ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 39
Offentligt

Aarhus Kommune

Better Energy

Byggeskadefonden

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Solcelleforening

Danske Destinationer

Danske Kloakmestre

Danske Regioner

DSB

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

European Energy

Eurowind Energy

Faaborg-Midtfyn Kommune

FAB - Foreningen af Byplanlæggere

Feriehusudlejernes brancheforening

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Friluftsrådet

Green Power Denmark

Hjørring Kommune

Landbrug og Fødevarer

NRGi Renewables

Ribe Stiftsøvrigheden

Skanderborg Kommune

Varde Kommune

Vikingeskibsmuseet

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Høringssvar Planlægning for solceller i åbent land, Grundvand

Hermed fremsendes Aarhus Kommunes høringskommentarer til afsnit 6.5.1

og 6.6 i ”Udkast til Vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelle-

anlæg i det åbne land”, Juni 2024.

Afsnit 6.5.1 nederst. Det nævnes, at for grundvandsforekomster omfatter

vurdering af mulige påvirkninger af forekomsternes kvantitative tilstand og af

deres kemiske tilstand, defineret ved grundvandskvalitetskrav og tærskel-

værdier.

Spørgsmål: Hvordan defineres, hvilke tærskelværdier, der gælder. Er det

grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, nationale krav. Det må gerne

stå direkte i vejledningen.

Til oplysning:

Der er kun kvalitetskrav til grundvandet i grundvandsdirektivet for nitrat og

pesticider. Dette er i DK implementeret i

miljømålsfastsættelsesbekendtgø-

relsen

i bilag 3 punkt 3. Drikkevandsdirektivet gælder ikke for grundvand.

Tærskelværdier er i DK fastlagt i

overvågningsbekendtgørelsen

i bilag 4.

Disse henvisninger bør tages med i teksten.

Det kan ligeledes tydeliggøres, at der i vandrammedirektivet og i

vandplan-

lægningsloven

er et krav om ikke at forringe grundvandsforekomsterne og

en forpligtigelse til at beskytte grundvandsforekomsterne. Derudover skal § 8

indsatbekendtgørelsen

respekteres, når der træffes afgørelse.

Spørgsmål: Miljøstyrelsen har juli 2021 fremsendt følgende til kommunerne:

Kvaliteten af grundvandet skal tilstræbes renest muligt, og det er ikke hen-

sigten, at forureningsindholdet i grundvandet øges, så grundvandet ”fyldes

op” til de fastlagte drikkevandskrav.

Kan tilførsel af et miljøfremmed stof i magasiner, der i forvejen har ringe ke-

misk tilstand, betyde, at man ikke lever op til hensigten om at grundvandet

skal tilstræbes renest muligt? Uagtet, der er tale om forskellige stoffer/stof-

grupper (f.eks. pesticider og PFAS)?

Er der forskel på vurderingen om forekomsten er i ringe eller ringeste til-

stand, hvor der ikke kan rykkes flere klasser ned?

29. august 2024

Side 1 af 2

Teknik og Miljø

By og Natur

Aarhus Kommune

Jord og Grundvand

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Direkte telefon: 41 87 37 04

Sagsbehandler:

Ulla Lyngs Ladekarl

Afsnit 6.6.1. midt. Supplerende grundvandsredegørelse

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Spørgsmål: Det er uklart, om man altid skal udarbejde en grundvandsrede-

gørelse i OSD og IOL, eller det kun er i områder indenfor OSD og IOL, hvor

man i kommuneplan har præciseret at udlæg af rammer til den type anlæg

ikke ønskes. Kan det præciseres, evt ved eksempler, eller en tabel?

29. august 2024

Side 2 af 2

Mvh

Grundvand, Jord- og Grundvand, Vand og natur, Aarhus Kommune.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Better Energy Denmark A/S

Gammel Kongevej 60, 14th

1850 Frederiksberg C

Denmark

Cvr.nr. 44559625

+45 71 99 02 03

[email protected]

www.betterenergy.com

Høringssvar til vejledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land

Better Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til vejledning om

planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land. Ved vejledningen

gives et bidrag til anvendelsen og forståelsen af bekendtgørelse nr. 440 af 3. maj

2024 om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, herefter

omtalt som solcellebekendtgørelsen.

Better Energy ønsker med nærværende høringssvar at give input til vejledningen.

Vi vil dog opfordre til, at bekendtgørelsen revurderes og udsendes i fornyet høring.

Vi vurderer, at der er foretaget væsentlige materielle ændringer af solcellebekendt-

gørelsens høringsversion, hvorfor en endelig bekendtgørelse ikke bør træde i kraft

uden fornyet høring, hvor de berørte parter og interessenter får mulighed for at

kommentere på ændringerne.

Det er afgørende for opfyldelsen af Danmarks klimamål, at udbygningen af vedva-

rende energi fremmes. Det er derudover et politisk ønske, at VE-anlæg kan etable-

res der, hvor der er forbrug til at aftage strømmen og hvor der er plads i nettet. Det

var bl.a. formålet med Energistyrelsens lovforslag om geografisk differentierede ta-

riffer, at der gives incitament til en hensigtsmæssig placering af vedvarende energi.

Ved at placere produktionsanlæg i nærheden af forbrug og byområder, vil der være

mindre behov for at udbygge og forstærke nettet. På den måde sikres en bedre ud-

nyttelse af elnettet og behovet for investeringer i elnettet reduceres til fordel for for-

brugere og virksomheder. Hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling,

skal vi i højere grad samtænke produktion med forbrug, så vi sikrer at der er vedva-

rende energi til rådighed, når og hvor der er brug for den. Det er helt afgørende, at

den vedvarende energi udnyttes bedst muligt. Better Energy er bekymret for, at

solcellebekendtgørelsen samt vejledning dertil vil modarbejde en række vigtige

hensyn, herunder en konkurrencedygtig udbygning af vedvarende energi.

Bekendtgørelsens formål er af fastsætte regler, som sikrer opfyldelsen af aftale af

15. juni 2022 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konser-

vative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. Det fremgår af af-

talen, at ”aftaleparterne

er enige om, at kommunerne skal have bedre muligheder

for at gennemføre en planlægning, der kan mindske udledningen af klimagasser,

øge modstandsdygtigheden ift. klimaforandringer samt styrke natur og bæredygtig-

hed.”

Aftalen har til hensigt at styrke kommunernes muligheder for at varetage kli-

mahensyn i planlægningen. Dertil fremhæver aftalen behovet for klarere rammer

for udbygningen af VE-anlæg, som bl.a. kræver en styrket kommunal planlægning

30.08.2024

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

af, hvor der skal placeres vedvarende energi. De nye regler gør det kompliceret for

kommunerne at varetage planlægningen på en måde, som samtidig sikrer udbyg-

ningen af VE-anlæg.

Uhensigtsmæssige vejledende minimumsafstande

Solcellebekendtgørelsen har til formål at varetage en række hensyn. Det fremgår

af § 2, stk. 1, at bekendtgørelsen regulerer planlægning med henblik på at fremme

en udbygning af solcelleanlæg. Bekendtgørelsen varetager også hensynet til na-

boer til solcelleparker og andre hensyn. De fastsatte rammer i bekendtgørelsen,

som den efterfølgende anvendelse af reglerne, bør afspejle disse hensyn på en

hensigtsmæssig og proportional måde, som er i tråd med relevante politiske be-

slutninger og aftaler.

Better Energy bakker op om, at der skal tages hensyn til omkringboende naboer,

men mener, at de vejledende minimumsafstande i bekendtgørelsen er fastsat me-

get restriktivt og vil vanskelligøre en hensigtsmæssig udbygning af vedvarende

energi. De fastsatte vejledende minimumsafstande mellem en nabo og en solcelle-

park på 750 meter, vil i værste tilfælde svare til et friholdt areal på 177 ha.

De vejledende minimumsafstande kan gøre det meget vanskeligt at finde arealer til

opstilling af solcelleanlæg. Minimumsafstandene modarbejder hensynet til en hen-

sigtsmæssig placering af solcelleparker i nærheden af steder, hvor strømmen skal

bruges. I stedet må solcelleparker placeres i tyndtbefolkede områder langt fra for-

brugeren. Afstandskravene kan endvidere vanskeliggøre den gode dialog, som

kommunerne og bygherre i dag har med borgerne om de lokale forhold og mulig-

heder til gavn for de omkringboende til en solcellepark.

Hensynet til naboer kan varetages på flere måder, som ikke bremser udbygningen

af vedvarende energi. Der kan eksempelvis med fordel fastsættes regler eller an-

befalinger, som sikrer en god naboinddragelse ved opstilling af vedvarende energi,

hvor de lokale behov imødekommes på bedst mulig vis. Der er endvidere fastsat

en række nye tiltag for VE-anlæg, så naboer og lokalsamfundet kompenseres i hø-

jere grad. For VE-anlæg, hvor den pågældende kommune har udstedt en byggetil-

ladelse efter byggeloven fra den 1. juli 2024, er satsen for grøn pulje for solcelle-

projekter ændret til 125.000 kr./MW., fra den hidtil gældende sats på 40.000

kr./MW. Samtidig er satsen for VE-bonus ændret til 9,75 kW per energiform, hvor

satsen hidtil har været 6,5 kW. Herved har man lovgivningsmæssigt besluttet, at

naboer og lokalsamfundet skal kompenseres i højere grad, ved opstilling af bl.a.

solcelleanlæg. Derudover følger det af VE-lovens § 6 og § 6a, at opstillere af sol-

celleanlæg, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom, skal kompensere

herfor og skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved

salgsoption. Værditabskompensationen fastsættes på baggrund af en saglig kon-

kret vurdering af Taksationsmyndigheden. Afstandsgrænsen for salgsoption er 200

meter. Det kan undre, at man ved solcellebekendtgørelsen har fastsat andre mini-

mumsafstande, som synes uden sammenhæng med VE-loven. Reglerne bør i hø-

jere grad samtænkes.

Udvikler kan som følge af den manglende sammenhæng mellem VE-loven og sol-

cellebekendtgørelsens minimumsafstande stå i en situation, hvor udvikler skal

holde en afstand på eksempelvis 150 meter til en nabo, som det ikke har været

muligt at indgå en aftale med. Naboen anmelder herefter værditab og salgsoption,

idet han ligger inden for 200 meter fra anlægget – dog mindst 150 meter herfra. Ef-

terfølgende opstiller udvikler anlægget, hvorefter Taksationsmyndigheden vurderer,

at der foreligger et værditab og afgør, at naboen kan gøre brug af sin salgsoption.

Better Energy Denmark A/S

Gammel Kongevej 60, 14th

1850 Frederiksberg C

Denmark

Cvr.nr. 44559625

+45 71 99 02 03

[email protected]

www.betterenergy.com

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvikler er derfor forpligtet til at opkøbe ejendommen og står således tilbage med

et stort areal, som kunne have været anvendt til solcelleanlæg sammen med en

større udgift til opkøb af naboens ejendom.

Solcellebekendtgørelsen bør desuden samtænkes med den øvrige regulering på

området. Reglerne vil give anledning til uhensigtsmæssige planprocesser og spe-

kulation i strid med øvrige regler på området. En solcelleopstiller kan vælge at op-

dele sit anlæg i mindre dele og dermed starte med at etablere et mindre anlæg på

to sider af en beboelse, som skal efterleve afstandsgrænsen på 300 meter, for se-

nere at udvide anlægget og opstille solceller på den tredje side af en beboelse. Så-

ledes vil det alene være den sidste side, som skal efterleve afstandsgrænsen på

750 meter. Dette kan opstiller vælge at gøre, alene for at undgå, at de to første si-

der skal holde en afstand på 750 meter til en nabo. Dette vil medføre en stor ar-

bejdsbyrde i pågældende kommune, idet hvert anlæg kræver sin egen planproces

med tilhørende miljøvurdering. En opdeling af et anlæg i flere mindre anlæg, vil

også være en omgåelse af miljøvurderingsloven, som omtaler det at miljøvurdere

et egentlig samlet projekt i flere delprojekter, som salami-metoden. Ved at opdele

et større anlæg, som derved vil udgøre flere mindre anlæg på under 25 MW, vil et

anlæg ikke skulle efterleve krav, som varetager hensynet til forsyningssikkerhe-

den

. En opdeling af et anlæg i flere mindre anlæg, vil ligeledes modarbejde kravet

om en tilslutning til nettet med de laveste samlede omkostninger efter bekendtgø-

relse nr. 547 af 29. maj 2024 om nettilslutning af elproduktionsanlæg. Det bør over-

vejes, hvilke konsekvenser de restriktive afstandskrav i solcellebekendtgørelsen

kan få for den øvrige regulering på området.

Det kan derudover undre, at enkeltliggende boliger i det åbne land beskyttes i hø-

jere grad end landsbyer. Solcellebekendtgørelsen og vejledningen fastsætter diffe-

rentierede minimumsafstande til enkeltliggende beboelser på 150-750 meter, men

minimumsafstanden fra landsbyer er 150 meter uanset om landsbyen bliver om-

kranset af solceller eller ej. Enkeltliggende beboelse får således en særstatus i for-

hold til landsbyerne. Better Energy har stor erfaring med planlægning af solcellean-

læg i det åbne land i størstedelen af landets kommuner. Vores erfaring er, at

kommuner i højere grad er opmærksomme på risici, ved at indlemme landsbyer i

solcelleanlæg end enkeltliggende beboelser. I Better Energy er vi opmærksomme

på de risici, et solcelleanlæg kan medføre, herunder affolkning. Det har langt større

socioøkonomiske konsekvenser, hvis der skulle ske affolkning af en hel landsby

fremfor en enkeltliggende bolig. Det skal hertil tilføjes, at vejledningen ikke define-

rer om der med landsby udelukkende menes landsbyer, der er udpeget i kommu-

neplanen.

Better Energy Denmark A/S

Gammel Kongevej 60, 14th

1850 Frederiksberg C

Denmark

Cvr.nr. 44559625

+45 71 99 02 03

[email protected]

www.betterenergy.com

Tydeliggørelse af, at kommuner kan fravige vejledende minimumsaf-

stande

Det er positivt, at vejledningen på side 10 tydeliggør, at der er tale om ’anbefalin-

ger’ til, kommuneplanens retningslinjer. Det fremgår af solcellebekendtgørelsens §

3, stk. 2, 1. pkt., at retningslinjer for opstilling af solcelleanlæg i det åbne land ’bør’

varetage de i bekendtgørelsen nævnte hensyn og ikke ’skal’ fastsættes herefter. Af

§ 3, stk. 2, nr. 1, fremgår, at planlægningen altid bør ske på baggrund af en ’kon-

kret vurdering’ på baggrund af forholdene på den pågældende lokalitet. På den

måde vil en kommune, som ønsker at fremme udbygningen af vedvarende energi,

Der er eksempelvis tale om krav, som finder anvendelse på anlæg over 25 MW i medfør af Kom-

missionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse af netregler om krav til net-

tilslutning for produktionsanlæg (RfG-forordningen) og bekendtgørelse nr. 548 af 29. maj 2024 om

tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land.

Disse krav er eksempelvis i Energinets interesse, da de sikrer den danske forsyningssikkerhed.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

kunne fastsætte retningslinjer med kortere afstande. Uden denne mulighed, vil ud-

bygningen af vedvarende energi i flere kommuner bliver bremset.

Den store udfordring er, at det forventes, at de fleste kommuner vil indarbejde de

vejledende minimumsafstande 1:1 i deres retningslinjer. Kommunernes mulighed

for at fravige de vejledende minimumsafstande bør derfor fremgå meget tydeligt af

vejledning, således at en kommune ikke kan komme i tvivl herom. Bekendtgørel-

sens § 3, stk. 4, anvender eksempelvis ordet ’afstandskrav’, hvilket ikke harmoner

med solcellebekendtgørelsens intentioner om, at opstilling af solcelleanlæg altid

bør ske på baggrund af en konkret vurdering af forholdene på den pågældende lo-

kalitet, som eksempelvis terræn og eksisterende bebyggelse. Da vejledningen bl.a.

har til formål at vejlede kommuner om forståelsen af solcellebekendtgørelsen, til

brug for udarbejdelse af retningslinjer for opstilling af lokalplanpligtige solcellean-

læg, bør kommuner ikke kunne komme i tvivl om, at der alene er tale om vejle-

dende afstande, som kan fraviges. Det bør være klart for hver kommune, at de har

muligheden for at varetage planlægningen efter pågældende kommunes behov.

For at hjælpe kommunerne, bør der i vejledningen gives eksempler på, hvornår det

kunne være hensigtsmæssigt at fastsætte kortere afstande i kommunernes ret-

ningslinjer.

Et eksempel i vejledningen kunne være, når de i bekendtgørelsen angivne af-

stande vil hindre udbygningen af vedvarende energi i pågældende kommune. Det

vil med andre ord være nødvendigt at mindske afstandsgrænserne i disse tilfælde,

for at nå klimamålet.

Et andet eksempel kunne være, når de angivne afstande hindrer politiske målsæt-

ninger. En kommune kunne i dette tilfælde vælge at fravige de vejledende mini-

mumsafstande, med henblik på at varetage hensynet til en omkostningsægte ud-

bygning af vedvarende energi tæt på forbrug. Hertil bør regeringens udspil

nævnes, om økonomisk støtte til de kommuner, der bidrager til udbygningen af

vedvarende energi på land. Det vil være meget svært for tætbefolkede kommu-

nerne at få del i pengene og bidrage til fremme af vedvarende energi på land, i til-

fælde af at de vejledende afstandskrav i bekendtgørelsen efterleves 1:1.

Man kunne dertil også nævne hensynet til opstillingen af solcelleanlæg evt. med

vindmøller i tilknytning til et fjernvarmeanlæg. Her vil kommunen kunne have en in-

teresse i at mindske afstandene, således at det bliver muligt at etablere en solcel-

lepark, som eksempelvis kobles til fjernvarmeanlægget med en direkte linje, for at

sikre lave priser for forbrugerne.

Såfremt sådanne eksempler ikke medtages i vejledningen, må det formodes, at

flere kommuner vil være tilbageholdende med at fastsætte retningslinjer, med kor-

tere afstande, uanset at det så måtte betyde, at der ikke vil kunne opstilles større

solcelleparker i pågældende kommune. Dette vil være meget kritisk, da det vil

bremse den grønne omstilling og indskrænke kommunernes frihed til at varetage

pågældende kommunes interesser i planlægningen.

Better Energy Denmark A/S

Gammel Kongevej 60, 14th

1850 Frederiksberg C

Denmark

Cvr.nr. 44559625

+45 71 99 02 03

[email protected]

www.betterenergy.com

Saglig begrundelse for de anbefalede minimumsafstande

Better Energy stiller sig undrende over for, hvilke analyser og overvejelser, som lig-

ger til grund for, at man har valgt at fastsætte en afstandsgrænse på henholdsvis

150, 300 og 750 meter frem for de 100 meter, som fremgik af bekendtgørelsen i

høring. Solcellebekendtgørelsens minimumsafstande synes at være valgt uden

skelen til anlæggenes reelle påvirkning på de danske landskaber.

De anbefalede minimumsafstande er ikke begrundet i bekendtgørelsen eller vejled-

ningen. Better Energy har erfaret at gode løsninger i forhold til landskab og naboer

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

er helt afhængige af landskabets topologi og indretning. I et hedeslettelandskab

kan 50 meter til en enkelt fritliggende bolig mod øst eller vest f.eks. være rigeligt. I

et dødislandskab vil 150-300 meter evt. være tilstrækkeligt. Der savnes således 1)

information om hvad der ligger til grund for de valgte afstande og deres indbyrdes

forhold, og 2) en værktøjskasse med analyser og illustrationer, der viser, hvordan

hensigten med at undgå at omkranse boliger/ bebyggelser konkret kan varetages i

landskabet. Som godt forbillede i forhold til VE-planlægning, kan henvises til analy-

serne i ”Store

vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konse-

kvenser”

fra januar 2007, Birk Nielsen pva Miljøministeriet (link

). Selv om der i dag

kan stilles større møller op end i 2007, er dens konklusioner fortsat relevante og

troværdige i dag.

Better Energy bemærker, at det alene er solcelleanlæg, som man har valgt at lov-

give om vejledende afstande og at industriområder ikke er underlagt samme regu-

lering. Det er miljølovgivningen, der sætter rammerne for placering af f.eks. støj- el-

ler lugtforurenende erhverv. Større solcelleanlæg er underlagt de selvsamme

miljøregler, og derfor kan det undre, at solcelleanlæg skal underlægges yderligere

krav på trods af generelt set ganske få miljøgener.

Better Energy Denmark A/S

Gammel Kongevej 60, 14th

1850 Frederiksberg C

Denmark

Cvr.nr. 44559625

+45 71 99 02 03

[email protected]

www.betterenergy.com

Præcisering af antal sider til vurderingen af vejledende afstande

Det vil ofte være klart, hvor mange sider af en beboelse, som der planlægges op-

stillet solceller på. Der kan dog være tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt

der efter ordlyden i bekendtgørelsen vil være tale om eksempelvis en eller to sider

af en beboelse. Hertil kan nævnes et tilfælde, hvor der opstilles solceller i en lige

linje, hvortil hjørnet af et hus vender mod solcelleparken. Af side 12 og 13 i vejled-

ningen fremgår nogle meget gode og præcise tegninger, hvor der ikke vil være

tvivl, såfremt en lige side af en bygning peger mod en solcellepark. Det anbefales

hertil tydeliggjort, hvordan man beregner antal sider, når det eksempelvis er et

hjørne af en bygning, som peger mod en solcellepark og tilfælde, hvor det ikke er

en lige side af en bygning, som peger mod en solcellepark.

Permanent visuel barriere

Efter solcellebekendtgørelsens § 3, stk. 3, kan afstanden mellem nabobeboelse og

et solcelleanlæg, jf. stk. 2, nr. 3-5, være mindre end henholdsvis 150 meter, 300

meter eller 750 meter på baggrund af en konkret vurdering af de lokale forhold.

Hertil nævnes eksempelvis, hvor andre bygninger, terrænforhold eller skov udgør

en permanent visuel barriere. Vejledningens tekst om permanent visuel barriere

bør uddybes og der kan med fordel udarbejdes et selvstændigt afsnit i vejlednin-

gen til dette punkt, da rammerne for en permanent visuel barriere har stor betyd-

ning.

Kommunerne og solcelleopstillere bør have vejledning i vurderingen af, hvornår

der kan være tale om afskærmende beplantning, som kan udgøre en permanent

visuel barriere, både i forhold til at bibeholde eksisterende afskærmende beplant-

ning, men også i forhold til, hvordan der kan etableres en permanent visuel barri-

ere. Dette bør eksemplificeres i vejledningen. Såfremt der plantes et skovbælte,

som pålægges fredskovspligt i en afstand på 50 meter rundt om solcelleparken, vil

dette være tilstrækkeligt til at kunne udgøre en permanent visuel barriere? Dette

bør fremgå tydeligere af vejledningen, da det vil lette arbejdet med at finde egnede

områder til vedvarende energi for både energibranchen og kommunen.

https://planinfo.dk/Media/637916647900171445/store-vindmoeller-i-det-aabne-land-978-87-7279-751-

9_0.pdf

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Det bør fremgå tydeligt, at beplantning, som etableres for at afskærme til naboer,

kan udgøre en permanent visuel barriere og vil indgå i den konkrete vurdering af

de lokale forhold, jf. § 3, stk. 3. Alternativt vil solcelleopstillere undlade at etablere

afskærmende beplantning og alene holde sig til et absolut minimum, i tilfælde af at

afstanden til ejendommen skal måles fra den del af den afskærmende beplantning,

som er nærmest naboen. Nogle gange etableres der beplantningsbælter tæt på

solcelleparken, hvorimod beplantningsbælterne andre gange etableres i en læn-

gere afstand fra solcelleparken, når det efter en konkret vurdering vil skåne nabo-

erne bedre fra de visuelle gener. Det vil være uhensigtsmæssigt, såfremt de nye

regler modarbejder denne mulighed.

Det bør være meget tydeligt i vejledningen, hvornår der er tale om et hegn, af-

skærmning, herunder beplantningsbælte, som er en del af bekendtgørelsens defi-

nition på et solcelleanlæg. Better Energy antager, at dette bør forstås som et stan-

dard hegn og et typisk beplantningsbælte i en enkelt række i umiddelbar tilknytning

til solcelleparken, og ikke særligt brede beplantningsbælter eller andre særlige til-

tag, som solcelleopstilleren iværksætter for at skåne naboerne eller for at etablere

nye naturområder.

Better Energy Denmark A/S

Gammel Kongevej 60, 14th

1850 Frederiksberg C

Denmark

Cvr.nr. 44559625

+45 71 99 02 03

[email protected]

www.betterenergy.com

Redaktionelle justeringer

I forbindelse med gennemgangen af udkast til vejledningen bemærkes følgende:

Landsby-begrebet bør defineres, idet det ikke er et entydigt begreb. Det er ikke alle

sammenhængende bebyggelser i landzone, der er udpeget som landsby i kommu-

neplanlægningen.

I vejledningen side 23 er det anført, at ”hvis

det ved screening af planen ikke kan

udelukkes, at planen kan have væsentlige indvirkninger på miljøet, skal planen mil-

jøvurderes, jf. lovens § 8, stk. 1”.

På side 26 er det anført, at ”projektet

skal miljø-

vurderes, hvis projektet kan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet”.

Tek-

sten på side 26 er i overensstemmelse med ordlyden i miljøvurderingsloven,

hvorimod teksten på side 23 anses for at være en skærpelse.

På side 25 er det anført, at ”det

er muligt at koordinere miljøvurderingerne og lave

en samlet rapport for planen og projektet”, og at det ”anbefales at udarbejde to

særskilte miljøvurderinger”.

Better Energy er helt indforstået med første del, og har

store og gode erfaringer med at udarbejde miljøvurderinger i adskillige kommuner

– i langt de fleste tilfælde som samlede miljøvurderingsrapporter. At udarbejde to

rapporter er uhensigtsmæssigt for såvel udvikler, rådgiver, kommuner og borgere,

idet det giver tungere arbejdsgange, og langt mere materiale at forholde sig til. Så-

fremt der er tale om en projektlokalplan, vurderingerne er enslydende og der gøres

tydeligt opmærksom på eventuelle forskelle mellem plan og projekt, er det vores

klare erfaring, at en samlet miljøvurderingsrapport er at foretrække for alle parter.

I vejledningen side 30 er det anført, at ”for

så vidt angår kommunens planarbejde

for solcelleanlæg og øvrige VE-anlæg, kan kortet [kapacitetskortet] give anledning

til tidlig dialog med netvirksomhed og Energinet om netforhold, hvilket kan kvalifi-

cere kommunens planarbejde i forhold til muligheder for nettilslutning af solcellean-

læg i bestemte områder”.

I praksis er der langt flere forhold, der spiller ind, når et

område udvælges. Som udvikler er vi i tæt og løbende dialog med Energinet og

netvirksomheder, bl.a. for at undersøge muligheder for udvidelse af stationer og al-

ternative eller midlertidige tilslutningsmuligheder. Det er næppe inden for kommu-

nernes kompetenceområde at tage stilling til mulighederne for fremtidig udbygning

af elnettet, hvorfor det heller ikke vil være hensigtsmæssigt at udpege positivområ-

der til VE-anlæg på baggrund af kapacitetskort. Better Energy er indforstået med,

at kapacitetskortet kan indgå som del af kommunens research i forhold til priorite-

ring af lokalplanpligtige projekter.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

I vejledningen side 31 er det anført, at ”VE-opstilleren

er pålagt en pligt til at yde en

værditabserstatning til ejere af beboelsesejendomme, som lider af et værditab på

over 1 pct. som direkte følge af opstillingen af det pågældende solcelleanlæg”.

Det

bør her præciseres, at pligten kun indtræder, hvis ejer af beboelsesejendommen

har anmeldt et værditab.

Senere på samme side under VE-bonusordningen, er det anført, at beboelsesejen-

domme har ret til kontant årlig VE-bonus. Det bør her præciseres, at det er bebo-

ere af beboelsesejendomme, der har ret til VE-bonus.

Under afsnittet Grøn Pulje på samme side bør det præciseres, at beløbet til Grøn

Pulje for solcelleanlæg beregnes ud fra pr. opstillet MW AC. Better Energy får lø-

bende mange henvendelser fra kommuner, der er i tvivl om dette.

På side 32 om offentligt møde om VE-ordningerne er det anført, at ”typisk

involve-

res kommunen i forbindelse med planlægning og afholdelse af mødet”.

Dette bør

omformuleres til ”mødet

kan eventuelt planlægges og afholdes sammen med et

borgermøde i forbindelse med offentlig høring af forslag til plangrundlaget”.

Sidst i

samme afsnit bør sætningen ”på

det offentlige møde orienterer Energistyrelsen om

værditabsordningen samt om salsoptions og VE-bonusordningen”

omformuleres til

”på

det offentlige møde orienterer Energistyrelsen om værditabs- og salgsoptions-

ordningen samt VE-bonusordningen og Grøn Pulje”

Better Energy Denmark A/S

Gammel Kongevej 60, 14th

1850 Frederiksberg C

Denmark

Cvr.nr. 44559625

+45 71 99 02 03

[email protected]

www.betterenergy.com

Ændring af bekendtgørelse og fornyet høring

Better Energy anbefaler at bekendtgørelsen revurderes, særligt med henblik på

ændring af de nye vejledende minimumsafstande. Derudover vurderer Better

Energy, at der er foretaget væsentlige materielle ændringer af bekendtgørelsens

høringsversion, hvorfor en endelig bekendtgørelse ikke bør træde i kraft uden for-

nyet høring.

I den version af bekendtgørelsen, som blev sendt i offentlig høring, fremgik en vej-

ledende minimumsafstand på 100 meter fra solcelleanlæg til byzone, sommerhus-

områder og landsbyer, med mulighed for fravigelse på baggrund af en konkret vur-

dering af de pågældende stedsspecifikke forhold, herunder på baggrund af de

omkringboendes opbakning til planlægningen, jf. høringsversionens § 2, stk. 2-4.

Den vejledende afstandsgrænse er i den endelige bekendtgørelse blevet ændret til

750 meter ved opstilling af solcelleanlæg på tre eller flere sider, uden en fornyet

høring. En ændring af de vejledende minimumsafstande fra 100 meter til 750 me-

ter ved opstilling af solcelleanlæg, er en meget indgribende ændring, som ikke bør

gælde uden fornyet høring. Med en afstand på 750 meter, vil der være tale om et

friholdt areal på 1,5 km, når man måler afstanden i en lige linje med beboelsen i

midten. Ved den bekendtgørelse, som blev sendt i høring, ville tallet tilsvarende

blot blive 200 meter. En afstandsgrænse på 750 meter, vil i værste tilfælde svare til

et friholdt areal på 177 ha.

Det må også betragtes som en væsentlig ændring af høringsversionen, at ordlyden

i høringsversionen alene omfattede friholdelse i én retning, som i den endelige be-

kendtgørelse er ændret til friholdelse i tre eller flere sider til beboelse.

I høringsversionen blev afstandsgrænsen til anlægget endvidere beregnet fra før-

ste solpanel. I den endelige version er definitionen på et solcelleanlæg blevet udvi-

det til bl.a. at omfatte eventuelle hegn, afskærmning og beplantningsbælte. Dette

øger afstandsgrænsen yderligere.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

De ændrede afstandsgrænser bør revurderes, hvis bekendtgørelsens regler skal

harmonere med de politiske målsætninger om fremme af udbygningen af vedva-

rende energi. Når der fastsættes nye krav i en bekendtgørelse, bør relevante hen-

syn afvejes på en proportional måde. Better Energy vurderer ikke at dette kan gen-

findes i bekendtgørelsen, som derimod i overvejende grad varetager hensynet til

naboer og på en måde, som i høj grad vil bremse udbygningen af vedvarende

energi. De nye krav bør ikke træde i kraft, før de er blevet godkendt politisk med

inddragelse af Klima-, energi- og forsyningsministeren og KEF-udvalget. Relevante

høringsparter bør ligeledes inddrages førend så indgribende krav træder i kraft.

For så vidt angår de juridiske rammer for iværksættelse af en fornyet høring af nye

regler, fremgår det eksempelvis af vejledning om administrative forskrifter nr. 9594

af 9. juli 2021, afsnit 7, om offentlig høring, at ”Det

er vigtigt at have klarhed over,

hvilken indstilling de myndigheder, organisationer m.v., som vil blive berørt af en

administrativ forskrift, har til den påtænkte forskrift. Dette er bl.a. væsentligt for vur-

deringen af, om forskriften ud fra tekniske og indholdsmæssige synspunkter kan

anses for egnet og må forventes at være mulig at efterleve i praksis.”

Solcelleop-

stillere og andre aktører burde være blevet hørt om de nye vejledende afstande,

som i mange tilfælde vil umuliggøre opstillingen af solcelleanlæg. Vejledningen om

administrative forskrifter supplerer Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet,

hvoraf fremgår, at ”udkast

til lovforslag, som sendes i offentlig høring, bør i almin-

delighed være »færdige«”.

Den endelige bekendtgørelse fraviger i meget høj grad

fra den ordlyd, som fremgik af bekendtgørelsen i høring og bør derfor ikke finde

anvendelse uden en fornyet høring.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Better Energy Denmark A/S

Evelyn Kozak

Better Energy Denmark A/S

Gammel Kongevej 60, 14th

1850 Frederiksberg C

Denmark

Cvr.nr. 44559625

+45 71 99 02 03

[email protected]

www.betterenergy.com

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

Helge Birkerod Aaquist ([email protected])

Høringssvar til vejledning om planlægning for lokallanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, sagsnr. 2024-2647

04-09-2024 12:35

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Byggeskadefonden har skimmet vejledningen, og har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Helge Birkerod Aaquist

Juridisk konsulent

2215 5395

[email protected]

Byggeskadefonden

Studiestræde 50

1554 København V

3376 2000 · [email protected] · https://www.bsf.dk

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dato: 21. august 2024

Sendt til:

[email protected]

Sagsnummer: 2024–2647.

Høringssvar vedrørende udkast 0l vejledning om planlægning for

lokalplanplig0ge solcelleanlæg i det åbne land

Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for at kommentere på udkastet :l

vejledningen om planlægning for lokalplanplig:ge solcelleanlæg i det åbne land. Vi støBer ønsket

om at fremme vedvarende energi som en del af den grønne oms:lling. Sam:dig er afgørende, at

hensynet :l naturen vægtes højt i denne proces, da vi står i både en klimakrise og en

biodiversitetskrise.

Selvom der kan være legi:me grunde :l at dispensere fra naturbeskyBelseslovgivningen i sjældne

:lfælde, bør vejledningen ikke blive en manual :l, hvordan deBe kan gøres. DN er bekymrede over,

at vejledningen ﬂere steder antyder muligheder for at fravige beskyBelsesreglerne, f.eks. i forhold

:l solcelleanlæg i Natura 2000-områder eller mulighederne for at dispensere fra beskyBelsen af

grundvandsressourcer i OSD- og IOL-områder. Det er vig:gt, at vejledningen i stedet understøBer

en :lgang, hvor hensynet :l vedvarende energi og naturen går hånd i hånd, og hvor

dispensa:onsmuligheder kun bruges i absolut nødvendige :lfælde.

2.3 Samplacering af solceller, vindmøller og Power-to-X-anlæg

DN er dybt bekymret over at kan gives :lladelse :l samplacering af tekniske anlæg som solceller,

vindmøller og Power-to-X-anlæg i det åbne land. PtX-anlæg kræver ikke alene omfaBende fysiske

strukturer, men også en betydelig udvidelse af den nødvendige infrastruktur, herunder

vandforsyning, bortskaﬀelse af restprodukter fra produk:onen, transportnet og andre

servicefunk:oner. Det er vig:gt at anerkende, at en sådan udvikling er i direkte konﬂikt med de

eksisterende landskabshensyn i planlægningen, og den kan let føre :l en gradvis udvanding af

beskyBelsen, hvor der eQerfølgende gives :lladelse :l yderligere anlæg og faciliteter under påskud

af allerede etablerede strukturer. Det vil markant ændre vores landskaber, hvis der kommer ﬂere

tekniske anlæg ud i landzonen.

Vi anerkender nødvendigheden af at integrere vedvarende energikilder i Danmarks energimiks,

men deBe må ikke ske på bekostning af de unikke og værdifulde landskaber og naturområder, som

det åbne land repræsenterer. DN anbefaler derfor, at der udvises stor forsig:ghed med at :llade

tekniske anlæg som Power-to-X i disse områder. I stedet bør der fokuseres på placeringer, hvor den

nødvendige infrastruktur allerede eksisterer, eller hvor landskabet er mindre sårbart over for

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

sådanne indgreb – f.eks. i nærheden af eksisterende bebyggelse, i udpegede industriområder, eller

andre områder, der er bedre egnet :l store tekniske anlæg. Det vil også kunne give nogle vig:ge

sameksistensfordele, ved at fx overskudsvarme kan anvendes af andre industrier.

2.3.1 Solceller og vindmøller

DN anerkender, at solceller har poten:ale :l at bidrage :l biodiversiteten i det åbne land, især ved

at skabe guns:ge forhold for insekter og andre smådyr. Denne fordel bør dog vejes op mod de

udfordringer, der opstår ved en eventuel kombina:on med vindmøller.

Biodiversitets:ltag i solcelleparker kan :ltrække insekter, som igen :ltrækker ﬂagermus og fugle –

arter, der har velkendte udfordringer med vindmøller. Risikoen for kollisionsskader og drab på

ﬂagermus og fugle s:ger, når disse arter :ltrækkes :l områder med både solceller og vindmøller.

Derfor er DN af den opfaBelse, at kombina:onen af solceller og vindmøller i det åbne land bør

overvejes meget nøje og ikke pr. automa:k betragtes som en "win-win"-løsning.

DN anbefaler, at der foretages grundige miljøvurderinger, der speciﬁkt fokuserer på

konsekvenserne for biodiversiteten ved samplacering af solceller og vindmøller. Der bør desuden

overvejes alterna:ve løsninger, hvor solceller kan udnyBe deres poten:ale for at styrke

biodiversiteten uden at skabe risici for ﬂagermus og fugle.

6.1 Grønt Danmarkskort

DN understreger vig:gheden af, at kommunerne ikke blot sikrer, at solcelleparker ikke forringer det

eksisterende naturindhold, men også nøje overvejer placeringen i forhold :l jordtyperne. Mange af

de grønne korridorer, der er udpeget i det Grønne Danmarkskort, er placeret på lavbunds- eller

tørvejord, fordi disse områder rummer et større naturpoten:ale sammenlignet med mere

næringsrige jorde. Disse områder har en unik kapacitet :l at understøBe høj biodiversitet og kan

fungere som vig:ge kulstoﬂagre.

Derfor bør solcelleparker ikke placeres på disse værdifulde jorde, da det vil kunne undergrave det

naturpoten:ale, der ﬁndes i de grønne korridorer. Det er afgørende, at disse overvejelser indgår

som en central del af planlægningen, så solcelleanlæg bidrager :l, snarere end forringer, Danmarks

naturværdier og biodiversitet.

DN anbefaler, at kommunerne prioriterer placeringen af solcelleparker på jorde, der ikke er en del

af de grønne korridorer eller lavbunds- og tørvejord, og at der i planlægningen tages højde for,

hvordan solcelleparker kan integreres uden at skade det høje naturpoten:ale i disse områder.

6.2 Erstatningsnatur

DN vil gerne understrege, at det vig:gste mål bør være at undgå situa:oner, hvor det bliver

nødvendigt at etablere erstatningsnatur. Det er afgørende, at vi al:d følger afværgehierarkiet, som

først og fremmest handler om at undgå skader på naturen, dereQer at minimere påvirkningen, og

først som sidste udvej at kompensere for tabet gennem erstatningsnatur.

Erstatningsnatur kan sjældent erstaBe den tabte natur fuldt ud. Vores viden om, hvorvidt

erstatningsnatur fungerer eﬀek:vt, er ydermere stadig stærkt begrænset. Der vil givetvis være

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

situa:oner hvor det kan fungere, men der ﬁndes også adskillige eksempler på, at

erstatningsnaturen aldrig har udviklet sig som man havde håbet. Endeligt kan det tage mange år,

før den nyetablerede natur når et udviklingsstadie, hvor den kan opfylde de samme økologiske

funk:oner som den oprindelige natur. Natur kan ikke blot "ﬂyBes" fra et sted :l et andet, og

erstatningsnatur bør derfor ikke opfaBes som en simpel kompensa:on, men som et forsøg på at

a\øde tabet, velvidende at fuld genskabelse ikke al:d er mulig.

DN anbefaler, at erstatningsnatur etableres i tæt nærhed :l eksisterende naturområder for at sikre

sammenhængende natur og styrke de eksisterende naturværdier. DeBe er afgørende for at sikre,

at erstatningsnaturen kan fungere som en integreret del af det lokale økosystem og bidrage :l at

opretholde og styrke biodiversiteten.

Endvidere anbefaler DN, at man sigter mod et erstatningsforhold på minimum 1:2 anvendes i

praksis, hvilket betyder, at for hver kvadratmeter natur, der nedlægges, bør der etableres mindst to

kvadratmeter erstatningsnatur. DeBe forhold er nødvendigt for at tage højde for den :d og

usikkerhed, der er forbundet med udviklingen af ny natur.

Det er også afgørende, at erstatningsnaturen udformes i overensstemmelse med den naturtype,

der går tabt, og at den integreres i den overordnede planlægning. Erstatningsnatur bør forstås som

en nødvendighed i visse situa:oner, men ikke som en garan: for, at tabte naturværdier kan

genskabes. DN mener, at erstatningsnatur skal følges op af pleje af arealet i min. 5 år eQer

erstatningen, for at sikre at området får den bedst muligt ‘start’.

6.2.2 BeskyFelseslinjer omkring skove, søer og vandløb

DN anbefaler at der kun planlægges for solcelleanlæg inden for beskyBelseslinjer omkring skove,

søer og vandløb, hvis helt særlige forhold taler for det og det kan ske med respekt for formålet

med beskyBelseshensynene”. BeskyBelseslinjerne er bl.a. etableret for at sikre, at arter kan

bevæge sig frit og uhindret gennem landskabet, og de spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af

økosystemernes sundhed og biodiversitet.

Vi er bekymrede for, at :lladelser :l opførelse af solcelleparker inden for disse beskyBelseslinjer

kan føre :l en udvanding af beskyBelsen, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for naturen. Det

er vig:gt at understrege, at etableringen af vedvarende energianlæg ikke må gå på kompromis

med den eksisterende naturbeskyBelseslovgivning. Tvær:mod bør VE-anlæg indpasses på en

måde, der understøBer og styrker den gældende lovgivning på naturområdet.

DN anbefaler, at der som en del af planlægningsprocessen udarbejdes grundige analyser af de

poten:elle konsekvenser for lokale økosystemer og arter, hvis solcelleanlæg skal placeres inden for

beskyBelseslinjerne. Disse analyser bør tage højde for både direkte og indirekte påvirkninger af

arter og levesteder samt sikre, at alle alterna:ver uden for beskyBelseslinjerne er fuldt ud

undersøgt, før der gives dispensa:oner.

6.4.2 Strengt beskyFede arter - bilag IV-arter

DN ønsker at præcisere vig:gheden af korrekt forståelse og håndtering af bilag IV-arter, som er

strengt beskyBede i henhold :l EU’s habitatdirek:v. Disse arter skal beskyBes, uanset hvor de

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

ﬁndes, uaeængigt af om de beﬁnder sig på naturtyper, der er beskyBet under

naturbeskyBelseslovens §3.

Det er vig:gt at skelne mellem beskyBelsen af naturtyper og arter. NaturbeskyBelseslovens §3

beskyBer speciﬁkke naturtyper som enge, moser, vandløb, søer og heder, mens bilag IV-arter

omfaBer visse dyre- og plantearter, der skal beskyBes overalt, hvor de ﬁndes. Det betyder, at bilag

IV-arter skal tages i betragtning i planlægningen, uanset om området i øvrigt er beskyBet som en

§3-naturtype eller ej.

Vi bemærker, at der kan være en tendens :l at sammens:lle §3 og bilag IV-beskyBelsen i

vejledningen. For at undgå forvirring er det vig:gt at præcisere, at beskyBelsen af bilag IV-arter er

uaeængig af deres placering i forhold :l §3-beskyBede naturtyper. Bilag IV-arter skal beskyBes i

alle områder, og deres beskyBelse er ikke begrænset :l speciﬁkke naturtyper.

DN anbefaler, at alle projekter underkastes en grundig vurdering af, om de kan påvirke bilag IV-

arter, og at der i de :lfælde, hvor sådanne arter er :l stede, implementeres :lstrækkelige

afværgeforanstaltninger for at beskyBe dem. Det er også vig:gt, at vejledningen klart adskiller

bestemmelserne for §3-beskyBede naturtyper og bilag IV-arter, så der ikke opstår tvivl om, hvilke

regler der gælder for de forskellige situa:oner.

Yderligere anbefalinger

Afslutningsvis ønsker vi at fremhæve ﬂere centrale aspekter, som kan styrke vejledningens i at

sikre, at hensyn :l både vedvarende energi (VE) og naturbeskyBelse går hånd i hånd.

Kumula:ve eﬀekter:

DN opfordrer :l, at vejledningen i højere grad tager højde for de kumula:ve eﬀekter af ﬂere VE-

anlæg i et givet område. Selvom et enkelt projekt kan have en begrænset indvirkning, kan ﬂere

anlæg :lsammen medføre en betydelig påvirkning af både landskab og biodiversitet. Det er derfor

vig:gt, at kommunerne vurderer den samlede eﬀekt af eksisterende og planlagte projekter i

samme område for at undgå overbelastning af økosystemerne.

Langsigtet overvågning og evaluering:

DN anbefaler, at vejledningen :lskynder :l implementering af langsigtede overvågnings- og

evalueringsprogrammer for VE-anlæg. Overvågning er afgørende for at iden:ﬁcere eventuelle

uforudsete nega:ve eﬀekter på naturen, så der kan træﬀes aejælpende foranstaltninger i :de.

DeBe kan være særligt relevant i områder med høj biodiversitetsværdi, hvor der er behov for at

sikre, at naturen ikke lider skade over :d.

Oﬀentlig inddragelse og transparens:

DN opfordrer :l, at vejledningen understreger betydningen af oﬀentlig inddragelse og transparens i

beslutningsprocesserne vedrørende planlægning af VE-anlæg. DeBe er især vig:gt i områder med

høj naturværdi, hvor lokale interessenter og oﬀentligheden bør have mulighed for at bidrage med

deres viden og perspek:ver. Transparens i planlægningen kan også bidrage :l at opnå større

opbakning og accept af projekterne.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Økologiske korridorer og netværk:

DN anbefaler, at vejledningen fremhæver vig:gheden af at beskyBe og styrke økologiske korridorer

og netværk som en del af planlægningen af VE-anlæg. Disse korridorer er essen:elle for, at

dyrearter kan bevæge sig frit gennem landskabet, opretholde gene:sk diversitet og :lpasse sig

ændringer i miljøet. En integreret :lgang :l beskyBelse af disse korridorer kan sikre, at VE-anlæg

ikke afskærer eller fragmenterer vig:ge habitater.

Integra:on af naturbaserede løsninger:

DN opfordrer :l, at vejledningen :lskynder :l brug af naturbaserede løsninger som en del af VE-

anlæggenes design og driQ. DeBe kan inkludere :ltag som fritlægning af vandløb, ophør af

dræning, udsåning af frø fra lokale bestande af hjemmehørende arter, og etablering brede levende

hegn (gerne 5+ rækker) af hjemmehørende arter, som kan fremme biodiversiteten og skærme

anlæggene såvel som integra:on og styrkelse af den eksisterende natur på arealet. Naturbaserede

løsninger kan bidrage :l at skabe en mere harmonisk integra:on af VE-anlæg i det eksisterende

landskab og økosystem, og god planlægning kan sikre at anlæggene bliver et addi:v for de

lokalområder de ops:lles i – frem for et fremmedelement der skaber konﬂikt og underminerer

lokalområdets natur- og landskabsværdier.

AfsluFende bemærkninger

DN takker for muligheden for at bidrage med kommentarer :l udkastet :l vejledningen om

planlægning for lokalplanplig:ge solcelleanlæg i det åbne land. Vi værdsæBer, at der bliver taget

hensyn :l både vedvarende energi og naturbeskyBelse, og vi håber, at vores input vil bidrage :l at

styrke balancen mellem disse to vig:ge mål.

DN ser frem :l at fortsæBe dialogen med myndighederne og andre interessenter om, hvordan vi

bedst kan sikre, at frem:dige VE-anlæg ikke blot imødekommer behovet for grøn energi, men også

understøBer og styrker naturen og biodiversiteten i Danmark. Vi står naturligvis :l rådighed for

yderligere drøQelser og ser frem :l det fortsaBe samarbejde.

Lasse Jesper Bering Pedersen,

Klima- og Energipoli:sk Seniorrådgiver,

Danmarks Naturfredningsforening

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sagsnummer: 2024-2647

Den 30. august 2024

Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende vejledning om planlægning for

lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende vejledning om plan-

lægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Dansk Erhverv støtter op om en klar vejledning, der gør det nemmere for kommuner og udviklere

at planlægge solceller i det åbne land særligt også i forbindelse med udbygning og tilslutning af

solcelleanlæg til elnettet. En klar vejledning gør planlægningen mere effektiv til gavn for alle par-

ter. Dansk Erhverv bakker derudover op om, at der gives vejledning om klagenævnspraksis inden

for forskellige områder. Dansk Erhverv har noteret, at der vejledes til minimumskrav ift. afstande

og ikke til, hvordan projekter kan designes, så der ikke nødvendigvis er behov for de anbefalede

afstande. Kommunen bør indsætte muligheder for konkret vurdering af afstanden, hvis de ønsker

at kunne fravige minimumsafstande. I tillæg mener Dansk Erhverv, at klagenævnspraksis bør be-

skrives ift. klitfredning og strandbeskyttelseslinjen ligesom for de øvrige.

Dansk Erhverv ser det som problematisk, at afstandskravene for opstilling af solcelleanlæg i nær-

heden af beboelse er øget i den endelige bekendtgørelse fra 100 til 150 meter for projekter på én

side af beboelsen, til 300 meter på to sider og op til 750 meter på tre sider, uden en fornyet hø-

ring. Det skaber udfordringer for udviklerne og gør det sværere at opstille solcelleanlæg i Dan-

mark. Afstandskravene bør ikke ændres uden en fornyet høring af de berørte brancher. Selvom

der ikke er tale om obligatoriske afstandskrav, vil kommunerne oftest se til bekendtgørelsens af-

standskrav i planlægningen.

I forlængelse af dette, kan det overvejes om vejledningens behandling af afstandskrav helt gene-

relt skal justeres, så der opnås en mere ensartet tilgang mellem forskellige solcelleprojekter. Som

det er nu, er der en risiko for, at projekter, som etableres i etaper behandles anderledes end dem,

der etableres som et samlet projekt. Derfor kan det være mere hensigtsmæssigt at sikre, at af-

standskravene stiger proportionalt, uanset om anlæggene etableres samlet eller over tid. Derud-

over vil det være gavnligt at definere, hvor på nabobeboelsen afstanden måles fra.

Derudover er en række forhold, der med fordel kan tydeliggøres i vejledningen:

[email protected]

chto

Side 1/2

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

DANSK ERHVERV

•

Vejledningen kan tydeliggøre betingelserne for tilbageføring af jord til landbrug efter endt

brug for at skabe klarhed over, i hvilke situationer en kommune kan pålægge betingelser

om, at arealer forbliver udlagt til rekreative formål efter solcelleanlæggets fjernelse.

Derudover kan vejledningen med fordel præcisere centrale begreber, der har betydning

for både planlæggere og projektdeltagere. Det er f.eks. vigtigt med klarhed omkring defi-

nitioner som ”lejer” i relation til afstandskrav og ”sider” af en beboelse i forbindelse med

placeringen af solceller. Dansk Erhvervs medlemmer har f.eks. oplevet tilfælde, hvor be-

boelse har ligget skævt ift. en solcellepark, hvor det derfor har været en udfordring at defi-

nere, hvor mange sider af beboelsen, der planlægges på. Samtidig bør det afgrænses nær-

mere, hvornår et sommerhusområde slutter, samt hvad der vurderes at nedlægge den, fx

hvor ejeren ønsker at sælge boligen for herefter at bo til leje.

I forhold til solcelleanlæg på lavbundsjord, vil det derudover være nyttigt at præcisere vej-

ledningens bestemmelser om opstilling af solcelleanlæg på lavbundsjord, især hvad angår

udtagne og vådlagte arealer

–

dette for at reducere usikkerheder og fremme udnyttelsen af

disse arealer til solcelleprojekter. Dansk Erhverv ser det som en udfordring, at det i visse

tilfælde ikke er tilladt at opstille solceller på arealer i klima- og lavbundsprojekter

–

især

hvor udvikler allerede har aftaler med lodsejere samt nettilslutning. Endelig kan der med

fordel inddrages konkrete eksempler på, hvordan solcelleprojekter er blevet integreret

med hensyn til biodiversitet.

Der kan med rette også fokuseres på kommunernes mulighed for at understøtte samloka-

lisering mellem produktion og forbrug af grøn strøm, hvad enten der er tale om Power-to-

X eller andre former for forbrug.

Det kan derudover tilføjes, at solcelleprojekter kan have en positiv indvirkning på Grønt

Danmarkskort ved at understøtte flere arealer til flora og fauna på det danske areal lige-

som det kan have for områder og opland til drikkevandsressourcer.

Dansk Erhverv står til rådighed ved eventuelle opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Christian Toftum

Politisk Konsulent

Dansk Erhverv

Side 2/2

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

30. august 2024

SMEK

DI-2024-04281

Deres sagsnr.:2024-2647

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

e-mail:

[email protected]

Høringssvar – udkast til vejledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land

DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til høring over udkast til vejledning om

planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

DI noterer sig, at bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne

land (BEK nr. 440 af 3. maj 2024), herefter omtalt som solcellebekendtgørelsen, har til formål at

fremme udbygningen med solcelleanlæg. DI noterer sig videre, at formålet med vejledningen et at

bidrage til at bekendtgørelsens bestemmelser udmøntes på bedste vis i kommunernes

planlægning.

DI bakker op om klare juridiske rammer for kommunerne i deres planlægning, samt at der skabes

gennemsigtighed for solcelleopstillere.

For DI er det centralt, at bekendtgørelsen og vejledningen følger op på aftale af 15. juni 2022

(Planlovsaftalen) om opfølgning på evaluering af planloven m.v. Aftalen har til formål at styrke

kommunernes muligheder for at varetage klimahensyn i planlægningen og understøtte den

grønne omstilling i planlægningen. DI bakker op om disse hensyn.

Det er den klare forventning, at kommunerne vil anvende bekendtgørelsens minimumsafstande i

deres retningslinjer. Bekendtgørelsens minimumsafstande forventes at blive betragtet som

anbefalinger. Dette vil skabe en stor begrænsning for udbygningen af vedvarende energi.

DI noterer sig, at bekendtgørelsens høringsversion havde en afstandsgrænse på 100 meter og

foreskrev friholdelse i mindst én retning. DI stiller sig derfor undrende overfor, at den endelige

bekendtgørelse er blevet ændret markant med en minimumsafstand på indtil 750 meter. DI

spørger ind til, om det valgte afstandskrav er på baggrund af konkrete analyser, eller om det

snarere er udtryk for et arbitrært skøn.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

I den henseende henvises der til ”Miljøvurdering – Ny bekendtgørelse om planlægning af for

solcelleanlæg i det åbne land”, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, maj 2023, Miljørapport udarbejdet

af COWI.

DI vurderer, at det er en væsentlig ændring, og således burde det have givet anledning til en

fornyet høring af den ændrede bekendtgørelse. Det er kritisabelt, at den ændrede bekendtgørelse

ikke er blevet sendt i fornyet høring, med inddragelse af berørte interessenter. Der er tale om

ændrede krav, som i høj grad vil have en indgribende effekt, og derfor bør afstandskravene

revurderes.

For så vidt angår de juridiske rammer for iværksættelse af en fornyet høring af nye regler, fremgår

det eksempelvis af ”Vejledning om administrative forskrifter nr. 9594 af 9. juli 2021”, afsnit 7, om

offentlig høring, at ”Det

er vigtigt at have klarhed over, hvilken indstilling de myndigheder,

organisationer m.v., som vil blive berørt af en administrativ forskrift, har til den påtænkte forskrift.

Dette er bl.a. væsentligt for vurderingen af, om forskriften ud fra tekniske og indholdsmæssige

synspunkter kan anses for egnet og må forventes at være mulig at efterleve i praksis.”

Interessenter burde være blevet hørt om de nye vejledende afstande, som i mange tilfælde vil

umuliggøre opstillingen af solcelleanlæg. Vejledningen om administrative forskrifter supplerer

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, hvoraf fremgår, at ”udkast

til lovforslag, som sendes i

offentlig høring, bør i almindelighed være »færdige«”.

Den endelige bekendtgørelse fraviger i

meget høj grad fra den ordlyd, som fremgik af bekendtgørelsen i høring, og bør derfor ikke finde

anvendelse uden en fornyet høring.

DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer, og står til

rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Søren Mensal Kristensen

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

sendt pr. mail til [email protected], cc. til Anette Grav-

gaard Christensen, [email protected]

Skæringvej 88

8520 Lystrup

Telefon: 6053 0331

E-mail: [email protected]

www.solcelleforening.dk

Journalnummer 2024-2647

Side 1/2

Fredag den 30. august 2024

Dansk Solcelleforenings høringssvar over høring af vejledning om planlægning for lokal-

planpligtige solcelleanlæg i det åbne land

Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Plan- og Land-

distriktsstyrelsens udkast til vejledning af planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i

det åbne land. Vi ser det som positivt, at der er udarbejdet en solcellebekendtgørelse med

tilhørende vejledning, for at præcisere praksis og juridisk bindende bestemmelser i forbin-

delse med opstilling af solcelleanlæg i det åbne land. Det er i udgangspunktet et godt værk-

tøj for foreningens medlemmer. Dansk Solcelleforening har dog et par bekymringer om vej-

ledningens indhold, der risikerer at kunne få betydning for den videre udbygning af VE fra

solkraft i Danmark.

Dansk Solcelleforening er særligt bekymret for, at kommunerne vil anvende de fastsatte mi-

nimumsafstande 1:1, i tillid til at disse afstande afspejler lovgivers anbefalinger. Minimums-

afstandene kan få en meget stor negativ betydning for den grønne omstilling. Dansk Solcelle-

forening vurderer derfor også, at minimumsafstandene ikke opfylder formålet med den poli-

tiske aftale af 15. juni 2022 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. Aftalen har til hensigt at

fremme udbygningen af vedvarende energi og styrke kommunernes muligheder for at vare-

tage klimahensyn i planlægningen.

Vejledende minimumsafstande

Solcellebekendtgørelsen og den tilhørende vejledning har til formål at præcisere en række

hensyn i forbindelse med opstilling af solceller. Imidlertid er ikke alle definerede hensyn

proportionale og hensigtsmæssige. De vejledende minimumsafstande (150-750 meter) er

fastsat meget restriktivt med risiko for at blive et benspænd for den videre udbygning af

vedvarende energi med jordbaserede solcelleanlæg. Der er heller ingen saglige begrundelser

for de vejledende minimumsstandarder, der bør fastsættes på baggrund af det enkelte an-

lægs reelle påvirkning af det danske landskab.

F.eks. er minimumsafstanden på 750 meter mellem nabo og solcelleanlæg med solceller på

tre sider af beboelsen, begrænsende for omfanget af tilgængelige arealer. Der er også krav

om at beplantningsbælter rundt om solcelleanlægget skal tages med i beregningen af af-

standen. Tilsammen risikerer disse hensyn at konflikte med vejledningens formål om areal-

hensynet, der netop skal fremmes til opstilling af solceller.

Fornyet høring af solcellebekendtgørelsen

Dansk Solcelleforening ønsker med dette høringssvar at give kommentarer til vejledningen.

Dog vil vi også appellere til, at bekendtgørelse nr. 440 af 3. maj 2024 om planlægning for lo-

kalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, der trådte i kraft 1. juni 2024 (herefter solcelle-

bekendtgørelsen), sendes i fornyet høring. Vi er af den opfattelse, at den oprindelige hø-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

ringsversion af solcellebekendtgørelsen substantielt set har ændret karakter i så væsentlig

en grad (i høringsversion var afstandskrav 100 m), at en manglende involvering af stakehol-

dere og interessenter i ændringerne, er stærkt problematiske.

Hensyn til naboer og lokalsamfund

Dansk Solcelleforening ser det som helt centralt for udbygningen af VE med solceller i det

åbne land, at der tages hensyn til naboer. Men nabohensyn kan godt tages, uden det samti-

dig behøver bremse udbygningen af vedvarende energi. Involvering og inddragelse af naboer

kan f.eks. understøttes ved at lave retningslinjer for god naboinddragelse, så de lokale behov

imødeses bedst muligt. I forvejen er der fastsat flere nye initiativer til at kompensere naboer

og lokalområder, når der opstilles vedvarende energianlæg. Satsen for grøn pulje er pr. 1. juli

2024 ændret til 125.000 kr./MW fra den hidtil gældende sats på 40.000 kr./MW. Samtidig er

satsen for VE-bonus ændret til 9,75 kW per energiform fra 6,5 kW. Ikke mindst skal opstillere

af solcelleanlæg, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom, kompensere herfor og

tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsoption (ifølge VE-

lovens § 6 og § 6a), også kaldet værditabskompensation. Værditabet fastsættes i øvrigt på

baggrund af en uafhængig vurdering af Taksationsmyndigheden med en afstandsgrænse for

salgsoption på 200 meter. Afstandsgrænsen i forbindelse med salgsoption er forskellig fra

minimumsafstandene, der er defineret i solcellebekendtgørelsen og vejledningen. Dansk Sol-

celleforening appellerer til at afstandsgrænserne og betingelserne i øvrigt i højere grad sam-

tænkes på tværs af lovtekster og ressortområder.

Skulle fremsendte give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Flemming Vejby Kristensen

Formand for Dansk Solcelleforening

Side 2/2

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

29. august 2024

Høringssvar fra Danske Destinationer vedr. udkast til

vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen

Danske Destinationer har læst og forholdt sig til udkastet vedr. vejledning om klima og

bæredygtighed i planlægning, samt solceller i det åbne land.

Vi vurderer det essentielt, at vejledningen ikke alene fokuserer på herregårds- og

godslandskaber, men også i højere grad inkluderer nationalparker, naturnationalparker og

UNESCO-beskyttede naturområder i Danmark. Den omkringliggende natur spiller en

afgørende rolle for både lokalbefolkningen og de mange besøgende, der i stigende grad

søger til de rekreative områder.

Det er vigtigt, at vejledningen afspejler den nødvendige balance mellem bæredygtig

energiudvikling og bevaring af vores værdifulde natur- og kulturlandskaber. Som eksempel

kan nævnes Halsnæs Kommune, der har vedtaget en strategisk outdoorplan for Halvøen

Halsnæs. Her har borgere udtrykt betydelig bekymring over planer om et større

solcelleanlæg, da det synes at stride mod den nyligt offentliggjorte outdoorplan.

Danske Destinationer opfordrer derfor til, at vejledningen sikrer en helhedsorienteret

tilgang, hvor natur- og landskabsbevaring integreres som centrale elementer i den

bæredygtige planlægning. Der bør ligeledes indgå klare retningslinjer for, hvordan lokale

interesser og bekymringer kan inddrages i planlægningsprocessen.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Anette Gravgaard Christensen ([email protected])

Marianne Bentsen ([email protected])

Høring af udkast til vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, j.nr. 2024-2647

30-08-2024 07:58

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende høring af udkast til vejledning om

planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, j.nr. 2024-2647.

Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen.

Venlig hilsen

Marianne Bentsen

Sekretær Danske Kloakmestre

Tlf. 72 16 02 07

Sekretariat:

H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, CVR-nr. 16 18 24 35

[email protected]

•

www.danskekloakmestre.dk

Facebook • Instagram • LinkedIn

Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V •

danskekloakmestre.dk

•

Facebook

•

Instagram

•

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

[email protected]

20-08-2024

EMN-2024-00965

1719262

[email protected]

Høringssvar til udkast til vejledning om planlægning for

solcelleanlæg i det åbne land sagsnummer 2024–2647.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i juni sendt udkast til vejledning om planlægning for

solceller i det åbne land i høring. Vi sender her tekniske bemærkninger til vejledningen.

Generelt

Danske Regioner finder det positivt, at vejledningen særskilt adresserer forholdet til

råstofplanen. Der er dog brug for enkelte justeringer. Nederst er indsat et forslag til

justeringer af afsnit 9.3. Herunder følger uddybende bemærkninger til de foreslåede

justeringer af afsnit om Råstofplaner.

Det er fornuftigt, at der i kommuneplanens redegørelse gøres opmærksom på

hensynet til råstofudnyttelse inden for de udlagte grave- og interesseområder. Det

bemærkes dog, at udlagte grave og -interesseområder geografisk kan brede sig over

flere kommuner, hvorfor det er mere præcist at skrive, at de regionale råstofplaner

udlægger råstofgrave- og råstofinteresseområder på land. Vi gør samtidig opmærksom

på, at når der graves efter mineralske råstoffer på land og på havet, bruges begrebet

råstofindvinding. Råstofudvinding bruges typisk i forhold til råstoffer der hentes i

undergrunden og ved minedrift.

Relationen mellem kommuneplan og råstofplan

Ordlyden i planlovens § 11 e, stk. 1. nr. 10 er:

”§ 11 e. Kommuneplanen skal ledsages

af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om […] 10) de i råstofplanen,

jf. § 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen

af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område,”

Det er således et

”skal” og ikke et ”kan”, når det beskrives,

hvad der skal indføres i retningslinjerne.

I alle råstofplaner er der en beskyttelse af både grave- og interesseområder, og begge

skal derfor også beskyttes i kommuneplanen. Graveområder er arealer, hvor

råstofindvinding skal foregå i den kommende planperiode, mens interesseområder er

arealreservationer, der skal friholdes, således at der også i fremtiden er ledige arealer,

hvor der kan indvindes råstoffer. Selvom interesseområdernes udnyttelse således

principielt kan ligge langt ude i fremtiden, kan det også være aktuelt at udpege

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

interesseområder som graveområder, næste gang råstofplanen skal revideres. I

modsætning til når solcelleparker skal placeres, er det en forudsætning for placeringen

af råstofområder, at det sker de steder, hvor naturen har placeret råstofferne. Derfor

er det væsentligt, at disse arealer også beskyttes.

Vi er enige i, at kommunen forud for planlægningen for solceller skal vurdere, om det

er i strid med planlægning for råstofindvinding jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 7. Vi mener

dog, at kommunen som en del af denne vurdering skal indhente en udtalelse fra

regionen, der er planlægningsmyndighed for råstoffer på land.

Vurderingen af, om solceller hindrer udnyttelse af råstofressourcen

Vi er enige i, at vurderingen af hindring af råstofudnyttelse på konkrete arealer i

forbindelse med opstilling af solceller skal ses i en råstofforsyningsmæssig

sammenhæng. Den regionale råstofplanlægning handler netop om denne

sammenhæng, hvor mængder og kvaliteter af råstoffer i de udlagte områder

tilsammen dækker behovet for råstoffer fra land i regionen og i Danmark. Da der er

store variationer i geologien på tværs af landet og inden for de enkelte regioner, kan

der være råstofforekomster, der indvindes til at dække behovet langt uden for den

kommune, hvor forekomsten er geografisk placeret, mens andre anvendes lokalt. Der

vil også være typer af materialer, der transporteres over kommunegrænser. Det er

derfor ikke tilstrækkeligt at se på projekter i hjemkommunen for at vurdere

væsentligheden af det enkelte råstofgrave eller råstofinteresseområde.

Det foreslås i vejledningen om planlægning for solceller, at et kriterie i vurderingen

skal være, hvor stor en del af råstofgraveområdet, der vil blive berørt. Vi er enige i, at

der kan være tilfælde, hvor størrelsen og især placeringen af et projekt gør, at det ikke

vil have indflydelse for muligheden for at indvinde råstoffer. Idet alle aktiviteter der

indgår i tilladelsen til erhvervsmæssig råstofgravning skal foregå inden for

graveområdet, kan graveområderne i nogle tilfælde være lidt større end arealet, hvor

der er en råstofforekomst. I andre tilfælde er arealerne netop afgrænset efter

råstofforekomsten. Der kan være delarealer, hvor råstofferne i praksis ikke kan

indvindes, da der skal tages hensyn til eksisterende infrastruktur, natur eller andre

interesser. Når sådanne områder er med i råstofplanen skyldes det fx, at der

efterfølgende er lavet landsplandirektiver for placering af veje eller højspændings-

eller gasledninger, eller at arealer har udviklet sig til beskyttet natur.

Det giver derimod ikke mening at basere vurderingen på andelen af et råstofområde

der beslaglægges. Dels varierer størrelsen på råstofområderne fra få hektar til flere

hundrede hektar. Beslaglæggelse af fx 20 % kan derfor dække over meget forskellige

størrelser af ressourcer. På samme måde varierer dybden på råstofforekomster fra få

meter til 40-50 meter under terræn, hvorfor der er stor forskel på hvor mange m

der

beslaglægges pr m

. Derudover er tidshorisonten for udnyttelse af råstofferne

afhængig af forhold som råstoffernes kvalitet og efterspørgslen, hvorfor der kan være

store områder, der graves på få år, mens der er små områder, hvor gravningen foregår

over en lang årrække. Hvis der alene ses på andelen af råstofområdet, som det enkelte

projekt beslaglægger, kan der i princippet også planlægges for en række sideløbende

solcelleprojekter, der tilsammen beslaglægger hele graveområdet.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Tidshorisonten

Når råstofforekomsten udgøres af sand, grus og sten, er vi enige i, at råstofressourcen

som udgangspunkt ikke ødelægges ved opstilling af solceller. Man kan derfor se det

som en midlertidig beslaglæggelse i solcellernes forventede levetid på 30 år. Dette skal

sammenholdes med den planlægningshorisont, der er beskrevet i råstofloven, hvor

regionerne skal tilvejebringe en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer.

Råstofplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år. I nogle tilfælde kan der være

tale om råstofressourcer, der først forventes at skulle udnyttes efter solcellernes

levetid. I andre tilfælde kan den ”midlertidige” beslaglæggelse tilsidesætte

forsyningssikkerheden inden for den planlægningshorisont, der er fastsat i

råstofloven.

Ændringsforslag

Der er således mange komplicerede elementer i vurderingen af, om opstilling af

solceller påvirker råstofforsyningen. Derfor foreslår vi, at afsnit 9.3 ændres således:

9.3 Råstofplaner

”De

regionale råstofplaner udlægger råstofgrave- og råstofinteresseområder på land.

Kommunens rammer for solcelleplanlægningen må ikke stride mod den regionale

råstofplan og bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen i

kommunen, vil fremgå af kommuneplanens redegørelsesdel jf. planlovens § 11 e, stk.

1. nr. 10. Eksempelvis skal det indføres i kommuneplanens redegørelse, at der ikke må

planlægges for eller opføres anlæg, der begrænser muligheden for råstofudnyttelsen

inden for de udlagte grave- og interesseområder. Endvidere kan retningslinjerne åbne

mulighed for, at der kan planlægges for anden arealanvendelse i et område efter endt

råstofudnyttelse.

I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplaner eller kommuneplantillæg med

udlæg af områder til solceller skal kommunen vurdere, om det er i strid med

planlægning for råstofindvinding jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 7. Hvis kommunen

vurderer, at det ikke vil være i strid med råstofplanen, skal dette understøttes af en

udtalelse fra regionen. Regionen vurderer den potentielle beslaglæggelse af

råstofområder i råstofforsyningsmæssig sammenhæng under hensyntagen til, at der

ikke nødvendigvis er tale om en varig tilstand, når der placeres eller udskiftes solceller

på et areal, ligesom der skelnes mellem færdiggravede arealer og aktive eller endnu

ikke påbegyndte indvindingsarealer.”

Venlig hilsen

Mads Leerbech Jensen

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

hoeringplan ([email protected])

DSBPOST ([email protected])

Isabella Leandri-Hansen ([email protected])

SV: Høring af udkast til vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land - frist d. 30.

august 2024 - sagsnummer 2024–2647

Sendt:

23-08-2024 13:09

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Kære Plan- og Landdistriktsstyrelsen,

Vedr. sagsnummer 2024–2647.

DSB takker for høringsmuligheden. DSB har ingen bemærkninger til høringen.

God weekend.

Med venlig hilsen

Isabella Leandri-Hansen

Direktionsassistent

Koncernsekretariatet, DSB, CVR 25 05 00 53

Direkte 24689692, E-mail [email protected]

DSB

Rejs med

Fra:

hoeringplan <[email protected]>

Sendt:

28. juni 2024 09:56

Til:

Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Info-Akademiraadet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks Fiskeriforening (mail)

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Emballageindustrien <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Advokater <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Havne og Foreningen for Danske

Privathavne <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Jakob Svane <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; sekr@f-

camping.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Forbrugerrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info-

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Søfartens Ledere <[email protected]>; Maskinmestrenes Forening <[email protected]>;

Mejeriforeningen (ddb) <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

[email protected]; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Tekniq Arbejdsgiverne <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Økologisk Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; DSBPOST <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]

Emne:

Høring af udkast til vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land - frist d. 30.

august 2024

Høring af vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land - frist d. 30. august

2024

Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender hermed udkast til

vejledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land

i høring.

Se venligst det vedhæftede høringsbrev og høringslisten samt udkast til vejledning, der også kan tilgås på

denne side på

Høringsportalen.dk.

Energistyrelsen har parallelt udarbejdet en eksempelsamling om kommunernes planlægning for

solcelleanlæg. Den sendes i høring samtidig med vejledningen og kan ligeledes findes på

Høringsportalen.dk.

Med venlig hilsen

Anette Gravgaard Christensen

Fuldmægtig

Telefon: +45 2916 8567

E-mail:

[email protected]

Hjemmeside: www.plst.dk

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

hoeringplan ([email protected])

Erhvervsflyvningens Sammenslutning ([email protected])

Høring af udkast til vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land sagsnr. 2024–

2647: ES 227-24.

Sendt:

28-08-2024 10:50

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

ES 227-24

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over udkast til vejledning om

planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

ES noterer, at der i punkt 8.1.3 er angivet forhold i forbindelse med flyvepladser og placering af solcelleanlæg.

Opfordringen til en tidlige dialog med Trafikstyrelsen støttes af ES.

ES har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice-President ECOGAS & Member of GA.CSTG, AG.004 & CA.CSTG

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

Only print this e-mail if necessary.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

[email protected]

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

30 August 2024

European Energy A/S

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

www.europeanenergy.com

Vedr. vejledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land

European Energy takker for muligheden for at kommentere på Plan- og

Landdistriktsstyrelsens udkast til vedledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land. European Energy er én af de primære udviklere af

solcelleanlæg i Danmark, og derfor er tydelige og hensigtsmæssige regler for etablering af

solcelleanlæg udslagsgivende for, om der fortsat kan bygges solcelleparker i Danmark.

I det lys er det ifølge European Energy meget positivt, at der nu på samme måde som for

vindmøllebekendtgørelsen er lavet en vejledning for planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land. Det er et klart og brugbart værktøj, der giver et samlet

overblik over de mange regler og hensyn, der skal tages ved planlægning for solceller. Når

det er sagt, har European Energy en række kommentarer til vejledningen, som peger på

steder, hvor vejledningen er uhensigtsmæssig og beder Plan- og Landdistriktsstyrelsen om

at inddrage vores forslag for at sikre, at vejledningen rent faktisk også understøtter

udbygningen af solcelleanlæg i Danmark.

Vedr. afstandskrav til solcelleanlæg

European Energy stiller sig skeptisk ved, at den nye solcellebekendtgørelse er trådt i kraft

med en række afstandskrav til solcelleanlæg, som er væsentligt mere restriktive over for

nye solcelleprojekter, end der oprindeligt blev lagt op til i den oprindelige høring, som fandt

sted i 2023. European Energy opfordrer Plan- og Landdistriktsstyrelsen til at genudsende

solcellebekendtgørelsen i en fornyet høring som en anerkendelse af, at ændringerne kan

have omfattende konsekvenser for den grønne omstilling og risikerer at sætte allerede

igangsatte projekter over styr. Selvom der er tale om en

”bør

bestemmelse” med mulighed

for en differentieret lokal implementering, risikerer bestemmelsen, at udviklere af

solcelleprojekter mødes med krav, som kan risikere massivt at begrænse mulighederne for

at finde plads til solcelleprojekter i Danmark. Det skyldes navnlig, at det kan forventes, at

de fleste kommuner vil indarbejde de vejledende minimumsafstande som

standardbestemmelser i deres retningslinjer. Dette modarbejder ikke blot målet om en

firdobling af den vedvarende energi på land, men også vejledningens italesatte mål om at

bidrage til at skabe pladsen til den vedvarende energi.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dertil forstår vi på vejledningen, at reglerne for afstandskrav til solcelleanlæg fra nærmeste

bebyggelse er blevet skærpet i vejledningen, så afstanden til et projekt vokser til alle sider

til hhv. 300m ved to sider og 750m ved tre sider til bebyggelse. European Energy foreslå, at

vejledningen i stedet opfordrer til, at kommunerne alene indskriver, at afstandskravene

vokser for hver side der etableres solceller, da dette vil ligestille alle virksomheder og

projekter og ikke væsentlig begrænse pladsen for større projekter. Dette skal også ses i lyset

af, at solcelleprojekter i disse år vokser væsentligt i størrelse, hvilket skyldes nye betydelige

omkostninger pålagt mindre og mellemstore projekter tilsluttet på mellemspænding (DSO).

Samspillet mellem kommuner og elnettet

European Energy finder det særdeles positivt, at vejledningen underbygger behovet for en

styrket dialog mellem kommunerne, hvor solcelleanlæggene planlægges og etableres, og

netselskaberne samt Energinet, som står for at udbygge, forstærke og nettilslutte

solcelleparkerne til elnettet. Den allerstørste udfordring for den grønne omstilling er i dag

manglende adgang til elnettet. Det skyldes blandt andet, at der ikke indtil nu har været

rettidig udbygning af elnettet de steder i landet, hvor den grønne energiproduktion bliver

planlagt. Der kan vindes tid, når kommunerne indgår i løbende dialog med hhv.

netselskaberne og Energinet, og derfor er det en vigtig central pointe i vejledningen, at der

løbende deles planer for nye vedvarende energiprojekter mellem kommuner og

netselskaber og Energinet.

I den forbindelse kan der med rette også fokuseres på kommunernes mulighed for at

understøtte samlokalisering mellem produktion og forbrug af grøn strøm, hvad enten der

er tale om Power-to-X eller andre former for forbrug. På samme måde som der på s. 22

henvises til direkte linjer, kan de eksisterende regler for at anlægge interne

elektricitetsforbindelse mellem tilstødende produktion og forbrug nævnes. I det hele taget

er det positivt, at der i vejledningen også henvises til Power-to-X og samlokalisering, da det

med garanti er en udvikling, som de danske kommuner kommer til at skulle forholde sig til

i årene fremover.

Fjernelsesvilkår

Det fremgår af vejledningen på s. 17-18, at kommuner vil kunne optage bestemmelser i en

landzonelokalplan, som medfører et retligt vilkår om, at områder udlagt til stier og vild

natur ikke skal fjernes og tilbageføres til oprindelig tilstand, såsom fjernelsesvilkåret for

solcelleanlægget vil medføre. Dette risikerer at medføre udfordringer i de mange

solcelleprojekter, som etableres på jord lejet af en lodsejer og bør nuanceres i den endelige

vejledning. Der vil være en risiko for, at incitamentet til at implementere naturtiltag på lejet

jord vil være minimalt eller risikere at føre til eventuel nedlukning af solcelleplaner, da

lodsejere kan have ønske om ikke at risikere, at jorden overgår til beskyttet natur, uden at

dette har været hensigten i jordlejeaftalen mellem lodsejer og udvikleren af projektet. Der

kan med fordel hentes inspiration i aftaler om genopdyrkningsret i henhold til

landbrugsloven, som i dag sikrer grønne områder i solcelleprojekter uden, at dette binder

lodsejeren, når projektet nedtages efter udløbet driftstilladelse 30 år senere. Hensynet til

behov for at sikre varig natur i forbindelse med solcelleprojekter er stærkt forankret i

Page 2

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

lokale behov, og derfor bør det bero på projektspecifikke vurderinger, hvorfor vi ikke finder

det passende i en generel vejledning som denne.

Sammenskrivning af miljøvurderingerne for solcelleprojekter

Det fremgår af vejledningen på s. 25, at det anbefales at udarbejde to særskilte

miljøvurderinger i stedet for at sammenskrive miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten.

European Energy vil gerne advare imod denne anbefaling, da det risikerer en betydelig

øgning i sagsbehandlingstiden og yderligere kompleksitet i projektet for borgere, kommuner

og projektudviklere. Sammenskrivningen af de to miljørapporter sker i dag, eftersom der er

tale om stort set ens produkter og i øvrigt er i overensstemmelse med Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelser. I lyset af det store sagspres for at få godkendt

vedvarende energiprojekter anbefaler European Energy, at anbefalingen ændres til en

opfordring om at fordre sammenskrivning af hhv. miljørapport og miljøkonsekvensrapport.

Grønt Danmarkskort, drikkevandsressourcer og solcelleparker

Det fremgår af vejledningens s.34, at solcelleparker skal placeres, så projekterne er

forenelige med kommuneplaners retningslinjer defineret i forbindelse med Grønt

Danmarkskort. Solcelleparker kan understøtte udrulningen af Grønt Danmarkskort,

eftersom projekterne kan være levesteder for natur, planter og dyr og medføre, at der

skabes leverum for disse på områder, der indtil nu har været konventionelt drevet marker

med sprøjtning, gødning og pløjning til følge. Af samme årsag kan det med fordel tilføjes

vejledningen, at solcelleprojekter kan have en positiv indvirkning på netop Grønt

Danmarkskort ved at understøtte flere arealer til flora og fauna på det danske areal.

Det samme gør sig gældende for spørgsmålet om beskyttelse af drikkevandsressourcer,

som i disse år er stærkt udfordrede af forurening. Der findes en række eksempler på

solcelleprojekter, som har til formål at beskytte BNBO-områder og opland til

drikkevandsressourcer. Derfor kan det med fordel tilføjes vejledningen s. 53, at

solcelleprojekter kan have positive effekter også her.

Vi står til rådighed for uddybende kommentarer til ovenstående, hvis det skulle blive

nødvendigt.

Med venlig hilsen,

Mathias Aarup Berg

Head of Regulatory Affairs

European Energy

Page 3

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til Plan- og landdistriktsstyrelsen

Sendt til [email protected]

Sagsnummer 2024-2647

Høringssvar Eurowind Energy

–

Høring af vejledning om planlægning for

lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land

Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til høringen af

vejledningen om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land. Eurowind

Energy ser vejledningen som et meget positivt tiltag fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Solcellebekendtgørelsen er ikke direkte bindende for konkrete projekter, da

bekendtgørelsens § 3 skal implementeres gennem kommuneplanens retningslinjer og skal

indarbejdes ved førstkommende revision af kommuneplanen. For bekendtgørelsens øvrige

bestemmelser gælder, at de allerede i dag er gældende gennem planlovens nuværende

bestemmelser. Eurowind Energy er bekymret for solcellebekendtgørelsens anbefalede

afstande til særligt naboboliger i det åbne land på mere end to sider af solcelleanlægget, og

vejledningen øger den bekymring ved at vægte vejledning om minimumsafstandene i stk. 2

fremfor også at vejlede om mulighed for mindre afstande.

Vejledningen redegør for, at der er tale om anbefalinger i solcellebekendtgørelsen i

vejledningens afsnit 2.1.3. Vejledningen redegør for bekendtgørelsens begrænsende

anbefalinger i § 3, stk. 2, for placering af solcelleanlæg, men indeholder reelt ikke

vejledning om bekendtgørelsens § 3, stk. 3, hvor der omtales situationer, hvor der kan

fastsættes mindre afstand end de i stk. 2 anbefalede afstande. En central mangel i

vejledningen er også, at den ikke understreger, at kommunen skal indsætte mulighed for

undtagelse/konkret vurdering af afstanden mellem naboboliger og solcelleanlægget i deres

retningslinjer, hvis kommunen ønsker denne mulighed. Bekendtgørelsen giver således ikke

mulighed for nogen undtagelse, hvis undtagelsen ikke indarbejdes i kommunens

retningslinjer.

Eurowind Energy bemærker derudover, at afsnit 6.4.2 vedrørende DCE-håndbogen om arter

på habitatdirektivets bilag IV bør opdateres, da der også er kommet en ny udgave i 2024

om odder og flagermus, ud over den revidering af håndbogen, der kom i 2023.

Eurowind Energy bemærker yderligere, at det vil være gavnligt, hvis afsnit 7.2.1 om

klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen kan suppleres med klagenævnspraksis og -

afgørelser, som det indgår i de øvrige afsnit. På side 83 mangler der et link til det nye

tørvekort.

Vejledningen opstiller i afsnit 2.3 vejledning om samplacering af VE-anlæg og PtX-anlæg

uden at berøre forholdet vedrørende zonestatus. Med fordel kunne der vejledes om mindre

30. juli 2024

Eurowind Project A/S

Mariagervej 58 B

9500 Hobro

Denmark

Phone +45 9620 7040

E-mail [email protected]

CVR 32 07 69 71

eurowindenergy.com

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

energilagringsanlæg i direkte tilknytning til VE-anlæg. Vejledningen bør derfor skitsere,

hvordan mindre energilagringsanlæg kan placeres i forbindelse med solcelleanlæg.

Eurowind Energy står til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Søren Klinge

Senior Regulatory Advisor

Mobile +45 50 69 32 59

E-mail

[email protected]

Eurowind Project A/S

Mariagervej 58 B

9500 Hobro

Denmark

Phone +45 9620 7040

E-mail [email protected]

CVR 32 07 69 71

eurowindenergy.com

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan og kultur

Tinghøj Alle 2, Ringe, 5750

Faaborg

Tlf. 72 530 530

Fax 72 530 531

[email protected]

www.fmk.dk

Høringssvar til udkast til vejledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land

A. Generelt

Overordnet synes vi det er godt med en vejledning, hvor alle de forskellige

hensyn i solcelleplanlægningen er medtaget. Da der så er en samlet

vejledning på området. Dette betyder dog også, at det er vigtigt, at

vejledningen løbende bliver opdateret, hvis der sker ændringer inden for

de forskellige områder, som er medtaget i vejledningen.

B. 2.1.2 Kommuneplanens retningslinjer

Retningslinjerne er ikke til hinder for, at der kan planlægges for en

placering, som ikke er udpeget i kommuneplanens retningslinjer. (side 9

afsnit 2)

Der er i bekendtgørelsen ikke krav eller anbefalinger om, at der skal

udpeges geografiske arealer til solcelleanlæg. Vi foreslår derfor at

ovenstående ændres til:

Retningslinjerne er ikke til hinder for, at der kan planlægges for en

placering, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens

retningslinjer.

C. 2.1.3 Nabohensyn

Bekendtgørelsen indeholder nærmest udelukkende anbefalinger til

hvordan retningslinjerne udformes. Dette er dog ikke overordnet italesat i

vejledningen. Vi synes, det er uklart, hvorledes særligt afstandskravene til

beboelse skal administreres i og med, at der i bekendtgørelsen er

indarbejdet en undtagelsesbestemmelse til disse. Betyder det, at

undtagelsesbestemmelsen ikke finder sted, hvis kommunen fastsætter

andre afstandskrav end dem, der er anbefalet i bekendtgørelsen? Og kan

afstandskravene til beboelse i praksis administreres som anbefalinger, når

der i bekendtgørelsen også er en undtagelsesbestemmelse til disse?

D. 2.2.3 Lokalplan med dispensation fra bygge—og beskyttelseslinjer

Vil det være tilstrækkeligt at underrette myndighederne i forbindelse med

dispensationer fra bygge- og beskyttelseslinjer i lokalplaner gennem

plandata i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen, hvis det tilføjes som

supplerende tekst til høringsparterne? Eller vil der skulle fremsendes et

separat brev?

31-08-2024

Sagsid. 01.00.00-K04-1-24

Kontakt

Plan

Dir. tlf. +4572532036

mail:

[email protected]

Side 1

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

E. 3.2.2 Miljøvurderingsproces og §25-tilladelse

Det beskrives hvad processen er, når der er tale om en

grænseoverskridende miljøpåvirkning, men ikke hvordan en

grænseoverskridende miljøpåvirkning defineres. Vi vil gerne at

vejledningen også indeholder en beskrivelse af dette.

F. Foreneligheden mellem solcelleprojekter og udpegede

lavbundsarealer

Det beskrives at det er muligt at planlægge for et solcelleanlæg, som ellers

ville hindre et fremtidigt lavbundsprojekt, hvis der kan udlægges et

tilsvarende areal andetsteds i kommunen. Vores opfattelse er dog at alle

lavbundsarealer er udpegede og at dette derfor ikke er en reel mulighed.

Med venlig hilsen

By og egnsudvikling

Faaborg-Midtfyn kommune

Side 2

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Høringssvar over udkast til ” Udkast til Vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det

åbne land”

Foreningen af Byplanlæggere har læst Energistyrelsens ’Udkast til Vejledning om planlægning for

lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land’ og understreger vigtigheden af, at kommuneplanens

retningslinjer og udpegninger baseres på en omfattende landskabsanalyse, som bør opdateres løbende i takt

med nye målsætninger for etablering af solceller og vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i det åbne land. Det

er essentielt, at landskaber, der undergår udvikling, vurderes på ny i forhold til deres karakterområder,

karakterstyrke, tilstand, særlige visuelle oplevelser, sårbarhed og strategiske mål.

Desuden understreges nødvendigheden af, at sammenhængen mellem kommuneplanlægningen og

landskabernes beskyttelsesniveau opretholdes i lyset af dispensationer i den nye one-stop-shop

lokalplanlægning. Dette er særligt vigtigt, når solcelleprojekter initieres af private lodsejere uden for den

kommunale udpegning, da sådanne projekter kan udfordre kommuneplanens retningslinjer og påvirke

landskabets kvalitet og karakter.

I forlængelse heraf er det i lokalplanlægningen afgørende at tage nabohensyn, herunder fastsættelse af

passende bufferzoner mellem solcelleanlæg og nærliggende bebyggelser eller landsbyer for at minimere

skyggekast, refleksioner og visuelle forstyrrelser.

En særlig udfordring er støj fra transformer- og omformerstationer. Støjniveauet ved sådanne stationer kan

nå op på cirka 80-90 dB(A), svarende til støjen fra en lastbilmotor. Indenfor en transformerstation genereres

der støj fra komponenter som transformere, afbrydere, pumper og blæsere. Vibrationer i jernkernen, der

opstår, når der sendes strøm gennem transformerne, kan resultere i en dyb brummende lyd på omkring 100

Hz eller en snerrende lyd. På meget varme dage, når blæserne er i drift, kan der desuden opstå en susende

lyd, som minder om lyden fra en emhætte. Derudover kan der ved ind- og udkoblinger af transformere

forekomme høje smæld. Omformerstationer indeholder lignende komponenter, men inkluderer også spoler

og kondensatorer, der kan generere støj med forskellige toner i spektret fra 100 til 1.300 Hz. Støj fra disse

anlæg reguleres i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 “Ekstern støj fra virksomheder”, hvor der

tages hensyn til, at anlæggene opererer hele døgnet, og derfor anvendes de laveste grænseværdier. Målinger

af støj foretages udendørs ved naboerne til støjkilden, idet baggrundsstøj fra trafik eller andre kilder kan

vanskeliggøre præcise målinger.

For at sikre, at sådanne tekniske anlæg ikke forvolder støjgener for nærliggende beboere, bør der

iværksættes en række støjdæmpende tiltag. Desuden bør afstandskravene i vejledningen kvalificeres og

vurderes ud fra støjberegninger, så afstandskravene, for eksempel i forhold til enkeltstående og spredt

bebyggelse, justeres efter de reelle støjforhold. Samtidig bør der foretages en grundig vurdering af den

visuelle påvirkning af landskabet, hvis etablering af støjforanstaltninger er nødvendig, da disse kan have en

negativ effekt på landskabets værdi og kvaliteter.

Samlet set anbefales en vedvarende og koordineret opdatering af landskabsanalyser, der integreres i

kommuneplanlægningen for at sikre en udvikling, der tager hensyn til både landskabets kvaliteter og

naboernes trivsel i takt med den øgede opsætning af solcelleanlæg og øvrige VE-projekter i det åbne land.

F A B

Foreningen af Byplanlæggere

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

18. juli 2024

PFC/ABR

Sagsnummer 2024–2647

Høringssvar over

”Udkast til Vejledning om planlægning for lo-

kalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land”

Feriehusudlejernes Brancheforening takker for det fremsendte

”Udkast til

Vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne

land”.

Feriehusudlejernes Brancheforening har med interesse læst det frem-

sendte udkast.

Feriehusudlejernes Brancheforening har forståelse for, at der er behov

for solcelleanlæg i det åbne land.

Det er dog vigtigt, at der

–

som også beskrevet i høringsmaterialet

–

tænkes i landskab, natur og kulturmiljø, når arealer udpeges til solcelle-

anlæg. Feriehusudlejernes Brancheforening er derfor meget enig i det

beskrevne i afsnit 7.1 om ”Landskab og geologi”. Det er meget vigtigt,

at nye solcelleanlæg ikke placeres i landskaber, hvor de skæmmer.

For Feriehusudlejernes Brancheforening er det særligt vigtigt, at der i

den sammenhæng også tænkes på, om der er turisme i området. Turi-

ster, der besøger et område, kommer ofte for at opleve landskaber og

natur, og her er det vigtigt, at sådanne områder ikke skæmmes af sol-

celleanlæg.

Med venlig hilsen

Poul Fejer Christiansen

Vicedirektør

tlf. 96 30 22 44

Vandkunsten 3, 3.

[email protected]

1467 København K

www.fbnet.dk

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

hoeringplan ([email protected])

Frederikke Vorborg ([email protected])

Journalnr. 2024-2647 Høringssvar Foreningen af Rådgivende Ingeniører

30-08-2024 10:15

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at afgive høringssvar til tilsendte høring af

vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Arbejdet med energi- og klimapolitik, implementeringen af denne samt sammentænkning af energi- og

klimasektoren varetages af FRI’s Energi- og Klimaudvalg. Udvalget har som formål at bidrage til, at den grønne

omstilling af energi- og klimasektoren i Danmark foretages på et velfunderet teknisk og samfundsøkonomisk

grundlag.

Vedlagte høring omhandler eller modarbejder ikke ovennævnte formål.

FRI har derfor ingen bemærkninger til høringen.

FRI står for uafhængig rådgivning, til offentlige og private instanser i Danmark og udlandet.

FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen og arbejder for at påvirke denne i en bæredygtig retning.

Med venlig hilsen

Frederikke

Frederikke Laura Vorborg

Energi- og Klimapolitisk chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

T: +45 35 25 37 45

M: +45 53 77 37 45

E-mail:

[email protected]

Hvis du vil holde dig opdateret på de områder, vi arbejder med i FRI, kan du tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev

her.

/tilmeld-nyhedsbrev

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sagsnummer 2024-2647

Sent pr. e-post til [email protected]

Den 27. august 2024

Høringssvar til udkast til Vejledning om planlægning for lokalplan-

pligtige solcelleanlæg i det åbne land

Friluftsrådet takker for muligheden for at kommentere på Plan- og Landdistriktsstyrelsens

udkast til Vejledning om planlægning for opstilling for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det

åbne land

Generelle bemærkninger

Friluftsrådet finder det positivt, at der fokuseres på grøn omstilling ved prioritering af vedva-

rende energi og det er vigtigt, at der med denne vejledning udstikkes retningslinjer, der kan

bidrage til at skabe klarhed om de overordnede vilkår for etablering af lokalplanpligtige sol-

celleanlæg i det åbne land. Det vil forhåbentlig bidrage til en rimelig ensartet forvaltnings-

praksis på tværs af kommunerne.

Friluftsrådet bakker også op om udbygningen af vedvarende energi i Danmark, så længe

det sker ud fra en helhedsvurdering. I forhold til netop etablering af solcelleanlæg er Frilufts-

rådet dog bekymret for, at der sker en langsom udhuling af planlovens hovedformål om at

Danmark skal være et åbent land i balance fordi de solcelleanlæg der projekteres, er meget

store og arealkrævende. Det vil være ønskeligt, om der i højere grad bliver set på løsninger

hvor hustage, overflødige erhvervsarealer, arealer langs motorveje m.v. udnyttes.

Solcelleanlæg på mange hektar vil desuden skabe begrænsninger for muligheden for fri-

luftsliv. Friluftsrådet mener, at der bør sættes fokus på at stille krav om at lokalplaner for

solcelleanlæg skal indeholde en fornuftig balance mellem hensyntagen til både natur, fri-

luftsliv og andre samfundshensyn. Og at der arbejdes konkret med muligheder for at skabe

offentlige adgangsmuligheder og oplevelsesmuligheder i tilknytning til etablering af anlæg-

gene.

Af indledningen fremgår, at der i vurderingen af muligheder for etablering af solcelleanlæg

skal balanceres i forhold til mange øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen.

Det bakker Friluftsrådet op om med håbet om at der i denne balancering foretages en sam-

let vurdering af potentialer og udfordringer for både natur, landskab og friluftsliv og at der

stilles krav om en funktionel begrundelse for placeringerne.

D24-184227

Scandiagade 13



DK-2450 København SV

Tel +45 33 79 00 79

[email protected]



www.friluftsraadet.dk

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Konkrete bemærkninger

Side 15-16

Der peges på at mulighederne for multifunktionel anvendelse kan være fortsat landbrug, af-

græsning eller rekreative områder af forskellig skala fx stier igennem området eller af-

skærmning med frugttræer. Det er en ganske begrænset multifunktionel anvendelse. Dertil

kommer, at de private firmaer som opsætter solcelleanlæggene skal se på udbyttet hvilket

forringes ved afgræsning og bevarelse/etablering af stiadgang. Det er derfor vigtigt at

kommunerne har ekstra fokus på at tilskynde og sikre multifunktionalitet herunder sikrer of-

fentlighedens adgang.

Side 34

Formuleringen i afsnit 4 i kapitel 6.1. om Grønt Danmarkskort kan betyde, at kommunerne

med en enkel skriveøvelse kan medvirke til at solcelleanlæg placeres på arealer udpeget til

Grønt Danmarkskort blot ved at pege på simple kompenserende foranstaltninger som fx en

faunakorridor. Disse vil dog næppe forhindre forringelse af den lokale natur og biodiversitet

idet solcelleanlæggene ofte er indhegnede. Denne ofte anvendte indhegning og aflukning

for offentligheden forringer yderligere muligheden for rekreativ udnyttelse.

Side 39

Det kan undre, at det beskrives at der med afsæt i planloven gives mulighed for at lukke for

adgang i det åbne land, når der tillades opstilling af solceller med en lokalplan. Hvor er

hjemlen til det? I teksten bør der stå, at der også skal foretages en vurdering efter naturbe-

skyttelseslovens bestemmelser i forhold til den rekreative anvendelse - ikke blot en henvis-

ning til, at det er opstiller, der vurderer, om adgang og solceller kan kombineres. I det øjeblik

arealerne hvor solcelleparkerne etableres og indhegnes, er der risiko for en mistet ad-

gangsmulighed, hvis der fx tidligere var tale om et udyrket areal. Kommunerne bør som et

minimum påse at der udpeges erstatningsmuligheder for adgang og friluftsliv.

Side 58 ff.

Det beskrives at store sammenhængende anlæg kan bryde eller sløre landskabsformer. Der

er dog ingen tvivl om, at de meget store solcelleanlæg der planlægges opført helt klart både

bryder, slører og ødelægger landskaber. En slørende beplantning omkring anlæggene kan

være tilstrækkeligt i nogle få tilfælde men er næppe nok til afskærme omgivelserne i langt de

fleste områder

–

uanset at der udstikkes rammer for minimumshøjde, tæthed, beplantnings-

sammensætning m.v.

Afsluttende bemærkninger

Friluftsrådet mener det er vigtigt at der i lokalplanarbejdet dokumenteres, at det er et sam-

fundsmæssigt hensyn der varetages, når der opstilles solcelleanlæg.

Med venlig hilsen

Annette Ritzau Eigaard

Politisk konsulent

E-mail:

[email protected]

Side 2

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Dok. ansvarlig: ANS

Sekretær:

Sagsnr.: s2024-107

Doknr: d2024-27804-3.0

01-08-2024

Green Power Denmarks høringssvar om udkast til

vejledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land.

Green Power Denmark takker for muligheden for at kommentere på

Udkast til

vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Med vejledningen for planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land får

opstillere og kommuner et overskueligt, klart og brugbart værktøj, der giver et samlet

overblik over de mange regler og hensyn, der skal tages ved planlægning for solceller.

Green Power Denmark vil gerne rose dette arbejde og mener, at klarheden om

reglerne i sig selv vil styrke planlægningen for solceller i Danmark.

Til trods for dette har Green Power Denmark en række bemærkninger til den fremlagte

vejledning og fortolkningen af den gældende lovgivning.

Afstandskrav til solcelleanlæg

Green Power Denmark finder det problematisk, at der i vejledningen opfordres til

forskelsbehandling mellem de afstandskrav som fastlægges ved ét samlet projekt og

afstandskravene flere tidsmæssigt adskilte projekter skal overholde.

Det har hidtil været branchens opfattelse, at hensigten med afstandskravene i

solcellebekendtgørelsen på henholdsvis 150, 300 og 750m har været at sikre, at

beboelser ikke omkranses mod deres vilje af solcelleparker, hvorfor afstandskravene

stiger

for

hver side

en beboelse har udsigt til solceller. Branchen har i forvejen advaret

mod disse skærpelser, da de begrænser udbygningsmulighederne for solcelleparker

markant i det danske landskab, der er kendetegnet ved netop en høj grad af spredte

beboelser.

I denne vejledning lægges der derimod op til en væsentlig indskrænkende fortolkning

af de nye afstandsbestemmelser om planlægning for solceller. I kraft af, at

vejledningen ikke som bestemmelserne hidtil har været forelagt Green Power Denmark

fra myndighedernes side lægger op til, at afstandskravet vokser for hver side en

beboelse har udsigt til solceller, men derimod peger på en forøgelse af de samlede

afstandskrav i alle retninger. Solceller på den ene side af en beboelse i et projekt vil

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

derfor afstedkomme længere afstandskrav på alle sider. Vejledningen forfølger den

logiske konsekvens af denne mest vidtgående fortolkning, som er, at der vil være

forskel på ét samlet projekt på alle sider af en beboelse (750m for alle sider) og et

projekt, hvor der først etableres solceller på én side (150m), dernæst to sider (300m)

og slutteligt på tre sider (750m). Forskellen må nødvendigvis være der, da man ikke

retroaktivt kan kræve længere afstandskrav, men forskelsbehandlingen er kun

nødvendig, fordi det i første omgang antages at afstandene stiger på

alle

sider.

Figur 1 og 2 fra side 11 og 12 i vejledningen.

Det er svært at godtgøre, at den æstetiske påvirkning af landskabet eller borgeren

skulle være mindre alene, fordi projekterne er adskilt i tid eller af ejerforhold.

Tværtimod vil det for borgeren kunne opleves som urimeligt, at man retsmæssigt stilles

stærkere, hvis alle samlede projekter var lagt frem fra start, fremfor en gradvis

udbygning i området.

Ligeledes undrer Green Power Denmark sig over, at man med disse krav får et

besynderligt sammenstød med VE-loven, hvori man fastlægger 200m til solceller som

grænsen for VE-bonus, salgsoption og gratis værditab. Det forekommer

usammenhængende, at der stilles mere vidtgående afstandskrav end de områder, hvor

der defineres en gene, ligesom det vil skabe et problematisk incitament til

forskelsbehandling af naboer.

For VE-udviklerne betyder afstandskrav på 750m fra alle spredte beboelser i alle

retninger en massiv begrænsning af mulighederne for at finde plads til solcelleprojekter

i Danmark. Dette modarbejder ikke blot målet om en firdobling af den vedvarende

energi på land, men også vejledningens italesatte mål om at bidrage til at skabe

pladsen til den vedvarende energi. Samtidigt skaber det, trods

fravigelsesmulighederne, også et uheldigt incitament til at faseopdele eller opdele

parker i flere ansøgninger, der er tidsmæssigt adskilt, fordi dette vil kunne give

mulighed for at bygge tættere på beboelse. Det er næppe hensigten bag

solcellebekendtgørelsen, men Green Power Denmark vil advare om, at det kan blive

konsekvensen.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Vejledningen bør i stedet opfordre til, at kommunerne alene indskriver, at

afstandskravene vokser for hver side der etableres solceller, da dette vil ligestille alle

virksomheder og projekter. Alternativt kan der opfordres til metodefrihed i den enkelte

kommune, så man kan vælge hvilken model, som der ønskes implementeres i den

pågældende kommunes kommuneplan. Dette vil også afspejle, at der er tale om en bør

bestemmelse med mulighed for en differentieret lokal implementering.

Green Power Denmark vil derudover igen opfordre til en fornyet høring om

solcellebekendtgørelsen, da implementeringen adskiller sig vidtgående fra den

oprindelige høring om bekendtgørelsen, hvor afstandskravet alene var 100 meter.

Definition af en lejer

Green Power Denmark mener, at der bør fremgå en definition eller eksempel på hvilke

borgere, der vi kunne betragtes som lejere og som dermed vil være dem, som vil skulle

konsulteres for at indgå frivillige aftaler om større nærhed end afstandskravene. Det vil

f.eks. i praksis være nærmest umuligt, hvis midlertidige lejere eller beboere i

selvejende institutioner med en stor udskiftning alle vil skulle konsulteres løbende i et

projekt for at sikre opbakning, fremfor selve institutionen.

Definition af et solcelleanlæg

Green Power Denmark finder det fortsat problematisk, at beplantningsbælter betragtes

som en del af det tekniske anlæg. Formålet med afstandskravene til solcelleparkerne

må være at sikre en afstand mellem beboelser og selve solcellerne, og ikke at sikre

afstand mellem beboelse og plantet skov eller andre rekreative arealer. Definitionen vil

mindske projektudvikleres appetit på at indarbejde større rekreative arealer og

beplantningsbælter for at skærme husstandene, da de disse yderligere vil begrænse

området, hvor der kan placeres solceller.

Udover at definere hvad der anses for at være en del af selve solcelleanlægget, hvor

afstanden måles fra, ville det også være gavnligt at definere hvor på nabobeboelsen

afstanden måles fra. Vi savner i denne forbindelse et forhold mellem bestemmelserne i

solcellebekendtgørelsen og VE-loven.

Definition af en side

Det er fortsat uklart for Green Power Denmark, hvorledes beboelse på en side

defineres. I mange tilfælde vil hverken huse eller solcelleparkerne være placeret

retvinklet overfor hinanden og dette rejser en række afgørende spørgsmål såsom:

Defineres en side fra en 45 graders vinkel fra hvert hushjørne som vist med grønt?

Defineres en side som hele langsiden som vist med blå?

Hvilken side defineres det gule område som?

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dertil kommer udfordringer, hvis der er tale om runde bygninger eller sammensatte

bygninger og udfordringen deri med at definere, hvornår en side er en side eller flere

sider.

Vejledning om barriere og nedlæggelse af beboelse

Eftersom afstandene kan afhænge af lokale forhold, så bliver det et afgørende

spørgsmål, hvad der udgør en permanent visuel barriere, som vil kunne godtgøre en

mindre afstand mellem beboelse og solcelleanlæg. Der efterspørges derfor en større

vejledning f.eks. med yderligere eksempler på, hvad en permanent visuel barriere kan

være.

Slutteligt savnes afklaring ift. reducerede afstandskrav i de tilfælde, hvor en udvikler

opkøber en bolig uden at nedlægge den, fx hvor ejeren ønsker at sælge boligen for

herefter at bo til leje.

Sameksistens med biodiversitet og grønt Danmarkskort

Under punkt 6.1, 6,2, 6,3 og 6,4 afdækkes Grønt Danmarkskort,

Naturbeskyttelsesområder, Skov, Natura 2000 og Bilag IV-arter. Green Power

Denmark vil gerne rose, at man med vejledningen samler lovgivningen på området og

kommer med en rig eksempelsamling, men vil opfordre til, at der fremhæves flere

konkrete eksempler på de steder, hvor det er lykkes at forene planlægningen for disse

med beskyttelseshensyn. Dette kunne være ved at henvise til eller fremhæve

eksempler fra

”Opstilling af solcelleanlæg i det åbne land – Eksempelsamling".

Samtidigt bør det også fremhæves, hvilke muligheder der er for dispensationer f.eks.

gennem ansøgning i det statslige energiparkspor. Kommunerne bør vejledes til også at

tage disse muligheder i brug, selvom det er uvist, hvorvidt det statslige energiparkspor

fortsættes efter 2025.

Lavbundsjord

Under punkt 9.2 ”opstilling af solceller på udtagne og vådlagte lavbundsjorde” fremgår

den gældende lovgivning herunder muligheden for at planlægge for solceller på

udtaget og vådlagte lavbundsjorde.

Green Power Denmark finder teksten enorm uklar, og den bidrager ikke til at øge viden

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

om, hvorvidt dette vil være muligt. På den ene side skrives der at:

”For

projekter finansieret af Landbrugsstyrelsen med tilsagn fra 2023 eller senere,

lempes krav til servitutterne, der beskytter gennemførte udtagningsprojekter med

henblik på at øge mulighed for opstilling af solceller i et omfang, der ikke forringer

projekternes forudsatte effekter.

Formålet med Klima-Lavbundsprojekter finansieret af Miljøstyrelsen eller udført af

Naturstyrelsen er, ud over at have klimaeffekt, at understøtte andre naturrelaterede

hensyn, herunder natur, miljø og klimatilpasning.”

Mens det omvendt efterfølgende fremgår at:

”På nuværende tidspunkt er det ikke tilladt at opstille solceller på arealer i Klima-

Lavbundsprojekter, men der pågår afklaring om foreneligheden mellem rammerne for

og formålet med Klima-Lavbundsprojekter og opstilling af solceller på konkrete Klima-

lavbundsprojektarealer, hvor der i øvrigt tages hensyn til evt. anden lovgivning”

Green Power Denmark læser dette som om, at reglerne stadig mangler afklaring og, at

det på nuværende tidspunkt ikke er tilladt, men tekstens samlede beskrivelse mudrer

billedet og, hvis vores tolkning er korrekt, bør dette tydeliggøres. Green Power

Denmark finder dog et sådant forbud uhensigtsmæssig netop fordi solceller på

vådlagte jord både vil kunne bidrage med et højere udtag og skabe dobbelte

klimaeffekter.

Det er desuden problematisk, at det i visse tilfælde ikke er tilladt at opstille solceller på

arealer i Klima- Lavbundsprojekter – især hvor udvikler allerede har aftaler med

lodsejere samt nettilslutning. Det skaber usikkerhed for lodsejere og alle andre

involverede parter.

Sammenhæng mellem planlægning og udbygning af elnettet

Under 2.1.4: ”Udbygning af eksisterende el- og gastransmissionsanlæg og mulighed

for nettilslutning” bør der efter ”jf. 3, stk. 6” tilføjes teksten ”Dette beskrives yderligere i

kapitel 4”.

Under 8.3.1 og 8.3.2 mener Green Power Denmark, at der er et for snævert fokus på

Energinets udfordringer fremfor at se på problemstillingen holistisk, hvor også

netselskaberne (DSO) bør inkluderes i teksten. Ligeledes bør det fremhæves at

Energinet og det lokale netselskab skal inddrages på lige fod også i tilfælde, hvor

solcelleparken er placeret under 1 km fra en eksisterende højspændingsstation. Det

lokale netselskab bør altid involveres – evt. på et foreløbigt niveau. Netselskabet vil

derudover kunne oplyse, om den aktuelle ”højspændingsstation” er ejet af Energinet og

hvorvidt Energinet bør involveres i projektet.

Med venlig hilsen

Anders Engelbrecht Storgaard

[email protected]

Dir. tlf. +45 22 75 04 14

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Hjørring Kommune

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

Hjørring den 30-08-2024

Vores sagsnr.: 01.01.01-K05-1-23

Jeres sagsnr. 2024–2647

Team Plan

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Telefon 72 33 33 33

[email protected]

https://hjoerring.dk

Bemærkninger fra Hjørring Kommune til høring af udkast til vejledning om

planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land

Hjørring Kommune har følgende tre bemærkninger, som alle vedrører afstand

mellem solcelleanlæg og naboboliger.

1. Afstand ved landsbyer, sommerhusområder og kolonihaveområder

Hjørring Kommune foreslår, at det i vejledningen præciseres, hvor skal denne

afstand måles til/fra. I teksten bruges betegnelsen ”områder”, mens vejledningens

figur 1 viser den konkrete ”bygning”. Skal afstanden måles til/fra afgrænsningen af

kommuneplanrammen eller de konkrete bygninger?

2. Solcelleanlæg på flere sider

Hjørring Kommune foreslår, at vejledningens figurer suppleres med situationer, hvor

solcelleparken og naboboligen er vinklet i forhold til hinanden. Hvornår er der tale

om solcelleanlæg på flere sider?

Eksempler:

Er nabo 57 omkranset på en eller to sider?

Er nabo 5 omkranset på en eller to sider?

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Side 2

Er nabo 304 omkranset på en eller to sider?

3. Gradvis planlægning kontra samtidighed

Hjørring Kommune foreslår, at det i vejledningen præciseres, hvornår der er tale om

hhv. gradvis planlægning (og dermed øget afstandskrav til projekt 2) og samtidighed

(og dermed øget afstandskrav til både projekt 1 og 2).

Flere kommuner, heriblandt Hjørring Kommune, planlægger for solcelleanlæg på

baggrund af en ansøgningsrunde, hvor der kan være flere projekter i samme

lokalområde og dermed fritliggende boliger, som kan blive nabo til flere projekter.

Hvor går den tidsmæssige grænse mellem gradvis planlægning og samtidighed? Og

hvor regnes tiden fra? Fra planforslagets offentliggørelse? Fra planens vedtagelse?

Kan projekter og dermed planer overhandle hinanden, hvorved afstandskrav ændres

undervejs?

Med venlig hilsen

Anne Møller Jørgensen

Team Plan

Hjørring Kommune – Teknik- & Miljøområdet

Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

[email protected]

72 33 67 95

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til:

[email protected]

KL’s bemærkninger til høring over vejledning om planlægning

for solceller

Hermed KL’s bemærkninger til

udkast til vejledning om planlægning for

lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Overordnede bemærkninger

KL finder det prisværdigt, at der tages initiativer for at støtte

kommunernes arbejde med VE-planlægningen, der på flere måder kan

være udfordrende. Det er tilsvarende prisværdigt, at der er lagt

nævneværdige kræfter i arbejdet. Vejledningen illustrerer dog samtidigt,

med mange henvisninger til anden lovgivning, den store kompleksitet ved

planlægning for VE-anlæg.

Vejledningen skitserer for en stor del gældende lovgivning, men giver i

mindre grad hjælp til, hvordan de forskellige interesser kan afvejes eller

hvordan de forskellige lovgivningskomplekser mest effektivt kan

tilrettelægges. KL ser fortsat behov for stærkere rammer for afvejningen

af interesser og beskyttelseshensyn i landzonen.

Vejledningen giver, som den forudgående bekendtgørelse, en række

anbefalinger til kommunernes arbejde, herunder udarbejdelse af

retningslinjer mv. Hvor kommunerne for nogle år siden har efterspurgt

vejledning til solcelleplanplanlægningen, har et stigende antal plansager

bevirket at kommunerne i de mellemliggende år ofte har lagt kræfter i at

formulere lokale retningslinjer. KL opfordrer på den baggrund til, at det i

vejledningen er tydeligt, hvad der er formelle krav til kommunernes

planlægning og hvad der er anbefalinger til overvejelse i øvrigt.

Det er KL’s vurdering, at vejledningen med fordel kunne understøttes af

en tydeliggørelse af praksis, gennem referencer til konkrete

nævnsafgørelser på plan- og Miljøområdet. Det kunne eksempelvis med

fordel uddybes, hvornår der jf. praksis er lokalplanpligt og hvad der har

indgået i vurderingen af dette.

KL opfordrer endvidere til at retsvirkningen af vejledningens anbefalinger

tydeliggøres - eksempelvis anbefalinger om afstande, krav om

nettilslutning mv.

Dato: 29. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03284

Dok. ID: 3489053

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3683

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Specifikke bemærkninger

Ad side 9: Det kan læses som, at retningslinjer sidestilles med

udpegninger. Det er ikke KL’s vurdering at bekendtgørelsen stiller krav

om egentlig udpegning af områder til solceller.

Ad side 10-14: Det er ikke tydeligt beskrevet, hvad retsvirkningen er af de

anbefalede afstande. Kan kommunerne helt vælge at se bort fra dem? Vil

de blive taget i betragtning ved klagesager? Og hvordan forholder man

sig til, at man på den ene side i bekendtgørelsen anbefaler afstande, og

at man på den anden side lægger op til en konkret vurdering? Hvorfor er

der brug for en bestemmelse om, hvornår kommunen kan fravige

afstandene, hvis det kun er anbefalinger?

Ad side 16: Det kunne med fordel uddybes, hvornår der jf. praksis er

dømt lokalplanpligt og hvad der har indgået i vurderingen af dette.

Ad side 17:Koblingen mellem byggelov og lokalplanpligt er uklar.

Byggeloven vedrører det enkelte anlæg, ikke størrelsen og påvirkningen

af omgivelserne.

Det fremgår at: ”En bonuslokalplan betyder, at der er en umiddelbar ret til

at bygge efter lokalplanen”. KL vurderer dette er misvisende. Der vil ikke

være krav om en landzonetilladelse, men der er stadig krav om

byggetilladelse, § 25 tilladelse mv.

Ad side 18: Det bør beskrives, hvornår en lokalplan har den fornødne

detaljeringsgrad for at kunne indeholde dispensationer fra

naturbeskyttelsesloven. Og hvordan stilles vilkår og tidsfrister i

lokalplanen? Hvordan forholder man sig, hvis der efterfølgende sker

justeringer i projektet, der medfører dispensationer fra lokalplanen?

Hvordan forholder det sig så til naturbeskyttelsesloven?

Ad side 19: Kommunerne skal redegøre for den planlagte kapacitet –

men der er ikke hjemmel i planlovens § 15 til at fastlægge krav om

kapacitet i lokalplaner. Så det må knytte sig til det konkrete projekt og

miljøvurderingen af dette. Der kan med fordel tilføjes et afsnit om

varighed her. Hvornår udløber VVM-tilladelsen? Og hvad gør man, når

tilladelsen er udløbet, men plangrundlaget fortsat gælder?

Ad side 21-22: Der mangler redegørelse for, hvornår fx PTX kræver

planlægningstilladelse.

Ad side 23-26: Vejledningen burde indeholder referencer til konkrete

afgørelser om, hvornår der er tale om et mindre område på lokalt plan?

Og hvornår der er krav om miljøvurdering. Der findes netop afgørelser

om dette om solceller, der med fordel kunne refereres.

Der kunne med fordel tilføjes beskrivelse af praksis i forhold til, hvornår

en screening resulterer i, at der er krav om miljøkonsekvensrapport. Der

kan tilføjes en henvisning til afgørelse fra Brønderslev, der viser at hvis

der er krav om miljøvurdering af planen og der er sammenfald mellem

plan og projekt, så er der også krav om VVM. Dette er en vigtig afgørelse

at kende, hvis man træffer beslutning om miljøvurdering af planen for et

solcelleprojekt.

Dato: 29. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03284

Dok. ID: 3489053

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3683

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dato: 29. august 2024

Vejledningen giver anbefaling om at udarbejde miljøvurdering og

miljøkonsekvensvurdering i to særskilte rapporter. Dette kan virke

ubegrundet. Dette kan medføre et øget ressourceforbrug, øget risiko for

fejl, og understøtter ikke gennemskuelighed og fremdrift.

Der kunne tilføjes en redegørelse for, hvornår VVM-tilladelsen udløber og

hvad retsvirkningen så er for plangrundlag og miljøkonsekvensrapport.

Sags ID: SAG-2024-03284

Dok. ID: 3489053

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3683

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Troels Øhlenschlæger Graversen, Chefkonsulent KL

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dato

Side

30. august 2024

1 af 3

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Landbrug & Fødevarers høringssvar til udkast til vejledning om planlægning for

solcelleanlæg i det åbne land, sagsnummer 2024-2647

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 28. juni 2024 udsendt udkast til vejledning om planlægning

for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land med høringsfrist den 30. august 2024.

Generelle bemærkninger

Det fremgik af Landbrug & Fødevarers høringssvar afgivet i forbindelse med bekendtgørelsen om

planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land der trådte i kraft den 1. juni 2024, at

højere indstråling ved kysterne bør være en funktionel begrundelse for placering af solceller i

kystnærhedszonen. I høringssvarsnotatet blev dette afvist uden begrundelse. Det fremgår nu af

vejledningens side 62, at vindforholdene ved kysten kan være en funktionel begrundelse for placering

af vindmøller i kystnærhedszonen. Her bør det uddybes, at højere indstråling kan være en funktionel

begrundelse for opstilling af solceller i kystnærhedszonen. Hvis dette ikke medtages, ønsker

Landbrug & Fødevarer, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen forholder sig til, hvorfor dette ikke er en

funktionel begrundelse.

Yderligere finder Landbrug & Fødevarer det yderst problematisk, at PtX-anlæg kan etableres i det

åbne land og omdannes til byzone. Vi ser allerede nu flere husdyrbrug, der rammes af restriktioner

fra byzoner, hvor der er placeret PtX-anlæg eller datacentre. Landbrug & Fødevarer opfordrer Plan-

og Landdistriktsstyrelsen og Energistyrelsen om at finde en fælles løsning, hvor nye PtX-anlæg og

datacentre ikke afkaster restriktioner til landbrugserhverv i det åbne land.

Specifikke bemærkninger

2.3 Samplacering af solceller, vindmøller og Power-to-X anlæg

Det fremgår af vejledningen, at ”I forbindelse med planlægning for solcelleparker kan det således

være en fordel, at der samtidig planlægges for en mulig placering af PtX-anlæg i nærheden.” og der

henvises her til Energistyrelsens vejledning til ”Etablering af PtX-anlæg på land”. Her fremgår det, at

et PtX anlæg skal placeres i byzone som hovedregel i forbindelse med en eksisterende byzone, men

at der kan gives tilladelse til, at der etableres en ”løsrevet” byzone til placering af anlægget.

Landbrug & Fødevarer er meget bekymret over denne udvikling, hvor der i forbindelse med solceller

kan opstå byzoner i det åbne land. Byzoner afkaster skærpede restriktioner for husdyrbrug i forhold

til fx lugt. Her har Landbrug & Fødevarer kendskab til eksempler, hvor husdyrbrug ikke kan udvikle

sig, fordi der er opstået en byzone til placering af PtX-anlæg. Landbrug & Fødevarer opfodrer til, at

der ses på denne problematik og meget gerne i dialog med erhvervet. En løsning kunne være, at

PtX-anlæg i byzoner ikke afkaster skærpede restriktioner.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Side 2 af 3

6.1 Grønt Danmarkskort

Det fremgår af vejledningen, at der kan være mulighed for at placere solceller på arealer udpeget til

Grønt Danmarkskort, forudsat f.eks., at der i kommuneplanen er formuleret retningslinjer, der giver

mulighed for kompenserende foranstaltninger. Det kunne dog med fordel fremgå mere tydeligt af

vejledningens

afsnit

6.1,

der

ifølge

Vejledning

Grønt

Danmarkskort

naturbeskyttelsesinteresser

skal ske en afvejning i forhold til andre interesser når kommunerne skal

administrere efter planloven i forhold til Grønt Danmarkskort. Således fremgår det af

Vejledning om

Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser,

at hensynet til udpegningen af Grønt

Danmarkskort på lige fod med andre hensyn skal indgå i kommunens vurdering af, om der kan gives

tilladelse. Kommunens vurdering er således undergivet almindelige forvaltningsretlige regler,

herunder det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette princip indebærer, at der

skal være et rimeligt forhold mellem det, en myndighed ønsker at opnå med en afgørelse, og den

ulempe, afgørelsen vil få for private eller offentlige interesser. Det fremgår også, at det i forhold til

potentiel natur udpeget til Grønt Danmarkskort må antages, at der skal foreligge aktuelle planer om

gennemførelse af naturgenopretningsprojekter eller lignende af en vis tyngde i kombination med, at

området er udpeget som potentiel natur til Grønt Danmarkskort, før der kan lægges væsentligt vægt

på dette i en konkret afgørelse.

Disse forhold bør også afspejles i forbindelse med planlægning og etablering af solcelleanlæg.

7.1.3 Solcelleanlæg i herregårds- og godslandskaber

Det er positivt, at det ikke længere er muligt at afvise projekter kategorisk inden for

herregårdslandskaber. Landbrug & Fødevarer er dog skeptiske i forhold til introduktionen af et nyt

usikkerhedselement ift. miljøministerens mulighed for at udpege områder som

herregårdslandskaber af særlig kvalitet. Det giver mulighed for at skabe en forvaltningsmæssig

præcedens for, at størstedelen af herregårdslandskaberne har en særlig kvalitet, når man ser på de

mange elementer, miljøministeren skal træffe afgørelse ud fra. Landbrug & Fødevarer opfordrer til,

at der åbnes op for en dialog med erhvervet om, hvordan reguleringen kan ske på en

gennemskuelig måde, så den grønne omstilling fremmes på bedste måde.

7.2 Kystnærhedszonen

Vindforholdene langs kysterne kan i dag være en funktionel begrundelse for placering af vindmøller

i kystnærhedszonen, hvilket også fremgår af vejledningen. Der fremgår dog ingen konkrete

funktionelle begrundelser, der knytter sig an på placering af solceller i kystnærhedszonen. Det

fremgår ellers, at kystnærhedszonen ikke er en forbudszone, og som de relevante nævnsafgørelser

i høringsudkastet illustrerer, findes der planlægningsmæssige begrundelser for at opstille

solcelleanlæg i kystnærhedszonen.

Landbrug & Fødevarer finder det afgørende, at vejledningen også er tydelig om, at der kan være

funktionelle begrundelser for placeringen af solceller i kystnærhedszonen, selvom det i dag ikke er

nævnspraksis at lægge vægt på denne. Vejledningen bør således i højere grad lægge op til en

sidestilling ml. solceller og vindmøller i den administrative praksis end at argumentere for en

videreførelse af denne skævvridning. Der er således en højere solindstråling ved kysterne, som har

en dokumenteret positiv effekt på solcellernes ydeevne samt færre skyer og genskin ved kysten, som

giver en højere effektivitet. Det har Landbrug & Fødevarer også påpeget ifm. høring over

solcellebekendtgørelsen og lov om statsligt udpegede energiparker.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Side 3 af 3

9.2 Opstilling af solceller på udtagne og vådlagte lavbundsjorde

I udkast til vejledning fremgår styrelsens vurdering af muligheder og begrænsninger for opstilling af

solceller på udtagne lavbundsjorde. Det fremgår bl.a., at servitutten for et lavbundsareal i nogle

tilfælde begrænser anvendelsesmulighederne for arealet til VE-projekter. Det gælder for projekter

finansieret af Miljøstyrelsen eller projekter udført af Naturstyrelsen, hvor projekterne skal understøtte

andre natur- eller miljørelaterede hensyn. Det fremgår desuden, at der pågår en afklaring om

foreneligheden mellem rammer for og formålet med Klima-Lavbundsprojekter og opstilling af solceller

på de relevante arealer.

Landbrug & Fødevarer har længe efterspurgt muligheden for at forene denne type projekter med VE-

produktion, da arealet derved kan bidrage på flere punkter; ønsket om at udtage lavbundsjorde med

deraf følgende emissionsreduktion, placeringen af VE-anlæg uden reduktion af landbrugsarealer og

opfyldelsen af målet om en firedobling af landbaseret VE. Hensyn til natur og miljø er desuden

foreneligt med opstilling af VE, som der er flere eksempler på i ansøgte VE-lavbundsprojekter, hvis

parterne er indstillede på at arbejde for sameksistens. Den hidtidige praksis har desværre gjort det

praktisk umuligt at kombinere de to dagsordner, som ellers har været fremhævet som et politisk

ønske ved flere lejligheder (bl.a. klimaaftale om grøn strøm og varme af 2022 og klimaaftale om mere

grøn energi fra sol og vind på land fra 2023) ligesom det har været anbefalet af NEKST

arbejdsgruppen, der har offentliggjort en række anbefalinger for at sikre opfyldelsen af de politiske

mål.

Hvis vi skal lykkes med at sikre ægte multifunktionalitet, skal der snart gøres op med de

begrænsninger, der fortsat eksisterer inden for puljerne. Derfor er Landbrug & Fødevarer positive

overfor, at der pågår en egentlig proces med at se på foreneligheden i de eksisterende puljer og

projekter.

Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Julie Rose Bang

Miljøpolitisk konsulent

M 23 45 07 11

E [email protected]

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

30. august 2024

NRGi Renewables

Dusager 22

8200 Aarhus N

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Att: Anette Gravgaard Christensen,

[email protected], tlf. 29 16 85 67

CVR. nr. 42829420

www.nrgi.dk

NRGi Renewables’ høringssvar til

vejledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land

NRGi Renewables takker for muligheden for at kommentere på

”udkast

til vejledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land”, en vejledning til anvendelse og forståelse af bekendtgørelse nr. 440 af 3. maj 2024 om

planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Indledningsvist vil vi appellere til, at bekendtgørelsen revurderes og udsendes i fornyet høring, da der er foretaget væsentlige

ændringer af solcellebekendtgørelsens høringsversion med et markant øget afstandskrav, hvorfor bekendtgørelse bør

udsendes i fornyet høring, hvor berørte parter og interessenter får mulighed for at kommentere på ændringerne. NRGi er

bekymret for, at bekendtgørelse og vejledningen vil modarbejde en række øvrige politiske hensyn omkring udbygning af den

vedvarende energi i Danmark, hvor netop afstandskravet vil vanskelligøre en hensigtsmæssig udbygning af den vedvarende

energi.

Problematisk afstandskrav

NRGi Renewables bakker op om, at der skal tages hensyn til naboerne, dog er de vejledende minimumsafstande i

bekendtgørelsen yderst restriktive og NRGi Renewables finder de skitserede afstandskrav problematisk af flere årsager, dels

at det begrænser, fordyrer og forsinker udbygningen af vedvarende energi, men derudover er vi bekymret over, at

vejledningen fører til forskelsbehandling mellem

”samlede

projekter” i modsætning til projekter, der er tidsmæssigt adskilte.

Ét anlæg der planlægges samlet, bør være underlagt de samme afstandskrav som anlæg, der er adskilt i tid og/eller

ejermæssigt.

Det har desuden været NRGi Renewables opfattelse, at afstandskravene i solcellebekendtgørelsen på hhv. 150, 300 og 750

meter skulle forstås som en gradvis øget afstand

for den ekstra ”side” af beboelse, hvor der planlægges

ét solcelleanlæg. Altså

en afstand på 150 meter ved side ét, 300 meter ved side to og 750 meter ved side 3

–

også i tilfælde hvor der planlægges med

ét samlet anlæg og ikke kun for anlæg adskilt i tid.

Formuleringen om afstandskrav er ikke entydig i bekendtgørelsen, men vejledningen lægger imidlertid op til den mest

restriktive læsning af bekendtgørelsen således de tiltagende afstandskrav gælder alle retninger, hvis ét solcelleanlæg

etableres på mere end én side af beboelse. Et samlet afstandskrav på 750 meter i alle retninger af beboelse når der

planlægges for tre side vil begrænse muligheden for planlægning og etablering af solcelleprojekter markant og modarbejder

dermed målet om øget vedvarende energi i Danmark, samt muligheden for multifunktionel udnyttelse af de danske arealer.

Desuden risikerer vejledningen at skabe incitamenter til en faseopdeling af projekter, hvilket næppe er hensigten.

Desuden står ovenstående i skrap kontrakts til §3 stk.2 pkt.1:

”Planlægning for opstilling af lokalplanpligtige solcelleanlæg bør

altid ske på baggrund af en konkret vurdering af forholdene på den pågældende lokalitet.”.

Et generelt afstandskrav på minimum

750 m for beboelse flugter ikke med en konkret vurdering af forholdende på den pågældende lokation.

For at sikre ligestilling mellem projekter vil NRGi Renewables opfordre til, at vejledningen understøtter, at afstandskravene

kun stiger for hver følgende side, hvor der etableres solceller, eller at vejledningen blødes op, så der vejledes om større

metodefrihed for kommunen i deres planlægning. Hvilket også vil være i tråd med bekendtgørelsens formulering om

”yderligere én eller flere sider af beboelsen”.

Dermed vil vejledningen også afspejle, at der er tale om en bør bestemmelse i

bekendtgørelsen, hvilket giver mulighed for en kommunalt tilpasset implementering.

Endelig mener vi, at bekendtgørelsen bør revurderes og udsendes i fornyet høring, da der er foretaget væsentlige ændringer

af afstandskravet i bekendtgørelsen, hvor berørte parter og interessenter får mulighed for at kommentere på ændringerne.

Tydeliggørelse af antal sider

Vejledningen forholder sig kun delvist til, hvornår der er tale om f.eks. én eller to sider af beboelse. Vejledningen er imidlertid

ikke udtømmende, hvorfor NRGi Renewables efterspørger, at man opsætter en mere generel vejledning til, hvordan man

bestemmer antal sider af beboelse, da verden sjældent indfanges af lige linje, som eksemplerne i vejledningen beskriver. Vi

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

30. august 2024

NRGi Renewables

Dusager 22

8200 Aarhus N

opfordrer derfor til at man i vejledningen arbejder med hvor mange grader man dækker af beboelse, hvor man således vil

kunne tillade at planlægge for op til 270° omkring beboelse.

Om beplantningsbælter

Vi er bekymret og kritiske overfor, at beplantningsbælter fortsat betragtes, som en del af et solcelleanlæg, hvortil afstanden

til beboelse skal regnes. Vi bakker op omkring hensynet i §3 stk.nr. 6 nr. at:

”Der

bør som altovervejende hovedregel etableres

afskærmende beplantning, hvis solcelleanlæg placeres i nærheden af beboelse…”

Men, at lade beplantningsbælte indgå i afstandskravet er ikke meningsfuldt, heller ikke set i forhold til § 3 stk. 3 da bæltet

netop etableres for at skabe en

permanent visuel barriere.

Dette vil reducere muligheden for at integrere rekreative områder i

projekterne, samt fjerne incitamentet til at etablere naturlig afskærmning i form af beplantningsbælter. Det er paradoksalt, at

hvis man følger vejledningen formentlig ikke kan udlægge et areal til natur uden at skulle øge afstandskravet til beboelse. Vi

efterspørger i den forbindelse, at man i vejledningen forholder sig til definitionen af beplantningsbælte og tolker dette

snævert, som et smalt levende hegn, samt at man understreget, at der er tale om en bør bestemmelse som kommunen kan

afvige fra.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, står NRGi Renewables naturligvis til rådighed for uddybning.

Med venlig hilsen

Morten Yde Petersen

Senior Manager, Regulatory Affairs, M: +45 2440 5769, E: [email protected]

CVR. nr. 42829420

www.nrgi.dk

Kommenterede [JB1]:

Er det ikke mere relevant at

droppe beplantningsbæltet og måle fra nærmeste

solcelle/tekniske installation?

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

hoeringplan ([email protected])

Ioana Nitu ([email protected])

Ribe Stift ([email protected])

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Høringssvar. Ribe Stiftsøvrigheden har ingen bemærkninger til vejledning om

planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land (STPR F2: 3070296)

Sendt:

29-08-2024 13:08

Bilag:

Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til solcellevejledning.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen,

Vedr. høring om udkast til ”vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land"

Hermed fremsendes høringssvar fra Ribe Stiftsøvrighed.

Stifternes fælles plancenter i Aalborg har gennemlæst udkastet til vejledning om planlægning for

lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Ribe Stift er enig med plancentret.

Ribe Stift har ingen bemærkninger til udkastet.

Vh Sussie Viig

Vejledninger - Site (folkekirkensintranet.dk)

Til:

3F ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Info-Akademiraadet ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] (kh@co-

industri.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Danmarks Fiskeriforening (mail ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Dansk Erhverv (høring ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Emballageindustrien ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Advokater ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Havne og Foreningen

for Danske Privathavne ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Jakob Svane ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] (es@es-

daa.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), sekr@f-

camping.dk ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), HORESTA ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Landbrug & Førevarer ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Søfartens Ledere ([email protected]),

Maskinmestrenes Forening ([email protected]), Mejeriforeningen (ddb ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), NOAHs Sekretariat (noah ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Tekniq Arbejdsgiverne ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Økologisk Landsforening

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danmarks

Tekniske Universitet (dtu ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Københavns

Stift ([email protected]), Helsingør Stift ([email protected]), Roskilde Stift ([email protected]), Lolland-

Falsters Stift ([email protected]), Fyens Stift ([email protected]), Aalborg Stift ([email protected]), Viborg

Stift ([email protected]), Aarhus Stift ([email protected]), Ribe Stift ([email protected]), Haderslev Stift

([email protected])

hoeringplan ([email protected])

Fra:

Fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Høring (frist 30. august) Udkast til vejledning om planlægning for

Titel:

lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land (se releteret sag)

E-mailtitel:

Høring af udkast til vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land - frist d. 30.

august 2024

28-06-2024 09:56

Sendt:

Høring af vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land - frist d. 30. august

2024

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender hermed udkast til

vejledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land

i høring.

Se venligst det vedhæftede høringsbrev og høringslisten samt udkast til vejledning, der også kan tilgås på

denne side på

Høringsportalen.dk.

Energistyrelsen har parallelt udarbejdet en eksempelsamling om kommunernes planlægning for

solcelleanlæg. Den sendes i høring samtidig med vejledningen og kan ligeledes findes på

Høringsportalen.dk.

Med venlig hilsen

Anette Gravgaard Christensen

Fuldmægtig

Telefon: +45 2916 8567

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.plst.dk

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Anette Gravgaard Christensen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Nanna Kristensen <[email protected]>

6. september 2024 13:06

hoeringplan

VS: sagsnummer 2024–2647

Fra:

Nanna Kristensen

Sendt:

29. august 2024 13:59

Til:

[email protected]

Emne:

sagsnummer 2024–2647

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen:

Hermed fremsendes bemærkninger til

”Udkast til Vejledning om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land”

Først og fremmest er det en virkelig velformuleret og overskuelig vejledning!

På side 14 omhandlende. "Udbygning

af eksisterende el- og gastransmissionsanlæg og mulighed for

nettilslutning"

ved henvisningen til bekendtgørelsen "§ 3, stk. 2,"

mangler den resterende henvisning til

"nr. 7"

På side 15 omhandlende "2.1.6 Kulturhistoriske værdier, Forsvarets interesser samt geologiske og

jordbrugsmæssige interesser" ved henvisning til bekendtgørelsen "§ 3, stk. 2",

mangler den resterende

henvisning til "nr. 8 og 10"

(kultur & geo)

Samme for "Forsvarets interesser

(§ 3, stk. 2, nr. 9)

og "Jordbrugsmæssige [...]

(§ 3, stk. 2, nr. 11)

Afsnit 2.1.7, side. 15 - manglende henvisning til § 4, stk. 2.

Side 16-17 "Byggetilladelse

til lokalplanpligtige solcelleanlæg"

der burde muligvis tilføjes en yderlig

henvisning til "jf, byggelovens § 2, stk. 1", som burde være "stk.

1-2",

da der her henvises til "Ved

bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på

de pågældende konstruktioner m.v. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage."

S. 72 - 8.3.1. Afstand til eksisterende højspændingsstationer

Manglende henvisning til hvilket nummer, der er tale om ifm. henvisningen til § 3, stk. 2, omhandlende

"[...] bør kommuneplanens retningslinjer varetage hensynet til, at solcelleanlægget ikke hindrer udbygning

af eksisterende el- og gastransmissionsanlæg",

som burde være "

§ 3, stk. 2, nr. 7".

Mvh

Nanna Kristensen

Praktikant hos Skanderborg Kommune

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

27. august 2024

Ref.:

Johannes Møller Christensen

Sagsnr.:

GEO-2024-06884

Dokumentnr.:

8830428

Høringssvar i Høring af vejledning om planlægning for lokal-planpligtige solcelleanlæg i det

åbne land

Varde Kommune ønsker at rose initiativet bag vejledningen om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land. Det er et relevant værktøj for både lokale borgere og forvaltningerne i

kommunerne.

Varde Kommune vil i nedenstående nedslagspunkter, pointere en række potentielle udfordringer i den

fremlagte vejledning.

2.1.3 Nabohensyn

Først vil vi henlede opmærksomheden på afsnit

2.1.3 Nabohensyn

På side 11, 12 og 13 fremlægges en række illustrationer, som beskriver minimumsafstandskrav fra

solcelleanlæg til nabobebyggelse. Samtidig udtrykkes det i tekst, at der er tale om afstanden fra kanten

af solcelleanlægget inklusive hegn og afskærmende beplantning til kanten af beboelsen på en given

ejendom. På de forsimplede illustrationer kan der dog potentielt opstå forvirring i opfattelsen af

afstandskravet, da der på illustrationerne er vist en række solcellepaneler og en beboelsesejendom.

Varde Kommune foreslår, at man i stedet markerer nabogrunden som en stiplet linje rundt om beboelsen

og herudover indsætter symboler med markering af hegn og beplantning langs solcellepanelerne. På den

måde sikrer man en klar og tydelig kommunikation af vejledningen.

Kompensationsordninger

Dernæst ønsker Varde Kommune at berøre Energistyrelsens VE-kompensationsordninger, som med

retningslinjerne for placering af solcelleanlæg vil miste sin værdi i sikringen af naboer. Afstandskravet til

hhv. Salgsoptions- og VE-bonusordningen har krav om en afstand på 0-200 meter fra kanten af et

solcelleanlæg inklusive hegn og beplantning til kant af beboelsesbygning på grunden. Dette vil de facto

betyde, at bonusordningerne vil miste deres virkning, hvis et solcelleanlæg placeres på to sider af en

beboelse med en afstand på 300 meter på hver side. Bekymringen vedr. ufordelagtig divergens i

afstandskrav er også fremsendt til Energistyrelsen.

3.2 Miljøvurdering af konkrete solcelleprojekter

Til sidst vil Varde Kommune opfordre til en præcisering af, at ledningstracéer bliver en del af

miljøvurderingen for det konkrete projekt. Dette bør være praksis i alle kommuner og bør derfor også

fremgå som en del af vejledningen i afsnit

3.2 Miljøvurdering af konkrete solcelleprojekter.

Side 1 / 1

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att. Tenna Egger Beck

2024–2647. Høring af vejledning om planlægning for lokal-planpligtige

solcelleanlæg i det åbne land. Vikingeskibsmuseet sagsnr. H 1683.

Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag.

Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale at der ikke er bemærkninger til

vejledningen.

Roskilde d. 19. august 2024

side 1/1

Med venlig hilsen

Klara Fiedler

Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12

4000 Roskilde

Telefon: 46 30 02 00

[email protected]

www.vikingeskibsmuseet.dk

Klara Fiedler

Museumsinspektør

Mobiltelefon: 51 20 45 32

[email protected]