Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2927115_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Kopi til Udenrigspolitisk Nævn
Dato
28-10-2024
Bilag
Pact for the Future-
erklæringen
Sag
24/40520
Enhed
MULTI
URU alm. del
–
orientering om
vedtagelsen af ‘Pact for the Future’-
erklæringen ifm. FN-topmødet
‘Summit of the Future’ den 22.-23.
september 2024 i New York
FN-topmødet
’Summit
of the Future’
fandt sted den 22.-23. september i New York
ifm.
FN’s Generalforsamlings
højniveauuge. Under topmødet vedtog
FN’s
medlemslande en juridisk ikke-bindende, politisk erklæring;
’Pact
for the Future’
samt to selvstændige annekser;
’Global Digital Compact’
og
’Declaration on Future
Generations’.
Folketingets Udenrigsudvalg og Udenrigspolitisk Nævn blev
underrettet om forhandlingerne af erklæringen, herunder den danske
forhandlingslinje, i en skriftlig orientering oversendt den 29. april 2024.
Erklæringens indhold og samlet vurdering
Den vedtagne erklæring består af 84 paragraffer og 56 handlingspunkter, der
reflekterer både eksisterende og nye aftaler og tilsagn. Følgende kan fremhæves:
Inden for bæredygtig udvikling og finansiering (kapitel 1) genbekræftes intentioner
og løfter om accelereret handling for at nå Verdensmålene, Addis Ababa-
erklæringen om udviklingsfinansiering og Parisaftalen. Som et af redskaberne peges
på de udviklede landes tilsagn om at yde 0,7 pct af BNI i udviklingsbistand, og at der
skal gøres mere for at mobilisere finansiering til at nå Verdensmålene og
Parisaftalen fra alle kilder, herunder indenlandsk ressourcemobilisering og
privatsektorinvesteringer.
På fred og sikkerhed (kapitel 2 og 5) anmoder erklæringen
FN’s
generalsekretær
om at foretage en gennemgang
af FN’s fredsoperationer og komme med
anbefalinger til fremtidens indsatser. Erklæringen lægger i tillæg vægt på
præventivt diplomati, herunder gennem styrket mediering, fredelige forlig og
konfliktnedtrapning, samt fredsopbygning, herunder med et tilsagn om at styrke
FN’s Fredsopbygningskommission.
Der udtrykkes tilslutning til at nærme sig
målsætningen om en verden uden atomvåben og vilje til at efterleve gældende
forpligtelser og på visse områder styrke eksisterende våbenkontrol- og ikke-
spredningssystemer. Det gælder eksempelvis på nye teknologiområder som
rummet og autonome våben.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/4
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Orientering om vedtagelsen af ‘Pact for the Future’-erklæringen ifm. FN-topmødet ‘Summit of the Future’ den 22.-23. september 2024 i New York
2927115_0002.png
Om videnskab, teknologi, innovation og digitalt samarbejde (kapitel 3) fremhæves
behovet for styrket teknologisk samarbejde globalt bl.a. for at sikre at teknologisk
fremgang kommer alle lande til gode. Der lægges blandt andet op til øget
kapacitetsudvikling og styrket nord-syd samarbejde. Endelig understreges det, at
videnskab, teknologi og innovation skal respektere og beskytte
menneskerettighederne.
I afsnittet om ungdom og fremtidige generationer (kapitel 4) gives der tilsagn om at
styrke meningsfuld deltagelse af unge i nationale såvel som internationale politiske
processer. Dertil fremhæves behovet for øget støtte til børn og unges uddannelse,
herunder særligt i udviklingslande. Dette inkluderer ikke mindst fokus på de helt
små aldre samt piger. Der gives ligeledes tilsagn om at investere i social og
økonomisk udvikling af børn og unge.
Hvad angår reform af global governance (kapitel 5) giver erklæringen tilsagn om, at
FN’s Sikkerhedsråd skal gøres mere repræsentativt, inkluderende, transparent,
effektivt, demokratisk og ansvarligt. Der henvises bl.a. til behovet for at rette op på
den historiske uretfærdighed mod Afrika og i det hele taget behovet for en
forbedret repræsentation af underrepræsenterede regioner. Endvidere gives der
tilsagn om at den internationale finansielle arkitektur skal gøres mere tidssvarende
og repræsentativ (ift. udviklingslande) samt bedre i stand til at mobilisere
finansiering og bæredygtige lån til klima og udvikling, undgå øget gældsættelse,
samt til at understøtte udviklingslande finansielt ifm. globale økonomiske kriser.
På klimaområdet fastholdes ambitionerne fra Paris-aftalen og COP28.
Målsætningerne fra de seneste COPer om en maksimal temperaturstigning på 1,5
°C, at nå til netto-0-udledninger i 2050, udfase fossile brændsler, tredoble
kapaciteten for vedvarende energi og fordoble energieffektiviteten er således
inkluderet (kapitel 1). Erklæringen fastholder tillige eksisterende normative
standarder og relevante referencer til køn og ligestilling (kapitel 1) såvel som til
menneskerettighederne (på tværs), og giver opbakning til en revitalisering af FN’s
Kvindekommission
og en opfordring til at FN’ generalsekretær vurderer
behovet for
en styrket finansiering af FN's centrale menneskerettighedsmekanismer. Der er
ligeledes sikret de nødvendige referencer til konsultationer med og inddragelse af
civilsamfund. Migration berøres kun i meget begrænset omfang og med sprogbrug,
der følger etableret dansk linje.
Annekset
’Global Digital Compact’
er den første globale aftale vedrørende digital
teknologi, herunder kunstig intelligens. Kompakten udgør således et nyt
normdannende rammeværk, der udstikker retningen for en åben, fri, inklusiv og
sikker digital fremtid baseret på international lov. Menneskerettigheder fremhæves
som fundamentet for ansvarlig teknologiudvikling, og der lægges vægt på en
styrket multistakeholdertilgang, således at alle relevante aktører, herunder
civilsamfund, tekniske eksperter, virksomheder, stater og internationale
organisationer, inkluderes i udvikling, anvendelse og regulering af teknologi. Med
Kompakten etableres et videnskabeligt panel for kunstig intelligens, ligesom
mulighederne for frivillig finansiering af kunstig intelligens-kapacitetsudvikling skal
undersøges. Kompakten anerkender behovet for at sikre en forankring af arbejdet i
civilsamfundet, den akademiske, tekniske og private sektor.
2/4
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Orientering om vedtagelsen af ‘Pact for the Future’-erklæringen ifm. FN-topmødet ‘Summit of the Future’ den 22.-23. september 2024 i New York
2927115_0003.png
Annekset
’Declaration on Future Generations’
sigter grundlæggende på at tilsikre,
at de beslutninger, der træffes i dag, også tager højde for fremtidige generationers
behov og interesser. Det besluttes, at der afholdes et højniveaumøde om
fremtidens generationer under FN’s 83. Generalforsamling (2028-2029),
hvor der
på baggrund af en statusrapport fra FN’s
generalsekretær tages bestik af fremskridt
med henblik på at beskytte fremtidige generationers behov og interesser.
Det er overordnet set vurderingen, at vi fra dansk side kan være godt tilfredse med
erklæringen. Den understøtter det internationale samarbejde ved på vigtige
områder at sætte nye normative standarder og give politisk retning og momentum.
At en så kompleks aftaletekst har kunnet forhandles igennem i den aktuelle
udfordrede internationale kontekst er i sig selv en succes og har bidraget til at
skabe fornyet tillid mellem det globale nord og syd. Erklæringen, inkl. annekser,
reflekterer Danmarks og EU’s væsentligste prioriteter, herunder ift. beskyttelse af
etablerede standarder vedr. klima, menneskerettigheder og ligestilling. Det
vurderes ligeledes positivt, at implementeringen af erklæringen vil blive genstand
for et samlet
review
på stats- og regeringschefniveau om fire år ved indledningen af
Generalforsamlingens 83. samling i september 2028.
Forhandlinger og vedtagelsen af erklæringen
For Danmark og EU har det været vigtigt i forhandlingerne at søge at bygge bro til
det globale syd. Det lykkedes EU gennem hele forløbet at fremstå som en
troværdig og imødekommende partner uden at give køb på EU-mærkesager.
Gruppen af udviklingslande
–
G77
–
kvitterede med en tilsvarende tilgang, hvorved
der blev etableret den kritiske masse af konsensussøgende og resultatorienterede
medlemslande, der kunne bringe erklæringen i hus. Som vanligt var spørgsmål om
klima, ligestilling og menneskerettigheder under stærkt pres fra en gruppe lande
med bl.a. Rusland i spidsen. Ikke mindst spørgsmålet om inddragelsen af
civilsamfundet i FN-processer blev genstand for kampe til det sidste (og fik Rusland
til under vedtagelsen at dissociere sig fra bl.a. denne del af erklæringen).
I forbindelse med erklæringens vedtagelse fremsatte Rusland et underminerende
ændringsforslag. Dette blev afværget af den afrikanske gruppe, der bad om
afstemning om en såkaldt
´no action motion´,
der blev vedtaget med 143 stemmer,
mens Rusland kun fik støtte fra 7 lande. 15 lande
–
herunder Kina
–
afstod, mens 28
undlod at stemme. Dermed kom det russiske forslag aldrig til behandling og
erklæringen og dens to annekser blev herefter vedtaget ved konsensus.
Rusland dissocierede sig fra dele af erklæringen såvel som
’Global Digital Compact’-
annekset særligt med henvisning til sproget om civilsamfundsinddragelse i FN-
processer, nedrustning, styrkelse af finansiering til Højkommissæren for
Menneskerettigheder og koblingen mellem bæredygtig udvikling og
menneskerettigheder. Flere lande (Algeriet, Bolivia, Kina, Cuba, Egypten, Eritrea,
Iran, Irak, Libyen, Nicaragua, Rusland, Sri Lanka, Syrien, Venezuela og Zimbabwe)
anført af Pakistan tog ligeledes afstand fra dele af teksten. Endeligt dissocierede
Argentina sig fra erklæringen og de to annekser i sin helhed med henvisning til
indenrigspolitiske drøftelser.
3/4
 URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 16: Orientering om vedtagelsen af ‘Pact for the Future’-erklæringen ifm. FN-topmødet ‘Summit of the Future’ den 22.-23. september 2024 i New York
Mens en vedtagelse helt uden afstemninger havde været at foretrække, er der
samtidig grund til at være tilfreds med, at
det lykkedes FN’s medlemslande at stå
sammen om så kompleks en erklæring, og at forløbet så tydeligt udstillede et
globalt isoleret Rusland.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
4/4