ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 39
Offentligt

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

www.plst.dk

Telefon 3330 7010

e-mail [email protected]

Sagsnr.

2024 - 2647

Doknr.

211439

Dato.

21.10.24

Notat om høring over vejledning om planlægning

for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land

Notatet følger op på den offentlige høring over udkast til vejledning om plan-

lægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land. I notatet er væ-

sentlige bemærkninger fra høringen refereret, og det er beskrevet, hvordan

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har fulgt op på de indkomne høringssvar.

Høringen

Udkast til vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det

åbne land har været i høring fra den 28. juni til den 30. august 2024 hos hø-

ringsparterne, der fremgår af vedlagte høringsliste. Udkast til vejledning har i

samme periode været offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget i alt 28 høringssvar i høringsperioden fra foreninger, organi-

sationer og kommuner mv.

Følgende høringsparter har afgivet høringssvar og har ikke haft be-

mærkninger til udkast til vejledning:

Byggeskadefonden, Danske Kloakmestre, DSB, Ribe Stiftsøvrigheden, Vikinge-

skibsmuseet.

Følgende høringsparter har afgivet høringssvar med bemærkninger til

udkast til vejledning:

Better Energy, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk In-

dustri, Dansk Solcelleforening, Danske Destinationer, Danske Regioner, Er-

hvervsflyvningens Sammenslutning, European Energy, Eurowind Energy, FAB

–

Foreningen for Byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening, For-

eningen for Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, Faaborg-Midtfyn Kommune,

Green Power Denmark, Hjørring Kommune, KL, Landbrug og Fødevarer, NRGi

Renewables, Skanderborg Kommune, Varde Kommune, Aarhus Kommune.

Høringssvarene

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Nedenfor følger de væsentligste synspunkter i de modtagne høringssvar og

Plan- og Landdistriktsstyrelsens kommentar til høringssvarene, herunder om

der er foretaget ændringer i vejledningen i anledning af høringssvarene.

Indhold

Generelle bemærkninger til udkast til vejledning .........

Fejl! Bogmærke er ikke

defineret.

Bemærkninger til de enkelte punkter i vejledningen ..

Fejl! Bogmærke er ikke

defineret.

2.1.2 Kommuneplanens retningslinjer............................................................................... 3

2.1.3 Nabohensyn........................................................................................................................ 4

2.2.2 Landzonelokalplan med bonusvirkning ................................................................. 7

2.2.3 Lokalplan med dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjer ...................... 7

2.2.4 Redegørelse for elproduktion m.v. fra lokalplanpligtige solcellean-

læg ..................................................................................................................................................... 8

2.3. Samplacering af solceller, vindmøller og Power-to-X-anlæg ........................ 8

Miljøvurdering solcelleplaner- og projekter ........................................................ 9

Nettilslutning af solcelleanlæg ...........

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

6.1 Grønt Danmarkskort ...............................

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

6.2 Naturbeskyttelsesområder.........................................................................................12

6.4.2 Strengt beskyttede arter - bilag IV-arter ..............................................................12

6.5 og 6.6. Vandplanlægning og grundvand ....................................................................13

Landskab og kulturarv ..................................................................................................13

Hensyn til nationale og regionale anlæg ...............................................................14

Vækst og erhverv, herunder landbrugsmæssige interesser .........................15

Generelle bemærkninger til udkast til vejledning

Faaborg-Midtfyn Kommune bemærker, at det er godt med en vejledning, hvor

alle de forskellige hensyn i solcelleplanlægningen er medtaget, men at det er

vigtigt at den opdateres løbende, hvis der sker ændringer inden for de forskel-

lige områder, som er medtaget i vejledningen.

Dansk Erhverv støtter op om en klar vejledning, der gør det nemmere for

kommuner og udviklere at planlægge solceller i det åbne land særligt også i

forbindelse med udbygning og tilslutning af solcelleanlæg til elnettet.

European Energy og Green Power Denmark bemærker, at det er meget posi-

tivt, at der nu på samme måde som for vindmøllebekendtgørelsen er lavet en

vejledning for planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.

Det er et klart og brugbart værktøj, der giver et samlet overblik over de mange

regler og hensyn, der skal tages ved planlægning for solceller.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Friluftsrådet finder det positivt, at der fokuseres på grøn omstilling ved priori-

tering af vedvarende energi. Friluftsrådet er bekymret for balancen i det åbne

land, fordi de solcelleanlæg der projekteres, er meget store og arealkrævende.

Solcelleanlæg på mange hektar vil skabe begrænsninger for muligheden for

friluftsliv. Det vil være ønskeligt, om der i højere grad bliver set på løsninger

hvor hustage, overflødige erhvervsarealer, arealer langs motorveje m.v. udnyt-

tes.

KL finder det prisværdigt, at der tages initiativer for at støtte

kommunernes arbejde med VE-planlægningen og vejledningen illustrerer

samtidig, med mange henvisninger til anden lovgivning, den store kompleksi-

tet ved planlægning for VE-anlæg. KL ser fortsat behov for stærkere rammer

for afvejningen af interesser og beskyttelseshensyn i landzonen.

Skanderborg Kommune bemærker, at det er en velformuleret og overskuelig

vejledning.

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Better Energi, Dansk Solcelleforening, Euro-

pean Energy og Green Power Denmark, NRGi Renewables bemærker, at solcel-

lebekendtgørelsen skulle have været sendt i fornyet offentlig høring, da de

vurderer, at der blev foretaget væsentlige ændringer af solcellebekendtgørel-

sens høringsversion ift. afstand til boliger.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at bekendtgørelse nr. 440 af 3. maj

2024 om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land er trådt

i kraft 1. juni 2024. Et forslag til reglerne i bekendtgørelsen var i offentlig høring

i 2023. På baggrund af den offentlige høring og på baggrund af politiske drøftel-

ser blev det besluttet at tilpasse reglerne sådan, at der blev indsat differentierede

anbefalinger om afstand til beboelser i det åbne land med det formål at undgå,

at enkeltliggende og spredte beboelser i det åbne land kan blive mere eller min-

dre omkranset af solceller tæt på beboelsen. På den baggrund var der ikke an-

ledning til at sende bekendtgørelsen i fornyet, offentlig høring. Bemærkningerne

giver ikke anledning til ændringer i vejledningen.

Bemærkninger til de enkelte punkter i vejledningen

Nummeret refererer til det konkrete afsnit i vejledningen.

2.1.2 Kommuneplanens retningslinjer

Faaborg-Midtfyn Kommune og KL bemærker, at der i bekendtgørelsen ikke er

krav eller anbefalinger om, at der skal udpeges geografiske arealer til solcelle-

anlæg i retningslinjerne, som det indikeres på side 9 afsnit 2, hvor det fremgår

at ’Retningslinjerne

er ikke til hinder for, at der kan planlægges for en place-

ring, som ikke er udpeget i kommuneplanens retningslinjer’. Det foreslås at

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

det fremgår, at

’Retningslinjerne

er ikke til hinder for, at der kan planlægges

for en placering, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens ret-

ningslinjer’.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at det er korrekt, at der ikke er krav

om udpegning af arealer i retningslinjerne. Retningslinjerne kan også udformes

som generelle retningslinjer. Bemærkningerne giver anledning til at afsnittet i

vejledningen præciseres.

2.1.3 Nabohensyn

Better Energy, Dansk Solcelleforening, European Energy og NRGi Renewables

bemærker, at de bakker op om, at der skal tages hensyn til omkringboende na-

boer, men mener, at de vejledende minimumsafstande i bekendtgørelsen er

fastsat meget restriktivt og vil vanskelligøre en hensigtsmæssig udbygning af

vedvarende energi samt at de mangler saglige begrundelser.

Green Power Denmark, Better Energy og Varde Kommune bemærker, at sol-

cellebekendtgørelsen har fastsat andre minimumsafstande, som er uden sam-

menhæng med VE-loven, og at reglerne i højere grad bør samtænkes. Dette vil

betyde, at salgsoptions- og VE-bonusordningen, der har krav om en afstand på

0-200 meter, vil miste deres virkning, hvis et solcelleanlæg placeres på to si-

der af en beboelse med en afstand på 300 meter på hver side.

Eurowind fremhæver, at vejledningen bør præcisere, at kommunen skal ind-

sætte mulighed for undtagelse/konkret vurdering af afstanden mellem nabo-

boliger og solcelleanlægget i deres retningslinjer, hvis kommunen ønsker

denne mulighed. Bekendtgørelsen giver således ikke mulighed for nogen und-

tagelse, hvis undtagelsen ikke indarbejdes i kommunens retningslinjer.

Better Energy og Green Power Denmark efterspørger præciseringer relateret

til reducerende minimumafstande. Der efterspørges tydeliggørelse af, at kom-

muner kan fravige de vejledende minimumsafstande til naboer og eksempler

på, hvornår det kunne være hensigtsmæssigt at fastsætte kortere afstande i

kommunernes retningslinjer. Der efterspørges en definition af

”lejer” i relation

til afstandskrav og savnes afklaring i de tilfælde, hvor en udvikler opkøber en

bolig uden at nedlægge den, fx hvor ejeren ønsker at sælge boligen for herefter

at bo til leje.

Det efterspørges, af begrebet ’permanent

visuel barriere’ uddy-

bes, jf. bekendtgørelsens §3, stk. 3.

NRGi Renewables bemærker, at det er problematisk, at beplantningsbælter

fortsat betragtes, som en del af et solcelleanlæg, hvortil afstanden til beboelse

skal regnes. Det vil reducere muligheden for at integrere rekreative områder i

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

projekterne, samt fjerne incitamentet til at etablere naturlig afskærmning i

form af beplantningsbælter. Det efterspørges, at man i vejledningen forholder

sig til definitionen af beplantningsbælte.

FAB bemærker, at det i lokalplanlægningen er afgørende at tage nabohensyn.

Der gøres opmærksom på behovet for at sikre, at støj fra transformer- og om-

formerstationer i forbindelse med solcelleanlæg ikke forvolder gener for nær-

liggende beboere.

Faaborg-Midtfyn Kommune og KL bemærker, at det er uklart hvordan ret-

ningslinjerne konkret udformes og særligt hvordan afstandskravene til bebo-

else skal administreres i og med, at der i bekendtgørelsen er indarbejdet en

undtagelsesbestemmelse til disse. Det efterspørges, at det klargøres om undta-

gelsesbestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis kommunen fastsætter andre

afstandskrav end dem, der er anbefalet i bekendtgørelsen.

Dansk Erhverv og NRGi Renewables bemærker, at de ser en risiko for, at pro-

jekter, som etableres i etaper behandles anderledes end dem, der etableres

som et samlet projekt. Derfor kan det være mere hensigtsmæssigt at sikre, at

afstandskravene stiger proportionalt, uanset om anlæggene etableres samlet

eller over tid.

Green Power Denmark og NRGi Renewables bemærker, at det hidtil været

branchens opfattelse, at afstandskravene i solcellebekendtgørelsen på hen-

holdsvis 150, 300 og 750m stiger gradvis for hver side en beboelse har udsigt

til solceller. Med vejledningen lægges der derimod op til en væsentlig ind-

skrænkende fortolkning af de nye afstandsbestemmelser om planlægning for

solceller, hvorved der skabes et uheldigt incitament til at faseopdele eller op-

dele parker i flere ansøgninger, der er tidsmæssigt adskilt, fordi dette vil

kunne give mulighed for at bygge tættere på beboelse. Det kan for borgeren

også opleves som urimeligt, at man retsmæssigt stilles stærkere, hvis alle sam-

lede projekter var lagt frem fra start, frem for en gradvis udbygning i området.

Hjørring Kommune foreslår, at det i vejledningen præciseres, hvornår der er

tale om hhv. gradvis planlægning (og dermed øget afstandskrav til projekt 2)

og samtidighed (og dermed øget afstandskrav til både projekt 1 og 2).

Better Energy, Dansk Erhverv, Green Power Denmark, Hjørring Kommune og

NRGi Renewables efterspørger en række definitioner og afklaringer. Der efter-

spørges

en definition af ’sider’,

herunder at det tydeliggøres, hvordan man be-

regner antal sider, når det eksempelvis er et hjørne af en bygning, som peger

mod en solcellepark og tilfælde, hvor det ikke er en lige side af en bygning,

som peger mod en solcellepark. Det bemærkes, at vil det være gavnligt at defi-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

nere, hvor på nabobeboelsen afstanden måles fra samt præciseres, hvor af-

stand til landsbyer, sommerhusområder og kolonihaveområder måles fra fx

hvorvidt afstanden måles til/fra afgrænsningen af kommuneplanrammen eller

de konkrete bygninger. Det bemærkes, at vejledningen ikke definerer om der

med landsby udelukkende menes landsbyer, der er udpeget i kommunepla-

nen.

Varde Kommune bemærker, at det i teksten fremgår, at der er tale om afstan-

den fra kanten af solcelleanlægget inklusive hegn og afskærmende beplant-

ning til kanten af beboelsen på en given ejendom. På de forsimplede illustrati-

oner kan der dog potentielt opstå forvirring i opfattelsen af afstandskravet, da

der på illustrationerne er vist en række solcellepaneler og en beboelsesejen-

dom.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at nogle høringssvar muligvis kan

være udtryk for, at man ikke kan tilslutte sig dele af indholdet af bekendtgørelse

om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land. Bekendtgø-

relsen blev udstedt på baggrund af en offentlig høring og politiske drøftelser i

forlængelse af høringen. Vejledningen har til formål at uddybe de regler, der

fremgår af den udstedte bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen har overvejende karakter af anbefalinger til indholdet af kom-

muneplanens retningslinjer. At der er tale om anbefalinger skal ses i lyset af, at

en stor del af landets kommunerne forud for bekendtgørelsen allerede havde

fastsat egne retningslinjer i deres kommuneplaner og foretager lokalplanlæg-

ningen på den baggrund. Det er er yderligere uddybet i vejledningen, at der er

tale om anbefalinger.

Derudover fremgår, at selve planlægningen altid bør ske på baggrund af en kon-

kret vurdering af forholdene på den pågældende lokalitet. Det er derfor på bag-

grund af bekendtgørelsens anbefalinger til indholdet af retningslinjer i kommu-

neplanen ikke muligt i vejledningen at fastsætte detaljerede anvisninger til brug

for lokalplanlægningen om flere af de emner, høringssvarene omtaler.

Vejledningens omtale af differentierede afstande mellem solcelleanlæg og spredt

eller fritliggende beboelse i det åbne svarer til bekendtgørelsen. Vejledningen er

således ikke et udtryk for en indskrænkende fortolkning.

Anbefalingerne om afstand skal ses på baggrund af et politisk ønske om så vidt

muligt at undgå, at enkeltliggende og spredte beboelser i det åbne land kan blive

mere eller mindre omkransede af solceller tæt på beboelsen. Det er dermed hen-

synet til naboer til solcelleanlæg, der søges varetaget med bekendtgørelsens an-

befalinger til minimumsafstande. Anbefalingerne om afstand er i vejledningen

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

afspejlet ved en illustration af minimumsafstande, der bør iagttages, når der

planlægges første gang på hhv. én, to eller flere sider af enkeltliggende eller

spredt beboelse (figur 1) eller hvis der gradvist planlægges for yderligere solcel-

ler ved enkeltliggende eller spredt beboelse (figur 2). Det er nabohensynet kom-

munen bør afveje, når kommunen skal vurdere betydningen af tilstedeværelsen

af eksisterende eller pågående planlægning for solcelleanlæg på en eller flere si-

der af en bolig. Der er indsat bemærkning til illustrationerne, der fremhæver,

hvordan afstanden skal beregnes.

Endvidere indeholder bekendtgørelsen en selvstændig bestemmelse om, at af-

standen mellem nabobeboelse og et solcelleanlæg i forskellige situationer kan

være mindre på baggrund af en konkret vurdering af de lokale forhold. Denne

bestemmelse kan generelt tages i anvendelse i den konkrete planlægning uanset,

om den fremgår af kommuneplanens retningslinjer. Der vurderes ikke selvstøn-

digt behov for definition af ’lejer’, der er en almindelig betegnelse.

Det er kommunalbestyrelsen, der på baggrund af retningslinjerne i kommune-

planen og en samlet vurdering af forholdene på den konkrete lokalitet har til op-

gave at fastlægge, hvordan der planlægges for den pågældende lokalitet.

Bemærkningerne giver anledning til mindre præciseringer i vejledningen.

2.2.2 Landzonelokalplan med bonusvirkning

KL bemærker, at det fremstår det misvisende, at det fremgår at der er en

umiddelbar ret til at bygge efter en bonuslokalplan, da der stadig er krav om

byggetilladelse, § 25 tilladelse mv.

Dansk Erhverv og European Energy bemærker, at det fremgår af vejledningen

på s. 17-18, at kommuner vil kunne optage bestemmelser i en landzonelokal-

plan, som medfører et retligt vilkår om, at områder udlagt til stier og vild na-

tur ikke skal fjernes og tilbageføres til oprindelig tilstand, såsom fjernelsesvil-

kåret for solcelleanlægget vil medføre. Dette risikerer at medføre udfordringer

i de mange solcelleprojekter, som etableres på jord lejet af en lodsejer og bør

nuanceres i den endelige vejledning.

Kommentar

Bemærkningerne giver anledning til at afsnittet i vejledningen præciseres, så det

ikke fremgår, at der er umiddelbar ret til at bygge. Vejledningens tekst om fjer-

nelsesvilkår i landzonelokalplaner er tilpasset i overensstemmelse med vejled-

ningen for opstilling og planlægning for vindmøller. Derudover er omtalt afvej-

ning i forhold til det konkrete projekt f.eks. solcelleanlæg etableret på lejet land-

brugsjord.

2.2.3 Lokalplan med dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjer

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

FAB understreger nødvendigheden af, at sammenhængen mellem kommune-

planlægningen og landskabernes beskyttelsesniveau opretholdes i lyset af di-

spensationer i den nye one-stop-shop lokalplanlægning.

Faaborg-Midtfyn Kommune efterspørger klargørelse af, om det være tilstræk-

keligt at underrette myndighederne i forbindelse med dispensationer fra

bygge- og beskyttelseslinjer i lokalplaner gennem plandata i forbindelse med

vedtagelsen af lokalplanen, hvis det tilføjes som supplerende tekst til hørings-

parterne eller om der skal fremsendes et separat brev.

KL bemærker, at det bør beskrives, hvornår en lokalplan har den fornødne

detaljeringsgrad for at kunne indeholde dispensationer fra

naturbeskyttelsesloven.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at en dispensation fra naturbeskyttel-

seslovens bygge- og beskyttelseslinjer, som er indeholdt i en lokalplan, skal have

samme detaljeringsgrad, som hvis dispensationen var givet uden for en lokal-

plan. § 15, stk. 5, ændrer således ikke på de indholdsmæssige krav, der normalt

stilles til dispensationssagernes indhold og konkretiseringsniveau. Underret-

ningsreglerne i § 5 i bekendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om bygge- og

beskyttelseslinjer gælder også for dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§

16-19, der er indeholdt i en lokalplan. Underretningen skal være skriftlig, som

også gælder for e-mail, jf. Vejledning om Bygge- og beskyttelseslinjer §§ 16-19.

Bemærkningerne giver anledning til mindre præciseringer i vejledningen.

2.2.4 Redegørelse for elproduktion m.v. fra lokalplanpligtige solcellean-

læg

KL bemærker, at kommunerne skal redegøre for den planlagte kapacitet

–

men der er ikke hjemmel i planlovens § 15 til at fastlægge krav om

kapacitet i lokalplaner, hvorved at kapaciteten må knytte sig til det konkrete

projekt og miljøvurderingen af dette.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at kommunerne ikke skal stille krav

om kapacitet, men skal redegøre for den planlagte kapacitet og den forventede

elproduktion og at det forudsættes, at redegørelsen vil blive udarbejdet i dialog

med projektejerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i vejled-

ningen.

2.3 Samplacering af solceller, vindmøller og Power-to-X-anlæg

DN anbefaler, at der udvises stor forsigtighed med at tillade tekniske anlæg

som Power-to-X i det åbne land, da PtX-anlæg kræver omfattende fysiske

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

strukturer. Ift. kombinationen af solceller og vindmøller i det åbne land, bør

det overvejes meget nøje, da solceller har potentiale til at bidrage til biodiver-

siteten i det åbne land, især ved at skabe gunstige forhold for insekter og an-

dre smådyr. Dette tiltrækker igen flagermus og fugle

–

arter, der har velkendte

udfordringer med vindmøller.

Dansk Erhverv og European Energy bemærker, at der kan med rette også fo-

kuseres mere på kommunernes mulighed for at understøtte samlokalisering

mellem produktion og forbrug af grøn strøm, hvad enten der er tale om Po-

wer-to-X eller andre former for forbrug.

European Energy bemærker, at i afsnit 2.3 vejledning om samplacering af VE-

anlæg og PtX-anlæg ikke berører forholdet vedrørende zonestatus. Vejlednin-

gen kan med fordel også skitsere, hvordan mindre energilagringsanlæg kan

placeres i forbindelse med solcelleanlæg.

KL bemærker, at der mangler redegørelse for, hvornår fx PtX-anlæg kræver

planlægningstilladelse.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at det er yderst problematisk, at PtX-anlæg

kan etableres i det åbne land og omdannes til byzone, så husdyrbrug rammes

af de restriktioner der pålægges i byzoner fx ift. lugt.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at afsnittet i vejledningen har til hen-

sigt at introducere til energitekniske fordele. Der er ikke tale om fuld vejledning

om tilladelse til opstilling af PtX-anlæg og vindmøller, hvor der henvises til Ener-

gistyrelsens Vejledning om etablering af PtX-anlæg på land og Plan- og Landdi-

striktsstyrelsens Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af

vindmøller. Muligheden for at placere PtX-anlæg i det åbne land og omdanne til

byzone er begrænset og følger planlovens regler. Bemærkningerne giver anled-

ning til, at dette er yderligere præciseret i vejledningens afsnit 2.3.2.

3. Miljøvurdering solcelleplaner- og projekter

Better Energy, European Energy og KL bemærker, at er uhensigtsmæssigt ud-

arbejde to rapporter for såvel udvikler, rådgiver, kommuner og borgere, idet

det giver tungere arbejdsgange, og langt mere materiale at forholde sig til. De

mener at det er korrekt, at

”det

er muligt at koordinere miljøvurderingerne og

lave en samlet rapport for planen og projektet”,

og at det ikke bør fremgå at

”anbefales at udarbejde to særskilte miljøvurderinger”.

KL bemærker, at vejledningen burde indeholder referencer til konkrete

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

afgørelser om, hvornår der er tale om et mindre område på lokalt plan, hvor-

når der er krav om miljøvurdering og praksis i forhold til, hvornår

en screening resulterer i, at der er krav om miljøkonsekvensrapport.

Varde Kommune bemærker, at ledningstracéer bliver en del af

miljøvurderingen for det konkrete projekt. Dette bør være praksis i alle kom-

muner og bør derfor også fremgå som en del af vejledningen i afsnit

3.2 Miljø-

vurdering af konkrete solcelleprojekter.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at afsnittet i vejledningen har til hen-

sigt at redegøre for de overordnede regler og krav relateret til miljøvurdering.

For yderligere oplysninger om miljøvurdering af projekter og planer og klage-

nævnspraksis, henvises til Miljøministeriets vejledning nr. 9094 af 21. februar

2024 om miljøvurdering af planer og programmer og vejledning nr. 9093 af 21.

februar 2024 om miljøvurdering af projekter.

Bemærkningerne vedr. koordinering af miljøvurderinger har givet anledning til

at Plan- og Landdistriktsstyrelsen har tilpasset formuleringerne i udkast til vej-

ledning, så de er i overensstemmelse med vejledningerne til miljøvurderingslo-

ven. Her fremgår, at sammenskrivning forudsætter, at myndigheden har overblik

over, hvilke dele i rapporten der forholder sig til miljøvurdering af planen og,

hvilke dele af rapporten der forholder sig til miljøkonsekvensvurdering af pro-

jektet, hvis ikke der er et fuldstændigt sammenfald.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at vurderingen af, hvilke dele der skal

indgå i det konkrete projekt sker hos den ansvarlige miljøvurderingsmyndighed.

4. Nettilslutning af solcelleanlæg

European Energy finder det særdeles positivt, at vejledningen underbygger

behovet for en styrket dialog mellem kommunerne, hvor solcelleanlæggene

planlægges og etableres, og netselskaberne samt Energinet, som står for at ud-

bygge, forstærke og nettilslutte solcelleparkerne til elnettet. det en vigtig cen-

tral pointe i vejledningen, at der løbende deles planer for nye vedvarende

energiprojekter mellem kommuner og netselskaber og Energinet.

Better Energy bemærker, at det er næppe inden for kommunernes

kompetenceområde at tage stilling til mulighederne for fremtidig udbygning

af elnettet, hvorfor det heller ikke vil være hensigtsmæssigt at udpege positiv-

områder til VE-anlæg på baggrund af kapacitetskort. Better Energy er indfor-

stået med, at kapacitetskortet kan indgå som del af kommunens research i for-

hold til prioritering af lokalplanpligtige projekter.

Kommentar

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ingen bemærkninger til ovenstående.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i vejledningen.

6.1 Grønt Danmarkskort

DN anbefaler, at kommunerne prioriterer placeringen af solcelleparker på

jorde, der ikke er en del af de grønne korridorer eller lavbunds- og tørvejord,

og at der i planlægningen tages højde for, hvordan solcelleparker kan integre-

res uden at skade det høje naturpotentialet i disse områder.

Dansk Erhverv og European Energy bemærker, at solcelleprojekter kan have

en positiv indvirkning på Grønt Danmarkskort ved at understøtte flere arealer

til flora og fauna på det danske areal, der indtil nu har været konventionelt

drevet marker med sprøjtning, gødning og pløjning til følge.

Friluftsrådet bemærker, at formuleringen i afsnit 4 i kapitel 6.1. om Grønt

Danmarkskort kan give indtryk af, at kommunerne kan medvirke til at solcel-

leanlæg placeres på arealer udpeget til Grønt Danmarkskort blot ved at pege

på simple kompenserende foranstaltninger som fx en faunakorridor. Disse vil

dog næppe forhindre forringelse af den lokale natur og biodiversitet

idet solcelleanlæggene ofte er indhegnede.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at det med fordel kunne fremgå mere tyde-

ligt af vejledningens afsnit 6.1, at der ifølge

Vejledning om Grønt Danmarkskort

og naturbeskyttelsesinteresser

skal ske en afvejning i forhold til andre interes-

ser. Det fremgår også, at det i forhold til potentiel natur udpeget til Grønt Dan-

markskort må antages, at der skal foreligge aktuelle planer om gennemførelse

af naturgenopretningsprojekter eller lignende af en vis tyngde i kombination

med, at området er udpeget som potentiel natur til Grønt Danmarkskort, før

der kan lægges væsentligt vægt på dette i en konkret afgørelse. Disse forhold

bør også afspejles i forbindelse med planlægning og etablering af solcellean-

læg.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil henvise til Vejledning om Grønt Danmarks-

kort og naturbeskyttelsesinteresser. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har indhen-

tet bidrag fra Miljøstyrelsen, der har udarbejdet afsnittet. Miljøstyrelsen har ikke

fundet anledning til at ændre teksten. Kommunerne vil som nævnt i den nuvæ-

rende tekst skulle lave en konkret vurdering af, hvorvidt en plan/projekt lever op

til kommunens egne retningslinjer omkring sikring af Grønt Danmarkskort mod

indgreb som tekniske anlæg. Kompenserende foranstaltninger som eksempelvis

faunakorridorer kan være én mulig løsning, men ikke den eneste og det vurderes,

at teksten afspejler dette og at faunakorridorer er nævnt som eksempel.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

6.2 Naturbeskyttelsesområder

DN vil gerne understrege, at det vigtigste mål bør være at undgå situationer,

hvor det bliver nødvendigt at etablere erstatningsnatur for §3 beskyttet natur.

Det er afgørende, at vi altid følger afværgehierarkiet, som først og fremmest

handler om at undgå skader på naturen, derefter at minimere påvirkningen,

og først som sidste udvej at kompensere for tabet gennem erstatningsnatur.

Derudover anbefales, at der kun planlægges for solcelleanlæg inden for be-

skyttelseslinjer omkring skove, søer og vandløb, hvis helt særlige forhold taler

for det og det kan ske med respekt for formålet med beskyttelseshensynene.

Friluftsrådet bemærker, at det beskrives, at der med afsæt i planloven gives

mulighed for at lukke for adgang i det åbne land, når der tillades opstilling af

solceller med en lokalplan. Der efterspørges klargøring af hjemmel og beskri-

velse af den konkrete vurdering ift. naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Ved mistet adgangsmulighed, hvis der fx tidligere var tale om et udyrket areal,

bør kommunerne som et minimum påse at der udpeges erstatningsmulighe-

der for adgang og friluftsliv.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil på baggrund af bemærkningerne om offentlig

adgang indsætte henvisning til Miljøstyrelsens Vejledning om adgangsregler i

naturen. Der gives ikke nye muligheder for at lukke for adgang med afsæt i plan-

loven og dette er præciseret. Bemærkningerne giver anledning til mindre præci-

seringer i vejledningen.

6.4.2 Strengt beskyttede arter - bilag IV-arter

DN ønsker at præcisere vigtigheden af korrekt forståelse og håndtering af bi-

lag IV-arter, som er

strengt beskyttede i henhold til EU’s habitatdirektiv. Disse

arter skal beskyttes, uanset hvor de findes, uafhængigt af om de befinder sig

på naturtyper, der er beskyttet under naturbeskyttelseslovens §3. Der kan

være en tendens til at sammenstille §3 og bilag IV-beskyttelsen i vejledningen.

For at undgå forvirring er det vigtigt at præcisere, at beskyttelsen af bilag IV-

arter er uafhængig af deres placering i forhold til §3-beskyttede naturtyper.

Bilag IV-arter skal beskyttes i alle områder, og deres beskyttelse er ikke be-

grænset til specifikke naturtyper.

Eurowind Energy bemærker, at afsnit 6.4.2 vedrørende DCE-håndbogen om

arter på habitatdirektivets bilag IV bør opdateres, da der også er kommet en

ny udgave i 2024 om odder og flagermus, ud over den revidering af håndbo-

gen, der kom i 2023.

Kommentar

Bemærkningerne giver anledning til, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil præ-

cisere de to forhold i afsnit 6.4.2.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

6.5 og 6.6. Vandplanlægning og grundvand

Aarhus Kommune efterspørger en uddybning af en række elementer i afsnit

6.5 og 6.6 vedr. vandplanlægning og grundvand og stiller en række spørgsmål

til fortolkningen af reglerne.

Dansk Erhverv og European Energy bemærker, at solcelleprojekter kan have

en positiv indvirkning for områder og opland til drikkevandsressourcer ved at

understøtte flere arealer til flora og fauna på det danske areal, der indtil nu

har været konventionelt drevet marker med sprøjtning, gødning og pløjning til

følge. Der findes en række eksempler på solcelleprojekter, som har til formål

at beskytte BNBO-områder og opland til drikkevandsressourcer. Derfor kan

det med fordel tilføjes vejledningen s. 53, at solcelleprojekter kan have posi-

tive effekter også her.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at vejledningen overordnet gengiver

de væsentligste regler og hensyn, der skal varetages ved planlægning for solcel-

leanlæg, herunder relateret til vandplanlægningen og ift. grundvandsinteresser.

Der henvises til Miljøstyrelsen for en udtømmende belysning af disse regler og

vejledning herom. Uddybende spørgsmål til lovgivningen skal ligeledes stiles til

Miljøstyrelsen. Derudover henvises til Energistyrelsens eksempelsamling for Op-

stilling af solcelleanlæg i det åbne land, der inddrager et eksempel på et solcelle-

projekter, som har positiv effekt på drikkevandsressourcer. Bemærkningerne gi-

ver ikke anledning til ændringer i vejledningen.

7. Landskab og kulturarv

Danske Destinationer bemærker, at de opfordrer til, at vejledningen sikrer en

helhedsorienteret tilgang, hvor natur- og landskabsbevaring integreres som

centrale elementer i den bæredygtige planlægning. De vurderer det essentielt,

at vejledningen ikke alene fokuserer på herregårds- og godslandskaber, men

også i højere grad inkluderer nationalparker, naturnationalparker og

UNESCO-beskyttede naturområder i Danmark.

Dansk Erhverv og Eurowind Energy efterspørger, at klagenævnspraksis bør

beskrives ift. klitfredning og strandbeskyttelseslinjen ligesom for de øvrige be-

skyttelseslinjer (i kapitel 6).

FAB understreger vigtigheden af, at kommuneplanens retningslinjer og ud-

pegninger baseres på en omfattende landskabsanalyse, som bør opdateres lø-

bende i takt med nye målsætninger for etablering af solceller og vedvarende

energianlæg (VE-anlæg) i det åbne land. Det er essentielt, at landskaber, der

undergår udvikling, vurderes på ny i forhold til deres karakterområder,

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

karakterstyrke, tilstand, særlige visuelle oplevelser, sårbarhed og strategiske

mål.

Feriehusudlejernes Brancheforening bemærker, at de er meget enige i det

beskrevne i afsnit 7.1 om ”Landskab og geologi”. Det er meget vigtigt,

at nye solcelleanlæg ikke placeres i landskaber, hvor de skæmmer, og at der i

den sammenhæng tages hensyn til turismen i området. De anerkender beho-

vet for solcelleanlæg i det åbne land samt vejledningens beskrivelser af hensy-

net til at landskab, natur og kulturmiljø iagttages, når arealer udpeges til sol-

celleanlæg.

Friluftsrådet bemærker, at det beskrives at store sammenhængende anlæg

kan bryde eller sløre landskabsformer. Friluftsrådet mener dog, at der ikke er

tvivl om, at de meget store solcelleanlæg der planlægges opført helt klart både

bryder, slører og ødelægger landskaber. En slørende beplantning omkring an-

læggene kan være tilstrækkeligt i nogle få tilfælde men er næppe nok til af-

skærme omgivelserne i langt de fleste områder

–

uanset at der udstikkes ram-

mer for minimumshøjde, tæthed, beplantningssammensætning m.v.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at det fremgår af vejledningens side 62, at

vindforholdene ved kysten kan være en funktionel begrundelse for placering

af vindmøller i kystnærhedszonen. Her bør det uddybes, at højere indstråling,

som har en dokumenteret positiv effekt på solcellernes ydeevne samt færre

skyer og genskin ved kysten, kan være en funktionel begrundelse for opstilling

af solceller i kystnærhedszonen. Hvis dette ikke medtages, ønsker Landbrug &

Fødevarer, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen forholder sig til, hvorfor dette

ikke er en funktionel begrundelse.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at vejledningens sigte netop er at

sikre en helhedsorienteret tilgang til planlægning for solcelleanlæg, hvor alle re-

levante hensyn afvejes på et oplyst grundlag.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har indhentet bidrag fra Kystdirektoratet vedr.

relevante klagenævnsafgørelser og har på den baggrund indarbejdet et afsnit

om klagenævnspraksis.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker om placering i kystnærhedszonen, at

der ikke er evidens for, at der generelt er højere solindstråling ved kysterne og

dermed er der ikke grundlag for at vejledningen omtaler, at solindstråling ved

kysterne kan være en funktionel begrundelse for kystnær placering af solcellean-

læg.

8. Hensyn til nationale og regionale anlæg

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) bemærker, at der i punkt 8.1.3 er

angivet forhold i forbindelse med flyvepladser og placering af solcelleanlæg.

Opfordringen til en tidlige dialog med Trafikstyrelsen støttes af foreningen.

Green Power Denmark

bemærker, at til afsnit 2.1.4. ”Udbygning af

eksiste-

rende el-

og gastransmissionsanlæg og mulighed for nettilslutning” bør der ef-

ter ”jf. 3, stk. 6” tilføjes en henvisning til kapitel 4. Til afsnit 8.3.1 og 8.3.2 peger

GPD på, at der er for snævert fokus på Energinets udfordringer fremfor at se

på problemstillingen holistisk, hvor netvirksomhederne (distributionsnettet)

også inkluderes i teksten. GDP bemærker i forlængelse heraf, at også netselsk-

abet bør involveres, når solcelleparken er placeret under 1 km fra en eksiste-

rende højspændingsstation.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har indhentet bidrag fra Energistyrelsen til be-

svarelsen, da det er Energistyrelsen, der har udarbejdet de omtalte afsnit i vej-

ledningen. Energistyrelsen gør opmærksom på, at der allerede henvises til kapi-

tel 4 i pågældende afsnit. Energistyrelsen har imødekommet

GPD’s forslag og

har i vejledningens afsnit 8.3 indarbejdet, at de samme hensyn i udgangspunktet

også gør sig gældende for højspændingsstationer i distributionsnettet, samt at

den lokale netvirksomhed også er relevant at inddrage.

9. Vækst og erhverv, herunder landbrugsmæssige interesser

Eurowind Energy efterspørger link til det det nye tørvekort.

Faaborg-Midtfyn Kommune bemærker, at det beskrives at det er muligt at

planlægge for et solcelleanlæg, som ellers ville hindre et fremtidigt lavbunds-

projekt, hvis der kan udlægges et tilsvarende areal andetsteds i kommunen.

Det er kommunens opfattelse at alle lavbundsarealer er udpegede og at dette

derfor ikke er en reel mulighed.

Dansk Erhverv, Green Power Denmark og Landbrug og Fødevarer bemærker,

at det vil være nyttigt at præcisere vejledningens bestemmelser om opstilling

af solcelleanlæg på lavbundsjord, især hvad angår udtagne og vådlagte arealer

–

dette for at reducere usikkerheder og fremme udnyttelsen af disse arealer til

solcelleprojekter.

Danske Regioner finder det positivt, at vejledningen særskilt adresserer for-

holdet til råstofplanen, men har efterspurgt enkelte justeringer til afsnit 9.3.

Det bemærkes, at udlagte grave og -interesseområder geografisk kan brede sig

over flere kommuner, hvorfor det er mere præcist at skrive, at de regionale rå-

stofplaner udlægger råstofgrave- og råstofinteresseområder på land. De gør

samtidig opmærksom på, at når der graves efter mineralske råstoffer på land

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

og på havet, bruges begrebet råstofindvinding, mens udvinding anvendes ved

minedrift. Derudover bemærkes, at de er enige i, at kommunen forud for plan-

lægningen for solceller skal vurdere, om det er i strid med planlægning for rå-

stofindvinding jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 7, men at de mener, at kommunen

som en del af denne vurdering skal indhente en udtalelse fra regionen, der er

planlægningsmyndighed for råstoffer på land.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri har ansvaret for udtagningsindsatsen. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri har ønsket at tage den specifikke beskrivelse af ordningerne

for udtagning af landbrugsjorder ud af teksten i afsnit 9.2. Dette af hensyn til, at

der pågår afklaring om mulighed for solcelleopsætning i nogle af disse ordnin-

ger, hvorved en beskrivelse af reglerne derfor potentielt være ændret ved udgi-

velsen af vejledningen eller snarligt derefter. I stedet vil Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri tilføje mere konkret information på hjemmesiden om de

forskellige ordninger fsva. opsætning af solceller.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at der ikke er krav om indhentning af

udtalelse fra regionen til brug for kommunens vurdering af, hvorvidt en plan er i

strid med råstofplanen, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 7. Bemærkningerne giver

anledning til at det præciseres i vejledningen, at der med fordel indhentes udta-

lelse fra regionen for at understøtte kommunernes vurdering. Derudover er der

foretaget enkelte tekstnære præciseringer.