ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 51
Offentligt

Lovforslag nr.

L 123456

Folketinget 2024-25

Fremsat den 15. januar 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse

af Danmarks undergrund og lov om planlægning

(Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed, kommuneplanretningslinjer for

beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.)

§1

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af

16. august 2023 og som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1676

af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1677 af 30. december

2024, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der supplerer dele

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder

for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring

af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938,

(EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU)

2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr.

715/2009, EU-Tidende L af 15. juli 2024. Loven in-

deholder bestemmelser, der supplerer dele af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af

25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse

af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forord-

ning (EU) nr. 994/2010, EU-Tidende L af 28. oktober

2017. Loven indeholder bestemmelser, der implemen-

terer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EF) 2009/73 af 13. juli 2009 om fælles regler for det

indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv

(EF) 2003/55, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94,

som ændret ved direktiv (EU) 2019/692 af 17. april

2019 om ændring af direktiv (EF) 2009/73 om fælles

regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende

2019, nr. L 117, side 1. Loven indeholder bestemmel-

ser, der implementerer dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L

328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om æn-

dring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)

2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår frem-

me af energi fra vedvarende energikilder og om ophæ-

velse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende

2023, L af 31. oktober 2023.«

§ 6

indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:

»11) Gasforsyningssikkerhed: Sandsynlighed for, at der er

den tilstrækkelige mængde gas til rådighed, tilstræk-

kelig kapacitet og den nødvendige operationelle funk-

Loven indeholder bestemmelser, der supplerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder

for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse

(EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009, EU-Tidende L af 15. juli 2024. Loven indeholder bestemmelser, der supplerer dele

af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden

og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010, EU-Tidende L af 28. oktober 2017. Loven indeholder bestemmelser, der implementerer dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2009/73 af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv

(EF) 2003/55, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv (EU) 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv (EF) 2009/73

om fælles regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1. Loven indeholder bestemmelser, der implementerer dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

(omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring

af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om

ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende 2023, L af 31. oktober 2023.

DokumentId

Journalnummer

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

tionalitet i gassystemet til at sikre fuld forsyning af

alle danske gasforbrugere.«

Nr. 11-14 bliver herefter nr. 12-15.

§ 6

indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 15, som nyt

nummer:

»16) Ikke-beskyttet gaskunde: En gasforbruger, som har et

gasforbrug over en årligt fastsat tærskelværdi.«

Nr. 15-18 bliver herefter nr. 17-20.

§ 6

indsættes efter nr. 18, der bliver nr. 20, som nyt

nummer:

»21) Lagersystemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk per-

son, der foretager oplagring af metanbaseret gas, og

som er ansvarlig for driften af en metanbaseret gasla-

gerfacilitet.«

Nr. 19-34 bliver herefter nr. 22-37.

§ 9, stk. 1, nr. 2,

ændres »gassikkerhed« til: »gassikker-

hed og gasforsyningssikkerhed«.

Efter § 10 c indsættes før overskriften før § 11:

»Certificering af lagersystemoperatører

§ 10 d.

Forsyningstilsynet er den certificerende myndig-

hed for lagersystemoperatører i Danmark.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet certificerer lagersystemoperatø-

rer i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om de indre markeder for vedvarende gas, natur-

gas og brint.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet fremsender kopi af afgørelser

om certificering til klima-, energi- og forsyningsministeren

og orienterer løbende klima-, energi- og forsyningsministe-

ren om forhold af betydning for certificeringen.«

§ 12, stk. 1, nr. 1,

ændres »anlæg til opgradering af

biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distribu-

tionssystemer og forbrugere« til: »systembrugere, jf. § 18,

stk. 1-3, og andre gasselskaber«.

§ 12 a, stk. 3,

ændres »§ 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2« til: »§

18, stk. 1-3, § 20, stk. 1«.

§ 14, stk. 1, nr. 1,

ændres »anlæg til opgradering af

biogas (opgraderingsanlæg), § 35 a, stk. 1, og forbrugere«

til: »systembrugere, § 18, stk. 1-3«.

10.

§ 18, stk. 1,

ændres »Enhver« til: »Systembrugere«, og

»jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog stk. 3-5, og regler udstedt

i medfør af stk. 6«.

11.

§ 18, stk. 3, nr. 2,

ændres »som de er pålagt i § 12, stk.

1, nr. 2, 3 og 6« til »som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3

og 6 og § 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6«.

12.

§ 18

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om tilslutningsanlæg, herunder ejer-

skab, etablering og drift af tilslutningsanlæg samt forhold

omfattet af stk. 1-5, herunder omkostningsfordelingen mel-

lem systembrugere og infrastrukturselskaber, om nægtelse

af adgang, om infrastrukturselskabernes behandling af an-

modninger og Forsyningstilsynets behandling af klager over

afslag.«

13.

§ 20, stk. 1, 1. pkt., § 36 a, stk. 1,

og i

§ 38, stk. 1,

indsættes efter »Priser«: », vilkår«.

14.

§ 20 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »lager- og transmis-

sionsselskabernes eller transmissionssystemejernes og sy-

stemoperatørernes brugere« til: »de relevante systembruge-

re«.

15.

§ 23

affattes således:

»§ 23.

For at få adgang til systemet skal systembrugerne

overholde:

1) tekniske krav og standarder for tilslutning, herunder

leveringskvalitet og

2) vilkår og betingelser for benyttelse af systemet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herun-

der om, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning

samt vilkår og betingelser for benyttelse af systemet skal

fastsættes af gasselskaber eller den, der varetager systeman-

svarlig virksomhed.«

16.

Overskriften

før § 23 a ophæves.

17.

§ 23 a

ophæves.

18.

Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 4

Gasforsyningssikkerhed

§ 24.

Gasforsyningssikkerheden i Danmark påhviler kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren, gasselskaber og rele-

vante myndigheder. Disse aktører udfører opgaver og bidra-

ger til gasforsyningssikkerheden inden for deres respektive

kompetence- og aktivitetsområder.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger

den kompetente myndighed for Danmark i medfør af artikel

3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerhe-

den.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har det

overordnede ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden

og fastsætte og koordinere foranstaltninger og samarbejde

med danske myndigheder, gasselskaber og gaskunder for at

sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark.

§ 25.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde

gasselskaber, som forsyner danske gasforbrugere med gas,

specifikke opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden i

Danmark.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan på-

byde forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber specifikke

forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger til sikring

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

af gasforsyningssikkerheden, herunder nødvendige foran-

staltninger for i en nødsituation at sikre gasforsyningen til

beskyttede gaskunder eller foretage fysisk afbrud af gaskun-

der, som uberettiget forbruger gas.

Stk. 3.

Der kan foretages fysisk afbrud af gasforsyningen

til en gaskunde, der uberettiget forbruger gas i en nødsitua-

tion, jf. stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid uden retskendelse få adgang til aftagestedet med

henblik på at foretage det fysiske afbrud.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dele-

gere operationelle og koordinerende opgaver til sikring af

gasforsyningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasfor-

syningssikkerhedsforordningen, til forsyningskritiske gasin-

frastrukturselskaber.

Stk. 5.

Delegerede opgaver, jf. stk. 4, varetages under

klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om varetagelse af gasforsyningssikkerheden og

forhold omfattet af stk. 1-5, herunder om

1) gasselskabers og gasforbrugende virksomheders opga-

ver og oplysningsforpligtelser,

2) planlægning af forebyggende foranstaltninger, gennem-

førelse af risikovurderinger og fastsættelse af beskyttel-

sesniveauer for gasforsyningssikkerhed,

3) håndtering af krisesituationer, herunder foranstaltninger

for at sikre nødforsyning til beskyttede gaskunder, pri-

oritering og tildeling af gasforbrug inden for gruppen

af ikke-beskyttede gaskunder og afbrud af gaskunders

uberettigede gasforbrug i en nødsituation og

4) håndtering af anmodninger om solidaritet til og fra

nabomedlemsstater og etablering af en kompensations-

ordning i forbindelse med solidaritetsanmodninger.«

19.

Overskriften

til kapitel 6 a affattes således:

»Kapitel 6 a

Pristillæg til biogas«.

20.

Overskriften

før § 35 a ophæves.

21.

§ 35 a

ophæves.

22.

Overskriften

før § 35 b ophæves.

23.

§ 35 b

ophæves.

24.

Overskriften

før overskriften før § 35 d ophæves.

25.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Gasselskabernes tariffer, priser, vilkår og betingelser«.

26.

§ 37, stk. 2,

ændres »de enkelte brugere af systemet og

forbrugere« til: »systembrugerne«.

27.

§ 41, stk. 1,

ændres to steder »priser og betingelser« til:

»priser, vilkår og betingelser«.

28.

§ 45 a, stk. 2,

ændres »brugerne af systemet« til:

»systembrugerne«.

29.

§ 47 a,

indsættes efter »stk. 1«: »og § 9 a, stk. 1«.

30.

§ 51, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »jf. § 10 c« til: »jf. §§ 10 c

og 10 d«.

31.

§ 55, stk. 4,

ændres »opgraderingsanlæg« til: »system-

brugere«, »jf. § 35 a, stk. 1« ændres til: »jf. § 18, stk. 1«, og

», og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning«

udgår.

§2

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.

marts 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 1594 af 28.

december 2022, § 35 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, § 6 i

lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

§ 4

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9.

Stk. 1, 1.-2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, og stk. 10,

nr. 3, finder tilsvarende anvendelse på etablering af nye an-

læg til lagring af brændbare gasser og væsentlige ændringer

i sådanne anlæg.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

§3

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som

ændret ved § 34 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages

følgende ændringer:

Overskriften

til kapitel 6 c affattes således:

»Kapitel 6 c

Særlige bestemmelser om statsdeltagelse i tilladelser med

eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden til

geologisk lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v.«

§ 23 y, stk. 1

indsættes efter »geologisk lagring af

«: », brint, trykluft, saltvand m.v.«

§ 23 y, stk. 3,

ændres »statslig deltagelse« til: »statsdel-

tagelse«.

§4

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29.

maj 2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni

2024 og § 2 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages

følgende ændring:

§ 11 a, stk. 1, nr. 5,

indsættes efter »til«: »pyrolyseanlæg

og«.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2025.

Stk. 2.

§ 4 finder ikke anvendelse på planforslag, der of-

fentliggøres før lovens ikrafttræden. For sådanne planforslag

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 23, stk. 3, i lov om

gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august

2023, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af

regler udstedt i medfør af § 23, stk. 2, i lov om gasforsyning,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15.

Stk. 4.

Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 9, i lov om

Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt i medfør af § 4, stk. 10, i lov om Energinet, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 2.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Sikring af tredjepartsadgangen i lov om gasforsyning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.

Omkostningsfordeling og proces for tredjeparters tilslutning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3.

Politisk kontrol med lagerudviklingen for brændbare gasser

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4.

Roller og ansvar for gasforsyningssikkerheden

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5.

Certificering af lagersystemoperatører

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6.

Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og saltvand m.v.

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7.

Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10.

Forholdet til EU-retten

11.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget handler først og fremmest om regelforenkling

gennem sikring af adgang til den etablerede metanbaserede

og evt. kommende brintbaserede monopolinfrastruktur. Der

er sket en teknologiudvikling med flere nye former for pro-

ducenter af vedvarende energi siden 2012, hvor de indleden-

de regler om tilslutning af anlæg til opgradering af biogas

kom ind i loven. Lovens regler om tilslutning skal kunne

rumme både kunder og producenter for metansystemet og

for et eventuelt kommende brintsystem. Det er afgørende, at

der er lige adgang i forhold til forskellige typer af producen-

ter, men også mellem metan og brint. Samtidig er sektorerne

i en rivende udvikling, hvilket medfører et behov for agil

fremtidssikret regulering. Derfor vil lovforslaget også give

klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om adgangen til gassystemet, for

eksempel i forhold til proces for tilslutning og vedrørende

fordelingen af omkostninger ved tilslutningen.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Lovforslaget har også til formål at styrke den politiske

kontrol med Energinets eventuelle engagement i lagring af

brint. Dette er i relation til samspillet mellem metan- og

brintsektoren.

Lovforslaget har endvidere til formål at fastsætte en samlet

ramme (nyt kapitel) for regler om gasforsyningssikkerhed

i lov om gasforsyning. Forsyningssikkerheden på gasområ-

det er kommet i fokus - nationalt og internationalt - efter

Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende gaskrise

med høje gaspriser og et samlet europæisk mål om, at EU

hurtigst muligt og senest i 2027 skal kunne frigøre sig helt

fra behovet for at importere gas fra Rusland. Rusland har

før krigen i Ukraine været den klart største eksportør af gas

til EU. Gaskrisen har desuden gjort det tydeligt, at gasfor-

syningssikkerheden i Danmark ikke kun kan udfordres af

nedbrud af infrastruktur, f.eks. rørbrud, men at en såkaldt

volumenhændelse, hvor der over en længere periode er man-

gel på gas, også udgør en stor risiko, som skal kunne hånd-

teres effektivt.

Det foreslåede har til formål at fastsætte en sammenhæn-

gende lovramme for gasforsyningssikkerhed i lov om gas-

forsyning. Det foreslåede har dermed også til formål at

fremhæve gasforsyningssikkerhed som et særskilt og vigtigt

reguleringsområde, ligesom det foreslåede har til formål at

præcisere og styrke klima-, energi- og forsyningsministerens

myndighedsrolle inden for gasforsyningssikkerhed i lov om

gasforsyning, herunder at styrke ministerens muligheder for

at pålægge opgaver inden for gasforsyningssikkerhed til en

bredere kreds af aktører.

Myndighedernes ansvar og roller fremgår ikke af lov om

gasforsyning i dag, men Energistyrelsen er dog over for

Europa-Kommissionen udpeget til at være den ”kompeten-

te myndighed” for Danmark i forhold til de opgaver, som

er fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Arbejdet

med gasforsyningssikkerhed er således et tæt samspil mel-

lem det nationale arbejde og det fælleseuropæiske arbejde

inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen. Målet med lovforslaget er derfor også at kæde den na-

tionale lovramme på forsyningssikkerhedsområdet sammen

med den fælles europæiske ramme.

Lovforslaget har endvidere til formål at fastsætte rammen

for certificering af lagersystemoperatører i Danmark. Som

et blandt flere forskellige instrumenter til at modvirke Ukra-

ine-krigens trussel mod EU�½s gasforsyningssikkerhed blev

der i 2022 tilføjet en bestemmelse til den europæiske gasfor-

ordning, som fastsætter, at nationale lagersystemoperatører

skal certificeres for at kunne fungere som lagersystemopera-

tør på de nationale gasmarkeder. De underjordiske naturgas-

lagre i EU spiller en stor rolle for forsyningssikkerheden i

Europa, og certificering af gaslagre har som hovedformål

at sikre, at ejerskab eller kontrol over gaslagre i EU ikke

kan forhindre den fyldning af gaslagrene, som er nødvendig

særligt i krisesituationer, hvor gasforsyningen er truet, og

hvor gaslagrene kan spille en afgørende rolle.

Ifølge den europæiske gasforordning skal hver enkelt med-

lemsstat, som har underjordiske gaslagre, udpege en ”certifi-

cerende myndighed”, som skal forestå certificeringen af de

nationale lagersystemoperatører. Det foreslås, at den ansvar-

lige myndighed for certificering af lagersystemoperatører i

Danmark skal være Forsyningstilsynet. Lovforslaget kobler

i øvrigt certificeringen sammen med de materielle krav til

certificering, som er indeholdt i gasforordningen. Kravet om

certificering omfatter kun lagersystemoperatører, som lagrer

metanbaserede gasser, og ikke lagerselskaber, som lagrer

brint eller foretager anden form for underjordisk lagring.

Lovforslaget har herudover til formål at sikre, at staten selv,

eller at staten gennem et statsejet selskab kan deltage i tilla-

delser til anvendelse af undergrunden til efterforskning og

geologisk lagring af brint, trykluft, saltvand m.v. uden et

forudgående offentligt udbud.

Statsdeltagelse kan blive relevant, hvis der er et politisk

ønske om, at visse former for anvendelse af undergrunden

sker i statsligt regi. Det kan for eksempel være relevant, hvis

anvendelse af undergrunden sker på et område, hvor der

enten ikke er et kommercielt marked, eller markedet ikke er

tilstrækkelig modent eller egnet til konkurrenceudsættelse. I

forhold til den grønne omstilling kan statsdeltagelse i tilla-

delser til for eksempel efterforskning og geologisk lagring af

brint og trykluft være en forudsætning for, at en væsentlig

del af brintinfrastrukturen udvikles.

Lovforslaget vil skabe de samme rammer for statsdeltagelse

i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden

til geologisk lagring af henholdsvis CO

og brint, trykluft,

saltvand m.v.

Den danske klimapolitik er blandt andet drevet af de nati-

onale mål for at nedbringe udledning af drivhusgasser. Må-

lene er fastsat i den danske klimalov fra 2020 (jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021). Blandt målene

er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i

2030 med 70 pct. sammenlignet med niveauet i 1990 og skal

reducere udledningen af drivhusgasser i 2025 med 50-54

pct. sammenlignet med niveauet i 1990. Dertil kommer, at

Danmark skal opfylde internationale klimaforpligtelser.

Der er derfor behov for teknologier til at optage og lagre

for at indfri Parisaftalen og Klimalovens målsætnin-

ger. Regeringen arbejder derfor aktivt for at fremme nye

teknologier, der kan lagre kulstof. Pyrolyse er en sådan

teknologi, da den gør det muligt at omdanne forskellige

typer biomasse til biokul, der kan lagres i landbrugsjorden

og derved reducere CO

-koncentrationen i atmosfæren. En

yderligere gevinst ved pyrolyse er, at der samtidig bliver

produceret pyrolysegas og -olie, som kan bidrage til at for-

trænge fossile brændstoffer.

Regeringen vil tilpasse planloven, så kommunerne fremover

skal udarbejde retningslinjer for beliggenheden af pyroly-

seanlæg og dermed skabe større klarhed over placeringsmu-

ligheder for pyrolyseanlæg, ligesom det allerede er tilfældet

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

for biogasanlæg i dag. Med lovforslaget indføres der derfor

i lov om planlægning (planloven) et obligatorisk krav om, at

kommunalbestyrelsen i kommuneplanen fastsætter retnings-

linjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Sikring af tredjepartsadgangen i lov om gasforsy-

ning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Tredjepartsadgang og relevante juridiske personer

Retten til tredjepartsadgang er regler om systembrugeres ret

til adgang til gassystemet, som er et naturligt monopol. Sy-

stembrugerne omtales i branchen nogle gange som brugere

af en bestemt type infrastruktur. Eksempelvis som lagerkun-

der. Andre gange omtales de i branchen i forhold til deres

funktion. Eksempelvis omtales engroshandlere og transpor-

tører af energi ofte som shippere. Fællesbetegnelsen i lov

om gasforsyning for alle typer brugere er: systembrugere.

Det følger således af § 6, nr. 28, i lov om gasforsyning, at

en systembruger er enhver fysisk eller juridisk person, der

forsyner eller forsynes fra et system. Det bemærkes, at der

er tale om gennemførsel af en EU-definition, jf. artikel 2, nr.

23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2009/73

af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for na-

turgas, som ændret ved direktiv (EU) 2019/692 af 17. april

2019 om ændring af direktiv (EF) 2009/73 om fælles regler

for det indre marked for naturgas (herefter gasdirektivet).

I tilknytning hertil skal ordvalget i § 6, nr. 28, »forsynes«,

i denne sammenhæng forstås som salg, herunder videresalg,

af gas, herunder af flydende gas (LNG), til kunder, jf. be-

stemmelsens nr. 9, der gennemfører gasdirektivets artikel 2,

nr. 7.

Systembrugere omfatter således både fysiske forhold (tilføre

og aftage energi fra infrastrukturen) og handelsforhold gen-

nem infrastrukturen. Det vil sige kunder, som aftager energi

fra systemet, producenter som tilfører energi til systemet,

juridiske personer som alene handler, transporterer eller på

anden vis agerer i engrosleddet uden at være producent eller

kunde.

2.1.1.2. Generel tredjepartsadgang

Regler om tredjepartsadgangen regulerer adgang til gassy-

stemet, herunder tilrettelæggelse af systemadgangen.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver,

mod betaling, har ret til at få adgang til systemet og, hvis

det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv

systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.

dog stk. 3. Tredjepartsadgangen gælder uanset, om der er ta-

le om brug af eller fysisk tilslutning til det eksisterende me-

tanbaserede eller det kommende brintbaserede gassystem.

Retten er dog ikke ubetinget. Ifølge bemærkningerne til §

18, følger det af stk. 1, at enhver har ret til at benytte

systemet mod betaling, men retten til at benytte systemet

er betinget af, at brugerne opfylder de krav, som fastsættes,

jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, som fremsat, side

8268-8269. Det betyder, at infrastrukturselskaberne kan ha-

ve behov for at nægte adgang, jf. § 18, stk. 3, i lov om

gasforsyning. Det kan eksempelvis være, hvis en systembru-

ger (tredjepart) ikke opfylder de tekniske krav, som er fast-

sat af infrastrukturselskaberne i medfør af § 23, i lov om

gasforsyning, eller hvis en tredjepart ikke ønsker at anvende

adgangen mod betaling (inklusive de til enhver tid gældende

forhold for tarifering i medfør af §§ 20, 20 a, og 36 a).

Til at sikre, at der kun er tale om saglige tilfælde af nægtel-

se, er langt de fleste begrænsende vilkår udlagt til forhånds-

godkendelse hos den uafhængige regulerende myndighed,

Forsyningstilsynet.

2.1.1.3. Særlige regler om kunders adgang

Gasforsyningen har traditionelt været fokuseret på levering

af energi til kunder. Derfor er der også i lov om gasforsy-

ning særligt fokus på forpligtelser til at tilslutte forbruge-

re. Forbrugere, eller aftagere af gas fra systemet skal forstås

i henhold til lov om gasforsynings almindelige begrebsan-

vendelse. Det vil sige, at de betragtes både som hushold-

ningsforbrugere og erhvervskunder.

Det følger om forbrugere af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gas-

forsyning, at et transmissionsselskab, en transmissionssyste-

mejer og en systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte

anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35

a, stk. 1, og distributionssystemer og forbrugere.

Det følger endvidere af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasfor-

syning, at et distributionsselskab i fornødent omfang skal

tilslutte anlæg til opgradering af biogas til behørig kvalitet

(opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbrugere.

Selvom der er en eksplicit forpligtelse for tilslutning af

forbrugere i enkelte bestemmelser i lov om gasforsynings

§§ 12 og 14, skal den generelle tredjepartsadgang i § 18,

stk. 1, i lov om gasforsyning, forstås sådan, at den navnlig

også gælder forbrugere som en delmængde af systembruger-

ne. Tilsvarende skal forpligtelserne for infrastrukturselska-

berne forstås sådan, at de også skal tilslutte producenter, jf.

den generelle tredjepartsadgang. Det gælder også, selvom

det ikke eksplicit fremgår af bestemmelserne om forpligtel-

serne for infrastrukturselskaberne.

2.1.1.4. Særlige regler om producentadgang

I forlængelse af Energiaftalen fra 22. marts 2012 om energi-

politiske initiativer i perioden 2012-2020, fastsatte lov nr.

576 af 18. juni 2012 (herefter 2012-ordningen), særlige reg-

ler om adgang for en bestemt type producenter af metan

– opgraderingsanlæg for biogas. Reglerne har blandt andet

til formål at skabe bedre rammebetingelser for biogas samt

som noget nyt at tilføre den vedvarende energi til gassyste-

met. Opgraderingsanlæg for biogas er også en delmængde af

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

den samlede gruppe af systembrugere, jf. lovforslagets pkt.

2.1.1.1.

Det følger således af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at

i områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system,

skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmis-

sionssystemejere og systemoperatører, efter anmodning fra

ejeren af opgraderingsanlægget, tilslutte anlæg til opgrade-

ringsanlæg af biogas til behørig gaskvalitet (opgraderingsan-

læg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

2.1.1.5. Infrastrukturselskaberne og tilslutningsanlæggene

Der er herudover også i 2012-ordningen om adgang for

opgraderingsanlæg for biogas fastsat en særlig ordning for

ejerskab og drift af anlæg, der tilslutter systembrugere til

gassystemet på transmissions- eller distributionsniveau. Iføl-

ge bemærkningerne til § 35 a, jf. Folketingstidende 2011-12,

tillæg A, L 182 som fremsat, side 23-25, ejes ledningen

(foreslås med nærværende lovforslag at blive kaldt tilslut-

ningsanlæg) hen til forsyningsnettet (ændret med lov nr.

923 af 18. maj 2021 til transmissions- eller distributionssy-

stemet) af distributions- eller transmissionsselskabet. Det vil

sige, at der i den gældende § 35 a, i lov om gasforsyning

er hjemmel til, at infrastrukturselskaberne ejer og driver rør

og tekniske anlæg, som alene har til funktion at sikre den

fysiske adgang til det metanbaserede gassystem. Endelig

indeholder 2012-ordningen også en opdeling af tilslutnings-

omkostningerne i selve udgifterne til den fysiske tilslutning

og drift heraf, og så infrastrukturselskabernes tarifering af

deres omkostninger efter tilslutningsanlægget. Dermed hol-

des infrastrukturselskabernes almindelige økonomi adskilt

fra det eventuelt at eje og drive tilslutningsanlæggene.

2.1.1.6. Den særlige producentadgang

Ifølge bemærkningerne til § 35 a, stk. 1, jf. Folketingsti-

dende 2011-12, tillæg A, L 182, som fremsat side 24, er

der med bestemmelsen en tilslutningsforpligtelse for infra-

strukturselskaberne i områder, hvor der er infrastruktur til

transport af metan, mens der ikke er en forpligtelse til at

udbygge til områder, hvor der ikke er infrastruktur til trans-

port af metan. Der blev således ved bestemmelsens indførsel

eksplicit taget stilling til, at infrastrukturselskaber ikke var

forpligtede til at anlægge infrastruktur til ethvert potentielt

biogasområde i Danmark.

Det betyder, at der på den ene side er en lovfæstet ret til

adgang, og på den anden side er der mulighed for nægtelse

af adgang. Adgang kan nægtes inden for et begrænset rum

for infrastrukturselskaberne.

Afvejningen mellem tredjeparters ret til adgang (konkret op-

graderingsanlæg for biogas, jf. § 35 a, stk. 1), og valg af til-

slutningspunkt ift. om der er den fornødne kapacitet, svarer

til afvejningen mellem hensynene til den generelle tredje-

partsadgang over for hensynene til nægtelse af adgang, § 18,

stk. 1 og stk. 3. Afvejningen behandles i Energistyrelsens

lovfortolkende notat af 22. november 2016 om principper

for fordeling af omkostninger ved tilførsel af opgraderet bio-

gas til naturgasnettet (ændret til gassystemet med lov nr. 923

af 18. maj 2021). I notatet, beskrives »teknisk kapacitet«

som en forudsætning for tredjepartsadgangen i § 35 a, stk.

1, der herefter er underlagt en begrænsning op i mod kapaci-

teten. De processuelle krav til opklaringen af, om tilslutning

skal ske til transmissions- eller distributionsniveau jf. § 35

a, stk. 2-7, har til formål at søge spørgsmålet om ledig ka-

pacitet til rådighed oplyst. Bestemmelserne indeholder med

andre ord en proces for vurderingen af, om der er kapacitet

til rådighed (teknisk kapacitet) med henblik på afklaring af,

om opgraderingsanlægget for biogas kan tilsluttes til enten

transmissions- eller distributionsniveau.

Hverken »kapacitet« eller »teknisk kapacitet« fremgår dog

af § 35 a, i lov om gasforsyning, men er gennem det lovfor-

tolkende notat indarbejdet som en del af gældende ret på

grund af bestemmelsens naturlige sammenhæng med den

almindelige tredjepartsadgang i § 18, hvor nægtelse som

følge af manglende kapacitet er tilladt, jf. § 18, stk. 3, nr.

1. Tilfælde hvor der ikke er kapacitet til rådighed, og der

derfor nægtes adgang, sker kun i sagligt begrundede tilfæl-

de.

De gældende bestemmelser i omtalte ovenfor i beskrivelse

af gældende ret i lov om gasforsyning, er en gennemfø-

relse af EU-regler om tredjeparters adgang til infrastruktu-

ren. Med den foreslåede ændring, vil der være tale om tyde-

liggørelse af nationale regler i de allerede implementerede

EU-regler. Væsentligst er den grundlæggende tredjepartsad-

gang.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver

har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis

det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv

systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner,

jf. dog stk. 3. Bestemmelsen har gennemført gasdirektivets

artikel 32 om tredjeparters grundlæggende ret til adgang.

Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at

anmodningen om adgang efter stk. 1, rettes til det relevante

selskab inden for systemet, hvis infrastruktur ønskes benyt-

tet. Bestemmelsen har delvist implementeret gasdirektivets

artikel 32 om tredjepartsadgang til både transmissionssyste-

met og distributionssystemerne, uden der er bindinger på

forhånd for systembrugerne til enten transmissions- eller

distributionsniveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning,

at selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af

objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier,

jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a. Bestemmelsen gennemfører

kravene om adgang på objektive, gennemsigtige og ikkedi-

skriminerende vilkår og betingelser i gasdirektivets artikel

32 i sig selv. Henvisningerne til §§ 20, 20 a, 23 og 36 a

sikrer dog også reference i forbindelse med den generelle

tredjepartsadgang til de nærmere materielle bestemmelser

med regler om offentliggjorte tariffer, metodegodkendt på

forhånd af den regulerende myndighed samt tilhørende kon-

traktuelle vilkår og betingelser.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Det følger af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i

områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system,

skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmis-

sionssystemejere og systemoperatører, efter anmodning fra

ejeren af opgraderingsanlægget, tilslutte opgraderingsanlæg

til distributionssystemerne eller transmissionssystemet. Be-

stemmelsen implementerer derfor sammen med § 18 også

gasdirektivets artikel 32 om tredjeparters adgang til infra-

strukturen, men her konkret for producenter af vedvarende

energi (opgraderet biogas). Bestemmelsen implementerer

dog også reglen om transmissions- og distributionsselska-

bers forpligtelser i forhold til integration af vedvarende gas-

ser i artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme

af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (heref-

ter VEII-direktivet).

Til at supplere de grundlæggende regler om tredjeparters ret

til adgang, indeholder lov om gasforsyning også bestemmel-

ser om infrastrukturselskabernes forpligtelser til at tilslutte.

Det følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at

et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en

systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til

opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1,

og distributionssystemer og forbrugere. Bestemmelsen sup-

plerer reglerne om tredjeparters adgang ved at implementere

forpligtelsen for medlemsstater i gasdirektivets artikel 32

til at sikre et system for tredjepartsadgang. Modsat gasdi-

rektivets eksplicitte regler om distributionsselskabers krav

i relation til tredjeparters adgang nedenfor, indeholder gasdi-

rektivet alene implicit samme forpligtelse for transmissions-

selskaber. Imidlertid er tredjepartsadgangen et så væsentligt

element i det liberaliserede energimarked, at bestemmelsen i

§ 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, navnlig også skal

ses som et supplement til den implicitte forpligtelse indlejret

i transmissionsselskabers kerneopgaver, som det fremgår i

gasdirektivets artikel 23, om ikkeejermæssigt adskilte trans-

missionsselskabers forpligtelser til blandt andet at tilslutte

visse systembrugere.

Det følger af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning,

at et distributionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte

anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35

a, stk. 1, og forbrugere. Bestemmelsen tydeliggør reglerne

om tredjeparters adgang ved at implementere forpligtelsen

for medlemsstater i gasdirektivets artikel 32 til at sikre et

system for tredjepartsadgang. Bestemmelsen implementerer

dog også gasdirektivets artikel 25, stk. 4, om kravet til dis-

tributionsselskaber om at tilvejebringe et system for effektiv

adgang – det vil sige tredjepartsadgang.

Det følger af § 55, stk. 4, i lov om gasforsyning, at til

etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af opgra-

deringsanlæg til distributionssystemerne eller transmissions-

systemet, jf. § 35 a, stk. 1, kan klima-, energi- og for-

syningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet

eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distributionssy-

stemet, når almenvellet kræver det, og når der efter § 35 a,

stk. 1, er opnået ret til tilslutning, tillade, at der iværksættes

ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det følger af § 55, stk. 6, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at

ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet

efter stk. 4 finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmefor-

syning anvendelse. Det følger af § 55, stk. 6, 2. pkt., at

ved ekspropriation for tilslutninger til transmissionssystemet

efter stk. 4 finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom anvendelse.

Der henvises til pkt. 2.1.3.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Med henblik på at undgå utilsigtede misforståelser og sikre

en klar retstilling for alle tredjeparters adgang inden for lov

om gasforsyning har Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet overvejet flere mulige løsninger.

Den mest gennemsigtige løsning vurderes at være en præci-

sering af den generelle tredjepartsadgang i § 18, stk. 1. Det

sker blandt andet under hensyn til at forenkle reglerne og

sikre ensartethed mellem reglerne om tredjepartsadgang, så

de ikke fremgår to steder i loven med forskellige formule-

ringer.

Samtidig vurderes der at være et behov for fremtidssikring

af reglerne. Der er gennem de seneste år sket en teknologi-

udvikling, som ikke har kunnet rummes af den gældende

ordlyd, som gælder for biogasproducenter. Af hensyn til at

sikre mere smidighed i reguleringsområdet vil lovforslaget

også indbefatte en bemyndigelse til administrativt at fast-

sætte regler om de forskellige typer producenters særlige

forhold. Det vurderes navnlig, at der kan være forskel på,

hvilke administrative regler for tredjepartsadgang der er be-

hov for til det metanbaserede gassystem eller brintbaserede

gassystem.

Misforståelser af bestemmelserne om adgang efter § 18 og

§ 35 a, opstår på grund af eksplicit vægtning af kapacitet

i § 18, men kun implicit i § 35 a. Der har eksisteret en

opfattelse af, at retten til adgang efter § 35 a, stk. 1, i lov om

gasforsyning er ubetinget. Retten til tredjepartsadgang for

opgraderingsejere af biogas skal imidlertid ikke ses som en

ubetinget ret. § 35 a afspejler ligesom § 18 en ret til adgang,

men retten er betinget af begrænsninger som blandt andet

manglende kapacitet. Kapacitetshensynet i § 35 a fremgår

dog kun ved lovfortolkende udtalelser.

Begrebet »teknisk kapacitet« har været anvendt i Energi-

styrelsens lovfortolkende notat af 22. november 2016 om

principper for fordeling af omkostninger ved tilførsel af

opgraderet biogas til naturgasnettet (ændret til gassystemet

med lov nr. 923 af 18. maj 2021). Det vil sige i forhold

til den implicitte vægtning af kapacitet til rådighed i § 35

a, ligesom det eksplicit fremgår af § 18, stk. 1, jf. stk.

3. Begrebet tager navnlig ikke hensyn til afvejningen mel-

lem mulig teknisk kapacitet (rørenes maksimale sikkerheds-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

tryk) over for den sikkerhedsmæssigt forsvarlige, daglige,

økonomiske drift af infrastrukturen ved et givent tryk. Der

skal forbruges energi til at opretholde et bestemt driftstryk

(kompression), og udgifterne til opretholdelsen af bestemte

tryk skal grundlæggende være nødvendige omkostninger for

at kunne videreføres af infrastrukturselskaberne til system-

brugerne gennem tarifferne.

Om spørgsmålet får infrastrukturselskaberne til at tilveje-

bringe (etablere) ny kapacitet eller opretholde et højere

driftstryk end ellers for at sikre tredjepartsadgangen, bemær-

kes helt overordnet, at der er tale om en afvejning af det

generelt økonomiske rentable i investeringen over for at

nægte adgang på grund af manglede kapacitet. Nægtelse af

adgang er altid væsentligt og skal behørigt begrundes.

En ubetinget forpligtelse for infrastrukturselskaberne til altid

at investere i mere kapacitet vurderes dog at være uforsvar-

ligt. Infrastrukturselskaberne er løbende forpligtede til at

sikre tilstrækkelig kapacitet til at imødegå markedets behov,

men det skal ske gennem forsvarlig økonomisk drift og

udvikling af infrastrukturen jf. blandt andet § 10 a, i lov om

gasforsyning.

I Energistyrelsens vejledende udtalelse af 6. april 2021 om

hensyn i forbindelse med afgørelse om tilslutningspunkt for

opgraderingsanlæg udtalte Energistyrelsen sig blandt andet

om forholdet mellem aktuel kapacitet til rådighed over for

beregnet, fremtidig kapacitet. Kapacitetsberegningerne blev

foretaget ud fra infrastrukturselskabernes fremskrivninger af

forbrugsudviklingerne set i lyset af blandt andet Klimaafta-

len for energi og industri af 22. juni 2020, hvori det fremgår,

at der skulle udarbejdes en analyse om mulighederne for

udfasning af brugen af metan i husholdningers opvarmning

(både vedvarende og fossilt). Når forbruget i et område

falder, mindskes behovet for at opretholde trykket i rørsyste-

merne. Her sænkes driftsomkostningerne ved, at der indkø-

bes mindre energi (de nødvendige omkostninger mindskes)

til at opretholde et lavere driftstryk - men samtidig minds-

kes kapaciteten også. Der kan i henhold til gældende ret

ikke indregnes fremskrivninger i vurderingen om kapacitet

til rådighed. Det vil sige, at selvom Klimaaftalen fra 2020

forudsætter væsentlige ændringer i det metanbaserede gas-

system, kan der ikke med ophæng i gældende ret nægtes

adgang på baggrund af ikke offentliggjorte planer og frem-

skrivninger. Dertil udtalte Energistyrelsen, at ændringer i in-

frastrukturen, som har betydning for kapaciteten, skal være

tilstrækkeligt forestående og konkrete ud fra gældende ret

om adgang til infrastrukturen eller valg af tilslutningspunkt.

Af betydning for infrastrukturselskabernes forpligtelser til at

etablere yderligere kapacitet, indgår også et andet element i

Energistyrelsens vejledende udtalelse af 6. april 2021 om

hensyn i forbindelse med afgørelse om tilslutningspunkt

for opgraderingsanlæg. Spørgsmålet om etablering af nye

tekniske anlæg eller andre ændringer i gassystemet efter

tilslutningspunktet med gassystemet (enten på distributions-

eller transmissionsniveau) er også relevant. Energistyrelsen

udtalte, at der ved afgørelse om tilslutningspunkt ikke må

tages højde for, om tilslutningen medfører behov for etable-

ring af ny eller ændring af den eksisterende kapacitet i det

bagvedliggende (metan) gassystem.

Ovenstående om at der ikke må tages højde for, om tilslut-

ningen medfører behov for etablering af ny eller ændring af

den eksisterende kapacitet i det bagvedliggende (metan)gas-

system afhænger dog af, hvilken type etablering eller æn-

dring der er brug for. Eksempelvis er etablering af tilbagefø-

relsesanlæg fra distributionssystemerne til transmissionssy-

stemet underlagt krav om myndighedsgodkendelse efter §

4 i lov om Energinet. Det betyder, at der ikke kan medreg-

nes etablering af et tilbageførelsesanlæg i spørgsmålet om

tilgængelig kapacitet i distributionssystemerne - og dermed

indgå i afgørelsen om tilslutningspunkt. Dette står i kontrast

til etablering og ændringer af forhold inden for de enkelte

dele af systemerne, som infrastrukturselskaberne i høj grad

selv har bestemmende indflydelse på. I den sammenhæng er

eksempelvis begrænsninger inden for et distributionssystem

ikke noget, der kan medregnes i spørgsmålet om kapaci-

tet. Det vil sige, at distributionssystemernes interne opdeling

i forskellige underkategorier (fordelings-, distributions- og

stikledninger) er irrelevant for kapacitetsvurderingen for et

distributionssystem, der dermed ikke kan underinddeles.

Opdelingen af distributionssystemer i underkategorier af rør

blev i øvrigt korrigeret og forladt med § 1, nr. 12, jf. lov nr.

923 af 18. maj 2021. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.5.2,

jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 171 s. 38, frem-

går, at delen om lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet i

den tidligere definition af distributionsnet forlades til fordel

for en italesættelse af en sondring mellem de to grundlæg-

gende niveauer, der findes inden for gassektoren – højtryk

(transmission og opstrøm) over for lavtryk (distribution). Af

de samme bemærkninger fremgår, at der efter loven ikke

er forskel på henholdsvis lokale distributionsledninger eller

regionale distributionsledninger, der anvendes til at sondre

mellem forskellige trykniveauer inden for distributionssy-

stemerne. Endelig fremgår det også konkluderende af de

samme bemærkninger, at de såkaldte lokale og regionale

ledninger tilsammen konstituerer et distributionssystem i et

givent område.

Den særlige regulering i kapitel 6 a, herunder i § 35 a, stk. 1,

har på dette punkt medført tvivl om såvel opgraderingseje-

ren for biogas’ muligheder for adgang, og for infrastruktur-

selskabernes forpligtelser til tilpasninger af infrastrukturen.

Andre bestemmelser vil fortsat kunne influere, såsom ved

fastsættelse af tekniske krav efter § 23 for adgangen.

Hjemmel til at infrastrukturselskaber kan eje og drive anlæg,

der tilslutter systembrugere til gassystemet på transmissions-

eller distributionsniveau er blevet overvejet i forhold til

samspillet mellem gældende ret for metanbaseret system

og udvikling af regler for brintsystemet. Det metanbaserede

gassystem er et etableret system, der er under væsentlig

forandring, mens det brintbaserede er i sin opstartsfase. Det

vurderes derfor hensigtsmæssigt at vælge en anden tilgang

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

for brintområdet end for metanområdet og fastsætte sådanne

regler i bekendtgørelser, som kan udstedes i medfør af den

foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 12.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Overordnet foreslås den generelle tredjepartsadgang præci-

seret ved ordlydsmæssigt at omfatte alle systembrugere.

Den foreslåede ændring vil i første omgang medføre, at det

præciseres, at den generelle tredjepartsadgang efter § 18,

stk. 1, er gældende for alle systembrugere uanset om der er

tale om aftagere eller producenter af energi, og uanset om

der er tale om fysisk tilslutning eller tredjepartsadgang gen-

nem handelsforhold. Det foreslåede vil også medføre, at der

fremadrettet vil blive anvendt et juridisk defineret begreb,

systembrugere, frem for betegnelsen enhver. Dermed vil det

mere sprogligt almindelige begreb, enhver, ophøre med at

finde anvendelse for tredjeparters adgang. Det foreslåede

vil dermed samlet set ikke medføre materielle ændringer,

da alle relevante tredjeparter fortsat vil kunne få adgang

til infrastrukturen mod betaling. Det foreslåede vil endelig

medføre, at der vil være en bedre sammenhæng mellem

begreberne nationalt og EU-retligt.

Samtidig foreslås forpligtelserne for infrastrukturselskaber-

ne til at tilslutte nogle udvalgte systembrugere - én bestemt

type producent og forbrugere - ændret til at omfatte alle

systembrugere, som netop skal forstås i medfør af den gene-

relle tredjepartsadgang.

Generaliseringen foreslås konkret gennemført ved, at der for

transmissionssystemet i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasfor-

syning ændres sætningen »anlæg til opgradering af biogas

(opgraderingsanlæg)« til ordet »systembrugere«. Samtidig

foreslås henvisningen til »§ 35 a, stk. 1« ændret til »§ 18,

stk. 1-3«. Endelig foreslås sætningen »distributionssystemer

og forbrugere« ændret til: »og andre gasselskaber«.

Den foreslåede ændring til brug af systembrugere, og at

forbrugere, som en eksplicit delmængde af systembrugerne,

udgår af bestemmelsen, vil medføre, at der i stedet for en

selektiv opremsning af udvalgte systembrugere - opgrade-

ringsanlæg for biogas og forbrugere – generelt omtales sy-

stembrugere som samlebegreb. Det foreslåede vil ikke med-

føre materielle ændringer for forpligtelserne for infrastruk-

turselskaber omfattet af § 12, da den hidtidige eksplicitering

af udvalgte systembrugere ikke har indeholdt en begræns-

ning i forhold til tredjepartsadgangen efter § 18, stk. 1. Æn-

dringen vil endvidere heller ikke medføre materielle ændrin-

ger for opgraderingsejere for biogasanlæg, da disse netop

er omfattet af begrebet, systembrugere. Tilsvarende gælder

for de forbrugere, som er tilsluttet transmissionssystemet, og

som ville kunne tilsluttes transmissionssystemet. Her vil det

foreslåede heller ikke medføre materielle ændringer, da alle

disse også er omfattet af samlebegrebet, systembrugere.

Endelig vil den foreslåede ændring af henvisningen fra § 35

a, stk. 1, til § 18, stk. 1-3, i lov om gasforsyning, medføre, at

der fremadrettet henvises til den generelle tredjepartsadgang

som sikret ved § 18, stk. 1-3. Det foreslåede vil således ikke

medføre materielle ændringer, da der fortsat vil være ret til

tilslutning mod betaling i medfør af § 18, stk. 1-3, ligesom

der har været det efter § 35 a, stk. 1.

Generaliseringen foreslås konkret også gennemført ved, at

der for distributionsselskaberne, i § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om

gasforsyning, ændres sætningen »anlæg til opgradering af

biogas (opgraderingsanlæg)« til »systembrugere«. Samtidig

foreslås henvisningen til »§ 35 a, stk. 1 og 2«, ændret til »§

18, stk. 1-3«. Endelig foreslås sætningen »og forbrugere« at

udgå.

Den foreslåede ændring til brug af systembrugere, og at

forbrugere eksplicit udgår af bestemmelsen, vil medføre, at

der i stedet for en selektiv opremsning af udvalgte system-

brugere - opgraderingsanlæg for biogas og forbrugere – ale-

ne omtales systembrugere som samlebegreb. Det foreslåede

vil ikke medføre materielle ændringer for opgraderingsejere

for biogasanlæg, da disse netop er omfattet af begrebet,

systembrugere. Tilsvarende gælder for de forbrugere, som er

tilsluttet distributionssystemerne, og som ville kunne tilslut-

tes distributionssystemerne fremover. Her vil det foreslåede

heller ikke medføre materielle ændringer, da alle disse også

vil være omfattet af samlebegrebet, systembrugere. Bestem-

melsen i § 18 indebærer fortsat, at der vil være adgang til

systemet for enhver systembruger, der lever op til betingel-

serne for at kunne være systembruger i gassystemet.

Herudover vil den foreslåede ændring af henvisningen med-

føre, at der fremadrettet henvises til den generelle tredjepart-

sadgang. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle

ændringer, da der fortsat vil være ret til tilslutning mod

betaling.

Endelig foreslås forenklingen og præciseringen af regulerin-

gen om tredjepartsadgang også gennemført ved, at § 35 a,

i lov om gasforsyning generelt ophæves. For ensretning af

processuelle regler omfattet i forbindelse med tredjeparters

adgang foreslås en ny bemyndigelse i § 18, se nedenfor i

pkt. 2.2.

Den foreslåede ophævelse af § 35 a, i lov om gasforsyning,

vil dog for opgraderingsanlæg for biogas’ adgang til infra-

strukturen ikke medføre materielle ændringer, da adgangen

foreslås videreført i § 18. Den foreslåede ophævelse ændrer

ikke på den materielle retstilling for så vidt angår distributi-

ons- og transmissionsselskabernes hjemmel i lov om gasfor-

syning til at eje og drive rør og tekniske anlæg, som alene

har til funktion at sikre den fysiske adgang til det metanba-

serede gassystem, og hvor der ikke er tredjepartsadgang.

Der foreslås at ændre § 55, stk. 4, med henblik på at udvide

gældende ret, idet ændringen vil udvide den gældende eks-

propriationsadgang til at angå samtlige typer af tilslutninger

omfattet af gasforsyningsloven og ikke kun biogasopgrade-

ringsanlæg. Udvidelsen vil ske ved at ændre ”biogasopgra-

deringsanlæg” til ”systembrugere”. Ændringen vil konkret

betyde, at § 55, stk. 4, vil fastsætte, at til etablering og drift

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

af de nødvendige tilslutninger af systembruger til distributi-

onssystemerne eller transmissionssystemet, jf. § 18, stk. 1,

kan klima-, energi- og forsyningsministeren for tilslutning

til transmissionssystemet eller kommunalbestyrelsen for til-

slutning til distributionssystemet, når almenvellet kræver

det, og når der efter § 18, stk. 1, er opnået ret til tilslutning,

tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Udvidelsen af bestemmelsen er nødvendig som led i den

grønne omstilling og teknologiudvikling med flere nye for-

mer for producenter af vedvarende energi. Det er i den for-

bindelse afgørende for producenter og aftagere, at der sikres

lige adgang blandt systembrugere til forskellige typer af pro-

ducenter af grønne gasser, brint og kulstoffattige gasser. Til-

slutning til transmissionssystemet eller distributionssystemet

forudsætter, med mindre at der er indgået en frivillig aftale,

at der kan iværksættes ekspropriation af fast ejendom med

henblik på at tilslutte anlæg, som producerer grønne gasser,

kulstoffattige gasser og brint til det danske gassystem. Det

er derfor nødvendigt at tilpasse lovens regler om ekspropria-

tion i § 55, stk. 4, som skal kunne rumme alle systembruge-

re, som forsynes af eller forsyner det metanbaserede system

og et eventuelt kommende brintsystem.

Udvidelsen af bestemmelsen i § 55, stk. 4, sker desuden som

følge af, at alle henvisninger i loven til biogasopgraderings-

anlæg, jf. § 35 a, stk. 1, skal erstattes med henvisninger til §

18, stk. 1. Dette er fordi § 35 a, stk. 1, foreslås ophævet. §

18, stk. 1, vil udgøre hjemmel til tilslutning af alle system-

brugere, herunder aftagere af gas og biogasproducenter, til

gassystemet.

Begrebet ”systembrugere” omfatter enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system. Be-

grebet omfatter således ikke kun biogasopgraderingsanlæg,

men alle aftagere af gas og producenter af gas, som er om-

fattet af gasforsyningsloven, herunder gas, brint af behørig

kvalitet og gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og

sikkert injiceres og transporteres i systemet.

Ekspropriationsadgangen vil således omfatte alle aftagere og

producenter af gas fra vedvarende energikilder eller brint,

som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i syste-

met.

Ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet

efter stk. 4 finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmefor-

syning anvendelse. Ved ekspropriation for tilslutninger til

transmissionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-

dom anvendelse, jf. lov om gasforsyning, § 55, stk. 6.

Den foreslåede nye bemyndigelse i § 18, stk. 6, i lov om

gasforsyning, omtalt i lovforslagets pkt. 2.2, vil kunne an-

vendes til at fastsætte regler om tilslutningsanlæg, herunder

ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg, uden at der

opstår tredjepartsadgang hertil. Den foreslåede bemyndigel-

se vil kunne anvendes til at fastsætte regler om sådanne for-

hold for det metanbaserede og det brintbaserede gassystem.

Gasforsyningsloven er ikke til hinder for, at f.eks. Evida

Holding kan oprette et datterselskab, som vil kunne etable-

re og drive tilslutningsanlæg til det brintbaserede system

i konkurrence med andre selskaber, som systembrugeren

betaler for. Der vil i medfør af det foreslåede stk. 6, kunne

fastsættes nærmere regler om tilslutningsanlæg og relaterede

aktiviteter i bekendtgørelser om tilslutning af biogas- og

brinttilslutningsanlæg.

De foreslåede ændringer vil også medføre konsekvensæn-

dringer de steder i lov om gasforsyning, hvor der henvises

til § 35 a, stk. 1.

2.2. Omkostningsfordeling og proces for tredjeparters

tilslutning

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Relevante juridiske personer

For transmissions- og distributionsselskaber omfattet af lov

om gasforsyning, gælder eksplicit, at de ud over den gene-

relle forpligtelse til at imødekomme tredjepartsadgang også

har en særlig forpligtelse til at tilslutte opgraderingsanlæg

for biogas. Deres eksplicitte forpligtelser til tilslutning af

udvalgte systembrugere i henholdsvis § 12, stk. 1, nr. 1, og

§ 14, stk.1, nr. 1, i lov om gasforsyning, skal forstås som en

eksplicitering af særlige hensyn – ikke fraværet af mulighe-

den eller retten for tilslutning af ikke omtalte systembrugere,

jf. lovforslagets pkt. 2.1.

Det følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at

et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en

systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til

opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1

og 2, distributionssystemer og forbrugere.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til transmissions-

selskabers forpligtelse til at tilslutte opgraderingsanlæg for

biogas i § 12, stk. 1, at der i overvejende grad forventes

at ske henvendelse til distributionsniveauet, jf. Folketingsti-

dende 2011-12, tillæg A, L 182 som fremsat, side 23, hvil-

ket også er bekræftet af gældende praksis hidtil.

Det følger af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et

distributionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte anlæg

til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk.

1, og forbrugere.

Det bemærkes, at forpligtelsen til tilslutning og måden det

i praksis gennemføres på af transmissions- og distributions-

selskaberne med ophæng i § 12, stk. 1 og § 14, stk. 1, i

lov om gasforsyning, har betydning for, hvilke og hvor store

omkostninger der ender med at være for tilslutningen samlet

set. Det vil sige at valget om, hvor i distributionssystemet

eller hvor på transmissionssystemet opgraderingsanlægget

tilsluttes, eksempelvis vil medføre forskellige omkostnin-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

ger. Om der sluttes til ved nærmeste rør eller nærmeste

tekniske anlæg er i den forbindelse afgørende for mængden

af stålrør og dermed længden af tilslutningen. Det samme

gælder i forhold til en løsning med tilslutning til transmis-

sionssystemet eller til et distributionssystem, hvor det alt

andet lige er dyrere på transmissionsniveau.

2.2.1.2. Tekniske krav til systembrugeren

Enhver tilslutning skal leve op til de krav, der er fastsat

herfor. Det kan være et bestemt leveringstryk, en bestemt

kvalitet af gassen med videre.

Det følger således af § 23, stk. 1, i lov om gasforsyning,

at for at få adgang til benyttelse af systemet skal brugerne

opfylde de krav, der er fastsat herfor. Endvidere følger det

også af § 23, stk. 2, at for at kunne blive tilsluttet systemet,

skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav

og standarder.

Det følger også af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distribu-

tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav

om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions-

eller transmissionssystemet, leveres ved et givet gastryk og

en given brændværdi.

I henhold til gældende ret vil fastsættelse af tekniske krav og

standarder, som ikke blot gentager eller direkte indarbejder

gældende regler fra relevant lovgivning, være underlagt krav

om notifikation under Europa-Kommissionens og Rådets

direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en infor-

mationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt

forskrifter for informationssamfundets tjenester.

2.2.1.3. Valgfrihed i forbindelse med tilslutning

Den generelle tredjepartsadgang i § 18, i lov om gasforsy-

ning, indeholder ikke nogen fast regel om, hvortil tilslutnin-

gen skal ske. Der er derimod en umiddelbar valgfrihed til, at

systembrugeren kan vælge det infrastrukturselskab, hvor der

ønskes en tilslutning, men med de begrænsninger som følger

i forhold til nægtelse af adgang, jf. lovforslagets pkt. 2.1.

Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt. i lov om gasforsyning, at

anmodningen om adgang efter stk. 1, rettes til det relevante

selskab inden for systemet, hvis infrastruktur ønskes benyt-

tet.

Den særlige regel om tilslutning af opgraderingsanlæg til

enten transmissions- eller distributionssystemerne efter §

35 a, i lov om gasforsyning, indeholder også en lignende

valgfrihed for systembrugeren, men med en eksplicit koordi-

neringsforpligtelse for transmissions- og distributionsselska-

berne i forbindelse med anmodning om adgang.

Det følger af § 35 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om gasforsyning,

at distributions- eller transmissionsselskabet eller transmis-

sionssystemejeren og systemoperatøren i fornødent omfang

skal drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distribu-

tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører, før der træffes afgørelse.

Det afgørende efter begge bestemmelser er systembrugerens

forhold og betalingsvillighed over for gennemsigtigheden

i eventuelt to forskellige tilslutningsløsninger – men med

forskellige omkostningsniveauer og forskellige perspektiver

i forhold til senere udvikling hos systembrugeren.

2.2.1.4. Omkostningsbilledet ved tilslutning

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver

har ret til, mod betaling, at få adgang til systemet og, hvis

det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv

systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.

dog stk. 3.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning,

at selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af

objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier,

jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a.

Det følger af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i

områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system,

skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmis-

sionssystemejere og systemoperatører efter anmodning fra

ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte opgraderingsanlæg

til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Det følger af § 35 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om gasforsyning,

at ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de direkte

henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen til det

anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterfølgende

driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas.

Det følger af § 35 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at

øvrige omkostninger, herunder til etablering og ændringer,

afholdes af distributionsselskabet, hvis omkostningerne ve-

drører distributionssystemet, eller af transmissionsselskabet

eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, hvis

omkostningerne vedrører transmissionssystemet.

Det vil sige, tredjepartsadgangen gives mod betaling. Imid-

lertid består omkostningerne ved tilslutning af to overordne-

de forhold: henholdsvis den fysiske adgang og brugen af

gassystemet. Uanset hvilken type omkostning, gælder hen-

visningerne i § 18, stk. 2, til §§ 20 (reguleret adgang), 20

a (forhandlet adgang), 23 (tekniske standarder og øvrige

kontraktuelle forhold) og 36 a (fastsættelse af tarifmetode

samt øvrige kontraktuelle forhold), indholdsmæssigt også

for omkostninger omfattet af § 35 a, stk. 4.

Betaling for den fysiske adgang består i omkostninger, der

grundlæggende ikke har noget med enten transmissionssy-

stemet eller distributionssystemet at gøre. Det kan være

nødvendig etablering og drift af rør og tekniske installatio-

ner fra systembrugeren hen til tilslutningspunktet). Sådanne

omkostninger betegnes i § 35 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om

gasforsyning, som direkte henførebare omkostninger, men

har også været omtalt som stikledningsbidrag.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Ifølge de almindelige specielle bemærkninger til § 35 a,

stk. 4, 1. pkt., i lov om gasforsyning, vil anlægsejeren skul-

le betale for et stikledningsbidrag for selve ledningen hen

til distributions- eller transmissionssystemet og herudover

løbende driftsomkostninger, jf. Folketingstidende 2011-12,

tillæg A, L 182 som fremsat, side 24.

Betaling for brugen af gassystemet handler derimod om

de tariferings- og prissætningsforhold, som reguleres i an-

dre bestemmelser i loven, og som er underlagt metodegod-

kendelseskrav hos den uafhængige regulerende myndighed,

Forsyningstilsynet.

Ifølge de almindelige specielle bemærkninger til § 35 a,

stk. 4, 2. pkt., i lov om gasforsyning, vil omkostninger til

eventuel etablering og ændring af gassystemet som følge

af tilslutningen af et opgraderingsanlæg påhvile det tilslut-

tede selskab, og omkostninger dækkes gennem selskabets

tariffer, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 182 som

fremsat, side 24.

2.2.1.5. Forvaltningsretlig afgørelse ved tilslutning

Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, at der er

tale om en forvaltningsretlig afgørelse. Imidlertid er afgørel-

ser om adgang til gassystemet efter § 18 forvaltningsretlige

afgørelser, idet afgørelser skal begrundes, og der er klagead-

gang, således at afgørelser kan påklages til Forsyningstilsy-

net.

Det følger af § 18, stk. 3, i lov om gasforsyning, at transmis-

sionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører

og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte ad-

gang til systemet i henhold til stk. 1, hvis de ikke råder

over den fornødne kapacitet, hvis adgangen til systemet ville

hindre dem i at opfylde de forpligtelser, som der er pålagt

i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, eller på grund af alvorlige

økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der

indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take or pay-vilkår),

jf. § 22.

Det følger af § 18, stk. 4, i lov om gasforsyning, at afslag

på en anmodning om adgang til systemet, jf. stk. 3, skal

begrundes. Det vil sige, at de skal følge de objektive, gen-

nemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, der henvises til

i § 18, stk. 2.

Det betyder, at der efter § 18, i lov om gasforsyning, forud-

sættes krav til oplysning af behovene for systembrugeren set

i relation til mulighederne hos infrastrukturselskabet. Den

behandling, screening eller oplysning af forholdene skal

ske objektivt, gennemsigtigt og på en ikkediskriminerende

måde. Dermed supplerer de implicitte forudsætninger for

processen i § 18, i lov om gasforsyning, den mere eksplicitte

proces for tilslutning efter § 35 a, stk. 2-3.

Det følger af § 35 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning,

at distributions- eller transmissionsselskabet eller transmis-

sionssystemejeren og systemoperatøren fastlægger tilslut-

ningspunktet efter drøftelse med ejeren af opgraderingsan-

lægget og ud fra en økonomisk vurdering af de samlede

omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkost-

ninger ved tilførslen af den opgraderede biogas.

Det følger af § 35 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning,

at distributions- eller transmissionsselskabet eller transmis-

sionssystemejeren og systemoperatøren i fornødent omfang

skal drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distribu-

tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører, før der træffes afgørelse.

Det følger af § 35 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om gasforsyning, at

afgørelsen om etablering af tilslutning af et opgraderingsan-

læg til distributionssystemerne eller transmissionssystemet,

herunder om tilslutningspunktet og om fordeling af omkost-

ninger, træffes af det selskab, til hvis system det er blevet

besluttet at opgraderingsanlægget tilsluttes.

Det følger af § 35 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at forvalt-

ningsloven gælder for distributions- og transmissionsselska-

ber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i det

omfang, de træffer afgørelse efter stk. 2.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger i pkt. 3.2.1

om § 35 a, i lov om gasforsyning, at tilslutningen efter

denne ordning afgøres, i forhold til tilslutningspunktet, ef-

ter forudgående drøftelse mellem ejeren af opgraderingsan-

lægget, og hvis fornødent andre distributionsselskaber og

transmissionsselskaber, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg

A, L 182 som fremsat, side 9. Endvidere fremgår det om

ordningen, at det er det tilsluttende infrastrukturselskab, der

træffer afgørelsen.

2.2.1.6. Klageinstans ved afslag på tilslutning

Det følger af § 18, stk. 5, i lov om gasforsyning, at Forsy-

ningstilsynet behandler klager over afslag på anmodninger

om adgang til systemet, jf. stk. 3.

Det fremgår af § 35 a, stk. 6, i lov om gasforsyning, at afgø-

relser efter stk. 2 kan påklages til Forsyningstilsynet. Klage

skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen

er meddelt. Klage indgives til distributions- eller transmissi-

onsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemope-

ratøren, der inden 4 uger efter modtagelsen videresender

klagen til tilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der

har ligget til grund for afgørelsen.

Det vil sige, at der er i bestemmelserne om tredjepartsad-

gang er fastsat regler om klageinstans for afslag på anmod-

ning om tredjepartsadgang.

2.2.1.7. Bemyndigelse til yderligere eller præciserende reg-

ler

Det følger af § 23, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og

2 nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske

krav og standarder for tilslutning til samt krav for benyt-

telse af systemet skal fastsættes af transmissionsselskaber

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

eller transmissionssystemejere og systemoperatører. Bemyn-

digelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1818 af 28.

december 2023 om systemansvarlig virksomhed og anven-

delse af gassystemet. Det følger af bekendtgørelsens § 5,

stk. 1, at transmissionsselskaberne skal efter drøftelse med

distributions-, lager- og LNG-selskaber samt andre relevante

markedsaktører udarbejde vilkår og betingelser for benyttel-

sen af gassystemet, som er nødvendige for, at transmissi-

onsselskaberne kan varetage deres opgaver, herunder som

systemansvarlig virksomhed.

Endelig er der i § 35 a også fastsat regler om bemyndigelse

for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte

nærmere regler for opgraderingsanlægs tilslutning.

Det følger af § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til distributions-

systemerne eller transmissionssystemet, herunder nærmere

regler om fordelingen af omkostninger ved tilslutning og

ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller transmis-

sionssystemet mellem ejeren af opgraderingsanlægget og

distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissi-

onssystemejeren og systemoperatøren.

De gældende bestemmelser omtalt ovenfor, i beskrivelse af

gældende ret i lov om gasforsyning, er en implementering af

EU-regler om tredjeparters adgang til infrastrukturen. Med

de foreslåede ændringer, vil der være tale om tydeliggørelse

af udvalgte artikler i relevante EU-regler.

Det følger af § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning,

at selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af

objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier,

jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a. Bestemmelsen implementerer

kravene om adgang på objektive, gennemsigtige og ikkedi-

skriminerende vilkår og betingelser i gasdirektivets artikel

32 i sig selv. Henvisningerne til §§ 20, 20 a, 23 og 36 a

sikrer dog også reference i forbindelse med den generelle

tredjepartsadgang til de nærmere materielle bestemmelser

med regler om offentliggjorte tariffer, metodegodkendt på

forhånd af den regulerende myndighed samt tilhørende kon-

traktuelle vilkår og betingelser.

Det følger af § 35 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at ejeren

af opgraderingsanlægget skal afholde de direkte henførba-

re omkostninger forbundet med tilslutningen til det anviste

tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterfølgende driftsom-

kostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. Øvrige

omkostninger, herunder til etablering og ændringer, afhol-

des af distributionsselskabet eller transmissionssystemejeren

og systemoperatøren, hvis omkostningerne vedrører distri-

butionssystemet, eller af transmissionsselskabet, hvis om-

kostningerne vedrører transmissionssystemet. Bestemmelsen

gennemfører implicit det samme system of objektive, gen-

nemsigtige og ikkediskriminerende kriterier fra gasdirekti-

vets artikel 32, ved forudsætningsvist at forlade sig på de

samme materielle bestemmelser, som henvisningerne i § 18,

stk. 2, 2. pkt., i forhold til §§ 20, 20 a, 23 og 36. Bestemmel-

sen implementerer dog også reglen om, at medlemsstaterne

pålægger transmissions- og distributionssystemoperatører at

offentliggøre tilslutningstarifferne i forbindelse med tilslut-

ning af gas fra vedvarende energikilder baseret på gennem-

sigtige og ikkediskriminerende kriterier i artikel 20, stk. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af

11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder (herefter VEII-direktivet).

Herved bemærkes, at hvor tariffer skal forstås bredt som

infrastrukturselskabernes løbende omkostninger, herunder

afskrivninger, driftsomkostninger, forrentninger m.v., der

skal fordeles blandt brugerne af infrastrukturen i henhold

til en metodegodkendt tariferingsmodel, som skal være gen-

nemsigtig og ligebehandlende, er omkostninger ved tilslut-

ning noget andet. Omkostninger forbundet med tilslutning

bredt set indbefatter under tiden omkostninger relateret til

etablering af den fysiske tilslutning, herunder eventuelle

omkostninger relateret til tilslutningen for infrastruktursel-

skabet (eller afkoblingen). Metoden for beregning af faste

gebyrer i forbindelse med såvel tilslutning som afkobling

skal metodegodkendes, jf. § 36 a, stk. 1, som følge af, at

der er tale om fordeling af omkostninger for infrastruktur-

selskaberne. Derimod optræder omkostninger til etablering

og drift af anlæg til tilslutning ikke som omkostninger for

infrastrukturselskaberne, og som der følgelig ikke skal ske

metodegodkendelse for. At sådanne omkostninger i VEII-

direktivet er benævnt som tilslutningstariffer er uheldigt i

relation til tarifbegrebet inden for monopolreguleringen i

gasdirektivet. Imidlertid er det fortsat et krav, at omkost-

ningerne ved tilslutning bredt set skal være gennemsigtige

og ikkediskriminerende, da netop valg af tilslutningspunkt

vil have betydning for de samlede omkostninger, som en

systembruger bliver mødt af.

Det følger af § 35 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, at

distributions- og transmissionsselskaber eller transmissions-

systemejere og systemoperatører har pligt til at give enhver,

der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg, alle

nødvendige oplysninger, herunder en rimelig og nøjagtig

tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om

tilslutning, et detaljeret skøn over de samlede omkostninger

for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved til-

førslen af den opgraderede biogas og en rimelig og vejleden-

de tidsplan for tilslutningen. Bestemmelsen implementerer

strukturen og kravene fra artikel 16, stk. 5, i det ophævede

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2009/28 af 23.

april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-

rende energikilder (herefter VEI-direktivet).

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Som følge af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser og forslag til præcisering af reglerne om tred-

jeparters adgang til infrastrukturen – gassystemet – under

pkt. 2.1., har det været nødvendigt at overveje, hvordan

spørgsmål om, hvordan de processuelle regler for infrastruk-

turselskabernes håndtering af henvendelser om tilslutning og

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

klageforholdene ved eksempelvis nægtelse af adgang frem-

adrettet skal håndteres.

Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at de hidti-

dige ordninger i henholdsvis § 18 og § 35 a, med fordel

kan tydeliggøres, så der ikke vil være brug for læsning af

implicitte forhold og forudsætninger.

Ministeriet vurderer, at en præcisering bedst vil håndteres

ved at ophæve § 35 a, og fremadrettet lade spørgsmål om

fordeling af tilslutningsomkostninger mellem systembruge-

re og infrastrukturselskaber, processuelle regler om infra-

strukturselskabernes håndtering af anmodning om adgang

og regler for klageadgang håndteres gennem udstedelse af

bekendtgørelser med hjemmel i en ny bemyndigelse i §

18, stk. 6. Dermed vil der bedre løbende kunne sikres en

retvisende beskrivelse af gældende ret, der navnlig i lyset

af udviklingen af en ny brintsektor og tilpasning af den

eksisterende metansektor, kan kræve hyppigere opdatering

af reglerne.

En udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i § 18, vil og-

så kunne præcisere, at afgørelser efter § 18 er forvaltnings-

retlige afgørelser, hvilket der ikke har været taget eksplicit

stilling til som ved § 35 a.

Endvidere vil processerne for alle former for tredjepartsad-

gang efter § 18 bedre kunne sikres gennemført ensartet på

grund af forankringen i én bestemmelse med tilhørende be-

myndigelse til detailregulering af processen for adgang.

Ministeriet vurderer, at der skal iagttages forskellige hensyn

mellem henholdsvis det metanbaserede gassystem, der er i

kraftig forandring på grund af udfasning af mange system-

brugere (husholdninger), og det kommende brintbaserede

gassystem, der er i en opstartsfase og endnu ikke er etable-

ret.

Endelig er ministeriet af den opfattelse, at der også inden

for systembrugere af det metanbaserede og brintbaserede

gassystem kan vise sig hensyn, som vil nødvendiggøre for-

skellige regler afhængigt af, hvilken type systembruger der

er tale om. Det vil kunne være mellem producenter og kun-

der, mellem forskellige producentgrupper, mellem forskelli-

ge kundegrupper eller tilsvarende kategoriseringer.

Det er ministeriets overvejelse, at det er nødvendigt at give

ministeren en bred bemyndigelse til at kunne fastsætte reg-

ler om dette, samt forhold vedrørende tilslutningsanlæg, her-

under ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg. En

bred bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler

om disse forhold, skal sikre bl.a., at der hurtigt og smidigt

kan foretages nødvendige løbende ændringer og justeringer i

regelgrundlaget.

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at samle og forankre reglerne for systembruge-

res tredjepartsadgang i den gældende § 18. Samtidig foreslås

der indført en mere agil ordning for detailregulering af sy-

stembrugernes tredjepartsadgang samt ejerskab, etablering

og drift af tilslutningsanlæg gennem en bemyndigelse af

ministeren til at fastsætte bekendtgørelser.

Det foreslås konkret tydeliggjort ved, at der indsættes en ny

bemyndigelse i § 18, stk. 6, i lov om gasforsyning. Klima-,

energi- og forsyningsministeren vil herefter kunne fastsætte

regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab, etablering og

drift af tilslutningsanlæg samt forhold omfattet af § 18, stk.

1-5, herunder omkostningsfordelingen mellem systembruge-

re og infrastrukturselskaber om nægtelse af adgang, om in-

frastrukturselskabernes behandling af anmodninger om tred-

jepartsadgang og Forsyningstilsynets behandling af klager

over afslag. Ved infrastrukturselskaberne forstås transmis-

sionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører

og distributionsselskaber.

Den foreslåede bemyndigelse i § 18, stk. 6, vil udgøre en

bred bemyndigelse, som vil give ministeren mulighed for at

regulere alle forhold vedrørende tilslutningsanlæg, herunder

tilrettelægge modellen vedr. anlæggenes ejerskab, etablering

og drift samt f.eks. også aftaler om kapacitetsudnyttelse i så-

danne anlæg. Brintmarkedet og etablering af tilslutningsan-

læg, som forbinder systembruger med det sammenhængende

gassystem er under udvikling og der kan opstå særlige øko-

nomiske og tekniske forhold, som der skal tages hensyn

til. En bred bemyndigelse skal bl.a. sikre, at der hurtigt

og smidigt kan foretages nødvendige løbende ændringer og

justeringer af reguleringen i bekendtgørelser.

Den foreslåede bemyndigelse i § 18, stk. 6, vil medføre,

at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-

sætte regler om omkostningsfordelingen mellem systembru-

gere og infrastrukturselskaber i relation til adgangen mod

betaling efter § 18, stk. 1, men dog ikke tariffer som er

infrastrukturselskabernes kompetence og omfattet af kravet

om metodegodkendelse efter §§ 20, 20 a, 23 og 36 a. Det

betyder eksempelvis, at ministeren bliver bemyndiget til at

fastsætte regler om proces og krav til, hvordan tilslutnings-

punktet skal afgøres for kategorier af systembrugere og de-

res fysiske adgang til systemet. Det vil eksempelvis gælde

for opgraderingsanlæg for biogas i relation til det metanba-

serede gassystem, eller for elektrolyseanlæg i relation til det

brintbaserede gassystem. Da afgørelse af tilslutningspunkt

er afgørende for omkostningerne forbundet med tilslutnin-

gen, vil de kommende regler imidlertid, efter omstændighe-

derne i konkrete tilfælde, forrykke på snittet mellem betalin-

gen for tilslutningsanlægget og tariffinansieringen. Det vil

kunne opfattes som bebyrdende, men regler om tilslutnings-

punktet skal ses op i mod dels den betingede tredjepartsad-

gang i dag, og dels det samlede hensyn til økonomistyring

af infrastrukturselskaberne med henblik på at balancere om-

kostninger til infrastrukturen, og at systembrugerne skal af-

holde de omkostninger, de giver anledning til. Der vil der-

med, ved andre hensyn for valg af tilslutningspunktet, ske

en omfordeling af omkostninger fra tarifdelen mod betaling

for tilslutningsanlægget eller omvendt.

Endvidere vil bemyndigelsen kunne anvendes til at fastsæt-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

te regler, der eventuelt differentierer mellem grupper af sy-

stembrugere som eksempelvis mellem producenter og kun-

der, forskellige typer af producenter og forskellige typer

kunder. Et hensyn vil i den forbindelse kunne være, hvor

omkostningstung en gruppe af systembrugere er. Herved

vil det være afgørende at sondre, om der er tale om tred-

jepartsadgang på havet eller på land. Sådanne regler vil

kun kunne fastsættes under iagttagelse af lovens og EU-reg-

lernes generelle regler om ligebehandling og gennemsigtig-

hed. Tredjepartsadgang på havet forventes alt andet lige at

være mere omkostningstungt end på land, som følge af de

sværere operationelle forhold og de højere risikobetonede

investeringer. Det vil i den sammenhæng først og fremmest

være en forudsætning for udnyttelsen af bemyndigelsen på

dette punkt, at regler udstedt i medfør af bemyndigelsen vil

være ligebehandlende, gennemsigtige og ikkediskrimineren-

de. Bemyndigelsen kan også udnyttes til at sikre, at begre-

bet ligebehandling ikke skal misforstås ved beregning af de

faktiske omkostninger for ikke sammenlignelige typer af sy-

stembrugere, herunder omkostninger ved etablering af tred-

jepartsadgang på havet eller tredjepartsadgang på land. Der

vil dog fortsat altid inden for sammenlignelige typer af sy-

stembrugere, som eksempelvis producenter af opgraderet

biogas, skulle være tale om regler, der er ligebehandlende,

gennemsigtige og ikkediskriminerende.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om eksempelvis nægtelse af adgang til gassystemet, og at

der ikke er adgang til tilslutningsanlæg, idet dette ikke er

en del af det kollektive gassystem. Den foreslåede bemyndi-

gelse vil således kunne præcisere eksempelvis kriteriet i §

18, stk. 3, nr. 1, om manglende fornøden kapacitet, og hvad

der nærmere ligger heri. Det bemærkes i den forbindelse, at

den foreslåede bemyndigelse netop vil kunne udnyttes til at

fastsætte regler om, hvordan spørgsmålet om tilgængelig ka-

pacitet skal forstås i relation til tredjepartsadgangen i over-

ensstemmelse med praksis for de særlige regler om adgang

for opgraderingsanlæg for biogas i § 35 a. Bemyndigelsen

vil udnyttes til at fastsætte regler om, hvordan kapacitet

til rådighed skal forstås i de enkelte distributionssystemer

og transmissionssystemet. Den foreslåede bemyndigelse vil

kunne anvendes til at indregne fremskrivninger for kapacitet

til rådighed. Det vil kunne have betydning for valg af tilslut-

ningspunkt, hvor der kan fastsættes regler, som balancerer

totalomkostningerne ved tilslutning, idet der er en begrænset

adgang til at indregne fremskrivninger i infrastrukturen og

kapaciteten til rådighed. Det kan føre til uhensigtsmæssige

tilslutninger. Det er hensigten med det foreslåede, at bemyn-

digelsen dermed kunne anvendes til at ændre retstilstanden

set i forhold til valg af tilslutningspunkt i dag i det metanba-

serede gassystem. Det forventes, at den foreslåede ordning

vil give mulighed for at udnytte bemyndigelsen til fastsæt-

telse af regler om tilslutningspunkt. Ud fra fremskrivninger

af kapacitet til rådighed i fremtiden, vil den forventede ord-

ning føre til et tilslutningsbillede, som samlet set vil være

mere i tråd med lovens formål om at sikre en gasforsyning,

der tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med

lovens formål om blandt andet hensynet til forsyningssik-

kerhed og samfundsøkonomi. Spørgsmålet om tilgængelig

kapacitet er altid relevant, da tredjepartsadgangen ikke er

ubetinget, men skal ses i forhold til nødvendige investerin-

ger og nødvendige driftsomkostninger forbundet med at op-

retholde et højere driftstryk end ellers.

Den foreslåede bemyndigelse vil give mulighed for at fast-

sætte regler, som kan ændre på praksis for valg af tilslut-

ningspunkt og regler, som vil forholde sig til udviklingen i

såvel det metanbaserede og det brintbaserede gassystem.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler,

som kan variere afhængigt af, om der er tale om tredjepart-

sadgang til det metanbaserede gassystem eller det brintbase-

rede gassystem.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om processen for behandling af anmodninger om tredjepart-

sadgang, herunder infrastrukturselskabernes beføjelser og

forpligtelser i relation til valg af tilslutningspunkt. Det fore-

slåede vil således kunne udnyttes til at fastsætte regler om,

at infrastrukturselskaberne vil være underlagt forvaltnings-

loven for så vidt angår både deres afgørelse om tilslutnings-

punkt, men også tilfælde af nægtelse af anmodningen om

tredjepartsadgang. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at

fastsætte, at infrastrukturselskaberne ligesom ved de hidti-

dige regler fortsat vil skulle agere på tilsvarende vis som

en myndighed i deres møde med tredjeparterne og behand-

ling af deres anmodninger om adgang. Dette vil navnlig

stille krav til infrastrukturselskaberne ved, at de dels vil

skulle træffe afgørelse om tilslutningspunkt ud fra objektive,

gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Men også,

at de vil skulle følge forvaltningsloven i behandlingen af

anmodninger om tredjepartsadgang, samt at denne del af de-

res forretningsområde også vil være underlagt reglerne om

offentlighed i forvaltningen. Der vil med andre ord kunne

blive stillet krav til infrastrukturselskaberne ved, at de får

til opgave at sikre gennemsigtighed og objektivitet blandt

andet i forbindelse med tilslutninger underlagt offentligretli-

ge regler. Bemyndigelsen vil dermed kunne udnyttes til at

delegere afgørelsesvirksomhed til private (infrastruktursel-

skaberne). Ved udnyttelse af bemyndigelsen på dette punkt

bemærkes, at det ikke automatisk vil påvirke det resterende

forretningsområde hos infrastrukturselskaberne – medmin-

dre andet følger herom i anden regulering.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag

på tredjepartsadgang. Ved udnyttelse af bemyndigelsen i

forhold til Forsyningstilsynet som klagemyndighed, vil be-

myndigelsen kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at

Forsyningstilsynet får til opgave at sikre retstillingen og

retssikkerheden for de systembrugere, som ønsker tredje-

partsadgang, særligt for dem som nægtes adgang. Dermed

vil den foreslåede bemyndigelse supplere den gældende ge-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

nerelle bemyndigelse i forhold til at fastsætte regler om

Forsyningstilsynets opgaver i lovens § 41 a, stk. 1 og 2.

Den foreslåede bemyndigelse efter § 23, stk. 2, vil udvide

klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at

fastsætte regler i medfør af. Ministeren vil efter den udvide-

de bemyndigelsesbestemmelse for eksempel kunne bestem-

me, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning til

samt krav for benyttelse af systemet skal fastsættes af gas-

selskaber, og ikke kun af transmissionsselskaber eller trans-

missionssystemejere og systemoperatører. ”Gasselskaber” er

et bredt begreb, som er defineret i gasforsyningsloven, og

omfatter flere aktører end transmissionsselskaber eller trans-

missionssystemejere og systemoperatører.

2.3. Politisk kontrol med lagerudviklingen for brændba-

re gasser

2.3.1. Gældende ret

Lagring af metan, hvad enten der er tale om naturgas (fos-

silt) eller biometan (vedvarende energi), er reguleret i to

regelsæt inden for klima-, energi- og forsyningsministerens

ressort. Der er for det første tale om regulering af tilladelser

til anvendelse af undergrunden, etablering af nødvendige

overfladeanlæg og ekspropriation hertil omfattet af lov om

anvendelse af Danmarks undergrund. Der er for det andet

tale om monopolregulering af lagring af metan gennem lov

om gasforsyning og lov om Energinet.

2.3.1.1. Undergrundsloven

Det følger af § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om anvendelse af

Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29.

november 2023, at klima, energi- og forsyningsministeren,

for en nærmere bestemt del af undergrunden, på nærmere

fastsatte vilkår, kan meddele tilladelse med eneret til efter-

forskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller

andre formål end indvinding, med undtagelse af geologisk

lagring af CO

på under 100 kt med henblik på forskning,

udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.

Bestemmelsen omfatter dermed lagring af metan, men også

brint på linje med lov om gasforsynings dobbelte regulering

af både metan og brint. Imidlertid ligger det uden for lov

om anvendelsen af Danmarks undergrunds formål at tage

højde for eksempelvis forsyningssikkerhedsspørgsmål på det

metanbaserede gasmarked i Danmark.

2.3.1.2. Gasforsyningsloven og forsyningssikkerhed

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om gasforsyning, at lovens

formål er at sikre, at landets gasforsyning, herunder brintfor-

syning, tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse

med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,

miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige for-

pligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.

Et af hovedformålene med lov om gasforsyning er dermed

at håndtere spørgsmål om forsyningssikkerhed. Loven inde-

holder en række relevante bestemmelser i forhold til lagring

og forsyningssikkerhed. Det drejer sig først og fremmest om

lovens bevillingssystem i § 10.

2.3.1.3. Gasforsyningsloven og bevillinger

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmis-

sions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed, herunder

virksomhed i klynger, kun kan udøves efter bevilling, der

kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28, jf. dog

stk. 3.

Det følger af § 10, stk. 3, i lov om gasforsyning, at en

virksomhed, der varetages af Energinet eller Energinets hel-

ejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om

Energinet, udøves uden bevilling.

Energinet er som noget særligt undtaget fra lovens bevil-

lingssystem, fordi selskabet er ejet af staten og særskilt

reguleret i lov om Energinet. Det er relevant, da de danske

(metan) gaslagre er blevet købt af Energinet, og undtagelsen

til bevillingskravet dermed finder anvendelse.

Lagerselskabets aktiviteter på gasmarkederne er også regu-

leret i en række andre bestemmelser i loven, mens de almin-

delige forretningsforhold konkret følger af § 15 om lagersel-

skabers opgaver.

Det følger af § 15, stk. 1, i lov om gasforsyning, at et

lagerselskab skal måle leverancer af gas til og fra lageret,

give relevante systembrugere og sammenkoblede selskaber

de nødvendige oplysninger om måling af gas, der tilføres og

udtrækkes fra lageret, og stille nødvendig lagerkapacitet til

rådighed for transmissionsselskabers eller systemoperatørers

varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver.

Det følger af § 15, stk. 2, i lov om gasforsyning, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om

afgrænsning af opgaverne og den nødvendige lagerkapacitet,

der skal stilles til rådighed til nødforsyningsformål.

2.3.1.4. Krav til bevillingsansøgere

Til at supplere gasforsyningslovens bevillingssystem i § 10,

stiller § 28 krav til bevillingsansøgere. Bestemmelsen inde-

holder mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren i bevillingerne kan fastsætte vilkår som blandt andet

hensynet til forsyningssikkerheden på gasmarkederne, jf. det

overordnede hensyn i gasforsyningslovens § 1.

Det følger af § 28, stk. 1, i lov om gasforsyning, at bevillin-

ger i medfør af loven kun kan meddeles til ansøgere, der

skønnes at have den fornødne sagkundskab og økonomiske

baggrund.

Det følger af § 28, stk. 2, i lov om gasforsyning, at i bevil-

linger kan der ud over de vilkår, der er nævnt i denne lov,

fastsættes andre objektive og ikkediskriminerende vilkår,

herunder vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdel-

se af EU-retten på området.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Lov om gasforsyning gælder også for Energinet og Energi-

nets datterselskaber, bortset fra hvor loven specifikt undta-

ger Energinet og Energinets datterselskaber fra reglerne som

i tilfældet med bevillingssystemet. En bevilling i henhold

til lov om gasforsyning vil sædvanligvis behandle et bevil-

lingspligtigt forhold og relationer til andre sammenkoblede

infrastrukturselskaber.

2.3.1.5. Lov om Energinet

Det følger af § 2, stk. 2, 3. pkt. i lov om Energinet, at Ener-

ginet endvidere kan varetage gasdistributions-, gaslager- og

gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed.

Endvidere findes der i lov om Energinet særlige regler om

politisk kontrol gennem klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens krav til Energinet om udbygning og væsentlige æn-

dringer af selskabets kerneaktiviteter, ejerskab og drift af

den overordnede (transmissions)energiinfrastruktur. Det føl-

ger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet, at etablering

af nye eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer og

væsentlige ændringer i bestående net og systemer kan ske,

hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herun-

der at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikker-

hed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende

konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi,

eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i

medfør af stk. 6.

Etablering og ændringer af infrastrukturen omfattet af §

4 skal med andre ord tage højde for forsyningssikkerhe-

den, beredskabsmæssige hensyn, skabelsen af velfungerende

konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi

på blandt andet gasmarkederne. Bestemmelsen omfatter ikke

lager.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

DONG’s tidligere ejerskab og drift af gaslagrene var omfat-

tet af lov om gasforsynings bevillingskrav. Selvom lagrene

i Danmark er drevet på kommercielle vilkår (i kraft af den

forhandlede adgang til lagre i lov om gasforsyning, jf. § 20

a) – og derfor ikke er så intensivt reguleret som eksempelvis

transmissionssystemet, har klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kunne stille krav om blandt andet forsyningssikker-

hed, men også miljøforhold, som har været administreret

som klimahensynet ved indpasning af vedvarende energi

inden for lov om gasforsyning. Dette er dog med ophæng i

bevillingerne.

Med Energinets opkøb i henholdsvis 2007 af Lille Torup

og i 2014 af Stenlille blev lagrene undtaget fra bevillings-

systemet. Der var på daværende tidspunkt ikke udsigt til

et markant faldende gasforbrug (metan). Det var derfor op-

fattelsen, at den kommercielle drift af lagrene ville være

tilstrækkelig i forhold til at sikre tilstrækkelig med lagerka-

pacitet til at håndtere forsyningssikkerheden på det danske

(metan) gasmarked.

Situationen er en anden i dag, og med reguleringen af brint

med lov nr. 1594 af 28. december 2022, hvorefter der i lov

om gasforsyning og i lov om Energinet ved ordet »gas«

fremadrettet skal forstås både metan og brint. Dermed har

Energinet blandt andet formelt set opnået hjemmel til at

eje og drive gaslagring (inklusive brint), jf. § 2, stk. 1, i

lov om gasforsyning. Det er derfor mere aktuelt at hele

eller dele af det metanbaserede gassystem kan konverteres

til brintforsyning. Det gælder også lagrene, navnlig Lille To-

rups individuelle kaverner. Det bemærkes, at en hjemmel til

Energinet ikke er det samme som en faktisk udnyttelse, der

foruden hjemmelskravet også kræver politisk godkendelse.

Der er en fast proces for væsentlige ændringer af (metan)

gastransmissionssystemet. Det vil også omfatte konvertering

af hele eller dele af det til brint.

Der er også en fast proces gennem offentliggørelseskrav

for Energinets langsigtede planer for transmissionssystemet

i gassektoren og transmissionsnettet i elsektoren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det nyttigt,

hvis der på tilsvarende måde skal indsendes en ansøgning

om konvertering af de eksisterende metanlagre til eksempel-

vis brint – men også anden anvendelse – da det vil kunne

påvirke blandt andet forsyningssikkerheden på (metan)gas-

markedet ved at fjerne tilgængelig kapacitet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor,

at det i første omgang er nødvendigt med en ensretning

mellem reguleringen af de underjordiske gaslagre og resten

af Energinets infrastruktur.

En sådan ensretning vil mest hensigtsmæssigt kunne indfø-

res ved, at Energinets etablering af nye gaslagre eller væ-

sentlige ændringer af eksisterende gaslagre kræves behand-

let af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 4 i lov

om Energinet.

2.3.3. Den foreslåede ordning

For at sikre klima-, energi- og forsyningsministerens admi-

nistration af blandt andet lov om gasforsyningsformål, som

eksempelvis forsyningssikkerhed og miljø inklusive klima-

formål, foreslås en tilpasning af lov om Energinet. Det sker

konkret ved, at der indsættes nye krav i bestemmelsen om

godkendelse for Energinets lageraktiviteter i lov om Energi-

nets § 4. Der foreslås overordnet indsat et nyt stykke, som

omhandler etablering og ændringer af lagre til brændbare

gasser samt konsekvensændring af henvisningen i forbindel-

se med rykning af stykker.

Konkret foreslås, at der i lov om Energinet § 4 efter stk. 8

som nyt stk. 9 indsættes, at »1, 1.-2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk.

4, og stk. 9, nr. 3, tilsvarende finder anvendelse for lagring

af brændbare gasser og væsentlige ændringer af sådanne

anlæg«.

Det foreslåede vil medføre, at væsentlige ændringer i lagre

og etablering af nye lagre for brændbare gasser, for Ener-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

ginet, kun kan ske, hvis der er tilstrækkeligt behov for

udbygningen, som for eksempel at udbygningen sker med

sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hen-

syn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller

indpasning af vedvarende energi. Det foreslåede vil dermed

medføre, at Energinet og datterselskaber ikke vil kunne fore-

tage nyetablering af lagre til brændbare gasser, uden klima-,

energi- og forsyningsministerens tilladelse. Konvertering af

en kaverne vil være en væsentlig ændring. Afvisningsgrunde

vil kunne være hensynet til opretholdelsen af et bestemt

kapacitetsniveau i det metanbaserede gassystem af hensyn

til forsyningssikkerheden.

Det foreslåede i § 4, stk. 9, i lov om Energinet, vil ikke i

sig selv medføre, at Energinet automatisk opnår hjemmel til

nye aktiviteter relateret til lagring af brændbare gasser og

væsentlige ændringer af sådanne anlæg, da det fortsat vil

gælde, at Energinet dels skal have hjemmel i lovens § 2,

men også dels kun inden for de angivne hjemler i loven, kan

foretage sig dét, som der bagvedliggende er politisk mandat

til.

2.4. Roller og ansvar for gasforsyningssikkerheden

2.4.1. Gældende ret

Lov om gasforsyning indeholder ikke et særskilt kapitel

eller sammenhængende bestemmelser om gasforsyningssik-

kerhed, som loven ser ud i dag. Der er ikke bestemmelser

om udøvelse af myndighedsansvar for gasforsyningssikker-

hed i lov om gasforsyning,

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2017/1938

af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse

af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning

(EU) nr. 994/2010 (gasforsyningssikkerhedsforordningen)

fastsætter, at gasforsyningssikkerheden er et fælles ansvar,

som påhviler naturgasvirksomhederne, medlemsstaterne,

navnlig gennem deres kompetente myndigheder, og Euro-

pa-Kommissionen, inden for deres respektive aktivitets- og

kompetenceområder, jf. artikel 3, stk. 1.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter endvidere,

at hver medlemsstat skal udpege en kompetent myndighed

og offentliggøre navnet på sin kompetente myndighed, jf.

forordningens artikel 3, stk. 2 og 3. Gasforsyningssikker-

hedsforordningen definerer ”kompetent myndighed” som

”en national offentlig myndighed på regeringsplan eller en

national regulerende myndighed, der er udpeget af en med-

lemsstat til at sikre gennemførelsen af de foranstaltninger,

der er fastsat i denne forordning”, jf. forordningens artikel 2,

nr. 7.

Energistyrelsen er udpeget af klima-, energi- og forsynings-

ministeren til at være den kompetente myndighed over for

Europa-Kommissionen i forhold til de opgaver, som fremgår

af gasforsyningssikkerhedsforordningen eller har ophæng i

gasforsyningssikkerhedsforordningen. Det er således Ener-

gistyrelsen, som i praksis varetager arbejdet med gasforsy-

ningssikkerhed både på nationalt plan og i relation til det

europæiske samarbejde om gasforsyningssikkerhed. Energi-

styrelsen udfører sine opgaver i sektorlovene via delegation

fra ministeren, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 910 af

26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

(delegationsbekendtgørelsen).

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter bl.a. en

gasforsyningsstandard for, hvor længe medlemsstaterne som

minimum skal kunne forsyne de gaskunder, som medlems-

staten har udpeget som beskyttede gaskunder, jf. artikel

6. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal udarbej-

de nationale og regionale risikovurderinger samt forebyg-

gende handlingsplaner og nødplaner, jf. artikel 7 til 10.

Den forebyggende handlingsplan og nødplan skal beskrive

nationale foranstaltninger til opretholdelse af gasforsynings-

sikkerheden. Den forebyggende handlingsplan har fokus på

de foranstaltninger, der er nødvendige for at eliminere eller

afbøde de konstaterede risici, mens nødplanen især har fo-

kus på de foranstaltninger, som skal træffes for at eliminere

eller afbøde konsekvenserne af en gasforsyningsafbrydelse.

Nødplanen skal bl.a. fastlægge de procedurer og foranstalt-

ninger, som skal følges for tre europæiske kriseniveauer,

som gasforsyningssikkerhedsforordningen har, jf. artikel

11. De tre kriseniveauer er tidlig varsling (early warning),

alarm (alert) og nødsituation (emergency). I kriseniveauet

nødsituation (emergency) kan det blive nødvendigt at påby-

de ikke-beskyttede gaskunder at reducere eller stoppe deres

gasforbrug. Som en sidste udvej skal det ifølge forordningen

være muligt at afbryde gasforsyningen til gaskunder, som

forbruger gas uberettiget.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen opstiller endvidere

kriterier for, hvornår den kompetente myndighed kan erklæ-

re de tre kriseniveauer (tidlig varsling, alarm eller nødsitu-

ation), jf. artikel 11. Gasforsyningssikkerhedsforordningen

har ikke selvstændige sanktionsbestemmelser eller krav til,

hvordan sanktioner i national ret skal gennemføres. Det

fremgår af lov om gasforsyning, at overtrædelser af gasfor-

syningssikkerhedsforordningen kan straffes med bøde, jf.

lovens § 49, stk. 2.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter, at de nati-

onale nødplaner skal beskrive ”de tekniske eller retlige

ordninger, der er etableret med henblik på at forhindre, at

kunder, som er tilsluttet et gasdistributions- eller transmissi-

onsnet, men ikke er beskyttede kunder, uberettiget forbruger

gas”, jf. forordningens artikel 10, stk. 1, litra l. Det fremgår

allerede af den gældende danske nødplan, at de danske ik-

ke-beskyttede gaskunder risikerer at blive afbrudt, hvis de

uberettiget aftager gas i en nødsituation, hvor der ikke er gas

nok til at dække både beskyttede og ikke-beskyttede gas-

kunders gasforbrug. En gaskunde forbruger gas uberettiget,

hvis gaskunden forbruger gas efter at være blevet påbudt

at stoppe sit forbrug, eller hvis gaskunden forbruger mere

gas end den gasmængde, som gaskunden er blevet påbudt at

reducere sit gasforbrug til.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Gasforsyningssikkerhedsforordningen har endvidere fokus

på EU-solidaritet i nødsituationer – dvs. forpligtelserne for

medlemsstaterne i situationer, hvor en medlemsstat kommer

i en nødsituation og anmoder nabomedlemsstater om soli-

daritet i form af levering af gas til medlemsstatens mest

sårbare gaskunder (solidaritetsbeskyttede gaskunder), hvis

nabomedlemsstaterne kan levere gas ud over den gas, som

nabomedlemsstaterne skal bruge til at forsyne deres egne

solidaritetsbeskyttede gaskunder. Danmarks solidaritetsbe-

skyttede gaskunder er husholdninger og væsentlige sociale

tjenester samt fjernvarmeinstallationer, som er koblet på

gassystemet, hvis de leverer varme til husholdninger og væ-

sentlige sociale tjenester. Reglerne om solidaritet fremgår

af forordningens artikel 13, og de er også reflekteret i den

danske nødplan.

Hvis en medlemsstat i en nødsituation har anmodet en na-

bomedlemsstat om at udvise solidaritet i medfør af gasfor-

syningssikkerhedsforordningen, skal en medlemsstat, der er

direkte forbundet med den anmodende medlemsstat, træffe

de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at gasforsynin-

gen til andre gaskunder på dens område end solidaritetsbe-

skyttede kunder (husholdninger, væsentlige sociale tjenester

og fjernvarmeinstallationer, der leverer varme til disse kun-

degrupper) nedsættes eller ophører, hvis det er nødvendigt,

og så længe gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede gas-

kunder i den anmodende medlemsstat ikke er sikret, jf. ar-

tikel 13, stk. 1. Det fremgår af gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningens artikel 13, stk. 3, at en solidaritetsforanstaltning

iværksættes som en sidste udvej.

I denne helt særlige situation, der følger af gasforsynings-

sikkerhedsforordningens definition af solidaritetsbeskyttede

kunder, kan det derfor blive nødvendigt at afbryde gasfor-

syningen til andre virksomheder end de virksomheder, der

har status som ikke-beskyttede gaskunder. I forhold til disse

gaskunder vil der kunne fastsættes en kompensationsordning

for økonomisk tab, idet gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen fastsætter, at solidaritet kun skal ydes på grundlag af en

rimelig kompensation, som også kan omfatte erstatning for

indskrænkninger i industrien, jf. artikel 13, stk. 8 og 10.

I lov om gasforsyning er opgaven med at varetage gas-

forsyningssikkerheden i dag primært knyttet til en mere

generel bestemmelse i lovens § 12 om transmissionsselska-

bers, transmissionssystemejeres og systemoperatørers opga-

ver. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at disse selskaber skal

”varetage opgaver vedr. forsyningssikkerheden i Danmark”,

jf. § 12, stk. 1, nr. 3. Transmissionsselskabet (Energinet Ga-

stransmission A/S) og systemoperatøren (Energinet System-

ansvar A/S) er datterselskaber i Energinet koncernen. Ener-

ginet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet. I Danmark er gastransmis-

sion og systemansvar således samlet i ét statsejet selskab.

Det bemærkes, at § 12 i lov om gasforsyning tidligere kun

omfattede pligter for et ”transmissionsselskab”, men ved lov

nr. 1594 af 28. december 2022 blev bestemmelsen udvidet

til også at omfatte pligter for en ”transmissionssystemejer”

og en ”systemoperatør”. Ændringen skyldtes en omorganise-

ring i Energinet, hvor Energinet bl.a. oprettede et særskilt

datterselskab til at varetage systemansvaret for både el og

gas. Tidligere var systemansvaret for gas alene forankret i

transmissionsselskabet

Bestemmelsen fastsætter ikke nærmere, hvilke opgaver, der

er tale om, eller hvordan opgaverne bliver tildelt og gen-

nemført, men giver klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om gennemfø-

relsen af bestemmelsen samt at udstede påbud om ændrin-

ger i forsyningssikkerheden, jf. § 12, stk. 3. Bemyndigelses-

bestemmelsen skal tydeliggøre, at evt. supplerende regler

til gasforsyningssikkerhedsforordningen, der omfatter trans-

missionsselskabers forpligtelse til at varetage forsyningssik-

kerhed m.v., som udgangspunkt fortsat fastsættes efter § 12,

stk. 3. Det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsy-

ning, at følgende omkostninger til offentlige forpligtelser

skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede

system: Transmissionsselskabernes eller transmissionssyste-

mejernes og systemoperatørernes nødvendige omkostninger

til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmel-

serne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt på-

lagte opgaver vedrørende gassikkerhed. Som nævnt ovenfor

omfatter § 12, stk. 1, nr. 3, opgaver vedrørende forsynings-

sikkerheden i Danmark.

I Danmark betaler alle gaskunder således i dag for de samle-

de omkostninger til gasforsyningssikkerhed via en særskilt

nødtarif, som dækker Energinets omkostninger til at købe

nødforsyningsydelser hos det danske lagerselskab (lagerka-

pacitet til nødgas), nødgas i gaslageret og såkaldte fyld-

ningskrav hos markedets aktører. Fyldningskrav består i, at

kommercielle aktører byder ind i et udbud, hvor de angiver

den betaling, de skal have for at forpligte sig til at have

en vis mængde gas på lager henover vintersæsonen, som

Energinet kan overtage og råde over i en nødsituation.

De ikke-beskyttede danske gaskunder betaler en væsentligt

reduceret nødtarif til Energinet i forhold til de beskyttede

gaskunders nødtarif – netop fordi de må acceptere og ind-

rette sig efter, at der er en risiko for at de kan få deres

forsyning reduceret eller afbrudt, hvis der er erklæret en

nødsituation, og der ikke længere er gas nok til at forsyne

alle danske gaskunder.

Lov om gasforsyning fastsætter i § 14, som er en generel

bestemmelse om et distributionsselskabs forpligtelser, at et

distributionsselskab skal bistå transmissionsselskaber eller

transmissionssystemejere eller systemoperatører med opga-

ver vedrørende forsyningssikkerheden, jf. lovens § 14, stk.

1, nr. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om gennemførelsen af bestemmelser-

ne i stk. 1, jf. lovens § 14, stk. 2. Distributionsselskaber

transporterer gas gennem gasrør ved lavt tryk, dvs. via for-

delingsnet og lokale net ud til de endelige gasforbrugere. I

Danmark er al gasdistribution samlet i ét statsejet selskab,

Evida Holding A/S, hvor der tidligere var flere regionale

distributionsselskaber.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Der er ikke hjemmel i den gældende lov om gasforsyning

for en myndighed til at pålægge lagerselskaber selvstændige

opgaver inden for gasforsyningssikkerhed.

Lov om gasforsyning fastsætter i § 15, som er en tilsvarende

generel bestemmelse om et lagerselskabs forpligtelser, at et

lagerselskab skal stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed

for transmissionsselskabers eller systemoperatørers vareta-

gelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver, jf. lovens §

15, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1594 af 28. de-

cember 2022, som tilføjede ”systemoperatør” i § 15, stk. 1,

nr. 3, at det forudsættes, at opgaver om gasforsyningssikker-

hed, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 3, alene er opgaver, som

kan varetages af en systemoperatør, jf. Folketingstidende

2022-23, tillæg A, L 8 som fremsat, side 53.

Lagerselskaber skal således stille lagerkapacitet til rådighed

for systemoperatøren, som køber de lagerydelser, som der

er brug for i forhold til at sikre nødforsyningen i en nødsi-

tuation. Bortset fra disse ydelser kan lagerselskaber sælge

deres lagerkapacitet frit i markedet, og markedets aktører

fylder typisk gas på lager om sommeren, hvor gasforbruget

er lavt, og trækker gas ud fra lageret om vinteren, hvor

gasforbruget er højt. De to danske gaslagre (i Lille Torup og

Stenlille) drives i et samlet selskab, Gas Storage Denmark

A/S, som er et datterselskab i Energinet koncernen. Der er

forhandlet adgang til lager i Danmark, dvs. at priserne ikke

er regulerede.

Lov om gasforsyning fastsætter i § 15, stk. 2, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om

afgrænsning af opgaverne og den nødvendige lagerkapacitet,

der skal stilles til rådighed til nødforsyningsformål.

Der er ikke hjemmel i den gældende lov om gasforsyning

for en myndighed til at pålægge lagerselskaber selvstændige

opgaver inden for gasforsyningssikkerhed.

Lov om gasforsyning fastsætter i § 23 a, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på

håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gasforsynings-

krise inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen, herunder på følgende områder: 1) Afgrænsning og

inddeling af beskyttede kundegrupper. 2) Krav til selskabers

udarbejdelse, opbevaring og videresendelse af oplysninger

til myndigheder om beskyttede og ikke-beskyttede gaskun-

der og deres gasforbrug. 3) Udstedelse af forbud mod for-

brug af gas hos ikke-beskyttede gaskunder. 4) Etablering af

en kompensationsordning, der finder anvendelse i forbindel-

se med en solidaritetskrise.

Ifølge bemærkningerne til § 23 a, jf. Folketingstidende

2018-19, tillæg A, L 178 som fremsat, side 33, kan mi-

nisteren bl.a. udstede regler om, at gasdistributionsselska-

ber, transmissionsselskaber og gasfyrede kollektive fjernvar-

meanlæg skal udarbejde og opbevare lister over deres kun-

der. Ministeren kan endvidere udstede regler om, at selska-

berne skal udarbejde og videresende oplysninger om kunde-

gruppernes gasforbrug eller andel gas anvendt til brændsel

i et gasfyret kollektivt fjernvarmeanlæg. Disse lister med

opgørelse over gaskunder og gaskundernes gasforbrug læg-

ges til grund ved beregning og fastsættelse af den nævnte

kubikmetergrænse og den årlige offentliggørelse af ikke-be-

skyttede gaskunder.

Bemyndigelsens mulighed for at udstede forbud mod for-

brug af gas hos ikke-beskyttede kunder er udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 1349 af 27. november 2023 om varetagel-

se af gasforsyningssikkerheden (gasforsyningssikkerhedsbe-

kendtgørelsen), hvor det fremgår, at ikke-beskyttede gaskun-

der efter anmodning skal reducere eller stoppe deres gasfor-

brug i kriseniveauet Emergency, jf. bekendtgørelsens § 3,

stk. 5.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 1, at medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med

bøde den, der overtræder § 3, stk. 1-2 og 5, § 5, stk. 1, § 7,

stk. 4, eller undlader at efterkomme påbud meddelt efter §

8, stk. 2. Bekendtgørelsens § 9, stk. 2, fastsætter, at der kan

pålægges gasselskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Bekendtgørelsen fastsætter endvidere, at Energistyrelsen

fastsætter betingelser og forløb for reduktion eller stop af ik-

ke-beskyttede gaskunders gasforbrug i nødforsyningsplanen,

jf. § 3, stk. 6.

Der er ikke hjemmel i § 23 a i lov om gasforsyning til

at fastsætte regler om fysisk afbrud af gasforsyningen til

ikke-beskyttede gaskunder, som overtræder et påbud om at

reducere eller stoppe deres gasforbrug.

§ 23 a, nr. 3, i lov om gasforsyning indebærer, at der kun

kan nedlægges forbud mod forbrug af gas i en national

nødsituation, jf. gasforsyningssikkerhedsforordningens arti-

kel 11, stk. 1, litra c, eller i en solidaritetskrise, jf. artikel

13, stk. 1 og 5, når relevante markedsbaserede foranstaltnin-

ger er blevet gennemført, men hvor dette ikke er tilstrække-

ligt til at sikre gasforsyningen til relevante beskyttede gas-

kunder. Markedsbaserede foranstaltninger er frivillige foran-

staltninger, hvor markedets aktører selv bidrager til forsy-

ningssikkerheden, fordi de har incitament til at gøre det; det

kan f.eks. være via udbud, hvor aktørerne byder ind med,

hvad de skal have for at sikre gas til rådighed, f.eks. ved at

have gas på lager. Ikke-markedsbaserede foranstaltninger er

modsat tvungne foranstaltninger som f.eks. strategisk lager

(nødlager) eller tvungen brændselsomlægning m.v.

Bemyndigelsen giver ministeren mulighed for at fastsætte

regler om etablering af en kompensationsordning, der finder

anvendelse i forbindelse med en solidaritetskrise, jf. lovens

§ 23 a, nr. 4. Denne del af bemyndigelsesbestemmelsen gør

det muligt at fastsætte regler om en kompensationsordning

for den situation, hvor Danmark skal afgive solidaritetsgas,

og hvor virksomheder i Danmark lider et tab. I den forbin-

delse er det også hensigten, at ministeren skal kunne fast-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

sætte regler om ansøgning om og betingelser for opnåelse

af kompensation, om beregning og udbetaling af kompen-

sation, revision og regnskab, samt om eventuel reduktion,

bortfald og tilbagebetaling af kompensation. Denne bestem-

melse er ikke blevet udmøntet ved bekendtgørelse.

§ 23 a i lov om gasforsyning er knyttet direkte til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 2017/1038 om foranstalt-

ninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden (heref-

ter gasforsyningssikkerhedsforordningen), og bestemmelsen

er altså afgrænset til de emneområder, som er reguleret

i gasforsyningssikkerhedsforordningen, jf. bestemmelsens

formulering ”inden for rammerne af”.

Kapitel 9 a og 10 i lov om gasforsyning indeholder lovens

påbuds- og sanktionsbestemmelser.

Det fremgår af § 47 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet

kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, mod regler

eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang

til naturgastransmissionsnet bringes i orden straks eller in-

den en nærmere angiven frist.

Det fremgår endvidere af § 49, stk. 1, nr. 6, at medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med

bøde den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud

efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt for-

hold. Det fremgår af § 49, stk. 2, i lov om gasforsyning,

at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-

ning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelser i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne

for adgang til naturgastransmissionsnet eller i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opret-

holdelse af gasforsyningssikkerheden. Det fremgår af § 49,

stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det fremgår endelig af § 50, stk. 1, i lov om gasforsyning, at

der i regler, som udstedes i henhold til loven, kan fastsættes

bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår, forbud

eller påbud udstedt i henhold til reglerne. Det fremgår af

§ 50, stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapi-

tel. Gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens bestemmelse

om bødestraf til ikke-beskyttede gaskunder for ikke at re-

ducere eller stoppe deres gasforbrug efter anmodning, jf.

ovenfor, er hjemlet i § 50, stk. 1, i lov om gasforsyning.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Forsyningssikkerheden på gasområdet er kommet i fokus i

kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine og den afledte

gaskrise i Europa. Ekstremt høje gaspriser og markant re-

duktion af import af russisk gas til EU har betydet, at EU i

fællesskab og de enkelte medlemslande hver især er blevet

tvunget til at arbejde intensivt med gasforsyningssikkerhed

for at skaffe gas fra alternative kilder og for at sikre sine

gasforbrugere bedst muligt i gaskrisen.

I forbindelse med gaskrisen i Europa har Danmark også ta-

get forskellige initiativer til at reducere gasforbruget og sik-

re gasforsyningssikkerheden med afsæt i forskellige scenari-

er og risikovurderinger for gasforsyningssikkerheden. I dette

arbejde har klima-, energi- og forsyningsministeren (heref-

ter ministeren) ved Energistyrelsen arbejdet tæt sammen

med Energinet som udøver af systemansvarlig virksomhed,

men også med det danske lagerselskab (Gas Storage Den-

mark) og distributionsselskabet (Evida) og relevante myn-

digheder. Ministeren er også gået ind i et tættere samarbejde

med gasmarkedets aktører såsom gasleverandører, interesse-

organisationer og de største gasforbrugende virksomheder i

Danmark, som er ikke-beskyttede gaskunder.

I det løbende arbejde med gasforsyningssikkerhed og den

danske nødplan m.v., er det blevet klart, at det vil være hen-

sigtsmæssigt at opdatere de danske regler om gasforsynings-

sikkerhed. Lov om gasforsyning har ikke samlede regler om

gasforsyningssikkerhed, men kun generelle bestemmelser

om enkelte aktørers rolle, jf. lovforslagets pkt. 2.4.1. om

gældende ret.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen regulerer ikke med-

lemsstaternes løbende arbejde med gasforsyningssikkerhed,

nationale valg af foranstaltninger til at sikre gasforsynings-

sikkerheden eller hvilke aktører, som evt. skal have særlige

ansvarsområder eller opgaver i forbindelse med varetagelse

af gasforsyningssikkerheden. Formålet med det foreslåede

er også at fastsætte bestemmelser for dette.

Der er ikke bestemmelser om myndighedsansvaret for gas-

forsyningssikkerhed i lov om gasforsyning, og der er ikke

regler om samarbejdet mellem myndigheder eller mellem

myndigheder og aktører i gassektoren.

Lovforslaget har således også til formål at sætte en samlet,

overordnet lovramme for ministerens myndighedsrolle, her-

under Energistyrelsens rolle som ”kompetent myndighed”

i forhold til gasforsyningssikkerhedsforordningen, og klare

regler for, hvorledes ministeren skal udøve sin myndigheds-

rolle over for de forsyningskritiske gasinfrastrukturselska-

ber og gassektorens øvrige aktører som f.eks. gasleverandø-

rer og de største danske gasforbrugende virksomheder. De

største gasforbrugende virksomheder i Danmark kan f.eks.

ikke beskyttes fuldt ud inden for den definition af beskyt-

tede gaskunder, som gasforsyningssikkerhedsforordningen

fastsætter. De er derfor ikke-beskyttede gaskunder, og det

skal derfor være muligt at afbryde deres gasforsyning, hvis

de uberettiget bruger gas i en nødsituation, hvor den tilgæn-

gelige nødforsyning skal bruges til at forsyne de beskyttede

gaskunder.

I den helt ekstraordinære nødsituation, hvor en nabomed-

lemsstat anmoder Danmark om solidaritet i medfør af gas-

forsyningssikkerhedsforordningens artikel 13, så skal det

endvidere været muligt at afbryde gasforsyningen til andre

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

større gaskunder (virksomheder) end de ikke-beskyttede

gaskunder, hvis de forbruger gas uberettiget. Hvis Danmark

skal levere solidaritetsgas til en nabomedlemsstat, er det

kun de solidaritetsbeskyttede gaskunder, som kan være helt

sikker på at kunne få gas i en erklæret nødsituation. Hvis

de (solidaritets)beskyttede gaskunders gasforbrug bliver af-

brudt i en nødsituation vil det have en vidtrækkende og

uacceptabel påvirkning af det danske samfund med store

konsekvenser for liv, sundhed, fødevareforsyning, fødevare-

sikkerhed og miljø.

Det er endvidere vurderingen, at det er vigtigt, at ministeren

kan påbyde flere aktører i gassektoren roller og opgaver til

sikring af gasforsyningssikkerheden, som er en opgave af

almenøkonomisk interesse.

En klar rollefordeling og klare mandater for påbud af opga-

ver er også en forudsætning for at kunne påbyde konkrete

handlepligter og fastsætte sanktioner i form af bødestraf

for manglende efterlevelse af påbud i medfør af lov om

gasforsyning eller af specifikke pligter og ordninger fastsat

på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lov om gasforsy-

ning. Sådanne pligter kan f.eks. være pligten for ikke-be-

skyttede gaskunder til at stoppe eller reducere deres gasfor-

brug, hvis de får påbud herom, eller det kan være pligten

for de forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber til fysisk

at afbryde gasforsyningen til de gaskunder, som uberettiget

aftager gas fra gassystemet i en nødsituation i strid med et

modtaget påbud.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de ek-

sisterende bestemmelser om påbud og sanktioner i kapitel 9

a og 10 i lov om gasforsyning, jf. lovforslagets pkt. 2.4.1.,

er tilstrækkelige i forhold til at sikre, at det er muligt at

sanktionere aktørers manglende efterlevelse af handlepligter,

som vil kunne blive påbudt i medfør af det foreslåede.

Det vil være er et grundlæggende krav, at de påbudte opga-

ver skal være klart defineret i forhold til forsyningssikker-

hedsformålet, og opgaverne skal pålægges på en gennemsig-

tig og ikke-diskriminerende måde, hvor der er flere aktører,

som kan udføre opgaven. Det vil også være et krav, at de er

proportionale, dvs. de ikke går længere end formålet tilsiger,

og at de som udgangspunkt er begrænset i tid.

Disse grundlæggende krav til opgaver af almenøkonomisk

interesse fremgår også af gasdirektivet, jf. artikel 3 om of-

fentlige serviceforpligtelser. Artikel 3, stk. 2, tillader med-

lemsstater ud fra almindelig økonomisk interesse at pålægge

virksomheder i gassektoren offentlige serviceforpligtelser,

som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsy-

ningssikkerhed, regelmæssighed, kvalitet og pris samt miljø-

beskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvaren-

de energikilder og klimabeskyttelse. Disse forpligtelser skal

være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-

diskriminerende og kontrollerbare, og de skal sikre naturga-

svirksomheder i Fællesskabet lige adgang til de nationale

forbrugere.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastlægger, at gasfor-

syningssikkerhed ikke er en enkelt aktørs ansvar, men et

bredt ansvar, som påhviler både myndigheder og naturga-

svirksomheder. Gasforsyningssikkerhedsforordningen hen-

viser til gasdirektivets definition af naturgasvirksomhed i di-

rektivets artikel 2, nr. 1, som stort set svarer til definitionen

af ”gasselskab” i § 6, nr. 12, i lov om gasforsyning. Et gas-

selskab er i lov om gasforsyning defineret som ”Enhver fy-

sisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgen-

de funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsy-

ning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er

ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdel-

sesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men

ikke er forbruger. ” Gasselskab dækker således flere forskel-

lige typer aktører, og den foreslåede ordning i lovforslaget

vil generelt bruge begrebet gasselskab som samlebetegnelse

for de aktører, som vil være omfattet af det foreslåede om

ansvar og opgaver inden for gasforsyningssikkerhed. Gas-

selskaber i den danske lov om gasforsyning dækker endvi-

dere selskaber, som driver tilsvarende virksomhed inden for

brint, idet brint er omfattet af definitionen ”gas” i lov om

gasforsyning.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter en overord-

net ramme for visse væsentlige forhold som f.eks. fastsættel-

se af minimale beskyttelsesniveauer, krav om, at der skal la-

ves forebyggende handlingsplaner og nødplaner og krav om,

at medlemsstater skal udvise solidaritet i nødsituationer, dvs.

de skal være parat til at levere gas til nabomedlemsstaters

solidaritetsbeskyttede gaskunder, jf. ovenfor. Det er imidler-

tid et nationalt prærogativ at udfylde rammen og vurdere

risici og muligheder, herunder at vælge nationale foranstalt-

ninger og fastsætte, hvilke aktører der skal have hvilke op-

gaver for at sikre det niveau af gasforsyningssikkerhed, som

vurderes at være det rigtige – dog således, at medlemsstaten

opfylder gasforsyningssikkerhedsforordningens overordnede

ramme.

De nævnte forebyggende handlingsplaner og nødplaner er

grundlæggende administrative og beskrivende planer, uden

selvstændige sanktionsmuligheder. Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet har overvejet, om der er behov for yder-

ligere sanktionsbestemmelser, men ministeriet vurderer, at

den gældende § 49, stk. 2, vil understøtte en tilstrækkelig

effektiv sanktionering af forordningen i dansk ret.

På baggrund af ovenstående foreslås det derfor, at der indfø-

res et nyt og særskilt kapitel om gasforsyningssikkerhed i

lov om gasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, som dels

skal give en overordnet og samlet lovramme for opgaveva-

retagelsen med mulighed for at pålægge og delegere opga-

ver til flere typer gasselskaber, og dels fastlægge ved lov, at

det overordnede myndighedsansvar for gasforsyningssikker-

heden og opgaver inden for gasforsyningssikkerhed ligger

hos ministeren.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det bemærkes indledningsvist, at ”gasforsyningssikkerhed”

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

i det foreslåede dækker gasforsyningssikkerhed for alle de

typer af gas, som er omfattet af lovens anvendelsesområdet

for lov om gasforsyning.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 24, stk.

1, som fastsætter, at gasforsyningssikkerheden i Danmark

påhviler klima-, energi- og forsyningsministeren, gasselska-

ber og andre relevante myndigheder. Disse aktører udfører

opgaver og bidrager til gasforsyningssikkerheden inden for

deres respektive kompetence- og aktivitetsområder.

Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge den helt grund-

læggende regel om ansvaret for gasforsyningssikkerheden i

Danmark. Bestemmelsen vil ikke i sig selv indebære direkte

pligter for de relevante aktører, men den vil knæsætte et for-

syningssikkerhedsmæssigt grundprincip om opgaver, ansvar

og relevante aktører, og den fungerer som en rammesætten-

de bestemmelse for det, som i øvrigt foreslås i kapitel 4.

Den foreslåede bestemmelse er udformet med inspiration

fra en tilsvarende grundregel i gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningens artikel 3, stk. 1, som fastsætter, at ”gasforsy-

ningssikkerheden er et fælles ansvar, som påhviler naturga-

svirksomhederne, medlemsstaterne, navnlig gennem deres

kompetente myndigheder, og Europa-Kommissionen, inden

for deres respektive aktivitets- og kompetenceområder”.

Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå

direkte i lov om gasforsyning, at gasforsyningssikkerhed

ikke blot er en opgave for den kompetente myndighed eller

Energinets ansvar, som systemoperatør, men at ansvaret for

gasforsyningssikkerheden inden for gassektoren er bredt og

kan involvere forskellige aktører (gasselskaber) på gasmar-

kedet og medføre selvstændige pligter for flere aktører end

blot Energinet.

Forslaget har ikke til formål at ændre ved, at Energinet, som

udøver af systemansvarlig virksomhed, fortsat vil have en

helt central rolle i forhold til at sikre gasforsyningssikkerhe-

den. Det vil fortsat være Energinet, som har det overordnede

overblik over det samlede danske gassystem, og Energinet

er den eneste aktør, som har mulighed for at balancere det

samlede gassystem i en krisesituation.

I forhold til myndighedsansvaret vil det følge af forslaget,

at det overordnede ansvar for gasforsyningssikkerheden vil

ligge hos ministeren, men de overordnede myndighedsopga-

ver skal udøves i samarbejde med andre relevante myndig-

heder, som typisk vil være Beredskabsstyrelsen og Sikker-

hedsstyrelsen, som varetager opgaver, som ligger tæt op

ad de opgaver, som specifikt vedrører gasforsyningssikker-

hed. Den uafhængige regulerende myndighed, Forsynings-

tilsynet, er også en relevant myndighed, idet Forsyningstil-

synet bl.a. godkender den metode, som ligger til grund for

Energinets opkrævning af nødtariffer. Forsyningstilsynet fø-

rer også tilsyn med de danske gasinfrastrukturselskaber, og

tilsynet laver generel markedsovervågning. Hensynet til gas-

forsyningssikkerheden indgår naturligt i disse opgaver, da

landets gasforsyning i det hele taget skal tilrettelægges og

gennemføres i overensstemmelse med bl.a. hensynet til gas-

forsyningssikkerhed, jf. § 1, stk. 1, i lov om gasforsyning.

Det foreslås i § 24, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren udpeger den kompetente myndighed for Dan-

mark i medfør af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse

af gasforsyningssikkerheden.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har administrativt

udpeget Energistyrelsen til at være ”den kompetente myn-

dighed” over for Europa-Kommissionen i medfør af gas-

forsyningssikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2. Det er

således Energistyrelsen, som i praksis varetager arbejdet

med gasforsyningssikkerhed både på nationalt plan og i

relation til det europæiske samarbejde om gasforsyningssik-

kerhed. Energistyrelsen udfører sine opgaver i sektorlovene

via delegation fra ministeren, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser (delegationsbekendtgørelsen).

Udpegelsen af Energistyrelsen til denne rolle forventes at

ske ved bekendtgørelse. Når Energistyrelsens rolle bliver

fastsat ved bekendtgørelse vil det betyde, at Energistyrelsens

rolle ikke blot fremstår som en administrativ beslutning,

men at rollen er forankret i en formel og bindende rets-

akt. Dette vil også betyde, at det udadtil - over for gassek-

toren og borgere - vil være klart, at Energistyrelsen har

denne rolle og har ansvaret for de opgaver, som følger af

gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Gasforsyningssikkerheden sikres som nævnt i et samspil

mellem de fælleseuropæiske regler og foranstaltninger og

de nationale regler og foranstaltninger. Forslaget vil i for-

længelse heraf sikre et klart nationalt regelgrundlag, som

fastlægger rammen for det nationale arbejde omkring gas-

forsyningssikkerhed.

Med henblik på at sikre klare nationale regler om rammen

for det nationale arbejde omkring gasforsyningssikkerhed

foreslås endvidere, at der, indsættes en bestemmelse i § 24,

stk. 3, som giver klima, energi- og forsyningsministeren

det overordnede ansvar for at vurdere gasforsyningssikker-

heden og fastsætte og koordinere foranstaltninger og samar-

bejde med danske myndigheder, gasselskaber og relevante

gaskunder for at sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark.

Da Energistyrelsen udøver ministerens beføjelser efter lov

om gasforsyning, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, i delegationsbekendt-

gørelsen, fastsættes herved, at Energistyrelsen har det fagli-

ge ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden i lyset af

f.eks. nationale risikovurderinger, scenarier og fremskrivnin-

ger for forsyningssituationen.

Energistyrelsen vil kunne iværksætte og styre de foranstalt-

ninger, som styrelsen vurderer kan bidrage samfundsøko-

nomisk effektivt til at sikre det generelle niveau for gas-

forsyningssikkerhed og for særlige grupper af gaskunder,

som Energistyrelsen til enhver tid vurderer er nødvendigt

i Danmark – dog inden for de mindstekrav til beskyttel-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

se og forsyning, som gasforsyningssikkerhedsforordningen

fastsætter.

Det er også afgørende for at kunne varetage gasforsynings-

sikkerheden, at der er et tæt samarbejde mellem forskellige

myndigheder og mellem myndigheder og markedets forskel-

lige aktører.

Det foreslåede vil være en videreførelse af gældende ret

blot med tydeliggørelse af Energistyrelsens forpligtelser

til at samarbejde tæt med både gasselskaber, herunder for-

syningskritiske gasinfrastrukturselskaber, og relevante myn-

digheder, som har ansvaret for beslægtede opgaver, som

f.eks. Sikkerhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Fødevare-

styrelsen og Miljøstyrelsen. Der vil også være en samar-

bejdspligt i forhold til relevante gaskunder, som typisk vil

være de største danske gasforbrugende virksomheder, der

ikke kan få status som beskyttede gaskunder efter gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen. Det er f.eks. afgørende, at der

er en meget tæt dialog mellem relevante myndigheder og

de ikke-beskyttede gaskunder, som løbende skal vurderes og

kategoriseres i forhold til, hvor kritisk deres produktion (og

dermed deres gasforbrug) er for samfundet. I den proces er

der behov for at kunne give informationer til og få informa-

tioner m.v. fra disse gaskunder om deres produktion og pro-

duktionsapparat for bl.a. at kunne vurdere deres muligheder

for at gå over til alternative brændsler i produktionen eller

konsekvenserne for virksomhederne, hvis de får afbrudt de-

res gasforsyning.

Den foreslåede § 25 har til formål at fastsætte og præcisere

myndighedsansvaret og bemyndige klima-, energi- og forsy-

ningsministeren til at kunne pålægge gasselskaber forskelli-

ge pligter i relation til gasforsyningssikkerheden. Formålet

er desuden at give ministeren mulighed for at delegere op-

gaver til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber – både

i forhold til opgaver efter gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen og lov om gasforsyning.

Efter det foreslåede vil ministeren kunne påbyde flere for-

skellige aktører at udføre specifikke opgaver for at sikre gas-

forsyningssikkerheden, hvis ministeren vurderer, at der er

behov for det. Forslaget giver således ministeren mulighed

for at påbyde en række gasselskaber at udføre specifikke

opgaver. Når ministeren benytter denne mulighed og træffer

en konkret beslutning, som pålægger et gasselskab at udføre

en opgave, vil der være tale om et forvaltningsretligt påbud.

Efter det foreslåede § 25, stk. 1, kan ministeren pålægge

gasselskaber, som forsyner danske gaskunder med gas, spe-

cifikke opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden i

Danmark. Der vil således alene kunne pålægges gasselska-

ber, som forsyner gaskunder med gas (gasleverandører), op-

gaver, som relaterer sig til opgaver inden for gasforsynings-

sikkerhed. Forsyning er i § 2, nr. 9, i lov om gasforsyning

defineret som salg, herunder videresalg af gas, herunder af

flydende gas (LNG), til kunder.

Baggrunden for forslaget er, at det er gasleverandørerne,

som skal forsyne alle danske gaskunder (slutkunder) med

gas – også i krisesituationer – og at det derfor er nødvendigt

i særlige situationer at kunne pålægge gasleverandører særli-

ge opgaver, hvis der opstår et behov herfor.

De specifikke opgaver, som ministeren vil kunne pålægge

gasleverandører, vil for det første kunne være særlige eller

skærpede informationsforpligtelser over for ministeren i kri-

sesituationer. Dette kan omfatte informationer til ministeren

om gaskontrakter og rådighed over kommerciel gas i dan-

ske eller europæiske gaslagre, samt forventet afsætning til

danske forbrugere. Det vil også kunne omfatte en pligt for

gasleverandører til at informere ministeren om, hvilken an-

del af deres samlede portefølje, som er bundet op på lange

kontrakter og lager, samt hvilken andel, der skal sikres i

spotmarkedet. Dette er nødvendigt, fordi ministeren vil have

behov for bl.a. at have overblik over, hvor meget gas, de

enkelte gasleverandører har eller kan forventes at råde over,

og hvilken risiko, der kan være forbundet med forsynings-

kilderne og de forskellige gaskontrakter.

For det andet vil ministeren i en situation, hvor de under-

jordiske gaslagre ikke bliver fyldt, som de burde i forhold

til markedssituationen, kunne pålægge gasleverandører at

bruge lager på en bestemt måde.

Det kan f.eks. bestå i, at gasleverandører skal have en vis

mængde af gas på lager i forhold til den gasmængde, de

leverer til beskyttede gaskunder. Dette kan være nødvendigt,

fordi de to underjordiske gaslagrene er helt afgørende for

gasforsyningssikkerheden i en nødsituation, og det er nød-

vendigt med en høj grad af sikkerhed for, at de gasselskaber,

som har ansvaret for at forsyne slutkunderne med gas, kan

sikre leveringen. Visse medlemsstater har anvendt sådanne

modeller for gasleverandørers lagerfyldning.

De opgaver, som gasleverandører evt. vil blive pålagt

med hjemmel i det foreslåede, vil forventeligt blive udmøn-

tet nærmere ved bekendtgørelse (gasforsyningssikkerheds-

bekendtgørelsen), jf. den foreslåede bemyndigelse i § 25,

stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Gasleverandører er kommercielle virksomheder, og det er

derfor vigtigt, at evt. pålagte opgaver inden for gasforsy-

ningssikkerhed er forholdsmæssige og bliver pålagt uden

usaglig forskelsbehandling, jf. det anførte om opgaver af

almenøkonomisk interesse i lovforslagets pkt. 2.4.2.

Efter det foreslåede § 25, stk. 2, kan klima-, energi- og for-

syningsministeren påbyde forsyningskritiske gasinfrastruk-

turselskaber specifikke forebyggende eller afhjælpende for-

anstaltninger til sikring af gasforsyningssikkerheden, herun-

der nødvendige foranstaltninger for i en nødsituation at sikre

gasforsyning til beskyttede gaskunder eller foretage fysisk

afbrud af gasforsyningen til gaskunder, som uberettiget for-

bruger gas.

Der vil således alene kunne pålægges de forsyningskritiske

gasinfrastrukturselskaber opgaver, som relaterer sig til gas-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

infrastrukturselskabernes sikring af gasforsyningssikkerhe-

den.

Forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber er gasselskaber,

som ejer eller varetager driften af gasinfrastruktur, der har

afgørende betydning for gasforsyningssikkerheden og drif-

ten af gassystemet. De omfattede gasinfrastrukturselskaber

er systemoperatører (transmissionsselskaber), distributions-

selskaber og lagerselskaber. Dette svarer til de gasinfrastruk-

turselskaber, som i dag har forpligtelser i forhold til gasfor-

syningssikkerhed i lov om gasforsyning, jf. lovforslagets

pkt. 2.4.1.

Systemoperatøren har ansvaret for det overordnede trans-

missionssystem og i forhold til gasforsyningssikkerhed, her-

under ansvaret for at balancere det samlede gassystem i en

nødsituation og transportere gas til/fra nabolande.

Distributionsselskabet har ansvaret for at håndtere den gas,

som kommer fra transmissionssystemet og vedvarende gas

(biogas) fra opgraderingsanlæg, ligesom det i næsten alle

tilfælde er distributionsselskabet, som står for den fysisk

levering af gas til forbrugerne.

Lagerselskabet driver de to underjordiske gaslagre, som er

helt afgørende for gasforsyningssikkerheden, særligt i nød-

situationer, hvor der evt. ikke er adgang til gas fra andre

kilder.

Det foreslåede skal bl.a. forstås på baggrund af og supplere

den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om

gasforsyning, som fastsætter, at et transmissionsselskab, en

transmissionssystemejer og en systemoperatør skal ”vareta-

ge opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark”,

dvs. det fremgår ikke, hvilke opgavetyper, der er omfattet,

og hvordan opgaver skal udføres eller pålægges. Distribu-

tionsselskaber og lagerselskaber skal alene yde bistand i

forhold til de opgaver, som Energinet udfører som system-

operatør.

Det foreslåede vil således præcisere, at det er ministeren,

som pålægger opgaver, og ministeren vil med det foreslåede

kunne pålægge selvstændige forebyggende eller afhjælpen-

de foranstaltninger (opgaver) til systemoperatører, distribu-

tionsselskaber og lagerselskaber som forsyningskritiske gas-

infrastrukturselskaber.

De specifikke opgaver, som ministeren vil kunne pålægge

Energinet som systemoperatør, vil for det første kunne bestå

i, at Energinet pålægges at købe de nødforsyningsydelser,

som er nødvendige for at sikre gasforsyningen til de be-

skyttede danske gaskunder i en nødsituation, hvis der sker

et teknisk nedbrud i gassystemet eller hvis markedet ikke

længere kan levere tilstrækkelig gas til at dække disse gas-

kunders forbrug. Dette svarer til den primære opgave for

systemoperatøren i dag.

Energinet vil skulle handle i tæt dialog med ministeren,

og Energinet vil skulle regne på og foretage sine indkøb

med udgangspunkt i, hvad der er samfundsøkonomisk mest

hensigtsmæssigt.

Ministeren vil for det andet kunne pålægge Energinet at

foretage sine beregninger og indkøb på baggrund af mini-

sterens overordnede vurdering af forsyningssituationen og

scenarier for gasforsyningssikkerheden. Disse scenarier vil

i høj grad afhænge af fælleseuropæiske scenarier, som Eu-

ropa-Kommissionen og EU�½s medlemslande udvikler sam-

men i regi af Europa-Kommissionens samarbejdsorgan for

gasforsyningssikkerhed (Gas Coordination Group), som har

til formål at koordinere arbejdet og dermed sikre forsynings-

sikkerheden på tværs af EU�½s medlemslande.

Det foreslåede har ikke til formål at ændre ved, at Energi-

net som udøver af systemansvarlig virksomhed fortsat er

tiltænkt at være den primære aktør, som ministeren vil på-

lægge opgaver i forhold til at varetage gasforsyningssikker-

heden i Danmark, idet Energinet har det overordnede over-

blik over det samlede danske gassystem, og Energinet har,

som den eneste aktør, mulighed for at balancere det samlede

gassystem i en krisesituation. Den primære opgave for Ener-

ginet vil derfor fortsat skulle være at stå for indkøb af de

nødvendige nødforsyningsydelser til at dække gasforbruget

for de beskyttede gaskunder i en nødsituation, jf. ovenfor.

Det foreslåede vil ikke ændre ved, at Energinet fortsat kan

indregne alle sine omkostninger til indkøb af nødforsynings-

ydelser i den nødtarif, som alle danske gasforbrugere betaler

for at få dækket omkostningerne til gasforsyningssikkerhed

i Danmark. De ikke-beskyttede gaskunder betaler dog en

væsentlig lavere nødtarif end de beskyttede gaskunder, som

afspejler, at de ikke har den samme beskyttelse som de

beskyttede gaskunder i en nødsituation.

Ministeren vil med det foreslåede også kunne pålægge gas-

distributionsselskaber forebyggende eller afhjælpende foran-

staltninger i forhold til gasforsyningssikkerheden, idet gas-

distributionsselskaber også bør betragtes som et forsynings-

kritisk gasinfrastrukturselskab. Dette skyldes ikke mindst,

at andelen af gas fra vedvarende energi (opgraderet biogas)

er stærkt stigende og forventes at dække hele det danske

gasforbrug om få år. Næsten al opgraderet biogas kommer

ind i det danske gassystem via distributionssystemet – og

bliver forbrugt af forbrugere, som er koblet på distributi-

onssystemet – i modsætning til den fossile gas, som kom-

mer ind i det danske gassystem via transmissionssystemet

fra Nordsøen og fra Tyskland. Det betyder, at mange af

de foranstaltninger og praktiske handlinger, som skal sikre

gasforsyningssikkerheden i fremtiden, i høj grad vil skulle

ske på distributionsniveau, hvorfor det bør være muligt for

ministeren at kunne pålægge distributionsselskabet (Evida)

selvstændige forebyggende eller afhjælpende foranstaltnin-

ger (opgaver) i forhold til at sikre gasforsyningssikkerheden.

Ministeren vil for det første kunne pålægge distributionssel-

skabet specifikke opgaver vedr. systemdrift eller systemop-

timering inden for gasdistributionssystemet. Det vil kunne

være nødvendigt at pålægge distributionsselskabet at distri-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

buere gassen på en særlig måde for at tilgodese gasforsy-

ningssikkerheden eller at have særlige procedurer eller sy-

stemer for at styre gasforsyningen optimalt i nødsituationer,

hvor distributionsselskabet vil skulle sikre gasforsyningen til

de beskyttede gaskunder på tværs af de enkelte områder og

delnet i gassystemet.

Ministeren vil for det andet kunne pålægge distributionssel-

skabet opgaver vedrørende data for gasforbrug og gaskun-

der. Det er distributionsselskabet, som leverer gassen til

næsten alle danske gaskunder, og det er distributionsselska-

bet, som har alle stamdata og forbrugsdata for gaskunder-

ne. Disse data er afgørende særligt i en krisesituation, og

ministeren bør derfor kunne pålægge distributionsselskabet

f.eks. at håndtere, udvikle eller udveksle disse afgørende

data på en måde, som understøtter ministerens muligheder

for at have overblik over forsyningen og dermed sikre gas-

forsyningssikkerheden, særligt i en krisesituation.

For det tredje vil ministeren kunne pålægge et forsyningskri-

tisk gasinfrastrukturselskab, som i praksis vil være distribu-

tionsselskabet, at foretage et fysisk afbrud af gasforsyningen

til de gaskunder, som uberettiget aftager gas fra gassystemet

i en nødsituation. Hvis en gaskunde, som aftager gas ube-

rettiget fra gassystemet, ikke reducerer eller ophører med

at forbruge gas efter at have fået et påbud herom, er der

tale om uberettiget forbrug af gas og et strafbart forhold, jf.

nærmere herom nedenfor.

Det vil være naturligt, at de personer, som skal afbryde gas-

forsyningen, kan vise behørig legitimation for, at de repræ-

senterer det forsyningskritiske gasinfrastrukturselskab, som

ejer og driver den infrastruktur, der forsyner aftagestedet

med gas.

For det fjerde vil ministeren kunne pålægge et et forsynings-

kritisk gasinfrastrukturselskab, at selskabet, når den nødsitu-

ation, som berettiger fysisk afbrud iht. stk. 3, er erklæret for

ophørt, straks skal genetablere gasforsyningen til de afbrud-

te gaskunder.

Det bemærkes, at gassystemet er under en kraftig forandring

i disse år. Distributionsselskabet vil bl.a. skulle transportere

brint i det bestående gassystem eller i et nyt brintsystem, og

udfasningen af gas som brændsel for opvarmning af private

hjem vil fortsætte i de kommende år, dvs. dele af distributi-

onssystemet skal nedlukkes eller konfigureres på en anden

måde. Det er derfor ikke muligt at angive alle de foranstalt-

ninger og opgaver, det vil kunne komme på tale at påbyde

distributionsselskabet i fremtiden, men det er vigtigt. at

ministeren til enhver tid har muligheden for at pålægge

konkrete og distributionsrelaterede opgaver, som vurderes

at være nødvendige for at sikre, at gasforsyningssikkerheden

ikke bliver kompromitteret i en sådan transformation af dis-

tributionssystemet. De opgaver, som et distributionsselskab

vil kunne blive pålagt med hjemmel i det foreslåede, vil

forventeligt blive nærmere reguleret ved bekendtgørelse, jf.

den foreslåede bemyndigelse i § 25, stk. 6, jf. lovforslagets §

1, nr. 18.

Distributionsselskaber vil kunne få deres omkostninger til

pålagte opgaver inden for gasforsyningssikkerhed dækket på

samme måde som transmissionsselskaber og systemoperatø-

rer, jf. ovenfor. Det foreslåede skal derfor forstås i sammen-

hæng med den foreslåede ændring til § 9, stk. 1, nr. 2, i lov

om gasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, som vil sikre, at

et distributionsselskab også kan få dækket sine omkostnin-

ger til pålagte opgaver inden for gasforsyningssikkerhed hos

gaskunderne via selskabets tariffer.

De danske gaslagre og dermed lagerselskaber er også meget

vigtige for både den løbende gasforsyningssikkerhed, men

især i en krisesituation, hvor der f.eks. sker nedbrud i anden

infrastruktur, eller hvor der ikke er nok gas at købe i marke-

det, og hvor lagret gas kan trækkes ud fra gaslagreret og sik-

re gasforsyningssikkerheden. Det foreslåede vil bemyndige

ministeren til at kunne pålægge lagerselskaber selvstændige

opgaver inden for gasforsyningssikkerhed.

De underjordiske gaslagre er derfor forsyningskritisk gasin-

frastruktur, men lagerselskaber har i dag kun pligt til at stille

nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionssel-

skabers eller systemoperatørers opgaver inden for gasforsy-

ningssikkerhed, jf. lovforslagets pkt. 2.4.1. Det foreslåede

har ikke til formål at ændre på de generelle regler for ad-

gang til lager, men alene at bemyndige ministeren til at kun-

ne pålægge lagerselskaber handlepligter specifikt i forhold

til gasforsyningssikkerhed.

De opgavetyper, som det kunne komme på tale at pålægge

et lagerselskab (lagersystemoperatør), vil f.eks. kunne være

en skærpet overvågning og rapportering til ministeren ved-

rørende lagerkundernes brug af lager og deres reserverede

lagerkapacitet i en krisesituation.

En anden type opgave, som det kunne komme på tale at

pålægge et lagerselskab, vil være en pligt for lagerselskaber

til at stille lagerkapacitet til rådighed for en ordning, hvor

det pålægges gasleverandører at have en vis mængde gas på

lager, jf. ovenfor.

I det omfang et lagerselskab efter det foreslåede vil blive

pålagt selvstændige opgaver af større økonomisk betydning,

vil det som udgangspunkt skulle ske mod betaling til lager-

selskabet, idet der er forhandlet adgang til lager i Danmark,

jf. § 20 a i lov om gasforsyning. Forhandlet adgang betyder

bl.a., at der er ikke regulerede priser (tariffer) for adgang

til lager, og det er derfor ikke muligt for lagerselskaber at

opkræve evt. omkostninger til pålagte opgaver inden for

gasforsyningssikkerhed via en godkendt tarifmetode, som

det er tilfældet hos Energinet.

Det forudsættes i alle tilfælde, at de opgaver, som de for-

syningskritiske gasinfrastrukturselskaber vil kunne blive på-

lagt, er opgaver, som selskaberne har naturlige forudsætnin-

ger og kompetencer til at varetage. Det foreslåede skal der-

for også forstås på baggrund af den foreslåede § 24, stk. 1,

jf. lovforslagets § 1, nr. 18, om ansvaret for gasforsynings-

sikkerheden.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Udover ministerens adgang til at påbyde forsyningskritiske

gasinfrastrukturselskaber specifikke forebyggende eller af-

hjælpende foranstaltninger til sikring af gasforsyningssik-

kerheden, jf. den foreslåede § 25, stk. 2, kan ministeren

til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber delegere ope-

rationelle og koordinerende opgaver til sikring af gasforsy-

ningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasforsynings-

sikkerhedsforordningen.

Det bemærkes, at systemoperatørens omkostninger til opga-

ver, der i dag omfatter køb af nødforsyningsydelser, dækkes

af en nødtarif, som opkræves med hjemmel i lov om gasfor-

syning, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede tilføjelse

til § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 5, vil der blive skabt hjemmel til, at distributionssel-

skaber også kan medtage omkostninger til pålagte opgaver

inden for gasforsyningssikkerhed i deres tariffer. Det vil

f.eks. kunne være omkostningerne ved at skulle gennemføre

fysisk afbrud af gasforsyningen til et større antal gaskunder.

Det foreslås i § 25, stk. 3, at der kan foretages fysisk afbrud

af gasforsyningen til en gaskunde, der uberettiget forbruger

gas i en nødsituation. Politiet kan, hvis det skønnes nødven-

digt, til enhver tid uden retskendelse få adgang til aftageste-

det med henblik på at foretage det fysiske afbrud.

Det vil være et krav for foretagelse af fysisk afbrud af gas-

forsyningen til en gaskunde, at den pågældende uberettiget

forbruger gas. Gasforbrug vil være uberettiget, hvis gaskun-

den har modtaget påbud om at reducere eller stoppe sit

gasforbrug med et givet varsel, men i strid med påbuddet

er fortsat med at forbruge gas. Ministeren vil kunne udstede

påbud om reduktion eller ophør af forbrug af gas i henhold

til gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens § 3, stk. 5, jf.

den foreslåede § 25, stk. 6, i lov om gasforsyning, jf. nær-

mere herom i lovforslagets pkt. 2.4.1 og nedenfor om den

foreslåede § 25, stk. 6.

Det bemærkes, at der aktuelt ikke er hjemmel i gasforsy-

ningssikkerhedsbekendtgørelsens § 3, stk. 5, til at udstede

påbud, idet bestemmelsen alene angiver, at ikke-beskyttede

gaskunder efter anmodning skal reducere eller stoppe deres

gasforbrug i kriseniveauet Emergency. Det forudsættes der-

for, at ordlyden af gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens

§ 3, stk. 5, ændres, således at gaskunder, som uberettiget

forbruger gas, kan påbydes at reducere eller stoppe deres

gasforbrug i en nødsituation (emergency).

Manglende efterlevelse af påbud om reduktion eller ophør af

gasforbrug i en nødsituation vil udgøre et strafbart forhold,

jf. omtalen af påbuds- og sanktionsbestemmelser i lovforsla-

gets pkt. 2.4.1.

Det fysiske afbrud af gasforsyningen gennemføres som ud-

gangspunkt af forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber

efter påbud fra ministeren, jf. den foreslåede § 25, stk. 2.

Der lægges dog op til, at politiet – hvis det skønnes nødven-

digt – til enhver tid uden retskendelse kan få adgang til

aftagestedet med henblik på at foretage det fysiske afbrud,

jf. § 25, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen forudsættes navnlig

relevant i den situation, hvor en gaskunde, der uberettiget

forbruger gas i en nødsituation, ikke ønsker at give et forsy-

ningskritisk gasinfrastrukturselskab, der har fået påbud om

at foretage fysisk afbrud af gasforsyningen til gaskunden,

adgang til aftagestedet på gaskundens private ejendom.

Der vil som udgangspunkt være tale om et tvangsindgreb

uden for strafferetsplejen, hvorfor retssikkerhedslovens reg-

ler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsind-

greb og om forholdet til strafferetsplejen vil skulle iagtta-

ges. Det bemærkes i den forbindelse, at tvangsindgrebet som

udgangspunkt gennemføres med henblik på at bringe det

strafbare forhold til ophør og ikke med henblik på at tilveje-

bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken

omfatter, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2.

Hvis der undtagelsesvist vil være tale om, at tvangsindgre-

bet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger

om det eller de forhold, som mistanken omfatter, vil tvangs-

indgrebet skulle gennemføres efter reglerne i retsplejeloven

om strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, her-

under reglerne om ransagning i retsplejelovens kapitel 73.

I praksis vil det være nødvendigt, at det forsyningskritiske

gasinfrastrukturselskab bistår politiet med den tekniske gen-

nemførelse af afbruddet af gasforsyningen. Gasinfrastruktur-

selskabernes bistand skal desuden ses i lyset af, at ministe-

ren med den foreslåede § 25, stk. 2, i lov om gasforsyning

vil kunne påbyde dem specifikke forebyggende eller afhjæl-

pende foranstaltninger til sikring af gasforsyningssikkerhe-

den, samt at infrastrukturkritiske gasinfrastrukturselskaber

har den tekniske viden om, hvordan fysisk afbrydelse af

gasforsyning til aftagesteder foretages.

Et aftagested kan ifølge den gældende gasforsyningssikker-

hedsbekendtgørelse omfatte et eller flere målersteder på

samme adresse eller på forskellige adresser med en indbyr-

des afstand på højst 500 meter, som er ejet af en virksomhed

eller koncernvirksomhed.

Fysisk afbrud af en gasforbrugende virksomheds adgang til

gasforsyning kan være indgribende i forhold til den berørte

virksomhed. Når den nødsituation, som berettiger fysisk af-

brud, er erklæret for ophørt, vil det forsyningskritiske gasin-

frastrukturselskab derfor straks skulle genetablere forsynin-

gen til de afbrudte gaskunder, jf. nærmere ovenfor om stk. 2.

Det foreslås i § 25, stk. 4, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren skal kunne delegere operationelle og koordine-

rende opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden, her-

under opgaver fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen, til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber.

Ministeren har ikke altid den viden eller kompetencer m.v.,

som er nødvendig for at løse alle relevante opgaver i forhold

til at sikre gasforsyningssikkerheden.

Det foreslåede giver på denne baggrund grundlag for, at

ministeren vil kunne benytte de forsyningskritiske gasinfra-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

strukturselskabers viden og kompetencer og anmode disse

selskaber om at udføre forskellige opgaver på vegne af mini-

steren. Det kan f.eks. være at udarbejde scenarier eller tekni-

ske og økonomiske modeller og beskrivelse m.v., som kan

indgå i den nationale planlægning, herunder udarbejdelse af

nødplaner og forebyggende handlingsplaner, som ministeren

har ansvaret for at lave. Det kunne også være specifikke

opgaver, som kan hjælpe ministeren med at vurdere og træf-

fe kvalificerede risikovurderinger og beslutninger om f.eks.

de scenarier og den forsyningssituation, som skal lægges til

grund for indkøb af nødforsyningsydelser.

Det foreslås som et led i bestemmelsen, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne delegere opgaver, der er

fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordningen til forsynings-

kritiske gasinfrastrukturselskaber.

Det foreslåede vil udnytte adgangen i gasforsyningssikker-

hedsforordningens artikel 3, stk. 2 til at give den udpegede

kompetente myndighed i en medlemsstat mulighed for at

uddelegere specifikke opgaver, der er fastsat i forordningen,

til andre organer. Organer er et vagt begreb, og det foreslås

derfor at præcisere begrebet i det foreslåede, således at det

vil omfatte forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber, som

i praksis vil være de selskaber, det kan være relevant at

delegere opgaver til.

I praksis vil det være Energistyrelsen (som udøver af befø-

jelserne som kompetent myndighed efter gasforsyningssik-

kerhedsforordningen), der vil delegere opgaver, og der vil

især være tale om opgaver til Energinet som udøver af sy-

stemansvarlig virksomhed. Det kan f.eks. være opgaver i

forbindelse med den konkrete håndtering af krisesituationer

eller muligheden for øjeblikkelig beslutningstagen i særlige

situationer som f.eks. en beslutning om at erklære nødsitua-

tion ved en akut hændelse, hvis det er nødvendigt og ikke

kan afvente en afklaring hos myndighederne.

Det vil også kunne være relevant at delegere konkrete op-

gaver i relation til pligten for medlemsstater til at udvise

gensidig solidaritet i nødsituationer, som er reguleret i gas-

forsyningssikkerhedsforordningens artikel 13.

Hvis Danmark bliver nødt til at anmode en nabomedlemsstat

om solidaritetsgas til Danmarks solidaritetsbeskyttede gas-

kunder i en nødsituation, så vil en enhed (som udgangspunkt

Energinet) efter det foreslåede kunne få delegeret opgaven

med at stå for det operationelle i forhold til nabomedlems-

staten. Operationelle opgaver vil f.eks. kunne være at sikre,

at der er reserveret kapacitet i gassystemet til at transportere

gassen fra nabomedlemsstaten til Danmark og sikre den

konkrete transport af gas i en nødsituation. Det vil også

kunne være at sikre, at gassen til rådighed bliver fordelt

korrekt i forhold til de danske solidaritetsbeskyttede gaskun-

der. Solidaritetsbeskyttede gaskunder er husholdninger og

væsentlige sociale tjenester såsom sundhedspleje, samt fjer-

nevarmeinstallationer, der ikke kan skifte til andre brænd-

sler end gas, og som leverer varme til privatkunder eller

væsentlige sociale tjenester. I den omvendte situation, hvor

Danmark bliver anmodet om at levere solidaritetsgas, skal

der ske en omfattende koordinering og laves en markedsaf-

dækning m.v. for at forsøge at skaffe gas i markedet, som

kan leveres til en nabomedlemsstat, som anmoder Danmark

om solidaritet.

Det foreslåede vil sikre, at ministeren også i denne situation

vil kunne delegere operationelle opgaver i forhold til de

solidaritetsforpligtelser, som Danmark (ved den kompetente

myndighed) har over for den anmodende medlemsstat, til

selskaber, som i praksis kan varetage opgaverne.

Det bemærkes, at ministeren allerede i dag samarbejder med

de gasselskaber, som har ansvaret for at drive den infrastruk-

tur, som er kritisk i forhold til at sikre gasforsyningssikker-

heden, men samarbejdet er i høj grad aftalebaseret, og det

vurderes at være hensigtsmæssigt, at det kommer til at frem-

gå af lov om gasforsyning, at ministeren formelt vil kunne

delegere opgaver til de forsyningskritiske gasinfrastruktur-

selskaber.

Det foreslåede har ikke til formål at ændre ved, at det

fortsat vil være Energinet som udøver af systemansvarlig

virksomhed, som er tiltænkt at være den primære samar-

bejdspartner for ministeren, jf. ovenfor, men ministeren ar-

bejder i dag tættere sammen med distributionsselskabet og

lagerselskabet end tidligere, bl.a. som følge af den grønne

omstilling, hvor opgraderet biogas bliver født ind i distribu-

tionssystemet, og hvor der er nye anvendelsesmuligheder

for de underjordiske gaslagre, som også vil få betydning

for gasforsyningssikkerheden fremadrettet. Det foreslåede

vil bemyndige ministeren til også at kunne delegere opgaver

til distributions- og lagerselskaber i deres egenskab af forsy-

ningskritiske gasinfrastrukturselskaber i forhold til gasforsy-

ningssikkerhed.

Det foreslåede skal forstås i sammenhæng med den foreslå-

ede § 25, stk. 2, om påbud til forsyningskritiske gasinfra-

strukturselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. Der henvises

til de specielle bemærkninger til denne bestemmelse.

Det foreslås i § 25, stk. 5, at delegerede opgaver, jf. stk.

4, varetages under klima-, energi- og forsyningsministerens

tilsyn. Det foreslåede har til formål at fastslå, at ministeren

som den, der overdrager en opgave til en anden part, skal

føre tilsyn med, at opgaven bliver udført på den tilsigtede

måde. Ministeren vil have det endelige ansvar for opgavens

udførelse.

Det foreslås i forlængelse af forslagene vedrørende nye §§

24 og 25 ovenfor, at der bliver indsat en bemyndigelse i

§ 25, stk. 6, som giver klima-, energi- og forsyningsministe-

ren mulighed for at fastsætte nærmere regler om varetagel-

se af gasforsyningssikkerheden og forhold omfattet af stk.

1-5, herunder regler om 1) gasselskabers og gasforbrugende

virksomheders opgaver og oplysningsforpligtelser, 2) plan-

lægning af forebyggende foranstaltninger, gennemførelse af

risikovurderinger og fastsættelse af beskyttelsesniveauer for

gasforsyningssikkerhed, 3) håndtering af krisesituationer,

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

herunder foranstaltninger for at sikre nødforsyning til be-

skyttede gaskunder, prioritering og tildeling af gasforbrug

inden for gruppen af ikke-beskyttede gaskunder og afbrud

af gaskunders uberettigede gasforbrug i en nødsituation og

4) håndtering af anmodninger om solidaritet til og fra nabo-

medlemsstater og etablering af en kompensationsordning i

forbindelse med solidaritetsanmodninger.

Det foreslåede vil give en bred hjemmel til ministeren til

at fastsætte mere detaljerede regler om ansvar, roller og

opgaver for flere forskellige aktører i gassektoren, herunder

forsyningskritiske infrastrukturselskaber, gasleverandører og

de største gasforbrugende virksomheder i Danmark. Den vil

også bemyndige ministeren til at kunne fastlægge de kon-

krete handlepligter eller nationale ordninger, som vurderes

at være nødvendige for at sikre gasforsyningssikkerheden i

Danmark.

Det foreslåede skal forstås i sammenhæng med den foreslå-

ede ophævelse af § 23 a i lov om gasforsyning, jf. bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 17. Denne bestemmelse

bemyndiger ministeren til at fastsætter nærmere regler om

gasforsyningsafbrydelser inden for rammerne af gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen. Den er således knyttet til gas-

forsyningssikkerhedsforordningen og er snævrere end det

foreslåede. Det materielle indhold i den gældende § 23 a

foreslås overført til den foreslåede nye bemyndigelse i § 25,

stk. 6.

Det forventes, at den foreslåede nye bemyndigelsesbestem-

melse i lov om gasforsyning vil blive anvendt til at fast-

sætte nye bestemmelser om opgaver og ansvar i gasforsy-

ningssikkerhedsbekendtgørelsen. Det kan for eksempel være

ved at have principielle elementer fra de nationale gasfor-

syningssikkerhedsplaner (nødplan eller forebyggende hand-

lingsplan) suppleret i gasforsyningssikkerhedsbekendtgørel-

sen, og dermed sikre direkte hjemmel til at kunne udstede

effektive påbud og sanktioner til aktører, som ikke lever

op til de krav, der stilles til dem, jf. omtalen af påbud og

sanktioner i lovforslagets pkt. 2.4.1.

Lovforslaget indeholder desuden forslag til enkelte nye defi-

nitioner i den eksisterende § 6 i lov om gasforsyning. De

foreslåede nye definitioner knytter sig primært til de foreslå-

ede nye bestemmelser om gasforsyningssikkerhed og hand-

ler om at definere begreber, som er centrale i arbejdet med

gasforsyningssikkerhed, f.eks. hvad der skal forstås ved

gasforsyningssikkerhed og ikke-beskyttede gaskunder. Der

henvises til bemærkningerne til de foreslåede definitioner i

lovforslagets § 1, nr. 2-4.

2.5. Certificering af lagersystemoperatører

2.5.1. Gældende ret

Der er ikke regler om certificering af lagersystemoperatører

i den gældende lov om gasforsyning.

Der er en bestemmelse om certificering af naturgaslager-

systemoperatører i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2024/1789 om de indre markeder

for vedvarende gas, naturgas og brint (herefter gasforordnin-

gen). Bestemmelsen om, at naturlagersystemoperatører skal

certificeres, blev tilføjet gasforordningen som en permanent

bestemmelse ved den såkaldte lagerforordning (Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning nr. 2022/1032).

Lagerforordningen blev vedtaget i juni 2022 som led i en

lang række tiltag for at håndtere den gaskrise, der blev ud-

løst af Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende

reduktion af russiske gasleverancer til EU. Rusland stod i

2021 for ca. 40 pct. af den importerede gas til EU, og de

europæiske gaslagre har tilsammen en lagringskapacitet på

ca. 100 mia. m

gas svarende til ca. 25 pct. af det årlige

gasforbrug i hele EU. En række europæiske gaslagre med

russisk (med)ejerskab havde typisk en meget lavere fyld-

ningsgrad end EU�½s øvrige underjordiske gaslagre op til og

under Rusland-Ukraine krigens start. Det blev vurdereret, at

det var nødvendigt at gribe ind over for denne uacceptable

situation via fælleseuropæisk lovgivning.

Det materielle indhold i gasforordningens artikel 15 går pri-

mært ud på, at den certificerende myndighed skal sikre, at

ejerskab eller kontrollerende indflydelse over underjordiske

gaslagre ikke skal kunne hindre, at gaslagrene bliver fyldt

og udnyttet efter hensigten. Hvis de store europæiske gas-

lagre ikke bliver fyldt i en situation, hvor gasforsyningen til

EU er truet, så vil den europæiske gasforsyningssikkerhed

kunne blive alvorligt udfordret.

Det fremgår af gasforordningens artikel 15, stk. 1, at hver

medlemsstat skal sikre, at en ”certificerende myndighed”

certificerer nationale naturgaslagersystemoperatører. Kravet

om certificering omfatter således kun naturgaslagre, dvs.

lagring af metanbaseret gas, og ikke brintlagring, CO

-lag-

ring eller andre former for underjordisk lagring. Det fremgår

også af artikel 15, stk. 1, at den certificerende myndighed

kan være enten den nationale regulerende myndighed, dvs.

Forsyningstilsynet i Danmark, eller en anden myndighed,

som medlemsstaten har udpeget til at være kompetent myn-

dighed i medfør af artikel 3, stk. 2, i gasforsyningssikker-

hedsforordningen.

Det fremgår af artikel 15, stk. 2, at den certificerende myn-

dighed skal forelægge et udkast til afgørelse om certificering

senest den 2. januar 2024 eller inden for 18 måneder fra da-

toen for modtagelsen af en underretning i henhold til artikel

15, stk. 8 eller 9. Stk. 8 og 9 handler om fornyet certifice-

ring, hvis der f.eks. sker ændringer i ejerskabet/kontrollen

over en lagersystemoperatør, som kræver en ny vurdering.

Den certificerende myndighed skal straks underrette Euro-

pa-Kommissionen om sit udkast til afgørelse, og Europa-

Kommissionen skal udtale sig om udkastet inden for 25

arbejdsdage fra underretningen, jf. artikel 15, stk. 6. Den

certificerende myndighed skal udstede endelig afgørelse in-

den for 25 arbejdsdage efter en sådan underretning, jf. arti-

kel 15, stk. 7.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Når den certificerende myndighed vurderer risikoen for for-

syningssikkerheden i Unionen, skal den bl.a. tage hensyn

til risici for gasforsyningssikkerheden på EU-niveau eller

på nationalt eller regionalt niveau som følge af ejerskab, for-

syning eller andre kommercielle forbindelser, der kan have

en negativ indvirkning på naturgaslagersystemoperatørens

incitamenter og evne til at fylde den underjordiske naturgas-

lagerfacilitet, jf. artikel 15, stk. 3.

Den certificerende myndighed afviser certificeringen, hvis

den konkluderer, at en person, der direkte eller indirekte

udøver kontrol over eller udøver rettigheder over lagersy-

stemoperatøren, vil kunne bringe gasforsyningssikkerheden

eller andre væsentlige sikkerhedsinteresser på nationalt eller

regionalt niveau eller på EU-niveau i fare. Den certificeren-

de myndighed kan alternativt træffe en afgørelse om certifi-

cering med vilkår, der afbøder evt. risici i forhold til at få

tilstrækkelig lagerfyldning; det kan navnlig være et krav om,

at lagersystemoperatøren (eller ejeren) ”overdrager forvalt-

ningen af naturgaslagersystemet”, jf. artikel 15, stk. 4.

Hvis den certificerende myndighed afviser at certificere en

lagersystemoperatør, så har myndigheden beføjelse til at

pålægge enhver person at afhænde den kapitalandel eller

de rettigheder, vedkommende har over lagersystemets ejer

eller lagersystemoperatøren, og til at fastsætte en tidsfrist

for en sådan afhændelse. Den certificerende myndighed kan

også pålægge foreløbige foranstaltninger for at sikre, at den

pågældende person ikke kan udøve nogen kontrol eller ret-

tighed over den pågældende lagersystemoperatør, jf. artikel

15, stk. 5.

Den certificerende myndighed skal løbende overvåge, at na-

turgaslagersystemoperatøren overholder certificeringskrave-

ne, og den skal genoptage certificeringsproceduren for at

revurdere overholdelsen hvis den modtager en underretning

fra naturgaslagersystemoperatøren om planlagte transaktio-

ner, som kræver en fornyet vurdering af, om kravene til

certificering er opfyldt. Det samme gælder, hvis den certifi-

cerende myndighed på eget initiativ får kendskab til, at en

planlagt ændring i rettigheder eller i indflydelse over en

naturgaslagersystemoperatør ville kunne føre til manglende

overholdelse af kravene – eller hvis der kommer en begrun-

det anmodning om genoptagelse fra Europa-Kommissionen,

jf. artikel 15, stk. 10.

Der er i øvrigt en række procedure- og tidskrav knyttet til

certificeringen, herunder at den certificerende myndighed

skal underrette Europa-Kommissionen om sit udkast til af-

gørelse om certificering. Europa-Kommissionen skal afgive

en udtalelse om udkastet til afgørelse inden for 25 arbejds-

dage fra underretningen, som der skal tages størst muligt

hensyn til, og den certificerende myndighed skal udstede en-

delig afgørelse om certificering inden for 25 arbejdsdage fra

modtagelsen af Europa-Kommissionens udtalelse, jf. artikel

15, stk. 6 og 7.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det følger af gasforordningens artikel 15 om certificering,

at naturgaslagersystemoperatører skal certificeres nationalt,

og at det er ”den certificerende myndighed”, som skal stå

for certificeringen. Bestemmelsen fastlægger ikke entydigt,

hvem der skal være den certificerende myndighed, men

overlader til den enkelte medlemsstat at fastsætte myndig-

hedsansvaret for certificering.

Der er tale om en lovbunden opgave, som kan ligge hos

enten den nationale regulerende myndighed eller den myn-

dighed, som er udpeget til at være den kompetente myndig-

hed efter artikel 3, stk. 2, i gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen.

I Danmark er Forsyningstilsynet udpeget til at være den

nationale regulerende myndighed i henhold til gasdirektivet,

og Energistyrelsen er udpeget til at være den kompetente

myndighed i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen. Der skal således tages stilling til, hvem der skal være

den certificerende myndighed for certificeringer af lagersy-

stemoperatører i Danmark.

Forsyningstilsynet er allerede den myndighed, som ifølge §

10 c i lov om gasforsyning skal certificere transmissionssy-

stemoperatører i forhold til at sikre, at transmissionssystem-

operatører opfylder kravene om ejermæssig adskillelse efter

§ 10 b i lov om gasforsyning. Bestemmelsen om certifice-

ring af transmissionssystemoperatører blev indsat i lov om

gasforsyning som led i den danske implementering af gasdi-

rektivet i EU�½s tredje liberaliseringspakke fra 2009.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder på den bag-

grund, at det vil være naturligt at samle bestemmelserne

om certificering i lov om gasforsyning og placere ansva-

ret for certificeringer generelt hos Forsyningstilsynet. Forsy-

ningstilsynets erfaring og tidligere afgørelser m.v. inden for

certificering vil således kunne komme både tilsynet og de

berørte aktører til gode, og certificering vil blive fikseret

som en særlig kompetence hos tilsynet.

Ministeriet har været i dialog med Forsyningstilsynet om

opgaven, og Forsyningstilsynet finder også, at det bør frem-

gå direkte af lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet

er den myndighed, som certificerer lagersystemoperatører

i Danmark.

Det bemærkes endvidere, at Forsyningstilsynet allerede

har truffet en certificeringsafgørelse for den danske lager-

systemoperatør (Gas Storage Denmark A/S). Dette er sket

på baggrund af en anmodning fra ministeren til Forsynings-

tilsynet (fra foråret 2023) om at udarbejde det udkast til

afgørelse, som den certificerende myndighed ifølge gasfor-

ordningen allerede skulle forelægge Europa-Kommissionen

til udtalelse senest den 2. januar 2024, jf. lovforslagets pkt.

2.5.1. Det kunne ikke nås at få ansvaret for opgaven fastsat

ved lov inden denne tidsfrist, og den administrative proces

blev clearet og aftalt med Europa-Kommissionen og Forsy-

ningstilsynet.

2.5.3. Den foreslåede ordning

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Det foreslås, at der indsættes en ny 10 d i lov om gasfor-

syning, som fastsætter rammen for certificering af lagersy-

stemoperatører i Danmark.

Det foreslås i § 10 d, stk. 1, at Forsyningstilsynet er den cer-

tificerende myndighed for lagersystemoperatører i Danmark.

Det foreslåede har til formål at fastsætte ved lov, at det er

den regulerende myndighed – dvs. Forsyningstilsynet - som

vil varetage opgaven med at certificere lagersystemoperatø-

rer i Danmark. Forsyningstilsynet har erfaring og kompeten-

cer i forhold til certificering af transmissionssystemoperatø-

rer, som kan udnyttes, hvis Forsyningstilsynet får ansvaret

for opgaven med at certificere lagersystemoperatører.

Bestemmelsen om certificering i gasforordningen indehol-

der en række procedurekrav og materielle krav, som skal

være opfyldt, for at den certificerende myndighed kan certi-

ficere en lagersystemoperatør, jf. lovforslagets pkt. 2.5.1.

Det foreslås i § 10 d, stk. 2, at Forsyningstilsynet certificerer

lagersystemoperatører i henhold til artikel 15 i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning om de indre markeder for

vedvarende gas, naturgas og brint.

Det foreslåede henviser således til gasforordningens proce-

durekrav og materielle krav til certificering, som den certi-

ficerende myndighed skal sikre, at lagersystemoperatøren

lever op til. Det foreslåede vil ikke knytte andre krav til

certificeringen end de krav, som fremgår af gasforordningen,

som har umiddelbar retsvirkning i Danmark.

Det foreslås i § 10 d, stk. 3, at Forsyningstilsynet fremsen-

der kopi af afgørelser om certificering til klima-, energi- og

forsyningsministeren og orienterer løbende klima-, energi-

og forsyningsministeren om forhold af betydning for certifi-

ceringen.

Dette krav om orientering skyldes, at gasforsyningssikker-

hed er et afgørende hensyn i afgørelser om certificering af

lagersystemoperatører, og klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren varetager de primære opgaver forbundet med gas-

forsyningssikkerheden i Danmark.

Ifølge gasforordningens artikel 15 er det ”naturgaslagersy-

stemoperatører”, som skal certificeres, og det foreslåede i

§ 10 d vil kun skulle gælde for lagersystemoperatører, som

lagrer metanbaseret gas i underjordiske lagre. Definitionen

”lagerselskab” i den gældende lov om gasforsyning vil også

dække selskaber (lageroperatører), som lagrer brint, og det

foreslåede knytter sig derfor til den foreslåede definition af

”lagersystemoperatør”.

Der henvises til lovbemærkningerne til den foreslåede defi-

nition af ”lagersystemoperatør” i § 6, nr. 21, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 4.

2.6. Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og salt-

vand m.v.

2.6.1. Gældende ret

De gældende regler om statsdeltagelse i eneretstilladelser

efter undergrundsloven fremgår af lovens § 8 og § 23 y.

Undergrundslovens § 8 vedrører statsdeltagelse i eneretstil-

ladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af råstof-

fer.

Undergrundslovens § 23 y, stk. 1, giver mulighed for, at

tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden

til geologisk lagring af CO

efter lovens § 23 og tilladelser

efter regler udstedt i medfør af § 23 x kan meddeles til

staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne

vilkår.

Undergrundslovens § 23 y, stk. 2, giver mulighed for, at det

i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden

til geologisk lagring af CO

efter § 23 og tilladelser efter

regler udstedt i medfør af § 23 x fastsættes, at staten eller et

af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have

ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Bestemmelsen i § 23 y blev indsat ved lov nr. 803 af 7. juni

2022 om ændring af undergrundsloven, og understøtter dele

af formålet med lov nr. 965 af 26. juni 2020 om klima (kli-

maloven), dele af Aftale om fremtiden for olie- og gasind-

vinding i Nordsøen den 3. december 2020 (Nordsøaftalen),

Principaftale om køreplan for lagring af CO

første del af en

samlet CCS-strategi (Principaftalen af 30. juni 2021), Aftale

om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO

samt

Anden del af en samlet CCS-strategi af 14. december 2021.

Undergrundslovens § 23 omfatter tilladelser med eneret til

efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring el-

ler andre formål end indvinding. Disse tilladelser forudsæt-

ter, til forskel fra tilladelser efter lovens § 5 og tilladelser til

geologisk lagring af CO

, forudgående offentligt udbud. Un-

dergrundsloven indeholder således ikke bestemmelser, der

regulerer statsdeltagelse i tilladelser til efterforskning og

anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af brint,

trykluft, saltvand m.v., uden forudgående offentligt udbud.

2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at statsdeltagelse uden forudgående offentlige udbud kan

være relevant for andre tilladelser til udnyttelse af under-

grunden, hvis anvendelse af undergrunden sker på et områ-

de, hvor der enten ikke er et kommercielt marked, eller

markedet ikke er tilstrækkelig modent eller egnet til konkur-

renceudsættelse. I forhold til den grønne omstilling, kan

statsdeltagelse i tilladelser til for eksempel efterforskning og

geologisk lagring af brint og trykluft være en forudsætning

for, at en væsentlig del af brintinfrastrukturen udvikles.

Statsdeltagelse er også et middel til, at der i Danmark op-

bygges statslig viden om undergrunden, og dermed forøge

mulighederne for, at efterforskning og geologisk lagring

sker på den mest hensigtsmæssige måde. Endvidere kan

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

statsdeltagelse i tilladelserne være et vigtigt led i at sikre det

danske samfund en rimelig andel i et eventuelt økonomisk

afkast fra anvendelse af undergrunden.

Det er vanskeligt på forhånd at afgrænse, hvor statslig delta-

gelse i efterforskning og geologisk lagring vil være relevant,

da mulighederne for anvendelse af undergrunden løbende

udvikler sig.

Det forventes, at statsdeltagelse uden forudgående offentligt

udbud vil være relevant i forhold til, efterforskning og geo-

logisk lagring af brint og trykluft i saltkavernerne ved Lille

Torup, der i dag drives af Gas Storage Denmark A/S. Salt-

kavernerne i Lille Torup forventes at være velegnede til

geologisk lagring af brint og trykluft efter ombygning. Der-

ved kan lagrene indgå i den fremtidige brintinfrastruktur og

bidrage til en stabil forsyningssikkerhed af el og brint.

Efter de gældende regler i undergrundslovens § 23 b, stk. 1

og 2, skal eneretstilladelser efter § 23, være tilgængelige for

alle foretagender, der har den nødvendige kompetence. Som

konsekvens heraf skal eventuelle fremtidige tilladelser til

brug af kavernerne til geologisk lagring af brint, trykluft,

saltvand m.v. konkurrenceudsættes. Det er ikke hensigts-

mæssigt at gennemføre et offentligt udbud i en situation,

hvor der er politisk ønske om, at staten varetager opgaven. I

forhold til efterforskning og geologisk lagring af brint, tryk-

luft, saltvand m.v., vil et offentligt udbud potentielt forsinke

projekterne på et kritisk tidspunkt, og virke begrænsende

på øvrige aktørers beslutningsprocesser og overvejelser om

investeringer.

Det er således ministeriets vurdering, at undergrundsloven

bør ændres, så staten får mulighed for at lagre brint, trykluft,

saltvand m.v. uden forudgående udbud og deltage i eksister-

ende tilladelser, hvis der er politisk ønske herom.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at undergrundslovens § 23 y ændres, så staten,

uden forudgående offentligt udbud, kan deltage i tilladelser

til efterforskning og geologisk lagring af brint, trykluft, salt-

vand m.v. efter § 23. De pågældende tilladelser vil kunne

meddeles direkte til staten eller til et af staten ejet selskab

på nærmere angivne vilkår. Den foreslåede ændring, vil des-

uden give mulighed for at fastsætte, at staten eller et af

staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret

til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed i

tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden

til geologisk lagring af brint, trykluft, saltvand m.v.

Den foreslåede ordning vil være et supplement til de gæl-

dende regler, og det vil være op til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren at træffe beslutning om, hvorvidt statsdelta-

gelse skal ske uden forudgående udbud. Tilladelser, der vil

blive meddelt til staten eller til et af staten ejet selskab vil,

efter godkendelse i henhold til undergrundslovens § 29, kun-

ne overdrages helt eller delvis uden forudgående udbudspro-

ces til andre statslige myndigheder, helejede statslige aktie-

selskaber, offentlige selvejende institutioner, selvstændige

offentlige virksomheder og interessentskaber, hvor interes-

senterne er statsligt kontrollerede enheder. I disse tilfælde,

hvor der er tale om en intern statslig overdragelse, er der

således ikke behov for konkurrenceudsættelse.

Sker der overdragelse af tilladelser, der er meddelt til staten

eller et af staten ejet selskab til enheder med privat deltagel-

se, vil det bero på en konkret vurdering, hvorledes en sådan

overdragelse vil skulle ske.

Det kan ikke afvises, at der i tilknytning til efterforskning

og geologisk lagring af brint, trykluft og saltvand kan være

behov for lagring af andre materialer. Det foreslås derfor, at

bestemmelsen tilføjes ”m.v.”.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre en ændring af

reglerne om vurdering af konkrete ansøgninger om tilladel-

se efter undergrundsloven. En eventuel statsdeltagelse i et

konkret projekt vil kræve særskilt hjemmel, eventuelt på

baggrund af de politiske forhandlinger om økonomiske og

juridiske vilkår for statsdeltagelsen.

Det foreslås endvidere, at betegnelsen ”statslig deltagelse”

i kapitel 6 c ændres til ”statsdeltagelse”. Dermed sikres en

ensartet begrebsanvendelse i undergrundsloven. Ændringen

har ingen retlig betydning.

2.7. Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggen-

heden af arealer til pyrolyseanlæg

2.7.1. Gældende ret

Kommuneplanen fastlægger på grundlag af en samlet vur-

dering af udviklingen i kommunen, en hovedstruktur, som

angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanven-

delsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen m.v.

og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af

kommunen, jf. planlovens § 11, stk. 2.

Efter planlovens § 11 a, stk. 1 (også kaldet kommuneplanka-

taloget), skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for

en lang række emner. Kommunalbestyrelsen skal tage stil-

ling til emnerne i kommuneplankataloget og sikre, at ret-

ningslinjerne på en hensigtsmæssig måde dækker hele kom-

munens areal og er så præcise, at der ikke kan være tvivl om

indholdet.

Det fremgår af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, at kommu-

neplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af

tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. De

tekniske anlæg, der skal fastsættes retningslinjer for, omfat-

ter bl.a. transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsan-

læg og andre tekniske anlæg.

Af planlovens § 11 b, stk. 2, følger, at kommunalbestyrel-

sen tillige kan fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for

andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommu-

neplankataloget i § 11 a, stk. 1.

Det fremgår af planlovens § 11 e, at kommuneplanen skal

ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, som

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

indeholder en forklaring og begrundelse for kommunalbe-

styrelsens vedtagelse af kommuneplanforslaget og for kom-

munens valg mellem forskellige alternativer m.v. Kommu-

neplanens redegørelse har karakter af et fortolkningsbidrag,

der uddyber hensigten med retningslinjerne.

Det fremgår af planlovens § 11, stk. 3, at kommuneplanen

skal indeholde kort, der knytter sig til kommuneplanens ret-

ningslinjer og til kommuneplanens rammer. Retningslinjerne

for arealanvendelsen m.v. skal relateres til kortene, dvs. at

de forskellige udpegede områder tydeligt skal fremgå af kor-

tet, og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget

for retningslinjernes bestemmelser.

Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kom-

muneplanens retningslinjer, herunder hvor detaljeret emne-

rne skal behandles.

Det fremgår af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer

og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag

til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ik-

ke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrøren-

de vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse,

klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn

til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger

efter § 3. Pligten til at fremsætte indsigelse gælder dog ikke,

hvis forholdet er af underordnet betydning.

Efter planlovens § 2 a offentliggør ministeren for landdi-

strikter hvert fjerde år en oversigt over nationale interesser i

kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der er fast-

lagt i medfør af planloven og lovgivningen i øvrigt. Over-

sigten er ikke udtømmende, men den sammenfatter de på

offentliggørelsestidspunktet gældende krav til kommunernes

planlægning, der følger af lovgivningen.

2.7.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Pyrolyse er betegnelsen for nedbrydning af materiale gen-

nem opvarmning under iltfrie forhold. Når organisk mate-

riale behandles ved tilstrækkeligt høje temperaturer, produ-

ceres en energiholdig gas, såkaldt pyrolysegas, hvoraf en

del ved nedkøling kan blive til pyrolyseolie. Både pyrolyse-

gas og -olie kan fortrænge fossile brændsler og kan derfor

karakteriseres som grønne energiprodukter. Samtidig bliver

en del af biomassen omdannet til biokul, som er et fast

materiale med et højt indhold af kulstof, der kan lagres i

århundreder, i modsætning til den oprindelige biomasse, der

nedbrydes hurtigere. Pyrolyseprocessen kan binde en del af

biomassens kulstofindhold i biokul. Ved lagring kan biokul

således medvirke til drivhusgasreduktioner.

Regeringen ønsker at fremme pyrolyseteknologien, som er

en teknologi, der muliggør lagring af kulstof, og som derved

kan bidrage til reduktion af CO

-koncentrationen i atmosfæ-

ren. For at skabe større klarhed over, hvor der kan placeres

pyrolyseanlæg, ønsker regeringen at tilpasse planloven, så

kommunerne fremover skal udarbejde retningslinjer for be-

liggenheden af pyrolyseanlæg, ligesom det allerede er tilfæl-

det for biogasanlæg i dag.

Kommuneplankataloget indeholder i planlovens § 11 a, stk.

1, nr. 5, krav om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte ret-

ningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. Pyrolysean-

læg til behandling af organisk materiale som f.eks. træflis

og halm er imidlertid en ny teknologi, som kun er taget i

anvendelse i få kommuner.

Da planloven ikke indeholder et udtrykkeligt krav om, at

kommunalbestyrelsen i kommuneplanlægningen skal fast-

sætte retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyroly-

seanlæg, foreslås det, at pyrolyseanlæg tilføjes i planlovens

§ 11 a, stk. 1, nr. 5, og dermed vil blive en udtrykkelig del af

kommuneplankataloget.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at pyrolyseanlæg tilføjes i planlovens § 11 a,

stk. 1, nr. 5, om retningslinjer for tekniske anlæg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil blive obliga-

torisk for kommunalbestyrelsen at fastsætte retningslinjer i

kommuneplanen for beliggenheden af arealer til pyrolysean-

læg og på kortbilag udpege egnede arealer til formålet.

Fastsættelse af retningslinjer for beliggenheden af arealer til

pyrolyseanlæg vil kunne medvirke til at fremme udbredel-

sen af pyrolyseanlæg, da kommunalbestyrelsen i kommune-

planen på forhånd vil skulle tage stilling til, hvor og efter

hvilke retningslinjer der efter omstændighederne vil kunne

placeres pyrolyseanlæg i kommunen. Retningslinjerne vil

kunne oplyse borgere, investorer og andre interessenter om

mulige placeringer af pyrolyseanlæg og vil efter omstændig-

hederne kunne danne grundlag for en hurtigere lokalplan-

lægning for et konkret pyrolyseanlæg samt en hurtigere be-

handling af ansøgning om landzonetilladelse.

Pyrolyseanlæg er industrielle anlæg, der i overensstemmelse

med planlovens regler om zoneopdeling som udgangspunkt

hører til i erhvervsområder i tilknytning til eksisterende

byzone. Det skal bl.a. ses i lyset af, at det er et hovedfor-

mål med landzoneopdelingen at undgå spredt bebyggelse

i det åbne land, samt at der er et stort pres på jordressour-

cen. Pyrolyseanlæg er imidlertid afhængige af input i form

af biomasse fra bl.a. landbruget og biogasanlæg. Herudover

kan biokul, som bliver dannet ved pyrolyse, udbringes på

landbrugsjorder. Ud fra logistiske hensyn kan en placering

af pyrolyseanlæg i landzone derfor efter omstændighederne

være velbegrundet. Ved placering af pyrolyseanlæg tages

derudover hensyn til bl.a. natur- og landskabsfredninger, be-

skyttet natur og landskab i øvrigt, kulturmiljøer, fortidsmin-

defredninger, vej- og tilkørselsforhold samt miljømæssige

hensyn.

Da pyrolyseanlæg vil kunne medvirke til at fremme klima-

beskyttelsen, vil kommunalbestyrelsens fastsættelse af ret-

ningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg kunne være

omfattet af den nationale interesse vedrørende klimabeskyt-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

telse efter planlovens § 29, stk. 1. Staten vil herefter kunne

føre tilsyn med, at der i kommuneplanlægningen fastsæt-

tes retningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg. Den

nationale interesse vedrørende klimabeskyttelse vil blive

beskrevet nærmere i oversigten over nationale interesser i

kommuneplanlægningen.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslagets del om tilslutning medfører ikke i sig selv

positive konsekvenser i landdistrikter, men kan have regio-

nal betydning. Særligt hvis der etableres flere VE-metanpro-

ducerende anlæg ifm. eksisterende biogasanlæg. Sådanne

biogasanlæg er i dag placeret i nærheden af biomasseres-

sourcen, dvs. i landdistrikter.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslin-

jer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til pyro-

lyseanlæg medfører ikke i sig selv positive regionale konse-

kvenser. I det omfang den videre konkrete planlægning for

pyrolyseanlæg realiseres, vil forslaget kunne have positive

regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.

Lovforslagets øvrige dele har ikke regionale konsekvenser.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslagets del om klare rammer for tilslutning til brintsy-

stemet forventes at understøtte verdensmål 7 om bæredygtig

energi. I forhold til verdensmål 7 vurderes der at være posi-

tive konsekvenser specifikt i forhold til delmål 7.2, hvorefter

andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal

øges væsentligt inden 2030.

Power-to-X kræver store mængder vedvarende energi, som

anvendes til at producere grøn brint og andre bæredygtige

brændstoffer og produkter. Muligheden for etablering og

tilslutning til en evt. kommende brintinfrastruktur vurderes

derfor at støtte anvendelse af el fra vedvarende energikilder

samt muligvis yderligere udbygning med vedvarende energi.

Såfremt Power-to-X produkter erstatter fossile alternativer,

fremmes desuden den grønne omstilling af de sektorer, som

er svære at elektrificere direkte, bl.a. tung landtransport,

skibs- og luftfart samt nogle dele af den tunge industri.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslin-

jer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til pyro-

lyseanlæg medfører ikke i sig selv positive konsekvenser

for opfyldelsen af FN’s verdensmål. I det omfang den vide-

re konkrete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres, vil

forslaget dog kunne understøtte verdensmål 7 om bæredyg-

tig energi og verdensmål 13 om ansvarligt forbrug og pro-

duktion, idet pyrolyseteknologien kan omdanne biomasse

til grønne energiprodukter (gas, olie) og til biokul, hvilket

vurderes at have potentiale til at bidrage med væsentlige

drivhusgasreduktioner.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget har samlet set mindre negative økonomiske

konsekvenser for staten for så vidt angår gasforsyningssik-

kerhed, certificering af lagersystemoperatør og myndigheds-

behandling af tilladelser for lagre til brændbare gasser samt

kommunerne for så vidt angår retningslinjer for pyrolyse

anlæg.

Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vurderes ikke

at have væsentlige økonomiske konsekvenser eller imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige. Det bemærkes,

at arbejdet med gasforsyningssikkerhed kan variere afhæn-

gigt af det aktuelle gasforsyningssikkerhedsniveau. Der er

tale om et lovforslag, som særligt har til formål at fastsætte

en klar juridisk lovramme for gasforsyningssikkerhedsopga-

ven med bemyndigelser til at kunne pålægge og delegere

ansvar og opgaver til en bredere kreds af aktører i gassekto-

ren. Det foreslåede medfører ikke i sig selv nye opgaver

for klima, energi- og forsyningsministeren (Energistyrelsen)

eller andre myndigheder, men præciserer og udbygger be-

stemmelser inden for et område (gasforsyningssikkerhed),

hvor ministeren allerede er den udøvende myndighed. Præ-

ciseringen og en mere klar opgavedeling kan dog give en vis

kvalitetsforventning til ministerens varetagelse af opgaver

inden for gasforsyningssikkerhed. Der forventes ikke nye

opgaver, skønnet til under 0,1 mio. kr. årligt fra 2025 og

frem, som ikke kan afholdes inden for den eksisterende

ramme.

Forsyningstilsynet får med det foreslåede til opgave at certi-

ficere lagersystemoperatører, hvilket er en ny opgave. Det

vurderes dog, at Forsyningstilsynet vil få yderst begrænse-

de omkostninger (skønnet til 0,04 mio. kr. i 2024) ved at

certificere den danske lagersystemoperatør. Der er i dag

kun en lagersystemoperatør (lagerselskab) i Danmark, som

skal certificeres, og lagerselskabet er et helejet datterselskab

i Energinet koncernen, dvs. det er statsejet, hvilket formo-

dningsvist gør den danske certificering uproblematisk, idet

certificering i høj grad handler om at sikre, at den, der ejer

eller kontrollerer et lagerselskab, ikke misbruger ejerskabet

eller kontrollen til at bringe gasforsyningssikkerheden i fa-

re. Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet allerede

har udarbejdet en afgørelse om certificering, idet der skul-

le foreligge et udkast til afgørelse senest den 2. januar

2024, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger til pkt.

2.5. I 2024 udførte Forsyningstilsynet et opfølgende arbejde

på baggrund af den udtalelse, som Europa-Kommissionen

skulle afgive i forhold til udkastet til afgørelse. Dette har

Forsyningstilsynet gjort inden for Forsyningstilsynets eksi-

sterende ramme. Der er tale om en enkeltstående afgørelse

om certificering, og certificering forventes ikke at blive en

tilbagevendende opgave. Den begrænsede opgave forventes

afholdt inden for rammen af lagerselskabets faste indbeta-

ling af gebyr til Forsyningstilsynets omkostninger til drift og

opgavevaretagelse.

Lovforslagets del om politisk kontrol med investeringer i

lagerudvikling vurderes at have mindre økonomiske konse-

kvenser for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som

følge af forventet øget myndighedsbehandling ved ansøg-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

ninger om godkendelse af investeringer i lagre til brændbare

gasser. Disse nye myndighedsopgaver foreslås gebyrfinan-

sieret af ansøger. De øgede gebyromkostninger forventes

overvæltet til lagerkunderne.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retnings-

linjer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til

pyrolyseanlæg pålægger kommunerne nye opgaver i form

af udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer og udpegning

af arealer på kort og har derfor økonomiske og implemente-

ringsmæssige konsekvenser for kommunerne. Forslaget for-

ventes at medføre udgifter i kommunerne i størrelsesorde-

nen 1,4 mio. kr. årligt i den førstkommende fireårige planpe-

riode og derefter ca. 0,2 mio. kr. årligt varigt.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regio-

nerne.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes

grundlæggende iagttaget med den gældende § 44 b, stk. 1,

1. pkt. i lov om gasforsyning. Det følger heraf, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, af

bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter

om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt.

For så vidt angår principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning, er princip ét relevant, og to og seks er fundet begræn-

set relevante. Princip ét er princippet om enkle og klare

regler, princip to er princippet om digital kommunikation,

og princip seks er princippet om at anvendelse af offentlig

(digital) infrastruktur.

Lovforslagets del om tydeliggørelse og opdatering af tilslut-

ningsreglerne og præcisering og uddybning af reglerne af

gasforsyningssikkerhed vil bidrage til opfyldelse af princip

ét. Opfyldelsen sker dels ved at der skabes regelforsimp-

ling og ny hovedregel ved bemyndigelse til udmøntning af

bekendtgørelser om tilslutningsregler i stedet for kun spe-

cifikke regler for kun en type teknologi. Det skaber mulig-

hed for harmonisering, idet tilslutningsreglerne bliver mere

overskuelige og klare, som branchen nemmere kan relatere

sig til og reglerne nemmere tilpasses den teknologiske ud-

vikling.

Endvidere sikres med en præcisering af ansvar og roller gas-

forsyningssikkerheden også entydige og klare regler, som

forbedrer retsstillingen og gennemsigtigheden.

Det bemærkes herudover i forhold til princip to og seks, at

der allerede i dag sker digital kommunikation mellem de

relevante virksomheder og danske myndigheder.

De resterende principper for digitaliseringsklar lovgivning

vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes samlet set at medføre begrænsede

positive og negative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets del om tilslutning forventes i princippet ikke

at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da

det gældende princip om, at brugerne bærer omkostningerne

ved deres tilslutning præciseres for andre teknologier. Det

skyldes, at der er tale om fordeling af omkostninger relateret

til tilslutning, hvilket vil sige, at hvis det tilsluttede anlæg

betaler mindre for tilslutningen, vil den senere producentta-

rif blive tilsvarende større.

Lovforslaget giver mulighed for at fastsætte nærmere reg-

ler om bl.a. omkostningsfordelingen mellem systembrugere

og infrastrukturselskaber. Der kan potentielt være omforde-

lingseffekter. De konkrete erhvervsøkonomiske konsekven-

ser forventes at afhænge af infrastrukturselskabernes tilslut-

ningsvilkår og den konkrete udmøntning af de nærmere

regler. Der foretages en vurdering af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser ved udarbejdelsen af de forventede bekendt-

gørelser om tilslutning.

Der eksisterer allerede i dag regler for omkostningsfordeling

mellem infrastrukturejer og anlæg, der tilsluttes gassystemet

med henblik på at levere opgraderet biogas, hvilket lovfor-

slaget ikke ændrer på. Det bemærkes, at omkostningens

størrelse ved tilslutning ikke påvirkes af lovforslaget, men

den deles op i en monopolreguleringsdel og en nødvendig

omkostning for selve tilslutningen. Dét gør sig gældende

uanset hvilken type gasart, der er tale om.

Lovforslaget tydeliggør og sikrer, at alene monopolinfra-

strukturselskabernes omkostninger reelt henregnes til regler-

ne om metodegodkendelse af fordelingen af monopolinfra-

strukturomkostninger til de forskellige systembrugere. Selve

tilslutningsomkostningen bæres af systembrugerne, og er i

den forbindelse fremmed for monopolinfrastrukturselskabet

– og skal følgelig ikke blandes sammen.

Lovforslaget forenkler reglerne og gør tredjepartsadgang for

tilslutning til systemet teknologineutralt, således at eksem-

pelvis også andre metanproducenter end biogasanlæg får en

lovgivningsmæssig ensartet ramme som biogasanlæg. Det

samme vil gælde for brintanlæg til brintsystemet.

Det vurderes, at lovforslagets del om roller og ansvar for

gasforsyningssikkerhed medfører mindre både positive og

negative konsekvenser for erhvervslivet. Der forventes po-

sitive konsekvenser, da gasforsyningssikkerheden styrkes

for små- og mellemstore erhvervsgaskunder ved at gøre

det vanskeligere for ikke-beskyttede gaskunder (store gas-

forbrugende virksomheder) ikke at efterleve et påbud om

reduktion af gasforbruget i en nødsituation, dvs. det højeste

kriseniveau i en gasforsyningskrise. På den anden side kan

der være negative økonomiske konsekvenser for de, forven-

tede meget få, ikke-beskyttede virksomheder, der med lov-

forslaget kan få afbrudt gasforsyningen, hvis de uberettiget

– og ulovligt - aftager gas i en nødsituation.

Det skal være muligt at afbryde gaskunders uberettigede

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

gasforbrug for at sikre sårbare, beskyttede gaskunders gas-

forbrug i en nødsituation. Dette følger af gasforsyningssik-

kerhedsforordningens regler om beskyttelse. De danske gas-

kunder med størst forbrug er ikke-beskyttede gaskunder, og

der skal kun afbrydes få ikke-beskyttede gaskunder for at

sikre forsyning til mange beskyttede gaskunder. Da ikke-be-

skyttede gaskunder ikke er sikret fuld forsyning længere end

72 timer i det højeste kriseniveau nødsituation, får de en ra-

bat på nødtariffen. Modsat betaler de beskyttede gaskunder,

herunder små- og mellemstore virksomheder, fuld nødtarif

for at kunne modtage nødgas i en nødsituation.

Det er således kun i en nødsituation, hvor der ikke kan

sikres fuld forsyning til alle gaskunder, at ikke-beskyttede

gaskunder kan blive påbudt at reducere eller stoppe deres

gasforbrug. Pålægget om at reducere eller stoppe gasforbru-

get vil blive givet med mindst 72 timers varsel. Ikke-beskyt-

tede gaskunder, som ikke efterlever et pålæg om at reducere

eller stoppe deres gasforbrug, vil kunne få deres gasforsy-

ning fysisk afbrudt. Dette vil stille gaskunder, som har levet

op til deres reduktionspligt, bedre, da disse så sikres deres

tildelte forbrugsmulighed for gas.

Det bemærkes, at hvis en medlemsstat i en nødsituation

har anmodet en nabomedlemsstat om at udvise solidaritet i

medfør af gasforsyningssikkerhedsforordningen (solidaritet

iværksættes ”som en sidste udvej”), så skal en medlemsstat,

der er direkte forbundet med den anmodende medlemsstat,

træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at gasfor-

syningen til andre kunder på dens område end solidaritets-

beskyttede kunder (husholdninger, væsentlige sociale tjene-

ster og fjernvarmeinstallationer, der leverer varme til disse

kundegrupper) nedsættes eller ophører, i det omfang det

er nødvendigt, og så længe gasforsyningen til solidaritetsbe-

skyttede gaskunder i den anmodende medlemsstat ikke er

sikret. I denne særlige situation, der følger af gasforsynings-

sikkerhedsforordningens definition af solidaritetsbeskyttede

kunder, kan det derfor blive nødvendigt at afbryde forsynin-

gen til andre virksomheder end de virksomheder, der er

ikke-beskyttede gaskunder.

Evt. nærmere regler om afbrud forventes at skulle fastsættes

i bekendtgørelse. De erhvervsøkonomiske konsekvenser be-

regnes i forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen i

bekendtgørelse.

Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed indeholder og-

så en bemyndigelse til at pålægge forskellige aktører op-

gaver vedr. varetagelse af gasforsyningssikkerhed ved be-

kendtgørelse. Bliver denne bemyndigelse brugt ud over de

opgaver, som allerede bliver udført i dag, kan dette medføre

yderligere administrative eller økonomiske konsekvenser for

disse aktører. Der er dog ikke konkrete planer om at pålæg-

ge nye opgaver til nye aktører, som kan have væsentlige

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

Lovforslagets del om at udvide eksisterende gebyrordning

for myndighedsbehandling af ansøgninger om lagre til

brændbare gasser forventes at få mindre negative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Det foreslås, at der indføres en hjemmel til at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling

til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling

forbundet med godkendelser af nyetablering eller væsentlige

ændringer af lagre til brændbare gasser. Betalingen for myn-

dighedsbehandlingen forudsættes at ske ved opkrævning af

et nyt timebaseret gebyr på baggrund af timer benyttet til

myndighedsbehandlingen. Der forventes 1-2 ansøgninger

akkumuleret. Ansøgerkredsen forventes pt. begrænset til

Energinet og Gas Storage Denmark, som f.eks. vil søge

om tilladelse til væsentlige ændringer af metangaslagring til

brint og trykluft. Den samlede økonomiske konsekvens for

myndighedsbehandling forventes vurderet til ca. 0,15 mio.

kr. i 2025.

Da aktiviteterne for godkendelser er efterspørgselsreguleret,

gives der adgang til merindtægter som følge af øget aktivitet

med flere ansøgninger kan anvendes til afledte driftsudgif-

ter, herunder løn. Gebyrbetalingen for myndighedsbehand-

lingen forventes overvæltet på lagerkunderne.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslin-

jer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til pyro-

lyseanlæg medfører ikke i sig selv økonomiske og admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet. I det omfang den

videre konkrete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres,

vil forslaget kunne have afledte positive økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at lovforslaget samlet vil have mindre nega-

tive administrative konsekvenser for erhvervslivet og mini-

male positive konsekvenser for erhvervslivet.

Reguleringerne for tilslutning til gassystemerne og gasforsy-

ningssikkerhed gøres enklere, harmoniseret og mere klare,

hvilket fremmer en mere gennemsigtig regulering i en posi-

tiv retning.

Lovforslagets del om certificering af lagersystemoperatører

forventes at få minimale administrative konsekvenser for det

danske lagerselskab, Gas Storage Denmark, som skal certifi-

ceres. Der er ikke direkte erhvervsmæssige konsekvenser for

Gas Storage Denmark, idet Gas Storage Denmark allerede

betaler et fast gebyr til Forsyningstilsynet, som ikke forven-

tes justeret pga. denne opgave. Konsekvenserne kan omfatte

et behov for, at Gas Storage Denmark skal være i dialog

med Forsyningstilsynet og stille oplysninger til rådighed for

Forsyningstilsynet i forbindelse med at tilsynet skal træffe

en afgørelse om certificering. Der er tale om en forventet

ukompliceret og enkeltstående opgave, som kun skal udfø-

res for et enkelt selskab, som er statsejet. Der forventes

minimale administrative omkostninger for Gas Storage Den-

mark, hvis Forsyningstilsynet anmoder om oplysninger for

at kunne føre løbende tilsyn med certificeringen.

Lovforslagets del om øget politisk kontrol med lagerudvik-

lingen for lagre for brændbare gasser giver anledning til

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

administrative konsekvenser for de virksomheder (potentielt

Energinet, Gas Storage Denmark), som f.eks. søger om tilla-

delse til væsentlige ændringer af metangaslagring til brint og

trykluft.

Det forventes således, at en ansøger til en tilladelse vil skul-

le afholde visse administrative omkostninger, som vil relate-

re sig til udarbejdelse af ansøgningsmateriale i forbindelse

med en ansøgning om tilladelse, samt opfølgning i forhold

til f.eks. vilkår fastsat i tilladelsen m.v. Da lovforslaget alene

åbner for muligheden for at ansøge, vurderes der ikke at

være omstillingsomkostninger forbundet hermed.

Det vil være frivilligt for selskaber, om de ønsker at søge om

tilladelse. Da det er frivilligt, anses det ikke som en byrde

for erhvervslivet.

I forhold til Innovations- og Iværksættertjekket vurderes

det, at et eller flere af tjekpunkterne i Innovations- og

Iværksættertjekket er relevante. I lovforslaget tydeliggøres

tilslutningsregler, således at gasser fra brintanlæg, opgrade-

ringsanlæg og pyrolyseanlæg omfattes og sidestilles med

andre teknologier. Derfor understøtter lovforslaget teknolo-

gineutralitet i forhold til tredjepartsadgang.

Det vurderes dermed, at lovforslaget alene vil medføre om-

stillingsmæssige og løbende administrative omkostninger

under 4. mio. kr. årligt, og derfor vil der ikke ske en yder-

ligere kvalificering af de administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vurderes ikke

at få administrative konsekvenser for borgerne, men borger-

ne kan nyde godt af en høj gasforsyningssikkerhed, som

bl.a. sikres ved at have en klar lovramme for de forskellige

aktørers roller og ansvar, herunder en ramme og forståelse

for klima-, energi- og forsyningsministerens (Energistyrel-

sens) myndighedsansvar og kompetencer i forhold til gas-

forsyningssikkerhed.

Lovforslagets del om certificering påvirker heller ikke bor-

gerne bortset fra, at formålet også her er at sikre en høj

gasforsyningssikkerhed for samfundet og dermed borgerne.

De øvrige dele har ikke konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte klimamæssige

konsekvenser.

Lovforslagets del om tilslutning kan understøtte, at der vil

være adgang til den sammenhængende eksisterende infra-

struktur for metan, og den potentielle kommende infrastruk-

turfor for brint, hvilket kan komme producenter af vedva-

rende energi til gode. Dette er uanset, om der er tale om

metanbaserede eller brintbaserede producenter.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retnings-

linjer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til py-

rolyseanlæg medfører ikke i sig selv klimamæssige konse-

kvenser. I det omfang den videre konkrete planlægning for

pyrolyseanlæg realiseres, vil forslaget kunne have positive

klimamæssige konsekvenser, fordi pyrolyseteknologien kan

omdanne biomasse til grønne energiprodukter (gas, olie) og

til biokul, hvilket vurderes at have potentiale til at bidrage

med væsentlige drivhusgasreduktioner.

De øvrige dele af lovforslaget har ikke klimamæssige konse-

kvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslagets del om tilslutning vil sikre, at der vil være

adgang til den eksisterende sammenhængende infrastruktur

for metan, og den potentielle, kommende infrastruktur for

brint. Det vil kunne påvirke lokale miljø- og naturmæssige

forhold i forbindelse med etablering af tilslutninger. Imid-

lertid vil tilslutningerne selvstændigt være underlagt blandt

andet miljø- og plankrav i henhold til anden lovgivning,

da lov om gasforsyning ikke indeholder bestemmelser om

miljø- eller plantilladelser. Der er dermed alene tale om en

indirekte kvalitativ effekt.

Lovforslaget indebærer i sig selv ikke ændring af reglerne

om vurdering af miljø- eller naturmæssige konsekvenser ved

tilslutning til infrastruktur. Eventuelle tilladelser til konkrete

projekter truffet med hjemmel i lovforslaget vil kunne med-

føre miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslin-

jer i kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af area-

ler til pyrolyseanlæg medfører ikke i sig selv miljø- og

naturmæssige konsekvenser. I det omfang den videre kon-

krete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres, vil forslaget

kunne have miljø- og naturmæssige konsekvenser. Miljø- og

naturmæssige konsekvenser vil afhænge af evt. konkrete an-

læg og deres placering. Miljølovgivningen på Miljøministe-

riets område sætter rammer op, der kræver, at de miljø- og

naturmæssige konsekvenser skal belyses i forbindelse med

et eventuelt lokalplansforslag for udlæg af pyrolyseanlæg,

samt i forbindelse med miljø-vurdering og miljøgodkendelse

af det konkrete pyrolyseanlæg.

Der gælder det generelle princip, at godkendelsesmyndig-

heden ikke må meddele miljøgodkendelse medmindre den

vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foran-

staltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved

anvendelse af BAT, og virksomheden i øvrigt kan drives

på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er

uforlignelige med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og

kvalitet, hvorfor de miljø- og naturmæssige konsekvenser

ved etablering af pyrolyseanlæg er acceptable.

På Miljøministeriets område er der herudover fastsat regler,

der betyder at anvendelse af biokul på landbrugsjord kræver

enten en tilladelse fra kommunalbestyrelsen efter § 19 i lov

om miljøbeskyttelse, eller at biokullet kan udbringes efter

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

reglerne i bekendtgørelse nr. 1001 af 27. juni 2018 om an-

vendelse af affald til jordbrugsformål.

De evt. miljømæssige og naturmæssige konsekvenser af py-

rolyseanlæg vil således blive vurderet i de konkrete tilfælde.

De øvrige dele af lovforslaget har ikke miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget og kommende tilhørende bekendtgørelser på

gasområdet præciserer nationale regler til to allerede imple-

menterede EU-direktiver. Der er tale om regler og definitio-

ner fra EU-direktiv (EF) 2009/73 om fælles regler for det

indre marked for naturgas (gasdirektivet), og EU-direktiv

(EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder (VEII-direktivet). VE-II direktivet

er blevet ændret af VE-III direktivet (direktiv 2023/2413),

men nuværende lovforslag omhandler ikke implementering

af VE-III direktivet. Direktiv (EF) 2009/73 er ophævet med

virkning fra den 4. august 2024, og er erstattet af direktiv

2024/1788. Ifølge direktiv 2024/1788 gælder henvisninger

til det ophævede direktiv som henvisninger til nærværende

direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV

i direktiv 2024/1788. Det nuværende lovforslag omhandler

ikke implementering af det nye direktiv 2024/1788.

Ved præcisering af § 18, stk. 1, og den foreslåede ophævelse

af § 35 a, i lov om gasforsyning, vil der også ske tydelig-

gørelse af nationale regler som har implementeret artikel

20, stk. 1, i VEII-direktivet om distributions- og transmis-

sionsselskabers forpligtelser til indpasning af vedvarende

energi. Endelig vil en udnyttelse af den foreslåede bemyndi-

gelse i § 18, stk. 6, til at fastsætte regler om tilslutning ved

bekendtgørelse, også indeholde implementering af hele eller

dele af de to direktiver.

Lovforslagets forslag til en nyaffattelse af § 23 i lov om

gasforsyning vedrører en allerede implementeret artikel 8 i

gasdirektivet, som omhandler tekniske forskrifter for blandt

andet den generelle adgang til infrastrukturen sammenholdt

med artikel 20 i VEII-direktivet om samme emne: adgang

til den metanbaserede infrastruktur for producenter af ved-

varende energi.

Lovforslagets foreslåede bestemmelser om roller og an-

svar for gasforsyningssikkerheden refererer til og supple-

rer visse bestemmelser om ansvar for gasforsyningssikker-

hed m.v. i gasforsyningssikkerhedsforordningen (forordning

2017/1938) om foranstaltninger til opretholdelse af gasfor-

syningssikkerheden). Det foreslåede om ansvaret for gasfor-

syningssikkerhed og om, at ministeren kan pålægge opgaver

til flere forskellige aktører, har f.eks. tilknytning til gasfor-

syningssikkerhedsforordningens artikel 1, som fastsætter, at

ansvaret for gasforsyningssikkerheden er bredt og påhviler

både Europa-Kommissionen, naturgasvirksomheder og med-

lemsstaterne, navnlig gennem deres kompetente myndighe-

der.

Det foreslåede om at ministeren kan delegere opgaver til

forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber refererer til gas-

forsyningssikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2, som

fastsætter, at medlemsstaterne kan give den kompetente

myndighed mulighed for at uddelegere specifikke opgaver

efter forordningen til andre organer.

Lovforslagets bestemmelser om certificering vedrører et

krav i artikel 15, stk. 1, i gasforordningen (Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 af 13. juni

2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas

og brint) om, at hver medlemsstat skal sikre, at en ”cer-

tificerende myndighed skal certificere nationale naturgasla-

gersystemoperatører”. Den certificerende myndighed kan

være enten den nationale regulerende myndighed, dvs. For-

syningstilsynet i Danmark, eller en anden myndighed, der

er udpeget til at være den kompetente myndighed i hen-

hold til artikel 3, stk. 2, i gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen. Lovforslaget fastsætter, at Forsyningstilsynet skal være

den certificerende myndighed i Danmark, og forslaget hen-

viser i øvrigt til de materielle krav og procedurekrav, som

artikel 15 i gasforordningen fastsætter for certificeringen.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. maj 2024

til den 28. juni 2024 (28 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

abf Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Accura

Advokatpartnerselskab, ADB(Association Dansk Biobrænd-

sel), Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademikerne,

Akademirådet, Aktive energiforbrugere, Albertslund Kom-

mune, Allerød Kommune, Andel, Ankenævnet på Energio-

mrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektskolen i

Århus, Asfaltindustrien, Assens Kommune, Ballerup Kom-

mune, Better Energy, Billund Kommune, Billund Vand A/S,

Biofos A/S, Biogas Danmark, Bopa Law, Bornholms Energi

og Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommune, Bran-

cheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranchen,

Brunata, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Byg-

geskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Byg-

ningskultur Ringsted, Bygningssagkyndige & Energikonsu-

lenter, Bærebro A/S, Bæredygtigt Landbrug, C4 – Carbon

Capture Cluster Copenhagen, Camping Outdoor Danmark,

Center for Electric Power and Energy (DTU), Centrica

Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, Cevea, CO-industri,

Concito, COOP, Copenhagen Infrastructure Partners, CO-

WI, Crossbridge Energy Fredericia, Cyklistforbundet, Daka,

DAKOFA, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks

Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-

fredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU),

DanPilot, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Arkitektur Center, Dansk Biotek, Dansk

Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratori-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

um, Dansk Camping Union, Dansk Design Center, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Entomologisk Forening,

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk

Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Journalist-

forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Landbrugs-

rådgivning, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Or-

nitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk

Sejlunion, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk

Standard, Dansk Træinformation, Dansk Ungdoms Fælles-

råd - DUF, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomhe-

der, Danske Destinationer, Danske Energiforbrugere (DEN-

FO), Danske halmleverandører, Danske Handicaporganisa-

tioner, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt,

Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske

Maritime, Danske Regioner, Danske Shipping- og Havne-

virksomheder, Danske Tegl, Danske Udlejere, Danske Vand-

værker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

DANVAK, DCC Energi Naturgas, De Samvirkende Køb-

mænd, Decentral Energi, Det Centrale Handicapråd, Det

Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn, DGI, DHI,

DI, DOF BirdLife, Dommerforeningen, Dragør Kommune,

Drivkraft Danmark, DSB, DTL Danske Vognmænd, DTU

– Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Egedal Kom-

mune, Ejendom Danmark, Elretur, Energi Danmark, Energi-

forum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-

gen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Erhvervsflyvnin-

gens Sammenslutning (ES-DAA), Erhvervslejernes Lands-

organisation, Esbjerg Kommune, European Energy, EURO-

PEAN GREEN CITIES, Eurowind Energy A/S, Everfuel,

Evida, EWE Energie AG, FAB – Foreningen af byplanlæg-

gere, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommu-

ne, F-Camping, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans

Danmark, Fjernvarme Fyn, Forbrugerrådet Tænk, Forbun-

det Arkitekter og Designere (FAOD), Foreningen af Lystbå-

dehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), Foreningen Biogasbranchen, Forsyningstilsynet, Fre-

densborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg

Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kom-

mune, Frederikssund Kommune, Friluftsrådet, FSR Danske

revisorer, Furesø Kommune, Fyens Stift, Faaborg-Midtfyn

Kommune, GAFSAM, Gammel Estrup - Danmarks Her-

regårdsmuseum, Gas Storage Denmark A/S, Gavnø Slot,

Gaz-system, Gentofte Kommune, GEUS - De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Glad-

saxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green

Power Denmark, GreenTech Advisor, Greve Kommune,

Gribskov Kommune, Grundejernes Investeringsfond, Guld-

borgsund Kommune, H2 Energy Esbjerg, Haderslev Kom-

mune, Haderslev Stift, Halsnæs Kommune, Handelsflådens

Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Hedensted Kommune, He-

deselskabet, Helsingør Kommune, Helsingør Stift, Herlev

Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Histo-

riske Huse, Hjørring Kommune, HOFOR A/S, HOFOR

el og varme, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune,

HORESTA, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Hø-

je-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande

Kommune, Ineos Danmark, Intelligent Energi, Ishøj Kom-

mune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Ker-

teminde Kommune, Klimabevægelsen, KlimaEnergi A/S,

Klimarådet, Kolding Kommune, Kolonihaveforbundet, Ko-

miteen Bæredygtig Kystkultur, Københavns Kommune, Kø-

benhavns Stift, Københavns Universitet (Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi, Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning samt Professor Helle Tegner Anker), Køge

Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fæl-

lesråd, Landinspektørforeningen, Landsforeningen for Byg-

nings- og Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne

i Danmark, Landsforeningen Praktisk Økologi, Langeland

Kommune, Lederne Søfart, Lejre Kommune, Lemvig Kom-

mune, Lolland Kommune, Lolland-Falsters Stift, Lundsby

Biogas, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Ma-

riagerfjord Kommune, Maskinmestrenes Forening, Mejeri-

foreningen, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Mid-

delfart Kommune, Moesgaard Museum, Morsø Kommune,

Movia, Mærsk Drilling, Nationalpark Thy, sekretariatet, Na-

ture Energy, Neptune Energy Denmark ApS, NetVarme, Ni-

ras, NOAH Energi og Klima, Norddjurs Kommune, Nord-

fyns Kommune, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco,

Norlys, NRGi Renewables A/S, Nuuday, Nyborg Kommu-

ne, Næstved Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kommu-

ne, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Dansk Off-

shore, Planenergi, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius

Elnet A/S, Rambøll, Randers Kommune, RealDania, Re-

bild Kommune, Ren Energi Oplysning (REO), Ribe Stift,

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskil-

de Kommune, Roskilde Stift, Rudersdal Kommune, RWE

Renewables Denmark A/S, Rødovre Kommune, Rådet for

Bæredygtigt Byggeri, Rådet for grøn omstilling, Rådet for

Større Bade- og Vandsikkerhed, Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer, Samsø Kommune, SEAS-NVE, SEGES, Sie-

mens Gamesa, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommu-

ne, Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMV danmark,

Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solrød Kom-

mune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommu-

ne, Sund & Bælt, Svendborg Kommune, Syddansk Unive-

sitet, Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune,

TDC Net A/S , TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tele Industrien,

Thisted Kommune, Total S. A., Tønder Kommune, Tårnby

Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vat-

tenfall A/S, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Spilde-

vand, Vestas Wind systems A/S, Vestforbrænding, Vesthim-

merlands Kommune, Viborg Kommune, Viborg Stift, Vikin-

geskibsmuseet, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien,

Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S,

Wintershall Nordszee B. V., Ældre Sagen, Ærø Kommu-

ne, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune,

Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Stift,

Aalborg Universitet (Institut for Kemi og Biovidenskab, In-

stitut for Planlægning og Statens Byggeforskningsinstitut),

Aarhus Kommune, Aarhus Stift, Aarhus Universitet (Institut

for Miljøvidenskab og professor emerita Ellen Margrethe

Basse), 3F – Fagligt Fælles Forbund og 92-Gruppen.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

0,15 mio. kr. i 2025 for nye myndighedsop-

gaver i Energistyrelsen, som vil blive gebyrfi-

nansieret.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse

af retningslinjer i kommuneplanen for belig-

genheden af arealer til pyrolyseanlæg forven-

tes at medføre DUT i størrelsesorden på ca.

1,4 mio. kr. årligt i den førstkommende fire-

årige planperiode og derefter ca. 0,2 mio. kr.

årligt varigt.

Implementeringskonsekvenser for

Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse

stat, kommuner og regioner

af retningslinjer i kommuneplanen for belig-

genheden af arealer til pyrolyseanlæg pålæg-

ger kommunerne nye opgaver i form af udar-

bejdelse af nye kommuneplanretningslinjer.

Økonomiske konsekvenser for er- Gasforsyningssikkerheden styrkes for små- Klima-, energi-, og forsyningsministeren vil

hvervslivet m.v.

og mellemstore erhvervsgaskunder ved at få øgede omkostninger, som vil blive dæk-

gøre det vanskeligere for ikke-beskyttede ket af de gebyrer, som opkræves på gasom-

gaskunder (store gasforbrugende virksom- rådet til finansiering af Energistyrelsens myn-

heder), ikke at efterleve et påbud om re-

dighedsbehandling af ansøgning for lagre til

duktion af gasforbruget i en nødsituation brændbare gasser. De øgede omkostninger

(det højeste kriseniveau ved en gasforsy- forventes overvæltet til gaslagerkunderne.

ningskrise).

Der kan potentielt være omfordelingseffekter

for lovforslagets del om tilslutning.

Administrative konsekvenser for Reglerne for tilslutning til gassystemerne Under 4. mio. kr.

erhvervslivet m.v.

og gasforsyningssikkerhed gøres enklere,

harmoniseret og mere klare, hvilket frem-

mer en mere gennemsigtig regulering.

Administrative konsekvenser for Lovforslaget forventes ikke at få admini- Der er i henhold til gældende ret i dag adgang

borgerne

strative konsekvenser for borgerne, men

til ekspropriation for tilslutninger af biogasop-

borgerne kan nyde godt af en høj gasforsy- graderingsanlæg til gassystemet. Der foreslås

ningssikkerhed

at udvide ekspropriationsadgang for tilslutnin-

ger af alle systembrugere og ikke kun bioga-

sproducenter. Der er tale om en udvidet eks-

propriationsadgang for samtlige typer tilslut-

ninger omfattet af gasforsyningsloven – og

ikke kun biogasanlæg.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslagets del om tilslutning og kommende tilhørende regler præciserer nationale reg-

ler, som allerede har implementeret to EU-direktiver. Der er tale om regler i gasdirektiv

(direktiv (EF) 2009/73 om fælles regler for det indre marked for naturgas), og VE II-di-

rektivet (direktiv (EU) 2018/2001) om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder), der er implementeret i lov om gasforsyning. VE II-direktiv er blevet ændret

ved direktiv 2023/2413 (VE-III direktivet), men nuværende lovforslag omhandler ikke

implementering af VE III-direktivet. Direktiv (EF) 2009/73 er ophævet med virkning

fra den 4. august 2024, og er erstattet af direktiv 2024/1788. Det nuværende lovforslag

omhandler ikke implementering af det nye direktiv 2024/1788.

Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed refererer til og supplerer visse bestemmelser

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

om ansvar for gasforsyningssikkerhed m.v. i gasforsyningssikkerhedsforordningen (for-

ordning 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden).

Lovforslagets del om certificering fastsætter regler om ansvar og proces for certificering

af lagersystemoperatører i Danmark i medfør af nye regler om certificering i gasforord-

ningens artikel 15.

Nej

[X]

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnote)

Den gældende fodnote i lov om gasforsyning indeholder en

opregning af de direktiver, som loven implementerer.

Det foreslås at nyaffatte

fodnoten.

Efter det foreslåede § 1, nr. 1, indsættes en fodnote til lovens

titel, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser,

der supplerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder

for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forord-

ning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942

og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophæ-

velse af forordning (EF) nr. 715/2009, EU-Tidende L af 15.

juli 2024.

Loven indeholder bestemmelser, der supplerer dele af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af

25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af

gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU)

nr. 994/2010, EU-Tidende L af 28. oktober 2017.

Loven indeholder bestemmelser, der implementerer dele af

Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2009/73 af

13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for natur-

gas og om ophævelse af direktiv (EF) 2003/55, EU-Tidende

2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv (EU)

2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv (EF)

2009/73 om fælles regler for det indre marked for naturgas,

EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1.

Loven indeholder bestemmelser, der implementerer dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af

11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018,

nr. L 328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring

af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og

direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra

vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv

(EU) 2015/652, EU-Tidende 2023, L af 31. oktober 2023.

Den foreslåede fodnote vil medføre, at det kommer til at

fremgå af loven, at den indeholder bestemmelser, der sup-

plerer elementer i gasforordningen samt præciserer de alle-

rede implementerede bestemmelser i gasdirektivet og VE-

direktivet.

I forhold til lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vil

det foreslåede om, at ministeren kan pålægge opgaver til

flere forskellige aktører, supplere gasforsyningssikkerheds-

forordningens artikel 1, som fastsætter, at ansvaret for gas-

forsyningssikkerhedsansvaret er bredt og påhviler både Eu-

ropa-Kommissionen, naturgasvirksomheder og medlemssta-

terne, navnlig gennem deres kompetente myndigheder. Det

foreslåede om, at ministeren kan delegere opgaver til forsy-

ningskritiske gasinfrastrukturselskaber refererer til gasforsy-

ningssikkerhedsforordningens bestemmelse (artikel 3, stk.

2), som fastsætter, at medlemsstaterne kan give den kom-

petente myndighed mulighed for at uddelegere specifikke

opgaver efter forordningen til andre organer. Gasforsynings-

sikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2, fastsætter dog spe-

cifikt om erklæring af kriseniveauer, at hvis den kompetente

myndighed uddelegerer opgaven bestående i at erklære et

af de i artikel 11, stk. 1, omhandlede kriseniveauer, kan de

kun gøre dette til en offentlig myndighed, en transmissions-

systemoperatør eller en distributionssystemoperatør.

I forhold til lovforslagets del om certificering vil det fore-

slåede sikre dansk opfyldelse af et krav i artikel 15, stk.

1, i gasforordningen om, at hver medlemsstat skal sikre,

at en ”certificerende myndighed skal certificere nationale

naturgaslagersystemoperatører”. Den certificerende myndig-

hed kan være enten den nationale regulerende myndighed,

dvs. Forsyningstilsynet i Danmark, eller en anden myndig-

hed, der er udpeget til at være den kompetente myndighed i

henhold til artikel 3, stk. 2, i gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen. Lovforslaget fastsætter, at Forsyningstilsynet skal

være den certificerende myndighed i Danmark, og forslaget

henviser i øvrigt til de materielle krav og procedurekrav,

som artikel 15 i gasforordningen fastsætter for certificerin-

gen.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

I forhold til lovforslagets bestemmelse om adgang til syste-

met og de kommende tilhørende bekendtgørelser tydeliggør

bestemmelsen i to EU-direktiver. Der er tale om regler og

definitioner fra det gældende EU-direktiv (EF) 2009/73 om

fælles regler for det indre marked for naturgas (gasdirekti-

vet), og EU-direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anven-

delsen af energi fra vedvarende energikilder (VEII-direkti-

vet).

Der er tale om implementering af gasdirektivets artikel 32

om tredjeparters ret til adgang, ved at § 18, stk. 1, i lov om

gasforsyning foreslås præciseret. Ved præciseringen af § 18,

stk. 1, og den foreslåede ophævelse af § 35 a, i lov om gas-

forsyning, vil der også ske gengennemførelse af artikel 20,

stk. 1, i VEII-direktivet om distributions- og transmissions-

selskabers forpligtelser til indpasning af vedvarende ener-

gi. Endelig vil en udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse

i § 18 til at fastsætte regler om tilslutning og omkostninger

ved bekendtgørelser også indeholde implementering af hele

eller dele af de to direktiver. I forhold til lovforslagets § 23

nyaffattes den gældende bestemmelse om tekniske forskrif-

ter i lov om gasforsyning. Der er tale om implementering af

artikel 8 i gasdirektivet vedrørende tekniske forskrifter for

blandt andet den generelle adgang til infrastrukturen sam-

menholdt med artikel 20 i VEII-direktivet om samme emne:

adgang til den metanbaserede infrastruktur for producenter

af vedvarende energi.

Til nr. 2 (§ 6)

Der er ikke en definition af gasforsyningssikkerhed i den

gældende lov om gasforsyning.

Efter det foreslåede

§ 6, nr. 11,

defineres gasforsyningssik-

kerhed som ”sandsynlighed for, at der er den tilstrækkelige

mængde gas til rådighed, tilstrækkelig kapacitet og den nød-

vendige operationelle funktionalitet i gassystemet til at sikre

fuld forsyning af alle danske gasforbrugere”.

Til nr. 3 (§ 6)

Der er ikke en definition af ikke-beskyttede gaskunder i lov

om gasforsyning.

Efter det foreslåede

§ 6, nr. 16,

defineres en ikke-beskyttet

gaskunde som ”en gasforbruger, som har et gasforbrug over

en årligt fastsat tærskelværdi”.

Til nr. 4 (§ 6)

Der er ikke en definition af lagersystemoperatør i lov om

gasforsyning. Lov om gasforsyning har en definition af ”la-

gerselskab”, der er defineret som ”enhver fysisk eller jurid-

isk person, der varetager oplagringsfunktionen”, jf. lovens §

6, stk. 1, nr. 18.

Efter det foreslåede

§ 6, nr. 21,

defineres lagersystemopera-

tør som ”enhver fysisk eller juridisk person, der foretager

oplagring af metanbaseret gas, og som er ansvarlig for drif-

ten af en metanbaseret gaslagerfacilitet. ”

Til nr. 5 (§ 9)

Lov om gasforsyning fastsætter i § 14, stk. 1, nr. 3, at et

distributionsselskab skal bistå transmissionsselskaber eller

transmissionssystemejer og systemoperatører med opgaver

vedrørende forsyningssikkerheden, jf. bestemmelsens hen-

visning til § 12, stk. 1, nr. 3, der fastsætter, at et transmis-

sionsselskab, transmissionssystemejer eller systemoperatør

skal varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i

Danmark.

Der er ikke bestemmelser om et distributionsselskabs selv-

stændige opgaver i forhold til gasforsyningssikkerhed. Der

er derfor heller ikke bestemmelser om betaling for de om-

kostninger, som et distributionsselskab måtte få ved at vare-

tage pålagte opgaver i forhold til gasforsyningssikkerhed.

Det fremgår dog af § 9 i lov om gasforsyning, at en række

omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle

forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system. Det frem-

går af lovens § 9, stk. 1, nr. 2, at disse omkostninger om-

fatter distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til

dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne

i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 6, samt pålagte opgaver

vedrørende gassikkerhed.

I forhold til transmission fastsætter lov om gasforsyning

i § 9, stk. 1, nr. 1, at transmissionsselskabernes eller trans-

missionssystemejernes og systemoperatørernes nødvendige

omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt

efter en række bestemmelser, herunder ovennævnte § 12,

stk. 1, nr. 3, om ”opgaver vedrørende forsyningssikkerheden

i Danmark” samt ”pålagte opgaver vedrørende gassikkerhe-

den”, skal afholdes af alle forbrugere, som er tilsluttet det

sammenkoblede gassystem.

Efter det foreslåede til

§ 9, stk. 1, nr. 2,

ændres ”gassikker-

hed” til ”gassikkerhed og gasforsyningssikkerhed”.

Den foreslåede tilføjelse til § 9, stk. 1, nr. 2, vil medføre,

at det kommer til at fremgå af lov om gasforsyning, at de

forbrugere, som er koblet på gassystemet, også vil skulle

betale for de opgaver inden for gasforsyningssikkerhed, som

distributionsselskaber måtte blive pålagt at udføre.

Der tænkes på særskilte og klart identificerbare omkostnin-

ger, som distributionsselskaber måtte få ved at blive pålagt

at udføre konkrete offentlige serviceforpligtelser som led i

sikring af gasforsyningssikkerheden. Dette skal ses i lyset

af, at det er distributionsselskaberne – i praksis Evida – som

i fremtiden forventeligt kommer til at stå for transporten og

fordelingen af langt størstedelen af den opgraderede biogas

(eller brint), som Danmark producerer og forbruger, og som

derfor kommer til at udgøre et væsentligt bidrag til gasforsy-

ningssikkerheden i fremtiden.

Den foreslåede tilføjelse til § 9, stk. 1, nr. 2, vil dermed

sidestille distributionsselskaber med transmissionsselskaber

og systemoperatører i forhold til, hvorledes selskaberne skal

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

have dækket deres evt. omkostninger til opgaver inden for

gasforsyningssikkerhed som en offentlig serviceforpligtelse.

Det skal nævnes, at Energinet som udøver af systemansvar-

lig virksomhed også i fremtiden forventes at være den aktør,

der vil have ansvaret (og dermed omkostningerne) for at

stå for indkøb af de ydelser til nødforsyning, som Energi-

styrelsen vurderer er nødvendige for at sikre, at de danske

gaskunder kan få dækket deres gasforbrug i en nødsituation

i overensstemmelser med nationale strategier for nødforsy-

ning og de obligatoriske standarder for beskyttelse, som

gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter.

Til nr. 6 (§ 10 d)

Lov om gasforsyning har ikke bestemmelser om certifice-

ring af lagersystemoperatører.

Gasforordningens artikel 15 fastsætter krav om, at nationale

naturgaslagersystemoperatører skal certificeres. Artikel 15

blev tilføjet gasforordningen ved lagerforordningen fra juni

2022.

Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i gasforordningen, at hver

medlemsstat skal udpege ”en certificerende myndighed”,

som skal have ansvaret for at certificere nationale naturgas-

lagersystemoperatører.

Det fremgår endvidere af artikel 15, stk. 1, at den certi-

ficerende myndighed kan være den nationale regulerende

myndighed eller en anden kompetent myndighed udpeget af

den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 3, stk. 2,

i gasforsyningssikkerhedsforordningen. I Danmark er Forsy-

ningstilsynet udpeget til at være den nationale regulerende

myndighed i medfør af gasdirektivet fra 2009, og Energisty-

relsen er udpeget til at være den kompetente danske myn-

dighed for opgaver efter gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen.

Efter det foreslåede

§ 10 d, stk. 1,

er Forsyningstilsynet

den certificerende myndighed for lagersystemoperatører i

Danmark.

Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå

af lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet vil være den

myndighed, som har ansvaret for at certificere (eller recerti-

ficere) nationale lagersystemoperatører. Dermed vil det bli-

ve fastsat ved lov, at Forsyningstilsynet vil være den kompe-

tente myndighed for certificering af lagersystemoperatører

i Danmark, og det foreslåede vil skabe parallelitet med

reglerne om transmission i lov om gasforsyning, hvor For-

syningstilsynet allerede er den kompetente myndighed for

certificering af gastransmissionssystemoperatører, jf. lovens

§ 10 c. At opgaven bliver placeret hos tilsynet i henhold

til lov vil også give transparens og klarhed i forbindelse

med evt. fremtidig tildeling af ressourcer til certificeringsop-

gaven.

Efter det foreslåede § 10 d,

stk. 2,

certificerer Forsyningstil-

synet lagersystemoperatører i henhold til de procedurer og

krav til certificering af lagersystemoperatører, som er fastsat

i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.

Det foreslåede vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle

anvende de materielle krav til certificering af lagersystem-

operatører, som fremgår af artikel 15 i gasforordningen. Der

henvises til omtalen af disse krav i pkt. 2.5.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede § 10 d,

stk. 3,

fremsender Forsyningstil-

synet kopi af afgørelser om certificering til klima-, energi-

og forsyningsministeren og orienterer løbende klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren om forhold af betydning for

certificeringen.

Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil blive fuldt

orienteret om forhold, der vedrører certificering. Underjordi-

ske gaslagre er meget vigtige for både den europæiske og

nationale gasforsyningssikkerhed, og en væsentlig årsag til

kravet om certificering er, at ejerskab til lagre ikke må

bringe gasforsyningssikkerheden eller andre sikkerhedsinte-

resser i fare. Som ansvarlig for gasforsyningssikkerheden

vil ministeren efter det foreslåede kunne følge processen,

og vil blive orienteret om alle væsentlige forhold, herunder

knaster, vedr. certificering af lagersystemoperatører.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger om certificering af lagersystemoperatører.

Til nr. 7 (§ 12)

Det fremgår af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning,

at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en

systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til

opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1

og 2, og distributionssystemer og forbrugere.

§ 12, stk. 1, i lov om gasforsyning, indeholder regler om

transmissionsselskabers, en transmissionssystemejers og en

systemoperatørs eksplicitte forpligtelse til tilslutning af ud-

valgte systembrugere. Dog uden, at der er tale om en be-

grænsning i forhold til at tilslutte enhver (systembruger), der

mod betaling skal have adgang til systemet, jf. § 18, stk.

1, i lov om gasforsyning. For en nærmere beskrivelse af

gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver

har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis

det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv

systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.

dog stk. 3.

§ 18, stk. 1, i lov om gasforsyning indeholder regler om

generel ret til tredjepartsadgang til både det metanbaserede

og brintbaserede gassystem. For en nærmere beskrivelse af

gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Efter det foreslåede til

§ 12, stk. 1, nr. 1,

i lov om gasfor-

syning, ændres sætningen »anlæg til opgradering af biogas

(opgraderingsanlæg)« til »systembrugere«, og henvisningen

til »§ 35 a, stk. 1 og 2« ændres til en henvisning til »§ 18,

stk. 1-3«, og sætningen »distributionssystemer og forbruge-

re« ændres til »og andre gasselskaber«.

Formålet med ændringen er regelforenkling, at undgå unø-

dig tvivl om forpligtelserne til at tilslutte, og at sikre en

retvisende henvisning i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsy-

ning.

Den foreslåede ændring af sætningen om anlæg til opgrade-

ring af biogas til det mere generelle begreb systembrugere,

vil medføre, at forpligtelsen for transmissionsselskaber i

første omgang bedre afspejler den generelle ret for tredjep-

arter til at få adgang efter § 18, i lov om gasforsyning. Her-

udover vil ændringen medføre, at reguleringen ikke eksplicit

fremhæver én type tredjepart (opgraderingsanlæg for bio-

gas), men helt generelt fastsætter, at transmissionsselskaber

skal tilbyde adgang til alle former for tredjeparter. Det fore-

slåede vil ikke medføre materielle ændringer, da eksplicite-

ringen af transmissionsselskabers forpligtelse til at tilslutte

udvalgte systembrugere ikke har skullet betyde, at der ikke

har været adgang for andre systembrugere end de eksplicit

omtalte.

Den foreslåede ændring af henvisningen til retten til adgang

for opgraderingsanlæg for biogas i § 35 a, stk. 1 og 2, til

i stedet en henvisning til den generelle ret til tredjepartsad-

gang efter § 18, stk. 1-3, vil medføre, at henvisningen i § 12

følger lovforslagets model omkring at sikre en generel, uni-

versel tredjepartsadgang frem for særregler om enkelte typer

af systembrugere. Det foreslåede vil ikke medføre materielle

ændringer.

Den foreslåede ændring af sætningen om transmissionssel-

skabers ekspliciterede forpligtelse til at tilslutte udvalgte

systembrugere, vil medføre, at § 12, stk. 1, nr. 1, på dette

punkt mere hensigtsmæssigt følger lovens metodik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 12 a)

Det fremgår af § 12 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at den,

der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ud over det,

der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis det er nødvendigt og rimeligt,

varetage den overordnede sammenhængende og helhedsori-

enterede koordinering for systemet, herunder opgaver på

vegne af en eller flere juridiske personer efter § 10 a, § 15 a,

stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2, og § 36 a, stk. 1.

§ 12 a, stk. 3, i lov om gasforsyning indeholder regler om

den, der varetager systemansvarlig virksomheds eventuelle

forpligtelser til at løse faktiske opgaver på vegne af det dan-

ske metanbaserede eller brintbaserede gasmarked, når eller

hvis der eksempelvis opstår uoverkommelige udfordringer

med interoperabiliteten eller uoverstigelige uoverensstem-

melser i forhold til eksempelvis vilkår og betingelser for

brug af infrastrukturen i Danmark. Ifølge bemærkningerne

til pkt. 3.1.3.1., er bemyndigelsen en mulighed for, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan varetage opgaver

på tværs af gassystemet og på vegne af andre infrastruktur-

selskaber ved at fastsætte regler om at samle opgavevare-

tagelsen hos den systemansvarlige juridiske person for en

række forhold, som principielt i dag skal varetages af det en-

kelte infrastrukturselskab selv, jf. Folketingstidende 2020-21

(2. samling), tillæg A, L171 som fremsat, side 20-21.

Efter det forslåede til

§ 12 a, stk. 3,

i lov om gasforsyning,

ændres henvisningen til »§ 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2« til en

henvisning til »§ 18, stk. 1-3, § 20, stk. 1«.

Formålet med ændringen er at sikre en retvisende henvis-

ning i § 12 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, når eller

hvis lovforslagets ændrede model for sikring af tredjepart-

sadgang gennemføres.

Det foreslåede vil medføre, at der fremadrettet henvises til

de generelle regler om tredjepartsadgang for alle systembru-

gere i henhold til reglerne i § 18, stk. 1-3, i lov om gasfor-

syning, frem for den særlige tredjepartsadgang for opgrade-

ringsanlæg for biogas i henhold til § 35 a, stk. 2, i lov om

gasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da

tredjepartsadgangen indholdsmæssigt fortsat sikres også for

opgraderingsanlæg for biogas ligesom for alle andre system-

brugere med ophæng i reglerne i § 18, stk. 1-3, i lov om

gasforsyning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 14)

Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et

distributionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte anlæg

til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk.

1, og forbrugere.

§ 14, stk. 1, indebærer, at distributionsselskaber er forpligtet

til at tilslutte udvalgte systembrugere. Tilslutningen er dog

betinget af, at enhver (systembruger) skal betale for at få ad-

gang til systemet, jf. § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning. For

en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

2.1.- 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver

har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis

det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv

systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.

dog stk. 3.

§ 18, stk. 1, i lov om gasforsyning indebærer, at der er

generel ret til tredjepartsadgang til både det metanbaserede

og brintbaserede gassystem. For en nærmere beskrivelse af

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Efter det foreslåede til

§ 14, stk. 1, nr. 1,

i lov om gasfor-

syning, ændres sætningen »anlæg til opgradering af biogas

(opgraderingsanlæg) til »systembrugere«, og henvisningen

til »§ 35 a, stk. 1 og 2« ændres til en henvisning til »§ 18,

stk. 1-3«, samt sætningen »og forbrugere« udgår.

Formålet med ændringen er at undgå unødig tvivl om for-

pligtelserne til at tilslutte, og at sikre en retvisende henvis-

ning i § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, når lov-

forslagets ændrede model for sikring af tredjepartsadgang

gennemføres.

Den foreslåede ændring af henvisningen til retten til adgang

for opgraderingsanlæg for biogas i § 35 a, stk. 1 og 2, til

i stedet en henvisning til den generelle ret til tredjepartsad-

gang efter § 18, stk. 1-3, vil medføre, at henvisningen i § 14

følger lovforslagets model omkring at sikre en generel, uni-

versel tredjepartsadgang frem for særregler om enkelte typer

af systembrugere. Det foreslåede vil ikke medføre materielle

ændringer, da henvisningerne i bestemmelsen fremadrettet

mere retvisende vil følge lovens metodik med en generel

tredjepartsadgang for alle systembrugere.

Den foreslåede ændring af sætningen om distributionssel-

skabers ekspliciterede forpligtelse til at tilslutte udvalgte

systembrugere, vil medføre, at § 14, stk. 1, nr. 1, på dette

punkt mere hensigtsmæssigt vil følge lovens metodik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 10 (§ 18)

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver

har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis

det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv

systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.

dog stk. 3.

§ 18, stk. 1, i lov om gasforsyning indebærer, at der som

udgangspunkt er generel ret til tredjepartsadgang til både det

metanbaserede og brintbaserede gassystem. For en nærmere

beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter det foreslåede til

§ 18, stk. 1,

i lov om gasforsyning,

ændres ordet »enhver« til »systembrugere«.

Formålet med ændringen er dels at præcisere lovens gene-

relle regler om tredjepartsadgang og dels at sikre en mere

hensigtsmæssig anvendelse af begreber inden for lovens sy-

stematik.

Det foreslåede vil medføre, at ordlyden af den generelle,

universelle tredjepartsadgang ændres fremadrettet til lovens

almindelige terminologiske systematik. Det foreslåede vil

ikke medføre materielle ændringer, da enhver og system-

bruger materielt omfatter den eller de samme grupper af

brugere. Det foreslåede vil dermed også medføre, at det i

forbindelse med den sproglige systematisering præciseres,

at tredjepartsadgangen gælder for alle brugere af det danske

metanbaserede eller brintbaserede gassystem. Bestemmelsen

i § 18 indebærer stadig, at der vil være adgang til systemet

for enhver systembruger, der lever op til betingelserne for at

kunne være systembruger i gassystemet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Efter det foreslåede til

§ 18, stk. 1,

i lov om gasforsyning,

ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 3-5, og regler udstedt

i medfør af stk. 6«.

Formålet med den foreslåede ændring er at præcisere, at der

er adgang til systemet, men at adgangen kan nægtes, jf. stk.

3. Afslaget på anmodningen om adgang skal være begrun-

det, jf. stk. 4, og kan påklages til Forsyningstilsynet, jf. stk.

5. Adgangen til systemet kan også begrænses af regler, som

ministeren kan fastsætte, jf. den nye bemyndigelse i stk. 6.

Ændringen af henvisningen vil bl.a. medføre, at adgangen til

systemet kan betinges af, at der vil blive truffet en forvalt-

ningsretlig afgørelse om afslag på anmodningen om adgang

til systemet, som vil skulle være saglig begrundet efter stk.

4, og som vil kunne påklages til Forsyningstilsynet, som

evt. vil kunne omstøde en afgørelse om afslag. Adgangen til

systemet vil også kunne betinges af yderligere regler, som

ministeren vil kunne fastsætte efter det foreslåede stk. 6.

Til nr. 11 (§ 18)

Det fremgår af § 18, stk. 3, nr. 2, i lov om gasforsy-

ning, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere,

systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber

kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, hvis

adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de forplig-

telser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6.

Efter det foreslåede til

§ 18, stk. 3, nr. 2,

i lov om gasforsy-

ning, ændres »som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og

6,« til »som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6 og

§ 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6,«. Forslaget vil herefter tilføje

en henvisning til § 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, som regulerer

distributionsselskabernes forpligtelser, herunder at distribu-

tionsselskaber i fornødent omfang skal tilslutte biogasopgra-

deringsanlæg og forbrugere, sikre og måle kvaliteten af den

gas, der leveres til og fra distributionssystemet i det område,

hvor selskabet varetager distributionsvirksomhed, bistå med

opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og sikre den sik-

kerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets dis-

tributionssystem.

Formålet med ændringen er at præcisere, at det ikke alene

er transmissionsselskaber, men også distributionsselskaber,

som kan nægte adgang til systemet, hvis en evt. adgang vil

hindre dem i at opfylde deres forpligtelse, som er fastsat i §

14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6. Dette svarer til transmissionsselska-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

bernes forpligtelser, som er fastsat i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og

Til nr. 12 (§ 18)

Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver

har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis

det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv

systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.

dog stk. 3.

Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i om-

råder, som er forsynet fra det sammenkoblede system, skal

distributions- og transmissionsselskaber eller transmissions-

systemejere og systemoperatører efter anmodning fra ejeren

af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af

biogas til behørig kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributi-

onssystemerne eller transmissionssystemet.

Både § 18, stk. 1, og § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsy-

ning indeholder regler om ret til tredjepartsadgang. § 35 a

regulerer udelukkende anmodninger om adgang fra opgrade-

ringsanlæg (anlæg som opgraderer biogas), hvorimod § 18

fastsætter en generel adgang for enhver systembruger, som

anmoder om adgang mod betaling og kan opfylde betingel-

ser i stk. 3. For en nærmere beskrivelse af gældende ret

henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

Der findes ikke nogen bemyndigelse til klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte generelle regler om

tredjeparters adgang efter bestemmelserne i § 18 i lov om

gasforsyning.

Det fremgår dog af § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til dis-

tributionssystemerne eller transmissionssystemet, herunder

nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved tilslut-

ning og ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller

transmissionssystemet mellem ejeren af opgraderingsanlæg-

get og distributions- eller transmissionsselskabet eller trans-

missionssystemejeren og systemoperatøren. Bemyndigelsen

er ikke blevet udnyttet. Det bemærkes, at rækkevidden af

bemyndigelsen er begrænset i relation til forhold, som alene

tilfalder den uafhængige regulator at regulere – Forsynings-

tilsynet.

Efter det foreslåede

§ 18, stk. 6,

i lov om gasforsyning, be-

myndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-

sætte regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab, etable-

ring og drift af tilslutningsanlæg, samt forhold omfattet af

stk. 1-5, herunder omkostningsfordelingen mellem system-

brugere og infrastrukturselskaber, om nægtelse af adgang,

om infrastrukturselskabernes behandling af anmodninger og

Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag. Ved in-

frastrukturselskaberne forstås transmissionsselskaber, trans-

missionssystemejere, systemoperatører og distributionssel-

skaber.

Formålet med bestemmelsen er overordnet at sikre en be-

myndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til

at fastsætte detailregler ved bekendtgørelse om tredjepart-

sadgang i form af tilslutning af systembrugere til det meta-

nbaserede og brintbaserede gassystem. Det foreslåede har

dermed til formål at beholde den gældende bemyndigelse i §

35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, da bestemmelsen i øvrigt

foreslås ophævet, men også at sikre en bredere bemyndigel-

se på netop andre og flere forhold end efter § 35 a, stk. 7, i

lov om gasforsyning.

Brintmarkedet og etablering af tilslutningsanlæg, som for-

binder systembruger med det sammenhængende gassystem,

er under udvikling. Der kan opstå særlige økonomiske og

tekniske forhold, der skal tages hensyn til. En bred bemyn-

digelse skal derfor sikre, at der hurtigt og smidigt kan

foretages nødvendige løbende ændringer og justeringer af

reguleringen i bekendtgørelser. Den foreslåede bestemmelse

vil således udgøre en bred bemyndigelse til ministeren til at

regulere alle forhold vedrørende tilslutningsanlæg, herunder

modellen vedr. ejerskab, etablering og drift af tilslutningsan-

læg, og aftaler om kapacitetsudnyttelse i sådanne anlæg m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 6, i lov om gasfor-

syning, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan fastsætte regler om tilslutningsanlæg, definere hvad

tilslutningsanlæg er, og at der ikke er adgang til tilslutnings-

anlæg. Der kan fastsættes regler om ejerskab, etablering og

drift af tilslutningsanlæg. Ved tilslutningsanlæg vil der skul-

le forstås rør og nødvendige tekniske anlæg, der etableres

og drives af juridiske personer med henblik på at tilslutte

en systembruger til det sammenhængende gassystem. Der-

med består tilslutningsanlæg principielt af samme tekniske

delkomponenter som enhver anden form for rørført energi-

transportsystem. I forhold til lov om gasforsynings kerne-

regulering, monopolinfrastrukturen med tredjepartsadgang,

vil det foreslåede dog netop optræde som noget andet end

det almindelige monopolregulerede system, fordi der ikke

er tredjepartsadgang til anlæggene. Det vil også med det

foreslåede være irrelevant til hvilken type infrastruktur, der

sker tilslutning: transmission, distribution, lager- eller LNG-

faciliteter. Tilslutningsanlæggets udstrækning hører op ved

tilslutningspunktet med et sammenkoblet gassystem, jf. §

6, nr. 26. Fra tilslutningspunktet vil rørene og de tekniske

nødvendige anlæg i stedet blive klassificeret som almindelig

distributions-, transmissions-, lager- eller LNG-infrastruk-

tur. Dermed vil en forudsætning være, at et tilslutningsanlæg

vil være dimensioneret til at servicere én systembruger. Der

bør derfor netop ikke kunne opstå ret til tredjepartsadgang

som følge af eksempelvis uudnyttet kapacitet, jf. § 18, stk.

1, jf. § 18, stk. 3, nr. 1.

Det foreslåede vil også medføre, at etablering og drift af

tilslutningsanlæg vil kunne foretages for systembrugerens

regning. Dette vil indebære, at det er systembrugeren, som

dækker omkostningerne knyttet til tilslutningsanlægs etable-

ring og drift.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 6, i lov om gasfor-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

syning, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan fastsætte regler om omkostningsfordelingen mellem

systembrugere og infrastrukturselskaber i relation til adgan-

gen mod betaling efter § 18, stk. 1, men dog ikke tariffer

som omfattet af kravet om metodegodkendelse efter §§ 20,

20 a, 23 og 36 a. Det betyder eksempelvis, at ministeren

vil blive bemyndiget til at fastsætte regler for, hvordan til-

slutningspunktet vælges mellem én type af systembrugere

og systemet. Det vil eksempelvis gælde for opgraderingsan-

læg for biogas i relation til det metanbaserede gassystem,

eller for elektrolyseanlæg i relation til det brintbaserede

gassystem. Endvidere vil bemyndigelsen kunne anvendes

til at differentiere mellem grupper af systembrugere rela-

tivt til, hvor omkostningstung en gruppe af systembrugere

er. Herved vil der navnlig være tale om mulighed for diffe-

rentierede regler, henholdsvis tredjepartsadgang på havet og

tredjepartsadgang på land, under iagttagelse af lovens og

EU-rettens generelle regler om ligebehandling og gennem-

sigtighed. Tredjepartsadgang på havet vil alt andet lige altid

være mere omkostningstungt end på land som følge af de

sværere operationelle forhold og de højere risicibetonede

anlægsinvesteringer. Det vil således først og fremmest være

en forudsætning for udnyttelsen af bemyndigelsen, at de ad-

ministrative regler for omkostningsfordeling vil være ligebe-

handlende, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Samtidig

vil det dog også være forventeligt, at bemyndigelsen udnyt-

tes til at sikre, at begrebet ligebehandling ikke misforstås til

at opfatte det således, at de faktiske omkostninger vil skul-

le være de samme for tredjepartsadgang på havet som på

land. Dertil ville ligebehandlingshensynet blive trukket for

langt. Der vil dog fortsat altid, inden for en undergruppe af

systembrugere som eksempelvis producenter af opgraderet

biogas, skulle være tale om regler, der er ligebehandlende,

gennemsigtige og ikkediskriminerende.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om nægtelse af adgang til gassystemet. Den foreslåede be-

myndigelse vil således kunne supplere eksempelvis kriteriet

i § 18, stk. 3, nr. 1, om manglende fornøden kapacitet,

og hvad der nærmere vil ligge heri. Det bemærkes i den

forbindelse, at den foreslåede bemyndigelse netop vil kunne

udnyttes til at fastsætte regler om, hvordan spørgsmålet om

tilgængelig kapacitet skal forstås i relation til tredjepartsad-

gangen. Energistyrelsens fortolkning af de særlige regler om

adgang for opgraderingsanlæg for biogas i § 35 a, har været

fortolket som, hvor meget teknisk kapacitet, der er til rådig-

hed i de enkelte distributionssystemer og transmissionssy-

stemet relativt til perioden. Spørgsmålet om tilgængelig ka-

pacitet vil altid være relevant. Den foreslåede bemyndigelse

vil ikke ændre på det materielle indhold for så vidt angår op-

graderingsanlæg for biogas’ tredjepartsadgang, men vil give

mulighed for at fastsætte regler, som vil kunne variere fra

undergruppe til undergruppe af systembrugere, afhængigt af

om der er tale om tredjepartsadgang til det metanbaserede

gassystem eller det brintbaserede gassystem.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om behandlingen af anmodninger om tredjepartsadgang,

herunder infrastrukturselskabernes beføjelser og forpligtel-

ser i relation til valg af tilslutningspunkt. Det foreslåede

vil således fortsat kunne udnyttes til at fastsætte regler om,

at infrastrukturselskaberne vil være underlagt forvaltnings-

loven for så vidt angår både deres afgørelse om tilslutnings-

punktet, men også tilfælde af nægtelse af anmodningen om

tredjepartsadgang. Det forventes dermed, at bemyndigelsen

vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at infrastruk-

turselskaberne, ligesom ved de hidtidige regler om opgrade-

ringsanlæg for biogas, vil skulle agere på tilsvarende vis

som en myndighed i deres møde med tredjeparterne. Dette

vil stille krav til infrastrukturselskaberne ved, at de vil skul-

le træffe afgørelse om tilslutningspunkt ud fra objektive,

gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Men også

at de skal følge forvaltningsloven i behandlingen af anmod-

ninger om tredjepartsadgang, samt at denne del af deres

forretningsområde også vil være underlagt reglerne om of-

fentlighed i forvaltningen. Ved udnyttelse af bemyndigelsen

på dette punkt vil det med andre ord stille krav til infra-

strukturselskaberne ved, at de på trods af deres selskabsretli-

ge natur som naturligt monopol, vil få til opgave at sikre

objektivitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination blandt

andet i forbindelse med tilslutninger af systembrugere til

det metanbaserede og brintbaserede gassystem. Det sikres

bedst ved krav om afgørelsesvirksomhed for infrastruktur-

selskaberne. Det vil sige, at processen for tilslutningerne

sidestilles med kravene for en offentlig myndighed, svaren-

de til den offentligretlige administration af en afgørelses-

kompetence. Denne konkrete bemyndigelse til at delegere

afgørelsesvirksomhed til private (infrastrukturselskaberne)

vil ikke automatisk påvirke det resterende forretningsområ-

de hos infrastrukturselskaberne.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,

energi og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag på

tredjepartsadgang. Forsyningstilsynet, der efter det foreslåe-

de vil være klagemyndighed for infrastrukturselskabernes

afgørelser, vil skulle sikre retsstillingen og retssikkerheden

for de systembrugere, som ønsker tredjepartsadgang. Der-

med vil den foreslåede bemyndigelse supplere den gældende

generelle bemyndigelse i forhold til at fastsætte regler om

Forsyningstilsynets opgaver i lovens § 41 a, stk. 1 og 2.

Til nr. 13 (§ 20, § 36 a, § 38)

§ 20, stk. 1 indeholder regler om, at transmissionssystemer,

distributionssystemer og LNG-faciliteter er underlagt den

såkaldte regulerede adgang.

Det fremgår af § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at

priser og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer

og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der

udbydes af transmissionsselskabet, transmissionssystemeje-

ren, systemoperatøren og distributions- og LNG-selskabet,

fastsættes af transmissions-, distributions-, eller LNG-sel-

skabet, jf. kapitel 7.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Det fremgår af § 36 a, stk. 1, i lov om gasforsyning,

at priser og betingelser for anvendelse af transmissionssy-

stemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fast-

sættes af transmissionsselskaber, transmissionssystemejere,

systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber efter

offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsy-

net.

§ 36 a, stk. 1 indeholder regler om, at transmissionsselska-

ber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distribu-

tions- og LNG-selskaber fastsætter deres tariffer efter of-

fentliggjorte og godkendte metoder.

Det fremgår af § 38, stk. 1, i lov om gasforsyning, at

priser og betingelser for ydelser fra transmissionsselskaber,

transmissionssystemejere, systemoperatører og LNG-selska-

ber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem

systembrugere.

§ 38, stk. 1 indeholder regler om, at transmissionsselskaber,

transmissionssystemejere, systemoperatører og LNG-selska-

ber ikke må diskriminere mellem systembrugere.

Efter det foreslåede til

§ 20, stk. 1. 1. pkt., § 36 a, stk. 1,

§ 38, stk. 1,

i lov om gasforsyning, indsættes »vilkår« efter

»priser«.

Formålet med ændringen er at sikre en mere ensartet omtale

af de kontraktuelle forhold, der indgår i aftalerne mellem

infrastrukturselskab og systembruger i forbindelse med ad-

gangen. Der er i lov om gasforsyning konstateret en uregel-

mæssighed i forhold til denne omtale, hvor det under tiden

omtales som betingelser eller vilkår.

Det foreslåede vil medføre, at der i § 20, stk. 1. 1. pkt., § 36

a, stk. 1, og § 38, stk. 1 fremadrettet vil være en eksplicite-

ring af, at en del af adgangen til systemet vedrører, en række

kontraktuelle vilkår og betingelser. Det foreslåede vil ikke

medføre materielle ændringer, da der er tale om en sprog-

lig præcisering ved, at der hidtil ved betingelser, indholds-

mæssigt har skullet forstås kontraktuelle vilkår og betingel-

ser. Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i forhold til

måden de kontraktuelle vilkår og betingelser frembringes,

godkendes og offentliggøres på. Infrastrukturselskaberne vil

således fortsat i dialog med markedet udarbejde betingelser-

ne og vilkårene, ligesom Forsyningstilsynet fortsat vil skulle

godkende de pågældende vilkår og betingelser. Endelig vil

der fortsat være krav om offentliggørelse af de godkendte

vilkår og betingelser.

Til nr. 14 (§ 20 a)

§ 20 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, indeholder processuel-

le regler om, hvordan forhandlet adgang og de tilhørende

vilkår og betingelser herfor, fastsættes, hvor der stilles krav

om, at brugerne skal høres forinden fastsættelsen.

Det fremgår af § 20 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at lager-

og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og

systemoperatører offentliggør en gang om året deres kom-

mercielle hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack

og andre hjælpefunktioner. Inden fastsættelse af vilkårene

høres lager- og transmissionsselskabernes eller transmissi-

onssystemejernes og systemoperatørernes brugere herom.

Efter det foreslåede til

§ 20 a, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om

gasforsyning, ændres sætningen »lager- og transmissionssel-

skabernes eller transmissionssystemejernes og systemopera-

tørernes brugere« til sætningen »de relevante systembruge-

re«.

Formålet med ændringen er en ordlydsmæssig forsimpling

af bestemmelsen uden materielle ændringer. Dermed er der

tale om en ordensmæssig ændring.

Det foreslåede vil medføre, at hver enkelt systembruger-

gruppe ikke eksplicit omtales i forbindelse med kravet om

høring forinden fastsættelse af vilkår og betingelser for for-

handlet adgang. Den foreslåede ændring vil ikke medføre

materielle ændringer, da der inden for det metanbaserede

gassystem fortsat alene vil være mulighed for forhandlet ad-

gang til lager og linepack, og dertil vil alene udvalgte grup-

per af systembrugerne være relevante høringsparter. Den

foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer

for det brintbaserede gassystem, da spørgsmålet om ad-

gangstype – forhandlet eller reguleret – fastsættes andetsteds

som i lovens § 20, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, samt den

bagvedliggende EU-regulering.

Til nr. 15 (§ 23)

§ 23 i lov om gasforsyning, giver hjemmel til, at der kan

fastsættes tekniske krav og standarder for tilslutning og be-

nyttelse af systemet. Bestemmelsen er i sin nuværende form

udarbejdet i forbindelse med den fulde markedsåbning af

gasmarkedet – liberalisering – i 2004 (2003-direktivet).

Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov om gasforsyning, at for at

få adgang til benyttelse af systemet skal brugerne opfylde de

krav, der er fastsat herfor, jf. stk. 3.

Det fremgår af § 23, stk. 2, i lov om gasforsyning, at for at

kunne blive tilsluttet systemet skal anlæg og installationer

opfylde fastsatte tekniske krav og standarder.

Det fremgår af § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder bestemme,

at visse tekniske krav og standarder for tilslutning til samt

krav for benyttelse af systemet skal fastsættes af transmissi-

onsselskaber.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1818

af 28. december 2023 om systemansvarlig virksomhed og

anvendelse af gassystemet. Det følger af bekendtgørelsens

§ 5, stk. 1, at transmissionsselskaberne skal efter drøftelse

med distributions-, lager- og LNG-selskaber samt andre re-

levante markedsaktører udarbejde vilkår og betingelser for

benyttelsen af gassystemet, som er nødvendige for, at trans-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

missionsselskaberne kan varetage deres opgaver, herunder

som systemansvarlig virksomhed.

Hjemlen til at fastsætte tekniske krav og standarder, som er

omfattet af krav om notifikation i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af

9. september 2015 om en informationsprocedure med hen-

syn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informations-

samfundets tjenester, fremgår udelukkende af § 23.

Hertil bemærkes dog netop, at regler for gastransport, altid

har omfattet andet og mere end tekniske krav og standar-

der, som er omfattet af krav om notifikation i overensstem-

melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsproced-

ure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester. Navnlig har regler for ga-

stransport altid omfattet også vilkår og betingelser (krav) for

benyttelse af systemet. Det vil sige elementer, som optræder

som kontraktuelle privatretlige forhold, og dermed noget ud

over tekniske krav og standarder som omfattet af krav om

notifikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om

en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter

samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

Ifølge de specielle bemærkninger til § 23, er andre end

transmissionsselskabers vilkår og betingelser reguleret andre

steder i loven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

8270-8271. Det vil sige muligheden for at fastsætte kon-

traktuelle vilkår og betingelser, som skal offentliggøres, og

som skal påses af Forsyningstilsynet, også følger af lovens §

20 og § 36 a, jf. § 40.

Det fremgår af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distribu-

tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav

om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions-

eller transmissionssystemet, leveres ved et givet gastryk og

en given brændværdi. Ifølge de specielle bemærkninger til§

35 b, er det fastlagt at distributions- eller transmissionssel-

skaber kan fastsætte nødvendige tekniske krav og standarder

for den opgraderede biogas, der ønskes injiceret, jf. Folke-

tingstidende 2011-12, tillæg A, L 182 som fremsat, side

23-25.

§ 35 b, i lov om gasforsyning, optræder dermed som en ek-

splicit særregulering af muligheden for at fastsætte tekniske

krav og standarder for opgraderingsanlæg for biogas til at

blive tilsluttet og løbende benytte systemet - noget der ellers

er mulighed for i medfør af lovens § 23, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at nyaffatte

§ 23

i lov om gasforsyning.

Efter det foreslåede

§ 23, stk. 1,

i lov om gasforsyning,

er adgang til systemet betinget af, at systembrugere overhol-

der:

1) tekniske krav og standarder, herunder leveringskvalitet og

2) vilkår og betingelser for benyttelse af systemet.

Bestemmelsen vil være en præcisering af anvendelsesområ-

det for § 23, stk. 1, set i forhold til det gældende anven-

delsesområde for § 35 b. Bestemmelsen vil videreføre og

præcisere det materielle indhold efter § 35 b, som foreslås

ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 23. Det materielle indhold

af § 35 b indeholdes allerede i dag af den gældende § 23,

stk. 2, hvorefter anlæg og installationer skal opfylde fastsat-

te tekniske krav og standarder for at kunne blive tilsluttet

systemet. Dette kan være standarder om et givent gastryk og

en given brændværdi (leveringskvalitet). For så vidt angår

vilkår og betingelser er der tale om regler for anvendelse

af transmissionssystemer og distributionssystemer. Disse be-

tingelser skal fastsættes af transmissionsselskaber og distri-

butionsselskaber på baggrund af metoder, som godkendes af

Forsyningstilsynet.

Endelig er formålet med bestemmelsen at forenkle lov om

gasforsyning ved at samle det materielle indhold af den

gældende § 23, stk. 1-2 i et stykke, særligt da dele, der

skal notificeres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en infor-

mationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt

forskrifter for informationssamfundets tjenester, ikke nød-

vendigvis begrænser sig til det gældende § 23, stk. 2, men

allerede i dag kan angå forhold omfattet af den gældende §

23, stk. 1.

Den foreslåede § 23, stk. 1, vil først og fremmest medføre

en forenkling af reglen, da det gældende stk. 2 foreslås ind-

arbejdet og videreført i stk. 1. Herudover vil det foreslåede

indarbejde ordlyden fra den gældende § 35 b, der foreslås

ophævet, med henblik på at tydeliggøre omfanget af hjem-

len til at fastsætte såvel tekniske krav og standarder som

vilkår og betingelser for anvendelse af systemet generelt –

også for opgraderingsanlæg for biogas og andre typer produ-

center.

Det foreslåede vil også medføre, at der fortsat sondres mel-

lem vilkår og betingelser over for tekniske krav og standar-

der, hvor sidstnævnte kan kræve notifikation i overensstem-

melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsproced-

ure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester. Hertil vil det foreslåede

navnlig medføre, at det vil være op til infrastrukturselska-

berne og andre myndigheder i øvrigt, selvstændigt at fore-

tage en vurdering af, hvilke dele af samlede komplekser

som betingelser for gastransport, der dels er kontraktuelle

vilkår og betingelser, og hvilke der dels er tekniske krav og

standarder, som kræver notifikation i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af

9. september 2015 om en informationsprocedure med hen-

syn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informations-

samfundets tjenester.

Efter det foreslåede § 23, stk. 2, i lov om gasforsyning,

fastsættes en bemyndigelse af klima-, energi- og forsynings-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

ministeren til at fastsætte nærmere regler om de i stk. 1

nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske krav

og standarder for tilslutning til samt krav for benyttelse af

systemet skal fastsættes af gasselskaber eller den, der vareta-

ger systemansvarlig virksomhed. Der er tale om en udvidet

ordlyd, idet bestemmelsen ændres til at omfatte gasselskaber

og ikke alene transmissionsselskaber eller transmissionssy-

stemejere og systemoperatører.

Den foreslåede bemyndigelse vil således medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om gasselskabernes kontraktuelle vilkår og betingelser i

forhold til hensyn ved udformning af dem, som skal iagt-

tages. Det foreslåede vil ikke medføre ændring af, at infra-

strukturselskabernes kontraktuelle vilkår og betingelser fort-

sat skal anmeldes til Forsyningstilsynet, jf. § 40, stk. 2, i lov

om gasforsyning. Men det foreslåede vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsæt-

te regler om, at infrastrukturselskaberne eksempelvis skal

iagttage særlige risikoforhold, som eksempelvis relateret til

eventuelle statslige udbud af arealer til energiproduktion og

eventuel tilhørende tilslutning i forbindelse med udarbejdel-

se af udbudsmaterialet. Det vil også kunne være hensyn til

risici forbundet med forsinkelser af projekter og proces for

systembrugernes manglende overholdelse af de kontraktuel-

le vilkår og betingelser.

Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om, hvilke tekniske standarder, herunder leveringskvalitet,

som skal iagttages og gælde for henholdsvis det metanbase-

rede og brintbaserede gassystem.

Den foreslåede bemyndigelse vil herudover også medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om, hvilke kontraktuelle vilkår og betingelser, tekni-

ske krav og standarder, der skal notificeres i overensstem-

melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsproced-

ure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester.

Det foreslåede vil endelig også medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren for gasselskabernes udarbejdelse af

betingelser og vilkår samt tekniske krav og standarder, vil

kunne fastsætte regler om opgavevaretagelsen mellem sel-

skaberne, herunder navnlig den juridiske person der vareta-

ger systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil dermed

på linje med blandt andet bemyndigelsen i § 2 a, stk. 2, og §

12 a, stk. 4, sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan iagttage lovens formål om at tilrettelægge landets gas-

forsyning, herunder brintforsyning, i overensstemmelse med

hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø,

forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtel-

ser vedrørende gasforsyningssikkerheden i EU.

Endelig vil det foreslåede videreføre den gældende bemyn-

digelse i § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, men med den

foreslåede forenkling af § 23.

Ministeren vil efter det foreslåede som hidtil kunne fastsætte

nærmere regler om tekniske krav og standarder og vilkår og

betingelser for benyttelse af systemet.

Ministeren vil endvidere efter det foreslåede kunne bestem-

me, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning samt

krav til benyttelse af systemet skal fastsættes af gasselska-

ber.

I bekendtgørelsen kan det bl.a. blive fastsat, hvilke kompe-

tencer Forsyningstilsynet skal have i forhold til disse regler,

da det følger af gasforsyningslovens § 40, stk. 1-2, at regler-

ne og metoderne, som anvendes til fastsættelse af reglerne,

skal anmeldes til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet vil

kunne give pålæg om ændring af reglerne.

Den foreslåede nyaffattelse af bemyndigelsesbestemmelse

vil medføre, at reglerne vil skulle udarbejdes af gasselskaber

og ikke kun af transmissionsselskaber eller transmissionssy-

stemejere og systemoperatører, som er tilfældet i dag. Gas-

selskaber er defineret i gasforsyningsloven, jf. § 6, nr. 12, og

omfatter også distributionsselskaber. Transmissionsselskaber

og distributionsselskaber vil inden for de offentliggjorte reg-

ler kunne nægte anlæg, som ikke opfylder gældende regler,

tilslutning til nettet.

Til nr. 16 (overskrift)

Overskriften til § 23 a i lov om gasforsyning hedder ”Gas-

forsyningsafbrydelser”.

Efter det foreslåede, udgår

overskriften

før § 23 a som følge

af, at § 23 a i lov om gasforsyning foreslås ophævet, jf.

lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 17 (§ 23 a)

Den gældende § 23 a i lov om gasforsyning er en bemyn-

digelsesbestemmelse, som fastsætter, at klima- energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på

håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gasforsynings-

krise inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen, herunder på følgende områder: 1) Afgrænsning og

inddeling af beskyttede kundegrupper. 2) Krav til selskabers

udarbejdelse, opbevaring og videresendelse af oplysninger

til myndigheder om beskyttede og ikke-beskyttede gaskun-

der og deres gasforbrug. 3) Udstedelse af forbud mod for-

brug af gas hos ikke-beskyttede gaskunder. 4) Etablering af

en kompensationsordning, der finder anvendelse i forbindel-

se med en solidaritetskrise.

Bestemmelsen er således afgrænset til de emneområder, som

er reguleret i gasforsyningssikkerhedsforordningen, jf. be-

stemmelsens formulering ”inden for rammerne af”.

Bestemmelsen er den eneste selvstændige paragraf om gas-

forsyningssikkerhed (gasforsyningsafbrydelser) i den gæl-

dende lov om gasforsyning, idet de få øvrige forpligtelser

vedr. gasforsyningssikkerhed er indeholdt i generiske be-

stemmelser om visse infrastrukturselskabers forskellige op-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

gaver, jf. omtalen i pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Bemyndigelsen er en del af i hjemmelsgrundlaget for den

gældende gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelse som bl.a.

indeholder kapitler om Energinets opgaver, beskyttede gas-

kunder og gasselskabers oplysningsforpligtelser.

Efter det foreslåede ophæves

§ 23 a.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 18, hvorefter bestemmelsen vil kunne indarbejdes i det

foreslåede nye kapitel 4 i lov om gasforsyning, herunder i

den foreslåede nye bemyndigelse i § 25, stk. 6. Dette vil

give større klarhed og gennemskuelighed i lovgrundlaget for

gasforsyningssikkerhed, når bemyndigelsen for ministeren

til at fastsætte nærmere regler om roller og ansvar for gas-

forsyningssikkerhed bliver en del af et samlet nyt kapitel om

gasforsyningssikkerhed.

I forlængelse af det foreslåede vil den gældende gasforsy-

ningssikkerhedsbekendtgørelse blive nyudstedt, således at §

23 a udgår fra hjemmelsgrundlaget for bekendtgørelsen. I

stedet foreslås det at indsætte den foreslåede nye § 25, stk.

6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, i bekendtgørelsens hjemmels-

grundlag til ikrafttrædelse samtidig med lovforslagets fore-

slåede ikrafttrædelse.

Til nr. 18 (§§ 24-25)

I lov om gasforsyning er der ikke et selvstændigt kapitel

eller sammenhængende bestemmelser om gasforsyningssik-

kerhed.

Der er heller ikke bestemmelser om myndighedsansvaret

eller myndighedsopgaver inden for gasforsyningssikkerhed

i den gældende lov om gasforsyning. De få bestemmelser i

lov om gasforsyning, som vedrører gasforsyningssikkerhed,

er indeholdt i mere generelle bestemmelser om enkelte in-

frastrukturselskabers opgaver.

Der henvises til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret på

området for gasforsyningssikkerhed.

Det foreslås, at der indsættes et

nyt kapitel 4 om gasforsy-

ningssikkerhed

i lov om gasforsyning.

Det foreslåede har til formål at fastsætte en sammenhængen-

de lovramme for gasforsyningssikkerhed i lov om gasforsy-

ning, hvilket er nyt.

Det foreslåede kapitel 4 vil dermed også have til formål at

fremhæve gasforsyningssikkerhed som et særskilt og vigtigt

reguleringsområde, ligesom kapitlet har til formål at frem-

hæve og styrke ministerens centrale rolle inden for gasfor-

syningssikkerhed i lov om gasforsyning, herunder at styrke

ministerens kompetence til at pålægge opgaver inden for

gasforsyningssikkerhed til en bredere kreds af aktører.

(Til § 24)

Det fremgår af § 12 i lov om gasforsyning, at et transmis-

sionsselskab, en transmissionssystemoperatør og en system-

operatør skal varetage en række opgaver. Det fremgår af §

12, stk. 1, nr. 3, at et transmissionsselskab, en transmissions-

systemejer og en systemoperatør skal varetage opgaver ved-

rørende forsyningssikkerheden i Danmark. Denne bestem-

melse erstattede den tidligere ordlyd i samme bestemmelse,

som fastsatte entydigt, at Energinet havde ansvaret for forsy-

ningssikkerheden i Danmark. Ændringen blev foretaget ved

L 1294 (2019), og det fremgår bl.a. af lovbemærkningerne

til bestemmelsen, at ændringen har til formål at gøre det

klart, at opgaver for et transmissionsselskab alene vedrører

en delmængde af det samlede antal opgaver i forbindelse

med at varetage gasforsyningssikkerheden i Danmark, jf.

Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 17 som fremsat,

side 14. Et transmissionsselskab skal således alene varetage

visse opgaver og har dermed ikke eneansvar for den samlede

gasforsyningssikkerhed.

Lov om gasforsyning fastsætter, at et distributionsselskab

skal bistå transmissionsselskaber eller transmissionssystem-

ejere eller systemoperatører med opgaver vedrørende forsy-

ningssikkerheden, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Lov om gasforsyning fastsætter, at lagerselskaber skal stille

nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionssel-

skabers eller systemoperatørers varetagelse af opgaver inden

for gasforsyningssikkerhed i henhold til § 12, stk. 1, nr. 3, i

lov om gasforsyning, jf. lovens § 15, stk.1, nr. 3.

Lov om gasforsyning indeholder ikke bestemmelser om

distributionsselskabers, lagerselskabers eller andre aktørers

selvstændige ansvar eller opgaver i relation til at sikre gas-

forsyningssikkerheden.

Der er heller ikke regler om myndigheders ansvar og rol-

ler i den gældende lov om gasforsyning. Energistyrelsen

er dog administrativt udpeget til at være den kompetente

myndighed for Danmark i medfør af gasforsyningssikker-

hedsforordningens artikel 3, stk. 2, som fastsætter, at hver

medlemsstat udpeger en kompetent myndighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Efter det foreslåede

§ 24, stk. 1, 1. pkt.,

påhviler gasforsy-

ningssikkerheden i Danmark klima-, energi- og forsynings-

ministeren, gasselskaber og relevante myndigheder.

Det foreslåede vil medføre, at der fastsættes en ramme for

myndighedsansvaret, og det vil desuden medføre, at det

kommer til at fremgå direkte i lov om gasforsyning - som

en indledende bestemmelse i det foreslåede nye kapitel om

gasforsyningssikkerhed - at ansvaret for forsyningssikkerhe-

den inden for gassektoren er bredt og kan involvere flere

forskellige aktører på gasmarkedet. Det vil sige, at ansvaret

ikke alene påhviler en kompetent myndighed eller Energinet

som udøver af systemansvarlig virksomhed.

Det foreslåede vil ikke i sig selv medføre forpligtelser el-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

ler rettigheder for de relevante aktører, men det fastlægger

et vigtigt forsyningssikkerhedsmæssigt grundprincip om an-

svaret og de relevante myndigheder og markedsaktører. Det

foreslåede vil også fungere som en rammesættende bestem-

melse for det, som i øvrigt foreslås i kapitel 4.

Efter det foreslåede

§ 24, stk. 1, 2. pkt.,

udfører disse aktører

opgaver og bidrager til gasforsyningssikkerheden inden for

deres respektive kompetence- og aktivitetsområder.

Det foreslåede har til formål at fastsætte en overordnet jurid-

isk ramme for forskellige aktørers opgaver og forpligtelser

i forhold til gasforsyningssikkerheden. Det foreslåede vil

dog ikke medføre direkte forpligtelser eller rettigheder for

aktører.

Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå di-

rekte af lov om gasforsyning, at ansvaret for gasforsynings-

sikkerheden både påhviler gasselskaber og myndigheder –

med fokus på klima-, energi- og forsyningsministeren. Mi-

nisteren skal dog varetage ansvaret i tæt samarbejde med

andre relevante myndigheder, som typisk vil være Bered-

skabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, som har ansvaret for

områder og opgaver, der ligger tæt op ad de opgaver, som

specifikt vedrører gasforsyningssikkerheden. Den reguleren-

de myndighed, Forsyningstilsynet, vil også være en relevant

myndighed, bl.a. fordi tilsynet skal godkende transmissions-

og distributionsselskabers metoder for systemadgang og ta-

riffastsættelse, herunder metoder for regulerede gasselska-

bers tariffer, i relation til gasforsyningssikkerhed.

Det foreslåede har et indhold, der er kalkeret over den indle-

dende bestemmelse i gasforsyningssikkerhedsforordningens

artikel 3, som fastsætter, at gasforsyningssikkerheden er

et fælles ansvar, som både påhviler myndigheder (navn-

lig den kompetente myndighed) og naturgasvirksomheder

samt Europa-Kommissionen. Gasselskaber i lov om gasfor-

syning svarer således til naturgasvirksomheder i gasforsy-

ningssikkerhedsforordningen og omfatter både transmissi-

ons- og distributionsselskaber, lagerselskaber og gasleveran-

dører m.fl.

Der er ikke bestemmelser i den gældende lov om gasforsy-

ning, som fastlægger ministerens ansvar og opgaver over

for gasmarkedets aktører eller måden, som ministeren kan

eller skal udøve sine beføjelser på. De beføjelser, som mini-

steren udøver i dag, er således alene knyttet til det faktum,

at Energistyrelsen administrativt er udpeget til at være den

kompetente myndighed for de opgaver, som er fastsat i gas-

forsyningssikkerhedsforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende

ret på området for gasforsyningssikkerhed.

Efter det foreslåede § 24,

stk. 2,

udpeger klima-, energi- og

forsyningsministeren den kompetente myndighed for Dan-

mark i medfør af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af

gasforsyningssikkerheden.

Det foreslåede vil medføre, at det vil komme til at fremgå

direkte af lov om gasforsyning, at ministeren udpeger den

kompetente myndighed i henhold til gasforsyningssikker-

hedsforordningen, og at ministeren derfor har kompetencen

til at udføre de opgaver, som den kompetente myndighed

skal eller kan udføre med afsæt i gasforsyningssikkerheds-

forordningen.

Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at det kan læses og

forstås direkte af lov om gasforsyning, at ministeren udpe-

ger den kompetente myndighed i Danmark for de opgaver,

som den kompetente myndighed skal eller kan udføre med

udgangspunkt i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Der

er således en tæt sammenhæng mellem gasforsyningssikker-

hedsforordningen og de opgaver, som skal udføres nationalt.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter f.eks., at en

medlemsstats kompetente myndighed skal lave forebyggen-

de handlingsplaner og nødplaner for at forebygge og hånd-

tere nødsituationer, og de enkelte aktørers opgaver skal be-

skrives. Men medlemsstaten fastsætter selv opgaverne for

relevante aktører i nationale ordninger, og det foreslåede vil

sikre, at ministeren kan pålægge en bredere kreds af aktører

at udføre opgaver i forbindelse med nationale ordninger, der

skal sikre gasforsyningssikkerheden.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har administrativt

udpeget Energistyrelsen til at være ”den kompetente myn-

dighed” over for Europa-Kommissionen i medfør af gasfor-

syningssikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2. Det er der-

for Energistyrelsen, som i praksis varetager myndighedsan-

svaret for gasforsyningssikkerhed både på nationalt plan og i

relation til det europæiske samarbejde om gasforsyningssik-

kerhed. Energistyrelsen udfører sine opgaver i sektorlovene

via delegation fra ministeren, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser (delegationsbekendtgørelsen).

Udpegelsen af Energistyrelsen til denne rolle forventes for-

melt at ske ved bekendtgørelse. Når Energistyrelsens rolle

bliver fastsat ved bekendtgørelse vil det betyde, at Energi-

styrelsens ansvar ikke blot fremstår som en administrativ

beslutning, men at rollen er forankret i en formel og binden-

de retsakt. Dette vil også give sikkerhed hos gassektoren og

borgere for, at Energistyrelsen har kompetence og legitimitet

til at udføre de myndighedsopgaver, som fremgår eller føl-

ger af gasforsyningssikkerhedsforordningen.

I den gældende lov om gasforsyning er der ikke bestem-

melser om ministeransvar eller ansvar i øvrigt i forhold til

gasforsyningssikkerhed.

Der er en række bemyndigelser for ministeren til at fastsætte

nærmere regler om forhold vedr. f.eks. systemoperatørers

opgaver i forhold til gasforsyningssikkerhed og et distributi-

onsselskabs eller lagerselskabs pligt til at bistå systemopera-

tører i forhold til de opgaver, som systemoperatørers måtte

varetage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindeli-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

ge bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende

ret på området for gasforsyningssikkerhed.

Efter det foreslåede § 24,

stk. 3,

har klima-, energi- og

forsyningsministeren det overordnede ansvar for at vurdere

gasforsyningssikkerheden og fastsætte og koordinere foran-

staltninger og samarbejde med danske myndigheder, gassel-

skaber og gaskunder for at sikre gasforsyningssikkerheden i

Danmark.

Det foreslåede vil ikke medføre konkrete og selvstændige

handlepligter for ministeren, men det vil medføre, at det vil

komme til at fremgå klart af lov om gasforsyning, at mini-

steren har det samlede ansvar for at vurdere gasforsynings-

sikkerheden i lyset af f.eks. risikovurderinger og scenarier

for forsyningssituationen, og for at fastlægge og koordinere

det faglige arbejde, der skal sikre gasforsyningssikkerheden

i Danmark. Bestemmelsen vil således have et mere nationalt

sigte og fastlægge, at ministeren har myndighedsansvaret

også for den nationale planlægning og de nationale foran-

staltninger og ordninger, som ministeren vurderer, at der

skal til for at sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark.

Da Energistyrelsen udøver ministerens beføjelser efter lov

om gasforsyning, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, i delegationsbekendt-

gørelsen, fastsættes herved, at Energistyrelsen har det fagli-

ge ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden i lyset af

f.eks. nationale risikovurderinger, scenarier og fremskrivnin-

ger for forsyningssituationen.

Energistyrelsen vil skulle iværksætte de foranstaltninger,

som Energistyrelsen vurderer kan bidrage systemmæssigt

og samfundsøkonomisk effektivt til at sikre det niveau for

gasforsyningssikkerhed, som Energistyrelsen til enhver tid

vurderer er nødvendigt. Det vil kunne være tiltag, som

Energistyrelsen selv udfører, eller det kan være tiltag, som

kræver en indsats fra udvalgte gasselskaber, og som Energi-

styrelsen typisk koordinerer og fastlægger rammerne for.

Både fastlæggelse af de overordnede rammer for gasfor-

syningssikkerheden og koordinering af foranstaltninger og

valg af konkrete tiltag vil kræve et solidt samarbejde mel-

lem Energistyrelsen og markedets aktører, og den foreslåede

bestemmelse har derfor også til formål at gøre det klart,

at Energistyrelsen vil skulle samarbejde bredt med gassel-

skaberne. Det vil naturligvis være i forhold til Energinet

som udøver af systemansvarlig virksomhed, som Energisty-

relsen allerede i dag samarbejder tæt med, men det vil også

omfatte de øvrige forsyningskritiske gasinfrastrukturselska-

ber. Det gælder ikke mindst det danske distributionsselskab

(Evida), hvis operationelle opgaver i forbindelse med balan-

cering af distributionssystemet og planlægning vil spille en

stadig vigtigere rolle for gasforsyningssikkerheden i takt

med, at det danske gasforbrug overgår til at blive dækket

med gas fra biogasanlæg (opgraderingsanlæg), som produ-

cerer og leverer opgraderet biogas til distributionssystemet –

dvs. uden behov for at dække de danske gaskunders forbrug

med importeret gas eller gas fra de danske nordsøfelter, som

først skal transporteres gennem transmissionssystemet ved

højt tryk.

Der vil også være en samarbejdspligt i forhold til relevante

gaskunder, som typisk vil være de største danske gasforbru-

gende virksomheder, der ikke kan få status som beskyttede

gaskunder efter gasforsyningssikkerhedsforordningen. Det

er f.eks. afgørende, at der er en meget tæt dialog mellem

relevante myndigheder og de ikke-beskyttede gaskunder,

som løbende skal vurderes og kategoriseres i forhold til,

hvor kritisk deres produktion (og dermed deres gasforbrug)

er for samfundet. I den proces er der behov for at kunne

give informationer til og få informationer m.v. fra disse

gaskunder om deres produktion og produktionsapparat for

bl.a. at kunne vurdere deres muligheder for at kunne gå over

til alternative brændsler i produktionen eller konsekvenserne

for virksomhederne, hvis de får afbrudt deres gasforsyning.

En stor del af det praktiske arbejde med gasforsyningssik-

kerhed vil være knyttet til planlægning og arbejde med

forebyggende handlingsplaner og nødplaner m.v., som er

opgaver, der er obligatoriske henhold til gasforsyningssik-

kerhedsforordningen, og hvor Energistyrelsen har både det

overordnede ansvar og ansvaret for at fastlægge de nødven-

dige foranstaltninger for forskellige aktører. Gasforsynings-

sikkerhedsforordningen har fokus på gasforsyningssikkerhe-

den i Unionen, men de enkelte medlemslande har et stort

nationalt råderum til at vælge nationale strategier og model-

ler samt tildele forskellige aktører forskellige roller nationalt

for at leve op til gasforsyningssikkerhedsforordningens mål

og standarder.

(Til § 25)

I lov om gasforsyning er der enkelte bestemmelser om bl.a.

transmissionsselskabers og systemoperatørers forpligtelser

til at varetage opgaver i forhold til gasforsyningssikkerhed

og distributionsselskabers samt lagerselskabers forpligtelser

til at bistå transmissionsselskaber og systemoperatører i for-

hold til opgaver inden for gasforsyningssikkerhed, jf. pkt.

2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er ikke bestemmelser om andre aktører, og dermed ik-

ke om de gasselskaber, som konkret forsyner gasforbrugere

med gas.

Gasselskaber, som forsyner forbrugere med gas, benævnes

gasleverandører. Gasleverandører er som udgangspunkt ikke

reguleret eller kontrolleret i forhold til, hvordan de dispone-

rer på energimarkederne, og der er ikke bestemmelser i den

gældende lov om gasforsyning, som giver mulighed for at

pålægge gasleverandører pligter eller opgaver i forhold til

gasforsyningssikkerhed.

Der er dog en bemyndigelse i § 23 a i lov om gasforsyning,

som giver ministeren ret til at fastsætte regler med henblik

på at håndtere gasforsyningsafbrydelser i en gasforsynings-

krise inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen. Bestemmelsen er knyttet til og afgrænset af gasfor-

syningssikkerhedsforordningens ramme, og gasforsynings-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

sikkerhedsforordningen har ikke materielle bestemmelser,

som fastsætter konkrete forpligtelser for forskellige typer

gasselskaber, herunder gasleverandører. Der er et generelt

krav om, at de forskellige aktørers evt. forpligtelser skal

være beskrevet i de nationale forebyggende handlingsplaner

og nødplaner. De nationale forebyggende handlingsplaner

og nødplaner er administrative og beskrivende planer, der

ikke er knyttet sanktionsmuligheder til. Gasforsyningssik-

kerhedsforordningen har heller ikke sanktionsbestemmelser

eller krav til, hvordan sanktioner i national ret skal gennem-

føres

Efter det foreslåede

§ 25, stk. 1,

kan klima-, energi- og

forsyningsministeren pålægge gasselskaber, som forsyner

danske gasforbrugere med gas, specifikke opgaver til sikring

af gasforsyningssikkerheden i Danmark.

Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil få hjemmel til

at kunne pålægge gasselskaber, som forsyner forbrugere på

det danske marked med gas, konkrete opgaver for at bidrage

til at sikre gasforsyningssikkerheden. Der vil således med

det foreslåede alene kunne være tale om opgaver, som ve-

drører gasforsyningssikkerhed. Forsyning er i § 2, nr. 9, i lov

om gasforsyning defineret som salg, herunder videresalg, af

gas, herunder af flydende gas (LNG), til kunder. Det er gas-

leverandørerne, som indgår gaskontrakter med gaskunderne,

og som skal forsyne alle danske gaskunder med gas – også

i krisesituationer – og det er derfor nødvendigt i særlige si-

tuationer at kunne pålægge gasleverandører særlige opgaver,

hvis der opstår et behov herfor.

Det vil for det første kunne være nødvendigt at pålægge

gasleverandører særlige eller skærpede informationsforplig-

telser, hvilket vil være særligt relevant for at kunne vurdere

gasforsyningssikkerheden i en krisesituation. Dette kan om-

fatte informationer til ministeren om gaskontrakter og rådig-

hed over kommerciel gas i danske eller europæiske gaslagre

samt forventet afsætning til danske forbrugere. Det vil også

kunne omfatte en pligt for gasleverandører til at informere

ministeren om, hvilken andel af deres samlede portefølje,

som er bundet op på lange kontrakter og lager, samt hvilken

andel, der skal sikres i spotmarkedet. Dette er nødvendigt,

fordi ministeren vil have behov for bl.a. at have overblik

over, hvor meget gas, de enkelte gasleverandører har eller

kan forventes at råde over, og hvilken risiko, der kan være

forbundet med forsyningskilderne og de forskellige gaskon-

trakter.

For det andet vil ministeren i en situation, hvor de under-

jordiske gaslagre ikke bliver fyldt, som de burde i forhold

til markedssituationen, kunne pålægge gasleverandører at

bruge lager på en bestemt måde. Det kan f.eks. bestå i, at

gasleverandører skal have en minimumsmængde af gas på

lager i forhold til den gasmængde, de leverer til beskyttede

gaskunder. Sådanne modeller for markedsaktørers lagerfyld-

ning er set anvendt i visse medlemsstater. Dette kunne være

nødvendigt, fordi de to underjordiske gaslagrene er helt af-

gørende for gasforsyningssikkerheden i en nødsituation, og

det er nødvendigt med en høj grad af sikkerhed for, at de

gasselskaber, som har ansvaret for at forsyne slutkunderne

med gas, kan sikre leveringen.

De opgaver, som gasleverandører evt. vil blive pålagt

med hjemmel i det foreslåede, vil forventeligt blive udmøn-

tet nærmere ved bekendtgørelse (gasforsyningssikkerheds-

bekendtgørelsen), jf. den foreslåede bemyndigelse i § 25,

stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at det bliver muligt

at sanktionere gasleverandørers manglende efterlevelse af

pålæg, idet lov om gasforsyning fastsætter, at den, der und-

lader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder

påbud om at berigtige et ulovlig forhold, straffes med bøde,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

jf. § 49, stk. 1, nr. 6, i lov om gasforsyning. Hvis gasleveran-

dørers opgaver og pligter alene er beskrevet i forebyggende

handlingsplaner eller nødplaner m.v., som er administrative

planer, så vil det ikke være muligt at sanktionere gasleveran-

dører, som ikke udfører de opgaver, som de efter planen skal

udføre.

Det foreslåede har ikke til formål at ændre ved, at gasfor-

syningssikkerheden til enhver tid vil skulle sikres på den

mindst indgribende og mest omkostningseffektive måde, og

gasleverandører vil som udgangspunkt fortsat skulle have

ret til at disponere og konkurrere frit i det indre energimar-

ked. Men de selskaber, der fysisk står for at levere gassen

ind i de danske hjem og virksomheder, vil dog skulle kunne

pålægges særlige pligter til at give oplysninger eller rede-

gøre for deres porteføljehåndtering m.v., hvis det vurderes

at være nødvendigt – enten som en forebyggende foranstalt-

ning eller i en konkret krisesituation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. og pkt. 2.4.3. i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

I lov om gasforsyning er der enkelte bestemmelser om bl.a.

et transmissionsselskabs, en transmissionssystemejers og en

systemoperatørers forpligtelser til at varetage opgaver i for-

hold til gasforsyningssikkerhed samt distributionsselskabers

og lagerselskabers forpligtelser til at bistå transmissionssel-

skaber, transmissionssystemejere og systemoperatører i for-

hold til opgaver inden for gasforsyningssikkerhed, jf. pkt.

2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der er ikke

bestemmelser om ansvar, og der er således heller ikke be-

stemmelser om forholdet mellem de ansvarlige myndigheder

og markedets aktører, herunder særligt de infrastruktursel-

skaber, som er afgørende for gasforsyningssikkerheden.

Lov om gasforsyning §§ 49 og 50 giver mulighed for at

sanktionere overtrædelser af påbud og forbud udstedt i med-

før af loven eller regler udstedt i medfør af loven, se hertil

lovforslagets pkt. 2.4.1.

For så vidt angår pligten for ikke-beskyttede gaskunder til

efter anmodning at reducere eller stoppe deres gasforbrug

i en nødsituation (emergency), så er denne pligt strafsanktio-

neret i gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsen.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Bekendtgørelsen fastsætter, at ikke-beskyttede gaskunder ef-

ter anmodning skal reducere eller stoppe deres gasforbrug

i kriseniveauet Emergency, jf. § 3, stk. 5. Det fremgår af

bekendtgørelsens § 9, stk. 1, at medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

overtræder bl.a. § 3, stk. 5. Der er ikke hjemmel i § 23 a i

den gældende lov om gasforsyning til at fastsætte regler om

fysisk afbrud af gasforsyningen til gaskunder, som uberetti-

get forbruger gas i en nødsituation.

Efter det foreslåede 25,

stk. 2,

kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren påbyde forsyningskritiske gasinfrastruktur-

selskaber specifikke forebyggende eller afhjælpende foran-

staltninger til sikring af gasforsyningssikkerheden, herunder

nødvendige foranstaltninger for i en nødsituation at sikre

gasforsyningen til beskyttede gaskunder eller foretage fysisk

afbrud af gasforsyningen til gaskunder, som uberettiget for-

bruger gas.

Der vil således alene kunne pålægges de forsyningskritiske

gasinfrastrukturselskaber opgaver, som er relateret til gasin-

frastrukturselskabernes sikring af gasforsyningssikkerheden.

Det foreslåede har til formål at give ministeren mulighed

for at pålægge de infrastrukturselskaber, som er afgørende

for gasforsyningssikkerheden i Danmark, foranstaltninger

for at sikre gasforsyningssikkerheden. Der kan både være

tale om forebyggende foranstaltninger eller foranstaltninger,

som bliver pålagt i en erklæret krisesituation. Ministerens

adgang til at udstede påbud om forebyggende eller afhjæl-

pende foranstaltninger vil være begrænset til at omfatte de

infrastrukturselskaber, som ejer eller varetager driften af

gasinfrastruktur, der har afgørende betydning for gasforsy-

ningssikkerheden og driften af gassystemet.

De omfattede gasinfrastrukturselskaber er systemoperatører

(transmissionsselskaber), distributionsselskaber og lagersel-

skaber.

Systemoperatøren har ansvaret for det overordnede trans-

missionssystem og det samlede gassystem i forhold til gas-

forsyningssikkerhed, herunder ansvaret for at balancere det

samlede gassystem i en nødsituation og ansvaret for at trans-

portere gas til/fra nabolande, som kan være særligt udfor-

drende f.eks. ved anmodninger om solidaritet i medfør af

gasforsyningssikkerhedsforordningen.

Distributionsselskabet har ansvaret for at modtage og styre

den gas, som kommer fra transmissionssystemet og vedva-

rende gas (biogas) fra opgraderingsanlæg, ligesom det i

næsten alle tilfælde er distributionsselskabet, som står for

den fysisk levering og måling af gas til forbrugerne.

Lagerselskabet driver de to underjordiske gaslagre, som er

helt afgørende for gasforsyningssikkerheden, særligt i nød-

situationer, hvor der evt. ikke er adgang til gas fra andre

kilder.

Det foreslåede skal bl.a. forstås på baggrund af og sup-

plere den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 3, i

lov om gasforsyning, som fastsætter, at et transmissionssel-

skab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal

”varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Dan-

mark”. Distributionsselskaber og lagerselskaber skal alene

yde bistand i forhold til de opgaver, som Energinet udfører

som systemoperatør, jf. pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget.

Det foreslåede vil gøre det klart, at forsyningskritiske gasin-

frastrukturselskaber ikke blot varetager opgaver på eget ini-

tiativ eller på grundlag af aftaler, men at de forsyningskriti-

ske gasinfrastrukturselskaber som udgangspunkt skal handle

på baggrund af påbud, som er baseret på de faglige vurderin-

ger og strategiske beslutninger, som ministeren træffer.

Der kan også være tilfælde, hvor et forsyningskritisk gasin-

frastrukturselskab selv vil kunne have interesse i at modtage

et påbud om at udføre en særlig handling. Det kunne for ek-

sempel være ved en særlig ressourcekrævende eller omkost-

ningstung foranstaltning, hvor et påbud kan give selskabet

en større regulatorisk sikkerhed for opgavens nødvendighed

og udførelse i forhold til selskabets ejer eller ledelse eller i

forhold til den nationale regulerende myndighed. Den regu-

lerende myndighed skal godkende metoder for tariffastsæt-

telse og betingelser for adgang hos bl.a. transmissionssel-

skaber, systemoperatører og distributionsselskaber, jf. § 36

a, stk. 1, i lov om gasforsyning.

De opgaver, som ministeren vil kunne pålægge systemope-

ratøren (Energinet), vil for det første kunne bestå i, at

Energinet pålægges at købe de nødforsyningsydelser, som

er nødvendige for at sikre gasforsyningen til de beskyttede

danske gaskunder i en nødsituation, hvis der sker et nedbrud

i gassystemet eller hvis markedet ikke længere kan levere

tilstrækkelig gas til at dække gasforbruget hos de gaskunder,

som skal beskyttes. Nødforsyningsydelser består i dag af

en vis mængde lagerkapacitet, som Energinet køber hos det

danske lagerselskab, hvor der er fyldt en mængde nødgas i,

samt Energinets køb af fyldningskrav i markedet, jf. omtalen

i lovforslagets pkt. 2.4.1.

Energinet vil skulle regne på og foretage sine indkøb med

udgangspunkt i, hvad der er samfundsøkonomisk mest hen-

sigtsmæssigt.

Ministeren vil for det andet kunne pålægge Energinet at

foretage sine samfundsøkonomiske beregninger og faktiske

indkøb på baggrund af ministerens overordnede vurdering af

forsyningssituationen og scenarier for gasforsyningssikker-

heden. Disse scenarier vil i høj grad afhænge af fælleseuro-

pæiske scenarier og strategier, som Europa-Kommissionen

og EU�½s medlemslande (ved deres kompetente myndighe-

der) udvikler sammen i regi af Europa-Kommissionens sam-

arbejdsorgan for gasforsyningssikkerhed (Gas Coordination

Group).

Det foreslåede har ikke til formål at ændre ved, at Energinet

i rollen som systemoperatør fortsat vil være den primære

aktør i forhold til at varetage gasforsyningssikkerheden i

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Danmark, jf. lovforslagets pkt. 2.4.3., men det foreslåede vil

supplere og præcisere den eksisterende bestemmelse om, at

systemoperatører varetager opgaver inden for gasforsynings-

sikkerhed. Det foreslåede vil ikke ændre ved, at Energinet

fortsat kan indregne sine omkostninger til indkøb af nødfor-

syningsydelser i den nødtarif, som alle danske gasforbrugere

betaler for at få dækket omkostningerne til gasforsynings-

sikkerhed i Danmark.

Ministeren vil med det foreslåede også kunne pålægge

distributionsselskaber at foretage forebyggende eller afhjæl-

pende foranstaltninger i relation til gasforsyningssikkerhed.

Ministeren vil for det første kunne pålægge distributionssel-

skabet opgaver vedrørende systemdrift eller systemoptime-

ring inden for distributionssystemet. Det vil kunne være

nødvendigt for ministeren at pålægge distributionsselskaber

at distribuere gas på en særlig måde for at tilgodese gasfor-

syningssikkerheden eller at pålægge dem at have særlige

procedurer eller systemer på plads for at styre flowet i distri-

butionssystemet optimalt i krisesituationer. Dette skyldes ik-

ke mindst, at andelen af vedvarende gas (opgraderet biogas)

er stærkt stigende og forventes at dække hele det danske

gasforbrug om få år. Næsten al opgraderet biogas kommer

ind i det danske gassystem via distributionssystemet – og

bliver forbrugt af forbrugere, som er koblet på distributions-

systemet - i modsætning til den fossile gas, som kommer

ind i det danske gassystem under højt tryk via transmissi-

onssystemet fra Nordsøen og fra Tyskland. Det betyder, at

mange af de foranstaltninger og praktiske handlinger, som

skal sikre gasforsyningssikkerheden, i fremtiden vil skulle

ske på distributionsniveau, hvorfor det vil være muligt for

ministeren at kunne pålægge et distributionsselskab opgaver

eller foranstaltninger, der kan sikre en optimal levering af

gas til gaskunderne.

Ministeren vil for det andet kunne pålægge distributionssel-

skabet specifikke opgaver i forhold til håndtering af data. Da

det er distributionsselskabet, som leverer gassen til gaskun-

derne, er det også distributionsselskabet, som har alle stam-

data og forbrugsdata for gaskunderne. Disse data er kritiske

i en krisesituation, og ministeren skal derfor kunne pålægge

distributionsselskabet f.eks. at håndtere, udvikle eller udle-

vere disse afgørende data på en måde, som understøtter mi-

nisterens muligheder for at have overblik over forsyningen

og dermed sikre gasforsyningssikkerheden – og i særdeles-

hed i en krisesituation.

Ministeren vil for det tredje kunne pålægge et distributions-

selskab at foretage et fysisk afbrud af gasforsyningen til

gaskunder, som aftager gas uberettiget fra gassystemet i en

nødsituation hvor gasforbruget hos de beskyttede (eller soli-

daritetsbeskyttede) gaskunder skal sikres.

Hvis en gaskunde ikke reducerer eller ophører med at aftage

(forbruge) gas fra gassystemet efter at have fået et påbud

herom, er der tale om uberettiget forbrug af gas og et straf-

bart forhold, jf. nærmere herom nedenfor.

Det vil være naturligt, at de personer, som skal afbryde gas-

forsyningen, kan vise behørig legitimation for, at de repræ-

senterer det forsyningskritiske gasinfrastrukturselskab, som

ejer og driver den infrastruktur, der forsyner aftagestedet

med gas.

For det fjerde vil ministeren kunne pålægge et forsynings-

kritisk gasinfrastrukturselskab, at selskabet, når den nødsitu-

ation, som berettiger fysisk afbrud iht. stk. 3, er erklæret for

ophørt, straks skal genetablere gasforsyningen til de afbrud-

te gaskunder.

Næsten alle danske gasforbrugere er koblet på distributions-

systemet, så i praksis vil det være distributionsselskabet

(dog transmissionsselskabet eller systemoperatøren, såfremt,

der måtte være koblet gaskunder direkte på transmissionssy-

stemet), som vil skulle gennemføre det fysiske afbrud af

gasforsyningen.

Som udgangspunkt er det kun ikke-beskyttede danske gas-

kunder, som vil kunne blive fysisk afbrudt i en situation,

hvor der er erklæret nødsituation for Danmark.

Det bemærkes dog, at i den helt særlige situation, hvor en

nabomedlemsstat også har erklæret nødsituation, og selv

har afbrudt både sine ikke-beskyttede og ikke-solidaritetsbe-

skyttede) gaskunder, men trods det ikke kan dække gasbeho-

vet hos sine solidaritetsbeskyttede gaskunder, kan nabomed-

lemsstaten anmode Danmark om solidaritet. Danmark skal

så afsøge alle muligheder for at tilvejebringe den nødven-

dige gas (solidaritetsgas) via markedsbaserede tiltag. Om

nødvendigt skal det dog være muligt at kunne afbryde gas-

forsyningen til flere gaskunder (virksomheder) end de ikke-

beskyttede gaskunder for at levere solidaritetsgas. Solidari-

tetsforanstaltninger skal dog kun iværksættes som en sidste

udvej.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1. om gasforsynings-

sikkerhedsforordningens artikel 10 og 13, som fastsætter

rammen for en medlemsstats pligt til at forhindre, at gaskun-

der uberettiget forbruger gas i en gaskrise, hvor Danmark

formelt har erklæret en nødsituation, og hvor gasforbruget

til de beskyttede (eller solidaritetsbeskyttede) gaskunder

skal sikres.

Det bemærkes, at gassystemet er under en kraftig forandring

i disse år. Distributionsselskabet vil bl.a. skulle transportere

brint i det bestående gassystem eller i et nyt brintsystem, og

det er en politisk målsætning, at gas skal delvis udfases som

brændsel for opvarmning af private hjem, dvs. dele af distri-

butionssystemet vil blive lukket ned eller konfigureret på en

anden måde. Det er derfor ikke muligt at angive alle de op-

gaver, det vil kunne komme på tale at pålægge et distributi-

onsselskab fremadrettet, men det er vigtigt, at ministeren har

muligheden for at pålægge selskabet konkrete og distributi-

onsrelaterede opgaver, som ministeren til enhver tid vurde-

rer er nødvendige for at sikre, at gasforsyningssikkerheden

ikke bliver kompromitteret under og efter den igangværende

transformation af distributionssystemet. De opgaver, som et

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

distributionsselskab vil kunne blive pålagt med hjemmel i

det foreslåede, vil forventeligt blive nærmere reguleret ved

bekendtgørelse, jf. den foreslåede bemyndigelse i § 25, stk.

6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Distributionsselskaber vil skulle kunne få deres omkostnin-

ger til pålagte opgaver inden for gasforsyningssikkerhed

dækket på samme måde som transmissionsselskaber og sy-

stemoperatører, jf. ovenfor. Det foreslåede skal derfor for-

stås i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 9,

stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovforslagets § 1,

nr. 5, som vil sikre, at et distributionsselskab også kan få

dækket sine omkostninger til pålagte opgaver inden for gas-

forsyningssikkerhed via selskabets tariffer.

De danske underjordiske gaslagre (og dermed lagerselska-

ber) er også ekstremt vigtige for både den løbende gasforsy-

ningssikkerhed, men især i en krisesituation, hvor der f.eks.

sker nedbrud i anden infrastruktur eller hvor der ikke er nok

gas at købe i markedet. I den situation kan der trækkes gas

ud fra gaslagrene, som kan opretholde gasforsyningssikker-

heden i en vis periode.

De underjordiske gaslagre er derfor forsyningskritisk gasin-

frastruktur, men lagerselskaber har i dag kun pligt til at stille

nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionssel-

skabers eller systemoperatørers opgaver inden for gasforsy-

ningssikkerhed, jf. lovforslagets pkt. 2.4.1. Det foreslåede

har ikke til formål at ændre på de generelle regler for ad-

gang til lager, men det foreslåede vil bemyndige ministeren

til at kunne pålægge lagerselskaber selvstændige opgaver i

forhold til gasforsyningssikkerhed i deres egenskab af forsy-

ningskritisk gasinfrastrukturselskab.

Ministeren vil kunne pålægge et lagerselskab (lagersystem-

operatør), at iværksætte en skærpet overvågning og rappor-

tering til ministeren vedrørende lagerkundernes brug af la-

ger og deres reserverede lagerkapacitet i en krisesituation.

Ministeren vil også kunne pålægge et lagerselskab en pligt

til at stille lagerkapacitet til rådighed for en ordning, hvor

det pålægges gasleverandører at have en vis mængde gas på

lager, jf. ovenfor.

I det omfang et lagerselskab efter det foreslåede vil blive

pålagt selvstændige opgaver af større økonomisk betydning,

vil det som udgangspunkt skulle ske mod betaling til lager-

selskabet for den lagerkapacitet, det skal stille til rådighed,

idet der er forhandlet adgang til lager i Danmark, jf. § 20 a

i lov om gasforsyning. Forhandlet adgang betyder bl.a., at

der er ikke regulerede priser (tariffer) for adgang til lager,

og lagerselskaber kan derfor ikke opkræve omkostninger til

evt. pålagte opgaver inden for gasforsyningssikkerhed via en

godkendt tarifmetode, som det er tilfældet hos Energinet.

Det forudsættes i alle tilfælde, at de opgaver, som de kritiske

gasinfrastrukturselskaber vil kunne blive pålagt, er opgaver,

som selskaberne har de naturlige forudsætninger og kompe-

tencer til at varetage. Det foreslåede skal derfor også forstås

på baggrund af den foreslåede § 24, stk. 1, jf. lovforslagets §

1, nr. 18, om ansvaret for gasforsyningssikkerheden.

Der henvises i øvrigt til omtalen af påbud til gasselskaber i

lovforslagets pkt. 2.4.3.

Ud over ministerens adgang til at påbyde forsyningskriti-

ske gasinfrastrukturselskaber specifikke forebyggende eller

afhjælpende foranstaltninger til sikring af gasforsyningssik-

kerheden, jf. den foreslåede § 25, stk. 2, kan ministeren

til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber delegere ope-

rationelle og koordinerende opgaver til sikring af gasforsy-

ningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasforsynings-

sikkerhedsforordningen.

Efter det foreslåede § 25,

stk. 3,

kan der foretages fysisk

afbrud af gasforsyningen til en gaskunde, der uberettiget

forbruger gas i en nødsituation. Politiet kan, hvis det skøn-

nes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse få adgang til

aftagestedet med henblik på at foretage det fysiske afbrud.

Det vil være et krav for at foretage fysisk afbrud af gasfor-

syningen til en gaskunde, at den pågældende uberettiget for-

bruger gas. Gasforbrug vil være uberettiget, hvis gaskunden

har modtaget påbud om at reducere eller stoppe sit gasfor-

brug med et givet varsel, men i strid med påbuddet er fortsat

med at forbruge gas. Ministeren vil kunne udstede påbud

om reduktion eller ophør af forbrug af gas i henhold til

gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens § 3, stk. 5, jf. den

foreslåede § 25, stk. 6, i lov om gasforsyning, jf. omtalen af

bekendtgørelsen i lovforslagets pkt. 2.4.1. og nedenfor om

den foreslåede § 25, stk. 6.

Det bemærkes, at der aktuelt ikke er hjemmel i gasforsy-

ningssikkerhedsbekendtgørelsens § 3, stk. 5, til at udstede

påbud, idet bestemmelsen alene angiver, at ikke-beskyttede

gaskunder efter anmodning skal reducere eller stoppe deres

gasforbrug i kriseniveauet Emergency. Det forudsættes der-

for, at ordlyden af gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens

§ 3, stk. 5, ændres, således at gaskunder, der uberettiget

forbruger gas, kan påbydes at reducere eller stoppe deres

gasforbrug i en nødsituation.

Det fremgår af gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens §

9, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bl.a. §

3, stk. 5, i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens § 9, stk. 2,

fastsætter, at der kan pålægges gasselskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel

5. Bekendtgørelsens § 9 har hjemmel i gasforsyningslovens

§ 50, der er beskrevet i lovforslagets pkt. 2.4.1. Manglende

efterlevelse af påbud om reduktion eller ophør af gasforbrug

i en nødsituation vil således udgøre et strafbart forhold.

Det fysiske afbrud af gasforsyningen gennemføres som ud-

gangspunkt af forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber

efter påbud fra ministeren, jf. den foreslåede § 25, stk. 2, i

lov om gasforsyning.

Der lægges dog op til, at politiet – hvis det skønnes nødven-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

digt – til enhver tid uden retskendelse kan få adgang til

aftagestedet med henblik på at foretage det fysiske afbrud,

jf. § 25, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen forudsættes navnlig

relevant i den situation, hvor en gaskunde, der uberettiget

forbruger gas i en nødsituation, ikke ønsker at give et forsy-

ningskritisk gasinfrastrukturselskab, der har fået påbud om

at foretage fysisk afbrud af gasforsyningen til gaskunden,

adgang til aftagestedet på gaskundens private ejendom.

Der vil som udgangspunkt være tale om et tvangsindgreb

uden for strafferetsplejen, hvorfor retssikkerhedslovens reg-

ler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsind-

greb og om forholdet til strafferetsplejen vil skulle iagtta-

ges. Det bemærkes i den forbindelse, at tvangsindgrebet som

udgangspunkt gennemføres med henblik på at bringe det

strafbare forhold til ophør og ikke med henblik på at tilveje-

bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken

omfatter, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2.

I de tilfælde, hvor der undtagelsesvist vil være tale om, at

tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebrin-

ge oplysninger om det eller de forhold, som mistanken om-

fatter, vil tvangsindgrebet skulle gennemføres efter reglerne

i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens

§ 9, stk. 1, herunder reglerne om ransagning i retsplejelo-

vens kapitel 73.

I praksis vil det være nødvendigt, at det forsyningskritiske

gasinfrastrukturselskab bistår politiet med den tekniske gen-

nemførelse af afbruddet af gasforsyningen. Gasinfrastruktur-

selskabets bistand skal desuden ses i lyset af, at ministeren

med den foreslåede § 25, stk. 2, i lov om gasforsyning

vil kunne påbyde dem specifikke forebyggende eller afhjæl-

pende foranstaltninger til sikring af gasforsyningssikkerhe-

den, samt at infrastrukturkritiske gasinfrastrukturselskaber

har den tekniske viden om, hvordan fysisk afbrydelse af

gasforsyning til aftagesteder foretages.

Et aftagested kan ifølge den gældende gasforsyningssikker-

hedsbekendtgørelse omfatte et eller flere målersteder på

samme adresse eller på forskellige adresser med en indbyr-

des afstand på højst 500 meter, som er ejet af en virksomhed

eller koncernvirksomhed.

Fysisk afbrud af en gasforbrugende virksomheds adgang til

gasforsyning kan være indgribende i forhold til den berørte

virksomhed. Når den nødsituation, som berettiger fysisk af-

brud, er erklæret for ophørt, vil det forsyningskritiske gasin-

frastrukturselskab derfor straks skulle genetablere forsynin-

gen til de afbrudte gaskunder, jf. nærmere ovenfor om det

foreslåede § 25, stk. 2, i lov om gasforsyning.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter, at med-

lemsstaterne kan give den kompetente myndighed mulighed

for at uddelegere specifikke opgaver, der er fastsat i denne

forordning, til andre organer, jf. artikel 3, stk. 2. Delegerede

opgaver efter varetages under den kompetente myndigheds

tilsyn og specificeres i den forebyggende handlingsplan og i

nødplanen, jf. forordningens artikel 3, stk. 2.

Det fremgår endvidere af gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gen, at foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssik-

kerheden, der er beskrevet i en forebyggende handlingsplan

og en nødplan, skal være klart definerede, gennemsigtige,

forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare, og

de må ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller den

effektive funktion af det indre gasmarked, og de og må ikke

bringe gasforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller

i Unionen i fare, jf. artikel 8, stk. 1.

Efter det foreslåede § 25,

stk. 4,

kan klima-, energi- og for-

syningsministeren delegere operationelle og koordinerende

opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden, herunder

opgaver fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordningen, til

forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber.

Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå af

lov om gasforsyning, at ministeren kan delegere ansvaret

for visse opgaver til forsyningskritiske gasinfrastruktursel-

skaber.

Det foreslåede har til formål at skabe grundlag for, at mini-

steren vil kunne delegere forskellige opgaver på vegne af

ministeren til disse selskaber og derved udnytte hos de for-

syningskritiske infrastrukturselskabers omfattende viden om

gasmarkedet og deres kompetencer i forhold til at håndtere

infrastruktur. Ministeren har ikke altid de nødvendige kom-

petencer og viden til at kunne løse alle relevante opgaver for

at sikre gasforsyningssikkerheden.

Det forventes, at Energistyrelsen i praksis vil være den de-

legerende myndighed, jf. det anførte om delegation i pkt.

2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ministeren og Energistyrelsen samarbejder allerede i dag tæt

med Energinet som udøver af systemansvarlig virksomhed,

og samarbejdet er i væsentlig grad aftalebaseret. Der vil dog

kunne være behov for, at ministeren mere formelt delegerer

opgaver, idet der vil kunne være tale om væsentlige opgaver

både med hensyn til rækkevidde og økonomiske konsekven-

ser. Det samme hensyn gør sig gældende i forhold til de øv-

rige forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber, idet disse

selskaber fremadrettet også vil skulle arbejde med at tilpasse

gassystemet til en mere alsidig gasproduktion og et mere

svingende gasforbrug og i det hele taget tilpasse gassystemet

til en situation, hvor gas (og på sigt brint) vil blive brugt

anderledes end i dag.

Det foreslåede giver på denne baggrund grundlag for, at

ministeren f.eks. vil kunne delegere arbejdet med at udarbej-

de scenarier eller tekniske/ økonomiske modeller og beskri-

velser m.v., som skal indgå i den nationale planlægning,

herunder nødplaner og forebyggende handlingsplaner, som

ministeren har ansvaret for at lave. Det kunne også være

specifikke opgaver, som kan hjælpe ministeren med at vur-

dere og træffe kvalificerede vurderinger og beslutninger om

forsyningssituationen og dermed mængden af f.eks. de nød-

forsyningsydelser, som løbende skal indkøbes.

Det foreslåede vil specifikt bemyndige ministeren til at

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

kunne delegere specifikke operationelle og koordinerende

opgaver i medfør af gasforsyningssikkerhedsforordningen til

forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber, jf. den foreslåe-

de formulering ”herunder opgaver fastsat i gasforsyningssik-

kerhedsforordningen”. Det foreslåede vil supplere gasforsy-

ningssikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2, og Energisty-

relsen forventes at administrere ordningen.

I praksis vil Energistyrelsen delegere opgaver til især Ener-

ginet. Det vil f.eks. kunne være opgaver i relation til konkret

teknisk krisestyring eller mulighed for, at Energinet som

systemoperatør kan træffe øjeblikkelige beslutninger under

særlige omstændigheder som f.eks. en beslutning om at

Energinet kan erklære nødsituation ved en akut hændelse,

hvis det ikke kan afvente en myndighedsbehandling. Denne

kompetence tilkommer den kompetente myndighed, men det

fremgår specifikt af gasforsyningssikkerhedsforordningens

artikel 3, stk. 2, at hvis den kompetente myndighed udde-

legerer opgaven bestående i at erklære et af de tre kriseni-

veauer, kan den kun gøre dette til en offentlig myndighed,

en transmissionssystemoperatør eller en distributionssystem-

operatør.

Der vil også kunne være tale om mere tekniske opgaver,

der skal gennemføres i henhold til gasforsyningssikkerheds-

forordningen. Den kompetente myndighed vil bl.a. efter for-

ordningen skulle udarbejde forebyggende handlingsplaner

og nødplaner i henhold til gasforsyningssikkerhedsforord-

ningens artikel 8, stk. 2. Her vil de forsyningskritiske gasin-

frastrukturselskabers indsigt i og overblik over det samlede

gassystem kunne være af afgørende betydning for planernes

kvalitet, og det vil kunne give mening at delegere opgaver

i forbindelse med denne planlægning til forsyningskritiske

gasinfrastrukturselskaber.

Det vil også kunne være relevant at delegere konkrete op-

gaver i relation til pligten for medlemsstater til at udvise

gensidig solidaritet i nødsituationer. Denne forpligtelse er

omhandlet i gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel

13, jf. omtalen i lovforslagets pkt. 2.4.1.

Hvis Danmark bliver nødt til at anmode en nabomedlemsstat

om solidaritetsgas for at dække de solidaritetsbeskyttede

gaskunders behov for gas i en nødsituation, så vil en enhed

(som udgangspunkt Energinet som systemoperatør) efter det

foreslåede kunne få delegeret opgaven med at stå for det

operationelle i forhold til nabomedlemsstaten, selvom for-

pligtelsen til at levere solidaritetsgas formelt påhviler med-

lemsstaten. Operationelle opgaver vil f.eks. kunne være at

fungere som dansk kontaktpunkt over for myndigheder og

operatører i nabomedlemsstaten og sikre, at der er reserve-

ret kapacitet i gassystemet til at kunne transportere gassen

fra nabomedlemsstaten til Danmark i en nødsituation. Det

vil også kunne være at sikre, at gassen til rådighed bliver

fordelt korrekt i forhold til de danske solidaritetsbeskyttede

gaskunder, hvilket dog også ville skulle involvere distributi-

onsselskabet.

I den omvendte situation, hvor en nabomedlemsstat anmo-

der Danmark om at levere solidaritetsgas, skal der ske en

omfattende koordinering, og der vil skulle laves markedsun-

dersøgelser m.v. for at forsøge at skaffe gas i markedet, som

kan leveres som solidaritetsgas til nabomedlemsstaten. Også

her vil det praktiske arbejde kunne delegeres til et forsy-

ningskritisk gasinfrastrukturselskab, der som udgangspunkt

vil være systemoperatøren.

Der er ikke bestemmelser om delegation i lov om gasfor-

syning, og der er derfor heller ikke regler om tilsyn med

delegerede opgaver.

Efter det foreslåede § 25,

stk. 5,

skal delegerede opgaver, jf.

stk. 4, varetages under klima-, energi- og forsyningsministe-

rens tilsyn.

Det foreslåede har til formål at fastslå, at ministeren ved

delegation af opgaver vil skulle føre tilsyn med, at opgaven

bliver udført på den tilsigtede måde. Det selskab, som får

delegeret en opgave, vil have de samme pligter og beføjel-

ser, som ministeren har som delegerende myndighed, men

ministeren vil fortsat have ansvaret for opgavens udførelse.

I den gældende lov om gasforsyning er der en bemyndigelse

for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte

nærmere regler om et transmissionsselskabs, en transmissi-

onssystemejers og en systemoperatørs varetagelse af opga-

ver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, jf. § 12,

stk. 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 3. Den, der varetager systeman-

svarlig virksomhed, skal bidrage til at sikre, at der skabes de

bedst mulige betingelser for forsyningssikkerhed i Danmark,

jf. § 12 a, stk. 1, nr. 2, og ministeren kan fastsætte nærmere

regler om dette forhold, jf. § 12 a, stk. 4.

Ministeren er desuden bemyndiget til at fastsætte nærmere

regler om lagerselskabers pligt til at stille nødvendig lager-

kapacitet til rådighed for transmissionsselskabers eller sy-

stemoperatørers varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte

opgaver (dvs. opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i

Danmark), jf. § 15, stk. 2, i lov om gasforsyning,

Ministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte nærmere

regler om et distributionsselskabs pligt til at bistå transmis-

sionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemope-

ratører med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden, jf. §

14, stk. 2, jf. § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning.

Alle tre bemyndigelsesbestemmelser er således knyttet spe-

cifikt til bestemmelsen om, at et transmissionsselskab, en

transmissionssystemejer og en systemoperatør skal varetage

opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, jf. §

12, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning.

§ 23 a i lov om gasforsyning bemyndiger klima-, energi-

og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om

håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gasforsynings-

krise inden for rammerne af forsyningssikkerhedsforordnin-

gen. De nærmere regler kan bl.a. vedrøre afgrænsning af

beskyttede kundegrupper, krav til selskabers udarbejdelse

og videregivelse af oplysninger til myndigheder om kunde-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

grupper og deres gasforbrug, samt udstedelse af forbud til

ikke-beskyttede gaskunder mod forbrug af gas eller fjernvar-

me, samt etablering af en kompensationsordning, der finder

anvendelse ved en solidaritetskrise.

Bemyndigelsen i § 23 a er begrænset til at vedrøre forhold,

som er omfattet af gasforsyningssikkerhedsforordningen, og

som vedrører håndtering af gasforsyningsafbrydelser. Det

foreslås bl.a. derfor at ophæve bemyndigelsen i § 23 a,

således at indholdet i § 23 a i relevant omfang bliver skrevet

ind i en ny og bredere bemyndigelse i det foreslåede kapitel

4 om gasforsyningssikkerhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Efter det foreslåede § 25,

stk. 6,

kan klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte regler om varetagelse af gas-

forsyningssikkerheden og forhold omfattet af § 25, stk. 1-5,

herunder særligt, men ikke udelukkende, inden for de områ-

der, som er omtalt nedenfor som nr. 1-4.

Det foreslåede vil bemyndige klima-, energi- og forsynings-

ministeren til at kunne fastsætte mere detaljerede regler om

ansvar, roller og opgaver for forskellige aktører i gassek-

toren, herunder forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber,

gasleverandører og de største gasforbrugende virksomheder

i Danmark. Det foreslåede vil også bemyndige ministeren

til at kunne fastlægge de konkrete handlepligter for forskel-

lige aktører og de nationale ordninger, som vurderes at væ-

re nødvendige for at sikre gasforsyningssikkerheden i Dan-

mark.

I forlængelse af det foreslåede om ophævelse af den gælden-

de § 23 a i lov om gasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 17,

foreslås det at nyudstede bekendtgørelsen om varetagelse af

gasforsyningssikkerheden, således at § 23 a udgår fra hjem-

melsgrundlaget for bekendtgørelsen. I stedet foreslås det

at indsætte den foreslåede § 25, stk. 6, i bekendtgørelsens

hjemmelsgrundlag til ikrafttrædelse samtidig med lovforsla-

gets foreslåede ikrafttrædelse.

Det fremgår bl.a. af den gældende § 23 a, at ministeren

kan fastsætte regler inden for rammerne af gasforsynings-

sikkerhedsforordningen med henblik på at håndtere gasfor-

syningsafbrydelser, herunder bl.a. krav til selskabers udar-

bejdelse, opbevaring og videresendelse af oplysninger til

myndigheder om afgrænsning og inddeling af beskyttede

kundegrupper, samt afgrænsning og inddeling af beskyttede

kundegrupper.

Den gældende bestemmelse er fastsat med henblik på at

håndtere gasforsyningsafbrydelser inden for rammerne af

forordningen. Baggrunden for bestemmelsen er, at der i

en gasforsyningskrise er behov for løbende og fuldt opda-

terede oplysninger om gaskundernes gasforbrug, som kun

gasselskaberne vil have til rådighed. Oplysningerne er bl.a.

nødvendige, hvis beskyttede gaskunders gasforbrug skal pri-

oriteres frem for ikke-beskyttede gaskunders forbrug i en

gasforsyningskrise. Det er først og fremmest distributions-

selskaber og transmissionsselskabet, der fremsender disse

oplysninger til myndighederne.

Efter det foreslåede stk. 6,

nr. 1,

kan ministeren fastsætte

nærmere regler om gasselskabers og gasforbrugende virk-

somheders opgaver og oplysningsforpligtelser.

Bestemmelsen har bl.a. til formål at videreføre og udbyg-

ge den mulighed for at pålægge oplysningsforpligtelser og

opgaver for gasforbrugende virksomheder og gasselskaber,

som er indeholdt i den gældende § 23 a i lov om gasforsy-

ning. Den foreslåede bestemmelse vil dog være bredere og

ikke være begrænset til gasforsyningssikkerhedsforordnin-

gens ramme, og den vil ikke være begrænset til håndtering

af afbrydelser af gasforsyningen i en gasforsyningskrise.

Det er formålet med det foreslåede, at ministeren skal kunne

have overblik over det samlede gasforbrug og gasforbruget

fordelt på forskellige kundegrupper – specielt for at kunne

koordinere og styre deciderede nødsituationer. Derfor vil

ministeren efter det foreslåede bl.a. kunne fastsætte regler

om krav til gasselskabers udarbejdelse, opbevaring og vide-

resendelse af oplysninger om forskellige kundegrupper og

deres gasforbrug til myndighederne. Bestemmelsen vil såle-

des skulle forstås og bruges i samspil med den nationale

nødplan, som beskriver forskellige pligter for gasselskaber,

herunder gasleverandørerne, men også pligter for de største

gasforbrugende virksomheder, som f.eks. skal reducere eller

stoppe deres gasforbrug, hvis de får påbud herom i en nødsi-

tuation.

Oplysninger om gaskunder, der behandles og videresen-

des af selskaberne, vil være omfattet af databeskyttelses-

forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2016/679). Det forventes ikke, at der vil blive behandlet føl-

somme oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 9, og databeskyttelsesforordningen vil i øvrigt

blive taget i betragtning i forbindelse med enden konkrete

udmøntning af bestemmelsen.

Det vurderes ikke, at indholdet af relevante oplysningsfor-

pligtelser vil falde inden for retssikkerhedslovens § 10 om

retten til ikke at inkriminere sig selv. Retssikkerhedslovens §

10 regulerer i hvilket omfang regler om pligt til at meddele

oplysninger til en offentlig myndighed gælder, når en oplys-

ningspligtig fysisk eller juridisk person er mistænkt for at

have begået et strafbart forhold.

De oplysninger, som gasselskaber og større gasforbrugende

virksomheder typisk vil skulle meddele til ministeren, vil

vedrøre kontrakter, gasforbrug, målerdata m.v., dvs. der er

tale om markedsorienterede eller faktuelle oplysninger, jf.

ovenfor. Hvis en gaskunde forbruger gas uberettiget, er der

tale om et strafbart forhold, men et fysisk afbrud af gasfor-

syningen til en gaskunde vil som udgangspunkt skulle være

baseret på faktuelle og fjernaflæste oplysninger (målerdata)

om gasforbrug. Der henvises dog i øvrigt til lovbemærknin-

gerne til den foreslåede § 25, stk. 3, ovenfor.

Det fremgår af den gældende § 23 a, at ministeren kan

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

stille krav til selskabers udarbejdelse, opbevaring og videre-

sendelse af oplysninger til myndigheder om beskyttede og

ikke-beskyttede kundegrupper og deres gasforbrug.

Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter et mindste-

krav til beskyttelsesniveauet for beskyttede gaskunder. Det

fremgår af gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 6,

stk. 1, at der skal træffes foranstaltninger for at sikre gasfor-

syningen til de beskyttede gaskunder i nærmere definerede

tilfælde, bl.a. i en periode på 30 dage med usædvanlig stor

gasefterspørgsel, som forekommer med en statistisk sand-

synlighed én gang hvert 20 år. Gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningen giver dog mulighed for at fastsætte et forhøjet

beskyttelsesniveau, der går ud over perioden på 30 dage,

hvis særlige betingelser er opfyldt.

Det følger af gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel

2, nr. 5 og 6, at privatkunder (husholdninger) er beskyttede

gaskunder i alle situationer, herunder også hvis der skal ydes

solidaritet til anden medlemsstat. Dertil kan medlemsstater-

ne fastsætte regler om beskyttelse af andre gaskunder. Små

og mellemstore virksomheder og væsentlige sociale tjene-

ster kan for eksempel også være beskyttede gaskunder.

Inddelingen i beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder in-

den for forordningens ramme sker en gang årligt som be-

skrevet i gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsen.

Efter det foreslåede stk. 6,

nr. 2,

kan ministeren fastsætte

nærmere regler om planlægning af forebyggende foranstalt-

ninger, gennemførelse af risikovurderinger og fastsættelse af

beskyttelsesniveauer for gasforsyningssikkerhed.

Planlægningen af forebyggende foranstaltninger vil skulle

ske i form af egentlige overordnede, rammesættende planer

(den forebyggende handlingsplan og nødplanen) samt i form

af en mere konkret, operationaliserende udmøntning af en-

keltinitiativer. Planlægning af forebyggende foranstaltninger

har først og fremmest til formål at undgå en krisesituation,

hvor der ikke er nok gas til at forsyne alle gaskunder. Det-

te kan for eksempel gøres ved at indføre foranstaltninger,

der afbøder mindre hændelser, som dermed ikke udvikler

sig og forårsager en egentlig krisesituation. Dernæst vil der

skulle planlægges for, hvilke foranstaltninger der kan og

skal bringes i anvendelse i de tre kriseniveauer tidlig varsel

(early warning), alarm (alert) og nødsituation (emergency). I

kriseniveauet nødsituation er det ekstra vigtigt, at foranstalt-

ningerne kan håndtere og afbøde konsekvenserne, hvis der

bliver behov for at reducere eller stoppe ikke-beskyttede

gaskunders gasforbrug.

Risikovurderingerne vil kunne gennemføres med udgangs-

punkt i scenarier for den fremtidige forsyningssituation,

samt med inddragelse af en række risikoparametre som kan

være politiske, teknologiske, markedsrelaterede, samfunds-

mæssige eller naturskabte jf. bilag V i gasforsyningssikker-

hedsforordningen. Relevante risikoparametre kunne for ek-

sempel være: Stop for import af russisk gas til EU, tekni-

ske nedbrud i gassystemet som for eksempel lækager og

rørbrud, cyberangreb eller tredjelandes kontrol med infra-

struktur, prissvingninger, tyveri eller oversvømmelser. Risi-

kovurderinger kan for eksempel foretages for at vurdere,

hvad konsekvenserne er for gasforsyningssikkerheden, hvis

centrale dele af den danske infrastruktur ikke længere funge-

rer, eller hvis gasmarkedet ikke kan opfylde gasforbrugernes

behov for gas.

Risikovurderingerne vil skulle anvendes som udgangspunkt

for valg af forebyggende og afhjælpende foranstaltninger,

og som grundlag for ministerens arbejde med den nationale

nødplan.

Foranstaltninger, der skal anvendes i en krisesituation, kan

kun iværksættes og være effektive, hvis gaskunderne og

deres respektive beskyttelsesniveau er fastlagt før nødsitua-

tionen opstår.

Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren kan

fastsætte omfanget af beskyttede gaskunder i en nødsitua-

tion inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen. Danmark har hidtil opretholdt det højst tilladte be-

skyttelsesniveau i forhold til hvor mange gaskunder, der

er beskyttede gaskunder. I forhold til hvor længe disse gas-

kunder skal kunne forsynes i en nødsituation, er der som

udgangspunkt mulighed i forordningen til at øge det danske

beskyttelsesniveau.

Det fremgår af den gældende § 23 a, at ministeren kan

fastsætte regler om udstedelse af forbud til kunder omfattet

af ikke-beskyttede kundegrupper mod forbrug af gas eller

fjernvarme. Behovet for at udstede forbud følger af gasfor-

syningssikkerhedsforordningens bestemmelser om håndte-

ring af gasforsyningskriser og gasforsyningsafbrydelser. For

at kunne hindre uberettiget gasforbrug i nationale nødsitua-

tioner eller i en solidaritetskrise skal medlemsstaternes kom-

petente myndighed underrette de gaskunder, der kategorise-

res som ikke-beskyttede gaskunder, om, at de skal reducere

eller standse deres gasforbrug uden at skabe teknisk usikre

situationer. Der skal dog så vidt muligt anvendes markeds-

baserede løsninger i en gasforsyningskrise, og påbud om

reduktion eller stop for gasforbrug i en gaskrise, vil kun ske

som en af de sidste foranstaltninger i en gaskrise.

Efter det foreslåede stk. 6,

nr. 3

kan ministeren fastsætte

nærmere regler om håndtering af krisesituationer, herunder

foranstaltninger for at sikre nødforsyning til beskyttede gas-

kunder, prioritering og tildeling af gasforbrug inden for

gruppen af ikke-beskyttede gaskunder og afbrud af gaskun-

ders uberettigede gasforbrug i en nødsituation.

Det foreslåede vil medføre, at der vil der kunne fastsættes

regler om, hvordan en krisesituation konkret vil skulle hånd-

teres. Bestemmelsen vil være målrettet en nødsituation, hvor

gasmarkedet ikke i tilstrækkelig grad vil kunne dække alle

gaskunders behov for gas, eller hvor gasinfrastrukturen er

udfordret på grund af rørbrud eller tilsvarende. I en sådan

situation vil det derfor kunne være nødvendigt at tage ikke-

markedsmæssige foranstaltninger i anvendelse. I en sådan

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

situation, hvor der enten på grund af en volumenhændelse

eller en infrastrukturhændelse er erklæret kriseniveauet nød-

situation (emergency), vil forsyningen af beskyttede gaskun-

der skulle sikres.

De ikke-markedsmæssige foranstaltninger vil f.eks. kunne

være frigivelse af nødgas fra gaslageret, påbudt reduktion af

gasforbruget og fysisk afbrud af gasforsyningen til gaskun-

der, der uberettiget aftager gas fra gassystemet. Det er i den

forbindelse afgørende, at en reduktion af gasforbruget ikke

skal kunne medføre tekniske usikre situationer. Det foreslåe-

de vil give mulighed for at kunne fastsætte regler, der vil

give mulighed for at meddele påbud og forbud afhængigt af

den konkrete situation.

Det forventes derfor, at den gældende gasforsyningssikker-

hedsbekendtgørelse vil blive revideret i forlængelse af det

foreslåede.

Det foreslåede vil sikre, at der kan fastsættes nærmere regler

i gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsen om fysisk afbrud

af gasforsyningen til gaskunder, som uberettiget forbruger

gas i en nødsituation. Den gældende forsyningssikkerheds-

bekendtgørelses § 3, stk. 5, fastsætter blot, at ikke-beskyt-

tede gaskunder efter anmodning skal reducere eller stoppe

deres gasforbrug i kriseniveauet Emergency.

For det andet forventes det også, at der vil blive ændret i

bekendtgørelsens terminologi, så bekendtgørelsen vil anven-

de ordet ”påbud” i stedet for ”anmodning” i forbindelse

med de bestemmelser, som vedrører pålagt reduktion eller

stop for gasforbrug. Det er således kun forvaltningsretlige

påbud, som skal kunne medføre den bødestraf, som allerede

er forudsat som sanktion for manglende reduktion eller stop

af uberettiget gasforbrug i gasforsyningssikkerhedsbekendt-

gørelsens § 9, stk. 1, jf. § 50, stk. 1, i lov om gasforsyning.

Det fremgår af den gældende § 23 a, at ministeren kan

fastsætte regler for etablering af en kompensationsordning,

der finder anvendelse i forbindelse med en solidaritetskrise.

Bemyndigelsen giver ministeren mulighed for at fastsætte

en kompensationsordning mellem lande i forbindelse med

en solidaritetsforpligtelse efter gasforsyningssikkerhedsfor-

ordningen. Forordningens artikel 13 fastsætter, at en med-

lemsstat kan anmode en nabomedlemsstat om at levere so-

lidaritet i form af gas, hvis medlemsstaten ikke længere

kan forsyne sine egne solidaritetsbeskyttede gaskunder. Der

skal så vidt muligt anvendes markedsbaserede løsninger i

en gasforsyningsafbrydelse, og markedets aktører skal så

vidt muligt have adgang til at reagere på situationen med

markedsbaserede eller frivillige foranstaltninger. Kun hvis

de markedsbaserede foranstaltninger ikke er tilstrækkelige,

skal medlemsstaterne anvende ikkemarkedsbaserede foran-

staltninger for at yde solidaritet, jf. gasforsyningssikkerheds-

forordningens artikel 11, stk. 1, litra c, og artikel 13, stk. 5.

Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, skal betale

en omgående og rimelig kompensation til den medlemsstat,

der yder solidaritet. Den medlemsstat, som bliver anmodet

om at yde solidaritet, kan nemlig blive nødt til at stoppe

forsyningen til visse virksomheder, som i en nødsituation

(emergency) uden anmodning om solidaritet ellers ville væ-

re beskyttede gaskunder, og kun beskytte sine egne såkaldte

solidaritetsbeskyttede gaskunder.

Kompensationen kan omfatte den solidaritetsydende med-

lemsstats interne omkostninger ved at skulle betale erstat-

ning for indskrænkninger i industrien, der skyldes, at indu-

strikunder pålægges at reducere eller stoppe deres gasfor-

brug.

Efter det foreslåede § 25, stk. 6,

nr. 4,

kan ministeren blandt

andet fastsætte nærmere regler om håndtering af anmodnin-

ger om solidaritet til og fra nabomedlemsstater og etablering

af en kompensationsordning i forbindelse med solidaritets-

anmodninger.

Det foreslåede knytter sig til gasforsyningssikkerhedsforord-

ningens bestemmelse om solidaritet (artikel 13) og viderefø-

rer i vidt omfang det materielle indhold i den eksisterende

bestemmelse om kompensation i § 23 a, nr. 4.

Efter det foreslåede vil ministeren kunne fastsætte regler

for en ordning, hvor virksomheder m.v., der lider et økono-

misk tab som følge af en anmodning om solidaritet, skal

modtage en passende kompensation. Det vil også have til

formål at give ministeren mulighed til for eksempel at kun-

ne fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger, der

kan ydes kompensation for, og betingelserne for at opnå

kompensation. Eller der vil kunne blive tale om regler

om afslag, dokumentation eller tilbagebetaling af kompen-

sation for eksempelved manglende efterlevelse af bestem-

melser om oplysningspligt. Bestemmelsen vil indebære, at

gasforsyningssikkerhedsforordningens bestemmelser om be-

taling af kompensation for udvist solidaritet, herunder for

indskrænkninger i industrien (eller bestemmelser om kom-

pensation i bilaterale solidaritetsaftaler indgået i henhold til

forordningen) kan udmøntes i konkrete kompensationsord-

ninger for virksomheder m.v., der lider et økonomisk tab.

Til nr. 19 (overskrift til kapitel 6 a)

Det fremgår af overskriften til kapitel 6 a, at kapitlet ve-

drører levering af opgraderet biogas til systemet og renset

biogas til bygasnet.

I kapitlet indgår blandt andet bestemmelser om opgrade-

ringsanlæg for biogas’ ret til adgang til systemet, proces

for tilslutning, omkostningsfordeling med mere. For en nær-

mere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter det foreslåede affattes

overskriften

med følgende ord-

lyd »Pristillæg til biogas«.

Formålet med nyaffattelsen er, at sikre kapitlet mere retvi-

sende angiver det materielle indhold set i forhold til lovfor-

slagets forslag om ophævelse af reglerne i kapitlet om tred-

jepartsadgang (adgang) for opgraderingsanlæg for biogas.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Det foreslåede vil medføre, at kapiteloverskriften ikke in-

deholder henvisning til regler i kapitlet som foreslås ophæ-

vet. Det foreslåede vil dermed sikre bedre overensstemmelse

mellem kapiteloverskrift og indhold i kapitlet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 - 2.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 20 (overskrift)

Det fremgår af overskriften før § 35 a, i lov om gasforsy-

ning, at bestemmelsen vedrører tilslutning af biogasopgrade-

ringsanlæg m.v.

Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i

områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system,

skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmis-

sionssystemejere og systemoperatører efter anmodning fra

ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte opgraderingsanlæg

til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

§ 35 a i lov om gasforsyning, handler generelt om netop

retten til adgang til infrastrukturen for opgraderingsanlæg

for biogas (stk. 1), og processen herfor i forhold til omkost-

ningsfordeling med mere (stk. 2-6). For en nærmere beskri-

velse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Efter det foreslåede ophæves

overskriften

før § 35 a i lov om

gasforsyning.

Formålet med ophævelsen er at sikre, at overskriften i sig

selv ikke længere vil fremgå af lov om gasforsyning i rela-

tion til lovforslagets del om forslag til ophævelse af blandt

andet § 35 a.

Det foreslåede vil medføre, at overskriften til bestemmelsen

ikke vil fremgå. Ophævelsen vil sikre bedre overensstem-

melse mellem overskrift og indhold i kapitlet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 21 (§ 35 a)

Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i

områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system,

skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmis-

sionssystemejere og systemoperatører efter anmodning fra

ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte opgraderingsanlæg

til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Det fremgår af § 35 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at dis-

tributions- eller transmissionsselskabet eller transmissions-

systemejeren og systemoperatøren fastlægger tilslutnings-

punktet efter drøftelse med ejeren af opgraderingsanlægget

og ud fra en økonomisk vurdering af de samlede omkost-

ninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger

ved tilførslen af den opgraderede biogas. Distributions- eller

transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og

systemoperatøren skal i fornødent omfang drøfte valg af til-

slutningspunktet med andre distributions- og transmissions-

selskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatø-

rer, før der træffes afgørelse. Afgørelsen om etablering af til-

slutning af et opgraderingsanlæg til distributionssystemerne

eller transmissionssystemet, herunder om tilslutningspunktet

og om fordeling af omkostninger, træffes af det selskab til

hvis system, det er blevet besluttet, at opgraderingsanlægget

tilsluttes.

Det fremgår af § 35 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at for-

valtningsloven gælder for distributions- og transmissionssel-

skaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i

det omfang, de træffer afgørelse efter stk. 2.

Det fremgår af § 35 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at

ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de direkte hen-

førbare omkostninger forbundet med tilslutningen til det

anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterfølgende

driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede bio-

gas.

Øvrige omkostninger, herunder til etablering og ændringer,

afholdes af distributionsselskabet eller transmissionssyste-

mejeren og systemoperatøren, hvis omkostningerne vedrører

distributionssystemet, eller af transmissionsselskabet, hvis

omkostningerne vedrører transmissionssystemet.

Det fremgår af § 35 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, at

distributions- og transmissionsselskaber eller transmissions-

systemejere og systemoperatører har pligt til at give enhver,

der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg, alle

nødvendige oplysninger, herunder en rimelig og nøjagtig

tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om

tilslutning, et detaljeret skøn over de samlede omkostnin-

ger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved

tilførslen af den opgraderede biogas og en rimelig og vejle-

dende tidsplan for tilslutningen.

Det fremgår af § 35 a, stk. 6, i lov om gasforsyning, at afgø-

relser efter stk. 2 kan påklages til Forsyningstilsynet. Klage

skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen

er meddelt. Klage indgives til distributions- eller transmissi-

onsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemope-

ratøren der inden 4 uger efter modtagelsen videresender

klagen til tilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der

har ligget til grund for afgørelsen.

Det fremgår af § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til distributions-

systemerne eller transmissionssystemet, herunder nærmere

regler om fordelingen af omkostninger ved tilslutning og

ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller transmis-

sionssystemet mellem ejeren af opgraderingsanlægget og

distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissi-

onssystemejeren og systemoperatøren.

§ 35 a i lov om gasforsyning handler generelt om retten til

adgang til infrastrukturen for opgraderingsanlæg for biogas

(stk. 1), og processen herfor i forhold til omkostningsforde-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

ling med mere (stk. 2-6), samt en bemyndigelse for klima-,

energi- og forsyningsministeren (stk. 7). For en nærmere

beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget.

Efter det foreslåede ophæves

§ 35 a

i lov om gasforsyning.

Formålet med ophævelsen er at ensrette og samle bestem-

melser om adgang til infrastrukturen, herunder processen

herfor, mens der samtidigt foreslås indført et mere agilt re-

gime for detailregulering gennem bemyndigelse til klima-,

energi- og forsyningsministeren gennem forslagets ændrin-

ger til § 18 i lov om gasforsyning.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer. Lov-

forslagets del om tredjepartsadgang generelt, proces herfor

og detailregulering forventes umiddelbart at implementere

samme model for tilslutning af opgraderingsanlæg for bio-

gas som § 35 a, i lov om gasforsyning, er udtryk for. For-

skellen vil blot være, at der vil blive fastsat regler ved

bekendtgørelse gennem udnyttelsen af den foreslåede be-

myndigelse frem for detailregulering på lovniveau. Enhver

udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse vil være omfattet

af kravet om offentlig høring, hvilket vil sikre høring af

parter, som hidtil har anvendt og indrettet sig i henhold til

reglerne i § 35 a i lov om gasforsyning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 22 (overskrift)

Det fremgår af overskriften før § 35 a, i lov om gasforsy-

ning, at bestemmelsen vedrører leveringskvalitet.

Det fremgår af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distribu-

tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav

om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions-

eller transmissionssystemet, leveres ved et givent gastryk og

en given brændværdi.

Efter det foreslåede ophæves

overskriften

før § 35 b i lov

om gasforsyning.

Formålet med ophævelsen er at sikre overskriften i sig selv

ikke længere vil fremgå af lov om gasforsyning, i relation til

lovforslagets del om forslag til ophævelse af blandt andet §

35 b.

Det foreslåede vil medføre, at overskriften til bestemmelsen

ikke vil fremgå. Ophævelsen vil sikre bedre overensstem-

melse mellem overskrifter og indhold i kapitlet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 23 (§ 35 b)

Det fremgår af § 35 b i lov om gasforsyning, at distribu-

tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav

om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions-

eller transmissionssystemet, leveres ved et givent gastryk og

ved en given brændværdi.

§ 35 b i lov om gasforsyning indeholder regler om, at der

kan fastsættes krav for at en delmængde af systembruger-

ne (opgraderingsanlæg for biogas) kan få adgang til syste-

met. Reglen supplerer dermed og overlapper § 23, i lov

om gasforsyning, som også indeholder denne mulighed. For

en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

2.1-2.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede ophæves

§ 35 b

i lov om gasforsyning.

Formålet med ophævelsen er at ensrette bestemmelser og

undgå overlappende regulering, der dermed skal ses i sam-

menhæng med lovforslagets del om ændringer af § 23 i lov

om gasforsyning.

Det foreslåede vil medføre, at § 35 b ikke længere vil frem-

gå af lov om gasforsyning. Det foreslåede vil ikke medføre

materielle ændringer, da der også efter § 23 i lov om gasfor-

syning kan fastsættes regler om krav til systembrugerne for

at få adgang til systemet. Der vil med andre ord ikke ske

nogle materielle ændringer for så vidt angår krav om leve-

ring ved et givent trykniveau og ved en given brændværdi,

hvis sådanne krav vil skulle anmeldes efter direktiv (EU)

2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tek-

niske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets

tjenester (informationsproceduredirektivet).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.-2.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 24 (overskrift)

Det fremgår af overskriften før § 35 d i lov om gasforsy-

ning, at bestemmelsen angår pristillæg til anvendelse af bio-

gas og administration af pristillæg.

Efter det foreslåede affattes

overskriften

før § 35 d i lov om

gasforsyning således: »Administration af pristillæg«.

Det foreslåede vil medføre, at det ikke længere i overskrif-

ten før § 35 d vil fremgå, at overskriften handler om pristil-

læg til anvendelse af biogas.

Formålet med ændringen er, at det af den foreslåede kapitel-

overskrift for kapitel 6 a vil fremgå, at kapitel 6 a i lov

om gasforsyning vedrører pristillæg til biogas. Der er derfor

ikke behov for en gentagelse af, at bestemmelserne i kapitel

6 a omhandler pristillæg i overskriften før § 35 d.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i de almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 25 (overskrift)

Det fremgår af overskriften til kapitel 7 i lov om gasforsy-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

ning, at kapitlet vedrører gasselskabernes priser og betingel-

ser.

I kapitlet indgår blandt andet bestemmelser om infrastruk-

turselskabernes fastsættelse af priser (tariffer og tarifmeto-

der) og betingelser (betingelser og vilkår for blandt andet

brug af infrastrukturen), samspillet med Forsyningstilsynet i

forhold til metodegodkendelse af tariffer og godkendelse af

vilkår og betingelser, økonomisk regulering af infrastruktur-

selskaberne, gasleverandørernes forpligtelser over for kun-

der, og Forsyningstilsynets adgang til påbud om ændring af

priser og betingelser.

Efter det foreslåede affattes

overskriften

til kapitel 7 således:

»Gasselskabernes tariffer, priser, vilkår og betingelser«.

Formålet med nyaffattelsen er, at sikre kapitlet indholds-

mæssigt bedre følger det materielle indhold, som kapitlet

vedrører.

Det foreslåede vil medføre, at kapiteloverskriften vil inde-

holde en omtale af infrastrukturselskabernes tariffer, priser,

vilkår og betingelser.

Det foreslåede vil dermed sikre bedre overensstemmelse

mellem kapiteloverskrift og indhold i kapitlet ved at omtale

de væsentligste materielle emner i kapitlet. Det foreslåede

vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 26 (§ 37)

Det fremgår af § 37, stk. 1, i lov om gasforsyning, at priser

for ydelser fra distributionsselskaber fastsættes under hen-

syntagen til selskabernes omkostninger til indkøb af energi,

lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse,

andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning

af kapital.

Det fremgår af § 37, stk. 2, i lov om gasforsyning, de i

stk. 1 nævnte priser skal fastsættes efter rimelige, objektive,

gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier i forhold til,

hvilke omkostninger de enkelte brugere af systemet og for-

brugere giver anledning til.

Efter det foreslåede til

§ 37, stk. 2,

i lov om gasforsyning,

ændres sætningen »de enkelte brugere af systemet og for-

brugere« til ordet »systembrugerne«.

Formålet med ændringen er en ordlydsmæssig forenkling

af lovteksten, samtidig med at fastdefinerede samlebegreber

anvendes.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke i § 37, stk. 2, i lov

om gasforsyning, længere vil fremgå en eksplicit omtale af

både aftagere af energi og øvrige brugere, men i stedet vil

samlebetegnelsen systembruger fremgå. Det foreslåede vil

ikke medføre materielle ændringer, da systembrugerbegrebet

er fællesbetegnelsen for enhver fysisk eller juridisk person,

der forsyner eller forsynes fra et system. Det foreslåede vil

medføre, at der i bestemmelsen anvendes en begrebssyste-

matik vedrørende systembrugere, som lovforslaget generelt

foreslår gennemført.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.-2.2. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 27 (§ 41)

Det fremgår af § 41, stk. 1, i lov om gasforsyning, at hvis

Forsyningstilsynet finder, at priser og betingelser må anses

for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan

tilsynet give påbud om ændring af priser og betingelser.

§ 41 i lov om gasforsyning handler om Forsyningstilsy-

nets beføjelser til at påbyde ændringer i forholdet mellem

infrastrukturselskaberne og systembrugerne. Bestemmelsen

er oprindelig fra skrivningen af hovedloven i år 2000, og

angik historisk tilsynets mulighed for at påbyde ændringer

i forhandlede priser og betingelser. Ifølge de specielle be-

mærkninger til § 41 angår Forsyningstilsynets beføjelser

blandt andet at påse markedets praksis for aftaler varighed

og omfang, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side

6579-6580.

Efter det foreslåede til

§ 41, stk. 1,

i lov om gasforsy-

ning, ændres sætningen »priser og betingelser« til sætningen

»priser, vilkår og betingelser«.

Formålet med ændringen er at opdatere bestemmelsen til

en terminologi, som er mere opdateret i forhold til Forsy-

ningstilsynets opgaver i henhold til loven, navnlig i forhold

til kompetencerne for Forsyningstilsynet til at efterprøve

spørgsmålet om tredjepartsadgang, herunder eventuelle tek-

niske standarder og krav fastsat for adgang, eller vilkår og

betingelser fastsat for anvendelse af systemet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i stedet for pris-

er og betingelser i § 41, stk. 1, også fremgår vilkår. Den

foreslåede ændring vil ikke medføre, at der materielt sker en

udvidelse af bestemmelsens omfang, da Forsyningstilsynets

beføjelser til at give påbud om ændring af tekniske standar-

der og krav eller vilkår og betingelser fastsat af infrastruk-

turselskaberne i øvrigt omfatter hele lovens anvendelsesom-

råde med de beføjelser, som er Forsyningstilsynet tillagt, og

i henhold til de respektive infrastrukturtypers nationale og

EU-retlige reguleringsramme.

Til nr. 28 (§ 45 a)

Det fremgår af § 45 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at trans-

missionsselskaber, transmissionssystemejere, systemopera-

tører og distributions-, lager- og LNG-selskaber skal give

brugerne af systemet de oplysninger, der er nødvendige for

at få effektiv adgang til at og sikre en effektiv udnyttelse af

systemet.

§ 45 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, indeholder en for-

pligtelse til infrastrukturselskaberne om at levere og stille

den nødvendige information til rådighed, som dels sikrer

tredjepartsadgangen for brugerne, og dels sikrer en effektiv

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

udnyttelse blandt andet gennem brugernes mulighed for at

handle med metan eller brint.

Efter det foreslåede til

§ 45 a, stk. 2,

i lov om gasforsynin-

gen, ændres »brugere af systemet« til »systembrugerne«.

Formålet med det foreslåede er at forsimple og ensrette

terminologien vedrørende brugerne af infrastrukturen.

Det foreslåede vil medføre, at ordet systembruger anvendes

i stedet for sætningen brugere af systemet, der indholdsmæs-

sigt dækker over det samme. Det foreslåede vil ikke medfø-

re materielle ændringer.

Til nr. 29 (§ 47 a)

Det fremgår af § 47 a, i lov om gasforsyning, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ud-

øvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse med opkrævning og

anvendelsen af beløb, der betales af forbrugere efter § 9, stk.

Efter det foreslåede til

§ 47 a,

i lov om gasforsyning, ind-

sættes efter »stk. 1«: » og § 9 a, stk. 1«.

Formålet med det foreslåede er at sikre en effektiv kontrol

med administration af beløb til offentlige forpligtelser i

klynger. Det vil ske ved at udvide bemyndigelsen for kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren til også at omfattet

offentlige forpligtelser i medfør af reglerne om offentlige

forpligtelser i klynger omfattet af § 9 a. I forbindelse med

indsættelsen af § 9 a blev bemyndigelsen i § 47 a ved en fejl

ikke tilsvarende udvidet.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte regler om, at selskaber om-

fattet af § 9 a skal opgøre og indberette de opkrævede be-

løbsstørrelser og andre relevante forhold. Der vil endvidere

kunne opstilles krav til dokumentation og regnskabsføring i

forbindelse med anvendelsen af de opkrævede midler.

Til nr. 30 (§ 51)

Kapitel 11 i lov om gasforsyning har regler om klageadgang

til Energiklagenævnet.

Det fremgår af § 51, stk. 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning,

at Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf. § 10 c,

ikke kan indbringes for Energiklagenævnet.

Det fremgår af § 51, stk. 3, 2. pkt., at dette dog ikke

gælder afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer i en cer-

tificeringsprocedure indledt efter § 10 c, stk. 4, og hvor

Forsyningstilsynet afslår certificeringen. Certificering efter

§ 10 c, stk. 4, handler om tilfælde, hvor der skal ske en

recertificering som følge af nye omstændigheder som f.eks.

transaktioner, der kan have betydning for certificeringen i

forhold til kravet om ejermæssig adskillelse efter § 10 b i

lov om gasforsyning.

Baggrunden for, at klageadgangen som hovedregel afskæres

er, at gasdirektivets bestemmelse om certificering af trans-

missionssystemoperatører (artikel 10) sammen med direkte

gældende bestemmelser i gasforordningen (artikel 14) fast-

lægger en klart defineret proces for certificeringen med faste

tidsrammer.

Efter det foreslåede

§ 51, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »jf. § 10 c«

til: »jf. §§ 10 c og 10 d«.

De foreslåede vil medføre, at der heller ikke er klageadgang

til Energiklagenævnet over Forsyningstilsynets afgørelser

om certificering af lagersystemoperatører i henhold til den

foreslåede § 10 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslåede har til formål at have samme tilgang til kla-

geadgang for hhv. afgørelser om certificering af transmissi-

onssystemoperatører (efter § 10 c i lov om gasforsyning)

og afgørelser om certificering af lagersystemoperatører efter

den foreslåede § 10 d.

Begge bestemmelser om certificering bygger på EU-regler i

hhv. gasdirektivet (artikel 10 vedr. transmissionssystemope-

ratører) og gasforordningen (artikel 14 vedr. transmissions-

systemoperatører og artikel 15 vedr. naturgaslagersystem-

operatører). Begge EU-regelsæt er baseret på en proces,

hvor der er specifikke tidsfrister, og hvor Europa-Kommis-

sionen skal forholde sig til og udtale sig om de nationale

afgørelser.

Det foreslås dog ikke, at der bliver tilføjet en klagead-

gang, der svarer til klageadgangen i § 51, stk. 3, 2. pkt.,

vedr. evt. recertificering, som Forsyningstilsynet træffer i en

certificeringsprocedure indledt efter § 10 c, stk. 4, og hvor

Forsyningstilsynet afslår certificeringen.

Dette skyldes, at Europa-Kommissionen ved certificeringer

af lagersystemoperatører har beføjelser også ved recertifice-

ringer svarende til den almindelige procedure for certifice-

ringer.

Det bemærkes, at det foreslåede ikke begrænser adgangen til

almindelig domstolsprøvelse af afgørelser om certificering

i overensstemmelse med grundlovens § 63 beskyttelse af

retten til at få efterprøvet lovligheden af offentlige forvalt-

ningsmyndigheders afgørelser.

Til nr. 31 (§ 55)

Det fremgår af § 55, stk. 4, i lov om gasforsyning, at

til etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af op-

graderingsanlæg til distributionssystemerne eller transmissi-

onssystemet, jf. § 35 a, stk. 1, kan klima-, energi- og for-

syningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet

eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distributionssy-

stemet, når almenvellet kræver det, og når der efter § 35 a,

stk. 1, er opnået ret til tilslutning, tillade, at der iværksættes

ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 55, stk. 4, i lov om gasforsyning, regulerer således, at der

i praksis kan sikres de nødvendige arealer til tilslutninger,

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

som netop ellers ikke projektgodkendes efter enten reglerne

i lov om Energinet (Energinets infrastruktur), lov om gas-

forsyning (Evidas infrastruktur efter § 14 a) eller lov om

varmeforsyning (Evidas infrastruktur, som falder uden for §

14 a i lov om gasforsyning). Selvom der ikke er tale om in-

frastruktur med tredjepartsadgang, er der tale om nødvendig

infrastruktur til at tilvejebringe adgang for energiproducen-

ter til det sammenkoblede system.

Efter det foreslåede til

§ 55, stk. 4,

i lov om gasforsy-

ning, ændres ordet »opgraderingsanlæg« til »systembruge-

re«, henvisningen »jf. § 35 a, stk. 1« ændres til »jf. § 18, stk.

1«, og sætningen »og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået

ret til tilslutning« udgår.

Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i forhold til

adgangen til ekspropriation med henblik på at tilslutte bio-

gasproducenter, da deres ret til tilslutning fortsat vil væ-

re omfattet af bestemmelsen, idet begrebet systembruger

er bredere end biogasproducenter og omfatter biogasopgra-

deringsanlæg (biogasproducenter). Dette følger af hovedbe-

stemmelsen i § 18, som regulerer tredjepartsadgang til gas-

systemet, og fastsætter, at alle systembrugere har ret til ad-

gang mod betaling. For at kunne få adgang til gassystemet

skal der etableres en fysisk tilslutning til gassystemet. I den

forbindelse kan det være nødvendigt at iværksætte ekspro-

priation.

Det foreslåede vil dog medføre materielle ændringer, idet

omfanget af tilslutninger udvides fra biogasopgraderingsan-

læg til systembrugere, som omfatter enhver fysisk eller ju-

ridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system. Be-

grebet omfatter således ikke kun biogasopgraderingsanlæg,

men alle andre typer producenter eller aftagere af gas, som

er omfattet af gasforsyningsloven. Der vil navnlig kunne

iværksættes ekspropriationsforretninger for de til enhver tid

gældende producenter og aftagere, som vil skulle have ad-

gang til systemet.

Udvidelsen af bestemmelsen er nødvendig som led i den

grønne omstilling og teknologiudvikling med flere nye for-

mer for producenter af vedvarende energi. Det er i den for-

bindelse afgørende for producenter og aftagere, at der sikres

lige adgang blandt systembrugere til forskellige typer af

producenter af grønne gasser, brint og kulstoffattige gasser.

Ekspropriationsadgangen vil således omfatte alle aftagere og

producenter af gas fra vedvarende energikilder eller brint,

som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i syste-

met.

Udvidelsen af bestemmelsen i § 55, stk. 4, sker desuden som

følge af, at § 35 a forslås ophævet, og alle henvisninger i

loven til biogasopgraderingsanlæg, jf. § 35 a, stk. 1, derfor

skal erstattes af henvisninger til systembrugere, jf. § 18, stk.

Den foreslåede ændring af § 55, stk. 4, vil således medføre

en udvidelse af gældende ret, idet ændringen vil udvide

den gældende ekspropriationsadgang til at angå samtlige ty-

per tilslutninger omfattet af gasforsyningsloven og ikke kun

biogasopgraderingsanlæg. Udvidelsen vil ske ved at ændre

”biogasopgraderingsanlæg” til ”systembrugere”.

Ændringen vil konkret betyde, at § 55, stk. 4, vil fastsætte,

at til etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af sy-

stembruger til distributionssystemerne eller transmissionssy-

stemet, jf. § 18, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren for tilslutning til transmissionssystemet eller kom-

munalbestyrelsen for tilslutning til distributionssystemet, når

almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropri-

ation vedrørende fast ejendom.

Ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet

efter stk. 4 finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmefor-

syning anvendelse. Ved ekspropriation for tilslutninger til

transmissionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-

dom anvendelse, jf. lov om gasforsyning, § 55, stk. 6.

Med mindre der er indgået frivillig aftale, forudsætter til-

slutning til gassystemet, at der kan iværksættes ekspropria-

tion af fast ejendom med henblik på at tilslutte anlæg, som

producerer grønne gasser, kulstoffattige gasser og brint til

det danske gassystem. Der er tale om et stigende antal af

tilslutninger, som vil medføre flere ansøgninger om ekspro-

priation. Det er derfor nødvendigt at tilpasse lovens regler

om ekspropriation i § 55, stk. 4, som skal kunne rumme

alle mulige systembrugere, som forsynes af eller forsyner

det metanbaserede system og et eventuelt kommende brint-

system.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 4, stk. 3, 1 pkt., i lov om Energinet,

at Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren om godkendelse af projekter eller godkendelse af

indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af godken-

delsespligt, jf. stk. 9, nr. 3.

Efter det foreslåede til

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »stk. 9« til:

»stk. 10« i lov om Energinet.

Formålet med ændringen er, at sikre en korrekt henvisning

til bemyndigelsen i den gældende stk. 9, med den ændrede

nummerering efter den foreslåede ordning med et nyt stk. 9,

jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer i for-

hold til gældende ret. Det foreslåede vil medføre, at der

fremadrettet vil være den rette henvisning til den relevante

bemyndigelse for fastsættelse af nærmere regler om § 4 i lov

om Eneringet.

Til nr. 2

Der findes ikke regler i lov om Energinet om godkendelse af

etablering eller væsentlige ændringer af lagre med brændba-

re gasser.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om Energinet, at etablering

af nye eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer og

væsentlige ændringer i bestående net og systemer kan ske,

hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herun-

der at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikker-

hed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende

konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi,

eller hvis projekter er nødvendigt til opfyldelse af pålæg

i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning

på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderin-

gen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmis-

sionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.

Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om Energinet, at Energi-

net skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om

godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse

af projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf.

stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal være belyst i den langsigtede

udviklingsplan efter stk. 2.

Det fremgår af § 4, stk. 4, i lov om Energinet, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan i en godkendelse efter

stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagel-

se af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller

sanering af anlæg.

Efter det foreslåede

§ 4, stk. 9,

i lov om Energinet, finder

stk. 1, 1.-2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, og stk. 9, nr. 3, tilsva-

rende anvendelse på etablering af nye anlæg til lagring af

brændbare gasser og væsentlige ændringer i sådanne anlæg.

Formålet med indsættelsen er at sikre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren får lejlighed til at behandle Energinets,

i praksis Energinets datterselskab Gas Storage Denmarks,

eventuelle ansøgninger om etablering eller væsentlige æn-

dringer af lagre med brændbare gasser. Dog uden at lade

sådanne forhold omfattes af eksempelvis plankravene i § 4 i

lov om Energinet.

Det foreslåede vil medføre, at Energinet skal søge klima-,

energi- og forsyningsministeren om tilladelse efter § 4 i lov

om Energinet for etablering af eller væsentlige ændringer

af lagre med brændbare gasser. Det foreslåede vil finde an-

vendelse for lagre med brændbare gasser som de i dag meta-

nbaserede lagre (Lille Torup og Stenlille gaslagre), brintba-

serede lagre (nye lokationer eller konvertering af metanlagre

til brintlagre) samt sådanne lagres konvertering til anden

anvendelse som eksempelvis lagring af atmosfærisk luft.

Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af § 4, stk. 1,

1.-2. pkt., i lov om Energinet, medføre, at Energinet vil

skulle dokumentere et tilstrækkeligt behov for etableringen

eller ændringen (udbygningen). Det foreslåede vil i den for-

bindelse medføre, at der skal redegøres for formålet såsom

en øget forsyningssikkerhed, iagttagelse af beredskabsmæs-

sige hensyn, skabelsen af velfungerende konkurrencemarke-

der eller indpasningen af vedvarende energi, men dog ikke

forhold relateret til § 4, stk. 6, i lov om Energinet, der

eksplicit ikke foreslås at finde anvendelse for lagre med

brændbare gasser. Det foreslåede vil i denne forbindelse

medføre, at Energinet for sådanne projekter skal udarbejde

et forretningsgrundlag til klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens oplysning om såvel de samfundsøkonomiske forhold

ved projektet i sin egenskab af ressortminister, såvel som

det selskabsøkonomiske i relation til klima-, energi- og for-

syningsministeren som ejer af Energinet. Det foreslåede vil

i den forbindelse bevirke, at Energinet ved konvertering af

eksisterende lagre af brændbare gasser dels vil skulle rede-

gøre for påvirkningerne af hensynene i § 4, stk. 1, 1.-2.

pkt. ved konvertering væk fra eksempelvis metanlagring til

brintlagring, og dels for påvirkningerne for brintsektoren

ved hensynene omfattet af § 4, stk. 1, 1.-2. pkt.

Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af § 4, stk. 3, 1.

pkt., i lov om Energinet medføre, at Energinet skal ansøge

klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af

projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter til

EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3.

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren ved væsentlige ændringer i lagre og etablering

af nye lagre for brændbare gasser, vil skulle godkende æn-

dringen efter en ansøgningsproces efter § 4 i lov om Ener-

ginet. Det foreslåede vil indbefatte, at ministeren også for

lagre med brændbare gasser i henhold til gældende ret vil

kunne træffe beslutning om, hvorvidt et potentielt projekt

planlagt af Energinet eller dets datterselskaber skal gennem-

føres. Det foreslåede vil også medføre, at indmeldelse af

projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf.

stk. 9, nr. 3, også skal godkendes af klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af § 4, stk. 4, i

lov om Energinet, medføre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren ved en godkendelse efter § 4, stk. 3, vil kunne

fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af

undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sane-

ring af anlæg.

Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af bemyndigel-

sen i § 4, stk. 9, nr. 3, i lov om Energinet, medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om godkendelse efter stk. 3, herunder hvilke

projekter og indmeldelser af projekter til EU, der kræver

godkendelse efter stk. 3.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af overskriften til undergrundslovens kapitel 6

c, at kapitlet omhandler statslig deltagelse i CO

-lagringstil-

ladelser.

Efter det foreslåede affattes

overskriften

til kapitel 6 c såle-

des: »Særlige bestemmelser om statsdeltagelse i tilladelser

med eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden

til geologisk lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v.«.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Det foreslåede vil medføre, at kapitlet vil indeholde særlige

bestemmelser om statsdeltagelse i tilladelser med eneret til

efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk

lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v.

Den foreslåede overskrift til kapitel 6 c skal ses i sammen-

hæng med den i lovforslaget foreslåede udvidelse af § 23

y, der også vil sikre mulighed for statsdeltagelse i tilladel-

ser til efterforskning og geologisk lagring af brint, trykluft,

saltvand m.v. på tilsvarende vis som ved tilladelser til efter-

forskning og geologisk lagring af CO

, der kan meddeles

efter § 23 og efter regler udstedt i medfør af § 23 x.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ændring af § 23 y, jf. lovforslagets § 3, nr. 2-3.

Til nr. 2

Det fremgår af undergrundslovens § 23 y, stk. 1, at tilla-

delser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til

geologisk lagring af CO

efter § 23 og tilladelser efter regler

udstedt af § 23 x kan meddeles til staten eller et af staten

ejet selskab på nærmere vilkår.

Det fremgår af undergrundslovens § 23 y, stk. 2, at det i

tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden

til geologisk lagring af CO

efter § 23 og tilladelser efter

regler udstedt i medfør af § 23 x kan fastsættes, at staten

eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår

skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede

virksomhed.

Efter det foreslåede til

§ 23 y, stk. 1

indsættes ef-

ter »geologisk lagring af CO

«: », brint, trykluft, saltvand

m.v.«.

Den foreslåede ændring i § 23 y, stk. 1, vil medføre, at

tilladelse til efterforskning og anvendelse af undergrunden

til geologisk lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v.

efter § 23 og tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23

x kan meddeles til staten eller et af staten ejet selskab uden

forudgående offentligt udbud på nærmere angivne vilkår.

Den foreslåede ordning vil være et supplement til de gæl-

dende regler, hvorefter tilladelser til efterforskning og anden

anvendelse af undergrunden kan meddelelse efter gennem-

førelse af offentligt udbud.

Den foreslåede ændring af § 23 y, stk. 1, vil ikke ændre

ved, at andre enheder end staten kan meddeles tilladelse

til efterforskning og anvendelse af undergrunden efter § 23

eller efter regler udstedt i medfør af § 23 x.

De nærmere vilkår for statsdeltagelse vil, som det er tilfæl-

det i dag i forhold til statsdeltagelse i tilladelser til lagring

af CO

, for eksempel kunne fastsættes i den pågældende

tilladelse eller i regler fastsat i medfør af § 23 y, stk. 3.

Den foreslåede ændring i § 23 y, stk. 2, vil medføre, at det

i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden

til geologisk lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v.

efter § 23 og i tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23

x vil kunne fastsættes, at staten eller et af staten ejet selskab

på nærmere angivne vilkår skal have ret til at indtræde i den

af tilladelsen omfattede virksomhed.

Den foreslåede ændring i § 23 y, stk. 2, vil medføre, at det

vil kunne fastsættes, at staten eller et af staten ejet selskab

skal have ret til at indtræde i tilladelser til efterforskning

og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO

brint, trykluft, saltvand m.v. efter § 23 eller tilladelser efter

regler udstedt i medfør af § 23 x. Det forudsættes med

forslaget, at statens rolle vil kunne være forskellig i flere

forskellige tilladelser.

Forslaget vil medføre, at staten eller et af staten ejet selskab,

vil kunne indtræde i en eksisterende tilladelse til efterforsk-

ning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af

, brint, trykluft, saltvand m.v., hvis der er fastsat vilkår

herom i udbudsmaterialet og i tilladelserne.

Hvis en tilladelse er meddelt til flere deltagere i forening,

er det fast praksis på undergrundslovens område, at den på-

gældende tilladelse indeholder vilkår om, at deltagerne skal

udarbejde en samarbejdsaftale, der skal godkendes af Ener-

gistyrelsen. Samarbejdsaftalen kan blandt andet indeholde

bestemmelser om koncerninterne overdragelser og eventuel

forkøbsret for de øvrige deltagere i en tilladelse, hvis en

deltager ønsker at afhænde sin andel.

Såfremt staten deltager i en tilladelse, og overdragelse af an-

dele er reguleret i den for tilladelsen gældende samarbejds-

aftale, vil dette efter omstændighederne kunne betyde, at de

øvrige deltagere vil få forkøbsret til statens andel.

Til nr. 3

Det fremgår af undergrundslovens § 23 y, stk. 3, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vil-

kår for statslig deltagelse i tilladelser som nævnt i stk. 1, og

for statslig indtræden i tilladelser som nævnt i stk. 2.

Efter det foreslåede til

§ 23 y, stk. 3,

ændres »statslig delta-

gelse« til: »statsdeltagelse«.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre, at det retlige

indhold i bestemmelsen ændres, men sikrer ensretning af

begrebsanvendelsen i undergrundsloven.

Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Til § 4

Til nr. 1

Efter planlovens § 11 a, stk. 1 (også kaldet kommuneplanka-

taloget), skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for

en lang række emner. Kommunalbestyrelsen skal tage stil-

ling til emnerne i kommuneplankataloget og sikre, at ret-

ningslinjerne på en hensigtsmæssig måde dækker hele kom-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

munens areal og er så præcise, at der ikke kan være tvivl om

indholdet.

Det fremgår af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, at kommu-

neplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af

tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. De

tekniske anlæg, der skal fastsættes retningslinjer for, omfat-

ter bl.a. transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsan-

læg og andre tekniske anlæg.

Af planlovens § 11 b, stk. 2, følger, at kommunalbestyrel-

sen tillige kan fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for

andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommu-

neplankataloget i § 11 a, stk. 1.

Det fremgår af planlovens § 11, stk. 3, at kommuneplanen

skal indeholde kort, der knytter sig til kommuneplanens ret-

ningslinjer og til kommuneplanens rammer. Retningslinjerne

for arealanvendelsen m.v. skal relateres til kortene, dvs. at

de forskellige udpegede områder tydeligt skal fremgå af kor-

tet, og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget

for retningslinjernes bestemmelser.

Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kom-

muneplanens retningslinjer, herunder hvor detaljeret emne-

rne skal behandles.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret om kommune-

planlægning henvises til pkt. 2.7.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Efter det foreslåede til

§ 11 a, stk. 1, nr. 5,

indsættes efter

ordet »til«: »pyrolyseanlæg og«.

Det foreslåede vil medføre, at det vil blive obligatorisk for

kommunalbestyrelsen at fastsætte retningslinjer i kommune-

planen for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg og på

kortbilag udpege egnede arealer til formålet.

Fastsættelse af retningslinjer for beliggenheden af arealer til

pyrolyseanlæg vil kunne medvirke til at fremme udbredel-

sen af pyrolyseanlæg, da kommunalbestyrelsen i kommune-

planen på forhånd vil skulle tage stilling til, hvor og efter

hvilke retningslinjer der efter omstændighederne vil kunne

placeres pyrolyseanlæg i kommunen. Retningslinjerne vil

kunne oplyse borgere, investorer og andre interessenter om

mulige placeringer af pyrolyseanlæg og vil efter omstændig-

hederne kunne danne grundlag for en hurtigere lokalplan-

lægning for et konkret pyrolyseanlæg samt en hurtigere be-

handling af ansøgning om landzonetilladelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2-2.7.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger.

Til § 5

Efter det foreslåede

stk. 1,

træder loven i kraft den 1. april

2025. Lovforslaget indeholder erhvervsrettet regulering og

vil således fravige udgangspunktet om fælles ikrafttrædel-

sesbestemmelser enten den 1. januar eller den 1. juli. Fravi-

gelsen er begrundet i, at erhvervslivet efterspørger, at ikraft-

trædelsen sker før den næstkommende ikrafttrædelsesdato.

Efter det foreslåede

stk. 2

finder § 4 ikke anvendelse på

planforslag, der offentliggøres før lovens ikrafttræden. For

sådanne planforslag finder de hidtil gældende regler anven-

delse.

Det foreslåede vil blandt andet medføre, at det statslige til-

syn efter planlovens § 29 i forhold til et planforslag, der er

offentliggjort før denne lovs ikrafttrædelse, vil ske efter de

bestemmelser i planloven, som var gældende på tidspunktet

for kommunalbestyrelsens beslutning om planforslaget.

Efter det foreslåede

stk. 3,

forbliver regler udstedt i medfør

af § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret senest ved § 3 i

lov nr. 1676 af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1677 af

30. december 2024, i kraft indtil de ophæves eller afløses af

regler udstedt i medfør af § 23, stk. 2, i lov om gasforsyning,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15.

Det foreslåede vil medføre, at regler, som er fastsat ved

bekendtgørelse, som er udstedt i medfør af § 23, stk. 3, i lov

om gasforsyning forbliver i kraft indtil de ophæves, selvom

bemyndigelsesbestemmelsen i § 23, stk. 3, rykker til stk. 2,

som følge af denne lovs § 1, nr. 15. Det betyder, at bekendt-

gørelse nr. 1818 af 23. december 2023 om systemansvarlig

virksomhed forsat vil være gældende indtil den evt. afløses

eller ophæves.

Efter det foreslåede

stk. 4,

forbliver regler udstedt i medfør

af § 4, stk. 9, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr.

271 af 9. marts 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 1594 af

28. december 2022, § 35 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, §

6 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de

ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk.

10 i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hoved-

lovene ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og

Grønland.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af

16. august 2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1676

af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1677 af 30. december

2024, foretages følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for

det indre marked for naturgas og om ophævelse af

direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211,

side 94, som ændret ved direktiv 2019/692/EU af

17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF

om fælles regler for det indre marked for naturgas,

EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, dele af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af

11. december 2018 om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning),

EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, dele af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413

af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU)

2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv

98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra ved-

varende energikilder og om ophævelse af Rådets di-

rektiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober

2023, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af

9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF

om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring

af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen

af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende

2015, nr. L 239, side 1.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der supplerer dele

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder

for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring

af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938,

(EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse

(EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF)

nr.715/2009, EU-Tidende L af 15. juli 2024. Lo-

ven indeholder bestemmelser, der supplerer dele

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til

opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophæ-

velse af forordning (EU) nr. 994/2010, EU-Tidende L

af 28. oktober 2017. Loven indeholder bestemmelser,

der implementerer dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EF) 2009/73 af 13. juli 2009 om

fælles regler for det indre marked for naturgas og

om ophævelse af direktiv (EF) 2003/55, EU-Tidende

2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv

(EU) 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af di-

rektiv (EF) 2009/73 om fælles regler for det indre

marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, si-

de 1. Loven indeholder bestemmelser der implemen-

terer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme

af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

(omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side

82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af

direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999

og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af

energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse

af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende 2023,

L af 31. oktober 2023.«

§ 6

indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:

»11) Gasforsyningssikkerhed: Sandsynlighed for, at der

er den tilstrækkelige mængde gas til rådighed, til-

strækkelig kapacitet og den nødvendige operationelle

funktionalitet i gassystemet til at sikre fuld forsyning

af alle danske gasforbrugere.«

Nr. 11-14 bliver herefter nr. 12-15.

§ 6.

I denne lov forstås ved følgende:

1)-34) ---

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

§ 6

indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 15, som nyt

nummer:

»16) Ikke-beskyttet gaskunde: En gasforbruger, som har

et gasforbrug over en årligt fastsat tærskelværdi.«

Nr. 15-18 bliver herefter nr. 17-20.

§ 6

indsættes efter nr. 18, der bliver nr. 20, som nyt

nummer:

»21) Lagersystemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk

person, der foretager oplagring af metanbaseret gas,

og som er ansvarlig for driften af en metanbaseret

gaslagerfacilitet.«

Nr. 19-34 bliver herefter nr. 22-37.

§ 9.

Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal

afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede sy-

stem:

1) ---

2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger

til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter be-

stemmelserne i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 6, samt

pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed.

Stk. 2-3. ---

§ 9, stk. 1, nr. 2,

ændres »gassikkerhed.« til: »gassikker-

hed og gasforsyningssikkerhed.«

Efter § 10 c indsættes før overskriften før § 11:

»Certificering af lagersystemoperatører

§ 10 d.

Forsyningstilsynet er den certificerende myndig-

hed for lagersystemoperatører i Danmark.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet certificerer lagersystemoperatø-

rer i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om de indre markeder for vedvarende gas, natur-

gas og brint.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet fremsender kopi af afgørelser

om certificering til klima-, energi- og forsyningsministeren

og orienterer løbende klima-, energi- og forsyningsministe-

ren om forhold af betydning for certificeringen.«

§ 12.

Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer

og en systemoperatør skal

1) i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af bio-

gas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributi-

onssystemer og forbrugere,

2)-8) ---

Stk. 2-4.

---

§ 12 a

---

Stk. 1-2. ---

Stk. 3.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,

kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis det er

nødvendigt og rimeligt, varetage den overordnede sammen-

hængende og helhedsorienterede koordinering for systemet,

herunder opgaver på vegne af en eller flere juridiske person-

er efter § 10 a, § 15 a, stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2, og §

36 a, stk. 1.

Stk. 4. ---

§ 12, stk. 1, nr. 1,

ændres »anlæg til opgradering af

biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distribu-

tionssystemer og forbrugere«. til: »systembrugere, jf. § 18,

stk. 1-3, og andre gasselskaber«.

§ 12 a, stk. 3,

ændres »§ 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2« til: »§

18, stk. 1-3, § 20, stk. 1«.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

§ 14.

Et distributionsselskab skal

1) i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af bio-

gas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbrugere,

2)-9) ---

Stk. 2-9. ---

§ 18.

Enhver har ret til mod betaling at få adgang til

systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt

for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre

hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3.

Stk. 2-5. ---

§ 18.

Stk. 1-2. ---

Stk. 3.

Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere,

systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber

kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1,

1) hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet,

2) hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde

de forpligtelser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2,

3 og 6, eller

3)---

Stk. 4-5. ---

§ 14, stk. 1, nr. 1,

ændres »tilslutte anlæg til opgradering

af biogas (opgraderingsanlæg), § 35 a, stk. 1, og forbrugere«

til: »tilslutte systembrugere, § 18, stk. 1-3«.

10.

§ 18, stk. 1,

ændres »Enhver« til: »Systembrugere«, og

»jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog stk. 3-5, og regler udstedt

i medfør af stk. 6«.

11.

§ 18, stk. 3, nr. 2,

ændres »som de er pålagt i § 12, stk.

1, nr. 2, 3 og 6 « til »som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3

og 6 og § 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6«.

12.

§ 18,

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab, etable-

ring og drift af tilslutningsanlæg samt forhold omfattet af

stk. 1-5, herunder omkostningsfordelingen mellem system-

brugere og gasselskaber, om nægtelse af adgang, om infra-

strukturselskabernes behandling af anmodninger og Forsy-

ningstilsynets behandling af klager over afslag. «

§ 20.

Priser og betingelser for benyttelse af transmissions-

systemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter

§ 18, der udbydes af transmissionsselskabet, transmissions-

systemejeren, systemoperatøren og distributions- og LNG-

selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions- eller

LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissionsselskaber, trans-

missionssystemejere, systemoperatører og distributions- og

LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for

benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer

samt LNG-faciliteter efter § 18.

Stk. 2-4. ---

§ 20 a.

---

Stk. 2.

Lager- og transmissionsselskaber eller transmissi-

onssystemejere og systemoperatører offentliggør en gang

om året deres kommercielle hovedvilkår for adgang til lager-

faciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner. Inden fast-

sættelse af vilkårene høres lager- og transmissionsselskaber-

nes eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes

brugere herom.

Stk. 3. ---

13.

§ 20, stk.

1, 1. pkt.,

§ 36 a,

stk. 1, og i

§ 38, stk. 1,

indsættes efter »Priser«: », vilkår«.

14.

§ 20 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »lager- og transmissi-

onsselskabernes eller transmissionssystemejernes og system-

operatørernes brugere« til: »de relevante systembrugere«.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

§ 23.

For at få adgang til benyttelse af systemet skal

brugerne opfylde de krav, der er fastsat herfor, jf. stk. 3.

Stk. 2.

For at kunne blive tilsluttet systemet skal anlæg og

installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold,

herunder bestemme, at visse tekniske krav og standarder for

tilslutning til samt krav for benyttelse af systemet skal fast-

sættes af transmissionsselskaber eller transmissionssystem-

ejere og systemoperatører.

Gasforsyningsafbrydelser

§ 23 a.

Med henblik på håndtering af gasforsyningsafbr-

ydelser i en gasforsyningskrise inden for rammerne af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger

til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden kan klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætte regler, herunder på

følgende områder:

1) Afgrænsning og inddeling af beskyttede kundegrup-

per.

2) Krav til selskabers udarbejdelse, opbevaring og vide-

resendelse af oplysninger til myndigheder om beskyt-

tede og ikke-beskyttede kundegrupper og deres gas-

forbrug.

3) Udstedelse af forbud til kunder omfattet af ikke-be-

skyttede kundegrupper mod forbrug af gas eller fjern-

varme.

4) Etablering af en kompensationsordning, der finder

anvendelse i forbindelse med en solidaritetskrise.

15.

§ 23

affattes således:

»§

23.

For at få adgang til systemet skal systembrugerne

overholde:

1) tekniske krav og standarder for tilslutning, herunder

leveringskvalitet og

2) vilkår og betingelser for benyttelse af systemet.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herun-

der om, at visse tekniske krav og standarder for leverings-

kvalitet og betingelser for adgang og benyttelse af systemet

skal fastsættes af gasselskaber, eller den der varetager syste-

mansvarlig virksomhed.«

16.

Overskriften

før § 23 a ophæves.

17.

§ 23 a

ophæves.

18.

Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 4

Gasforsyningssikkerhed

§ 24.

Gasforsyningssikkerheden i Danmark påhviler kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren, gasselskaber og rele-

vante myndigheder. Disse aktører udfører opgaver og bidra-

ger til gasforsyningssikkerheden inden for deres respektive

kompetence- og aktivitetsområder.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger

den kompetente myndighed for Danmark i medfør af artikel

3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerhe-

den.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har det

overordnede ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden

og fastsætte og koordinere foranstaltninger og samarbejde

med danske myndigheder, gasselskaber og gaskunder for at

sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark.

§ 25.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde

gasselskaber, som forsyner danske gasforbrugere med gas,

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

specifikke opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden i

Danmark.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan på-

byde forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber specifikke

forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger til sikring af

gasforsyningssikkerheden, herunder nødvendige foranstalt-

ninger for i en nødsituation at sikre gasforsyningen til be-

skyttede gaskunder eller foretage fysisk afbrud af gaskunder,

som uberettiget forbruger gas.

Stk. 3.

Der kan foretages fysisk afbrud af gasforsyningen

til en gaskunde, der uberettiget forbruger gas i en nødsitua-

tion, jf. stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid uden retskendelse få adgang til aftagestedet med

henblik på foretage det fysiske afbrud.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dele-

gere operationelle og koordinerende opgaver til sikring af

gasforsyningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasfor-

syningssikkerhedsforordningen, til forsyningskritiske gasin-

frastrukturselskaber.

Stk. 5.

Delegerede opgaver, jf. stk. 4, varetages under kli-

ma-, energi- og forsyningsministerens tilsyn.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om varetagelse af gasforsyningssikkerheden og

forhold omfattet af stk. 1-5, herunder om

1) gasselskabers og gasforbrugende virksomheders opga-

ver og oplysningsforpligtelser,

2) planlægning af forebyggende foranstaltninger, gen-

nemførelse af risikovurderinger og fastsættelse af be-

skyttelsesniveauer for gasforsyningssikkerhed,

3) håndtering af krisesituationer, herunder foranstaltnin-

ger for at sikre nødforsyning til beskyttede gaskun-

der, prioritering og tildeling af gasforbrug inden for

gruppen af ikke-beskyttede gaskunder og afbrud af

gaskunders uberettigede gasforbrug i en nødsituation

4) håndtering af anmodninger om solidaritet til og fra na-

bomedlemsstater og etablering af en kompensations-

ordning i forbindelse med solidaritetsanmodninger.«

Kapitel 6 a

Levering af opgraderet biogas til systemet og renset biogas

til bygasnet

Tilslutning af biogasopgraderingsanlæg m.v.

§ 35 a.

I områder, som er forsynet fra det sammenkoblede

system, skal distributions- og transmissionsselskaber eller

transmissionssystemejere og systemoperatører efter anmod-

ning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til

opgradering af biogas til behørig kvalitet (opgraderingsan-

læg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.

Stk. 2.

Distributions- eller transmissionsselskabet eller

transmissionssystemejeren og systemoperatøren fastlægger

tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren af opgrade-

ringsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af de

samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende drifts-

19.

Overskriften

til kapitel 6 a affattes således:

»Kapitel 6 a

Pristillæg til biogas«.

20.

Overskriften

før § 35 a ophæves.

21.

§ 35 a

ophæves.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

omkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. Dis-

tributions- eller transmissionsselskabet eller transmissions-

systemejeren og systemoperatøren skal i fornødent omfang

drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distributions-

og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og

systemoperatører, før der træffes afgørelse. Afgørelsen om

etablering af tilslutning af et opgraderingsanlæg til distribu-

tionssystemerne eller transmissionssystemet, herunder om

tilslutningspunktet og om fordeling af omkostninger, træffes

af det selskab, til hvis system det er blevet besluttet at opgra-

deringsanlægget tilsluttes.

Stk. 3.

Forvaltningsloven gælder for distributions- og

transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og sy-

stemoperatører, i det omfang de træffer afgørelse efter stk. 2.

Stk. 4.

Ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de di-

rekte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen

til det anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterføl-

gende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede

biogas. Øvrige omkostninger, herunder til etablering og æn-

dringer, afholdes af distributionsselskabet eller transmissi-

onssystemejeren og systemoperatøren, hvis omkostningerne

vedrører distributionssystemet, eller af transmissionsselska-

bet, hvis omkostningerne vedrører transmissionssystemet.

Stk. 5.

Distributions- og transmissionsselskaber eller trans-

missionssystemejere og systemoperatører har pligt til at give

enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg,

alle nødvendige oplysninger, herunder

1) en rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og

behandling af ansøgningen om tilslutning,

2) et detaljeret skøn over de samlede omkostninger for

tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved

tilførslen af den opgraderede biogas og

3) en rimelig og vejledende tidsplan for tilslutningen.

Stk. 6.

Afgørelser efter stk. 2 kan påklages til Forsynings-

tilsynet. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger ef-

ter at afgørelsen er meddelt. Klage indgives til distributions-

eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren

og systemoperatøren, der inden 4 uger efter modtagelsen

videresender klagen til tilsynet med en udtalelse og de op-

lysninger, der har ligget til grund for afgørelsen.

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning

til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, her-

under nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved

tilslutning og ved at være tilsluttet distributionssystemerne

eller transmissionssystemet mellem ejeren af opgraderings-

anlægget og distributions- eller transmissionsselskabet eller

transmissionssystemejeren og systemoperatøren.

Leveringskvalitet

§ 35 b.

Distributions- og transmissionsselskaber eller

transmissionssystemejere og systemoperatører kan fastsætte

nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der ønskes injice-

ret i distributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et

givet gastryk og en given brændværdi.

22.

Overskriften

før § 35 b ophæves.

23.

§ 35 b

ophæves.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

Pristillæg til anvendelse af biogas

Administration af pristillæg

Kapitel 7

Gasselskabernes priser og betingelser

§ 37.

---

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte priser skal fastsættes efter rime-

lige, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende krite-

rier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af

systemet og forbrugere giver anledning til.

§ 41.

Hvis Forsyningstilsynet finder, at priser og betingel-

ser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne

lov, kan tilsynet give påbud om ændring af priser og betin-

gelser.

Stk. 2. ---

§ 45 a.

---

Stk. 2.

Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere,

systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber

skal give brugerne af systemet de oplysninger, der er nød-

vendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyt-

telse af systemet.

Stk. 3-4. ---

§ 47 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse

med opkrævning og anvendelse af beløb, der betales af for-

brugerne efter § 9, stk. 1.

§ 51.

---

Stk. 1-2. ---

Stk. 3.

Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf.

§ 10 c, kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. Dette

gælder dog ikke afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer

i en certificeringsprocedure indledt efter § 10 c, stk. 4, og

hvor Forsyningstilsynet afslår certificeringen.

Stk. 4-5. ---

§ 55.

---

Stk. 1-3. ---

Stk. 4.

Til etablering og drift af de nødvendige tilslutnin-

ger af opgraderingsanlæg til distributionssystemerne eller

transmissionssystemet, jf. § 35 a, stk. 1, kan klima-, energi-

og forsyningsministeren for tilslutning til transmissionssy-

stemet eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distribu-

tionssystemet, når almenvellet kræver det, og når der efter

§ 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning, tillade, at der

iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5-6. ---

24.

Overskriften

før overskriften før § 35 d ophæves.

25.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Gasselskabernes tariffer, priser, vilkår og betingelser«

26.

§ 37, stk. 2,

ændres »de enkelte brugere af systemet og

forbrugere« til: »systembrugerne«.

27.

§ 41, stk. 1,

ændres to steder »priser og betingelser« til:

»priser, vilkår og betingelser«.

28.

§ 45 a,

stk. 2, ændres »brugerne af systemet« til:

»systembrugerne«.

29.

§ 47 a,

indsættes efter »stk. 1«: » og § 9 a, stk. 1«.

30.

§ 51, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »jf. § 10 c« til: »jf. §§ 10 c

og 10 d«.

31.

§ 55, stk. 4,

ændres »opgraderingsanlæg« til: »system-

brugere«, »jf. § 35 a, stk. 1« ændres til: »jf. § 18, stk. 1«, og

», og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning,«

udgår.

§2

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.

marts 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 1594 af 28. decem-

ber 2022, § 35 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, § 6 i lov nr. 673

af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 4.

---

Stk. 1-2. ---

Stk. 3.

Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsy-

ningsministeren om godkendelse af projekter eller godken-

delse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af

godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal være

belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.

Stk. 4-9. ---

§ 4,

stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

§ 4,

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: »Stk.

Stk.

1, 1.-2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, og stk. 10, nr. 3, finder

tilsvarende anvendelse på etablering af nye anlæg til lagring

af brændbare gasser og væsentlige ændringer i sådanne an-

læg.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

§3

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret

ved § 34 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændringer:

Kapitel 6 c

Særlige bestemmelser om statslig deltagelse i CO

-lagrings-

tilladelser.

§ 23 y.

Tilladelse til efterforskning og anvendelse af un-

dergrunden til geologisk lagring af CO

efter § 23 og tilla-

delser efter regler udstedt i medfør af § 23 x kan meddeles

til staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne

vilkår.

Stk. 2.

Det kan i tilladelser til efterforskning og anvendelse

af undergrunden til geologisk lagring af CO

efter § 23 og

tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23 x fastsættes,

at staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne

vilkår skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfat-

tede virksomhed.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om vilkår for statslig deltagelse i tilladelser som

nævnt i stk. 1 og om vilkår for statslig indtræden i tilladelser

som nævnt i stk. 2.

Overskriften

til kapitel 6 c affattes således:

»Kapitel 6 c

Særlige bestemmelser om statsdeltagelse i tilladelser med

eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden til

geologisk lagring af CO

, brint, trykluft, saltvand m.v.«

§ 23 y, stk. 1

indsættes efter »geologisk lagring af

«: », brint, trykluft, saltvand m.v.«

§ 23 y, stk. 3,

ændres »statslig deltagelse« til: »statsdel-

tagelse«.

§4

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29.

maj 2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni

2024 og §2 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages

følgende ændring:

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren

§ 11 a.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

1-4) ---

5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til

fælles biogasanlæg,

6-30) ---

§ 11 a, stk. 1, nr. 5,

indsættes efter »til«: »pyrolyseanlæg

og«.