Det Udenrigspolitiske Nævn 2024-25
UPN Alm.del Bilag 113
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 24/38547
Den 3. marts 2025
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. marts 2025
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2025
–
konklusionsudkast
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
2. Forholdet mellem EU og Storbritannien
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
3. Det europæiske semester
- Udveksling af synspunkter, præsentation fra formandskabet, fremsendelse til Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke
4. Vedtagelsen af den årlige samt flerårige lovgivningsmæssige programmering
- Godkendelse
KOM-dokument foreligger ikke
2
2
2
4
4
4
7
7
7
9
9
9
1
 UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) 18. marts 2025
2986098_0002.png
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2025
–
konklusionsudkast
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. marts 2025 forventes et udkast til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd (DER) den 20.-21. marts 2025 at blive præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger
endnu ikke. Det er for nuværende forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd vil være en drøftelse af
Ukraine, Mellemøsten, konkurrenceevne, MFF og egne nye indtægter, migration, have/oceaner og eksterne relati-
oner. Regeringen vil arbejde for at fremme danske synspunkter i forhold til dagsordenen.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2025. I henhold til forretningsordenen for Det Euro-
pæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. marts 2025 forventes et konklusionsudkast for mødet i Det Euro-
pæiske Råd (DER) den 20.-21. marts 2025 at blive præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner forelægger
endnu ikke. Det er for nuværende forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd vil være en drøftelse af
Ukraine, Mellemøsten, konkurrenceevne, MFF og nye egne indtægter, migration, have/oceaner og eksterne relati-
oner.
Hertil kommer muligvis en frokostdrøftelse med FN’s generalsekretær
og et Eurozonetopmøde.
Det er tale om en omfattende dagsorden, der kan blive justeret frem mod mødet i Det Europæiske Råd.
Ukraine
Drøftelsen forventes
overordnet at omhandle EU’s fortsatte militære og finansielle støtte til Ukraine samt drøftel-
serne om en fredsaftale, herunder i lyset af de seneste amerikanske udmeldinger. Drøftelsen vil i høj grad af-
hænge af amerikanske udmeldinger op til mødet.
Mellemøsten
Fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingerne op til mødet.
Konkurrenceevne
Der forventes en bredspektret drøftelse om konkurrenceevne, herunder med fokus på forenkling og simplificering
af EU-reglerne, energi og energipriser, mobilisering af privat kapital og kapitalmarkedsunionen.
MFF og nye egne indtægter
Der forventes en overordnet drøftelse af forventningerne til Kommissionens kommende forslag til den flerårige
finansielle ramme (MFF), der ventes fremlagt i begyndelsen af det danske formandskab.
Migration
Der forventes en kort drøftelse af migration, herunder med fokus på Asyl- og Migrationspagten samt implemente-
ring af tidligere konklusioner og kommende forslag om tilbagesendelser.
Have/oceaner
I lyset af den øvrige dagsorden forventes der ingen større drøftelse af emnet. Fokus i konklusionsteksten forventes
at være på bæredygtig anvendelse, koblingen mellem have og sikkerhed, herunder i Østersøen og Rødehavet,
samt havdiplomati, der udgør et vigtigt emne for det globale syd.
Eksterne relationer
I lyset af den øvrige dagsorden forventes der ingen større drøftelse af emnet. Fokus for den eventuelle drøftelse
vil afhænge af udviklingerne op til mødet.
2
 UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) 18. marts 2025
Der er tale om en meget omfattende dagsorden, der kan forventes at blive justeret frem mod mødet i Det Euro-
pæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2025 forventes ikke i sig selv at inde-
bære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete
retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af
disse vil først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på nuværende tids-
punkt.
10. Regeringens generelle holdning
Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som finder sted få dage før
topmødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske synspunkter i forhold til dagsordenen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) 18. marts 2025
2986098_0004.png
2. Forholdet mellem EU og Storbritannien
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. marts ventes en drøftelse af EU’s forhold til Storbritannien med
fokus på status for implementering af Udtrædelsesaftalen og Handels- og samarbejdsaftalen. Der er muligt, at det
kommende EU-Storbritannien-topmøde d. 19. maj vil blive berørt, idet det på tidspunktet for rådsmødet er tidligt i
topmødeforberedelserne. Dertil mangler fortsat konkrete forslag fra den britiske regering ift. ønsket om en ”nulstil-
ling” af forholdet mellem EU og Storbritannien. Det står
dog klart, at styrket sikkerheds- og forsvarssamarbejde vil
spille en hovedrolle frem mod topmødet. Regeringen er generelt positiv over for et styrket samarbejdet mellem EU
og Storbritannien og bakker fuldt op om en prioritering af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Der må
dog samtidig fastholdes et vist hensyn til forholdets samlede bredde og fremdrift på øvrige sektorområder, herun-
der særligt fiskeri og energi. Fuld implementering af det eksisterende aftalegrundlag efter Storbritanniens udtræ-
den af EU er fortsat central.
2. Baggrund
På et møde den 2. oktober 2024 blev kommissionsformand Ursula von der Leyen og den britiske premierminister
Keir Starmer enige om at styrke forholdet mellem EU og Storbritannien. I mødeerklæringen nævnes bl.a. styrket
samarbejde om sikkerhed, resiliens og grøn omstilling.
Starmer deltog i Det Europæiske Råds ’retreat’ d. 3. februar
2025, hvor sikkerhed og forsvar var på dagsordenen. Der er planlagt et EU-Storbritannien-topmøde i London d. 19.
maj, hvor EU ventes repræsenteret af formand for Det Europæiske Råd António Costa og kommissionsformand
Ursula von der Leyen. Proces og indhold for topmødet er endnu ikke afklaret, men det ventes at sikkerhed og forsvar
vil spille en hovedrolle, ikke mindst i lyset af den aktuelle geopolitiske situation.
Den britiske regering har siden sin tiltrædelse i juli 2024 løbende udtrykt ønske om at nulstille (”reset”)
forholdet til
EU. Indtil videre har den britiske regering dog ikke konkretiseret indhold eller tilgang for en sådan nulstilling, ligesom
man tilsyneladende fastholder en række røde linjer, herunder afvisning af genindtrædelse i det indre marked og
toldunionen samt tilbagevenden til fri bevægelighed bredt set. Under valgkampen og før regeringsovertagelsen fo-
reslog Labour bl.a. en sikkerhedspagt og en veterinæraftale.
Kommissionen vurderer overordnet, at der er fremdrift i den britiske implementering af det eksisterende aftale-
grundlag mellem EU og Storbritannien (Udtrædelsesaftalen, herunder Windsor Framework, og Handels- og samar-
bejdsaftalen). Der udestår dog fortsat et væsentligt stykke arbejde på britisk side, før aftalerne er fuldt implemen-
terede, og Kommissionen har derfor løbende fokus på efterlevelse og videre opfølgning. Af større udeståender kan
bl.a. nævnes mangler ift. EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og forsinkelse i etablering af sikkerhedsforan-
staltninger relateret til britisk varehandel med Nordirland.
Enkelte dele af det eksisterende aftalegrundlag har været genstand for konkrete uoverensstemmelser, der dog indtil
videre er håndteret ingen for aftalernes rammer. Det gælder særligt på fiskeriområdet, hvor Storbritannien har
anlagt en meget restriktiv tilgang til
adgang for EU’s fiskere i britisk farvand, særligt illustreret
af den igangværende
voldgiftssag om det britiske forbud mod tobisfiskeri, hvor der ventes en afgørelse senest ultimo april 2025.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes en drøftelse af status for implementering af Udtrædelsesaftalen og Handels- og samar-
bejdsaftalen. EU-Storbritannien-topmødet d. 19. maj og de aktuelle ønsker om en styrkelse af forholdet må også
ventes berørt, idet det ikke ventes muligt at kunne gå i detaljer med hverken topmødeforberedelser eller forhand-
lingstilgang på dette rådsmøde.
4
 UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) 18. marts 2025
Det er muligt, at Kommissionen på mødet også giver en status for forhandlingerne mellem Kommissionen og Stor-
britannien om en aftale om Gibraltar. Gibraltar er ikke omfattet af Handels- og samarbejdsaftalen, og en Gibraltar-
aftale vil skulle tage højde for de særlige politiske, juridiske og geografiske forhold relateret til halvøen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Såfremt en mulig styrkelse af EU’s samarbejde med Storbritannien fører til
konkrete forslag, vil Europa-Parlamentet skulle inddrages i henhold til den relevante procedure i den konkrete sag.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Det er ikke muligt at vurdere de samfunds- og erhvervsmæssige konsekvenser af et muligt styrket samarbejde
med Storbritannien, før der foreligger konkrete forslag.
Det eksisterende aftalegrundlag har samlet set bidraget til at afbøde nogle af de samfunds- og erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser ved Storbritanniens udtræden af EU. Brexit har dog fortsat negative økonomiske konsekvenser,
blandt andet for dansk fiskeri. Der er ligeledes fortsat administrative konsekvenser for varehandlen. Det gælder
bl.a. for fødevarevirksomheder, som oplever øgede omkostninger og administrative byrder ved såvel import fra og
eksport til Storbritannien.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred støtte til styrket samarbejde og et mere stabilt forhold mellem EU og Storbritannien. Særligt
anerkendes behovet for et tættere sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Medlemslandene lægger samtidig vægt på,
at det eksisterende aftalegrundlag skal implementeres fuldt ud og henviser i den forbindelse særligt til manglende
britisk efterlevelse af forpligtelser i aftalegrundlaget. Der er også enighed om, at DER’s retningsgivende principper
for EU’s tilgang til
Storbritannien fra 2017 fortsat er gyldige. Der lægges særligt vægt på at bevare EU-enighed og -
solidaritet samt at konkrete skridt i en videreudvikling af EU-Storbritannien-forholdet sker med afsæt i enighed
blandt EU27 og under hensyntagen til hele bredden i EU- Storbritannien-forholdet. Samtidig har medlemslandene
forskellige prioriteter og nationale interesser ift. relationen til Storbritannien, som må ventes forfægtet med varie-
rende styrke, særligt hvis der kommer konkrete forslag fra Storbritannien inden rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en styrkelse af samarbejdet mellem EU og Storbritannien. Danmark og EU har stor værdi af et
godt, tæt og velordnet forhold til Storbritannien, især i en geopolitisk vanskelig tid. Styrket samarbejde på uden-
rigs-, sikkerheds- og forsvarsområdet bør prioriteres, idet der samtidig løbende bør tages hensyn til forholdets
fulde bredde. EU-Storbritannien-topmødet d. 19. maj kan oplagt bruges til at sætte en ambitiøs retning for et sik-
kerheds- og forsvarssamarbejde. Samtidig bør EU bruge topmødet til også at sikre fremdrift på øvrige sektorområ-
der med EU-interesser på spil. Her finder regeringen det særligt vigtigt at få lagt sporene for en aftale, der sikrer
stabile rammer for adgang til fiskeri i britisk farvand, idet den nuværende adgang udløber d. 30. juni 2026. Det vil
også være vigtigt at etablere et velfungerende og effektivt energisamarbejde, herunder om elhandel. Regeringen
finder det fortsat centralt, at EU og Storbritannien fuldt og loyalt implementerer de eksisterende aftaler med Stor-
britannien (Udtrædelsesaftalen, herunder Windsor Framework, og Handels- og samarbejdsaftalen). Regeringen vil
se positivt på initiativer, der kan udbygge det økonomiske samarbejde, idet sådanne initiativer dog skal baseres på
en balance mellem rettigheder og pligter. Endelig finder regeringen det vigtigt at bevare EU-enhed og -solidaritet i
forhold til tilgangen til Storbritannien.
5
 UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) 18. marts 2025
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen forelægges til orientering. Forholdet mellem EU og Storbritannien blev senest forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering den 13. december 2024 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige anlig-
gender) den 17. december 2024.
Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt Europaudvalget til
forhandlingsoplæg den 6. februar 2020.
6
 UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) 18. marts 2025
2986098_0007.png
3. Det europæiske semester
-
Udveksling af synspunkter, præsentation fra formandskabet, fremsendelse til Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Formandskabet forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. marts 2025 at præsentere den opdate-
rede køreplan (roadmap) for arbejdet med det europæiske semester i 2025. Derudover forventes en drøftelse af den
årlige synteserapport om det europæiske semester for 2025. Den opdaterede køreplan og synteserapporten forven-
tes cirkuleret forud for mødet, men foreligger endnu ikke. Rådet forventes herudover at viderebringe anbefalinger
til euroområdet som helhed til Det Europæiske Råd. Regeringen vil umiddelbart tage den opdaterede køreplan og
synteserapporten til efterretning samt notere sig euroanbefalingerne, som alene vedtages af eurolandene.
2. Baggrund
EU-samarbejdet
om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det europæiske semester”). In-
denfor rammerne af semesteret kan EU-landene drøfte de økonomisk-politiske udfordringer og den økonomiske
politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU som helhed. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er
også forankret i semesteret og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-landene, fx tab af konkurrenceevne,
uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv. Det europæiske semester munder hvert år
ud i landespecifikke anbefalinger til EU-landene pba. de økonomisk-politiske drøftelser og analyser. Indeværende
semesterproces er den første efter de nye rammer, der følger af de reviderede finanspolitiske regler, jf. nedenfor.
Det europæiske semester 2025 blev indledt den 17. december 2024 med offentliggørelsen af Kommissionens ef-
terårspakke, der indeholdt varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer og udkastet til Rådets økonomisk-
politiske anbefalinger til euroområdet som helhed. I varslingsrapporten udpeges de EU-lande, hvor Kommissionen
vurderer risici for makroøkonomiske ubalancer (fx pga. høj gæld eller store underskud på betalingsbalancen). Rap-
porten vurderede, at ti lande har risici for makroøkonomiske ubalancer (RO, CY, EL, IT, NL, SK, SE, DE, HU og EE).
Analyser af de ti lande offentliggøres i maj og kan lede til konkrete landespecifikke anbefalinger, som kan bidrage
til at korrigere for ubalancerne.
Derudover mødes Det Europæiske Råd (DER) den 20.-21. marts 2025, hvor stats- og regeringscheferne, på bag-
grund af Kommissionens vurderinger vedr. det europæiske semester, forventes at vedtage generelle retningslinjer
for EU-landenes økonomiske politik. Desuden ventes EU-landene senest i april at fremlægge fremskridtsrapporter
vedr. implementeringen af deres respektive mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag under de
nye finanspolitiske regler, som trådte i kraft den 30. april 2024. Fremskridtsrapporterne ventes bl.a. at vedrøre
indsatsen med at gennemføre tiltag i EU-landenes mellemfristede planer mhp. at adressere tidligere års landespe-
cifikke anbefalinger under det europæiske semester.
Kommissionen
ventes derefter med udgangspunkt i bl.a. DER’s retningslinjer, EU-landenes
fremskridtsrapporter
og analyser at fremlægge udkast til landespecifikke anbefalinger. På baggrund af dette skal ECOFIN opnå enighed
om de landespecifikke anbefalinger, hvorefter DER ventes at tiltræde de landespecifikke anbefalinger forud for, at
de efterfølgende formelt vedtages i ECOFIN.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. marts 2025 ventes det polske formandskab at præsentere den
opdaterede køreplan for det europæiske semester i 2025 samt den årlige synteserapport om det europæiske seme-
ster for 2025, som sammenfatter en række forskellige rådsformationers drøftelser af og konklusioner om den årlige
undersøgelse for bæredygtig vækst for 2025. Rådet forventes herudover at viderebringe anbefalinger til euroområ-
det som helhed til Det Europæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7
 UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) 18. marts 2025
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det europæiske semester og EU-landenes implementering af deres nationale økonomiske politik kan have positive
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at understøtte bære-
dygtig vækst og beskæftigelse i EU-landene.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes umiddelbart generel opbakning til den opdaterede køreplan og synteserapporten.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil umiddelbart tage den opdaterede køreplan og formandskabets synteserapport til efterretning.
Fra dansk side vurderes det generelt vigtigt, at der i det økonomiske samarbejde i EU lægges vægt på sund økono-
misk politik, der sikrer produktivitet og sunde offentlige finanser med plads til investeringer i grøn omstilling og
velfærd.
Fra dansk side noterer man sig euroanbefalingerne, som alene vedtages af eurolandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
8
 UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) 18. marts 2025
2986098_0009.png
4. Vedtagelsen af den årlige samt flerårige lovgivningsmæssige programmering
-
Godkendelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. marts 2025 ventes Rådet at godkende vedtagelsen af institutio-
nernes fælleserklæring vedr. den lovgivningsmæssige programmering for 2025 samt fælleskonklusioner om den
flerårige lovgivningsmæssige programmering. Regeringen støtter, at fælleserklæringen og fælleskonklusionerne
følger op på de udstukne overordnede ambitioner i kommissionsformandens politiske retningslinjer, der afspejler
prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2024-2029 samt den politiske udvikling i Europa,
herunder de fælles udfordringer EU-landene står overfor.
2. Baggrund
Det følger af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parla-
mentet fra 2016, at de tre institutioner sammen skal styrke EU’s årlige programmering med afsæt i Kommissio-
nens årlige arbejdsprogram. Formålet er på årlig basis at identificere de sager, som bør have særlig prioritet i lov-
givningsarbejdet på tværs af institutionerne for derved også i praksis at sikre reel samordning af tilrettelæggelsen
af lovgivningsarbejdet i henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet. Med afsæt i Kommissionens arbejdsprogram
har de tre institutioner haft drøftelser om en fælleserklæring om den lovgivningsmæssige programmering for 2025
samt fælleskonklusioner om den flerårige lovgivningsmæssige programmering for 2025-2029. Formandskabet har
repræsenteret Rådet. På baggrund af drøftelserne ventes fælleserklæringen og fælleskonklusionerne vedtaget i
hver af de tre institutioner i løbet af foråret.
De endelige udkast til fælleserklæringen og fælleskonklusionerne foreligger endnu ikke, men de forventes at be-
røre centrale emner såsom EU’s konkurrenceevne, forsvar og sikkerhed, værdier, partnerskaber og budget.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. marts 2025 ventes Rådet at godkende vedtagelsen af fælleserklæ-
ringen vedr. den lovgivningsmæssige programmering for 2025 samt fælleskonklusioner om den flerårige lovgiv-
ningsmæssige programmering.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til den inter-institutionelle aftale af 2016 inddrages i dialogen med Kommissio-
nen om det årlige arbejdsprogram, ligesom den senere inter-institutionelle fælleserklæring samt fælleskonklusio-
ner skal underskrives af formændene for de tre institutioner.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af den lovgivningsmæssige programmering
vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for EU’s bud-
get, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til konsekven-
serne af konkrete forslag, der følger af den fælles programmering, når forslagene fremlægges.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9
 UPN, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) 18. marts 2025
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til fælleserklæringen og fælleskonklusionerne i rammen af
den lovgivningsmæssige programmering, som derfor vil blive vedtaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at fælleserklæringen og fælleskonklusionerne om den lovgivningsmæssige programmering
følger op på de udstukne overordnede ambitioner i kommissionsformandens politiske retningslinjer, der afspejler
prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2024-2029 samt den politiske udvikling i Europa,
herunder de fælles udfordringer EU-landene står overfor. Regeringen finder det endvidere vigtigt at sikre et godt
samarbejde mellem institutionerne om det løbende lovgivningsarbejde. Regeringen vil vurdere og tage stilling til
konkrete lovgivningsmæssige forslag, i takt med at de fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
10