Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
UPN Alm.del Bilag 133
Offentligt
2996904_0001.png
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har
den 26. februar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 152 (Alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT).
Spørgsmål nr. 152:
”Vil ministeren præcisere, hvilke kriterier regeringen vil benytte til at
vurdere, hvornår Danmark eventuelt bør tilbagekalde frafaldelsen af ju-
risdiktion over amerikansk militærpersonel, og hvordan disse kriterier
sikrer, at Danmarks suverænitet opretholdes i praksis?”
Svar:
De gældende NATO-regler på området fremgår af artikel VII, stk. 3, litra
a, nr. i-ii, i overenskomst af 19. juni 1951 mellem deltagerne i Den nord-
atlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker, jf. bekendtgørelse
nr. 44 af 11. august 1955 i Lovtidende C (NATO SOFA).
Det følger heraf, at hvis medlemmer af amerikanske styrker begår lov-
overtrædelser i Danmark, der er strafbare efter både dansk og ameri-
kansk ret, så har USA fortrinsret til at udøve straffemyndighed, når lov-
overtrædelsen er begået i Danmark som led i tjenesten eller mod med-
lemmer af de amerikanske styrker, deres pårørende, amerikansk ejen-
dom eller sikkerhed. Danmark har som udgangspunkt fortrinsret til at
udøve straffemyndighed i alle andre tilfælde, jf. bestemmelsens litra b.
Den 21. december 2023 underskrev Danmark aftalen om forsvarssam-
arbejde mellem regeringen i Danmark og regeringen i Amerikas For-
enede Stater (herefter forsvarssamarbejdsaftalen).
Det følger af NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra c, at det land, der har
fortrinsret til at udøve straffemyndighed, kan frafalde sin fortrinsret. Det
følger af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, stk. 1, 2. pkt., at Dan-
mark gør brug af sin suveræne ret til at frafalde sin fortrinsret til at udøve
straffemyndighed over medlemmer af de amerikanske styrker for ikke-
tjenstlige lovovertrædelser på dansk territorium i overensstemmelse
med NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra c.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
26. marts 2025
Lovgivning
2025/002207
1006408
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Svar på spørgsmål vedr. hvornår Danmark bør tilbagekalde frafaldelsen af jurisdiktion over amerikansk militærpersonel
Det følger herudover af artikel 12, stk. 1, 3. pkt., i forsvarssamarbejds-
aftalen, at danske myndigheder i konkrete tilfælde af særlig vigtighed
for Danmark kan vælge at tilbagekalde frafaldelsen. Det bemærkes her-
til, at de relevante danske myndigheder i overensstemmelse hermed fra
sag til sag vil foretage en vurdering af, om der er tale om tilfælde af
særlig vigtighed for Danmark, som tilsiger en tilbagekaldelse.
Forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12 medfører ikke, at USA tildeles
kompetence til at udøve straffemyndighed, som de ikke allerede har
hjemmel til i NATO SOFA artikel VII, stk. 3, litra c. Danske myndigheder
har således bl.a. fortsat udelukkende (eksklusiv) straffemyndighed over
lovovertrædelser, som alene er strafbare efter dansk lovgivning, men
ikke amerikansk, selv med hensyn til medlemmer af de amerikanske
styrker. Danske myndigheder har yderligere som udgangspunkt fortsat
straffemyndighed over pårørende til medlemmer af de amerikanske styr-
ker samt personer, der er statsborgere i eller har fast bopæl i Danmark,
medmindre de er medlemmer af de amerikanske styrker.
Hvis der måtte vise sig behov for at fastsætte nærmere regler om den
praktiske gennemførelse af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 12, vil der
med forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas
Forenede Stater m.v. blive tilvejebragt hjemmel hertil.
Det bemærkes afslutningsvist, at forsvarssamarbejdsaftalen er en mel-
lemstatslig aftale mellem Danmark og USA. Forsvarssamarbejdsaftalen
medfører ikke, at der overlades suverænitet til USA i medfør af grundlo-
vens § 20.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2025/002207
Dok.nr.: 1006408
Side 2 af 2