Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
UPN Alm.del Bilag 125
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
HANPOL, sagsnr.: 25/12736
Den 20. marts 2025
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 7. april 2025
SAMLENOTAT
2. EU’s handelsrelationer til Kina
...................................................................................................................... 2
- Orientering
KOM-dokument foreligger ikke
1
UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Udenrigsministeriets samlenotat forud for XFAC-handel 07. april 2025 Dop. 2
2.
EU’s handelsrelationer til Kina
- Orientering
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (Udenrigsanliggender
handel) den 7. april ventes Rådet at modtage en afrapportering fra handels-
kommissær
Šefčovič’ rejse til Kina den 27.-28.
marts samt drøfte den handelspolitiske relation mellem EU og Kina.
Regeringen vil tage drøftelsen til efterretning.
2. Baggrund
EU’s forhold til Kina forventes uanset nye geopolitiske brydninger også fremover at være
baseret på det eksiste-
rende tætte økonomiske samkvem. EU og Kina samarbejder tæt på en række områder herunder indenfor klima og
handel, energi og teknologi, ligesom Danmark også har et fokuseret strategisk partnerskab samarbejde med Kina
med fokus på bæredygtig grøn omstilling. Fra europæisk side understreges vigtigheden af den handelspolitiske re-
lation til Kina er der på det seneste sendt en række positive signaler om et tættere økonomisk samarbejde med Kina
samtidig med, at man fortsat betoner behovet for at få rettet op på de store handelsubalancer, sikre lige konkur-
rencevilkår og styrke økonomisk sikkerhed for europæiske producenter. Især europæisk afhængighed af kritiske
råstoffer og teknologier fra Kina til bl.a. den grønne omstilling er problematisk, og kan gøre EU sårbar over for øko-
nomisk tvang.
Kommissær for handel og økonomisk sikkerhed
Šefčovič
besøger den 27.-28. marts 2025 Beijing, hvor han bl.a. vil
adressere de fortsat bekymrende kinesiske tiltag med ulige konkurrencevilkår, manglende markedsadgang samt
ubegrundet kinesisk retaliering på grund af
EU’s udligningstold på elkøretøjer fra Kina.
Han forventes også at frem-
hæve risikoen for omdirigering af handelsstrømme på grund af de amerikanske tiltag om stål og aluminium. Konkret
forventes han også at tage udfordringerne i vindsektoren, bilindustrien og batteriindustrien op, da en række mar-
kedsbarrierer begrænser europæiske virksomheder. Kommissæren forventes på rådsmødet at afrapportere fra
denne rejse.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes kommissæren for handel og økonomisk sikkerhed at afrapportere fra sine samtaler i Beijing.
På det grundlag ventes en drøftelse af det aktuelle handelspolitiske forhold mellem EU og Kina, herunder unfair
kinesisk handelspraksis, de fremadrettede relationer samt hvordan EU bedst varetager sine interesser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser og konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-
mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Betoningen af det vigtige handelspolitiske forhold mellem EU og Kina nyder generelt opbakning blandt medlems-
staterne. Der er samtidig bred støtte til i fælles EU-tilgang at imødegå unfair kinesisk handelspraksis, ligesom der er
2
UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Udenrigsministeriets samlenotat forud for XFAC-handel 07. april 2025 Dop. 2
generel enighed om behovet for at styrke EU, herunder i forhold til konkurrenceevne og robuste forsyningskæder
og undgå kritiske afhængigheder.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage drøftelsen og afrapporteringen til efterretning. Derudover fastholder regeringen i udgangs-
punkt, at Kina både er en partner, en økonomisk konkurrent og en systematisk rival, mens der samtidig samarbejdes
med Kina når det er i vores og EU's interesse. Regeringen arbejder for at styrke gensidigheden i den handelspolitiske
relation mellem EU og Kina for at sikre lige konkurrencevilkår.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Handelsforholdet mellem EU og Kina har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. maj 2023.
3