Måske er Søfartsstyrelsen (SFS) ved at få kolde fødder efter mange års accept af underbemanding
på danske skibe – store som små. Nu overvejer styrelsen at revurdere bemandingen på færger, der
i dag sejles med kun to besætningsmedlemmer. Ofte helt op til et passagertal på 98. Måske har vi
endelig nået et punkt, hvor sikkerhed vægtes højere end økonomi.
Engang var færgerne bemandet med flere folk. Nu sejler de med en minimumsbemanding, som i
praksis ofte betyder underbemanding.
SFS ynder at understrege, at det netop er en
minimums-bemanding
– og at det er op til rederne at
vurdere, om der skal flere folk ombord. Men for kommunerne, der driver småfærgerne, er
færgedrift en økonomisk møllesten om halsen. De bemander aldrig med mere end det påkrævede.
Når sikkerhed kun bliver et spørgsmål om økonomi
At tro, at et skib, der sejler med mennesker af alle slags, herunder ældre og handicappede
passagerer, kan drives forsvarligt med to besætningsmedlemmer, er absurd. Én sidder fastlåst i
styrehuset under sejladsen. Det efterlader én person til at håndtere enhver nødsituation.
I en situation – fx ved brand – hvor passagererne i mange færger skal evakueres til færgens åbne
vogndæk: Hvordan får et besætningsmedlem bugseret en ængstelig kørestolsbruger, eller flere,
ned, imens hun/han beroliger og vejleder de andre potentielt 97 passagerer?
SFS svar vil givetvis være ”at bruge en passager”. Altså få en eller flere til at hjælpe sig med at
berolige og guide. Altid en god ide, men ligefrem bero en opgave på det i procedurerne? Nej vel?
”Bruge højttalere og kameraer”. Også oplagt, men alene skal det vel ikke stå. Jeg har tit oplevet
hvordan et kamera ikke viser noget som helst fx når solen stråler lige ind i det.
En anden kritisk situation kunne være hvor der sejles i tæt tåge. Skibsføreren vil have en udkig på
broen, måske er man endda på vej i havn og han vil gerne have et par ekstra øjne ved sin side.
Samtidig eller imens kommer der en vital alarm fra maskinen – eller fx en brandalarm. Hvem skal
tage sig af den?
Nogle vil argumentere, at ”der sker jo aldrig noget.” Det var vel også tankegangen bag Titanic, der
kun havde redningsmidler til halvdelen af sine passagerer. Har vi egentlig rykket os, eller er vi bare
blevet bedre til at pakke manglende sikkerhed ind i smarte løsninger, procedurer og papirer?
Det må vel være åbenlyst for enhver at man på et skib ikke bare kan ”køre ind til siden” og sætte
folk af hvis der pludselig fx er røgudvikling eller anden kritisk situation.
Rekruttering handler også om løn og arbejdsvilkår
Nu beklager rederne sig over, at de ikke kan skaffe folk. Men hvorfor mon? Hvis de ikke kan
tiltrække ansatte, bør de kigge på løn- og arbejdsvilkår.