Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Kære medlemmer af Udenrigsudvalget
Dansk-Cubansk Forening har på sit hovedbestyrelsesmøde i weekenden diskuteret situationen omkring
USA's blokade mod Cuba og USA's uretfærdige fastholdelse af Cuba på sin liste over stater, der (ifølge USA)
støtter international terrorisme.
I forlængelse af diskussionen om, hvordan vi som venskabsforening kan agere i disse spørgsmål, har
foreningen vedtaget at henvende sig med vedhæftede appel til den danske regering og til medlemmerne af
Folketinget.
Vi har sendt appellen til udenrigsministeren.
Og vi regner med at have nået medlemmerne af Folketinget med denne henvendelse til Jer som
medlemmer af Folketingets Udenrigsudvalg - og vi understreger vores håb om at appellen bliver taget i
betragtning.
Med venlig hilsen
Susanne Wind, formand og Claus Christophersen, næstformand