Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del Bilag 7
Offentligt
2917600_0001.png
København, 16. september 2024
Kære udenrigsminister,
På baggrund af
en appel til et internationalt netværk af NGO’er fra vores ungarske
søsterorganisation, Hungarian Helsinki Committee,
med henvisning til
international bekymring angående det ungarske parlaments vedtagelse af
lov LXXXVIII om beskyttelse af national suverænitet og oprettelsen af det dertil knyttede
Sovereignty Protection Office,
og af hensyn til
EU’s troværdighed angående de forestående optagelsesforhandlinger med
nye kandidatlande,
ønsker Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder (DHK) at pege på
vigtigheden
af, at EU’s medlemslande selv lever op til de krav, som EU stiller til de nye kandidatlande i
optagelsesforhandlingerne vedr. respekt for demokratiske og retsstatslige normer og
standarder. Ungarn har gang på gang negligeret anbefalinger til lovgivning, der kunne bringe
landet til at leve op til sine forpligtelser, senest i forbindelse med loven til beskyttelse af
national suverænitet (jf. baggrundsnotat). EU – og Europarådet – kan miste troværdighed
med et medlemsland, som næppe selv ville kunne optages i henhold til de optagelseskriterier,
man bedømmer de nye ansøgerlande på.
Med henvisning til Europarådets Ministerkomités erklæring fra 10. november 1994 om
medlemsstaternes ”overholdelse af forpligtelser” og de heri angivne modaliteter og de fem
nordiske udenrigsministres fælles støtteerklæring fra juni 2021 om Europarådets vigtighed,
opfordrer DHK hermed udenrigsministeren til at:
•
Danmark i Europarådets Ministerkomité alene eller sammen med andre f.eks. de
nordiske og baltiske lande, snarest tager initiativ til, at der foretages en nærmere
afklaring af i hvilket omfang Ungarn opfylder de med medlemskabet af Europarådet
påtagne forpligtelser
Sekretariatets juridiske tjeneste derfor anmodes om at udarbejde et responsum – med
inddragelse af bl.a. generalsekretærens korrespondance med den ungarske regering,
Venedig-Kommissionens udtalelser om Ungarn og Europarådets parlamentariske
Forsamlings vedtagelser om Ungarn – der kan belyse dette for Europarådet og dets
medlemsstaters troværdighed vigtige spørgsmål
Danmarks delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling samt Venedig-
Kommissionen underrettes om initiativet
•
•
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 7: Henvendelsen af 16. september 2024 fra Den Danske Helsinki Komité For Menneskerettigheder til udenrigsministeren
2917600_0002.png
•
Iværksætte udsendelse af en pressemeddelelse om initiativet til dansk, nordisk og
international presse.
Når sekretariatets responsum foreligger, foreslår DHK, at Danmark o.a. anmoder om en
foreløbig drøftelse af papiret i Ministerkomitéen, og at det litauiske formandskab anmodes
om at invitere den ungarske udenrigsminister til at deltage i mødet. Det litauiske formandskab
anmodes om en formandsudtalelse om drøftelsens indhold.
Næste skridt kan alt efter omstændighederne være at sekretariatet på Ministerkomitéens
anmodning og med Ungarns accept:
1) udarbejder en handlingsplan, hvis implementering vil bringe Ungarn i nødvendig
overensstemmelse med dets påtagne forpligtelser,
eller at
2) medlemsstater overvejer at indlede en statsklage mod Ungarn ved Den europæiske
Menneskerettighedsdomstol
DHK ville foretrække, at Ministerkomiteen med udgangspunkt i de forhåndenværende
modaliteter arbejder for forbedring og opretholdelse af retsstat, demokrati og
menneskerettigheder i Ungarn, men vil, under hensyntagen til Europarådets troværdighed,
ikke undlade at nævne en tredje, logisk følgende ”sidste udvej”, nemlig, at:
3) medlemsstater overvejer en påkaldelse af statuttens artikel 7 om en medlemsstats
beslutning om udtræden af Europarådet eller af artikel 8 om en medlemsstats
suspendering fra retten til at lade sig repræsentere og anmodning om at udtræde.
Efterkommes denne anmodning ikke, kan Ministerkomitéen beslutte, at medlemmet
er ophørt med at være medlem af Europarådet fra en dato, som Ministerkomitéen
fastsætter.
Der erindres om, at Danmark, Norge og Sverige og Nederlandene tog skridt til en statsklage
mod Grækenland i 1967 og udenrigsminister Poul Hartling spillede en toneangivende rolle i
forbindelse med Grækenlands udmeldelse af Europarådet samme år. Danmark har også
sammen med andre lande været medvirkende i statsklager mod Tyrkiet.
Med venlig hilsen,
Den Danske Helsinki Komité for Menneskerettigheder
Asbjørn Storgaard
Formand
Kopi til: Statsministeren, Formanden for Folketingets delegation til Europarådets parlamentariske Forsamling,
Formanden for Det udenrigspolitiske Nævn, Formanden for Udenrigsudvalget, Formanden for Europaudvalget
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 7: Henvendelsen af 16. september 2024 fra Den Danske Helsinki Komité For Menneskerettigheder til udenrigsministeren
Baggrundsnotat
Foranlediget af generel bekymring for udviklingen i Ungarn mod stadig mere autoritære og
antidemokratiske tilstande, der truer en række menneskerettigheder, senest eksemplificeret
ved vedtagelsen i det ungarske parlament d. 12.12.23 af lov
LXXXVIII on National
Sovereignty Protection
samt oprettelsen af et
Sovereignty Protection Office,
og på baggrund
af en appel fra vores ungarske søsterorganisation, Hungarian Helsinki Committee, henviser
Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder til:
•
Venedig-Kommissionens
udtalelse af 19.3.24 vedr. lov LXXXVIII on National
Sovereignty Protection, hvori det fremhæves, at loven indeholder en række
vidtrækkende bestemmelser, der begrænser den generelle mulighed i landet for på
baggrund af udenlandske donationer at gennemføre civilsamfundsaktiviteter.
Venedig-Kommissionen vurderer, at disse bestemmelser ikke er overensstemmelse
internationale standarder for beskyttelse af national suverænitet, og at de fremsættes
umotiveret i loven.
at
Venedig-Kommissionen
i ovennævnte udtalelse tillige fremholder, at lov
LXXXVIII on National Sovereignty Protection ikke i tilstrækkeligt omfang garanterer
en uafhængighed for det Sovereignty Protection Office, hvis oprettelse er knyttet til
lovvedtagelsen. Desuden udtaler Venedig-Kommissionen, at dette kontor tilføres et
uhørt vidtrækkende og vagt defineret mandat.
at
Europakommissionen
inkluderede pågældende ungarske lov i sin ”infringement
package” i februar 2024 og igangsatte den dertilhørende overtrædelsesmekanisme,
idet Europakommissionen fandt, at loven krænker adskillige grundlæggende
rettigheder nedfældet i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, såsom retten til
respekt for privat- og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, ytrings-
og informationsfriheden, forsamlingsfriheden, EU-borgeres valgret, retten til en
effektiv domstolsprøvelse og en retfærdig rettergang, retten til ikke at inkriminere sig
selv og advokatprivilegiet, mv.
Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatovic’
udtalelse af 27.11.23,
hvori hun forholder sig til udkastet til den pågældende lov, som hun kræver
tilbagetrukket, idet loven ifølge hendes vurdering vil udgøre en signifikant trussel
mod menneskerettighederne i Ungarn. Mijatovic refererer i denne forbindelse til, at
hun igennem længere tid har udtrykt bekymring for udviklingen i Ungarn, herunder
for indførelsen af arbitrær lovgivning, der begrænser civilsamfundets råderum (2016)
og for retsreformer der begrænser domstolenes uafhængighed (2018 og 2019)
At
FN’s ”Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom
of opinion and expression”
og
FN’s ”Special Rapporteur on the situation of human
rights defenders”
i en fællesskrivelse af 8.12.23 til det ungarske parlament, hvori de
forholder sig til lovudkastet, udtrykker deres dybe bekymring for, at denne lovgivning
vil underminere retten til ytringsfrihed og fredelig forsamling i Ungarn.
•
•
•
•