URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 24.-25. oktober 2024 i forbindelse med Verdensbanken og IMFs årsmøder i Washington

Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del Bilag 15
Offentligt

Økonomiministeriet

Finansministeriet

Notat

Redegørelse vedr. IMFC-møder 24.-25. oktober 2024

Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgi-

vende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder møde 24.-

25. oktober

2024 i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens

årsmøder 22.-25.

oktober 2024.

IMFC-mødet vil blive ledet af Saudi-Arabiens finansminister, Mohammed

Aljadaan, som er komitéens formand. Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds, der ud-

gøres af Danmark og de syv andre nordiske og baltiske lande, vil på mødet i IMFC

være repræsenteret ved den norske finansminister, Trygve Slagsvold Vedum, der på

IMFC’s plenarmøde

vil afgive indlæg på vegne af valgkredsen med afsæt i en fælles

skriftlig nordisk-baltisk erklæring til IMFC.

Udvikling i verdensøkonomien

24. oktober 2024

IMF vurderer i oktober-udgaven af World Economic Outlook 2024, at den globale

økonomi overordnet set har udvist modstandsdygtighed over for de seneste års stød

til økonomien, men at der er store regionale forskelle. Mens de udviklede økono-

mier igen har fået gang i aktiviteten og nedbragt inflationen, så er udviklingsøkono-

mierne fortsat svækkede med lav økonomisk aktivitet og vedholdende inflation.

Den globale BNP-vækst estimeres til 3,3 pct. i 2023 og skønnes ifølge IMF at være

stort set uændret på 3,2 pct. i både 2024 og 2025. Det er uændret for 2024 og ned-

justeret med 0,1 pct.-point i 2025

sammenlignet med IMF’s

prognose fra juli 2024.

Den globale BNP-vækst forventes på mellemlang sigt at ligge på 3,1 pct. om året,

hvilket er en fastholdelse af tidligere prognoser. Den forholdsvis svage udvikling på

mellemlang sigt skal ifølge IMF særligt ses i lyset af vedvarende strukturelle udfor-

dringer, såsom befolkningsaldring og en svagere produktivitetsvækst, der svækker

den potentielle BNP-vækst i mange lande.

Den globale inflation forventes at falde fra 6,7 pct. i 2023 til 5,8 pct. i 2024 og 4,3

pct. i 2025, hvilket er en nedjustering på hhv. 0,1 og 0,2 pct.-point i 2024 og 2025

ift. juli-prognosen. Generelt ventes det, at inflationen i de udviklede økonomier

vender lidt hurtigere tilbage til et niveau på omkring inflationsmålsætningerne på 2

pct. Inflationen i euroområdet ventes at udgøre 2,4 pct. i 2024 og 2,0 pct. i 2025,

mens der for USA skønnes inflation på 3,0 pct. i 2024 og 1,9 pct. i 2025. IMF

vurderer, at inflationen er mere træg i de nye vækstøkonomier og lavindkomstlan-

dene.

I de avancerede økonomier ventes væksten at stige fra 1,7 pct. i 2023 til 1,8 pct. i

både 2024 og 2025, hvilket er en opjustering på 0,1 pct.-point i 2024 og uændret for

2025 i forhold til juli-prognosen.

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 15: Redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 24.-25. oktober 2024 i forbindelse med Verdensbanken og IMFs årsmøder i Washington

Side 2 af 8

I euroområdet ventes BNP-væksten at stige fra 0,4 pct. i 2023 til 0,8 pct. i 2024 og

1,2 pct. i 2025 (nedjusteret med 0,1 pct.-point i 2024 og 0,3 pct.-point i 2025 i for-

hold til juli-prognosen). I prognoseperioden forventes der fortsat betydelige for-

skelle i aktivitetsvæksten internt i euroområdet. IMF forventer, at Tysklands BNP

igen vil udvikle sig svagt i 2024 med ingen vækst i 2024 efter en lille nedgang i 2023,

efterfulgt af moderat fremgang på 0,8 pct. i 2025 (nedjusteret i begge år med hhv.

0,2 pct.-point i 2024 og 0,3 i 2025). Frankrigs BNP-vækst forventes fastholdt på 1,1

pct. i 2023 i både 2024 og 2025 (opjusteret med 0,2 pct.-point i 2024 og nedjusteret

med 0,2 pct.-point i 2025). For Spanien ventes væksten at stige fra 2,7 pct. i 2023

til 2,9 pct. i 2024 og at falde til 2,1 pct. i 2025 (opjusteret med 0,5 pct.-point i 2024

og fastholdt for 2025).

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, oktober 2024

Vækstprognose

oktober 2024

Pct.

Verden

Udviklede økono-

mier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Japan

Storbritannien

Danmark

Sverige

Finland

Norge

Vækstmarkeder og

udviklingsøkono-

mier

Rusland

Kina

Indien

Brasilien

2023

3,3

1,7

2,9

0,4

-0,3

1,1

0,7

2,7

1,7

0,3

2,5

-0,2

-1,2

0,5

4,4

3,6

5,2

8,2

2,9

2024

3,2

1,8

2,8

0,8

0,0

1,1

0,7

2,9

0,3

1,1

1,9

0,9

0,2

1,5

4,2

3,6

4,8

7,0

3,0

2025

3,2

1,8

2,2

1,2

0,8

1,1

0,8

2,1

1,1

1,5

1,6

2,4

2,0

1,8

4,2

1,3

4,5

6,5

2,2

Ændring ift. juli 2024

2024

0,0

0,1

0,2

--0,1

-0,2

0,2

0,0

0,5

-0,4

0,4

0,0

0,4

-0,2

0,0

0,9

2025

-0,1

0,0

0,3

-0,3

-0,5

-0,2

-0,1

0,0

0,1

0,0

-0,1

-0,2

0,0

-0,2

Ændring ift. april

2024

0,0

0,1

0,0

-0,2

0,4

0,0

1,0

-0,6

0,6

-0,2

0,7

-0,2

0,0

0,1

0,4

0,2

0,8

2025

0,0

0,3

-0,3

-0,5

-0,3

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,2

0,1

-0,1

0,0

-0,5

0,4

0,0

0,1

Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, juli 2024. (2) Ændring (pct.-point) i

forhold til World Economic Outlook, april 2024.

Kilde: World Economic Outlook, oktober 2024 og World Economic Outlook, april 2024.

Side 3 af 8

IMF vurderer, at BNP-væksten i USA vil falde fra 2,9 pct. i 2023 til 2,8 pct. i 2024

for derefter at falde til 2,2 pct. i 2025 (opjusteret med hhv. 0,2 og 0,3 pct.-point i

2024 og 2025).

I Storbritannien ventes BNP-væksten at stige fra 0,3 pct. i 2023 til 1,1 og 1,5 pct. i

2024 og 2025 (opjusteret med 0,4 pct.-point i 2024 og uændret i 2025 ift. juli-prog-

nosen).

For vækstmarkeder og udviklingsøkonomier forventes en vækst på 4,2 pct. i 2024

og 2025 (fastholdt for 2024 og nedjusteret med 0,1 procentpoint for 2025). I Kina

ventes væksten at falde fra 5,2 pct. i 2023 til 4,8 pct. i 2024 for herefter at aftage

yderligere til 4,5 pct. i 2025 (nedjusteret med 0,2 pct.-point for 2024 og uændret for

2025 ift. juli-prognosen).

Risici

IMF vurderer, at det generelle risikobillede hælder til den negative side, hvilket skyl-

des den stigende politiske usikkerhed. Pludselige udsving i markedet

–

som man så

senest i august

–

risikerer at medføre stramninger af de finansielle vilkår og hæmme

investeringer og vækst, særligt i udviklingsøkonomierne. Derudover omfatter risici

fx stigninger i varepriser, som følge af stigende geopolitisk usikkerhed, der igen kan

puste til inflationen, et vaklende opsving i Kina relateret til sårbarheder i ejendoms-

sektoren og en intensivering af protektionistiske tiltag på globalt plan. Ydermere

kan voksende social uro hæmme forbruger- og investeringstilliden og potentielt

bremse nødvendige strukturelle reformer.

Den globale økonomisk-politiske

dagsorden, herunder IMF’s rolle

Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserapport

(”Global

Policy Agenda”)

fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva.

Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s centrale

rapporter

og udstikker prioriteterne for IMF’s arbejde.

Overskriften for synteserapporten

er ”Secure

a Soft Landing and Break From the Low

Growth-High Debt Path”

(“Sikre en

blød landing og bryd med den lave vækst og høje

gæld”). Drøftelserne i IMFC ventes også at fokusere på effekterne på den globale

økonomi af de aktuelle krige og konflikter. Synteserapporten fremhæver særligt

Ruslands krig i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. Rapporten understreger, at

konflikterne både har store menneskelige og økonomiske omkostninger og effekter

på verdensøkonomien. Derudover ventes en drøftelse af håndteringen af de øko-

nomiske udfordringer, som præger verdensøkonomien, herunder at de finanspoli-

tiske råderum er opbrugt, mens vækstudsigterne stadig er svage.

IMF’s 5-årige

vækstudsigt er på sit laveste i årtier, samtidigt med at den globale offentlige gæld er

rekordhøj og nærmer sig 100 pct. af verdens BNP. De fælles globale udfordringer

vedrører, ud over behovet for genopbygning af finanspolitisk råderum, også klima-

forandringerne og styrket multilateralt samarbejde i lyset af stigende geopolitisk og

geoøkonomisk

fragmentering. Der ventes fokus på IMF’s rolle som centralt

World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

Side 4 af 8

placeret global institution mhp. at sikre, at IMF kan understøtte den globale øko-

nomiske og finansielle stabilitet og hjælpe landene med at håndtere akutte og lang-

sigtede udfordringer i en verden præget af øget usikkerhed,

jf. nedenfor.

Politiske prioriteter

IMF vurderer, at de centrale politiske prioriteter bl.a. bør være at bevare den finan-

sielle stabilitet, genopbygge det finanspolitiske råderum til krisehåndtering, accele-

rere vækstorienterede reformer, der bidrager til at øge den økonomiske konvergens

og den grønne omstilling, samt fokusere internationalt samarbejde på at styrke det

globale finansielle sikkerhedsnet og rammerne for gældsbehandlinger.

For så vidt angår

pengepolitikken

er det primære fokus for centralbankerne at sikre,

at inflationen vender tilbage til målsætningen, mens man understøtter vækst og be-

skæftigelse i overensstemmelse med centralbankernes respektive mål. For økono-

mier, hvor det underliggende prispres er faldet, er der plads til at skifte til en mere

neutral politik. For økonomier, hvor inflationen er mere vedholdende, er en forsat

restriktiv politik passende. Centralbankernes uafhængighed og klar kommunikation

er afgørende for troværdigheden og evnen til at holde inflation nede. I økonomier,

der har været

ramt af volatile kapitalbevægelser og valutakurser, kan IMF’s Integra-

ted Policy Framework (IPF) bidrage med vejledninger til at understøtte håndtering

heraf.

Finanspolitikken

skal ifølge IMF gradvist konsolideres og styres ud fra hensynet til

finanspolitisk holdbarhed. En strammere finanspolitik vil bidrage til at nedbringe

inflationen. Samtidig har mange lande brug for at stramme finanspolitikken, så der

skabes råderum til at føre ekspansiv finanspolitik i fremtiden.

Vækstfremmende reformer

er altafgørende for at fremme produktivitet og beskæfti-

gelse. Veltilpassede reformer kan øge væksten, selv når det finanspolitiske råderum

er begrænset. I mange økonomier kan arbejdsmarkedspolitik modgå effekten af fal-

dende arbejdsstyrker, fx ved at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, omskole

arbejdskraft og integrere immigranter.

Finansiel regulering

skal værne mod risici. Det betyder bl.a., at makroprudentiel politik

bør bruges til at styrke den finansielle sektors soliditet og sikre, at beslutningstagere

har de rigtige værktøjer til at respondere på kriser. Tæt overvågning er afgørende,

især inden for erhvervsejendomme, svage banker og finansielle virksomheder ud-

over banker.

Ifølge IMF er det multilaterale samarbejde nødvendigt for at øge den globale vel-

stand og adressere fælles udfordringer. At sikre verdensfred er afgørende for at

opnå økonomisk og finansiel stabilitet. Fælles løsninger er afgørende for at adres-

sere globale gældssårbarheder, fremme global handel og at udnytte gevinsterne ved

den grønne og digitale omstilling.

Side 5 af 8

IMF’s rolle

IMF har støttet sine medlemmer i 80 år siden sin oprettelse i 1944. Gennem

bilateral

økonomisk overvågning

hjælper IMF sine medlemslande med at identificere risici,

styrke institutionelle rammer og tilpasse makro-finansielle tiltag. Endvidere fokuse-

rer fondens

multilaterale overvågning

blandt andet på drivkræfterne bag økonomisk

vækst, produktivitetsvækst, finanspolitisk holdbarhed og internationale afsmitnin-

ger. Derudover integrerer IMF også analyser af implikationerne af blandt andet di-

gitalisering, ligestilling, den grønne omstilling og geopolitisk fragmentering i deres

bilaterale overvågning.

IMF arbejder løbende med at tilpasse sin

udlånsværktøjskasse

for bedre at kunne bi-

drage med støtte til sårbare medlemslande. Siden pandemien har IMF godkendt

over 392 mia. USD i finansielle forpligtigelser til over 97 lande, bl.a. igennem IMF’s

Poverty Reduction and Growth Trust

(PRGT), som er fondens hovedredskab til støtte

af lavindkomstlande. 20 lande har modtaget støtte fra

Resilience and Sustainability Trust

(RST), der yder støtte til, at lande kan øge deres modstandsdygtighed over for kli-

maforandringer.

IMF støtter arbejdet med at opnå tidssvarende og forudsigelige behandlinger af

uholdbar gæld igennem

Common Framework for Debt Treatments

(CF). CF har leveret

hurtigere og mere forudsigelige gældsbehandlinger som eksemplificeret ved de se-

neste behandlinger af Ghana og Etiopiens gæld. Fremskridtene med gældsbehand-

ling ses også i form af øget samarbejde i

Global Sovereign Debt Roundtable

(GSDR),

der bidrager med at opbygge konsensus omkring de tekniske aspekter af gældsbe-

handlinger.

IMF har til hensigt at understøtte medlemslande i at opbygge kapaciteten til at føre

sund økonomisk politik. Fonden ønsker fortsat at bistå sine medlemmer med poli-

tisk rådgivning og finansiel støtte, men også med at facilitere multilateralt samar-

bejde i bestræbelserne på at sikre et velfungerende internationalt finansielt system.

IMF vil herudover fortsætte sit arbejde med at adressere landes likviditetsudfordrin-

ger. Mange lavindkomst- og udviklingslande er i en situation, hvor de har holdbare

gældsniveauer, men hvor høje renter og refinansieringer dræner deres likviditet, som

de ikke kan bruge på at investere i områder som uddannelse, sundhed, klima og

infrastruktur. IMF har derfor sammen med Verdensbanken fremsat en løsningsmo-

del med tre søjler, der kombinerer strukturelle reformer, ressourcemobilisering og

støtte fra internationale finansielle institutioner.

IMF’s ressourcer og 16. kvotegennemgang

IMF’s

rolle i centrum for det globale finansielle sikkerhedsnet fik ifølge IMF en

stærk tillidserklæring,

da IMF’s repræsentantskab i december 2023

godkendte en

kvoteforøgelse på 50 pct. i forbindelse med den 16. gennemgang af kvoter (GRQ).

IMF’s kvoteressourcer er medlemslandes bidrag til IMF’s udlånsressourcer og er

bl.a. baseret på et lands størrelse ift. verdensøkonomien. Med denne aftale sikrer

man IMF’s kvotebaserede struktur ved at øge

kvotemidlerne, samtidigt med at man

udfaser de bilaterale låneaftaler (Bilateral

Borrowing Agreements)

og gennemfører en

Side 6 af 8

delvis reduktion af NAB (New

Arrangements to Borrow).

Kvotestigningen er betinget

af udfasningerne, hvormed

IMF’s udlånskapacitet forbliver

uændret. Frem til den

fulde implementering af kvotestigningerne vil de midlertidige bilaterale låneaftaler

derfor blive forlænget.

Idet kvoteforhøjelsen blev foretaget proportionelt med landenes eksisterende kvo-

teandel har kvotestigningen ikke indflydelse på kvotefordelingen mellem medlems-

lande, hvorfor Danmarks relative kvote- og stemmeandel forbliver uændret. Idet

kvoteressourcerne er indbetalt af flere lande end NAB og BBA, medfører aftalen et

lavere samlet dansk bidrag til IMF.

IMF ser frem mod det kommende arbejde med at sikre en omlægning af kvoteres-

sourcerne, bl.a. igennem en ny kvoteformel, i forbindelse med den 17. gennemgang

af kvoter.

Danske holdninger

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds’

skriftlige erklæring til IMFC-mødet

ventes at

lægge vægt på følgende:

•

Ruslands krig mod Ukraine er en trussel mod europæisk og global sikkerhed

og en alvorlig overtrædelse af FN’s charter og international ret. Krigen påvir-

ker verdensøkonomien negativt ved at højne den geoøkonomiske fragmente-

ring. De nordisk-baltiske lande vil fortsætte med at støtte Ukraine med poli-

tisk, militær, humanitær og økonomisk bistand, så længe det er nødvendigt. De

nordisk-baltiske lande udtrykker stor bekymring for den katastrofale humani-

tære situation i Gaza. Samtidigt er valgkredsen bekymret for eskalering af kon-

flikterne i Mellemøsten og deres påvirkning på resten af regionen.

•

Da IMF's globale vækstprognoser på mellemlang sigt er de laveste i årtier, bør

det være en prioritet at gennemføre vækstfremmende strukturreformer. Styr-

ket offentlig forvaltning og institutionelle rammer kan bane vejen for en mere

bredt funderet vækst og skabe et bedre miljø for innovation og investering. I

lyset af forhøjet offentlig gæld og offentlige underskud, der i mange lande er

større end før pandemien, er det vigtigt at fortsætte de finanspolitiske konsoli-

deringer i et afbalanceret tempo med fokus på at nedbringe gældsniveauet og

genopbygge de finanspolitiske reserver.

•

I år fejres 80-året for Bretton Woods-institutionerne, IMF og Verdensbanken,

og de nordisk-baltiske lande forbliver stærke tilhængere af multilateralisme, fri-

handel og en regelbaseret international orden. Den nordisk-baltiske valgkreds

opfordrer IMF til at analysere og komme med politikanbefalinger omkring ri-

sici og de økonomiske konsekvenser af geoøkonomisk fragmentering, protek-

tionisme og effekterne af industripolitik.

Side 7 af 8

•

Opretholdelse og styrkelse af global frihandel samt den regelbaserede interna-

tionale politiske og økonomiske orden er af stor betydning, især for små åbne

økonomier som den danske, og for vækst- og udviklingslande. De nordisk-bal-

tiske lande anerkender dog, at restriktive foranstaltninger og sanktioner i visse

tilfælde er uundgåelige for at sikre den internationale orden og fordelene ved

multilateralisme.

•

IMF skal med sit fokus på makroøkonomisk stabilitet og politiske reformer

fortsat hjælpe sine medlemmer med at omstille sig i overensstemmelse med

IMF's klimastrategi og Paris-aftalen. En global CO2-afgift er et centralt poli-

tisk værktøj til at reducere emissioner. Globale og nationale tiltag skal hurtigst

muligt fremskyndes for at nå målet om netto-nuludledning inden 2050.

•

Da mange lavindkomstlandene og en række mellemindkomstlande står over

for presserende gældsproblemer, bør det internationale samfund fortsætte med

at forbedre transparens ift. gæld og effektiviteten af G20's og Parisklubbens

fælles rammer for gældsbehandling.

•

IMF’s vigtigste funktion er at bruge sine værktøjer til at hjælpe medlemslande

med at afværge betalingsbalanceproblemer og finansielle kriser. Det er vigtigt,

at de emner, som fonden arbejder med, har makrokritisk relevans.

•

De nordisk-baltiske lande er tilfredse med IMF's saglige rådgivning til med-

lemmerne om, hvordan man styrker makroøkonomisk stabilitet, understøtter

væksten, løser problemer med god regeringsførelse og styrker fordelene ved

handelsintegration. Rettidig og tilpasset IMF-overvågning er fortsat vigtig for,

at IMF kan yde velkalibreret rådgivning.

•

IMF’s udlånsværktøjskasse med

stærke konditionaliteter, sikkerhedsforanstalt-

ninger og analyser af gældsholdbarhed er til stor gavn for medlemmerne, også

i en mere usikker verden. IMF's ordninger bør fokusere på at støtte stærke, na-

tionale tiltag og reformpakker for at styrke den stimulerende effekt af IMF's

udlån. Den nordisk-baltiske valgkreds er enig i, at der er plads til at sænke om-

kostningerne ved at låne fra IMF’s General Resources Account (GRA) givet

fondens stærke finansielle position og det højere rentemiljø. Det er dog vigtigt

at bibeholde rentestrukturen med tillægsrenter, der sikrer prisbaserede incita-

menter for tilbagebetalinger og risikostyring af fondens midler.

•

De nordisk-baltiske lande ser frem til den kommende gennemgang af

Resilience

and Sustainability Trust

(RST). RST bør fortsat primært fokusere på klimamål-

sætninger og generelt bør ambitionsniveauet og omfanget af reformtiltag øges,

særligt når det omhandler subsidier til fossile brændstoffer og CO2-prisfast-

sættelsesmekanismer.

Side 8 af 8

•

De nordisk-baltiske lande understreger vigtigheden af at sikre at

Poverty Reduc-

tion and Growth Trust

(PRGT) er selvfinansierende. Valgkredsen støtter PRGTs

vigtige rolle i at sikre katalyserende finansiering til lavindkomstlande. En po-

tentiel finansieringsmodel skal overholde nationale og overnationale juridiske

rammer.

•

Klimaforandringer er blandt de mest presserende globale udfordringer og risi-

koen for ekstreme vejrfænomener og de medfølgende økonomiske konse-

kvenser vil forventeligt stige. Fonden bør forsat støtte sine medlemmer i kli-

matilpasninger og i at facilitere en grøn omstilling.

•

Den nordisk-baltiske valgkreds er tilfreds med afslutningen på den 16. gen-

nemgang af kvoter og forventer, at alle lande lever op til den kollektive for-

pligtelse om at afslutte de nationale procedurer inden for den fastsatte tids-

ramme. Valgkredsen vil gå konstruktivt til værks med at finde løsninger til en

omlægning af kvoteandele i forbindelse med den 17. kvote gennemgang, der

kan bidrage til at styrke multilateralismen. Valgkredsen fremhæver, at byrden

ved omfordeling af kvoter skal være fair og bæres på tværs af alle store økono-

mier.

•

Valgkredsen støtter arbejdet med at fremme de fattigste og mest udsatte lan-

des stemmer og bifalder beslutningen om at oprette en 25. plads i bestyrelsen

til Afrika syd for Sahara. Kredsen påpeger, at der forsat skal arbejdes for at

opnå

ligestilling i IMF’s bestyrelse.