Kære medlem af Udenrigsudvalget,
Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden
af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]
Europa-Parlamentet har i fem resolutioner, af 19. januar, 16. marts og 23. november 2023, samt af 8.
februar og 25. april 2024, gentaget sin opfordring til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans
Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. [2] [3] [4] [5] [6]
Vedrørende EU’s klassificering af terrororganisationer har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i marts
2023 besvaret følgende i en orientering til Europaudvalget: ”For at blive sanktionslistet på EU’s
terrorsanktionsregime skal der foreligge en afgørelse om, at den pågældende har været involveret i
terrorhandlinger. Sådanne afgørelser kan ifølge EU-Domstolens praksis være fra myndigheder i både EU-
lande og tredjelande, herunder eksempelvis Det Forenede Kongerige. Afgørelserne skal dog leve op til en
række kriterier, bl.a. om overholdelse af retten til forsvar og effektiv domstolsbeskyttelse, og at forholdet
skal være af nyere tidsmæssig karakter. Det vil derfor altid bero på en konkret vurdering, om en afgørelse
fra et tredjeland kan danne grundlag for en listning under EU’s terrorsanktionsregime.” [7]
I april 2024 udtrykte den danske regering, at den ønsker Irans Revolutionsgarde opført på EU's terrorliste.
[8] [9] I juni 2024 blev Irans Revolutionsgarde klassificeret som en terrororganisation i Canada. [10] I USA
blev Irans Revolutionsgarde klassificeret som en terrororganisation i april 2019. [11]
I oktober 2024 kunne det svenske politi og en anden informeret kilde berette, at Iran havde hyret
kriminelle til at udføre væbnede angreb på Israels ambassader i Stockholm og København. [12]
Efterfølgende udtrykte den svenske statsminister Ulf Kristersson, at Irans Revolutionsgarde bør føjes til
EU’s liste over terrororganisationer. [13] [14] Denne opfordring til at klassificere Irans Revolutionsgarde
som en terrororganisation i EU, blev siden bakket op af de danske regeringspartier Vestre og
Moderaterne. [15] [16] [17]
Præstestyrets brug af kriminelle til at undertrykke modstandere af diktaturet i udlandet, er en tendens
der i de seneste år er kommet yderligere frem i lyset. Denne praksis sker særligt for at kunne nægte
forbindelse til disse forbrydelser, i tilfælde af at de bliver opklaret. [18]
I slutningen af juni 2024 blev det kendt at Tyskland og andre EU-lande ønsker at klassificere Irans
Revolutionsgarde som en terrororganisation, på grundlag af en tysk domstolsafgørelse. Den tyske
retskendelse fra tidligere på året er fra en domstol i Düsseldorf, og fastslår at et angreb i 2022 på en
synagoge i byen Bochum blev sporet til de iranske statsmyndigheder.
En højtstående embedsmand i EU sagde i oktober 2024, at EU's juridiske tjenester har afgjort, at
dommen fra Düsseldorf udgør tilstrækkeligt grundlag for en potentiel klassificering af Irans
Revolutionsgarde, og at beslutningen om dette nu er politisk. [19]