Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 5. november 2024.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2024
afgives tilsagn om tilskud på 100,0 mio. kr. til Sustainable Energy Fund for Africa (SEFA) med
henblik på at accelerere en grøn energitransition i udvalgte afrikanske lande under det internationale
initiativ Accelerated Partnership for Renewables in Africa (APRA).
Udgiften afholdes af den på finansloven for 2024 opførte bevilling under
§ 06.34.01. Naturressour
cer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
Afrika har et enormt potentiale for grøn energi, heriblandt verdens største potentiale for solener-
gi. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) tiltrækker kontinentet imidlertid kun 4 pct. af de
globale energiinvesteringer. Samtidig har knap halvdelen af den hurtigt voksende befolkning i Afrika
syd for Sahara ingen adgang til elektricitet. De fleste afrikanske lande har desuden et ustabilt elnet
med jævnlige strømafbrydelser, hvilket er en betydelig barriere for økonomisk vækst og social udvik-
ling. En række afrikanske lande ser en unik mulighed for at imødekomme deres stigende energibehov
gennem vedvarende energi. Det er oftest billigere, og det skaber flere lokale arbejdspladser, end hvis
landene forbliver i det fossile udviklingsspor. På den baggrund præsenterede en række afrikanske
lande, med støtte fra Danmark, under det afrikanske klimatopmøde i september 2023 partnerskabet
APRA. Partnerskabet skal accelerere udbredelsen af vedvarende energi i Afrika. Partnerskabet blev
officielt lanceret af regeringsledere fra flere lande, herunder Danmark, på COP28 i Dubai i 2023.
Projektbeskrivelse
APRA har til formål at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og gå i spidsen for en
retfærdig energiomstilling i Afrika. APRA består i øjeblikket af Etiopien, Ghana, Kenya, Namibia,
Rwanda, Sierra Leone og Zimbabwe. Flere lande forventes at tilslutte sig de kommende år. Støtten
til SEFA er en del af det danske bidrag til at bistå de ambitiøse afrikanske lande i deres grønne
energiomstilling under APRA. SEFA, der hører under Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB), har
til formål at øge produktionen af vedvarende energi i Afrika og tiltrække finansiering til grønne
energiprojekter. SEFA er valgt som implementerende partner, fordi fonden er i en stærk position til
at kunne bistå med at udmønte de ambitioner og de behov, der er blevet identificeret i de nationale
APRA-handlingsplaner. Danmark, der er medgrundlægger af SEFA, har støttet fonden med i alt
700,0 mio. kr. siden 2011, og erfaringerne er positive.
b.
AS002227
Udenrigsmin., j.nr. 24-30855