Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 51
Offentligt
2965407_0001.png
HØRINGSNOTAT
Ministeren
Dato
18-12-2024
J nr.
2023 - 3248
Akt-id
538352
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om
Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning
(tilslutningsregler
for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til
pyrolyseanlæg m.v.)
Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.) blev
sendt i ekstern høring den 31. maj 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 28. juni 2024.
Der er modtaget i alt 22 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 15 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Biogas Danmark
Brintbranchen
CIP
Dansk Erhverv
DI Dansk Industri
DNV
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
Eurowind Energy
Evida
Forsyningstilsynet
Green Power Denmark
H2Energy
KL
RWE Renewables Denmark
Ørsted
Følgende syv høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
-
-
-
-
-
-
-
Byggeskadefonden
DA
Danske kloakmestre
DSB
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Vikingeskibsmuseet
Side 1/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0002.png
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets
bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har givet anledning til en række ændringer, som ligeledes præsenteres i notatet. En række
tekniske bemærkninger i høringen gav ikke anledning til justeringer i lovforslaget.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Indhold
1
Generelle tilkendegivelser om lovforslaget ........................................................................................................ 2
2
Sikring af tredjepartsadgangen i lov om gasforsyning ....................................................................................... 3
2.1
2.2
Præcisering af regler om tredjepartsadgang til monopolsystemet og tilslutningsanlæg ........................... 3
Forvaltningsretlige afgørelser i forbindelse med adgang til systemet, jf. § 18 .......................................... 3
2.3
Infrastrukturselskabernes ejerskab af tilslutningsanlæg til brintbaserede system og fastsættelse af regler
om etablering og drift af tilslutningsanlæg ............................................................................................................. 4
2.4
3
3.1
3.2
3.3
3.4
4
5
6
7
4.1
De nødvendige kompetencer for håndtering af brint af sikkerhedsmæssige årsager ............................... 5
Tilslutning til gassystemerne og betaling af omkostninger ved tilslutning ................................................. 6
Ekspropriation........................................................................................................................................... 7
Definition af ”netbruger” og ”systembruger” .............................................................................................. 7
Definition af teknisk kapacitet og fastsættelse af regler ............................................................................ 7
Vurdering af samlet forsyningssikkerhed og lagring af brint ..................................................................... 9
Omkostningsfordeling og proces for tredjeparters tilslutning ............................................................................. 6
Øget politisk kontrol med lagring af brændbare gasser ..................................................................................... 9
Nye bestemmelser (nyt kapitel) om gasforsyningssikkerhed og certificering af lagersystemoperatører ............ 9
Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og saltvand m.v. .......................................................................... 11
Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg ...................................... 11
1
Generelle tilkendegivelser om lovforslaget
Green Power Denmark
og
Eurowind
ser grundlæggende lovforslagets ændringer som nødvendige for en fortsat
udvikling af den grønne omstilling ved etablering af brintinfrastruktur og sikring af forsyningssikkerheden gennem
mulighed for lagring af bl.a. brint i undergrunden.
Dansk Industri
anfører, at de er enige i, at lovforslaget bidrager til at skabe klarhed om roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og tilpasser reglerne til den teknologiske udvikling og grønne omstilling.
Overordnet finder
Ørsted,
at de foreslåede ændringer og tilpasninger af reglerne om tilslutning til brintnettet er
betimelige og tilrettelægger de myndighedsmæssige strukturer og fokusområder på en fornuftig måde. Vedrørende
forsyningssikkerhed finder Ørsted, at lovforslaget skaber større klarhed over roller og ansvar. Dette er vigtigt for
den fortsatte sikring af forsyningssikkerheden.
Biogas Danmark
finder overordnet det foreliggende lovudkast bekymrende ift. regler og omkostninger ved
tilslutning til metangasnettet, hvilket skaber usikkerhed i forhold til udvikling af nye projekter.
Høringsparterne har yderligere konkrete, tekstnære bemærkninger, opklarende spørgsmål og/eller ønsker til
nærmere præciseringer i lovforslagets bemærkninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig de positive tilbagemeldinger fra høringsparterne og kvitterer for
parternes engagement i forhold til en kommende dansk brintsektor og fokus på sikring af forsyningssikkerheden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig også den overordnede bekymring ift. regler og omkostninger
ved tilslutning af opgraderingsanlæg på metangasnettet og bemærker, at lovforslaget ikke ændrer ved principperne
Side 2/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0003.png
for tilslutning, men at reglerne vil blive videreført i en bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring. Dette er
uddybet i mere konkrete bemærkninger til de enkelte emner senere i høringsnotatet.
2
2.1
Sikring af tredjepartsadgangen i lov om gasforsyning
Præcisering af regler om tredjepartsadgang til monopolsystemet og tilslutningsanlæg
Brintbranchen
bemærker, at der er en række uafklarede spørgsmål i forbindelse med
tredjepartsadgang til tilslutningsrør. Brintbranchen anmoder om afklaringen med henblik
på at skabe sikkerhed for investorer og projektudviklere om deres projekter.
RWE Renewables Denmark A/S, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og H2 Energy (høringsparterne)
Høringspartnerne bemærker, at nogle brintanlæg vil blive udbygget i stadier, og tilslutningsrørene vil være
overdimensionerede, hvorfor det er vigtigt at sikre, at mulighederne for at afvise anmodning om tredjepartsadgang
tages i brug inden for gældende lovgivning. I tilfælde hvor tilslutningsanlægget overdrages til Energinet/Evida, er
det vigtigt, at reglerne og prissætningen herfor fremgår af den foreslåede bemyndigelse.
Evida
bemærker, at der er behov for at få nærmere fastsatte regler om tilslutning til henholdsvis et metanbaseret og
brintbaseret gassystem. I begge tilfælde er det centralt at få klarlagt reguleringen vedrørende tredjepartsadgang,
herunder også vedrørende tilslutningsanlæg. Evida finder det positivt, at der udarbejdes to særskilte regulatoriske
rammer for henholdsvis brint- og metansystemet, da det er to markant forskellige markeder, hvortil kun metansystemet
har en historisk udviklet infrastruktur tilknyttet. Ved etablering af de nærmere regler bør der skelnes mellem, hvorledes
reguleringen mest optimalt fastsættes for en fremtidig brintinfrastruktur, og hvorledes reguleringen bedst muligt
tilvejebringes for den eksisterende metaninfrastruktur.
Ørsted
bemærker, at de finder det fornuftigt, at reglerne på brintområdet spejler reglerne på metangasområdet.
Der er imidlertid behov for, at reglerne også tænkes fra en brintudviklers perspektiv, da tilslutningssystemet
(ledning og kompression) til brintsystemet formentlig vil blive overdimensioneret i en initial fase. Ørsted anbefaler,
at det fremgår af reguleringen, at ejer af et tilslutningsrør også har ret til at forbeholde sig brugen heraf, f.eks.
under henvisning til planer om udvidelser. Dertil fremhæves det, at det bør fremgå, hvornår kompression anses
som værende en del af tilslutningssystemet, og hvornår det henregnes til at være en del af produktionsanlægget.
Såfremt der gives adgang til et tilslutningssystem, bør det fremgå af lovgivning, at systemet skal overgå til
Energinet/Evida’s ejerskab, og der skal etableres klare guidelines for prissætningen af en sådan overdragelse af
tilslutningssystemet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at muligheden for at give adgang, herunder afvise
tredjepartsadgang til gassystemet, er en del af gældende ret, jf. § 18 i gasforsyningsloven. Ministeriet foreslog i
lovforslaget en ny bestemmelse ved § 18, stk. 4, som fastsætter, at der ikke er adgang til tilslutningsanlæg, men at
denne adgang kunne opstå. Imidlertid har ministeriet på baggrund af de modtagne høringsbemærkninger
genovervejet den foreslåede bestemmelse og har besluttet at slette den. Ministeriet har valgt at udarbejde en bred
bemyndigelse til ministeren i § 18, stk. 6, for at fastsætte nærmere regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab,
etablering og drift. Reglerne vil kunne fastsættes i bekendtgørelser om tilslutning til det metanbaserede og
brintbaserede system.
Ministeriet takker for de fremsendte høringsbemærkninger og vil overveje at inddrage disse ved eventuel fremtidig
lovændring.
Ministeriet er enig med Evida i, at der kan være behov for at tage særlige hensyn for henholdsvis brint og metan
og udarbejder derfor to særskilte bekendtgørelser for tilslutning til det brint- og metanbaserede system.
2.2
Forvaltningsretlige afgørelser i forbindelse med adgang til systemet, jf. § 18
Evida
anerkender ræsonnementet bag sammenlægningen af Gasforsyningslovens § 35 a og § 18 i relation til
tredjepartsadgang til gassystemet. Sammenlægningen vil imidlertid medføre, at Evida som distributionsselskab vil
skulle udarbejde en forvaltningsafgørelse ved enhver tilslutning til distributionssystemet, såfremt de foreslåede
ændringer vil have til hensigt at omfatte alle tilslutninger. Dette vil medføre, at samtlige forbrugere og producenter
vil skulle modtage udkast til forvaltningsafgørelse, partshøres, modtage endelig forvaltningsafgørelse og have
klageadgang til Forsyningstilsynet. I dag er der alene en eksplicit henvisning til forvaltningsafgørelser i relation til
Side 3/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0004.png
tilslutningen af biogasopgraderingsanlæg, hvormed der vil være tale om en ekstraordinær stigning i administration
af tilslutningerne fremover. Dette vurderes at være særdeles uhensigtsmæssigt i praksis. Det er Evidas opfattelse,
at udarbejdelse af forvaltningsafgørelser fortsat vil give mening ved tilslutning af biogasopgraderingsanlæg og
øvrige producenter, men at det ikke vil give mening i relation til forbrugere, hvor der ikke er krav om udarbejdelse af
en kontrakt mellem parterne i henhold til bekendtgørelse nr. 340 om forbrugeraftaler om levering af gas.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke ændres materielt i kravet i § 18, og at alle former
for tredjepartsadgang vil være reguleret i § 18. Der bemærkes, at private forbrugere også er omfattet af begrebet
”enhver”, som erstattes af begreb ”systembruger”, og som derfor er berettiget til at få en forvaltningsretlig
afgørelse om afslag efter § 18, stk. 4. Kravet om forvaltningsretlige afgørelser er allerede et krav i § 18, stk. 4-5,
selvom ”forvaltningsretlige” ikke udtrykkeligt fremgår af ordlyden. Det følger af § 18, stk. 4-5, at afslag på
anmodning om adgang til systemet skal begrundes, og at Forsyningstilsynet behandler klager over afslag på
anmodninger om adgang til systemet. Dette indebærer, at der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse.
Selvom der er en eksplicit forpligtelse for tilslutning af forbrugere i enkelte bestemmelser om transmissions- og
distributionsselskabernes forpligtelser (§§ 12 og 14), skal den generelle tredjepartsadgang i § 18, stk. 1, forstås
sådan, at den også gælder forbrugere som en delmængde af systembrugerne.
Ministeriet bemærker, at afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i § 18, fortsat er rettet mod alle
systembrugere, herunder private forbrugere, ejere af brint tilslutningsanlæg eller ejere af
biogasopgraderingsanlæg. Det, at Evida ikke har udstedt nogen afgørelser om afslag til adgang, jf. § 18, stk. 4, i
gasforsyningsloven, betyder ikke, at kravet ikke hidtil har været gældende. Det er alene ved afslag, at der er krav
om en skriftlig afgørelse med en begrundelse, som kan påklages. Der er således ikke tale om, at der skal træffes
nye afgørelser om tilslutning for alle de eksisterende systembrugere, og den administrative byrde i forbindelse
med en afgørelse vil kun optræde, såfremt der gives afslag om tilslutning til systemet.
Fsa. tilslutning af producenter, herunder biogasopgraderingsanlæg, vil tilslutningsregler, og evt.
forvaltningsmæssige afgørelser som følge heraf, fastsætte sammenkoblingspunktet, og hvilke krav og rettigheder
der i øvrigt gælder. Angående Evidas bemærkning om en uhensigtsmæssig stigning i administrative
omkostninger i forbindelse med afgørelser om tilslutning af biogasanlæg til systemet, bemærker ministeriet, at der
er tale om den samme sagsbehandling af en anmodning om tilslutning, som gælder i dag i hht. § 35 a. Der er
alene tale om, at § 35 a ophæves og overføres til § 18. Da der alene vil skulle træffes en forvaltningsretlig
afgørelse med klagevejledning mv., såfremt der gives et afslag eller kun gives delvis ret til adgang til systemet, er
det ministeriets vurdering, at der vil være tale om et begrænset antal af afgørelser om afslag, som vil skulle
træffes af Energinet og Evida.
2.3
Infrastrukturselskabernes ejerskab af tilslutningsanlæg til brintbaserede system og fastsættelse af
regler om etablering og drift af tilslutningsanlæg
Biogas Danmark
opfordrer til, at der – såfremt lovforslaget vedtages – ligeledes vedtages et ophør af
netselskabernes monopol på etablering og drift af stikledninger. Det gældende monopol fører til flaskehalse og
unødige ekstraomkostninger for markedsaktørerne. Netselskaberne har ikke objektive incitamenter til at minimere
disse omkostninger, da de har en indtjening på såvel udførelsen som renten på investeringen. Ophør af
monopoltilstanden - således at systembruger selv kan etablere og drive stikledninger frem til det af netselskabet
anviste tilslutningspunkt - vil ikke ændre de sikkerhedsmæssige forhold, da det i forvejen er Sikkerhedsstyrelsen,
Arbejdstilsynet m.v., som fører tilsyn.
Dansk Erhverv
bemærker, at det er uklart, hvorfor den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 4, ikke vil give
hjemmel til, at infrastrukturselskaber kan eje og drive tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem, men
dette vil fortsat være tilfældet for metanbaserede systemer. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at dette skaber en
uens retsstilling mellem brint- og metansystemet, og opfordrer til at ændre lovbemærkningerne således, at
infrastrukturselskaberne vil have hjemmel til også at eje og drive tilslutningsanlæg for brint.
Dansk Erhverv
opfordrer til, at den foreslåede bemyndigelse bliver implementeret hurtigst muligt, så aktørerne på brintmarkedet
får en større klarhed, inden de skal træffe deres investeringsbeslutninger.
Side 4/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0005.png
Dansk Industri
bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt at give de statsejede infrastrukturselskaber
mulighed for at eje og drive tilslutningsanlæg til brintsystemet for at lette etableringen af brintanlæg og deres
tilslutning til et kollektivt brintnet.
RWE Renewables Denmark A/S, CIP og H2Energy
opfordrer til, at lovforslaget både skal sikre tilslutningsanlægs
retstilling og sikre en tilladelse til, at infrastrukturselskaberne kan eje og drive tilslutningsanlæg i brintsystemet. Det
er høringsparternes vurdering, at dette vil bidrage med en række fordele, som er vigtige for realiseringen af
målsætninger på brintområdet, herunder at nogle aktører ikke vil have kapabilitet til på egen hånd at etablere og
drive længere tilslutningsrør, og manglende erfaring på området kan resultere i, at der skal opereres med større
omkostningsmarginer.
Green Power Denmark
bemærker, at det er uklart, hvorfor lovforslaget ikke omfatter mulighed for, at
infrastrukturselskaberne også kan eje og drive tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem. For at sikre en
ens retstilling mellem metan- og brintsystemet opfordrer Green Power Denmark til, at ovenfornævnte
lovbemærkninger, der undtager regler for brintsystemet, ændres således, at det fremgår, at
infrastrukturselskaberne har hjemmel til også at eje og drive tilslutningsanlæg for brint, men hvor de specifikke
regler, såsom hvordan der sikres adskillelse mellem monopolforretningen og sådanne services og lignende, vil
blive fastsat via den foreslåede bemyndigelse. Green Power Denmark bemærker, at for at sikre den mest effektive
opbygning af det danske brintmarked skal konturerne i de første infrastrukturudbygninger og generelle regler og
vilkår skal være på plads i god tid, inden aktørerne skal træffe endelige investeringsbeslutninger.
Evida
bemærker, at på baggrund af markedsdialoger, herunder seneste PtX-interessentforum (v/ Energistyrelsen),
har markedsaktører indikeret en vis interesse i ikke selv at skulle etablere og drive tilslutningsanlæg, men at dette i
stedet kunne udlægges til bl.a. infrastrukturselskaber, der i forvejen har betydelig erfaring hermed. En mere liberal
mulighed for, at også infrastrukturselskaberne kan etablere og drive tilslutningsanlæg, vil ligeledes understøtte
markedets øgede muligheder i at etablere infrastruktur, der etableres og drives efter de standarder og
sikkerhedsforskrifter, der finder anvendelse i det sammenhængende system. Evida imødeser en nærmere afklaring
på dette punkt, og ser i den forbindelse også behov for, at der skal etableres klare regler for hvorledes, der
eventuelt sondres mellem opgaver i det sammenhængende system, herunder distributionssystemet, og håndtering
af de enkelte tilslutningsanlæg.
Ørsted
bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvorvidt Energinet/Evida kan tilbyde en etablerings- og
driftsservice af tilslutningsrør, men dette vurderes mest effektivt.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at flere høringsparter dels ønsker, at infrastrukturselskaber
også kan eje tilslutningsanlæg til det brintbaserede system samt at infrastrukturselskaberne skal have mulighed
for at etablere og drive tilslutningsanlæg på systembrugernes vegne. Ministeriet bemærker, at dette lovforslag
giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte de konkrete rammer for ejerskab, etablering og drift af
tilslutningsanlæg, og at de konkrete rammer først fastsættes med en kommende bekendtgørelse, som forventes
at træde i kraft 1. januar 2025.
Ministeriet bemærker, at den foreslåede bemyndigelse i § 18, stk. 7, vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om processen for behandling af anmodninger om tilslutning til
gassystemet, herunder infrastrukturselskabernes beføjelser og forpligtelser i relation til valg af
sammenkoblingspunkt (tilslutningspunkt) samt regler om ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg. Disse
regler vil blive udmøntet ved to bekendtgørelser om systembrugernes tilslutning til henholdsvis det brintbaserede
og metanbaserede system, som forventes at træde i kraft 1. januar 2025.
2.4
De nødvendige kompetencer for håndtering af brint af sikkerhedsmæssige årsager
Dansk Erhverv, Evida og Green Power Denmark
bemærker også, at infrastrukturselskaber har værdifuld
erfaring inden for sikkerhed for eksplosive gasser.
RWE Renewables Denmark A/S, Copenhagen Infrastructure Partners og H2 Energy
bemærker, at der er tale
om en meget eksplosiv gas, hvorfor nogle aktører kan foretrække at entrere med Energinet eller Evida, som har
erfaring og ekspertise i håndtering af eksplosive gasser.
Side 5/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0006.png
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at flere høringsparter nævner en række fordele ved
infrastrukturselskabernes ejerskab af tilslutningsanlæg til et brintbaseret system, herunder sikkerhedsmæssige
grunde. Ministeriet noterer sig høringsparternes anbefalinger og bemærker, at de konkrete regler om ejerskab,
etablering og drift af tilslutningsanlæg til brintinfrastruktur først fastsættes med en kommende bekendtgørelse,
herunder om der skal være mulighed, for at infrastrukturselskaber kan etablere og drive tilslutningsanlæg på
vegne af systembrugere og derved nyttiggøre deres kompetencer. Bekendtgørelsen vil blive sendt i offentlig
høring. Ministeriet bemærker desuden, at når infrastrukturselskaberne indgår kontrakter med systembrugere, vil
der kunne stilles krav om fx brintkvalitet, hvilket vil reducere evt. risici. Dertil kommer, at der vil være øvrig
regulering om sikkerhedsaspekterne af brint. Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre på lovforslagets
del herom.
3
3.1
Omkostningsfordeling og proces for tredjeparters tilslutning
Tilslutning til gassystemerne og betaling af omkostninger ved tilslutning
DNV Energy Systems
bemærker, at definitionen af systembruger kan forstås på to forskellige måder:
i)
at det er
transmissionsselskabet, som skal tilslutte systembrugeren (producenten af brint eller biogas) ved en
transmissionsrørledning
ii)
eller både ved en transmissionsrørledning og en tilslutningsrørledningen hen til
producenten. DNV Energy Systems anmoder Energistyrelsen om at afklare og uddybe dette og uddybe, om det
er intentionen i gasforsyningsloven at pålægge gastransmissions- og gasdistributionsselskaberne (Energinet og
Evida) en opgave i at anlægge disse tilslutningsrørledninger, hvor anlægsomkostningen til dette betales af
systembrugeren, som er tilfældet på biogas.
Biogas Danmark
anfører, at det er Biogas Danmarks opfattelse, at nærværende forslag ikke er i tråd med EU's
anbefalinger om at udnytte landenes lokale ressourcer til at fortrænge naturgas med opgraderet biogas ved blandt
andet at give rabat på betalingen for nettilslutning.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker ift. DNV Energy Systems ønske, at systembrugerne vil blive
tilsluttet til transmissions- eller distributionssystemet med et tilslutningsanlæg, der som regel omfatter en
tilslutningsledning og tekniske anlæg.
Ministeriet bemærker angående forståelse af intentionen i gasforsyningsloven mht. gastransmissions- og
gasdistributionsselskabernes (Energinet og Evida) opgaver i at anlægge tilslutningsrørledninger, at
gasforsyningsloven ikke er til hinder for, at Evida kan foretage opgaver såsom etablering og drift af
tilslutningsanlæg på vegne af anlæggets ejer. Denne aktivitet skal være omfattet af selskabets bevilling for hhv.
metan og brint. Desuden skal økonomien for aktiviteten holdes adskilt fra de monopolregulerede
distributionsaktiviteter.
Ministeriet vil fastsætte nærmere regler om tilslutningsanlæg i kommende bekendtgørelser, herunder regler om
tilslutningsanlægs etablering og drift. Det forventes, at der udarbejdes særskilte bekendtgørelser for hhv. tilslutning
af brintproducenter til et kommende brintsystem og for tilslutning af producenter af biogas og andre grønne gasser
til det eksisterende metanbaserede system. Hvorvidt Evida også skal have mulighed for at kunne foretage opgaver
såsom etablering og drift af tilslutningsanlæg på vegne af anlæggets ejer, vil først blive fastlagt med
bekendtgørelse om tilslutning til et kommende brintsystem.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker ift. høringssvaret om, at lovforslaget ikke er i tråd med EU’s
anbefalinger omkring produktion af opgraderet biogas, at Danmark er interesseret i en klog grøn omstilling.
Lovforslaget vedrører ikke tariffer og tarifmetoder, som iht. gældende regler og i overensstemmelse med EU-retten
udvikles af infrastrukturselskaberne og godkendes af Forsyningstilsynet. Lovforslaget ændrer heller ikke på retten
for biogasproducenter til at blive tilsluttet gassystemet, og at omkostningerne til tilslutningen afholdes af
systembrugeren (her opgraderingsanlægget). Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
3.2
Ekspropriation
Side 6/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0007.png
Evida
bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til nr. 30 [om § 55, stk. 4], at ”Det foreslås i § 55, stk. 4, i lov
om gasforsyning, at ordet >>opgraderingsanlæg<< ændres til sætningen >>systembrugere indtil
sammenkoblingspunktet<<, og at henvisningen >>jf. § 35 a, stk. 1<< ændres til en henvisning til >>§ 18, stk. 1<<
og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning<< udgår.” Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i
forhold til adgangen til ekspropriation for tilslutninger af opgraderingsanlæg for biogas, da denne ret til tilslutning i
henhold til lovforslagets del herom, indholdsmæssigt vil fremgå af ændringerne til § 18 i stedet for § 35 a. Det
foreslåede vil medføre materielle ændringer for tilslutning af andre typer producenter af eller aftagere af energi. Der
vil navnlig kunne iværksættes ekspropriationsforretninger for de til enhver tid gældende producenter og aftagere,
som vil skulle have adgang til systemet. Evida kan tilslutte sig ændringerne til § 55, stk. 4, hvorefter bestemmelsen
hjemler ekspropriation ved tilslutning af alle systembrugere indtil sammenkoblingspunktet.
Det er Evidas opfattelse, at ekspropriation efter sammenkoblingspunktet fortsat er hjemlet i Varmeforsyningsloven.
Det bemærkes i den forbindelse, at ekspropriationshjemlerne med fordel kunne samles mere i Gasforsyningsloven,
herunder ekspropriationshjemlen i varmeforsyningslovens §§ 16 og 17 til bl.a. forstærkningsledninger (udbygning
af distributionssystemet).
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de ekspropriationsretlige forhold, som er reguleret i lov om
varmeforsyning, omhandler gas, som anvendes til varmeformål. Gas, som anvendes til proces, herunder de
ekspropriationsretlige forhold knyttet til det, er reguleret i lov om gasforsyning.
3.3
Definition af ”netbruger” og ”systembruger”
Forsyningstilsynet
bemærker, at ved ændring af ordet ”enhver” til ordet ”systembrugere” kan der opstå risiko for,
at bestemmelsen om tredjepartsadgang kan læses således, at kun systembrugere, der i forvejen har adgang til
gassystemet, kan få adgang. Forsyningstilsynet opfordrer ministeriet til at præcisere i bemærkningerne til
lovforslaget, at bestemmelsen i § 18 indebærer, at der vil være adgang til systemet for enhver systembruger, der
lever op til betingelserne for at kunne være systembrugere i gassystemet, men ikke er systembrugere på
nuværende tidspunkt.
Forsyningstilsynet
anmoder om at blive inddraget i fastsættelse af regler, som vil regulere tilsynets behandling af
klager over afslag til tredjepartsadgang for at kunne bidrage til afklaringen af roller og ansvar. Forsyningstilsynet
opfordrer desuden ministeriet til at ensrette begreberne ”netbruger” og ”systembruger”, jf. det reviderede
gasdirektiv og gasforordning.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at systembruger er defineret i gasdirektivet og i
gasforsyningsloven som enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system. Ministeriet vil i
lovforslagets bemærkninger tydeliggøre, at det fortsat gælder, at en fysisk eller juridisk person har ret til adgang til
gassystemet på nuværende tidspunkt eller fremadrettet, hvis vedkommende opfylder betingelserne for at få
adgang til gassystemet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at et evt. arbejde med begreber og definitioner vil påbegyndes
ved implementering af brint- og gasmarkedspakken. Ministeriet vil inddrage Forsyningstilsynet i nødvendigt omfang
i arbejdet med fastsættelse af nærmere regler om klageadgang til Forsyningstilsynet.
3.4
Definition af teknisk kapacitet og fastsættelse af regler
Biogas Denmark
anfører, at ministeren med lovforslaget bemyndiges til at omdefinere begrebet ”teknisk
kapacitet”. Dette vil efter Biogas Danmarks opfattelse i særlig høj grad skabe usikkerhed. Med fortolkningen i 2016
blev det præciseret, at den tekniske kapacitet defineres som den fysiske kapacitet – det vil sige rørets størrelse og
dermed ikke, om der er et tilstrækkeligt aftag i nettet. Dermed er det fastlagt, at det er netselskabernes ansvar at
sikre fordelingen af gassen ud til forbrugerne via netfordelingskompression mm, hvis der ikke er tilstrækkeligt aftag i
de lokale net. Dette er vigtigt, da dette princip sikrer lige vilkår for alle producenter og er grundlaget for, at
biogasproducenter i vid udstrækning har valgt at blive tilsluttet gasnettet.
Det nuværende lovgrundlag, der sikrer, at opgraderingsanlægsejer skal sikres den billigst mulige tilslutning omtales
ikke i nærværende udkast til lovforslag. Biogas Danmark skal anmode om en præcisering af, om dette er udtryk for,
at dette princip bortfalder.
Side 7/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0008.png
Nærværende lovforslag om at bryde med det gældende princip om, at netselskaberne skal sikre udviklingen af
gasinfrastrukturen - i kombination med Evidas forslag om indfødningstariffer, som ligeledes pålægger
producenterne at betale for etablering af netfordelingskompression - vil efter Biogas Danmarks opfattelse føre til en
minimal yderligere tilslutning af ny biogasproduktion til gasnettet samt til, at flere eksisterende anlæg vil blive
frakoblet nettet. Et meget stort antal projekter er baseret på den eksisterende lovgivning og fortolkningen om
nettilslutningsvilkårene fra 2016. Der er investeret meget store beløb i projektudvikling, myndighedsbehandling og
investering i anlæg m.v.
Det bør i lovforslaget fastslås, at det gældende lovgrundlag – og herunder fortolkningen fra 2016 om fordelingen af
nettilslutningsomkostningerne - er gældende frem til, der foreligger en eventuel ny fortolkning i en bekendtgørelse,
samt at afgivne forvaltningsafgørelser og tilslutningsvilkår afgivet frem til denne dato fastholdes uanset, om
netselskabet skulle have indsat forbehold. I modsat fald vil usikkerheden føre til, at alle eksisterende
projektudviklinger går i stå eller målrettes levering af grøn biogas uden om det danske gasnet.
Biogas Danmark udtrykker desuden håb om, at nærværende forslag genovervejes og at det således også
genovervejes, om det er risikoen værd at sætte den danske førerposition inden for biogas og grønne gasser over
styr nu, hvor de øvrige EU-lande rykker hurtigt af hensyn til klima, forsyningssikkerhed m.v.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker vedr. teknisk kapacitet, at hverken »kapacitet« eller »teknisk
kapacitet« fremgår af den gældende § 35 a, i gasforsyningsloven, men er gennem Energistyrelsens lovfortolkende
notat af 22. november 2016 om principper for fordeling af omkostninger ved tilførsel af opgraderet biogas til
gassystemet indarbejdet som en del af gældende ret på grund af bestemmelsens naturlige sammenhæng med den
almindelige tredjepartsadgang i § 18, hvor nægtelse som følge af manglende kapacitet er tilladt, jf. § 18, stk. 3, nr.
1. Tilfælde hvor der ikke er kapacitet til rådighed, og der derfor nægtes adgang, må kun ske i sagligt begrundede
tilfælde. Begrebet ”teknisk kapacitet” tager ikke hensyn til afvejningen mellem mulig teknisk kapacitet (rørenes
maksimale sikkerhedstryk) over for den sikkerhedsmæssigt forsvarlige, daglige, økonomiske drift af infrastrukturen
ved et givent tryk. Der skal forbruges energi til at opretholde et bestemt drifttryk (kompression), og udgifterne til
opretholdelsen af bestemte tryk skal grundlæggende være nødvendige omkostninger for at kunne viderekonteres
af infrastrukturselskaberne til systembrugerne gennem tarifferne. Der bemærkes derfor, at ved afvejningen af, om
der skal etableres ny kapacitet eller opretholdes et højere drifttryk for at sikre tredjepartsadgangen, skal
infrastrukturselskaberne vurdere, om det er generelt økonomisk rentabelt.
Ministeriet bemærker, at det ikke er hensigten at fastsætte nye regler om teknisk kapacitet eller udarbejde et nyt
begreb af teknisk kapacitet på metanområdet. Det bemærkes, at det materielle indhold af § 23 og de tidligere
regler for gastransport er blevet videreført som et eksplicit krav til Energinet om fastsættelse af betingelser for
gastransport, som landets transmissionsselskab og den, der på gasområdet varetager systemansvarlig
virksomhed, i medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 1818 af 28. december 2023 om systemansvarlig virksomhed og
anvendelse af gassystemet.
Ministeriet bemærker, at regler for gastransport, altid har omfattet andet og mere end tekniske krav og standarder,
men omfattet vilkår og betingelser (krav) for benyttelse af systemet (elementer, som optræder som kontraktuelle
privatretlige forhold).
Det fremgår af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distributions- og transmissionsselskaber eller
transmissionssystemejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der
ønskes injiceret i distributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et givet gastryk og en given brændværdi.
Der foreslås at ophæve § 35 b, da det materielle indhold af § 35 b allerede i dag indeholdes af den gældende § 23,
stk. 1-2, hvorefter adgangen til og benyttelse af systemet er betinget af, at systembrugerne opfylder blandt andet
fastsatte tekniske krav og standarder som et givent gastryk og en given brændværdi (leveringskvalitet).
Det vil være op til infrastrukturselskaberne og andre myndigheder i øvrigt, selvstændigt at foretage en vurdering af,
hvilke dele af samlede komplekser som betingelser for gastransport, der dels er kontraktuelle vilkår og betingelser,
og hvilke der dels er tekniske krav og standarder.
De foreslåede ændringer af reglerne vil tilgodese et behov for fremtidssikring af reguleringen. Der er gennem de
seneste år sket en teknologiudvikling og udbygning med opgraderet biogas, som ikke har kunne rummes af
Side 8/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0009.png
bestemmelsens gældende ordlyd omfattende biogasproducenter. Af hensyn til at sikre mere smidighed i
reguleringsområdet samt konsolidering af bestemmelserne i § 18 og 35a, tænkes lovforslaget også at indbefatte en
bemyndigelse til at fastsætte regler om de forskellige typer producenters særlige forhold. Det vurderes navnlig, at
der kan være forskel på, hvilke administrative regler for tredjepartsadgang, der er behov for til gassystemet baseret
på metan og det brintbaserede gassystem.
Ministeriet bekræfter, at det er hensigten at benytte bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om tilslutning til
at videreføre de gældende regler. Det skaber sikkerhed for biogasudviklingen. Det forventes, at bekendtgørelse om
tilslutningsregler for producenter af vedvarende gas til det metanbaserede system træder i kraft 1. januar 2025
samtidigt med, at lovforslaget ophæver reglerne for tilslutning af opgraderingsanlæg i § 35 a. Lovforslaget i sig selv
ændrer derfor ikke ved de eksisterende regler for tilslutning til det metanbaserede system.
Forslag til bekendtgørelse vil blive sendt i offentlig høring efter sædvanlig praksis, og der vil derfor blive mulighed
for at kommentere herpå.
4
4.1
Øget politisk kontrol med lagring af brændbare gasser
Vurdering af samlet forsyningssikkerhed og lagring af brint
Eurowind Energy, Brintbranchen og Green Power Denmark
anfører, at lovforslaget bør specificere, at ikke kun
forsyningssikkerheden for metan, men den samlede forsyningssikkerhed i energisystemet bør indgå som
vurderingsparameter for en tilladelse til konvertering af en kaverne til lagring af brint. Afhængigheden af
metanforsyning bør derfor vurderes i forhold til forsyningssikkerheden ved brintproduktion baseret på vedvarende
energi.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det vil være naturligt og nødvendigt at se på den samlede
forsyningssikkerhed, når ansøgninger om konvertering til brint skal vurderes i henhold § 4 i lov om Energinet, som
er energineutral. I vurderingen af forsyningssikkerhed bredt må Energinet gerne belyse projektets betydning af
forsyningssikkerheden for alle energiformer samt vurdere projektet ift. bl.a. beredskabsmæssige hensyn og
indpasning af vedvarende energi, jf. § 4 i Lov om Energinet.
De danske metangaslagre er dog fortsat helt afgørende for gasforsyningssikkerheden i en krisesituation, og de
underjordiske gaslagre kan ikke konverteres til brint uden, at dette sker gradvist og med respekt for behovet for
tilstrækkelig lagring af metangas til sikring af gasforsyningssikkerheden.
Ministeriet bemærker, at brintmarkedet og brintinfrastrukturen først nu er ved at blive udviklet, og at
forsyningssikkerheden ift. brint p.t. ikke spiller en større rolle, hvorfor lovforslagets bemærkninger naturligt har
fokus på metanbaserede gasser.
Høringssvarene giver således ikke anledning til justeringer i lovforslaget, men hvis brintmarkedet udvikler sig i en
retning, hvor det i fremtiden kan udgøre et væsentligt bidrag til forsyningssikkerheden som et særskilt alternativ til
metanbaseret gas, vil det kunne komme på tale at formulere særskilte regler for brintforsyningssikkerhed. Dette vil i
så fald ske i en tæt dialog med branchen og relevante aktører.
5
Nye bestemmelser (nyt kapitel) om gasforsyningssikkerhed og certificering af lagersystemoperatører
5.1 Certificering af lagersystemoperatører
Forsyningstilsynet
finder, at den foreslåede § 10 d (om certificering) er egnet til at tydeliggøre, at
Forsyningstilsynet er kompetent myndighed i forhold til certificering af lagersystemoperatører.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
noterer sig, at Forsyningstilsynet er enigt med ministeriet i det
foreslåede om certificering.
5. 2 Gasforsyningssikkerhed
Green Power Denmark
bemærker, at de finder det positivt med fortsat fokus på forsyningssikkerheden på gas
selvom forsyningssikkerheden i EU er væsentligt forbedret siden 2022. På sigt er det også vigtigt at monitorere og
sikre forsyningssikkerheden for brint.
Side 9/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0010.png
Green Power Denmark bemærker, at de overordnet er tilfredse med tilføjelsen af §§ 24 og 25 til
gasforsyningsloven. Efter energikrisen blev det klart, at både myndigheder og markedsaktører skal kunne (re)agere
hurtigt for at sikre forsyningerne og leverancerne i Danmark.
Green Power Denmark finder, at den foreslåede § 24, stk. 1, er i overensstemmelse med
gasforsyningssikkerhedsforordningen, der fastsætter, at gasforsyningssikkerheden er et fælles ansvar på tværs af
myndigheder og markeder. Green Power Denmark opfordrer i denne forbindelse til, at myndighederne fortsat
arbejder effektivt på at opklare eventuelle uklarheder, så markedet og selskaberne kan bidrage til at opretholde
forsyningssikkerheden. Det er derfor centralt, at der ikke indføres unødige bureaukratiske processer, som ikke fører
til en forbedret forsyningssikkerhed, men blot øger dokumentationskravene.
Green Power Denmark støtter (§ 24, stk. 2 og 3), at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger
Energistyrelsen som den kompetente myndighed. Energistyrelsen skal fortsat varetage den tværgående
koordinering med andre aktører som Energinet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Forsyningstilsynet og
Evida. Derudover skal branchen fortsat inddrages, da det er et fælles ansvar at sikre forsyningssikkerheden.
Green Power Denmark bemærker (vedr. § 25, stk. 1), at lovforslaget er meget bredt formuleret således, at det
fremstår muligt at efterspørge alle oplysninger fra markedsaktørerne. For at skabe forudsigelige regulatoriske
rammer for markedets aktører og for at mindske unødvendigt bureaukrati, er det Green Power Denmarks holdning,
at de oplysninger, som ministeren og den kompetente myndighed kan indhente hos aktørerne, er klart definerede,
relevante og nødvendige for at monitorere eller sikre forsyningssikkerheden. I den forbindelse er det relevant at
skele til den netop godkendte nødforsyningsplan og særligt dennes afsnit 2.6.3, hvor rapporteringskravene til
shipperne og gasleverandørerne klart defineres. Green Power Denmark og branchen opfordrer derfor til, at
Energistyrelsen i tilfælde af en nødsituation så vidt muligt altid skeler til rapporteringsskemaet og efterspørger de
informationer, der beskrives deri. Green Power Denmark mener desuden, at den foreslåede bestemmelse (§ 25,
stk. 1) alene skal benyttes i tilfælde af, at der aktiveres et kriseniveau. Hvis der ikke er aktiveret et kriseniveau, må
det alt andet lige betyde, at markederne fungerer effektivt og hermed også, at alle leverancer kommer frem til
slutbrugerne.
I de tilfælde, hvor ministeren og den kompetente myndighed pålægger gasselskaber konkrete opgaver, opfordrer
Green Power Denmark til, at der benyttes markedsdrevne instrumenter til fx at lægge gas på lager.
Green Power Denmark bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslaget (§ 25, stk. 2 og 3), at ministeren og den
kompetente myndighed (Energistyrelsen) kan pålægge Energinet krav om at foretage konkrete handlinger. Green
Power Denmark er enig i, at Energinet bør være den primære aktør og samarbejdspartner. Ministeren og
Energistyrelsen bør indgå i tæt dialog med Energinet om de nævnte ”foranstaltninger”, idet det er Energinet, der
ligger inde med den daglige viden om markedet, forsyningssituationen og markedsaktørernes ageren. Også her
opfordrer Green Power Denmark myndighederne og Energinet til at benytte markedsdrevne værktøjer til at sikre
forsyningssikkerheden. Green Power Denmark er ligeledes enig i, at det er afgørende for forsyningssikkerheden, at
Evida skal lukke for gassen hurtigst muligt, hvis en gaskunde fortsat forbruger gas uberettiget, herunder også sikre,
at informationen fremkommer hurtigst muligt til shipperne, så det er muligt at sælge den overskydende gas på
markedet, som man må forvente er i udbudsmangel, hvis ubeskyttede kunder skulle blive afbrudt. Green Power
Denmark opfordrer i forlængelse heraf til, at der skabes den nødvendige lovhjemmel, så Evida eller Energinet skal
kommunikere informationen direkte til shipperne, hvis en ubeskyttet kunde skal helt eller delvis afbrydes.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Green Power Denmark generelt er positive og støtter de
foreslåede nye bestemmelser om gasforsyningssikkerhed.
I forhold til bemærkningerne om indhentning af oplysninger fra markedsaktørerne bemærker ministeriet, at selvom
der er tale om en bred hjemmel til at indhente oplysninger fra markedsaktørerne, er indhentning og udveksling af
oplysninger fra relevante aktører et vigtigt element i at sikre gasforsyningssikkerheden, idet myndighederne ikke
selv har alle de oplysninger om forbrug, brug af gassystemet etc., som er vitale for at håndtere
gasforsyningssikkerheden – især i en nødsituation. Det er derfor nødvendigt med en bred hjemmel, men det er
samtidig vigtigt, at Energistyrelsen (den kompetente myndighed) kun anmoder om de oplysninger, som er saglige
og nødvendige at modtage for at varetage det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden og styringen af
krisesituationer. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at myndigheder kun kan varetage saglige
formål, handle proportionalt og behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger på en betryggende måde.
Side 10/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0011.png
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 2.4.2.) også er omtalt,
at forsyningssikkerhed er en offentlig serviceforpligtelse, hvor der kan ske indgreb i markedet og pålægges aktører
forpligtelser, men at sådanne indgreb altid skal være ikkediskriminerende, transparente og ikke gå længere end
nødvendigt.
Ministeriet bemærker, at Green Power Denmark nævner samspillet med nødforsyningsplanen og fremhæver
rapporteringsskemaerne mv. i denne plan. Ministeriet er enig i, at nødforsyningsplanen i høj grad skal og vil
udmønte flere af de rammebestemmelser, som det foreslåede – sammen med den afledte
forsyningssikkerhedsbekendtgørelse – fastsætter omkring opgaver og ansvar.
I forhold til Green Power Denmarks bemærkning om, at markedet som udgangspunkt selv skal sikre forsyningen af
gas uden indgreb, og at evt. foranstaltninger så vidt muligt skal være markedsbaserede, bemærker ministeriet, at
dette er udgangspunktet i den måde, hvorpå gaskrisen i 2022-23 er blevet håndteret. Det er ligeledes
udgangspunktet i gasforsyningssikkerhedsforordningen, at markedsbaserede værktøjer først skal anvendes i
gaskriser før statslige indgreb eller pålæg iværksættes.
Ministeriet bemærker, at den nødvendige udveksling af oplysninger om forbrug mv. ved afbrud af gasforsyningen til
ikke-beskyttede gaskunder selvfølgelig skal sikres. Shippere (transportkunder) kan have interesse i at få hurtig
adgang til information om forbrugsstop og gasflows for at kunne disponere over evt. gas, men denne information
kan samtidig være følsom, og det er informationer, som infrastrukturselskaberne ikke uden videre kan udlevere.
Ministeriet er klar over problemstillingen, og gør opmærksom på, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse giver
mulighed for at fastsætte regler over for gasselskaber om deres oplysningsforpligtelser, hvilket ville kunne inkludere
nærmere regler om forpligtelser i forbindelse med forbrugsstop og afbrud. Ministeriet vil diskutere forskellige
muligheder med de relevante aktører i forbindelse med det pågående arbejde med at opdatere
nødforsyningsplanen og forsyningssikkerhedsbekendtgørelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker sammenfattende, at høringssvaret fra Green Power Denmark
ikke giver anledning til at ændre i det foreslåede.
6
Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og saltvand m.v.
Brintbranchen
har i deres høringssvar angivet, at de støtter forslaget om, at lagring af brint fremadrettet ejes af en
statsejet virksomhed.
Eurowind Energy og Green Power Denmark
har i deres høringssvar angivet, at de støtter forslagets
bestemmelser om, at tilladelse til lagring af brint m.v. i undergrunden kan tildeles til staten eller et af staten ejet
selskab uden konkurrenceudsat udbud. Et udbud vil ikke være hensigtsmæssigt ved f.eks. konvertering af en
kaverne i et gaslager til lagring af brint i en situation, hvor gaslageret allerede er ejet af en af staten ejet
virksomhed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de indkomne høringssvar. Høringssvarene giver ikke anledning
til ændringer i lovforslaget. Det præciseres, at den foreslåede ændring, som fremgår af lovforslaget, ikke medfører
en pligt til statsdeltagelse i virksomhed ved lagring af brint, men alene medfører en mulighed for statsdeltagelse
uden forudgående udbud.
7
Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg
Biogas Danmark
opfordrer til, at der ved udarbejdelse af retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg
lægges vægt på effektivitetssynergier og samlokalisering med øvrige tekniske anlæg, så lokale gener ikke spredes
ud til langt flere end nødvendigt.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
vurderer, at lovforslaget vil kunne bidrage til luftfartens grønne omstilling i
forbindelse med hurtig opførelse af flere og større pyrolyseanlæg, som kan udvinde bæredygtigt brændstof til fly.
KL
anfører, at der udestår afklaring af en række forhold omkring pyrolyseanlæg, før kommunerne har tilstrækkeligt
vidensgrundlag for at gennemføre den foreslåede planlægning for pyrolyseanlæg i 2025 på meningsfuld vis.
Kommunerne mangler bl.a. viden om, hvilke kriterier og hensyn der skal inddrages i planlægningen, om der er
særlige miljøforhold man bør have for øje, når man vælger potentielle placeringer for pyrolyseanlæg i
kommuneplanen, og hvilke gener fra pyrolyseanlæg der kan forventes for naboer mv. KL opfordrer derfor til, at der
Side 11/
12
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 51: Orientering om fremsættelse af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.v., fra klima- energi og forsyningsministeren
2965407_0012.png
hurtigst muligt udarbejdes en vejledning til opgaven samt foretages justeringer i relevant miljølovgivning mv. i det
omfang det er relevant.
KL
anfører endvidere, at det er usikkert, om det er hensigtsmæssigt at udpege konkrete placeringer for
pyrolyseanlæg. Erfaringer med lignende udpegninger til biogasanlæg, vindmøller mv. har været, at de faktiske
byggeønsker ofte har været andre steder end kommuneplanens udpegninger. Udpegninger i kommuneplanen giver
således arealmæssige bindinger og grundlag for bekymringer fra naboer mv., der kan vise sig grundløse. KL vurderer
ikke, at en udpegning af beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg i kommuneplanen i sig selv vil bidrage til en
hurtigere etablering af pyrolyseanlæg, da kommuneplantillæg alternativt kan udarbejdes for de konkrete lokaliteter
inden for den periode, hvor der alligevel skal udarbejdes lokalplaner og miljøsagsbehandling.
Ministeriets bemærkninger:
By-, Land- og Kirkeministeriet
bemærker, at det er regeringens ønske at fremme pyrolyseteknologien, som er en
teknologi, der muliggør lagring af kulstof, og som derved kan bidrage til reduktion af CO2-koncentrationen i
atmosfæren. For at skabe større klarhed over, hvor der kan placeres pyrolyseanlæg, ønsker regeringen at tilpasse
planloven, så kommunerne fremover skal udarbejde retningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg, ligesom det
allerede er tilfældet for biogasanlæg i dag. Kommunerne reviderer som udgangspunkt deres kommuneplaner hvert
fjerde år, og størstedelen af landets kommuner forventes at foretage deres 4-årige kommuneplanrevision i 2025. Det
er vigtigt, at kravet om retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg træder i kraft allerede i 2025, da
mange kommuner ellers først vil være forpligtet til at fastsætte retningslinjer herom ved den næste 4-årige
kommuneplanrevision i 2029.
På baggrund af høringssvarene har By-, Land- og Kirkeministeriet udvidet lovforslagets almindelige bemærkninger
med et afsnit om beliggenheden af pyrolyseanlæg og hvilke hensyn, der inddrages ved udpegningen af arealer til
pyrolyseanlæg. Ministeriet bemærker, at pyrolyseanlæg er industrielle anlæg, der i overensstemmelse med
planlovens regler om zoneopdeling som udgangspunkt hører til i erhvervsområder i tilknytning til eksisterende
byzone. Pyrolyseanlæg er imidlertid afhængige af input i form af biomasse fra bl.a. landbruget og biogasanlæg.
Herudover kan biokul, som bliver dannet ved pyrolyse, udbringes på landbrugsjorder. Ud fra logistiske hensyn kan
en placering af pyrolyseanlæg i landzone derfor efter omstændighederne være velbegrundet. Ved placering af
pyrolyseanlæg tages derudover hensyn til bl.a. natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskab i øvrigt,
kulturmiljøer, fortidsmindefredninger, vej- og tilkørselsforhold samt miljømæssige hensyn.
Side 12/
12