Kære medlem af Udenrigsudvalget,
Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden
af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]
Den 23. januar 2025 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra seks tidligere
resolutioner, vedtaget i 2023 og 2024, til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans
Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer.
Af seneste resolution fremgår blandt andet at Europa-Parlamentet ”henviser til, at
menneskerettighedssituationen i Iran er blevet betydeligt forværret med en kraftig stigning i antallet af
henrettelser, herunder over 900 personer alene i 2024, hvoraf mange var kvinder, politiske
systemkritikere og enkeltpersoner, der havde tilknytning til de protester, der var blevet udløst af mordet
på Jina Mahsa Amini”.
Europa-Parlamentet ”fordømmer det iranske regimes uindskrænkede undertrykkelse af
menneskerettighederne, navnlig rettet mod kvindelige aktivister; fordømmer på det kraftigste
dødsdommene mod Pakhshan Azizi og Wrisha Moradi; kræver, at Iran øjeblikkeligt og betingelsesløst
løslader alle uretmæssigt fængslede menneskerettighedsforkæmpere og politiske fanger, herunder
Pakhshan Azizi, Wrisha Moradi og mindst 56 andre politiske fanger, der sidder på dødsgangen”.
Endvidere fremgår det at ”snesevis af uskyldige EU-borgere er blevet vilkårligt tilbageholdt i Iran uden
adgang til retfærdig rettergang som led i Irans bredere strategi for gidseldiplomati”. [2]
Fra sin sygeorlov har den fængslede iranske menneskerettighedsaktivist og modtager af Nobels fredspris
Narges Mohammadi deltaget i et videomøde med delegationen for kvinders rettigheder i Frankrigs Senat
og Nationalforsamling. Her siger hun blandt andet følgende: ”At bekæmpe kønsapartheid er ikke blot en
kamp for kvinders frigørelse fra systematisk undertrykkelse; det er et væsentligt skridt i retning af at
opnå demokrati, fred og retfærdighed. Man kan ikke undertrykke og slavebinde halvdelen af samfundet,
mens man taler om demokrati, frihed og lighed”.
”Det iranske regime hævner sig på kvinder for bevægelsen ’Kvinde, Liv, Frihed’. Pakhshan Azizi og
Varisheh Moradi... står nu over for den overhængende trussel om henrettelse. Regimet bruger løkken
som et terrorredskab til at nedbryde beslutsomheden hos Irans modige og samvittighedsfulde kvinder”.
”Gør menneskerettighederne til en forudsætning og det centrale fokus for alle forhandlinger. Enhver
forhandling, der tilsidesætter grundlæggende menneskerettigheder, kvinders rettigheder og borgerlige
frihedsrettigheder, risikerer at opmuntre religiøs autoritarisme og underminere det iranske folks indsats
for demokrati, frihed og lighed”. [3]
Dokumentarfilmen ’Nasrin’ fra 2020 giver et indblik i menneskerettighedsaktivisten og advokaten Nasrin
Sotoudeh’s arbejde og udfordringer i Iran. I filmen kan man se eksempler på, hvordan den iranske
befolkning kæmper for deres helt basale menneskerettigheder, til trods for præstestyrets massive
undertrykkelse og terror. [4]