URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

Udenrigsudvalget 2024-25
URU Alm.del Bilag 128
Offentligt

CONCITO INDSPIL TIL RAMMESÆTNING

OG ANBEFALINGER TIL

EN NY DANSK

UDVIKLINGSPOLITISK

STRATEGI

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

Indhold

Introduktion

I. Rammesætning for en ny, dansk udviklingspolitisk strategi

Koblingen mellem bæredygtig udvikling, klima, planetære grænser/

natur og sikkerhed.

II. Anbefalinger til transformation af globale systemer

Anbefalinger til konkrete indsatser

Appendix

Attachment 1: Systemic transformation can address both climate,

nature, sustainable development and security simultaneously

Dette notat præsenterer og begrunder CONCITOs anbefaling til I) rammesætning for design af ny, dansk

udviklingspolitisk strategi i lyset af de globale kriser og den geopolitiske situation samt II) anbefalinger

til, hvordan rammesætningen kan udfoldes gennem danske bidrag til transformation af verdens energi-,

fødevare-, og transportsystemer, byer samt finansiering og investeringer, så reduktioner, tilpasning,

resiliens og bæredygtig udvikling adresseres samtidigt. Endelig foreslås en række konkrete og udvalgte

indsatsområder. Bilag 1 indeholder eksempler på, hvordan systemisk transformation kan adressere klima,

bæredygtig udvikling, natur, sikkerhed og fattigdom samtidigt.

Anbefalingerne tager udgangspunkt i det videnskabeligt dokumenterede, presserende behov for

acceleration af transformative forandringer i alle lande på tværs af alle politikområder, inklusive

udviklingspolitik og bistand, i lyset af den voldsomme erosion af verdens klima og naturkapital. Uden

genopretning vil bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion næppe være mulig indenfor en overskuelig

årrække. CONCITO har derfor valgt at fokusere på de væsentligste tilgange, systemer og indsatser for

global kurskorrektion, der kan bidrage til både klima, natur og bæredygtig udvikling. Prioriteringen

betyder, at en langrække aspekter af relevans for udviklingspolitisk strategi, herunder især det mere

instrument-nære, og bistanden gennem EU, samt den humanitære bistand ikke adresseres.

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

Introduktion

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

I. Rammesætning for en ny, dansk

udviklingspolitisk strategi

Udfordringen for dansk udviklings-

politik: Verden er langt fra at leve

op til Parisaftalen, FN’s verdensmål,

finansiering til begge dele og står

desuden i en naturkrise.

Udviklingspolitisk strategi skal

facilitere integration af i klima,

bæredygtig udvikling og natur

samt bidrage til at skabe det 21

århundredes vækst-eventyr.

Overordnet anbefaling:

Dansk udviklingspolitik, inklusive bi- og multilaterale

bistandsindsatser, bør designes gennem en

klima-bæredygtig udviklings-/planetære grænser

prisme som overligger, så alle indsatser fremmer

’bæredygtige,

lav-emissions,

klimaresiliente

udviklingsveje’ med mennesker i centrum.

Koblingen mellem bæredygtig udvikling,

klima, planetære grænser/natur og

sikkerhed.

Verdensmålene og klimaforandringerne

Kun 15% af FN’s verdensmål er på ret kurs frem

mod 2030. Klimaforandringerne er den største

enkeltstående trussel mod bæredygtig udvikling

overalt og påvirker de fattigste og mest sårbare

mest.

Globale bestræbelser på at tackle sult,

fattigdom, sundhed, adgang til rent vand og energi

og mange andre aspekter af bæredygtig udvikling

undermineres. Det er konklusionen i

United in

Science

Report, der systematisk eksaminerer effekten

af ekstremt vejr og klimaforandringer på SDGerne.

Dekarbonisering og økonomiske konsekvenser

af klimaforandringerne

Klimavidenskaben har været krystalklar i årtier.

Klimakrisen nødvendiggør accelereret omstilling

mod lav-emissions, klima-resilient udvikling på

kort og langt sigt. Det kræver investeringer i

dekarbonisering på tværs af sektorer samt i tilpasning

og modstandsdygtighed overfor klimaforandringer.

Med det nuværende NDC-ambitionsniveau ser

verden ind i temperaturstigninger på ca. 3 grader i

år 2100. Det vil true livet og gøre tilpasning umulig

mange steder på kloden. Utilstrækkeligt håndterede

klimaforandringer vil på sigt umuliggøre bæredygtig

udvikling.

Manglende klimahandling medfører

desuden meget store omkostninger.

Action on Climate and SDGs | UNFCCC

United in Science 2023

Climate change undermines nearly all Sustainable Development Goals

Sixth Assessment Report — IPCC

Emissions Gap Report 2024 | UNEP - UN Environment Programme; Emissions Gap Report 2023 | UNEP - UN Environment

Programme; Emissions Gap Report 2022

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

Rapporten er koordineret af World Meteorological

Organization (WMO) med indspil fra

organisationer

. Rapporten illustrerer, hvordan

data og tværfaglig videnskabelig evidens kan

fremme fødevare-, og -vandsikkerhed, ren energi,

sundhed, bæredygtige oceaner og resiliente/

modstandsdygtige byer. Der er behov for at tænke

bæredygtig udvikling og klima sammen i alle lande.

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

Det vurderes, at indkomstniveauet i den globale

økonomi i gennemsnit vil falde med næsten

20% frem mod 2050 uafhængigt af fremtidige

emissionsreduktioner grundet niveauet af CO2 i

atmosfæren. Flere steder, særligt i det globale syd,

vil nedgangen være større. Omkostningerne til

klimaskader vil være seks gange højere end prisen

for holde de globale temperaturer under 2 grader.

Tilpasning og modstandsdygtighed omhandler bl.a.

adgang til rent vand, sundhed, køling, fødevarer,

økosystemer og biodiversitet, uddannelse og

infrastruktur, og er dermed direkte koblet til

opfyldelsen af SDGerne.

Klima og de planetære grænser

Parisaftalens temperaturmål på 1,5 grader er til

forskel fra FNs Verdensmål ikke blot en global politisk

målsætning, men en videnskabeligt vurderet tærskel

for at kunne undgå risici for alvorlige tipping points

i det globale klimasystem. Ny naturvidenskabelig

forskning peger på andre alvorlige risici for tipping

points i andre af jordens planetære systemer, som

bør ligge til grund for globale ambitionsniveauer på

den fremadrettede integrerede klima og bæredygtige

udviklingsindsats, herunder den danske.

Klima er et af ni planetære systemer, der hver for

sig og sammen er afgørende for livet på jorden.

Tre systemer omhandler biodiversitet, ferskvand

og arealanvendelse, som mennesker udnytter som

ressourcer. De andre systemer omhandler det affald,

mennesker deponerer i miljøet: Drivhusgasser,

ozonnedbrydende

kemikalier,

nye

enheder

(menneskeskabt plastik, beton, syntetiske kemikalier

og genetisk modificerede organismer), aerosoler og

kvælstof. P.t. er seks af de ni planetære systemers

grænser overskredet pga. menneskelig aktivitet. Det

har skabt en global naturkrise. Der er behov for at

samtænke naturgenopretning indenfor planetære

grænser med klima og bæredygtig udvikling, jf.

figuren nedenfor, der indikerer sammenhænge

mellem planetære grænser og SDGerne uden at

være udtømmende.

Klima og sikkerhed

Klimakrisen udgør risici for samfundssikkerhed

og mennesker på flere måder. Dels vurderes

klimaforandringer at kunne øge risikoen for

fremtidige konflikter

ligesom konflikter kan

forværre effekten af klimaforandringer. Dels

anerkendes klimaforandringer i sig selv i stigende

grad som risici for samfunds og menneskers

sikkerhed

910

pga. ekstremt vejr, sammenbrud af

økosystemer,

destabilisering af økonomier,

polarisering og underminering af samfunds

sammenhængskraft og migration. Klimaforandringer

påvirker også forholdene for både militære og

humanitære operationer. Klimaløsninger kan på den

anden side bidrage positivt til at stabilisere samfund

og der er behov for at tænke klima, bæredygtighed

og sikkerhed sammen.

The economic commitment of climate change | Nature

Climate as a risk factor for armed conflict | Nature

Conflict and Climate | UNFCCC

European Climate Risk Assessmen

Global Risks Report 2023 | World Economic Forum | World Economic Forum

The economic commitment of climate change | Nature

Planetary boundaries - Stockholm Resilience Centre

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

Sammentænkning skal udmøntes konkret

Sammentænkning/integration af klima, bæredygtig

udvikling, natur og sikkerhed giver nye muligheder

for at levere på flere udfordringer samtidigt og

bidrage til at skabe verdens største marked, hvis

der investeres massivt.

Der skal på den baggrund

arbejdes for at fremme den dybe transition frem

mod bæredygtige, lav-emissions, klimaresiliente

udviklingsveje.

På det bagtæppe skal udviklingspolitikken, inkl.

bistanden, designes, så den:

Katalyserer og bidrager til de nødvendige

transitioner mod bæredygtige, lav-emissions,

klimaresiliente udviklingsveje, med menne-

sker i centrum, bl.a. på baggrund af analyser

af risici og muligheder,

Støtter både kortsigtede (NDCer, NAP’er) og

langsigtede processer (Long Term Strategies)

under Parisaftalen og koble dem til nationale

udviklingsplaner,

Udviklingsbistand skal proaktivt respondere

på ny evidens og tilpasse sig udviklingen i

udviklingslandenes behov.

Integration af klima, bæredygtig udvikling og

natur kan skabe verdens største marked og det

21. århundredes væksteventyr for alle lande,

men det kræver massive investeringer

The Independent High Level Expert Group on Climate

Finance – Stern-Songwe

- vurderer, at transitionen

Det er ikke tiltænkt at de enkelte Verdensmål hermed prioriteres. De er som sådan udelelige og intet Verdensmål er

opfyldt før alle Verdensmål er opdelt. Pointen er her at illustrere sammenhængen mellem de enkelte planetære systemer og deres

direkte årsag/effekt-sammenhænge med de forskellige verdensmål.

som påpeget i både videnskabelige kredse, internationale organisationer og OECD’s udviklingskomité.

Raising-ambition-and-accelerating-delivery-of-climate-finance_Third-IHLEG-report.pdf

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

Figur 1 Umiddelbare sammenhænge mellem de planetære systemer og FNs Verdensmål

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

til ren, lav-karbon energi, styrkelse af landes

modstandsdygtighed overfor klimaforandringer og

beskyttelse af biodiversitet og natur kræver reformer

af rammeværk og et stigende investeringsniveau på

mellem USD 6,3 – 6,7 billioner årligt i 2030 for alle

lande. Heraf skal USD 2,7 – 2,8 billioner investeres i

avancerede økonomier, USD 1,3 – 1,4 billioner i Kina

og USD 2,3 – 2,5 i vækstøkonomier og udviklingslande

uden Kina. Investeringsbehovet og mulighederne

er særligt udtalte i sidstnævnte landekategori,

og investeringer i disse geografier er den eneste

mulighed for at holde de globale temperaturer under

2 grader. Sammen med Kina står denne landegruppe

i dag for 69% af de globale udledninger.

Der er derfor behov for at skalere investeringsstrømme

fra nationale og internationale offentlige, private

og nye innovative kilder. Ekspertgruppen vurderer,

at de anbefalede investeringer kan skabe det 21.

århundredes væksteventyr, resultere i betydeligt

reducerede omkostninger, i cobenefits (i forhold til

omkostningerne ved manglende handling), samt

generere meget store besparelser.

Strategiske alliancer og partnerskaber er

afgørende i den geopolitiske kontekst

Dansk udviklingspolitik og bistand skal manøvrere

i en udfordrende geopolitisk kontekst præget

af polykrise, krige, mistillid mellem det globale

nord og det globale syd og forskydninger i

magtforhold fra vest mod øst. Den nye amerikanske

administration forventes at øge uforudsigeligheden

i internationalt samarbejde. Det gælder opbakning

til international retsorden, institutioner og

processer bag multilateralisme, herunder for klima

og menneskerettigheds-området. Digitalisering,

AI og sociale medier kan både bidrage positivt og

negativt til den globale offentlighed, demokrati og

offentlige debat. I den geopolitiske kontekst bliver

Danmarks – og EU’s – evne til at etablere ligeværdige,

partnerskaber og strategiske alliancer med aktører i

det globale syd afgørende for dansk og europæisk

indflydelse på den globale scene. Partnerskaber

skal baseres på fælles interesser og klare bud på

værdiskabelse for alle parter. Samarbejde om

integration af klima, bæredygtig udvikling og natur

hen mod lavemissions, klimaresiliente udviklingsveje

vil kunne være værdiskabende for alle.

UNEP Emissions Gap Report 2023

Raising-ambition-and-accelerating-delivery-of-climate-finance_Third-IHLEG-report.pdf

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

II. Anbefalinger til transformation af globale

systemer

Geopolitikken afleder udfordringer, men også

nye muligheder.

Afsættet for handlingsanvisninger knyttet til

rammesætningen af strategien er den komplekse

geopolitiske kontekst. Kina, Rusland og den

arabiske verden bruger konsekvent bistand og syd-

syd-samarbejde som geostrategisk og økonomisk

instrument

for

egen

interessevaretagelse.

Formodningen er, at den nye amerikanske

administration vil fokusere på snæver amerikansk

interessevaretagelse

fremfor

multilateralt

samarbejde og en regelbaseret verdensorden

og formentlig markant reducere bidrag til flere

internationale organisationer og processer.

På det bagtæppe skal både Danmark og EU dels

være strategiske og knivskarpe på værdien af de

partnerskaber, man kan tilbyde aktører i det globale

syd, inklusive yderligere investeringer, Øgede

investeringer i det globale syd vil være investeringer

i dansk og europæisk sikkerhed på kort og langt

sigt. Dels vil både Danmark og EU stå overfor en

’gap-filler’-udfordring vis-a-vis flere internationale

organisationer. Det skaber samtidig mulighed for

at påvirke disse organisationer til at reformere sig

og anlægge en tredobbelt prisme af bæredygtig

udvikling, klima og natur, så flere udfordringer

adresseres på en gang og brug af tilrådighedværende

ressourcer optimeres.

En samlende global vision

’Bæredygtige, lavemissions og klimaresiliente

udviklingsveje’ med mennesker i centrum bør

fremmes som samlende global vision, der er

nødvendig for at løse kriserne indenfor bæredygtig

udvikling/FNs verdensmål, klima og natur. Tilgangen

bygger på internationale aftaler tiltrådt af alle verdens

lande i FN. Rationalet er, at menneskers aktivitet er

årsagen til klimaforandringer og naturødelæggelser,

der samtidig udgør vor tids største trussel mod

mennesker og planeten.

De tre kriser er tæt forbundne og skal adresses i

sammenhæng. Det kræver fokus på transformative

forandringer af særligt de globale energi-, fødevare-

og transportsystemer, samt indsatser på by-

niveau, underbygget af data og videnskabeligt

dokumenterede analyser samt markant øgede

investeringer gennem reform af den internationale

finansielle arkitektur og tilstrækkelig risikoafdækning

for at tiltrække den nødvendige private kapital.

Transformation af verdens energi-, fødevare-,

og transportsystemer, byer og finansiering

I det følgende præsenteres anbefalinger til indsatser,

der er centrale for

systemtransformation. Det

understreges, at design af alle indsatser selvsagt

skal afhænge af kontekst og skal tilpasses konkret

geografi, udviklingsstadie og partnerkreds. Konkrete

anbefalinger følger herefter.

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

ENERGISYSTEMET

Verdens energisystemer skal transformeres så de

leverer ren, pålidelig energi til en overkommelig

pris for alle samfund samtidigt med at dekarboni-

seres frem mod 2050.

Energisektoren – produktion og forbrug - står for

tre-fjerdedele

1920

af de globale GHG-udledninger og

er afgørende for bæredygtig udvikling på alle niveau-

er. Alligevel har mere 700 mio. mennesker ikke ad-

gang til elektricitet og 2 mia. mennesker ikke adgang

til ren energi til madlavning.

Det betyder ca. 3,7 mio. præmature dødsfald årligt

pga. luftforurening. Samtidig eksploderer elektrici-

tetsefterspørgslen bl.a. pga. urbanisering, voksende

middelklasser, digitalisering og kunstig intelligens

(AI). Alene efterspørgslen efter køling ventes fordob-

let i 2050 og vil da udgøre 10% af de globale udled-

ninger. Omstilling til vedvarende energi, energieffek-

tivitet og elektrificering på tværs af sektorer kan til-

sammen levere 90% af de nødvendige globale emis-

sionsreduktioner

, bidrage afgørende til resiliens og

tilpasningsmuligheder, bidrage til alle SDGerne, øge

energi- og samfundssikkerhed og mindske geopoli-

tisk afhængighed og pris-volatilitet knyttet til import

af fossile brændsler.

Fødevaresystemet står for en tredjedel af de globale

GHG-emissioner, hvoraf størstedelen stammer fra

landbrugsproduktion og input hertil som gødning,

efterfulgt af arealanvendelse og aktiviteter knyttet

til værdi- og forsyningskæder. Landbrug beskæftiger

en fjerdedel af verdens befolkning og bruger 70% af

de globale ferskvandsressourcer. Fødevaresystemet

er afgørende for fødevareforsyningssikkerhed, og for

at sikre basal og stabil ernæring og som livsgrundlag

for bønder, arbejdspladser i landområder og

fattigdomsreduktion, og har derigennem afledte

effekter på sundhed og børns uddannelse.

Fødevaresystemer har samtidigt stor betydning

for arealanvendelse – herunder afskovning – tab

af biodiversitet samt forurening af land, vand og

havområder. Fødevaresystemet er afgørende både

for bæredygtig udvikling, drivhusgasreduktioner,

tilpasning, resiliens, genopretning af biodiversitet

og livsgrundlag der afbøder migration og risici for

samfundssikkerhed.

TRANSPORTSYSTEMET

Transportsystemer skal transformeres m.h.p.

resilient lavemissions mobilitet og infrastruktur,

dekarbonisering gennem elektrificering, adgang til

transport for alle, samt vækst og jobskabelse.

Transport, mobilitet og tilhørende infrastruktur er

afgørende for bæredygtig udvikling. For millioner i det

globale syd, er adgang til jobs, fødevarer, uddannelse,

markeder sundhed og andre serviceydelser vanskelig

grundet utilstrækkelige og usikre transportsystemer

og mobilitetsmuligheder anerkendt som transport-

fattigdom. I Afrika er 450 mio. mennesker svarende

til 70% af befolkningen på landet ikke forbundet til

transport-infrastruktur

FØDEVARESYSTEMET, INKLUSIVE

AREALANVENDELSE OG VANDFORSYNING

Verdens fødevaresystemer med tilhørende

arealanvendelse og vandforsyning skal omstilles for

at imødekomme alle menneskers behov samtidig

med at naturen beskyttes og klimaforandringerne

stoppes.

De angivne tal for bl.a. emissioner fra forskellige systemer er taget fra forskellige kilder, hvorfor de ikke sammenlagt sum-

merer op til 100%

4 Charts Explain Greenhouse Gas Emissions by Sector | World Resources Institute-

tallet omfatter elektricitet, varme,

transport bygninger, produktion og konstruktion

How to Transform Energy System and Reduce Carbon Emissions

EGR2022_KR.pdf

Transition towards sustainable mobility in the Global South – how will Denmark contribute? | CONCITO

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

De 20% fattigste i Afrika ville skulle bruge

gennemsnitligt 30 – 50% af deres indkomst, hvis

de dagligt skulle anvende motoriseret transit

Generelt udfordres udviklingslandene af fossilt

drevet motorisering, uplanlagt byspredning,

sårbare infrastrukturer og mangel på bæredygtige

transportløsninger.

Transport står for omkring 25% af de globale

CO2emissioner fra energiforbrug, 1/3 af

udledningerne fra C40 byerne og er den største

kilde til luftforurening. WHO anslår, at 9 ud af 10

mennesker i byerne lever i miljøer præget af usund

luftforurening. Manglende adgang til mobilitet

rammer ofte kvinder og fattige og bidrager til

ulighed. Lavemissions køletransportmidler er vigtige

led i kølekæder og reduktion af fødevarespild. Smart

urbanisering kan reducere energiforbrug og udgifter

betydeligt. Transportsektoren er arbejdsintensiv. IFC

estimerer, at investeringer i grøn urban transport

kunne skabe 50 mio. jobs globalt, hvilket er flere end

i de øvrige ti sektorer analyseret af IFC.

Naturbrande, og stigende temperaturer og hede-

øer i og omkring byrum udgør sundhedsrisici

og reducere produktiviteten. Klimaforandringer

fører til voldsomme naturfænomener, der

truer samfundssikkerheden i bred forstand.

Naturbaserede løsninger som træplantning og

håndtering af vandudfordringer, kan levere mange

løsninger. Hver tredje bybo har iflg. C40 ikke adgang

til basale serviceydelser som beboelse, rent vand,

pålidelig elektricitet og sanitet. Op til 90% udsættes

for luftforurening, der overstiger sundhedsmæssige

grænseværdier. Byer er centrale lokationer for

indsatser, der kombinerer reduktioner, resiliens,

tilpasning, naturgenopretning, fattigdom og flere

verdensmål.

FINANSIERINGEN

Verdens finansielle system skal omstilles fra

aktiviteter, der skader klima og natur, til ’bæredygtige

lavemissions og klimaresiliente udviklingsveje’ og

offentlige og private investeringer skal opskaleres

massivt.

Transformation mod ’bæredygtige, lavemissions

og klimaresiliente udviklingsveje’ vil kunne udgøre

verdens største marked og kan skabe et globalt

væksteventyr. Det kræver dels ændring af det

internationale finansielle system. Dels massiv

opskalering både i det globale nord og syd af

offentlige og private investeringer som katalysatorer

for omstillingen. Mobilisering af de nødvendige

investeringer kan resultere i undgåede omkostninger

og positive sidegevinster frem mod 2030 på 15-18%

af det globale BNP. Dertil kommer besparelser afledt

af overgang til en lav-emissions økonomi på 11 –

18% af det globale BNP. Manglende investeringer

vil være destabiliserende i ødelæggende grad i

mange økonomier og udgør dermed en markant

sikkerhedsrisiko for samfund overalt på kloden også

på kort sigt.

Der er derfor behov for opskalering af alle former

for indenlandsk og ekstern offentlig og privat

finansiering som identificeret af den uafhængige

G20 højniveauekspertgruppe for klimafinansiering.

BYERNE

Verdens byer er centrale lokationer for

systemtransformation og investeringer i bl.a.

fødevare-, areal- og vandsystemer, energi,

bygninger, transport og infrastruktur og dermed for

at nå verdensmålene, bekæmpe fattigdom, ulighed,

klimaforandringer og beskytte naturen.

Mere end halvdelen af jordens befolkning bor i

byer og urbaniseringen fortsætter.

Et studie af

6.000 afrikanske byer estimerer, at den forventede

fordobling af byernes befolkning frem mod 2050 -

uden effektive modtræk - vil medføre en tredobling

af energiforbruget alene til transport.

Byer står for

70% af de globale GHG-udledninger med bygninger

og transport som de største bidragsydere. Byer står

også for 75% af det globale energiforbrug. Mange

byer ligger ved kyster eller langs store floder, hvilket

udsætter indbyggere og kritisk infrastruktur for

risiko for oversvømmelser, sundhedsudfordringer og

økonomiske tab.

Analysis - Sustainable Mobility in the Global South_Final.pdf

Raising-ambition-and-accelerating-delivery-of-climate-finance_Third-IHLEG-report.pdf

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

Anbefalinger til konkrete indsatser

1. FORANDRINGSTEORIEN:

Etabler og forfølg en forandringsteori, der driver systemisk forandring,

som genopretter klima- og naturkapital og samtidig leverer resultater for bæredygtig udvikling. Dette

inkluderer systemer inden for energi, fødevarer, arealanvendelse, vandforsyning, byer, transport og

infrastruktur, samt en tværgående linse for resiliens overfor klima- og naturrelaterede hændelser.

 Etabler

en metode til at måle den systemiske indsats op imod overholdelsen af de planetære

grænser som grundlag for at udvikle og fremme ‘planetære politikker’ i konteksten af den

globale post 2030 ramme for bæredygtig udvikling. Principper for en national planetær-politik

med Danmark som case er under udvikling og kan tjene som inspiration for tilgange

 Etabler

et systemforandrings-laboratorium i Udenrigsministeriet, der trækker på den bedste

nationale og internationale ekspertise til at designe, overvåge og vurdere fremskridt mod

opnåelse af systemisk forandring lokalt og globalt gennem relevante partnere og instrumenter

på multilateralt, EU- og bilateralt niveau.

 Arbejd

for kohærens og koordination i Danmark, EU og internationalt, så politikområder ikke

trækker i forskellige retning og opfattes som dobbeltstandard, der øger fremfor at mindske

tilliden mellem det Globale Syd og det Globale Nord, Arbejd for en transformativ systemtilgang

mod bæredygtige, lav-emissions og klimaresiliente udviklingsveje også i Danmark, EU og OECD-

regi.

2. SAMMENHÆNGEN:

Sikre sammenhæng på tværs af geografier, temaer og instrumenter i forfølgelsen

af de ovennævnte systemforandringer.

 Placer

sektor-til-sektor samarbejdsindsatser i centrum for dansk udviklingsbistand forankret i

udviklingslandenes egne udviklings-og klimaplaner, og opskalér og udvid disse til at dække flere

sektorer af relevans for transformation af de nævnte systemer (udvid med økonomi, finans,

skat, transport, landbrug, uddannelse og arbejdsmarked). Brug danske offentlige, private og

civilsamfundsaktører til at skalere indsatsen og ekspertisen.

 Skab

kausal sammenhæng mellem indsatser for at omsætte planlægning til implementering,

investeringer, konkrete handlinger og resultater gennem landestyrede tilgange. Dette skal

samtidig bidrage til lokal og menneskerettighedsbaseret bæredygtig udvikling, danske

geopolitiske interesser og danske forretningsmuligheder.

 Etablér

tilgange, hvor indsatser gennem myndigheds-/sektor-til-sektor samarbejde, andre

bilaterale engagementer, FN-, MDB-, EU-ledede og andre multilaterale interventioner, samt

interventioner gennem IFU, EIFO og forskellige danske handelsinstrumenter, designes, kobles

og anvendes med henblik på systemforandringer i de lande, hvor Danmark engagerer sig.

 Landespecifikke

strategier og programmer samt relevante organisationsstrategier skal tilpasses

dette formål. Landeplatformstilgangen, bl.a. defineret og promoveret i G20 regi, kan være et

redskab til at understøtte sammenhæng på tværs.

Fra planetære grænser til planetær politik

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

3. PARTNERSKABERNE:

Arbejd gennem strategiske, ligeværdige, gensidigt fordelagtige og effektive

partnerskaber på alle niveauer. Tilpas krav til øget ejerskab i samarbejdslande samt styrket syd-

stemme i den internationale institutionelle arkitektur, og stil samtidigt større krav til at gennemføre

nationale reformer for at nedbringe fossile subsidier, fremme national ressourcemobilisering og styrke

rammebetingelser for øgede internationale investeringer til den integrerede klima og udviklingsindsats.

De nuværende internationale udviklingsinstitutioner er qua deres snævre mandater desuden i de fleste

tilfælde ikke egnede til at sikre rettidige systemiske forandringer af egen kraft. Danmark skal prioritere

samarbejdspartnere og koalitioner af udviklingsinstitutioner og andre offentlige og private nøgleaktører

m.h.p. systemisk forandring mod bæredygtige, lav-emissions og klimaresiliente udviklingsveje.

 Styrk

en ’fit-for-purpose’ tilgang i valg af organisationer og institutioner som kanal for danske

indsatser vurderet ud fra relevans og effektivitet i at opnå ønsket og rettidig systemisk forandring

indenfor og på tværs af relevante sektorer i prioriterede lande og regioner. Gør op med inerti

og historisk vanetænkning i valg af institution og styrk reformindsats, hvor det giver mening

i forhold til systemisk effekt. Styrk indsatser gennem organisationer med høj legitimitet og

ejerskab i det globale syd.

 Systemisk

forandring forudsætter stærkt koordinerede kollektive indsatser og instrumenter.

Styrk sammentænkning af engagementet gennem internationale organisationer og prioritér

internationale og multilaterale institutioner som løftestang for katalysering af markante

systemiske forandringer med særligt henblik på at styrke ambitioner, rammebetingelser, og

investeringer.

 Gentænk

modeller for samarbejde blandt donorer, der øger koordination, strømliner

prioriteringer og rapporteringskrav, og dermed bidrager til at underbygge en mere

sammenhængende systemisk forandring på landeniveau, bl.a. gennem Team Europe og EU

Global gateway, samt samarbejder i OECD og udviklingsbankerne.

 Brug

internationale multi-stakeholder alliancer og koalitioner til at sætte transformative

dagsordener såsom for eksempel NDC Partnerskabet, Cool Coalition, Coalition of Finance

Ministers for Climate Action, Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), og Global Offshore Wind

Alliance, (GOWA), og Climate and Development Ministerial processen (C&DM).

 Tag

lederskab i forsvaret af fordelene ved styrket multilateralisme, international retsorden og

internationalt samarbejde og dialog gennem politiske alliancer med en bred vifte af aktører fra

det globale syd og klare og attraktive value-propositions for partnere i det globale syd fra både

DK og EU.

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

4. FINANSIERINGEN:

Skab investeringer og finansiering i stor skala, hvor de har størst effekt på systemisk

forandring og resiliens: Udmøntningen af udviklingssamarbejdet skal indrettes efter målsætningen om

at realisere investerings- og finansieringsudfordringen fra klima og bæredygtig udvikling. Danmark har

haft en målsætning om at tilvejebringe 1% af Parisaftalens $100 mia. Også under det nye mål om 300 mia.

skal der være fokus på hvordan konkrete bi- og multilaterale indsatser bidrager til at realisere målet. Lige

så vigtigt er det imidlertid at Danmarks fokuserer på at bidrage til at realisere den samlede målsætning

om $1.300 mia. i klimafinansiering. Dette fordrer et skarpt fokus på hvordan det samlede internationale

økosystem af internationale finansieringsinstitutioner og udviklingspartnere katalyserer og mobiliserer

finansiering, og vil ofte omfatte initiativer hvis effekter ikke direkte kan kvantificeres og tilskrives

Danmark eller andre enkeltlande. Der bør den forbindelse fokuseres særligt på fem indsatsområder:

 Arbejd

i alle relevante fora for at fremme landeplatforme som en hovedhjørnesten i en

systemisk tilgang til mobilisering af investeringer og finansiering. Danmark bør både i det

bilaterale samarbejde, i internationale organisationer samt udviklingsbankerne insisterer på, at

alle internationale aktører fungerer som ét effektivt system til understøttelse af omstillingen af

hele sektorer og økonomier.

 Danmark

bør offensivt arbejde med den fortsatte udvikling og udmøntning af instrumenter

som effektivt bidrager til at mobilisere og kanalisere national og international finansiering

særligt fra private kilder til klima- og udviklingsinvesteringer i udviklingslandene. Hele spektret

af instrumenter til risikoafdækning og kanalisering skal inddrages, med særlig prioritet til

instrumenter, der kan nå stor skala inden for en kortere tidshorisont. Garantistillelser til MDBer

og andre offentlige eller private finansieringsinstitutioner er særligt oplagte, og der er et særligt

potentiale i garantiinstrumenter som kan understøtte institutionernes kapitalmobilisering med

ingen eller begrænsede direkte indbetalinger. IFUs nuværende garantiramme på kr. 2 mia. bør

øges til mindst 15 mia. i lyset af det store dokumenterede potentiale som allerede er påvist.

 Investeringsfremmende

rammebetingelser og mere robuste økonomier, som kan

generere indenlandske ressourcer, er afgørende for, at udviklingslandene kan møde

investeringsudfordringen. En systemisk indsats for investeringsfremme kræver en massiv

opskalering af teknisk assistance og kapacitetsopbygning til udviklingslandene, både i

realøkonomiske sektorer, den finansielle sektor og i relation til fiskal og makroøkonomisk

planlægning. Danmark bør fremme ressourceallokeringen hertil og bidrage til at de relevante

internationale aktører hurtigt opskalerer deres støtte og leverer den effektivt i regi af

landeplatforme.

 Den

nødvendige opskalering i internationale finansieringsstrømme til bæredygtige, lavemissions

og klimaresiliente udviklingsveje forudsætter, at reguleringen af den finansielle sektor også i de

rige lande fremmer disse investeringer, og Danmark bør aktivt arbejde for at sikre, at både

dansk og international regulering fremmer og ikke unødigt hæmmer disse internationale

investeringer.

 Handelssamarbejder

og virksomhedsengagementet i det globale syd er afgørende virkemidler

i at fremme en systemisk transformation, og Danmark bør styrke og understøtte EU, OECD og

anden regulering som fremmer bæredygtighed i investeringer, værdi- og forsyningskæder overalt

samtidigt med at bidrage til sikring af kritiske forsyningskæder til de danske virksomheders.

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

5. SYSTEMERNE:

Den nationale planlægning er i mange lande (også i Danmark og EU) fragmentarisk

og sektoradskilt, og der skal skabes langt større kohærens i visioner, ambitioner og målsætninger af

relevans for systemisk forandring på globalt og nationalt niveau. Summen af de eksisterende nationale

udviklings- og klimaplaner vil ikke p.t. i sig selv resultere i bæredygtige, lavemissions og klimaresiliente

udviklingsveje, og der skal gennem den danske indsats på landeniveau sigtes mod indsatser og outcomes

med højere effekt indenfor energi, fødevarer, byer, transport, infrastruktur og finansiering.

 Danmark

bør styrke indsatser for at støtte ambitiøs målsætning for systemtransformation på

’whole-of-Economy’ niveau gennem integrerede klimaplaner og udviklingsplaner. Ambition og

indsatser bør styrkes gennem forbedring og brug af data og videnskabsbaserede analyser m.h.p,

informeret beslutningsgrundlag i overensstemmelse med nyeste bedst tilgængelige videnskab.

 Danmark

bør prioritere global elektrificering og adgang for alle til billig og ren energi: Danmarks

unikke lederskab på vedvarende energi, inklusive grøn strøm og energieffektivitet skal omsættes

i et stærkere globalt lederskab med fokus på elektrificering og udfasning af fossile brændstoffer.

For at være troværdigt skal dansk fossil brændselsproduktion bringes til øjeblikkeligt ophør og

biomasseanvendelse nedbringes til et bæredygtigt niveau indenfor kort årrække.

 Det

globale fødevaresystem skal revolutioneres: Danmark har med trepartsaftalen og stærke

fødevareindustrielle kapaciteter og kompetencer en unik mulighed for at udvise lederskab på

revolutionering af det globale fødevaresystem, så flere fødevarer produceres på mindre arealer,

med mindre vandforbrug, bæredygtige kølekæder, færrest mulige konsekvenser for naturen,

og øger resiliens gennem forbedrede livsgrundlag, reduceret fødevarespild, bedre ernæring og

jobs. For at være troværdig skal Danmark nedbringe det globale fodaftryk på klima og natur fra

sin egen fødevareproduktion og forbrug.

 By

og by-infrastruktur skal tilbage i fokus i den danske udviklingsindsats qua urbaniseringsscenarier

samt som front-zone i den integrerede klima- og bæredygtige udviklingsindsats. Det skal ske

med fokus på fysisk planlægning, fjernvarme og køling, elektrificering og energieffektivitet,

transport og trivsel, affaldshåndtering og ressourceforbrug samt robusthed i energi-, vand-

og fødevareforsyning, med kobling til nationale integrerede klima og udviklingsplaner. Som

det første land i verden har Danmark i et samarbejde mellem kommunerne og C40 udviklet

klimaplaner for alle danske kommuner / byer og skabt en model for lokalt klimalederskab, der

kan tjene som inspiration.

 Styrk

tilpasningsevne og resiliens og kobling til sikkerhed i det globale nord og det globale

syd, bl.a. gennem beredskab til at modstå klimachok, ekstreme vejrhændelser, og økonomiske

effekter af klimaforandringer, styrkede livsgrundlag og jobskabelse i alle geografier med vægt på

skrøbelige lande for at sikre et fremtidsperspektiv og undgå ukontrollabel irregulær migration.

Der bør med erfaringer fra klimahændelser i de senere år fokuseres på fremme af robusthed i

kritisk infrastruktur gennem analyse, prioritering og investeringer.

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

6. MENNESKET:

Danmark skal fortsat være en stærk global fortaler for en rettighedsbaseret tilgang

og retfærdig grøn omstilling, der bidrager til at gøre indsatser bæredygtige på lang sigt. Der skal

arbejdes for transparens på alle niveauer om omstillingsindsatsers betydning for fordeling af gevinster

og omkostninger og påvirkning af eksisterende uligheder. Indsatser der skaber lokal forankring,

medejerskab og modstandsdygtighed bliver afgørende for succes i den grønne omstilling.

 Klimaforandringer

er et langsigtet problem, og de beslutninger, der træffes – og ikke træffes - i

dag, vil påvirke fremtidige generationer. Det vil vores generationer blive husket for. Indsatser

bør struktureres ud fra princippet om retfærdighed mellem generationer, som reflekterer

nuværende generationers ansvar for at træffe beslutninger og implementere handlinger, der

beskytter og bevarer miljøet og ressourcerne for fremtidige generationer. Dette bør indskrives

som centralt princip i strategien.

 Styrk

inddragelse af unge, som er dem der skal leve med konsekvenserne af de nuværende po-

litikker og handlinger. Unges deltagelse i klimaindsatsen er essentiel for at sikre, at de løsninger,

der implementeres nu, er bæredygtige og tager højde for deres fremtidige velfærd.

 Styrk

inklusion og deltagelse i beslutningsprocesser af alle relevante aktører herunder margina-

liserede og sårbare grupper, civilsamfund, kvinder og unge. Hav fokus på kvinder og piger, der

er centrale forandringsagenter. Deres inddragelse i beslutningstagning og løsninger bidrager til

mere effektiv, retfærdig og systemisk transformation.

7. SIKKERHEDSBEGREBET:

Politiske prioriteringer af håndtering af klima- og naturkriser og deres

indvirkning på bæredygtig udvikling skal baseres på trussels- og risikoanalyser. Analyserne skal dels

inkluderer de videnskabeligt dokumenterede implikationer af klimaforandringer og overskridelse

af planetære grænser på lande, regionalt og globalt niveau på kort, mellemlangt og langt sigt. Dels

tilvejebringe grundlaget for at vurdere og adressere såvel geoøkonomiske og -strategiske implikationer,

som socioøkonomiske konsekvenser på landeniveau, herunder samfunds sammenhængskraft,

menneskers livsgrundlag og betydningen for bl.a. betydelig irregulær migration.

 Frem

et bredere sikkerhedsbegreb i Danmark, EU og internationalt, der integrerer samfundssik-

kerhed, og rummer de centrale parametre knyttet til tilpasning og resiliens fra systemforandrin-

ger indenfor energi, fødevarer, vand, transport, byer og kritisk infrastruktur.

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

URU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 128: Henvendelse af 17/2-25 fra CONCITO om CONCITOs anbefalinger til ny dansk Udviklingspolitisk Strategi

Appendix

Attachment 1: Systemic transformation can address both climate, nature, sustainable

development and security simultaneously

Examples:

Food systems

Theme

Food systems

Mitigation

Adaptation

Almost 25 % of the

global population is

employed in agriculture

and agriculture and

food production in

most contexts are

affected by climate

change and depletion

of nature. Implications

for livelihoods, food

security and food

prices, nutrition and

health influence

families, communities

and countries and

require adaptation

across sectors.

Equally, agriculture

can contribute

to deforestation,

biodiversity loss

pollution of inland

rivers and lakes and the

near coastal seas and

oceans.

Resilience

& security

Agriculture consumes

app. 70% of the global

fresh water. Producing

more food by reduced

input will be essential,

Food security and

healthy diets are

essential for children’s

development and

learning abilities in the

education system

Food and water

security is essential to

resilience, prevention

of conflict, stability

and security within

and between countries

and between the

global North and the

Global South.

SDGs

Can contribute to

SDG.

Poverty

reduction

The poor working

in agriculture in

rural areas and

living in urban

areas will be

amongst the most

affected by food

security issues and

rising food prices,

working conditions

and water issues.

indspil til rammesætning og anbefalinger til en ny dansk udviklingspolitisk strategi

The food system

accounts for a third

The global food

of global emission

system including

of which agriculture

land use and

production and

water resource

input such as

management

fertilizers account

needs to

for the majority,

undergo systemic

followed by land

transformation to

use and value chain

meet human needs

activities.

while protecting

nature and

stopping climate

change.