Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 11. november 2024.
a.
Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2024 afgives til-
sagn om tilskud på 100,0 mio. kr. til en styrket indsats for klimatilpasning i afrikanske byer. Udgiften
afholdes af den på finansloven for 2024 opførte bevilling under
§ 06.34.01. Naturressourcer, energi
og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
Med en forventet tredobling af befolkningen, som lever i byer over de næste 50 år, forventer
OECD, at urbanisering vil være en af de største omstillinger i Afrika i dette århundrede. Høj
befolkningstilvækst og -tæthed, kombineret med dårlig infrastruktur, vil i særlig grad gøre Afrikas
byer udsatte over for klimaændringer, ikke mindst i de byområder, hvor fattige og marginaliserede
befolkningsgrupper bor. Her er drikkevand, spildevand og oversvømmelser er gennemgående udfor-
dringer.
Danmark har siden 2022 støttet programmet for Acceleration af Klimatilpasning i Afrika (AAAP),
som gennemføres af den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) og det Globale Tilpasningscenter
(Global Center on Adaptation, GCA).
Afrikabankens Trust Fund for Urban og Kommunal Udvikling (UMDF) blev etableret i 2019 med
det formål at opskalere bankens aktiviteter inden for bæredygtig urban udvikling i overensstemmelse
med FN’s verdensmål 11. UMDF bistår udvalgte byer med byplanlægning og regeringsførelse
samt forberedelse af klimatilpassede infrastrukturprojekter. UMDF ledes af et mindre sekretariat i
Afrikabanken i Elfenbenskysten, som samarbejder med bankens eksperter.
Det Globale Tilpasningscenter blev oprettet i 2018 og er baseret i Nederlandene. GCA har etableret
sig som en anerkendt og indflydelsesrig spiller inden for klimatilpasning særligt i Afrika.
Projektbeskrivelse
Formålet med tilskuddet er at styrke indsatsen for klimatilpasning i byer i Afrika gennem støtte
til at forbedre byplanlægning og god regeringsførelse samt forberede investeringer i klimatilpasset
infrastruktur og service, med særligt dansk fokus på vand, spildevand, regnvand og forvaltning af
vandressourcer.
Den Afrikanske Udviklingsbank er Udenrigsministeriets overordnede partner i projektet. Størstede-
len af bevillingen planlægges som et yderligere generelt bidrag til Afrikabankens Trust Fund for
Urban og Kommunal Udvikling (UMDF’s) forretningsplan for 2023-2027. UMDF kan hertil på
b.
AS002228