UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 28. januar 2025

Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
UPN Alm.del Bilag 81
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EUKOOR, sagsnr.: 24/38527

Den 13. januar 2025

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 28. januar 2025

SAMLENOTAT

1. Præsentation af det polske formandskabs prioriteter

2. Den landespecifikke retsstatsdialog

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 28. januar 2025

1. Præsentation af det polske formandskabs prioriteter

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Polen overtog den 1. januar 2025 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på rådsmødet (almindelige

anliggender) en præsentation af formandskabets prioriteter. Der forventes ikke nogen reel drøftelse af prioriteterne.

Formandskabsprogrammet har sikkerhed som omdrejningspunkt igennem syv overordnede overskrifter: 1) forsvar

og sikkerhed, 2) beskyttelse af folk og grænser, 3) Modstandsdygtighed overfor udenlandsk indblanding og misin-

formation, 4) sikring af virksomheders sikkerhed og frihed, 5) energitransition, 6) konkurrence- og modstandsdygtigt

landbrug samt 7) sundhedsmæssig sikkerhed. Arbejdet i rådsformationen for almindelige anliggender forventes at

fokusere på emner som retsstatsprincippet, udvidelse, desinformation, demokratisk modstandskraft, EU-Storbritan-

nien-forholdet

samt forhandlingerne om EU’s flerårige budget (MFF’en).

2. Baggrund

Polen overtog det roterende EU-formandskab den 1. januar 2025. Det polske formandskab ventes på rådsmødet

(almindelige anliggender) den 28. januar 2025 at præsentere sine prioriteter for arbejdet i Rådet under sin formand-

skabsperiode med særligt fokus på arbejdet i GAC-rådsformationen.

3. Formål og indhold

Arbejdet inden for rådsformationen almindelige anliggender vil under polsk formandskab forventeligt fortsætte

indsatsen for at styrke og beskytte

EU’s

værdier både internt og eksternt med særligt fokus på: sikring af retsstats-

princippet, EU's udvidelse og interne reformer, imødegåelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblan-

ding, styrkelse af den demokratiske modstandskraft i EU og dets nabolande, udvikling af samarbejdet med Storbri-

tannien samt forberedelse af forhandlingerne om den nye MFF. Formandskabet vil også støtte drøftelserne om

samhørighedspolitikkens fremtid, som anses for at være langt det bedste redskab til at udligne udviklingsforskelle,

tackle uligheder og forbedre modstandsdygtigheden.

Det generelle polske formandskabsprogram er centreret omkring sikkerhed igennem syv overordnede overskrif-

ter:

1. Forsvar og sikkerhed

Forsvar og sikkerhed vil spille en helt afgørende rolle for det polske formandskab. Formandskabet vil skubbe på for

en dybdegående debat om militær finansiering i EU og støtte en styrkelse af forsvarsberedskab - hybridt og mili-

tært

–

bl.a. igennem forøgede forsvarsudgifter og en stærkere forsvarsindustri. Målet er at sikre Europa imod Rus-

lands eksistentielle trussel igennem en samordnet og ambitiøs indsats for det europæiske forsvar i supplement til

NATO’s indsats. Formandskabet vil derudover støtte et styrket samarbejde

med NATO samt ligesindede ikke-EU-

partnere som USA, Storbritannien og Sydkorea.

2. Beskyttelse af folk og grænser

Det polske formandskab betoner behovet for at gå fra et reaktivt til et proaktivt beredskab i EU. Det vil bl.a. inde-

bære håndtering af migration og sikkerhed ved EU's ydre grænser, herunder ift. instrumentalisering af migration,

samt en styrkelse af EU's og medlemslandenes kapaciteter indenfor civilbeskyttelse, katastrofehåndtering, redning

og humanitær bistand. Formandskabet vil også adressere spørgsmål om bekæmpelse af internationale organise-

rede netværk, terrorisme og radikalisering.

3. Modstandsdygtighed overfor udenlandsk indblanding og misinformation

I lyset af autokratiers brug af misinformation til at nedbryde Vestens sociale og politiske samhørighed vil det pol-

ske formandskab eftersøge samarbejdsområder og muligheder for fælles EU-initiativ for at styrke den demokrati-

ske modstandsdygtighed. Fokus på identificering og udryddelse af misinformation, opbygning af en bredspektret

samfundsresiliens, herunder støtte til troværdige mediers uafhængighed samt styrkelse af cybersikkerhed vil ud-

gøre grundlæggende komponenter heri.

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 28. januar 2025

4. Sikring af virksomheders sikkerhed og frihed

Den teknologiske udvikling, klimatransitionen og øgede geopolitiske spændinger medfører iflg. formandskabet, at

økonomisk afhængighed begynder at udgøre for stor en risiko. Formandskabet ønsker derfor at styrke EU’s kon-

kurrencedygtighed igennem en række tiltag, herunder en stærkere integration af det indre marked, simplificering

af bureaukratiske processer, herunder en mere fleksibel, incitament-baseret tilgang til energi- og klimapolitik samt

forbedring af støttemekanismer for vigtige industrielle områder.

5. Energitransition

En pålidelig og sikker forsyning af energiressourcer

er iflg. formandskabet afgørende for EU’s energisikkerhed.

Man ønsker at arbejde imod fuld retræte fra russiske energikilder, reducere energipriser i EU, sikre EU’s energiin-

frastrukturs fysiske og cybersikkerhed igennem EU’s ramme for energisikkerhed

samt sikre lige vilkår for udvikling

af alle rene energikilder i EU.

6. Konkurrence- og modstandsdygtigt landbrug

Formandskabet vil bestræbe sig på at udforme en stærk fælles landbrugspolitik, der støtter landmændene og ud-

viklingen af landdistrikter, herunder gennem opmuntring frem for tvang ift. miljøbeskyttelse og klimatransition.

Formandskabet vil desuden arbejde på de udfordringer, som den fremtidige EU-udvidelse vil medføre for sekto-

ren.

7. Sundhedsmæssig sikkerhed

Klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, naturkatastrofer og stigende hybrid- og cybertrusler kræver iflg. for-

mandskabet en forbedret europæiske modstandsdygtighed ift. sundhed. Det medfører et fokus på en digital trans-

formation af sundhedsvæsnet, børn og unges mentale helbred og fremme af sundhed og sygdomsforebyggelse.

Formandskabet betoner ligeledes behovet for at forbedre EU’s lægemiddelsikkerhed, herunder ift. diversificering

af forsyningskæder og støtte til en EU-baseret produktion.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller

konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive

taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag inden for

prioriteterne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forventes at tage formandskabsprogrammet til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage punktet til efterretning, idet der vil blive taget konkret stilling til de enkelte forslag under prio-

riteterne, når de fremlægges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 28. januar 2025

2. Den landespecifikke retsstatsdialog

- Politisk drøftelse

KOM (2024) 0800

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 28. januar 2025 forventes en drøftelse af fire landekapitler i Kommis-

sionens årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2024. Det drejer sig om landekapitlerne for hhv. Un-

garn, Portugal, Rumænien og Slovenien. Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne.

Efterfølgende vil der være mulighed for, at medlemslandene kan stille spørgsmål til de enkelte landekapitler, som

de pågældende fire medlemslande vil kunne besvare. Fra dansk side støtter man Kommissionens monitorering af

retsstatsforholdene i medlemslandene. Danmark bakker ligeledes op om, at den årlige horisontale retsstatsdialog

suppleres af landespecifikke drøftelser på baggrund af Kommissionens retsstatsrapport.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 24. juli 2024 sin femte årlige retsstatsrapport. Rapporten redegør for retsstats-

forholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemslande. Som noget nyt indeholder rapporten fra i år

også landekapitler (uden anbefalinger) for udvalgte fire kandidatlande (Albanien, Montenegro, Nordmakedonien

og Serbien).

Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemslande lagde Kommissionen i en meddelelse fra

juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstatsrapport. Formålet med den årlige rap-

port er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af EU’s medlemslande for bedre rettidigt at

kunne identificere problematiske tendenser og dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Til-

taget nyder bred opbakning blandt medlemslandene og retsstatsrapportens fokusområder er: retssystemet, kor-

ruptionsbekæmpelse, mediepluralisme/-frihed samt institutionelle anliggender.

Rapporten baserer sig primært på skriftlige bidrag fra medlemslandene samt på anerkendte kilder såsom Venedig-

Kommissionen og Europarådets anti-korruptionsenhed GRECO. Derudover har Kommissionen gennemført lande-

besøg (fysisk/virtuelt) under udarbejdelsen af rapporten. Rapporten indeholder konkrete, landespecifikke anbefa-

linger til hvert medlemsland mhp. at forbedre retsstatssituationen.

Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig tilvejebringer rap-

porten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som indebærer først en horisontal drøftelse af

retsstatssituationen i EU og dernæst landespecifikke drøftelser. Den horisontale drøftelse blev gennemført på

rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. september 2024, og den sidste landespecifikke drøftelse (vedr. hhv.

Polen, Malta, Nederlandene og Østrig) blev gennemført på rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. novem-

ber 2024 med forelæggelse af sidstnævnte i FEU den 15. november 2024.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 28. januar 2025 forventes en drøftelse af fire landekapitler i Kommis-

sionens retsstatsrapport vedr. hhv. Ungarn, Portugal, Rumænien og Slovenien.

Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne for hvert af de fire medlemslande. Heref-

ter vil det pågældende medlemsland få mulighed for at redegøre for den seneste udvikling på nationalt niveau.

Der vil efterfølgende være mulighed for, at de øvrige medlemslande kan engagere sig i dialogen om de enkelte

landekapitler og stille spørgsmål eller komme med kommentarer til de pågældende medlemslande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 81: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 28. januar 2025

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens øgede monitorering af

retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemslande.

Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt videreførelse af retsstatsdialogen på bag-

grund af rapporten efter samme metode som under de seneste formandskaber.

Blandt de fire lande, der er til drøftelse, må Ungarn forventes at få størst opmærksomhed. Det skyldes de fortsatte

udfordringer med retsstatsprincippet i landet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier, herunder demo-

krati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for både legitimiteten og effektivite-

ten af samarbejdet mellem EU’s medlemslande, inkl. det indre marked. Regeringen bakker derfor varmt op om

Kommissionens initiativ om løbende at monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.

Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til rettidigt at forebygge,

at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt at rette op på. Regeringen finder

samtidig, at Kommissionens retsstatsrapport og retsstatsdialogen i Rådet er et nyttigt supplement til artikel 7-pro-

ceduren, EU-Domstolens virke og retsstatsmekanismen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.