Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
UPN Alm.del Bilag 84
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 25/01294
Den 16. januar 2025
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 27. januar 2025
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine ..............................................................................................................2
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 2
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 2
2. Forholdet mellem EU og USA......................................................................................................................4
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 4
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 4
3. Situationen i Mellemøsten .........................................................................................................................6
- Politisk drøftelse ....................................................................................................... 6
KOM-dokument foreligger ikke. ................................................................................. 6
UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 27. januar 2025
2967254_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet forventes fokus på EU’s militære støtte til Ukraine samt
drøftelser om yderligere sanktioner mod
Rusland. Den ukrainske udenrigsminister ventes at deltage virtuelt i begyndelsen af mødet. Regeringen finder det
afgørende at fortsætte langsigtet og tilstrækkelig militær støtte til Ukraine og bakker op om de hårdest mulige
sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed om i EU.
2. Baggrund
Rusland fortsætter de massive drone- og missilangreb rettet mod mål overalt i Ukraine, herunder med voldsomme
angreb på landets energiinfrastruktur. Også henover julehelligdagene og i det nye år fortsatte angrebene med
dræbte og sårede civile til følge. Samtidig er Ukraine fortsat presset ved fronten i det østlige Ukraine samt den
russiske Kursk-region, hvor Rusland gør fremskridt, men med store tab.
Danmark har bilateralt støttet Ukraine med omkring 58,3 mia. kr. siden den russiske fuldskalainvasion i 2022,
herunder ca. 53 mia. kr. i militær støtte og 5,3 mia. kr. i civil støtte. Danske fokusområder under den civile støtte
inkluderer blandt andet humanitære og akutte indsatser, finansiel støtte til den ukrainske stat, retsforfølgelse,
minerydning, beskyttelse af kvinder og børn, anti-korruption, støtte til genopbygning med et særligt fokus på
energi, vand og social infrastruktur, hvor Danmark også har et særligt partnerskab med havnebyen Mykolaiv.
Der pågår fortsat forhandlinger om, hvordan støtten under den militære bistandsfond til støtte for Ukraine
(”Ukraine Assistance Fund”) på 5 mia. euro skal udmøntes i regi af Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), herunder
fordelingen mellem refusioner til medlemslandene for bilaterale donationer, fællesindkøb i den europæiske og
ukrainske forsvarsindustri samt EU’s
militære træningsmission for Ukraine (EUMAM Ukraine). Dertil ventes
forhandlinger om et udvidet mandat for EUMAM Ukraine genoptaget i januar 2025, efter at der i november 2024
blev opnået enighed om en forlængelse af missionen til november 2026.
Det kan derudover forventes, at arbejdet med yderligere sanktioner mod Rusland vil blive drøftet.
3. Formål og indhold
Der ventes fokus på
EU’s militære støtte til Ukraine,
herunder Ukraines behov på kort og længere sigt, inklusiv ift.
ammunition, luftforsvarssystemer og træningsindsatser, samt sanktioner mod Rusland. Den ukrainske
udenrigsminister forventes at deltage virtuelt i begyndelsen af mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser og konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
2
UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 27. januar 2025
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til politisk, militær, økonomisk og humanitær støtte til
Ukraine. Der forventes bred enighed om nødvendigheden af at intensivere leverancer af militær støtte til Ukraine,
idet fordelingen af de 5 mia. euro i den militære bistandsfond til støtte for Ukraine dog fortsat udestår. Trods
enighed om forlængelse af mandatet for EUMAM Ukraine udestår enighed om en udvidelse af mandatet for
missionen. Der forventes generelt bred opbakning til vedtagelsen af nye sanktioner mod Rusland, herunder
listninger af yderligere skibe, personer og entiteter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, militært, civilt og via støtte til privatsektoraktiviteter. Det
er afgørende, at der sikres langsigtet og tilstrækkelig finansiering til militær støtte til Ukraine, både bilateralt og
gennem EU, så længe dette er nødvendigt, og at støtten under den militære bistandsfond til støtte for Ukraine
udmøntes hurtigst muligt. Regeringen støtter generelt en ambitiøs tilgang til et udvidet mandat for EUMAM
Ukraine. Regeringen støtter fortsat op om de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed om
i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2024.
3
UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 27. januar 2025
2967254_0004.png
2. Forholdet mellem EU og USA
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Der forventes fokus på
EU’s udenrigs-
og sikkerhedspolitiske prioriteter vis-a-vis USA i lyset af den nye amerikanske
administrations tiltrædelse den 20. januar 2025. Regeringen støtter
EU’s bestræbelser på at
finde løsninger og
styrke et konstruktivt samarbejde med USA, herunder særligt ift. handel og økonomisk sikkerhed.
2. Baggrund
Et stærkt og tillidsfuldt transatlantisk samarbejde er centralt for både Danmark og EU’s generelle og økonomiske
sikkerhed. EU og USA samarbejder tæt om en række områder, herunder handel, sikkerhed, energi og teknologi,
anti-terrorisme,
samt tilgangen til Rusland, Ukraine, Kina og Mellemøsten. Det er i EU’s grundlæggende interesse
at bevare og styrke det transatlantiske forhold.
Med tiltrædelsen af den nye amerikanske administration den 20. januar 2025 forventes USA i højere grad at
fokusere på at skabe vækst og arbejdspladser i USA samt på den strategiske konkurrence med Kina.
Emnet var ligeledes på dagsordenen den 10. maj 2021 efter indsættelsen af præsident Joe Biden.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en drøftelse af det aktuelle og fremadrettede forhold mellem EU og USA. Der forventes
særligt fokus på perspektiverne for samarbejdet efter indsættelsen af den nye amerikanske administration. Dertil
ventes opmærksomhed omkring den nye administrations udtalelser om Grønland.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred opbakning blandt EU’s medlemsstater til det
transatlantiske forhold og et tæt samarbejde
med USA. På mødet forventes særlig fokus på handelsrelationen samt den fremtidige amerikansk holdning til
Ukraine og Mellemøsten.
10. Regeringens generelle holdning
USA er en helt central alliancepartner for EU og Danmark på en lang række områder. Det er derfor essentielt, at
det transatlantiske forhold fastholdes og styrkes.
4
UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 27. januar 2025
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2024.
5
UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 27. januar 2025
2967254_0006.png
3. Situationen i Mellemøsten
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Israel, Palæstina, Libanon og Syrien. Fokus forventes
at være på den katastrofale humanitære situation i Gaza, arbejdet for at opnå en våbenhvile inkl. frigivelse af alle
gidsler samt konsekvenserne af Israels ophævelse af værtsaftalen med UNRWA den 28. januar. Dertil ventes fokus
på fortsat understøttelse af våbenhvilen i Libanon. Endelig ventes en drøftelse af den politiske og humanitære
situation i Syrien med fokus på bl.a. mulighederne for sanktionslempelse og andre tiltag, som EU kan tage for at
fremme en inkluderende politisk proces i Syrien. Regeringen bakker op om hidtil vedtagne EU-erklæringer fra bl.a.
DER, herunder med opfordring til våbenhvile mellem Israel og Hamas samt understregning af behovet for en to-
statsløsning og regional deeskalering.
2. Baggrund (fra 12. januar)
Israel fortsætter sine militære operationer i Gaza, især i nord. Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er over
45.900 palæstinensere blevet dræbt siden den 7. oktober 2023 og mere end 109.200 mennesker såret. Der
vurderes at være 100 gidsler tilbage i Gaza, inkl. gidsler taget før den 7. oktober. På Vestbredden er omkring 800
palæstinensere og mindst 26 israelere ifølge FN blevet dræbt siden den 7. oktober 2023. Trods fornyet aktivitet i
forhandlingerne om en våbenhvile ses endnu ingen gennembrud. Trumps mellemøstudsending, Steve Witkoff, er
engageret i våbenhvileforhandlingerne og har medio januar besøgt Israel og Qatar.
Den humanitære situation i Gaza er fortsat katastrofal, og den humanitære adgang er yderst begrænset, særligt
til det nordlige Gaza. Sundhedssystemet i hele Gaza er under hårdt pres, og ifølge FN dør patienter med
behandlingsbare sygdomme og for tidligt fødte børn på grund af manglende medicinsk og livsreddende udstyr. De
konkrete implikationer af de to israelske love mod UNRWA’s,
som træder i kraft den 28. januar 2025, er fortsat
uklare og vil bero på deres implementering. Israel har endnu ikke fremlagt en plan for den fremtidige varetagelse
af det ansvar, som indtil nu er løftet af UNRWA, men som retligt set er besættelsesmagtens overordnede ansvar.
Der arbejdes fra EU’s side på afholdelse af et associeringsråd med Israel forventeligt ultimo februar
2025. Ligeledes
arbejdes der på en højniveaudialog med Palæstina i marts.
Våbenhvileaftalen i Libanon holder fortsat, men situationen forbliver skrøbelig, og begge parter anklager jævnligt
hinanden for at bryde aftalen. Danmark støttede Libanons hær (LAF) med 10 mio. kr. i 2024, og EU er ved at
mobilisere yderligere støtte til våbenhvileaftalen. Den 9. januar 2025 blev hærchefen Joseph Aoun valgt som ny
præsident for Libanon efter to års vakance i stillingen.
I Syrien besøgte den tyske og franske udenrigsminister Damaskus den 3. januar 2025 på vegne af HRVP Kallas. Her
gav HTS-lederen, Ahmad Al-Sharaa, positive indikationer på det fremtidige samarbejde med EU. HRVP Kallas har
tilkendegivet, at man på rådsmødet bl.a. skal drøfte sanktionslempelser på udvalgte områder, som kan bidrage til
at sikre en positiv udvikling i Syrien. Der er fortsat usikkerhed om de humanitære behov i Syrien, og samtidig er
landet fortsat ramt af en dyb økonomisk krise, som påvirker store dele af befolkningen. Danmark har i løbet af
december 2024 ydet i alt 75 mio. kr. i ekstraordinær humanitær støtte til Syrien.
Omkring Det Røde Hav og Adenbugten ses fortsat angreb fra houthi-bevægelsen mod den civile skibstrafik og
internationale flådefartøjer i området samt mod det centrale Israel. Som reaktion har Israel gennemført luftangreb
mod Houthi-mål i Yemen.
EU’s sømilitære operation EUNAVFOR
ASPIDES opererer fortsat i området med henblik
på at beskytte den civile skibsfart.
6
UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 84: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 27. januar 2025
3. Formål og indhold
Fokus ventes at være på den aktuelle situation i Gaza og behovet for en våbenhvile, konsekvenserne af at Israels
forbud imod UNRWA træder i kraft den 28. januar samt behovet for en langsigtet politisk to-statsløsning,
herunder støtte til kapacitetsopbygning og reform af Selvstyret. Dertil ventes fokus på vigtigheden af at bidrage
til regional deeskalering, herunder gennem understøttelse af våbenhvilen i Libanon, der står til at udløbe den 26.
januar 2025. Der forventes desuden fokus på Syrien, herunder den politiske og humanitære situation, den
fortsatte dialog med HTS, mulighederne for sanktionslempelse på udvalgte områder, samt andre tiltag, som EU
kan tage for at fremme en inkluderende politisk proces i Syrien.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Trods velkendte forskelle blandt EU-landene ift. Israel/Palæstina-konflikten er der enighed om behovet for en
våbenhvile i Gaza og en to-statsløsning på længere sigt. Der er derudover enighed om fordømmelse af Hamas,
krav om frigivelse af gidsler, bekymring over den katastrofale humanitære situation i Gaza, samt behovet for
beskyttelse af civile og øget humanitær adgang. Der er ligeledes enighed om vigtigheden af regional deeskalering
og at understøtte våbenhvilen i Libanon, herunder støtte til LAF. Ift. Syrien er der enighed om at støtte en
inkluderende politisk proces, der tager udgangspunkt i principperne fra resolution 2254 samt UNSE Geir Pedersens
arbejde. Der er enighed om at støtte Syriens suverænitet, territoriale integritet og uafhængighed, vigtigheden af
kvinders- og minoriteters rettigheder, at skabe forudsætninger for flygtninges tilbagevenden, støtte til
bekæmpelse af terror samt ødelæggelse af kemiske våben.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om de hidtil vedtagne EU-erklæringer fra bl.a. FAC og DER, som bl.a. fordømmer Hamas,
udtrykker behov for øget humanitær adgang og beskyttelse af civile i Gaza samt opfordrer til en våbenhvile og
frigivelse af gidsler. Regeringen bakker desuden op om EU-erklæringen af den 31. oktober 2024, der fordømte
ethvert forsøg på at hindre UNRWA’s evne til at udføre sit mandat. Regeringen bakker også op om en to-
statsløsning og bestræbelserne på at styrke og reformere Det Palæstinensiske Selvstyre. Regeringen bakker
endvidere op om bestræbelserne på at bidrage til regional deeskalering og understøtte implementering af
våbenhvilen i Libanon, herunder gennem støtte til en styrkelse af LAF med henblik på øget tilstedeværelse i det
sydlige Libanon. Regeringen bakker op om sanktionslempelser på udvalgte områder for at bidrage til at sikre
inkluderende politisk transition i Syrien med inddragelse af bl.a. kvinder og minoriteter. Regeringen bakker
ligeledes op om den sømilitære EU-operation, EUNAVFOR ASPIDES.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2024.
7