Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
UPN Alm.del Bilag 57
Offentligt
STATSMINISTERIET
Dato:
19-12-2024
Skriftlig afrapportering til Det Udenrigspolitiske
Nævn og Folketingets Europaudvalg
Møde i Det Europæiske Råd d. 19. december 2024
Statsministeren deltog i mødet i Det Europæiske Råd d. 19. december
2024. Hovedtemaerne for mødet var Ukraine, EU i verden, beredskab,
kriseforebyggelse og resiliens, Mellemøsten samt migration.
Dagen inden Det Europæiske Råd deltog statsministeren i EU-Vestbal-
kan-topmøde. Fokus for drøftelsen var, hvordan landene på Vestbalkan
knyttes endnu tættere på EU i lyset af de fælles geopolitiske udfordrin-
ger samt muligheder for styrket samarbejde om bl.a. migration. I for-
bindelse med topmødet blev der vedtaget en erklæringstekst, som be-
kræfter samarbejdet.
Mødet i Det Europæiske Råd blev indledt med en drøftelse af
Ukra-
ine
med deltagelse af præsident Zelenskyy. Fokus for drøftelsen var
den fortsatte støtte til Ukraine, hvilket statsministeren dagen forinden
også drøftede med en kreds af ledere fra europæiske lande, EU og
NATO. Det Europæiske Råd genbekræftede EU’s
fortsatte politiske,
humanitære, militære og finansielle støtte til Ukraine, herunder imple-
menteringen af Ukraine-faciliteten og EU-G7-initiativet. Det blev un-
derstreget, at enhver form for fredsbestræbelser skal ske på Ukraines
præmisser. Det Europæiske Råd drøftede også sanktionsarbejdet, her-
under 15. sanktionspakke, som bl.a. inkluderer listninger af flere skibe
fra den russiske skyggeflåde.
Drøftelsen af
EU i verden
gav anledning til en bred strategisk drøf-
telse af EU’s globale engagement og prioriteter for samarbejdet med
USA, Storbritannien og Det Globale Syd. Der var enighed om behovet
for et stærkt transatlantisk samarbejde og styrkede partnerskaber med
tredjelande.
På mødet var ligeledes en kort drøftelse af den tidligere finske præsi-
dent Sauli Niinistös rapport om styrkelse af Europas civile og militære
 UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 57: Statsministerens skriftlige afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 19. december 2024
parathed og beredskab.
Der blev konkluderet, at arbejdet fortsætter i
relevante fora med respekt for kompetencefordelingen mellem EU og
medlemsstaterne og i synergi med NATO.
Derudover drøftede Det Europæiske Råd
migration.
Forinden Det
Europæiske Råd var statsministeren vært for et marginmøde med flere
af EU’s stats-
og regeringschefer samt kommissionsformanden sam-
men med den italienske og nederlandske premierminister. Drøftelsen i
Det Europæiske Råd omhandlede bl.a. samarbejdet med tredjelande
og behovet for tilbagesendelser, ligesom Kommissionen blev opfor-
dret til at fremsætte nyt forslag herom i begyndelsen af 2025.
Slutteligt blev situationen i
Mellemøsten
drøftet, særligt ift. udviklin-
gen i Syrien. Der var enighed om, at Assad-regimets fald udgjorde en
mulighed for at samle og genopbygge Syrien, idet der fortsat var stor
usikkerhed om Syriens fremtid. Der var bred enighed om behovet for
at følge udviklingen tæt, herunder det nye lederskab. EU måtte forbe-
rede sig på, at forskellige scenarier kunne udspille sig og forberede sig
for at undgå en potentiel flygtninge- og migrantkrise som i 2015-2016.
Ligeledes blev der udtrykt støtte til våbenhvilen af d. 27. november
2024 mellem Israel og Libanon og overholdelsen heraf, ligesom der
fremkom opfordring til at udbrede våbenhvilen til også at omfatte
Gaza.
Der henvises i øvrigt til konklusioner fra mødet.
2