ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 39
Offentligt

Vejledning om planlægning for lokal-

planpligtige solcelleanlæg i det åbne

land

December 2024

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

Titel:

Vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land

Udgivet:

December 2024

Ophavsret:

Fotos fra Colourbox.com

Udgiver:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: 3330 7010

M: [email protected]

W: plst.dk

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN-

OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Indholdsfortegnelse

1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

1.1 Planlovsaftalen 2022

1.2 Klimaaftaler om grøn strøm og varme 2022 og om mere grøn energi fra

sol og vind på land 2023

1.3 Om vejledningen

Del 1. Planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land . . . . 7

2. Kommune- og lokalplanlægning for solcelleanlæg i det åbne land . . . . . 8

2.1 Bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det

åbne land

2.1.1 Formål

2.1.2 Kommuneplanens retningslinjer og rammer

2.1.3 Nabohensyn

2.1.4 Udbygning af eksisterende el- og gastransmissionsanlæg og mulig

hed for nettilslutning

2.1.5 Natur- og landskabsinteresser

2.1.6 Kulturhistoriske værdier, Forsvarets interesser samt geologiske og

jordbrugsmæssige interesser

2.1.7 Kystnærhedszonen

2.1.8 Muligheder for multifunktionel arealanvendelse

2.2 Generelle planlægningsmæssige rammer med betydning for

solcelleplanlægningen

2.2.2 Landzonelokalplan med bonusvirkning

2.2.3 Lokalplan med dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjer

2.2.5 Klima i planlovens formål

2.2.6 Nationale interesser i den kommunale planlægning

2.3.1 Vindmøller og solceller

2.3.2 Power-to-X og solceller

2.4 Fremme af vedvarende energi

3. Miljøvurdering af solcelleplaner og - projekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.1 Miljøvurdering af solcelleplaner

3.1.1 Miljøvurderingsprocessen

3.2 Miljøvurdering af konkrete solcelleprojekter

3.2.1 Ansøgning om screening eller miljøvurdering

3.2.2 Miljøvurderingsproces og §25-tilladelse

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

4. Nettilslutning af solcelleanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.1 Elnettets opbygning og varetagelse

4.1.1 Redegørelse for nettilslutning til det kollektive elnet

4.2 Kapacitetskortet

4.2.2 Deling af information om VE-planer

5. Ordninger til fremme af vedvarende energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

5.1 VE-ordninger

5.2 Landdistriktspuljen

Del 2. Beskyttelses- og benyttelsesinteresser med betydning for solcelleplan-

lægningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

6. Natur og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

6.1 Grønt Danmarkskort

6.1.1 Faunakorridorer

6.2 Naturbeskyttelsesområder

6.2.1 Fredninger

6.2.2 § 3-beskyttede områder

6.2.3 Beskyttelseslinjer omkring skove, søer og vandløb

6.2.4 Offentlighedens adgang til naturen

6.3 Skovrejsningsområder og fredskov

6.3.1 Skovrejsningsområder

6.3.2 Fredskov

6.4.1 Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) 44

6.4.2 Strengt beskyttede arter - bilag IV arter

6.5 Vandplanlægning og havstrategi

6.5.1 Vandplanlægning og beskyttelse af overfladevandområder og

grundvandsforekomster

6.5.2 Havstrategi og beskyttelse af havområder

6.6 De nationale grund- og drikkevandsinteresser

6.6.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindings

oplande til almene vandforsyninger (IOL)

6.6.2 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

7. Kulturarv og landskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7.1 Landskab og geologi

7.1.1 Landskabelige bevaringsværdier

7.1.2 Synlighed i landskabet

7.1.3 Solcelleanlæg i herregårds- og godslandskaber

7.1.4 Geologiske interesser i landskabet

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

7.2 Kystnærhedszonen

7.2.1 Klitfredning og strandbeskyttelseslinjen

7.3 Kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder kirker

7.3.1 Kulturarv

7.3.2 Kirkerne og kirkernes omgivelser

7.3.3 Beskyttelseslinjer omkring kirker og fortidsminder

8. Hensyn til nationale og regionale anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8.1 Statsveje, jernbaner og flyvepladser

8.1.1 Statslige veje

8.1.2 Jernbaner

8.1.3 Flyvepladser og indflyvningszoner

8.2 Forsvarsministeriets interesser og forbehold

8.2.1 Sikkerhedszoner

8.2.2 Rørledninger

8.2.3 Øvelsesterræner

8.3 Energiforsyning

8.3.1 Arealdisponering ved eksisterende højspændingsstationer

8.3.2 Afstand til eksisterende og planlagte luftledninger og kabler

8.3.3 Afstand til gasledninger

8.4 Beredskabsforpligtigelser

8.4.1 Sikring af anlæg

8.4.2 Sikring af forsyningskritiske it-systemer

9. Vækst og erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9.1 Jordbrugsmæssige interesser

9.1.1 Solcelleanlæg på særlig værdifulde landbrugsjorder

9.1.2 Eje eller leje/forpagte jord til solcelleanlæg

9.1.3 Samdrift af landbrug og solceller

9.2 Opstilling af solceller på udtagne og vådlagte lavbundsjorder

9.3 Råstofplaner

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

1. Indledning

Danmark står over for en grøn omstilling, der kræver en markant udbygning af vedvaren-

de energikilder. I den sammenhæng spiller solcelleanlæg i det åbne land en vigtig rolle.

Det er vigtigt at den grønne omstilling og udbygningen af solenergi sker på en måde,

der viser hensyn til eksempelvis natur, landskab og naboer m.v. således at indpasningen

af solcelleanlæg balanceres i forhold til mange øvrige samfundsmæssige interesser i

arealanvendelsen. Det er kommunerne, som er planmyndighed for solcelleanlæg i det

åbne land og foretager den nødvendige afvejning af, hvor det er hensigtsmæssigt at

opstille solceller.

1.1 Planlovsaftalen 2022

Der blev i juni 2022 indgået en politisk aftale om

Opfølgning på evaluering af planloven

m.v.,

hvor det er aftalt at gennemføre en række ændringer af planloven. Klima og

grøn omstilling er et centralt tema i aftalen. Ambitionen er, at kommunerne skal have

bedre mulighed for at varetage klimahensyn og understøtte den grønne omstilling i

planlægningen. Som opfølgning på aftalen er klimahensyn skrevet ind i planlovens

formålsbestemmelse på linje med miljø, natur, vækst og udvikling.

For at understøtte en forudsigelig og helhedsorienteret tilgang til planlægning for

solcelleanlæg blev det med aftalen også besluttet at udarbejde en bekendtgørelse og

en dertilhørende vejledning for opstilling af store solcelleanlæg i det åbne land.

Bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land

(BEK nr. 440 af 03/05/2024), herefter også omtalt som

solcellebekendtgørelsen,

har til

formål at fremme en udbygning med solcelleanlæg, idet der ved planlægningen tages

hensyn til såvel muligheden for at udbygge energiproduktion og energiforsyning som

nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier, Forsvarets interesser, geologi-

ske interesser, jordbrugsmæssige interesser og offentlighedens adgang til naturen. Med

denne vejledning er det hensigten at bidrage til, at bekendtgørelsens bestemmelser

udmøntes på bedste vis i kommunernes planlægning.

En række øvrige ændringer af planloven har også relevans for solcelleplanlægningen,

herunder one-stop-shop lokalplaner, der indeholder nødvendige dispensationer fra

naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer omkring søer og vandløb, skov og

omkring kirker og fortidsminder.

De seneste ændringer af planloven, som trådte i kraft den 1. januar 2024, fremgår af

den nye bekendtgørelse af lov om planlægning, jf.

LBK nr. 572 af 29. maj 2024.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

1.2 Klimaaftaler om grøn strøm og varme 2022 og om

mere grøn energi fra sol og vind på land 2023

I juni 2022 blev indgået en politisk klimaaftale om grøn strøm og varme med en ambition

om at muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind

frem mod 2030. Aftalen bygger på en grundlæggende forståelse af, at udbygningen

med solceller og vindmøller på land er vigtig for at sikre en grøn omstilling frem mod

2030, da det er billigere og hurtigere end opsætning af nye vindmøller på havet. Den

markante udbygning af vedvarende energi kan bidrage med grøn strøm både til det

direkte elforbrug i Danmark, til produktionen af grønne brændstoffer til f.eks. fly, skibe

og tung transport samt til eksport til resten af Europa.

En firedobling af vedvarende energi på land forudsætter en omfattende arealplanlæg-

ning i hele landet, både i og uden for byerne. Det kræver, at kommunerne arbejder

målrettet og effektivt med at sikre den nødvendige planlægning for vedvarende

energianlæg. Samtidig skal udbygningen ske på en måde, der tager hensyn til andre

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, herunder natur og landskab m.v.

I december 2023 er aftalen suppleret med Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og

vind på land 2023, der lægger op til, at staten kan spille en aktiv rolle i planlægningen af

større energiparker på land og understøtte udbygningen af vedvarende energi på land

generelt. Ligeledes indeholder aftalen en øget kompensation til naboer til vindmøller og

solceller. Der henvises til

Planinfo.dk

for mere om arbejdet med energiparker på land.

1.3 Om vejledningen

Denne vejledning omhandler kommunernes planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land, som er reguleret i medfør af planloven og solcellebe-

kendtgørelsen. Derudover gør en række andre myndighedskrav og beskyttelses- og

benyttelseshensyn sig gældende i forbindelse med solcelleplanlægning, og der

henvises og beskrives derfor anden lovgivning hvor relevant.

Planloven og solcellebekendtgørelsen ligger inden for By-, Land- og Kirkeministeriets

ressort og administreres af Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vejledningen er udgivet

af Plan- og Landdistriktsstyrelsen med bidrag fra relevante myndigheder, herunder

Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø,

Landbrugsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse,

Trafikstyrelsen samt Vejdirektoratet m.fl.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Vejledningen er ikke juridisk bindende, men udelukkende retningsgivende for

forståelsen af den praksis og de juridisk bindende bestemmelser, den omhandler.

Vejledningen kan med fordel læses sammen med den eksempelsamling om kommu-

nal planlægning for solcelleanlæg, som udgives af Energistyrelsen. Mens vejledningen

overvejende beskriver gældende ret og lovgivningskrav fokuserer eksempelsamlingen

på konkrete løsninger og afvejninger i planlægningen for solcelleanlæg.

Vejledningen består af to dele:

I del 1. fokuseres på lovgivningens regler om kommuneplanlægning for lokalplanplig-

tige solcelleanlæg i det åbne land i medfør af solcellebekendtgørelsen, navnlig hensyn

til nabobeboelse, og i medfør af planloven med fokus på nye regler som opfølgning

på planlovsaftalen 2022. Derudover gennemgås øvrige regler og processer med

relevans for solcelleplanlægningen, herunder miljøvurdering og nettilslutning.

I del 2. beskrives og udfoldes de væsentligste beskyttelses- og benyttelsesinteresser

under en række hovedtemaer, der har betydning, når der planlægges for solcellean-

læg både på kommune- og lokalplanniveau. Mange af de interesser og hensyn, der

skal afvejes i solcelleplanlægningen er nationale interesser i kommuneplanlægningen.

Vejledningens del 2 følger derfor også delvist temaerne i

Oversigt over nationale

interesser i kommuneplanlægning.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Del 1. Planlægning for

lokalplanpligtige solcelleanlæg i det

åbne land

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

2. Kommune- og lokalplanlægning for

solcelleanlæg i det åbne land

I dette kapitel gennemgås rammerne for planlægning for lokalplanpligtige solcellean-

læg i det åbne land i medfør af solcellebekendtgørelsen samt en række nye regler i

planloven med relevans for solcelleplanlægningen. Derudover beskrives mere generelle

overvejelser i solcelleplanlægningen, herunder samplacering med vindmøller og Pow-

er-to-X.

2.1 Bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige

solcelleanlæg i det åbne land

2.1.1 Formål

Bekendtgørelsen og denne vejledning omhandler alene planlægning for lokalplanplig-

tige solcelleanlæg i det åbne land. Bekendtgørelsen,

BEK nr. 440 af 03/05/2024,

har til

formål at understøtte en forudsigelig og en helhedsorienteret tilgang ved kommunernes

lokalplanlægning for disse solcelleanlæg.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at varetagelse af klimahensyn er et lovligt

hensyn i planlægningen, jf. planlovens § 1, stk. 1 og 2, og at klimahensyn er en national

interesse i den kommunale planlægning, jf. planlovens § 29, stk. 1, ligesom hensyn til

klimabeskyttelse kan varetages efter planlovens § 29, stk. 3.

Derudover fremgår det af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at det er en national interesse

i den kommunale planlægning, at der sikres arealer til udbygning med solcelleanlæg,

og at der kan ske den nødvendige tilslutning til og udbygning af infrastrukturen til

transmission af energi.

Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, fremgår, at den regulerer planlægning for opstilling af

lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land med henblik på at fremme en udvikling,

der både giver muligheder for at udbygge energiforsyningen med solcelleanlæg og

som samtidig tager hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier,

Forsvarets interesser, geologiske interesser og jordbrugsmæssige interesser samt offent-

lighedens adgang til naturen.

Af bekendtgørelsens § 6 fremgår, at inddragelse af offentligheden i forbindelse med

planlægning for opstilling af solcelleanlæg i det åbne land sker i henhold til reglerne i

planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse og ophævelse, reglerne i lov om frem-

me af vedvarende energi og reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter (VVM).

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

2.1.2 Kommuneplanens retningslinjer og rammer

I henhold til solcellebekendtgørelsens § 3 fastsætter kommunalbestyrelsen retningslinjer

for opstilling af lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, jf. planlovens § 11 a,

stk. 1, nr. 5. Bekendtgørelsen oplister derudover en række hensyn, som bør varetages i

kommuneplanens retningslinjer. Udarbejdelse af retningslinjer i kommuneplanen sikrer,

at solcelleopstillere, lodsejere, andre borgere og øvrige interessenter på forhånd er gjort

bekendt med, hvilke muligheder der er for opstilling af solceller i kommunen. Herved

kan retningslinjerne tjene til, at solcelleopstillere ansøger om opstilling af solcelleanlæg i

de områder, som retningslinjerne muliggør, ligesom solcelleopstillere, lodsejere og bor-

gere er bekendt med hvilke hensyn, kommunalbestyrelsen ønsker taget i betragtning i

forbindelse med planlægningen.

Retningslinjerne er ikke til hinder for, at der kan planlægges for en placering, som ikke

er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Dette vil dog kræve, at

der udarbejdes et kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen kan således ændre sine

retningslinjer, herunder hvilke principper der skal gælde for opstilling af solcelleanlæg,

når og hvis der opstår ønske om det. De planlægningsmæssige forudsætninger for

at opstille solcelleanlæg kan have ændret sig, eller kommunen kan have ændret

sine planlægningsmæssige prioriteringer pga. eksempelvis nye klima- og energimål.

Kommunerne skal redegøre for interesseafvejningen, hvis tidligere arealudpegninger til

solcelleanlæg bortfalder eller ændres med henblik på anden anvendelse.

Af bekendtgørelsens § 7, stk. 2, fremgår, at kommuneplanens retningslinjer, jf. § 3, ved-

tages første gang senest ved førstkommende revision af kommuneplanen, jf. planlovens

§ 23 a. Af § 7, stk. 3, fremgår, at bekendtgørelsens § 3 ikke finder anvendelse på plan-

forslag, der offentliggøres før offentliggørelsen af forslag til revideret kommuneplan. For

sådanne planforslag finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Retningslinjerne kan være af generel karakter eller indeholde konkrete udpegninger.

Mulighederne for f.eks. positiv eller negativ udpegning behandles yderligere i eksem-

pelsamlingen for

Opstilling af solcelleanlæg i det åbne land (2024).

Såfremt der foretages

konkrete udpegninger, så skal de vises på kort og områderne skal afgrænses entydigt

på kortbilag, jf. planlovens § 11, stk. 3.

Efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 9 skal kommuneplanen indeholde rammer for indhol-

det af lokalplanlægningen for tekniske anlæg, herunder solcelleanlæg. Rammerne kan

tilvejebringes i forbindelse med vedtagelsen af retningslinjer for opstilling af solcellean-

læg eller ved den løbende revision af kommuneplanen.

I det følgende gennemgås de hensyn, som bør varetages i kommuneplanens retnings-

linjer og i planlægning for opstilling af solcelleanlæg.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

2.1.3 Nabohensyn

I § 3, stk. 2, nr. 1, fremhæves, at planlægning for opstilling af lokalplanpligtige solcellean-

læg altid sker på baggrund af en konkret vurdering af forholdene på den pågældende

lokalitet.

For at varetage hensynet til de borgere, der bor i eller ved områder, hvor der planlæg-

ges for opstilling af solceller, indeholder bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2-5, en række

anbefalinger om, hvad kommuneplanens retningslinjer bør indeholde af afstandskrav.

Det bemærkes således, at da der er tale om anbefalinger, indebærer bekendtgørelsen

hverken en pligt for kommunalbestyrelsen til at stille afstandskrav i kommuneplanens

retningslinjer eller stille netop de afstandskrav, der foreslås i bekendtgørelsen. De nævn-

te bestemmelser er alene udtryk for anbefalinger, som endvidere altid kan fraviges på

baggrund af en konkret vurdering af de lokale forhold jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

Af § 2, stk. 2, fremgår, at ved et solcelleanlæg forstås paneler, stativer, invertere og

transformere, herunder en eventuel teknikbygning, et eventuelt hegn og eventuel

afskærmning, herunder beplantningsbælter, som opstilleren etablerer i forbindelse med

et solcelleanlæg. Når bekendtgørelsen omtaler afstanden fra et solcelleanlæg, er det

derfor alle de nævnte dele af anlægget og desuden eventuelle hegn og afskærmning

som f.eks. beplantningsbælter, der skal tages med i beregningen af afstanden.

Der er tale om to forskellige kategorier af nabohensyn, når afstanden skal fastlægges:

Den ene kategori er afstanden fra et solcelleanlæg til en landsby, et sommerhus- eller

et kolonihaveområde.

Af § 3, stk. 2, nr. 2, fremgår derfor, at kommuneplanens retningslinjer fremover bør sikre

en minimumsafstand på 150 meter fra landsbyer, sommerhusområder og kolonihave-

områder til solcelleanlægget som defineret i § 2, stk. 2, jf. ovenfor.

Den anden kategori er afstanden fra et solcelleanlæg til enkeltliggende beboelse og

spredt beboelse i det åbne land.

Af § 3, stk. 2, nr. 3, fremgår derfor, at der bør sikres en minimumsafstand på 150 meter

målt fra bygninger, der er registreret som beboelse i Bygnings- og Boligregistret, hvis

der alene planlægges for opstilling af solceller på én side af beboelsen.

Af § 3, stk. 2, nr. 4, fremgår, at der bør sikres en minimumsafstand på 300 meter målt

fra bygninger, der er registreret som beboelse i Bygnings- og Boligregistret, hvis der

planlægges for opstilling af solceller på to sider af beboelsen eller på yderligere én side

af beboelsen, jf. nr. 3.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Endelig fremgår af § 3, stk. 2, nr. 5, at der bør sikres en minimumsafstand på 750 meter

målt fra bygninger, der er registreret som beboelse i Bygnings- og Boligregistret, hvis

der planlægges for opstilling af solceller på tre eller flere sider af beboelsen eller på

yderligere én eller flere sider af beboelsen, jf. nr. 4.

Anbefalingerne i nr. 3-5 har til formål at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen i sin

planlægning bør tage højde for, om der er tale om enkeltliggende beboelse eller spredt

beboelse, hvor der aktuelt ikke er solcelleanlæg i nærheden og der således planlægges

for første gang, jf. figur 1, eller om der er tale om enkeltliggende eller spredt beboelse,

hvor der nu planlægges for yderligere solcelleanlæg i nærheden af samme beboelse,

jf. figur 2 og figur 3.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at finde den bedst mulige lokale løsning efter en

konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Kommunalbestyrelsen har således for eksempel

mulighed for i sin planlægning at tage højde for oplysninger om, at der kunne være

ønsker om flere solcelleanlæg i nærheden af en beboelse. Kommunalbestyrelsen kan

på det grundlag foretage en helhedsvurdering af, i hvilken afstand solcelleanlæg skal

placeres fra beboelse.

Til figurerne bemærkes,

at når bekendtgørelsen

omtaler afstanden fra

et solcelleanlæg, er det

afstanden fra anlægget

og eventuelle hegn og

afskærmning som f.eks.

beplantningsbælter, der

skal tages med i be-

regningen af afstanden

målt til bygninger, der

er registreret som be-

boelse i Bygnings- og

Boligregistret.

Planlægning for solceller ved landsbyer,

- minimumsafstand 150 meter

Planlægning for solceller på én side af enkelt-

stand 150 meter

sommerhusområder og kolonihaveområder

liggende eller spredt beboelse - minimumsaf-

Planlægning for solceller på to sider af bebo-

elsen - minimumsafstand 300 meter

Planlægning for solceller på tre eller flere sider

af beboelsen - minimumsafstand 750 meter

Figur 1. Illustration af minimumsafstande, der bør iagttages, når der planlægges for sol-

celleanlæg ved landsbyer, sommerhusområder og kolonihaveområder eller planlægges

første gang

på hhv. én, to eller flere sider af enkeltliggende eller spredt beboelse.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Hensigten er, at afstanden fra udgangspunktet på 150 meter øges til 300 meter og

endelig 750 meter for at undgå, at enkeltliggende beboelser og spredt bebyggelse

i det åbne land over årene bliver mere eller mindre omkranset af solcelleanlæg nær

beboelsen, jf. figur 2.

Planlægning nr. 1

Planlægning nr. 2

Planlægning for solceller på én side af beboel-

sen - minimumsafstand 150 meter

Der planlægges senere for solceller på yder-

ligere én side – i alt to sider af beboelsen –

bør være 300 meter.

hvorved minimumsafstand for det nye anlæg

Planlægning nr. 3

Der planlægges senere for solceller på endnu én side – så i alt tre sider af beboelsen har solceller

– hvorved minimumsafstand for det nye anlæg bør være 750 meter

Figur 2. Illustration af minimumsafstande, der bør iagttages, hvis der

gradvist planlæg-

ges

for yderligere solceller ved enkeltliggende eller spredt beboelse.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Planlægning nr. 1

Planlægning for solceller på én side af beboel-

sen - minimumsafstand 150 meter

Planlægning nr. 2

Der planlægges senere for solceller på

yderligere to sider – i alt tre sider – hvorved

750 meter

minimumsafstand for det nye anlæg bør være

Planlægning nr. 1

Planlægning for solceller på to sider af bebo-

else - minimumsafstand 300 meter

Planlægning nr. 2

Der planlægges senere for solceller på endnu

én side – så i alt tre sider af beboelsen har

nye anlæg bør være 750 meter

solceller – hvorved minimumsafstand for det

Figur 3. Illustration af scenarier for minimumsafstande, der bør iagttages, hvis der ad flere

omgange planlægges for yderligere solceller ved enkeltliggende eller spredt beboelse.

Bekendtgørelsens § 3, stk. 3, indeholder som nævnt en undtagelse til de anbefalinger,

der fremgår af §3, stk. 2, nr. 3-5. Af § 3, stk. 3, fremgår således, at afstanden mellem

nabobeboelse og et solcelleanlæg, jf. stk. 2, nr. 3-5, kan være mindre end henholdsvis

150 meter, 300 meter eller 750 meter på baggrund af en konkret vurdering af de lokale

forhold, herunder hvor ejeren og en eventuel lejer af beboelsen er indforstået med den

kortere afstand, eller hvor der er indgået aftale om opkøb med henblik på nedlæggelse

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

af beboelsen, eller hvor f.eks. andre bygninger, terrænforhold eller skov udgør en per-

manent visuel barriere.

Endvidere fremhæves det i § 3, stk. 3, at staten ejer store arealer langs de statslige

jernbane- og vejstrækninger, og det bør særligt overvejes, om afstanden kan være

mindre på disse arealer. I vejledningens afsnit 8.1 beskrive nærmere om hensynet til

nationale og regionale anlæg, herunder jernbaner og statsveje.

Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 6, fremgår, at der som altovervejende hovedregel bør

etableres afskærmende beplantning, hvis solcelleanlæg placeres i nærheden af bebo-

else, medmindre f.eks. andre bygninger, terrænforhold eller skov udgør en permanent

visuel barriere, eller der er indgået aftale om opkøb med henblik på nedlæggelse af

sådanne beboelser.

Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 3, stk., 4, at kommunalbestyrelsen ikke bør

fastsætte retningslinjer, der generelt øger afstandskravet til nabobeboelse, jf. stk. 2, nr.

3-5, eller fastsætte generelle retningslinjer om solcelleanlægs maksimale størrelse eller

om det samlede omfang af solcelleanlæg i kommunen. Bestemmelsen har til formål at

varetage hensynet til, at der i videst muligt omfang er arealer til rådighed i kommunerne

for opstilling af solcelleanlæg.

2.1.4 Udbygning af eksisterende el- og gastransmissionsanlæg og mulighed for

nettilslutning

I henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 7, bør kommuneplanens retningslinjer

varetage hensyn til, at solcelleanlægget ikke hindrer udbygning af eksisterende el- og

gastransmissionsanlæg, herunder højspændingsstationer, eller hindrer adgangen

hertil for øvrige tekniske anlæg. Kommunerne skal dertil overholde regler om afstand

til eksisterende gasledninger, herunder cirkulære nr. 183 af 26. november 1984. Dette

beskrives yderligere i afsnit 8.3.

Derudover bør kommunalbestyrelsen tidligt i planlægningen bede ansøger om at

redegøre for mulighederne for tilslutning af solcelleanlægget til det kollektive elforsy-

ningsnet eller anden afsætning af energiproduktionen fra solcelleanlægget, herunder

ved at ansøger indhenter udtalelse fra ejeren af det kollektive elforsyningsnet, som

solcelleanlægget skal tilsluttes, jf. § 3, stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan bede ansøger

om udtalelse om, hvorvidt projektet vil kunne fordre planlægning i samarbejde med

andre kommuner. Dette beskrives yderligere i kapitel 4.

2.1.5 Natur- og landskabsinteresser

I henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 5, udarbejdes kommuneplanens retningslinjer,

jf. stk. 2, så vidt muligt på baggrund af en landskabsanalyse.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

I henhold til bekendtgørelsens § 5 skal kommunalbestyrelsen ved planlægning for

opstilling af solcelleanlæg i det åbne land sikre, at der tages hensyn til natur- og

landskabsinteresser, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, og § 11 a, stk. 1, nr. 14 og 16.

Kommunalbestyrelsen skal ligeledes ved planlægning for opstilling af solcelleanlæg i

det åbne land sikre, at der tages hensyn til offentlighedens adgang til den omgivende

natur, jf. §5, stk. 2. Dette hensyn bør også varetages ved udformning af kommunepla-

nens retningslinjer, jf. § 3, stk. 2, nr. 13.

Dette beskrives yderligere i vejledningens kapitel 6.

2.1.6 Kulturhistoriske værdier, Forsvarets interesser samt geologiske og

jordbrugsmæssige interesser

I henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 8 og 10, bør kommuneplanens retningslinjer

varetage hensyn til kulturhistoriske værdier, herunder f.eks. kirkers placering i landskabet

samt geologiske interesser. Dette er uddybet nærmere i vejledningens kapitel 7.

Der skal også tage hensyn til Forsvarets interesser, jf. § 3, stk. 2, nr. 9, hvilket er uddybet

i kapitel 8 sammen med øvrige hensyn til nationale og regionale anlæg.

Derudover skal også tages hensyn til jordbrugsmæssige interesser, jf. § 3, stk. 2, nr. 11,

herunder skovbrugsmæssige interesser, hvor det ikke er lodsejer selv, der ønsker at

opstille solcelleanlæg. Jordbrugsmæssige interesser beskrives nærmere i kapitel 9.

2.1.7 Kystnærhedszonen

I henhold til bekendtgørelsens § 4 skal kommunalbestyrelsen ved planlægning for

solcelleanlæg i det åbne land i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. plan-

lovens § 5 a, stk. 1, redegøre for den særlige planlægningsmæssige eller den funktio-

nelle begrundelse for den påtænkte lokalisering, herunder oplyse om undersøgelse af

mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.

Hvis der ikke kan findes en placering uden for kystnærhedszonen, skal solcelleanlæg

placeres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse.

Dette uddybes i vejledningens afsnit 7.2.

2.1.8 Muligheder for multifunktionel arealanvendelse

Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 12, at kommuneplanens retningslinjer bør

varetage muligheder for multifunktionel arealanvendelse ved planlægning for opstilling

af lokalplanpligtige solcelleanlæg. Det kunne være muligheder for fortsat landbrugsdrift

med dyrkning af afgrøder eller afgræsning af dyr, men kan også tage afsæt i et ønske

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

om øget biodiversitet eller at kombinere solcelleparken med rekreative områder af for-

skellige skala, som fx frugttræer i afskærmningen eller rekreative stier igennem området.

I vejledningens kapitel 9 redegøres nærmere for mulighederne for solcelleanlæg på

landbrugsjord, herunder lavbundsjorde. I eksempelsamlingen, som udgives af Energi-

styrelsen, er også et tema omhandlende multifunktionalitet.

2.2 Generelle planlægningsmæssige rammer med

betydning for solcelleplanlægningen

I dette afsnit gennemgås en række af planlovens regler med relevans for planlægning

for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, herunder særligt med fokus på nye

regler som opfølgning på planlovsaftalen 2022. Der henvises i øvrigt til Plan- og Landdi-

striktsstyrelsens hjemmeside

planinfo.dk

for en generel gennemgang af planprocessen

samt til

Vejledning om kommuneplanlægning

Vejledning om lokalplanlægning.

Der

henvises til

veprojekter.dk

for et overblik over processerne for etablering og drift af

vedvarende energianlæg.

2.2.1 Lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land

Planlægningen for solcelleanlæg følger reglerne for den øvrige kommunale planlæg-

ning, men bekendtgørelsen og denne vejledning omhandler lokalplanpligtige anlæg i

det åbne land.

Efter planlovens § 13, stk. 2 skal en lokalplan tilvejebringes, før der gennemføres større

udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, og i øvrigt når det er nødvendigt

for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Det afgørende kriterium for afgræns-

ningen af lokalplanpligten er, om projektet vil medføre en væsentlig ændring af det

bestående miljø. Det indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af projektets

konsekvenser i det pågældende område.

Lokalplanbestemmelser skal formuleres så præcist og entydigt, at der ikke kan herske

tvivl om en bestemt anvendelse, eller et givent byggeri m.v. er i overensstemmelse med

bestemmelserne og hermed umiddelbart tilladt. Detaljeringsgraden af bestemmelserne

må fastsættes ud fra formålet med den konkrete plan. Det er muligt at fastsætte meget

detaljerede bestemmelser om f.eks. udseende under forudsætning af, at der er en

planlægningsmæssig begrundelse for de detaljerede bestemmelser. Dette gælder også

for solcellelokalplaner.

Byggetilladelse til lokalplanpligtige solcelleanlæg

For at afklare, om der skal søges om byggetilladelse til lokalplanpligtige solcelleanlæg,

skal det først afklares, om anlægget er omfattet af byggelovens anvendelsesområde,

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

jf. byggelovens § 2, stk. 1. Det vil det typisk være, når der tale om lokalplanpligtige

solcelleanlæg.

Det afgørende for, om anlægget er omfattet af byggelovens anvendelsesområde er, om

konstruktionen er væsentlig under hensyn til omgivelserne i forhold til omfang, højde

og afstand, samt under hensyn til, at der opnås tilfredsstillende sikkerhedsmæssige

forhold. Det er kommunen som bygningsmyndighed, der i den konkrete sag vurderer,

om anlægget er omfattet af byggeloven.

Vurderer kommunen, at anlægget er omfattet af byggeloven, vil etablering af anlægget

skulle leve op til relevante krav i bygningsreglementet, jf.

bygningsreglementet.dk.

2.2.2 Landzonelokalplan med bonusvirkning

Efter planlovens § 35 kræves der landzonetilladelse for at ændre arealanvendelse og

bygge i landzone herunder at opstille solceller i landzone. Efter planlovens § 15, stk. 4,

kan en lokalplan for et område, der skal forblive i landzone, imidlertid indeholde be-

stemmelse om, at lokalplanen erstatter de tilladelser efter § 35, stk. 1 (landzonetilladel-

ser), som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Bestemmelsen giver hjemmel

til den såkaldte bonusvirkning af lokalplaner for så vidt angår landzonetilladelser - også

kaldet en bonuslokalplan eller en landzonelokalplan.

Det er en betingelse, at lokalplanens bestemmelser udtrykkeligt og detaljeret angiver,

hvilke tilladelser der anses for meddelt, jf. § 36, stk. 1, nr. 6, herunder også evt. betingel-

ser svarende til, hvad der ville være stillet i en tilsvarende landzonetilladelse. Dette krav

er opfyldt, når lokalplanens beskrivelse af de tilladte byggearbejder, anvendelser m.v.

opfylder de betingelser, der ville kræves i en landzonetilladelse til det samme projekt.

Bonusvirkning kan f.eks. anvendes, hvor der er tale om en lokalplan for et konkret projekt

som eksempelvis et solcelleanlæg. En bonuslokalplan betyder, at der er en umiddelbar

ret til at bygge efter lokalplanen.

Det er det klare udgangspunkt, at der generelt til en landzonetilladelse kan knyttes

vilkår eller betingelser, såfremt de i forhold til de hensyn, som varetages i planloven er

sagligt begrundet. På samme måde vil vilkår eller betingelser i en landzonelokalplan for

et konkret projekt kun være saglige, hvis vilkårene eller betingelserne for projektet er

begrundet i overensstemmelse med planlovens formål og hensynene bag landzonebe-

stemmelserne. Vilkår skal stå i et rimeligt forhold til afgørelsens indhold.

Der er praksis for, at der kan fastsættes betingelser om, at et anlæg skal fjernes, når det

været ude af brug i et bestemt tidsrum (fjernelsesvilkår), og vilkår om reetablering. Ved

at indsætte et fjernelsesvilkår for solcelleanlægget i landzonelokalplanen, vil det få den

retlige betydning, at solcelleanlægget skal fjernes efter brug. Når solcelleanlæg nedta-

ges, kan det være hensigtsmæssigt at ændre lokalplanen i overensstemmelse hermed.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Vilkår bør altid afvejes i forhold til det konkrete projekt og det konkrete projektområde,

f.eks. hensynet til solcelleanlæg, som etableres på forpagtet eller lejet landbrugsjord, jf.

vejledningens afsnit 9.1.2.

Se i øvrigt

Vejledning om landzoneadministration - Planlovens §§ 34-38.

2.2.3 Lokalplan med dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjer

Som opfølgning på evaluering af planloven og planlovsaftalen 2022 er indført mulighed

for ’one-stop-shop lokalplaner’, der indeholder nødvendige dispensationer fra bygge-

og beskyttelseslinjer omkring søer og vandløb, skov og omkring kirker og fortidsminder,

jf.

LBK nr. 572 af 29. maj 2024.

En lokalplan kan indeholde bestemmelse om dispensationer fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, §

18, stk. 1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse,

som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, jf. planlovens § 15, stk. 5.

Bestemmelsen muliggør, at en lokalplan kan indeholde én eller flere dispensation(er) fra

naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, når lokalplanenes bestemmelser

og redegørelsesdel er tilstrækkeligt detaljerede og udtrykkeligt angiver og begrunder,

hvilke dispensationer efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 lokalplanen indeholder.

Når dispensationen fremgår af lokalplanen, bliver der mulighed for større samtidighed i

sagsbehandlingen af lokalplanen og dispensationen fra bygge- og beskyttelseslinjerne.

En bestemmelse i en lokalplan om dispensation fra naturbeskyttelseslovens bygge- og

beskyttelseslinjer er en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 eller 2. Dispen-

sationen skal således opfylde reglerne i naturbeskyttelsesloven. Kommunalbestyrelsen

vil bl.a. skulle sikre, at lokalplanens bestemmelser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt

detaljerede til at opfylde de krav til indhold og begrundelse, der gælder for dispensati-

oner fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 uden for en lokalplan.

Lokalplanens dispensationer efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Miljø- og Fø-

devareklagenævnet, og de kan prøves fuldt ud således, at både retlige og skønsmæssi-

ge spørgsmål fortsat kan prøves af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dispensationer fra

naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 vil bortfalde efter den almindelige frist for bortfald på

3 år efter naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2, uanset om dispensationen meddeles i en

lokalplan eller særskilt. Det er muligt at stille vilkår til en bestemmelse om dispensation

fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 i lokalplanen. Kommunalbestyrelsen kan herunder

stille vilkår om, at dispensationen skal have en kortere gyldighed end, hvad der fremgår

af naturbeskyttelsesloven.

Underretningsreglerne i § 5 i bekendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om byg-

ge- og beskyttelseslinjer (byggelinjebekendtgørelsen)

gælder også for dispensationer

fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, der er indeholdt i en lokalplan. Det betyder, at

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

kommunalbestyrelsen skal sende afgørelsen til adressaten for afgørelsen, ejeren af den

ejendom, som afgørelsen vedrører, ressortmyndigheden og andre offentlige myndig-

heder, der må antages at have interesse i sagen. Underretningen skal være skriftlig, som

også gælder for e-mail.

Hensynet til bygge- og beskyttelseslinjerne beskrives i vejledningens afsnit 6.2.3 og

7.3.3.

2.2.4 Redegørelse for elproduktion m.v. fra lokalplanpligtige solcelleanlæg

Det følger af planlovens § 16, stk. 1, at en lokalplan skal ledsages af en redegørelse for,

hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området.

Mange redegørelser til lokalplaner for vindmøller og solcelleanlæg indeholder allerede i

dag oplysninger om anlæggenes kapacitet og/eller forventede elproduktion.

I klimaaftalen fra juni 2022 blev aftalepartierne enige om at sikre rammevilkår, der kan

muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem

mod 2030. Med henblik på effektiv monitorering af udviklingen på området er det

derfor indført, at det er obligatorisk for kommunerne i lokalplaner for vindmøller og

solcelleanlæg at redegøre for den planlagte kapacitet angivet i MW pr. teknologi og

den forventede elproduktion angivet som antal MWh per år, jf. planlovens § 16, stk. 12.

Ved kapacitet forstås kapacitet i MW, som vil fremgå af stamdataregisteret for elprodu-

cerende anlæg mv., jf. Bekendtgørelse om stamdataregistret for elproducerende anlæg

m.v. (stamdatabekendtgørelsen).

Ved den forventede elproduktion forstås den forventede elproduktion, baseret på

antagelser om fuldlasttimer på baggrund af vindforhold eller solindstråling på stedet.

En fuldlasttime er et udtryk for, at produktionen er på sit højeste niveau i en hel time.

Det forudsættes, at redegørelsen vil blive udarbejdet i dialog med projektejerne.

Kommunerne forpligtes til at registrere oplysningerne herom i det digitale planregister

Plandata.dk.

2.2.5 Klima i planlovens formål

Der blev i juni 2022 indgået en politisk aftale om

Opfølgning på evaluering af planloven

m.v.,

hvor det er aftalt at gennemføre en række ændringer af planloven og bl.a. give

kommunerne bedre mulighed for at varetage klimahensyn og understøtte den grønne

omstilling i planlægningen. Som opfølgning på aftalen er klimahensyn skrevet ind i

planlovens formålsbestemmelse på linje med miljø, natur, vækst og udvikling med, jf.

LBK nr. 572 af 29. maj 2024.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Efter planlovens formål skal kommunerne sikre, at den fysiske planlægning medvirker

til at mindske udledningen af drivhusgasser, øge modstandsdygtigheden i forhold til

klimaforandringer samt styrke natur og bæredygtighed. Dette er afspejlet i solcellebe-

kendtgørelsens formål, jf. § 1.

Det er kommunalbestyrelsen som planlæggende myndighed, der vil skulle afveje og

gøre rede for, hvordan klimahensyn indgår i den konkrete planlægning. Kommunalbe-

styrelsen kan vælge at vægte klimahensyn højere end de øvrige hensyn, der fremgår af

formålsbestemmelsen, hvis dette i øvrigt er sagligt begrundet.

2.2.6 Nationale interesser i den kommunale planlægning

Mange af de interesser og hensyn, der skal afvejes i solcelleplanlægningen er nationale

interesser i kommuneplanlægningen. Ministeren for byer og landdistrikter offentliggør

hvert fjerde år en oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen. Der

skal fremsættes indsigelse over for forslag til kommuneplanlægning, der ikke er i

overensstemmelse med de nationale interesser, jf. planlovens § 29, stk. 1. En indsigelse

mod kommuneplanlægningen medfører, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage

planforslaget endeligt, før der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige

ændringer, jf. planlovens § 28, stk. 1, med den konsekvens, at indsigelsen er frafaldet

skriftligt.

Det kan anbefales, at en kommune i forbindelse med solcelleplanlægningens hørings-

procedure inddrager relevante sektormyndigheder, som efter planlovens § 29, stk. 1,

kan gøre indsigelse mod planens gennemførelse.

Der er i 2023 udgivet en ny

Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning,

hvor klimabeskyttelse er tilføjet som en national interesse og interesserne i energi-

forsyning er udvidet. Det er nu en national interesse, at kommunernes planlægning

tager hensyn til vindmøller og solcelleanlæg, da anlæggene er nødvendige for den

landsdækkende energiforsyning og for den grønne omstilling. Dette er afspejlet i sol-

cellebekendtgørelsens formål, jf. § 1.

Med ændring af planloven i 2023 har ministeren for byer og landdistrikter derudover

fået kompetence til at afveje den nationale interesse i at bevare et herregårds- eller

godslandskab af en særlig kvalitet over for den nationale interesse i opstilling af vind-

møller og solcelleanlæg, jf. vejledningens afsnit 7.1.3.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

2.3 Samplacering af solceller, vindmøller og Power-to-X-

anlæg

Kommunerne kan i solcelleplanlægningen med fordel overveje muligheden for flere

anvendelser i områder til solcelleanlæg, herunder samplacering med vindmøller og

Power-to-X-anlæg. Nedenstående afsnit beskriver nogle af fordelene ved at placere

Power-to-X-anlæg og vindmøller i nærheden af solceller.

2.3.1 Vindmøller og solceller

Ofte bliver solceller og vindmøller tilsluttet elnettet med en given effektrettighed, der

passer til deres maksimale produktion som fødes ind på elnettet. De to teknologier

producerer dog i udstrakt grad på forskellige tidspunkter af døgnet og året, og det

er således sjældent, at der vil være behov for en effektrettighed svarende til de to

teknologiers samlede effekt, hvis de samplaceres. Hvis landvind og sol samplaceres

med en lavere effektrettighed end ellers, kan den eksisterende netinfrastruktur i ud-

gangspunktet udnyttes bedre, mens evt. behov for udbygning af elnet kan reduceres

eller udskydes. Det kan give en besparelse for opstilleren i form af lavere tilslutnings-

omkostninger, herunder tilslutningsbidrag og i visse tilfælde omkostninger forbundet

med etablering af internt opsamlingsnet. Sammenlignet med en situation uden

samplacering, der vil kræve større effektrettighed og som derved kan give anledning

til netudbygning, vil opstiller tillige i udgangspunktet kunne forvente hurtigere nettil-

slutning, da behovet for evt. tidskrævende anlægsarbejder og myndighedsbehandling

i forbindelse med netudbygningsprojekter kan undgås. Derudover kan det give

netvirksomheden/netselskabet eller Energinet mulighed for at prioritere ressourcer

bedre til at udbygge elnettet andre steder. Se mere om nettilslutning under kapitel 4.

Den kommunale planlægning kan understøtte samplacering af solceller og vindmøller

ved at:

■

Beskrive fordelene ved hybridparker ( jf. ovenstående) i det materiale, som

kommunalbestyrelserne lægger til grund for udvælgelse af lokale sol- og

vindprojekter i forbindelse med opdatering af lokalplaner.

Aktivt indgå i dialog med lokale netvirksomheder eller Energinet om, hvilke pro-

jekter kommunerne har i deres pipeline. Dette kan bidrage til at klarlægge de af-

ledte konsekvenser ved realisering af projekterne. F.eks. vil nogle projekter skabe

et behov for ny understøttende infrastruktur, mens andre kan gennemføres uden

(ved samplacering af sol og vind f.eks.). Det afhænger af elnettets beskaffenhed.

Vær opmærksom på, at generelle krav til opstilling af vindmøller bl.a. fremgår af

bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (vindmølle-

planlægningsbekendtgørelsen).

Læs mere i

Vejledning om planlægning for og tilladelse

til opstilling af vindmøller

og på

veprojekter.dk.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

2.3.2 Power-to-X og solceller

Power-to-X eller PtX dækker over teknologier, der anvender strøm baseret på ved-

varende energi til produktion af forskellige grønne brændstoffer og industriprodukter.

PtX-anlæg skal anvende store mængder elektricitet, og det kan være fordelagtigt for

både PtX-anlæg og VE-anlæg, som solceller og vindmøller, at de placeres tæt på hinan-

den (samplaceres). Ved at have et PtX-anlæg, som aftager af en del af elektriciteten fra

sol- eller vindenergi, vil det potentielt betyde, at behovet for at udbygge eller forstærke

det kollektive elnet mindskes eller udskydes. Det kan for eksempel betyde, at udbygning

af elnettet med luftledninger kan undgås.

I forbindelse med planlægning for solcelleparker kan det således være en fordel, at der

samtidig planlægges for en mulig placering af PtX-anlæg i nærheden.

Elforsyningsloven og dertilhørende

bekendtgørelse om direkte linjer

gør det muligt at

etablere en direkte elektricitetsforbindelse mellem solcelleanlægget og PtX-anlægget

med det formål at fremme fordelene, som nævnes ovenfor. Muligheden for direkte

linjer afhænger i høj grad af solcelleanlæggets og PtX-anlæggets placering i forhold til

det kollektive elforsyningsnet. Læs mere om etablering af en direkte linje

her.

PtX-anlæg kan variere betydeligt i størrelse, omfang og udseende. Det vil derfor

afhænge af det enkelte projekt, hvor det er muligt at placere anlægget i overensstem-

melse med planlovens bestemmelser. PtX-anlæg anses som udgangspunkt for at være

et industrianlæg, som typisk vil skulle placeres inden for en byzone i områder, der er

udlagt til erhverv. De forsyningsmæssige krav til PtX og andre industrianlæg, herunder

effektiv infrastruktur (veje, kloakering, vandforsyning, kollektiv trafik, offentlig service

mv.) kan endvidere i højere grad sikres i byzoner.

Læs mere i Energistyrelsens

Vejledning om etablering af PtX-anlæg på land.

PtX-anlægget har endvidere i modsætning til andre elforbrugende produktionsanlæg

mulighed for at tilpasse anlæggets produktion efter produktionen af grøn strøm.

PtX-anlægget kan være med til at sikre, at solcelleanlæg og vindmøller har afsætnings-

muligheder for deres strøm i perioder med lave elpriser og meget vedvarende energi

i elnettet.

PtX-anlæg vil typisk etableres i størrelser fra 50-200 MW til 1 GW elektrolysekapacitet.

Der kan være behov for, at solcelleanlægget har en større kapacitet end PtX-anlægget.

Dette vil i høj grad afhænge af det enkelte projekt. Der findes eksempler på solcelle-

anlæg med en kapacitet, der er 5-6 gange større end det tilhørende PtX-anlæg. Dette

skyldes blandt andet, at et solcelleanlæg kun har få driftstimer på et døgn, hvor anlæg-

get producerer ved højeste kapacitet. Derfor vil PtX-anlæg oftest også være forsynet

med vedvarende energi fra både sol og vindmøller, så PtX-anlægget kan udnytte flere

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

teknologiers produktionsmønstre. Det forventes, at der fortsat vil være behov for, at

PtX-anlægget kan aftage strøm fra det kollektive net, særligt hvis den nærliggende

vedvarende energi udelukkende kommer fra solcelleparker.

Ved planlægning for projekter, der indeholder både solcelleanlæg og PtX-anlæg, kan

der derfor også forventes at indgå overvejelser om placering af vindmøller eller place-

ring i forhold til transformerstationer, som en del af projektet.

2.4

Fremme af vedvarende energi

Den 22. december 2022 vedtog EU nødforordningen (Rådets forordning (EU) 2022/2577

om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi). Forordningen

trådte i kraft d. 30. december 2022 og har direkte virkning i dansk ret. I december

2023 blev dele af forordningen med visse tilføjelser forlænget indtil d. 30. juni 2025,

jf. Rådets forordning (EU) 2024/223, mens andre bestemmelser fra nødforordningen

videreføres i

VEIII-direktivet

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af

18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999

og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og

om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652).

Forordningens frivillige bestemmelser er sat i kraft i Danmark ved bekendtgørelse nr.

774 af 20/06/2024 om fastsættelse af supplerende bestemmelser for anvendelse af

visse dele af Rådets forordning (EU) 2022/2577 om en ramme for fremskyndelse af

udbredelsen af vedvarende energi og Rådets forordning (EU) 2024/223 om ændring af

EU-forordning 2022/257 (nødforordningsbekendtgørelsen), mens VEIII-direktivets be-

stemmelser er implementeret i bekendtgørelse nr. 773 af 20/06/2024 om kontaktpunkt,

VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE (kontaktpunktsbekendtgørelsen).

Fra nødforordningen kan fremhæves:

•

Artikel 3, stk. 2, som skal sikre, at medlemsstaterne prioriterer VE-projekter af væ-

sentlig samfundsinteresse i planlægnings- og tilladelsesprocessen, dog med hensyn

til artsbevarende foranstaltninger.

Artikel 3a, der bidrager til at simplificere myndigheders vurdering af ”alternative

løsninger”, som også i dag er én af betingelserne for at fravige beskyttelsen i ha-

bitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet. Artikel 3a giver

endvidere mulighed for, at gennemføre kompensationsforanstaltninger sideløbende

med gennemførelsen af projektet, når der fraviges fra habitatbeskyttelsen. Reglerne

kan bl.a. være relevante ved fravigelser efter planhabitatbekendtgøren § 6, stk. 1,

og § 8, stk. 1, jf. vejledningens afsnit 6.4.

•

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

•

Artikel 6, der giver mulighed for at undtage VE-projekter fra miljøkonsekvensvur-

dering og artsbeskyttelsesvurdering inden for særlige områder til VE, når visse

betingelser er opfyldt. Du kan læse mere om på Energistyrelsens hjemmeside

veprojekter.dk/noedretsforordningen.

Fra kontaktpunktbekendtgørelsen kan fremhæves:

•

Projektrettede tilladelser til VE-anlæg, herunder solcelleanlæg, er omfattet af frister

mv. i medfør af

kontaktpunktsbekendtgørelsen,

herunder fx byggetilladelse og

tilladelse efter miljøvurderingsloven. Lokalplansprocessen og tilladelser i henhold til

planloven er dog ikke omfattet af fristerne.

Indtil der er opnået klimaneutralitet, formodes planlægning, opførelse og drift

af VE-anlæg, sådanne anlægs tilslutning til nettet, selve det tilknyttede net og

lagringsaktiver at være af væsentlig samfundsmæssig interesse og at tjene den

offentlige sundhed og sikkerhed i forbindelse med afvejningen af retlige interesser

i de individuelle tilfælde.

Repowering af solenergianlæg, som ikke kræver ekstra areal og er i overensstem-

melse med de gældende miljømæssige afbødningsforanstaltninger, der er fastsat

for det oprindelige solanlæg, er undtaget fra alle gældende krav om at gennemføre

en miljøkonsekvensvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 15, jf. 19, stk. 2, i

BEK nr. 773 af 20/06/2024.

Det gælder endvidere generelt, at afgørelse om en screeningsproces eller milj-

økonsekvensvurdering i henhold til miljøvurderingslovens § 15 af repowering af et

elproducerende VE-anlæg, herunder solcelleanlæg, er begrænset til de potentielle

virkninger af ændringen eller udvidelsen i forhold til det oprindelige projekt, jf. § 19,

stk. 1(i), i

kontaktpunktsbekendtgørelsen.

•

Du kan læse mere om på Energistyrelsens hjemmeside

veprojekter.dk/vejledning-om-tidsfrister.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

3. Miljøvurdering af solcelleplaner og -

projekter

Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, jf.

LBK nr.

4 af 3. januar 2023

- Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter (VVM). Loven skal bidrage til integrationen af miljøhensyn un-

der udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer samt forud for meddelelse

af tilladelse til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, herunder større

solcelleprojekter. Planer om solcelleanlæg, herunder kommuneplaner og lokalplaner,

er plantyper, der som udgangspunkt er omfattet af miljøvurderingsloven, jf. lovens

definition i § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b.

Solcelleplaner og -projekter, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og pro-

jekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, skal vurderes nærmere for deres

konsekvenser for Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag jf. afsnit 6.4. Der

henvises i øvrigt til kravene om vurdering af solcelleplaners overensstemmelse med

vandplanlægning og havstrategi jf. vejledningens afsnit 6.5.

3.1 Miljøvurdering af solcelleplaner

Efter miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, skal en myndighed gennemføre en miljøvurdering

af planer og programmer omfattet af loven. Dette gælder de planer, som udarbejdes

inden for bl.a. energi, fysisk planlægning og arealanvendelse og fastlægger rammerne

for fremtidige anlægstilladelser til projekter i lovens bilag 1 eller 2. Herudover skal der

foretages miljøvurdering af planer, der medfører krav om en vurdering af påvirkning på

et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyn til områdets bevaringsmålsæt-

ninger eller vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Forslag til kommuneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner for solcelleanlæg fast-

lægger oftest rammer for fremtidige anlægstilladelser for solcelleanlæg, herunder f.eks.

for så vidt angår placering (en geografisk afgrænsning), art, størrelse eller driftsbetin-

gelser for disse projekter. Udgangspunktet for sådanne planer er at der skal foretages

en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Hvis planen fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene an-

giver mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering,

hvis gennemførelsen af planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 8,

stk. 2, nr. 1. Det er planmyndigheden, dvs. kommunen for kommune- eller lokalplaner,

der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering, jf. lovens § 10.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

For yderligere oplysninger om miljøvurdering af planer, herunder hvilke plantyper der

er omfattet samt miljøvurderingsprocessen, henvises til vejledning om miljøvurdering af

planer og programmer (VEJ

nr. 9094 af 21. februar 2024).

3.1.1 Miljøvurderingsprocessen

For planer der skal miljøvurderes, skal planmyndigheden gennemføre en miljøvurde-

ringsproces, der omfatter:

■

Første offentlighedsfase hvor planmyndigheden skal foretage en afgrænsning

af miljørapportens indhold og høring af berørte myndigheder herom, jf. lovens

§ 11 og 32,

Udarbejdelse af en miljørapport med vurdering af planens væsentlige indvirk-

ning på miljøet på baggrund af oplysninger i lovens § 12 og bilag 4,

Anden offentlighedsfase hvor planmyndigheden foretager en høring af

offentligheden og berørte myndigheder over planforslag med tilhørende

miljørapport, jf. lovens § 32.

Udarbejdelse af sammenfattende redegørelse, jf. lovens § 13,

Vedtagelse af plan og offentliggørelse sammen med miljørapporten og den

sammenfattende redegørelse, jf. § 34.

Miljøvurderingen skal danne grundlag for planmyndighedens beslutning om at vedtage

et planforslag, og skal derfor udgøre et så fyldestgørende beslutningsgrundlag som

muligt. I forhold til planer vil de miljømæssige påvirkninger have en vis overordnet

karakter. Miljørapporten for en plan skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed

kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og de gængse vurderingsmetoder

samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, hvad den indeholder, og på hvilket

trin i et eventuelt planhierarki planen befinder sig, jf. lovens § 12.

Hvis høringssvar fra anden offentlighedsfase fører til væsentlige ændringer af planfor-

slaget, skal der i nogen tilfælde efter en konkret vurdering, foretages en fornyet høring.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der tilføjes nye solcelleområder til planen, eller hvis der

er behov for at foretage væsentlige supplerende vurderinger i forhold til miljørapporten.

Sammenskrivning af vurderinger (plan, program, konkret projekt)

Det fremgår af lovens § 6, at en miljøvurdering af en plan/program ikke kan træde i

stedet for en miljøvurdering (VVM) af et konkret projekt. Betydningen af denne regel

er, at det altid er en selvstændig og konkret vurdering, om en plan/program eller et

projekt er omfattet af krav om miljøvurdering. I de talrige situationer, hvor navnlig inden

for planlovens område, at et projekt og en plan for projektet foregår parallelt, kan vur-

deringerne og procedurerne koordineres og gennemføres parallelt med henblik på at

optimere beslutningsprocesserne. Det gælder også i visse tilfælde sammenskrivningen

af vurderinger.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Jf. PKN afgørelse af 21. oktober 2020, j.nr. 19/04619 vurderede nævnet, at miljørappor-

ten og miljøkonsekvensrapporten under visse omstændigheder kan sammenskrives.

Nævnet fandt ikke, at loven indeholder et krav om, at miljøvurderingen af planen

nødvendigvis skal fremgå af et selvstændigt dokument, eller at denne skal udarbejdes

særskilt. Loven indeholder således ikke et forbud mod, at der udarbejdes en samlet

miljørapport/miljøkonsekvensrapport, som indeholder både en miljøvurdering af pla-

nen og af selve projektet. Det er heller ikke afgørende, hvordan rapporten benævnes,

hvis det i øvrigt fremgår af rapporten, at den (også) udgør en miljørapport efter lovens

afsnit II. Det afgørende er derimod, at de processuelle og indholdsmæssige krav til

miljøvurdering af planer er overholdt.

I forlængelse af reglen i loven § 6 bør det ligeledes stå klart, at den hidtidige praksis,

hvorefter der blev udarbejdet en fælles miljørapport for planen og projektet forud-

sætter, at myndigheden har overblik over, hvilke dele i rapporten der forholder sig til

miljøvurdering af planen og, hvilke dele af rapporten der forholder sig til miljøkonse-

kvensvurdering af projektet, hvis ikke der er et fuldstændigt sammenfald.

Planer med grænseoverskridende påvirkning

Hvis planer forventes at kunne medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, træ-

der Espoo-konventionen og SEA-protokollen i kraft og der skal foretages en høring af

berørte nabostater jf. miljøvurderingslovens kapitel 15. Information til berørte nabo-

stater om miljøvurderingen bør ske så tidligt som muligt og senest i forbindelse med

afgrænsningen af miljørapporten. I Danmark er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og

Vandmiljø ansvarlig myndighed for Espoo-konventionen. Høringen af berørte nabosta-

ter sker via Espoo-teamet i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Klage

Det følger af miljøvurderingslovens § 48, stk. 1, at det er klagebestemmelserne i den

lov som planen udarbejdes i henhold til, der finder anvendelse i forhold til klage over

miljøvurderingen. For kommuneplaner og lokalplaner betyder det, at det er planlovens

klagebestemmelser, der finder anvendelse. Det bemærkes at der også kan også klages

over, at der ikke er foretaget en screening eller miljøvurdering.

3.2 Miljøvurdering af konkrete solcelleprojekter

Større solcelleanlæg er omfattet af miljøvurderingsloven. Miljøvurderingslovens bilag 1

og 2 fastlægger, hvilke projekttyper der er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Projekttyper i bilag 1 skal altid miljøvurderes, mens projekttyper i bilag 2 skal screenes

for at vurdere, om de har en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed er underlagt

krav om miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 1 og 2

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Større solcelleanlæg er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 3a: ”Industri-

anlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand” og kan også være omfattet

af bilag 2, punkt 13a, når der er tale om udvidelse eller ændring af eksisterende anlæg.

Disse anlæg skal derfor screenes efter miljøvurderingsloven.

En miljøvurdering af det konkretet projekt kan ikke træde i stedet for miljøvurderingen

af planen, jf. miljøvurderingslovens § 6.

Der henvises til vejledning om miljøvurdering af projekter (VEJ

nr. 9093 af 21. februar

2024).

3.2.1 Ansøgning om screening eller miljøvurdering

Bygherre må ikke påbegynde projektet før miljøvurderingsmyndigheden har truffet

screeningsafgørelse om ikke miljøvurderingspligt, jf. lovens § 16 og § 21, eller der er

foretaget en miljøvurderingsproces og på baggrund heraf meddelt tilladelse efter

lovens § 25.

Bygherre skal før etablering af et større solcelleanlægsprojekt indgive en skriftlig ansøg-

ning om projektet til miljøvurderingsmyndigheden, jf. lovens § 19. Bygherre skal i den

forbindelse anvende ansøgningsskemaet for screeningssager i miljøvurderingsbekendt-

gørelsens bilag 1, jf.

BEK nr. 806 af 14. juni 2023.

Myndigheden vurderer på baggrund af ansøgningen og oplysning af sagen om pro-

jektet skal miljøvurderes, og træffer screeningsafgørelse herom, jf. § 16 og 21. Projektet

skal miljøvurderes, hvis projektet kan antages at få en væsentlig indvirkning på miljøet.

3.2.2 Miljøvurderingsproces og §25-tilladelse

For konkrete projekter, der skal miljøvurderes, skal miljøvurderingsmyndigheden gen-

nemføre en miljøvurderingsproces, der omfatter:

■

Første offentlighedsfase, hvor myndigheden udarbejder en afgrænsningsud-

talelse på baggrund af en høring af offentligheden og berørte myndigheder,

jf. lovens § 35,

Bygherres udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport med vurdering af det

konkrete projekts væsentlige indvirkninger på miljøet på baggrund af oplys-

ninger i lovens § 20 og bilag 7,

Anden offentlighedsfase, hvor miljøvurderingsmyndigheden foretager en

høring af offentligheden og berørte myndigheder over miljøkonsekvensrap-

porten og udkast til tilladelse efter lovens § 25, jf. §35,

Meddelelse af tilladelse efter lovens § 25 og offentliggørelse efter § 37.

Hvis høringssvar fra anden offentlighedsfase fører til væsentlige ændringer af projektet,

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

skal der i nogen tilfælde efter en konkret vurdering, foretages en fornyet høring. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvis der sker ændringer i forhold til placering eller udformningen

af solcelleanlægget, eller hvis der er behov for at foretage væsentlige supplerende

vurderinger i forhold til miljøkonsekvensrapporten.

På baggrund af miljøkonsekvensrapporten fastsætter myndigheden i relevant omfang

vilkår i §25-tilladelsen med henblik på undgå, forebygge eller begrænse og om muligt

neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Det bemærkes, at hvis et

projekt forudsætter planlægning efter planloven, må der ikke meddeles tilladelse efter

miljøvurderingslovens § 25, før det nødvendige plangrundlag er tilvejebragt, jf. miljøvur-

deringsbekendtgørelsens § 11.

Projekter med grænseoverskridende påvirkning

Hvis et solcelleprojekt forventes at kunne medføre grænseoverskridende miljøpåvirk-

ninger, træder Espoo-konventionen i kraft og der skal foretages en høring af berørte

nabostater jf. miljøvurderingslovens kapitel 15. Information til berørte nabostater om

miljøvurderingen bør ske så tidligt som muligt og senest i forbindelse med afgrænsnin-

gen af miljørapporten. I Danmark er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

ansvarlig myndighed for Espoo-konventionen. Høringen af berørte nabostater sker via

Espoo-teamet i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Klage

Det følger af miljøvurderingslovens § 49, at en screeningsafgørelse efter lovens § 21 eller

en miljøvurderingstilladelse efter § 25 kan påklages til Miljø-og Fødevareklagenævnet.

Det bemærkes at der også kan også klages over, at der ikke er foretaget en screening

eller miljøvurdering.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

4. Nettilslutning af solcelleanlæg

4.1 Elnettets opbygning og varetagelse

Det kollektive elforsyningsnet kan strukturelt opdeles i et transmissionsnet og et distri-

butionsnet. Førstnævnte varetages og ejes af den statsejede virksomhed, Energinet,

og udgør det overliggende elnet, der som hovedregel fordeler elektricitet på spæn-

dingsniveauer over 100 kV og varetager Danmarks udlandsforbindelser. Dette net kan

betragtes som elnettets motorveje. De mindre veje, der leder elektriciteten helt ud til

husstande og virksomheder kaldes distributionsnettet. Det er et underliggende net til-

koblet transmissionsnettet, der således fordeler strøm på spændingsniveauer under 100

kV. Distributionsnettet varetages og ejes for nuværende af knap 40 netvirksomheder/

netselskaber, der alle har en bevilling udstedt af Energistyrelsen, der giver eneret til at

varetage netvirksomhed i et geografisk afgrænset netområde. De enkelte netvirksom-

heders eksklusive netområder ses afbilledet på Energistyrelsens

hjemmeside.

Energinet og netvirksomhederne (netejerne) er forpligtet til at sikre en tilstrækkelig og

effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder f.eks. nettilslutning af

producenter, såsom VE-producenter til det kollektive elnet. Lovgivningen på området

tilsiger, at nettilslutning skal ske på såkaldt ”ikke-diskriminerende, gennemsigtige, objek-

tive og rimelige vilkår” under hensyntagen til omkostningseffektivitet og systemsikker-

hed. Større solcelleanlæg (fx solcelleparker) og andre større VE anlæg i det åbne land

tilsluttes i netejernes højspændingsstationer.

4.1.1 Redegørelse for nettilslutning til det kollektive elnet

Til brug for planlægning af lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land er det re-

levant, at der så tidligt som muligt opnås klarhed over mulighederne for nettilslutning

til det kollektive elnet i det pågældende område. Ved tidlig klarhed over mulighed for

nettilslutning sikres, at hensynet til netforhold tidligt kan inddrages i grundlaget for kom-

munens udarbejdelse af plangrundlag og myndighedsbehandling af solcelleprojektet.

Netforhold er et relevant hensyn, da det har stor betydning for, hvor lang tid det tager

at tilslutte solcelleanlægget til det kollektive net. Det kan f.eks. ikke tages for givet, at der

er plads til tilslutning af anlægget i den nærmest beliggende højspændingsstation, jf.

nedenstående. Som det fremgår af solcellebekendtgørelsens § 3, stk. 6, bør kommunal-

bestyrelsen tidligt i planlægningen bede ansøger om at redegøre for mulighederne for

tilslutning af solcelleanlægget til det kollektive elforsyningsnet eller anden afsætning af

energiproduktionen fra solcelleanlægget, herunder ved at ansøger indhenter udtalelse

fra ejeren af det kollektive elforsyningsnet, som solcelleanlægget skal tilsluttes.

Når en kommune skal vurdere en ansøgers (solcelleopstiller) redegørelse om nettilslut-

ning i forbindelse med planarbejdet, jf. solcellebekendtgørelsen § 3, stk. 6, skal kom-

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

munen være opmærksom på, at redegørelsen som minimum indeholder en udtalelse

fra den lokale netvirksomhed. Såfremt det planlagte solcelleanlæg skal tilsluttes det

kollektive elnet, er det størrelsen af anlægget (dvs. hvor meget elektricitet, der kan

produceres), der afgør om tilslutningen sker i det lokale distributionsnet eller til det

nationale transmissionsnet på højere spændingsniveau.

Afklaringen af om solcelleanlægget skal tilsluttes distributionsnettet eller transmissions-

nettet foretages, når ansøger kontakter den lokale netvirksomhed. Kontaktoplysninger

til den lokale netvirksomhed kan findes på Green Power Denmarks hjemmeside under

Find netselskab.

Netvirksomheden afklarer i samarbejde med Energinet, hvilket elnet

(dvs. hvilket spændingsniveau) solcelleanlægget forventes tilsluttet og giver en tilba-

gemelding. Denne udtalelse fra netvirksomheden om det forventede spændingsniveau

for tilslutning kan udgøre den redegørelse fra ansøger, kommunen som minimum bør

indhente fra ansøger undervejs i planlægningsprocessen.

Når der sker en endelig afklaring af, hvilket elnet (spændingsniveau) et solcelleanlæg

skal tilsluttes, igangsættes et samarbejde mellem ansøger og netejeren, der skal identi-

ficere mere præcist hvor og hvordan det konkrete solcelleanlæg kan tilsluttes elnettet.

Disse processer er forskellige mellem netejerne i Danmark. Når spændingsniveauet

er afklaret indledes dialog om evt. nødvendige udbygninger af det kollektive net hos

netvirksomheden og/eller Energinet. For nærmere beskrivelse og forståelse af nettil-

slutningsprocessen henvises der til hjemmesiderne for hhv. Green Power Denmarks

beskrivelse af

Tilslutning af produktionsanlæg

og Energinets tilsvarende beskrivelse af

Nettilslutningsprocessen.

Der er stor forskel på tidshorisonten for tilslutning forskellige steder i elnettet. Typisk

afhænger nettilslutningstiden - dvs. den tid det tager at nettilslutte - særligt af, om

der kan tilsluttes i eksisterende højspændingsstationer, eller om der er behov for at

etablere helt nye. Udvidelse af højspændingsstationer eller etablering af nye kan være

lokalplanpligtige. Der kan være tidsmæssige gevinster ved at gennemføre planproces

og miljøvurdering af både solcelleanlæg og tilslutningsanlæg samlet, når det er muligt.

Nettilslutning og indpasning af nye produktionsanlæg, forventes at kunne ske hurtigere

de steder, hvor der eksempelvis er ledig kapacitet og fysisk plads i eksisterende stationer.

4.2 Kapacitetskortet

Energinet har i samarbejde med netvirksomhedernes brancheorganisation Green

Power Denmark lavet

Kapacitetskortet,

der overslagsmæssigt viser den aktuelt ledige

kapacitet i elnettet for tilslutning og fuld indpasning af ny elproduktion i 50-60 kV’s

nettet (distributionsnet) og 132-150 kV’s nettet (transmissionsnet). Kortet kan således

understøtte udpegning af placeringer med mere optimale forhold for nettilslutning

og indpasning i elnettet. Med indpasning forstås at den producerede elektricitet efter

tilslutning til det kollektive net kan transporteres via det kollektive net og dermed kan

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

afsættes på markedet. For så vidt angår kommunernes planarbejde for solcelleanlæg

og øvrige VE-anlæg, kan kortet give anledning til tidlig dialog med netvirksomhed og

Energinet om netforhold, hvilket kan kvalificere kommunernes planarbejde i forhold til

muligheder for nettilslutning af solcelleanlæg i bestemte områder.

Dialog om nettilslutningstidspunkt

Tiden det tager at blive nettilsluttet varierer fra sag til sag, og kan oplyses

i den konkrete dialog mellem udvikler og netvirksomheden eller Energinet.

Kontaktoplysninger til netvirksomheder kan findes geografisk via linket

https://elnet.dk/nettilslutning/find-netselskab,

vedr. konkrete tilslutningssa-

ger kan Energinet kontaktes jf. oplysninger på linket

https://energinet.dk/el/

nyt-anlaeg-i-elnettet/.

4.2.1 Netudviklingsplaner og Energinets langsigtede netudviklingsplan

For at skabe mere transparens om fremtidige netudbygninger og netinvesteringer ud-

arbejder netvirksomheder og Energinet udviklingsplaner, herunder netvirksomhedernes

netudviklingsplaner (NUP) med en 10-årig udviklingshorisont og Energinets langsigtet

udviklingsplan (LUP) for elsystemet for en 20 årig periode. Hensigten med planerne

er blandt andet at skabe overblik over fremtidige netudbygningsbehov og dermed

kan de fungere som et grundlag for dialog mellem netvirksomheder og Energinet og

interessenter, herunder f.eks. kommuner. Det kunne eksempelvis være en tidlig dialog

om, hvordan kommunens ambitioner og planer for udbredelse af VE kan tænkes sam-

men med en hensigtsmæssig netudbygning, der kan skabe bedre forudsætninger for

nettilslutning. Netudviklingsplaner kan findes på Forsyningstilsynets

hjemmeside.

De næste netudviklingsplaner offentliggøres januar 2025. Energinets langsigtede udvik-

lingsplan 2024 findes på Energinets

hjemmeside.

4.2.2 Deling af information om VE-planer

Kommunerne opfordres til løbende at indsende deres nye eller reviderede VE-planer

(både produktion som fx solceller og vindmøller samt forbrug som fx PtX-anlæg, da-

tacentre m.v.) til

[email protected].

Det kan være både de strategiske planer

for kommunen samt nye udlagte områder med information om geografisk placering,

effektstørrelse, tidshorisont og planstatus. Således opnås et samlet overblik over landets

VE-planer, hvilket er meget relevant viden for Energinet og netvirksomhederne, når

der skal planlægges for den nødvendige netudbygning til at understøtte den grønne

omstilling.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

5. Ordninger til fremme af vedvarende

energi

5.1 VE-ordninger

Der findes i dag fire VE-ordninger i VE-lovens kapitel 2, som har til hensigt at fremme

lokal og kommunal opbakning af VE-anlæg, herunder store solcelleanlæg. Ift. solceller

omfatter reglerne solcelleanlæg opstillet på terræn som har en installeret effekt på 500

kW eller derover. Solcelleanlæg på søer er også omfattet. Det er opstillerne af VE-an-

læg, som dækker udgifterne til kompensation i alle ordninger. Ordningerne trådte i kraft

d. 1. juni 2020 og gælder anlæg, som opnåede byggetilladelse efter d. 1. juni 2020.

Ordningerne er justeret siden hen og reglerne

er senest opdateret den 1. juli 2024.

VE-ordningerne er yderligere beskrevet på Energistyrelsens hjemmeside om

Fremme af

udbygning med vindmøller og solceller.

Værditabsordningen

Boligejere inden for 200 meter af et solcelleanlæg kan gratis anmelde et værditab på

deres bolig som følge af opstilling af solcelleanlæg. Boligejere i større afstand betaler

et gebyr for at anmelde et værditab. Gebyret bliver tilbagebetalt, såfremt der tilkendes

værditab. Ejendommens værdi samt eventuel værditabserstatning bliver vurderet af

Taksationsmyndigheden. Værditabet betales af opstilleren af VE-anlægget, idet VE-op-

stilleren er pålagt en pligt til at yde en værditabserstatning til ejere af beboelsesejen-

domme, som lider et værditab på over 1 pct. som direkte følge af opstillingen af det

pågældende solcelleanlæg.

Salgsoptionsordning

Ejere af beboelsesejendomme, som har fået vurderet et værditab på over 1 pct. og

som er beliggende i 0-200 meter fra større solcelleanlæg, kan sælge deres ejendom til

opstilleren inden for et år efter VE-anlægget har produceret den første kWh. Ejendom-

mens salgsværdi vurderes af Taksationsmyndigheden.

VE-bonusordningen

Beboere af beboelsesejendomme, som er beliggende i afstanden 0-200 meter fra stør-

re solcelleanlæg har ret til en kontant årlig VE-bonus fra først producerede kWh i hele

VE-anlæggets levetid. VE-bonus udbetales af opstilleren af solcelleanlægget direkte til

de omfattede naboer.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Grøn pulje

Opstillere af vedvarende energianlæg er pålagt at betale et beløb pr. opstillet MW.

Kommunen administrerer midlerne, som har til hensigt at give støtte til projekter ansøgt

af nære naboer til VE-anlægget samt af lokale i kommunen i øvrigt. Kommunens ad-

ministration af midler omfatter udarbejdelse af retningslinjer for ansøgning og tildeling

af midler. Kommunen skal således tydeliggøre puljens størrelse, hvem der kan ansøge,

hvordan der prioriteres mellem ansøgningerne, ansøgningsfrist mv. Det er kommu-

nalbestyrelsens opgave at beslutte modtagere af tilskud fra grøn pulje. Læs mere i

Vejledning om grøn pulje.

Offentligt møde om VE-ordningerne

Opstilleren af et VE-anlæg, herunder solcelleanlæg er forpligtet til at afholde et of-

fentligt møde, hvor der redegøres for projektets konsekvenser for de omkringliggende

beboelsesejendomme. Mødet skal afholdes i forbindelse med offentlighedsfasen for

den kommunale miljø- og planproces, og som udgangspunkt i høringsperioden for

miljøkonsekvensrapporten. Mødet afholdes af opstilleren med deltagelse af Energi-

styrelsen. Typisk involveres kommunen i forbindelse med planlægning og afholdelse

af mødet. Energistyrelsen indkalder til det offentlige møde på vegne af opstilleren.

Indkaldelsen udsendes via Digital Post til ejere og beboere i det område, hvor solcel-

leanlægget skal opstilles. Af den skriftlige meddelelse vil der bl.a. fremgå inforconer

om projektet samt dato og tidspunkt for det offentlige møde. På det offentlige møde

orienterer Energistyrelsen om VE-ordningerne.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

5.2 Landdistriktspuljen

Landdistriktspuljen yder tilskud til projekter i landdistrikter med landvindmøller og

solcelleparker. Du kan læse mere om puljen på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjem-

meside

Liv og land,

hvor der også findes en vejledning om tilskud fra puljen. Puljen

er en del af klimaaftalerne for 2020 og 2022. Det overordnede formål med støtten til

projekter i landdistrikter med landvindmøller og solcelleparker er at støtte almennyt-

tige, rekreative, sociale og kulturelle projekter, der fremmer oplevelser i nærområdet,

styrker den lokale sammenhængskraft eller kompenserer for gener fra landvindmøller

og solcelleparker. Der er i puljen afsat 20 mio. kr. årligt i 2023 og 2024. Ved tildeling

af tilskud lægges særligt vægt på ansøgers eller projektets afstand til solcelleparker.

Der kan alene søges på baggrund af solcelleparker i det åbne land med en kapacitet

på minimum 1 MW. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor afstanden til ansøger

eller projektet overstiger 2,5 km til den nærmeste tilskudsberettigede solcellepark.

Der kan bl.a. ydes tilskud til:

■

Fællesarrangementer og identitetsskabende aktiviteter, som har til formål at

samle lokalområdet eller skabe synlighed om stedets særlige kvaliteter

Afskærmende beplantning, støjvolde-, og støjreducerende hegn

Anlæg af shelter- og legepladser og forbedringer af forsamlingshuse samt

sports- og fritidsanlæg

Strategisk landsbyudvikling, udviklingsplaner for lokal bæredygtig udvikling og

klimatilpasningsplaner

Kapacitetsopbygning i lokalsamfundet samt alternative samarbejdsmodeller

og lign.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Del 2. Beskyttelses- og

benyttelsesinteresser med

betydning for solcelleplanlægningen

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

6. Natur og miljø

Det er en national interesse, at arealanvendelsen afvejer hensynet til natur og miljø,

herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet, og at Danmark

varetager sine internationale forpligtelser vedrørende bevarelse af naturen med dens

bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder.

I henhold til solcellebekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen ved plan-

lægning for opstilling af solcelleanlæg i det åbne land sikre, at der tages hensyn til

natur- og landskabsinteresser, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, og § 11 a, stk. 1, nr.

14 og 16.

6.1 Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort, der samler naturtemaer i ét sammenhængende naturnetværk,

skal sikre en forstærket indsats for større og sammenhængende naturområder, og det

skal tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj for kommuner, stat,

foreninger og fonde som grundlag for prioritering af kommende naturindsatser.

Kommuneplanen skal ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14, indeholde retningslinjer for

varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne under Grønt Danmarkskort. Grønt Dan-

markskort består af fire udpegningstyper, der sammen skal sikre en forstærket indsats

for større og mere sammenhængende naturområder i Danmark. Herunder er det med

til at sikre, at den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne for de vilde

dyre- og plantearter inden for det samlede naturnetværk ikke forringes. Læs mere på

Grønt Danmarkskort

Vejledning nr. 9687 af 07/07/2017 om Grønt Danmarkskort

og naturbeskyttelsesinteresser.

Mulighederne for at placere solceller på arealer udpeget til Grønt Danmarkskort afhæn-

ger af, hvorvidt anlæggets placering er forenelig med kommuneplanens retningslinjer

for Grønt Danmarkskort. Et af retningslinjekravene er at sikre Grønt Danmarkskort mod

indgreb i form af bl.a. tekniske anlæg så som solceller, der kan forringe naturindholdet

samt levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr. Kommunen skal derfor i

planlægningen sikre, at solcelleparken ikke forringer naturindholdet.

Det er f.eks. muligt for kommunen i kommuneplanen at formulere retningslinjerne til

Grønt Danmarkskort således, at retningslinjerne eksempelvis omfatter kompenserende

foranstaltninger. Det kunne eksempelvis være faunakorridorer gennem området, så

dyre- og plantelivets spredningsmuligheder ikke forringes.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

6.1.1 Faunakorridorer

Faunakorridorer kan mindske barriereeffekten af et solcelleanlæg, så den økologiske

funktionalitet sikres. Behovet for faunakorridorer afhænger af den konkrete placering

og størrelsen af solcelleanlægget, samt områdets fauna. Hvis et solcelleanlæg afskær-

mes med beplantning og/eller hegn, kan der være behov for faunakorridorer. Hvis

man afskærmer et solcelleanlæg med hegn, kan maskestørrelser eller et løftet hegn

være eksempler på tiltag, som kan tilpasses det enkelte områdes fauna, ligesom det

kan det være relevant at etablere ikke-hegnet faunakorridorer gennem anlægget. For

faunakorridorer ved veje henvises til Vejdirektoratets

Vejledning om faunapassager

på

vejregler.dk, jf. nedenfor i afsnit 8.1.1.

6.2 Naturbeskyttelsesområder

6.2.1 Fredninger

Opstilling af solcelleanlæg i fredede områder kan være i strid med formålet med

fredning af et areal i henhold til naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Ofte er der tale om

landskabelige hensyn i fredningen. Også tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet

kan være inddraget under fredningen.

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbe-

stemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål, jf. naturbeskyttelses-

lovens § 50. Såfremt ønske om opstilling af solcelleanlæg i et fredet område vil være i

modstrid med fredningens formål, kan opstillingen kun muliggøres, hvis der gennemfø-

res en ny fredningssag, som ophæver dele af fredningen. En sådan ny fredning vil dog

i praksis kun blive gennemført, hvis fredningsmyndighederne konkret vurderer, at der

er tale om overordnede samfundsmæssige formål, som vejer tungere end hensynet til

formålet med den oprindelige fredning.

Se mere om landskabshensynet i afsnit 7.1.

6.2.2 § 3-beskyttede områder

Ved lokalplanlægning for solcelleanlæg skal det påses, at tilstanden af naturbeskyttede

områder ikke ændres, hverken i anlægsfasen eller under driftsfasen. Det følger af § 3 i

naturbeskyttelsesloven (LBK

nr. 1392 af 4. oktober 2022),

der indeholder bestemmelser

om beskyttelse for en række bestemte naturtyper (§ 3-områder).

§ 3-områderne findes mange steder i landskabet med både større og mindre areal-

mæssig udbredelse. De beskyttede naturtyper er vejledende registreret i Danmarks Mil-

jøportal, med undtagelse af de beskyttede vandløb, som er udpegede. § 3-beskyttelsen

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

indtræder umiddelbart, når der er, eller er opstået, en beskyttet naturtype. Det betyder

at alle arealer, der opfylder naturbeskyttelseslovens definitioner af de beskyttede natur-

typer samt arealkrav, er beskyttede uanset, om de er registrerede eller ej.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændring i tilstanden for visse

naturtyper:

■

§ 3, stk. 1 – Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis

areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljømi-

nisteren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede.

Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

§ 3, stk. 2 – Der må ikke foretages ændring i tilstanden af heder, moser og lig-

nende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer,

der er nævnt i § 3, stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.

§ 3, stk. 3 – Der må ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende,

der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et

vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

Det er kommunalbestyrelsen, der påser overholdelsen af naturbeskyttelseslovens § 3,

jf. lovens § 73, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering i særlige

tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Dispensation og nævnspraksis

Opsætning af solcelleanlæg i beskyttede naturtyper kræver som udgangspunkt dispen-

sation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Opsætning af solcelleanlæg uden for beskyttede

naturområder kan i visse tilfælde også kræve en dispensation, hvis de medfører til-

standsændringer i et tilstødende § 3-område. Eksempler på sådanne tilstandsændringer

under anlæg eller drift af solcelleanlæg kan være grundvandssænkning, bortledning

af vand gennem kabelgrave, skyggeeffekter fra solcellepaneler eller trykskader på §

3-området.

Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foran-

staltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er

væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper

som sådanne. Reglerne er under ét udtryk for en generel samfundsmæssig interesse

i, at de beskyttede naturtyper opretholdes og ikke løbende forringes. Det er således

ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller rekreativ

interesse i, at et indgreb finder sted jf. MAD2004.1096.

For at et indgreb i et § 3-områdes tilstand eventuelt kan accepteres, må der tillige

enten være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

særlig interesse, eller tale om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen

afgørende forrykning af tilstanden i området jf. MAD2000.1105. Dog vil det ikke kunne

udelukkes, at andre særlige interesser må tages i betragtning, herunder særlige sam-

fundsmæssige interesser i et projekt samtidig med, at den pågældende naturlokalitet

er af mindre interesse.

I MAD2010.1642. er det Naturklagenævnets opfattelse, at etablering af alternative ener-

giformer ikke i sig selv udgør en tilstrækkelig begrundelse for at fravige forbuddet mod

tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens § 3. Hensynet til etablering af alternative

energiformer vejer generelt ikke tungere end de naturmæssige hensyn, der ligger bag

bestemmelsen i § 3. Spørgsmålet, om der bør meddeles dispensation må afgøres på

baggrund af en afvejning af de naturmæssige interesser over for den samfundsmæs-

sige interesse i at fremme nye, herunder CO2-besparende, former for energianlæg.

Efter en samlet vurdering - i den konkrete sag som omhandlede et beskyttet stran-

dengsareal - herunder af den samfundsmæssige interesse i anvendelsen af alternative

energiformer, den omhandlede strandengs ringe/dårlige naturkvalitet, den forventede

hurtige reetablering af strandengen og manglen på alternative placeringsmuligheder

finder Naturklagenævnet, at der bør meddeles dispensation til det ansøgte.

I NMK-510-01098 fandt nævnet, at der i en beskyttet hede kunne gives dispensation til

underboring og nedgravning af landkabler til en havvindmøllepark, med begrundelse

i de samfundsmæssige interesser samt midlertidigheden i tilstandsændringen. Denne

afgørelse kan eksempelvis være relevant, hvis der skal føres kabler til/fra solcellerne.

Hvis det på baggrund af samfundsmæssige hensyn som forsyningssikkerhed er nødven-

digt at dispensere til forringende indgreb i § 3-områder, er det normalt en forudsætning,

at der fastsættes vilkår om kompenserende foranstaltninger som erstatningspleje eller

etablering af erstatningsnatur. Ofte vælges det efter en konkret vurdering at udlægge

et større erstatningsareal. Dette sker for at kompensere for tabet af et levested og dets

naturkvalitet i en længere tidsperiode, samt for at sikre det nye område bedre betingel-

ser for at udvikle en god naturtilstand med større robusthed, variation og beskyttelse af

kerneområde mod negative påvirkninger fra den omgivende arealdrift.

For yderligere vejledning om dispensationssager efter naturbeskyttelseslovens § 3,

henvises der til

Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3.

6.2.3 Beskyttelseslinjer omkring skove, søer og vandløb

Efter naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 må der ikke placeres bebyggelse, camping-

vogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for

en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er

registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Efter naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1 må der ikke placeres bebyggelse, campingvog-

ne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder

dette kun, hvis skovarealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov.

Planlægning for solcelleanlæg, som kræver dispensation i forhold til én eller flere af

disse regler, er ikke i sig selv ugyldig. Det kan dog medføre, at planen ikke kan realiseres,

hvis dispensationen ikke opnås.

Bestemmelsernes forbud mod at opføre bebyggelse gælder også for opstilling af

solcelleanlæg. Det er kommunerne som fører tilsyn med reglernes overholdelse og

som kan træffe afgørelse om dispensation jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2.

Kommunernes afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Der er indført mulighed for ’one-stop-shop lokalplaner’, der indeholder nødvendige

dispensationer fra bygge- og beskyttelseslinjer omkring skove, søer og vandløb, og

omkring kirker og fortidsminder, jf. afsnit 2.2.3.

Underretningsreglerne i § 5 i bekendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om byg-

ge- og beskyttelseslinjer (byggelinjebekendtgørelsen)

gælder også for dispensationer

fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, der er indeholdt i en lokalplan. Det betyder, at

kommunalbestyrelsen skal sende afgørelsen til adressaten for afgørelsen, ejeren af den

ejendom, som afgørelsen vedrører, ressortmyndigheden og andre offentlige myndig-

heder, der må antages at have interesse i sagen. Underretningen skal være skriftlig, som

også gælder for e-mail.

Dispensation og nævnspraksis

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, er det efter nævnspraksis

afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttel-

sesinteresse bør vige. Det følger også af nævnspraksis, at det også har betydning om

dispensationen kan medføre præcedens for fremtidige sager.

Den konkrete afgørelse om dispensation fra en beskyttelseslinje skal således træffes på

grundlag af de landskabelige hensyn det pågældende sted sammen med beskyttelsen

af plante- og dyrelivet set i forhold til det konkrete projekt.

I sag nr. NMK-503-00054, som omhandler et fritstående solcelleanlæg inden for et

fortidsminde, udtalte nævnet: ”Nævnet

finder, at en ansøgning om etablering af al-

ternative energiforsyningsanlæg som udgangspunkt bør behandles lempeligere end

andre typer af anlæg indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Dette formål kan dog

ikke ubetinget tilsidesætte de hensyn, der skal indgå i en konkret bedømmelse af det

ansøgtes påvirkning af det beskyttede fortidsminde”.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

I den konkrete sag kom nævnet frem til: ”Nævnet

finder efter en konkret vurdering ikke,

at der er påvist forhold, der medfører, at det ansøgte kan anses for at være et særligt

tilfælde. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er eksisterende bebyggelse mellem

gravhøjen og solcelleanlægget. Ligesom det er muligt at placere solcelleanlægget på

en alternativ placering udenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det af kommunen og

ansøger anførte, kan ikke føre til andet resultat”.

I sag nr. 21/04444 om placering af et solcelleanlæg inden for åbeskyttelseslinjen kom

nævnet frem til:

”Miljø-

og Fødevareklagenævnet finder, at hensynet til formålet med etablering af de

ansøgte solcelleanlæg inden for åbeskyttelseslinjen ikke er tilstrækkeligt tungtvejende

til at tilsidesætte de landskabelige og naturmæssige hensyn, der skal varetages med

åbeskyttelseslinjen. Nævnet finder således ikke, at der er grundlag for at meddele

dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om

fritstående anlæg af betydelig omfang og højde der vil medføre markante ændringer

i landskabet og forringelse af værdien og oplevelsen af kanalen som et landskabsele-

ment. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det ansøgte vil blive placeret langs en

stor del af kanalen, og at det vil påvirke indsynet til kanalen samt oplevelsen heraf

fra den tværgående vej [A1]. Nævnet har tillige lagt vægt på den uønskede præce-

densvirkning en dispensation vil kunne medføre for lignende sager om opførelse af

solcelleanlæg på ånære arealer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder det endvidere ikke tilstrækkeligt godtgjort, at

solcellerne ikke kan placeres uden for åbeskyttelseslinjen”.

Det betyder, at det i hvert enkelt tilfælde er en konkret vurdering, om beskyttelseslinjen

kan reduceres og i givet fald til hvor meget. For flere oplysninger om beskyttelseslinjerne

- se

vejledning om Bygge- og beskyttelseslinjer §§ 16-19.

Beskyttelseslinjerne omkring kirker og fortidsminder gennemgås i afsnit 7.3.3.

6.2.4 Offentlighedens adgang til naturen

Offentlighedens adgang til strande og andre kyststrækninger, skove, udyrkede arealer,

klitfredede arealer og veje og stier i det åbne land fremgår af kap. 4 i naturbeskyttelses-

loven, §22-26, og bekendtgørelse nr. 852 af 27. juni 2016 om offentlighedens adgang til

at færdes og opholde sig i naturen (adgangsbekendtgørelsen).

I forbindelse med opstilling af solcelleanlæg, kan offentlighedens adgang blive begræn-

set i det omfang, der opstilles solceller på et areal, hvor der tidligere efter adgangsreg-

lerne i naturbeskyttelsesloven var adgang for offentligheden til at færdes.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Elproducerende anlæg såsom solcelleparker kan blive omfattet af krav om sikring

og beredskabsmæssige forpligtigelser. jf. bekendtgørelse om beredskab for elsekto-

ren (BEK

2646)

samt bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne

(BEK

2647),

der er udstedt med hjemmel i lov om elforsyning. Der kan f.eks. stilles krav

om opsætning af hegn ud fra en risikovurdering i forhold til forsyningssikkerheden. En

eventuel begrænsning af offentlighedens adgang til arealerne kan således foretages

med hjemmel i de nævnte bekendtgørelser om beredskab, jf. vejledningens afsnit 8.4.

Rekreative formål og offentlighedens adgang kan generelt indtænkes i solcelleplan-

lægningen f.eks. ved at kombinere solcelleparken med rekreative områder af forskellige

skala, som fx frugttræer i afskærmningen eller rekreative stier igennem området.

6.3 Skovrejsningsområder og fredskov

6.3.1 Skovrejsningsområder

Det er en national interesse, at der er udpeget tilstrækkelige arealer til skovrejsning til at

sikre fremdrift mod målet om at forøge landets skovarealer, som fastlagt i skovloven og

i Danmarks Nationale Skovprogram. Kommunalbestyrelsens solcelleplanlægning skal

indpasses og koordineres i forhold til udpegning af nye skovrejsningsområder.

Hvis kommunen planlægger for solceller på et areal, som er udpeget til skovrejsning,

skal kommunen, jf.

Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning,

pkt.

2.5.1., som udgangspunkt sikre nye erstatningsskovrejsningsområder, hvis de eksiste-

rende skovrejsningsområder reduceres, så den samlede udstrækning af arealet med

skovrejsningsområder i kommunen, så vidt muligt fastholdes. Udpegning af erstat-

ningsskovrejsningsområder bør indgå i kommuneplanen eller i det kommuneplantillæg,

som udarbejdes i forbindelse med planlægning for solceller.

Ovenstående skal også ses i lyset af

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

også kaldet

Aftale om Grøn Trepart,

som har en målsætning om etablering af 250.000

ha ny skov inden 2045.

6.3.2 Fredskov

Praksis for dispensation fra forbuddet mod byggeri og anlæg i fredskov er restriktiv.

Ifølge skovlovens § 11, stk. 1, må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller

gennemføres terrænændringer på fredskovspligtige arealer med mindre, der er tale om

bygninger m.v., som er nødvendige for skovdriften eller bygninger, der særligt tilgode-

ser børns og unges friluftsliv. Der kan, når særlige grunde taler for det, dispensere fra

forbuddet, jf. skovlovens § 38 og stille vilkår, jf. § 39.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Ifølge lovbemærkningerne til bestemmelsen gives dispensation efter praksis kun, hvis

det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov og hvis de samfundsmæssige

hensyn, der er forbundet med byggeriet eller anlægget, er vigtigere end hensynet til

at bevare fredskoven. Ved vurderingen af om der skal gives dispensation fra § 11, skal

der lægges vægt på at sikre alle de hensyn skovloven skal varetage efter formålsbe-

stemmelsen i § 1. Hver sag behandles individuelt og forudsætter en konkret afvejning

af hensynene.

Ved samfundsmæssige hensyn tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg

til forsyning med el, gas og vand. Der er et eksempel på, at etablering af en solcellepark

i sig selv ikke var et tilstrækkeligt samfundsmæssigt hensyn til at ophæve fredskovsplig-

ten eller til at give dispensation efter skovloven. Jf. Miljø- og Fødevareklagenævnet

afgørelse (20/02539) lægges ligeledes vægt på, at ophævelse eller dispensation vil

kunne medføre en uønsket præcedens.

6.4 Internationalt beskyttede naturområder og arter

(Natura 2000 og Bilag IV-arter)

I dette afsnit gennemgås kravene til vurderinger af påvirkning af strengt beskyttede

dyre- og plantearter og internationale naturbeskyttelsesområder ved planer for sol-

celleanlæg. Det bemærkes, at lovgivningen også stiller krav til vurdering ved konkrete

projekter om opstilling af solcelleanlæg, hvilket ikke berøres i detaljer her. Der henvises

til vejledning til habitatbekendtgørelsen,

Habitatvejledningen.

6.4.1 Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder)

Der gælder særlige regler for planlægning, herunder for opstilling af solceller, i eller

i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), og

reglerne kan have afgørende betydning for, om kommune- og lokalplaner for solceller

kan endeligt vedtages. Områderne er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper og

arter af planter og dyr.

Internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for habitatområder,

fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, som indgår i det sammenhængende

europæiske naturnetværk betegnet Natura 2000. Udpegning af Natura 2000-områder

implementerer dele af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver.

Både habitatbekendtgørelsen (BEK

nr. 1098 af 21/08/2023)

om udpegning og admini-

stration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, og

planhabitatbekendtgørelsen, (BEK

nr. 1383 af 26/11/2016)

om administration af planlo-

ven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse

arter, implementer dele af EU’s

habitatdirektiv

artikel 6 i dansk ret. De danske Natura

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

2000-områder er med habitatbekendtgørelsen udpeget i medfør af Lovbekendtgørelse

nr. 119 af 26/01/2017 om miljømål for internationale naturbeskyttelsesområder (Mil-

jømålsloven) og fremgår af habitatbekendtgørelsens bilag 1.

Planhabitatbekendtgørelsen fastsætter regler for administration efter planloven,

herunder planlægning, i forhold til områder, der er udpeget som internationale na-

turbeskyttelsesområder og i forhold til levesteder for generelt beskyttede arter på

habitatdirektivets bilag IV.

Planhabitatbekendtgørelsen fastsætter et umiddelbart forbud mod, at der i internati-

onale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) gennemføres planlægning for

en række forhold. Det følger således af planhabitatbekendtgørelsen, at der som ud-

gangspunkt ikke må planlægges for nye eller væsentlige udvidelser af tekniske anlæg,

herunder solcelleanlæg, i internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-om-

råder), jf. § 2, stk. 2, nr. 3. Ressortministeren kan i særlige tilfælde tillade fravigelse af

forbuddet mod planlægning i et Natura 2000-område, jf. § 2, stk. 5. I tilfælde af, at der

ønskes igangsat planlægning inden for et Natura 2000-område, opfordres der til tidlig

dialog med den kompetente styrelse om planlægningsforbuddet og om processen for

en mulig fravigelse.

Det er en national interesse, at kommuneplanlægningen sker i overensstemmelse med

Natura 2000-udpegningen, statens Natura 2000-planer og Natura 2000-skovplaner

samt kommunernes Natura 2000-handleplaner for realisering af tiltagene i de statslige

planer, se

Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning, 2023.

Planlæg-

ning for etablering af tekniske anlæg inde i et Natura 2000-område er omfattet af

et umiddelbart nationalt forbud, jf. planhabitatbekendtgørelsens § 2. Overholdelse af

planlægningsforbuddet er ligeledes en national interesse. En forudsætning for at igang-

sætte planlægning for etablering af tekniske anlæg, herunder solceller, inde i Natura

2000-områder, er således, at der er meddelt tilladelse til at fravige planlægningsfor-

buddet.

Vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder i solcelleplanlægningen

Planforslag skal indeholde en redegørelse for om realisering af planlægningen enten

i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke et Natura

2000-områdes udpegningsgrundlag væsentligt (væsentlighedsvurdering), jf. planhabi-

tatbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Vurderingen skal ligeledes foretages forud for, at en

kommune træffer afgørelse om at meddele dispensation fra lokalplaner (planlovens §

19 og § 5u) og om at meddele af landzonetilladelse, jf. planhabitatbekendtgørelsens § 5.

Hvis en sådan påvirkning på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, skal

der, såfremt planen ønskes fremmet, gennemføres en nærmere vurdering (konse-

kvensvurdering). Denne vurdering skal omfatte alle aspekter af projektet/planen, som

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

kan påvirke den omhandlede lokalitet, og vurderingen skal udføres på baggrund af den

bedste videnskabelige viden på området.

Viser konsekvensvurderingen, at det ikke ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig

tvivl kan fastslås, at planen ikke har skadelige virkninger på den omhandlede lokalitets

integritet, kan planen ikke vedtages. Det kan være muligt at iværksætte afværgeforan-

staltninger for at afbøde den skade som planen kan påføre på udpegningsgrundlaget,

hvorved vedtagelse af planen muliggøres.

Det følger desuden af habitatbekendtgørelsens § 6, jf. § 8, stk. 8, nr. 2, at der ligeledes

skal foretages en sådan vurdering af, om planen i sig selv, eller i forbindelse med andre

planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, ved godkendelse

eller vedtagelse af en plan eller et program efter miljøvurderingslovens § 13. Habitatbe-

kendtgørelsen fastsætter ligeledes et krav om, at der før der træffes afgørelse i medfør

af de bestemmelser, der er nævnt i habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 13, skal foretages

en sådan vurdering. Dette gælder eksempelvis screeningsafgørelse efter miljøvurde-

ringslovens § 21 om et konkret projekt samt afgørelse om tilladelse efter miljøvurde-

ringslovens § 25 til et konkret projekt, jf. vejledningens kapitel 3 om miljøvurdering.

Der kan generelt henvises til vejledning til habitatbekendtgørelsen,

Habitatvejledningen,

som anvender mange af de samme begreber, der findes i planhabitatbekendtgørelsen,

for nærmere vejledning om krav til væsentlighedsvurdering og konsekvensvurdering.

EU-praksis og -afgørelser om væsentlighedsvurdering og konsekvensvurdering

Kravet om habitatvurdering gælder for planer og projekter inden for et Natura

2000-område og for planer og projekter, der ligger geografisk placeret uden for et

Natura 2000-område. Det afgørende er, om planen eller projektet kan påvirke Natura

2000-områdets bevaringsmålsætninger væsentligt.

Det er ikke muligt at give en generel anvisning om i hvilken afstand fra et Natura

2000-område, kravet om vurdering gælder. Det afhænger altid af en konkret vurdering.

EU-Domstolen har i Moorburg-sagen (C-142/16),

som omhandler et kulkraftværk ved

Hamburg Havn ved Elben, der som vandrerute for visse beskyttede fiskearter har en

vigtig funktion i forbindelse med en række Natura 2000-områder i en afstand af op til

ca. 600 km fra kraftværket, fastslået følgende:

”Den

omstændighed, at det projekt, hvis miljøvurdering er omtvistet, ikke er belig-

gende i de berørte Natura 2000-områder, men i væsentlig afstand af disse, længere

nede ad Elben, [udelukker ikke], at kravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, finder

anvendelse. Som det nemlig følger af ordlyden af denne bestemmelse, underkastes

»alle« planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for

lokalitetens forvaltning, men som kan påvirke denne væsentligt, den deri fastsatte

miljøbeskyttelsesforanstaltning.

”

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle ved både væsentlighedsvurderingen og

ved konsekvensvurderingen. Forsigtighedsprincippet skal anvendes allerede i forbindel-

se med væsentlighedsvurderingen, dvs. ved vurderingen af, om en plan eller et projekt i

sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan antages at påvirke Natura

2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt.

Det fremgår af EU-Domstolens praksis, jf. C 127/02, præmis 39-49, afgørelsens punkt

3a, og Europa-Kommissionens vejledning

Forvaltning af Natura 2000-lokaliteter – Be-

stemmelserne i artikel 6 i habitatdirektivet 92/43/EØF af 21. november 2018,

afsnit 3.5.1,

at det følger af forsigtighedsprincippet, at der skal udarbejdes en konsekvensvurdering,

hvis en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger ikke kan

udelukkes. Der kræves ikke vished for, at der en væsentlig påvirkning, idet den blotte

sandsynlighed eller risiko for en væsentlig påvirkning er tilstrækkelig til at udløse en

konsekvensvurdering. Hvis der ikke er risiko for at skade bevaringsmålsætningen for en

lokalitet, er der ikke tale om en væsentlig påvirkning. I tilfælde af tvivl om der er væsent-

lige påvirkninger af Natura 2000-området, skal der foretages en konsekvensvurdering.

Bevisbyrden omhandler således at kunne dokumentere fravær af skadelige virkninger

snarere end deres forekomst, hvilket afspejler forsigtighedsprincippet jf. C-157/96,

præmis 63. Heraf følger, at konsekvensvurderingen skal være tilstrækkelig detaljeret og

begrundet til at kunne dokumentere fravær af skadelige virkninger på baggrund af den

bedste tilgængelige videnskabelige viden på området, jf. C-127/02, præmis 61. Forsig-

tighedsprincippet indebærer, at hvis der er videnskabeligt grundlag for rimelig tvivl om

skadevirkninger, skal denne tvivl komme Natura 2000-området til gode. Hensynet til de

udpegede områder skal vægtes højest.

EU-Domstolen har slået fast, at afværgende foranstaltninger ikke kan omfatte erstat-

ningsnatur, da dette nærmere er en kompenserende foranstaltning, som kun foranlediges

af fravigelsesproceduren i helt særlige tilfælde ( jf. nedenfor). Det er således ikke muligt

at integrere erstatningsnatur i planen for at opveje tab af beskyttet naturtypeareal, der

følger af realiseringen af en plan.

Relevant nævnspraksis

I afgørelsen

22/11785

har Planklagenævnet fundet at miljøvurderingen og planerne

lider af en væsentlig retlig mangel, da kommunen ikke har foretaget en tilstrækkelig

undersøgelse og vurdering af, om realisering af planerne for et solcelleanlæg vil kunne

medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-område nr. 12, Store Vildmose. Med

afgørelsen er planerne erklæret ugyldige og ikke længere gældende.

I den pågældende sag, har kommunen i sin væsentlighedsvurdering lagt til grund, at

anlægsarbejdet vil medføre en moderat påvirkning af odder (habitatområde H12), men

at kommunen ikke i væsentlighedsvurderingen har inddraget en nærmere vurdering

af anlægsperiodens udstrækning eller af den tidsmæssige og geografiske placering af

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

anlægsarbejderne set i forhold til beskyttelsen af odder, som anvender vandløbene i

området.

Planklagenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det i forhold til større bygnings- og

vejanlæg fremgår af bilag IV-håndbogen, at aktiviteterne i anlægsperioden kan have

en væsentlig forstyrrende effekt for odderen, og at odderen er særligt sårbar uden for

perioden mellem den 1. juli og 1. oktober, hvor der kan være problemer med at finde

føde, blandt andet ved tilfrosne vådområder, og hvor vegetations- og bladdækket – og

dermed skjulemulighederne – er små.

Planklagenævnet konstaterer, at der ikke i § 25-tilladelsen til projektet er fastsat vilkår

om tidsmæssige begrænsninger af anlægsarbejderne, og at en sådan tidsbegræns-

ning i øvrigt ikke er omtalt i miljørapporten eller miljøkonsekvensrapporten. Nævnet

bemærker dog i forlængelse heraf, at afværgende foranstaltninger ikke kan inddrages i

forbindelse med en væsentlighedsvurdering, jf. EU-domstolens dom af 12. april 2018 i

sag C-323/17 (People over Wind), præmis 37 og 40.

Planklagenævnet vurderer på baggrund af ovennævnte, at kommunen i væsentlig-

hedsvurderingen burde have foretaget en nærmere vurdering af, om realisering af

lokalplanen kan medføre en væsentlig påvirkning af odder i anlægsfasen. Kommunen

burde herunder have inddraget karakteren og udstrækningen af anlægsarbejderne,

herunder særligt den tidsmæssige udstrækning og geografiske placering i forhold til de

vandløb i området, som odderen benytter. Nævnet bemærker i den sammenhæng, at

mere end to km vandløb indgår eller grænser op til planområdet, og at kommunen har

vurderet, at det er sandsynligt, at odderen benytter grøfter inden for området.

Planklagenævnet finder på den baggrund, at kommunen ikke har foretaget en tilstræk-

kelig undersøgelse og vurdering af, om realisering af planerne vil kunne medføre en

væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Nævnet finder således, at det ikke på det

foreliggende grundlag kan udelukkes, at planerne kan påvirke lokaliteten væsentligt. En

antagelse om, at dette ikke er tilfældet, må derfor bero på nærmere undersøgelser og/

eller vurderinger, som underbygger dette.

Kommunen burde i den pågældende sag have inddraget oplysninger fra bilag IV-hånd-

bogen, som må betragtes som almindeligt tilgængelige oplysninger. Det kan i denne

sammenhæng nævnes, at Planklagenævnet i samme afgørelse finder, at kommunens

vurdering af påvirkningen af fuglearter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelses-

område F1, er tilstrækkelig.

Planklagenævnet lægger vægt på, at kommunen specifikt har gennemgået eksiste-

rende data, i form af registreringer i DOF-basen for 14 DOF-baselokaliteter for grågås,

pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, og bramgås i og nær planområdet. Nævnet

bemærker i den forbindelse:

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

”Hvorvidt

det kan anses for tilstrækkeligt alene at inddrage data fra DOF-basen, sam-

menholdt med Natura 2000-planernes basisanalyse, altid vil afhænge af en konkret

vurdering af de omstændigheder, som gør sig gældende i det pågældende område,

herunder afstanden til de nærmeste fuglebeskyttelsesområder. Planklagenævnet fin-

der i denne sag, at eksisterende data fra DOF-basen udgør tilstrækkelige, troværdige,

og opdaterede oplysninger om udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet.”

Fravigelse

Det er en forudsætning for fravigelse af Natura 2000-beskyttelsen, at der forinden har

været foretaget en vurdering efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, før fravigelse efter

planhabitatbekendtgørelsens § 6, kan overvejes ( jf. habitatdirektivets artikel 6). Der er

forskellige kriterier for fravigelse afhængigt af, om der er tale om områder med og uden

prioriterede naturtyper og eller arter på udpegningsgrundlaget jf. planhabitatbekendt-

gørelsen, § 6, stk. 2. Udgangspunktet er, at beskyttelsen af arter og naturtyper, der ikke

er prioriterede, kun kan fraviges i helt særlige tilfælde, hvis tre centrale betingelser er

opfyldt og dokumenteret.

1. Der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser,

herunder af social eller økonomisk art.

2. Der findes ikke alternativer.

3. Der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammen-

hængen i Natura 2000-netværket bevares.

I Natura 2000-områder, der indeholder prioriterede naturtyper og/eller dyre- eller

plantearter, kan fravigelse kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til

menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger

på miljøet, eller, efter udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige

hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. planhabitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Forinden evt. fravigelse skal der indhentes en udtalelse fra både ressortministeren for

planhabitatbekendtgørelsen og ressortministeren for habitatbekendtgørelsen, jf. § 6, stk.

5. Europa-Kommissionen skal underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger,

der træffes, jf. planhabitatbekendtgørelsens § 6, stk. 3.

Se også afsnit 2.4 om fremme af vedvarende energi for regler, der kan finde anvendelse

i fravigelser efter planhabitatbekendtgøren § 6, stk. 2.

6.4.2 Strengt beskyttede arter - bilag IV arter

Der er i dansk lovgivning fastsat en række bestemmelser om strengt beskyttede dyre- og

plantearter, der implementerer dele af habitatdirektivet. Arterne er listet på habitatdirek-

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

tivets bilag IV a (dyrearter) og bilag IV b (plantearter), og derfor omtales de også bilag

IV-arter. Der gælder særlige regler for planlægning for aktiviteter, der kan påvirke bilag

IV-arterne. Beskyttelsesbestemmelserne for bilag IV-arter er generelle og hensynet til

bilag IV-arter kan derfor have betydning i forhold til opstilling af solcelleanlæg over alt.

Bilag IV-arter skal beskyttes i alle områder, og deres beskyttelse er ikke begrænset til

specifikke naturtyper.

De arter, der er hjemmehørende i Danmark, fremgår af habitatbekendtgørelsens bilag

7. Der henvises generelt til

Habitatvejledningen.

Der kan læses mere om bilag IV-dyrearterne i

Håndbog om dyrearter på habitatdi-

rektivets bilag IV,

2023, og

Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV, del

2 – Odder og flagermus.

Håndbøgerne er videnskabelige rapporter om bilag IV-arter,

som også indeholder faglig vejledning og anbefalinger baseret på arternes biologi.

Håndbøgerne er af vejledende karakter og myndigheder er ikke retlig forpligtet af

Håndbogens anbefalinger. Myndighederne er forpligtet til at behandle sager på et

oplyst grundlag og inddrage ny relevant faglig viden som typisk kan komme fra flere

forskellige kilder.

Beskyttelse af bilag IV a-arters yngle- og rasteområder og bilag IV b-arters fore-

komster

Der er forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter

på habitatdirektivets bilag IV a, jf. planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1. Der er

ligeledes forbud mod at ødelægge plantearter på habitatdirektivets bilag IV b, jf. plan-

habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 2. Beskyttelsen gælder for alle plantearternes

livsstadier, dvs. frø, spirer, udvoksede planter, blomster, mm.

Det er en forudsætning for vedtagelse af planer og ved afgørelser, der er omfattet af

planhabitatbekendtgørelsens § 7, at realisering af en plan eller udnyttelse af en tilladelse

ikke må kunne føre til beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for

bilag IV a-arter eller ødelæggelse af plantearter på bilag IV b, jf. planhabitatbekendt-

gørelsens § 7, stk. 2. Vurderingen skal fremgå af de afgørelser, der bliver truffet og

redegørelsen til planforslag. Eventuelle afværgeforanstaltninger, der er en forudsætning

for planernes vedtagelse, skal fremgå af redegørelsen, se fx

PKN 21/10187.

I forhold til planlægning for solceller kan reglerne fx have betydning, hvis et påtænkt

solcelleprojekt kræver fældning af træer, der kan rumme flagermus, nedrivning af huse

med flagermus på loftet eller, hvis det overvejes at etablere solceller på habitater, der

kan rumme yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, herunder fx spidssnudet frø eller

stor vandsalamander. Der kan som udgangspunkt heller ikke meddeles dispensation fra

fx naturbeskyttelseslovens § 3, hvis yngle- eller rasteområder for dyrearter på bilag IV a

kan blive beskadiget eller plantearter på bilag IV b kan blive ødelagt.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Hvis det gennem afværgeforanstaltninger kan sikres, at den økologiske funktionalitet af

yngle- og rasteområdet opretholdes, kan der muligvis meddeles tilladelse. Generelt bør

man dog først søge at tilpasse en plan, så man i videst muligt omfang undgår at skade

den økologiske funktionalitet, før man tyr til afværgeforanstaltninger.

Hvis der i tilknytning til solcelleanlæg iværksættes aktiviteter, der kan beskadige yngle-

eller rasteområder for bilag IV a-arter, men som ikke kræver tilladelser efter de regler,

som er omfattet af planhabitatbekendtgørelsen, eller tilsvarende regler i eksempelvis

habitatbekendtgørelsen, skal myndighed og lodsejer være opmærksomme på det

generelle forbud mod at beskadige bilag IV a-arters yngle- eller rasteområder, som

gælder efter naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, og jagt- og vildtforvaltningslovens §

6 a, stk. 1 (LBK

nr. 639 af 26/05/2023).

Der kan meddeles dispensation fra forbuddene,

jf. hhv. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, og jagt- og vildtforvaltningslovens § 46, stk. 2.

Artsbeskyttelse i øvrigt (drab og forstyrrelser) og generel beskyttelse af fugle

Ved planlægning for solcelleanlæg skal den planlæggende myndighed være opmærk-

som på reglerne i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og i artsfred-

ningsbekendtgørelsen (BEK

nr. 521 af 25/03/2021).

Disse implementer også habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektivets regler om artsbeskyttelse.

Det er ikke tilladt forsætligt at forstyrre dyrearter på bilag IV a med skadelig virkning for

arten eller bestanden, jf. naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, og jagt- og vildtforvalt-

ningslovens § 7, stk. 1.

Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens § 7, stk. 2, at fugle ikke må forsætligt

forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Derudover følger det af § 6

a, stk. 2, i jagt- og vildtforvaltningsloven, at fugles reder ikke må forsætligt ødelægges,

beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges.

Artsfredningsbekendtgørelsen varetager derudover også individbeskyttelsen for be-

skyttede fugle og bilag IV-arter. Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, indeholder et forbud mod

forsætligt at dræbe eller indfange fugle, mens bekendtgørelsens § 10, stk. 1, indeholder

forbud mod alle former for forsætlig indfangning eller drab af bilag IV-arter og forsætlig

ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen.

Der er ikke i planhabitatbekendtgørelsen krav om, at det forud for vedtagelse af

planforslag skal sikres, at der ikke kan ske drab eller forstyrrelse af bilag IV-arter. Det

følger dog af klagenævnspraksis, at dette bør inddrages i miljøvurdering af planen, jf.

nævnspraksis nedenfor.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Relevant nævnspraksis

Beskyttelsen af bilag IV-a-arter omfatter dels artens yngleområder, dels artens

raste-områder. Eksempelvis i sag 22/08959 m.fl. fandt Planklagenævnet, at under-

søgelserne af bestandene af spidssnudet frø i området i den konkrete sag ikke var

tilstrækkelige:

”Det

er flertallets vurdering, at kommunen – særligt set i lyset af det forhold, at der er

fundet æg fra spidssnudet frø i vandhul 7 inden for planområdet – ikke i tilstrækkelig

grad har undersøgt eller redegjort for, om der er en selvstændig bestand af spidssnu-

det frø inden for planområdet, herunder dennes udbredelse. Flertallet lægger herved

vægt på, at spredning af spidssnudet frø sker langsomt og at arten i løbet af tre år

alene spredes over afstande på op til 500 m. Flertallet bemærker i den forbindelse, at

det fremgår af sagens oplysninger, at der fra vandhul 7 er 500 m (nævnets opmåling)

til nærmeste vandhul uden for planområdet, og at afstanden fra vandhul 7 til den

nærmeste lokalitet, hvor der ved besigtigelserne i øvrigt er fundet æg eller individer

af spidssnudet frø, eller som er vurderet som oplagte paddevandhuller, er ca. 700 m

(nævnets opmåling).

Flertallet lægger ved vurderingen desuden til grund, at de permanente græsarealer,

som ifølge kommunens oplysninger udgør ca. 15 % af planområdet, og som ligger

øst og nord for vandhullet, potentielt kan være egnet som rasteområde for spids-

snudet frø, og at der ikke er andre oplagte alternative rasteområder nær vandhullet.

Flertallet bemærker i den sammenhæng, at spidssnudet frø oftest raster tæt på

ynglevandhuller.”

For så vidt angår beskyttelsen af fugle følger det af Planklagenævnets praksis, at det

som følge af fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, 2. pkt., i forbindelse med en

miljøvurdering af en plan efter omstændighederne skal inddrages, om realiseringen

af planen vil medføre forringelser af levestederne for en given bilag I-fugleart eller

trækfugleart, at det kan påvirke arten på bestandsniveau. Dette gælder uanset, at det

planlagte ikke ligger i eller i nærheden af et fuglebeskyttelsesområde. Endvidere bør det

som følge af fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 inddrages, om realiseringen af planen

kan medføre forsætlige drab af fugle eller forsætlig forstyrrelse navnlig i yngleperioden,

i det omfang, en sådan forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med direktivet.

Planklagenævnet bemærker, at der ikke i planhabitatbekendtgørelsen eller andre dan-

ske regler er et forbud mod vedtagelse af planer, som kan have en sådan påvirkning.

Såfremt en plan kan medføre forsætlige drab på fugle, forudsætter realiseringen af

planen en dispensation, jf. artsfredningsbekendtgørelsens § 9. Se f.eks. PKN-21/05017.

Der er ikke i planhabitatbekendtgørelsen krav om, at det forud for vedtagelse af

planforslag skal sikres, at der ikke kan ske drab eller forstyrrelse af bilag IV-arter. Plan-

klagenævnet har dog fastslået, at det som følge af habitatdirektivets artikel 12, stk. 1,

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

litra a) og b), i forbindelse med en miljøvurdering af en plan efter omstændighederne

skal inddrages, om realiseringen af planen vil medføre forsætlige drab af bilag IV-arter

eller forsætlig forstyrrelse af sådanne arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler,

udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. Dette gælder efter Planklagenævnets

opfattelse uanset, at det planlagte ikke ligger i eller ved yngle- eller rasteområder eller

et habitatområde med disse arter på udpegningsgrundlaget. Se f.eks.

PKN-22/07047.

Der kan også efter omstændighederne være krav om at inddrage forekomsten af rødli-

stede arter i en miljørapport, selvom disse ikke er bilag IV-arter. Se f.eks.

PKN-18/05771.

Fravigelse

Der er restriktive betingelser for at fravige beskyttelsen af bilag IV-arter, som fremgår af

habitatdirektivets artikel 16, stk. 1. Habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, er implementeret i

dansk ret i flere regelsæt, herunder eks. planhabitatbekendtgørelsens § 8 og habitatbe-

kendtgørelsens § 11, og processen for fravigelse kan være forskellig, afhængig af hvilket

regelsæt, der finder anvendelse i den konkrete sag.

Planhabitatbekendtgørelsens § 8 fastsætter, at planmyndigheden kan fravige:

(1) Hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ.

(2) Fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus

i dens naturlige udbredelsesområde.

(3) Fravigelsen sker ud fra et af de hensyn, der er oplistet i planhabitatbekendtgørelsens

§ 8, stk. 1.

Alle tre kriterier skal være opfyldt, inden en fravigelse meddeles. Bevisbyrden ligger hos

de kompetente myndigheder, som skal påvise, at hver fravigelse opfylder alle kriterier.

Overvejes det at fravige beskyttelsen, skal der, forinden der træffes afgørelse, indhentes

en udtalelse fra både ressortministeren for planhabitatbekendtgørelsen og ressortmini-

steren for habitatbekendtgørelsen, jf. planhabitatbekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Se også afsnit 2.4 om fremme af vedvarende energi for regler, der kan finde anvendelse

i fravigelser efter planhabitatbekendtgøren § 8, stk. 1.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

6.5 Vandplanlægning og havstrategi

I dette afsnit gennemgås kravene til de to samtidige vurderinger af overensstemmelse

med vandplanlægning og havstrategi ved solcelleplaner. Det bemærkes, at lovgivnin-

gen også stiller krav til vurdering ved konkrete projekter om opstilling af solcelleanlæg,

hvilket ikke berøres i detaljer.

6.5.1 Vandplanlægning og beskyttelse af overfladevandområder og

grundvandsforekomster

Lov om vandplanlægning, jf. LBK nr. 126 af 26. januar 2017, har til formål at fastlægge

rammerne for beskyttelse og forvaltning af overfladevand og grundvand i Danmark.

Loven implementerer EU’s vandrammedirektiv og indeholder bestemmelser om

afgrænsning af vandområdedistrikter, basisanalyser og fastsættelse af miljømål for

overfladevand og grundvand og udpegning af beskyttede vandområder. I loven er

desuden fastsat bestemmelser om udarbejdelsen af vandområdeplaner. Danmark er

inddelt i fire vandområdedistrikter, der hver har en plan for hvordan områdets vandmiljø

forbedres. De fire planer kaldes vandområdeplaner, og de beskriver, hvordan man vil

opnå målsætningen om god økologisk og god kemisk tilstand i de danske vandløb,

søer og kystvande samt målsætningen om god kvantitativ og god kemisk tilstand i

grundvandsforekomster i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv. Planerne

løber over perioder på seks år. Der henvises til

Vandområdeplanerne 2021-2027

og det

tilhørende

MiljøGIS-kort.

De udmøntede regler om vandplanlægning for målsatte vandforekomster, herunder

grundvandsforekomster og overfladevandområder som vandløb, søer, kystvande og

territorialvande, findes i indsatsbekendtgørelsen (BEK

nr. 797 af 13. juni 2023)

om ind-

satsprogrammer for vandområdedistrikter og miljømålsbekendtgørelsen (BEK

nr. 819

af 15. juni 2023)

om miljømål for overfladevandsområder og grundvandsforekomster.

Vurdering af overensstemmelse med vandplanlægningen

En vurdering af om den foreslåede solcelleplan er i overensstemmelse med vandplan-

lægningen skal altid gennemføres, den skal begrundes og den er bindende. Planen kan

kun vedtages, hvis den er i overensstemmelse med vandplanlægningen. Det betyder,

at berørte målsatte vandforekomster (grundvandsforekomster, vandløb, søer, kystvande

og territorialvande) skal identificeres, og at der skal redegøres for mulig påvirkning på

hver vandforekomsts aktuelle tilstand og forekomstens mulighed for at fastholde eller

opnå sit fastsatte miljømål som følge af realisering af planen.

Vurdering af mulige påvirkninger af vandforekomster skal gennemføres i forhold til alle

relevante kvalitetselementer. For overfladevandområder omfatter det vurdering af mulige

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

påvirkninger af de biologiske kvalitetselementer, der definerer et vandområdes tilstand,

relevante understøttende fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer samt

de relevante kemiske miljøkvalitetskrav (EU og nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav).

For grundvandsforekomster omfatter det vurdering af mulige påvirkninger af forekom-

sternes kvantitative tilstand og af deres kemiske tilstand, defineret ved grundvandskva-

litetskrav og tærskelværdier. Det skal fremhæves, at også ved vurderinger af, at planens

realisering ikke vil medføre forringelse af muligt berørte målsatte vandforekomsters

aktuelle tilstand eller forringelse af muligheden for at opnå de fastlagte miljømål for

muligt berørte vandforekomster, skal vurderingerne begrundes.

Koordinering med miljøvurdering af solcelleplaner

Skal planen miljøvurderes efter reglerne i miljøvurderingsloven, jf. vejledningens kapitel

3, skal vurderinger efter indsatsbekendtgørelsen i høring sammen med miljørapporten.

Vurderingerne kan i den sammenhæng enten integreres i miljørapporten eller vedlæg-

ges som bilag, som rapporten så kan henvise til.

Se generelt kapitel 8 i

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vand-

områdedistrikter.

6.5.2 Havstrategi og beskyttelse af havområder

Lov om havstrategi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 123 af 2. januar 2024,

har til formål at

fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller

opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre bæredygtig udnyttelse

af havets ressourcer. Loven gennemfører dele af direktivet EP/Rdir 2008/56 (havstrate-

gidirektivet) i dansk ret.

Med henblik på at opnå eller opretholde god miljøtilstand udarbejder miljøministeren

havstrategier. Havstrategierne indeholder bl.a. miljømål og indsatsprogrammer. Det

følger af havstrategilovens § 18, at offentlige myndigheder ved udøvelsen af deres

myndighedsopgaver er bundet af miljømål og indsatsprogrammer, som er fastlagt i

henhold til havstrategiloven. Offentlige myndigheder er således forpligtede til at frem-

me havstrategiernes miljømål ved udøvelse af deres beføjelser indenfor rammerne af

den gældende lovgivning.

Det betyder, at offentlige myndigheder ved meddelelse af tilladelse til at opsætte sol-

celler skal sikre, at der ikke gives en tilladelse som vil være uforenelig med opnåelsen

af de fastsatte miljømål, eller som er i strid med retningslinjerne i indsatsprogrammet.

Loven indeholder alene forpligtelser for offentlige myndigheder og ikke forpligtelser for

private. Der kan i øvrigt henvises til Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside om

Danmarks havstrategi.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Vurdering af overensstemmelse med havstrategien

En vurdering af, om den foreslåede solcelleplan er i overensstemmelse med havstra-

tegiens miljømål og indsatsprogram, skal altid gennemføres og begrundes. Planen

kan kun vedtages, hvis den er i overensstemmelse med havstrategiens miljømål og

indsatsprogram.

6.6 De nationale grund- og drikkevandsinteresser

6.6.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande

til almene vandforsyninger (IOL)

De nationale grundvandsinteresser består af

områder med særlige drikkevandsinte-

resser (OSD)

indvindingsoplande til almene vandforsyninger

(IOL) uden for OSD.

OSD og IOL udgør kernen i den målrettede grundvandsbeskyttelse, hvis beskyttelse

kommunerne skal varetage i deres fysiske planlægning, jf.

bekendtgørelse nr. 1697 af

21. december 2016

vejledning nr. 9320 af 31. marts 2017.

Kommunerne skal som hovedregel friholde arealer inden for OSD og IOL for arealan-

vendelse og aktiviteter, som kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvan-

det, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Solceller er ikke kategoriseret som grundvandstruende virksomheder og anlæg, jf. bilag

1 i vejledning nr. 9320 af 31. marts 2017. Det betyder, at der inden for OSD og IOL

umiddelbart kan planlægges for solceller. Det gælder dog fortsat inden for OSD og IOL,

at også aktiviteter, som ikke er omfattet af listen over virksomheder og anlæg i bilag 1,

kan være omfattet af forbuddet i bekendtgørelsen, hvis kommunen konkret vurderer

dette.

Hvorvidt solceller kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet inden

for OSD og IOL, beror således på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Hvis det

vurderes, at der kan opstå en væsentlig fare for forurening i det enkelte tilfælde, vil det

medføre, at der skal udarbejdes en supplerende grundvandsredegørelse i forbindelse

med kommuneplanlægningen. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside om

Solceller

og grundvandsbeskyttelse.

Forbuddet i § 2, stk. 1, kan i særlige tilfælde fraviges. Kommunen skal for at fravige

forbuddet supplere planforslagets redegørelse, jf. planlovens § 11 e, stk.1, med en

beskrivelse af planforslagets sammenhæng med de nationale grundvandsinteresser.

Herudover skal der gøres rede for en særlig planlægningsmæssig begrundelse for pla-

ceringen, herunder at alternative placeringer er undersøgt og ikke fundet mulig, samt

at faren for forurening af grundvandet kan forebygges, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

6.6.2 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ligger inden for områder med særlige drikke-

vandsinteresser (OSD) eller indvindingsoplandet til en almen vandforsyning (IOL) uden

for OSD. Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, pkt. 3, skal kommunen friholde afgrænsede

boringsnære beskyttelsesområder til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer

til en anvendelse, der medfører øget fare for forurening. Forbuddet er dermed skærpet

inden for BNBO i forhold til OSD og IOL.

Kommunen skal derfor i forbindelse med et nyt rammeudlæg, udvidelse af eksisterende

rammer og ved anvendelsesændringer i en kommuneplan eller tillæg inden for BNBO

vurdere, om den konkrete arealanvendelse, herunder solcelleanlæg, medfører en øget

fare for forurening af grundvandet. Kommunen skal endvidere vurdere, hvordan en

eventuel risiko for forurening af grundvandet kan afværges.

Uanset bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1697 af 21. december 2016 har kommunen,

som følge af planloven, mulighed for at varetage grundvandshensynet i planlægningen

og konkret undlade at planlægge for arealanvendelser i områder omfattet af beskyttel-

sesinteresser. Ligesom ved OSD og IOL kan forbuddet fraviges. Kommunen skal for at

fravige forbuddet supplere planforslagets redegørelse, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, med

en beskrivelse af planforslagets sammenhæng med de nationale grundvandsinteresser.

Herudover skal der gøres rede for en særlig planlægningsmæssig begrundelse for pla-

ceringen, herunder at alternative placeringer er undersøgt og ikke fundet mulig, samt

at faren for forurening af grundvandet kan forebygges, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2..

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

7. Kulturarv og landskab

7.1 Landskab og geologi

Det fremgår af solcellebekendtgørelsen, at kommuneplanens retningslinjer for solcelle-

anlæg bør varetage geologiske interesser, jf. § 3, stk. 2, nr. 10.

Af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen ved planlægning for

opstilling af solcelleanlæg i det åbne land skal sikre, at der tages hensyn til landskabs-

interesser.

Kommunernes planlægning for solcelleanlæg skal således generelt understøtte, at nye

solcelleanlæg tilpasses det konkrete områdes landskab og geologi. Det bør derfor indgå

i kommunernes planlægningsmæssige overvejelser, at der også uden for bevarings-

værdige og større sammenhængende landskaber og uden for udpegede geologiske

interesseområder kan være arealer, der på grund af natur- og kulturgeografiske samt

visuelle forhold gør dem mindre egnede til placering af solcelleanlæg eller betyder, at

der skal arbejdes helt specifikt med indpasningen i landskabet.

Opmærksomhedspunkter for planlægning ift. landskab og geologi:

■

For at kunne opleve steder i Danmark, som er upåvirkede af bymæssig be-

byggelse eller tekniske anlæg, skal solcelleanlæg som udgangspunkt placeres

uden for bevaringsværdige landskaber, større sammenhængende landskaber

samt uden for nationale geologiske interesseområder og nationale kystland-

skaber.

Udformning, størrelse og placering af anlæggene har en afgørende betydning

for, hvor meget de påvirker landskabet, herunder betydningsfulde landskab-

stræk. De bør som udgangspunkt placeres i fladt terræn (dog uden for ådale,

kystområder o. lign.) og ikke være synlige fra f.eks. mindre veje, stier eller i

oplevelsesrige landskaber.

Retningslinjer og rammer bør sikre, at solcelleanlæg ikke forringer karakteristi-

ske og oplevelsesrige landskaber. De bør desuden sikre, at solenergianlægget

fjernes, når anlægget ikke længere er i drift.

Retningslinjer og rammer bør sikre, at solcelleanlæg ikke slører geologiske

dannelsesformer eller ødelægger geologiske formationer.

7.1.1 Landskabelige bevaringsværdier

Det er et krav, at landskabelige bevaringsværdier herunder større sammenhængende

landskaber sikres, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 16. Det er i den forbindelse en national

interesse, at bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

udpeges i kommuneplanen, dels af hensyn til de landskabelige kvaliteter og oplevelser,

dels for at give mulighed for at opleve steder i Danmark, som ikke er påvirket af by eller

tekniske anlæg. I de udpegede landskaber er det en national interesse, at karakteristiske

landskabstræk og landskabsoplevelser fastholdes og styrkes, herunder de natur- og

kulturgeografiske samt visuelle værdier, jf.

Oversigt over nationale interesser i kommu-

neplanlægning.

I varetagelsen af de landskabelige interesser i kommuneplanlægningen lægger planlo-

ven vægt på tre forhold: Beskyttelse af de bevaringsværdige landskaber, beskyttelse af

de større sammenhængende landskaber og en generel sikring af, at byggeri og anlæg

ikke forringer landskabet.

Afvejningen mellem planlægning for solcelleanlæg og landskabsinteresserne sker pri-

mært i kommuneplanlægningen, hvor kommunerne skal afveje forandringer i det åbne

land, så det sker i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne.

I varetagelsen af de landskabelige interesser i kommuneplanlægningen lægges der

vægt på beskyttelse af de bevaringsværdige landskaber og beskyttelse af de større

sammenhængende landskaber.

Bevaringsværdige landskaber

er karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj

kvalitet, som ønskes beskyttet og evt. forbedret. De knytter sig typisk til landskaber, der

er kendetegnet af åse, dale, bakker, skove, sø- og kystområder og er generelt friholdt

for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug

og fiskeri. De landskabelige værdier kan sløres eller forsvinde, hvis der f.eks. etableres

byudvikling eller tekniske anlæg – herunder solcelleanlæg.

Større sammenhængende landskaber

er oplevelsesrige landskabsstrøg, hvor det er

muligt at opleve de steder i Danmark, som ikke er domineret af bymæssig bebyggelse

eller større tekniske anlæg. De udpegede landskaber kan skabe sammenhæng mellem

bevaringsværdige landskaber på steder, hvor der er gode udsigts- og landskabsop-

levelser. Her kan større solcelleanlæg forringe de landskabelige sammenhænge og

karaktergivende elementer og strukturer eller have konsekvens for det karakteristiske

og oplevelsesrige i de tilhørende bevaringsværdige landskaber.

Den generelle sikring af landskabet.

En vurdering af, om placering af solcelleanlæg vil

være uforenelig med landskabsinteressen i et konkret område, afhænger af landskabets

karakter og anlæggets synlighed i området, som beskrives i næste afsnit. .

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

7.1.2 Synlighed i landskabet

Solcelleanlægs synlighed i landskabet er foruden opstillingsmønster, tilpasning til det

pågældende område m.v., betinget af det samlede anlægs udformning og fremtoning.

Foruden solcellepaneler kan anlægget bestå af driftsbygninger og tekniske installatio-

ner, herunder transformerstationer, lynafledere, endetræksmaster og vejrstationer, som

præger synligheden.

Solcelleanlæg kan med fordel placeres i områder uden særlige landskabskvaliteter.

Solcelleanlæg kan bl.a. danne synsmæssige barrierer og give genskin. På kort afstand

kan anlægget syne af meget i landskabsbilledet, og give landskabsoplevelsen et teknisk

præg. Solcelleanlæg kan også være visuelt dominerende på lang afstand. F.eks. hvor

åbne upåvirkede vidder er karaktergivende landskabstræk og hvor langstrakte udsigter

er en særlig landskabskvalitet.

Synligheden af anlægget som helhed afhænger af terræn og områdets rumlige og

visuelle forhold. Solcelleanlæg, der breder sig ud over store arealer og i bakkede områ-

der, kan have betydelig synlighed fra både nær-, mellem- og fjernzone. I kuperet terræn

kan store anlæg være synlige på flere kilometers afstand.

Som det fremgår af solcellebekendtgørelsens § 3, stk. 5, bør en landskabsanalyse så vidt

muligt ligge til grund for kommuneplanens udformning af retningslinjer for opstilling

af solcelleanlæg. Kommunerne anbefales at bruge

landskabskaraktermetoden

som

baggrund for:

■

opstilling

af solcelleanlæg. Her bør kommunens særligt karakteristiske

landskabsområder, områder med særlige visuelle oplevelsesværdier samt

kystforlande som hovedregel friholdes

afskærmende beplantning

omkring solcelleanlæg, herunder hvilke områ-

der i kommunen, som kræver særlige overvejelser

udformning

af solcelleanlæg, herunder om solcelleanlæg generelt skal

udformes i et letopfatteligt geometrisk mønster, eller om der skal vælges

organiske former tilpasset den lokale topografi og landskabskarakter.

Metoden kan anvendes på såvel kommuneplan- som lokalplanniveau som i den efter-

følgende forvaltning. Landskabsanalyser giver overblik over, hvilke områder der skal

passes særligt på, hvilke områder der bør vedligeholdes eller styrkes, og hvilke områder

der kan ændres. Metoden afdækker landskabernes karakteristika og særlige oplevel-

sesmuligheder tillige med deres tilstand og sårbarhed over for ændringer. Den konkrete

landskabskarakter bør indgå, når det skal afgøres om et solcelleanlæg skal opstilles:

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

■

Et landskab, der er karakteriseret ved en lille skala, f.eks. et småbakket landskab

med små gårde og markfelter, vil typisk være sårbart over for store sammen-

hængende solcelleanlæg, som ikke harmonerer med områdets skala.

Landskabsområder, der rummer en markant udsigt eller et indkig til et markant

punkt, f.eks. en gravhøj eller en særlig bygning, vil være sårbare over for æn-

dringer, som slører eller dominerer de visuelle sammenhænge.

Landskaber, hvor karakteren i særlig grad præges af skov og småbeplantnin-

ger, kan være sårbare over for solcelleanlæg, hvis der opstilles anlæg, som

udvisker eller slører landskabsrum og markante skovbryn.

Hvis et solcelleanlæg vil blive synligt fra et bakket terræn i nærheden, kan

det overvejes at øge afstanden og evt. stille krav om en højere afgrænsende

beplantning.

Store sammenhængende anlæg kan bryde eller sløre terrænformer og særlige del-

områder. Her kan landskabskarakteren påvirke valget af, om området helt skal friholdes

for solcelleanlæg eller om der skal ske en opdeling i delområder, så oplevelsen af store

flader af tekniske anlæg mindskes, eller om der skal indarbejdes landskabskiler, så sær-

lige terrænformer, kulturarvsværdier eller naturområder friholdes. Landskabskarakteren

bør også påvirke valget af, om der skal være en bufferzone mellem anlægget og de

omgivende naboområder, herunder om zonen bør holdes åben, med lav randbeplant-

ning eller tilplantet med skov.

En afskærmende bevoksning kan være levende hegn, bevoksede diger, krat, plantage,

vildtremise eller skov. En landskabsanalyse, herunder studier af ældre kort, kan indgå i

vurderingen af, hvilken betydning bevoksningens form, størrelse, orientering og place-

ring samt strukturelle påvirkning vil få. Beplantningens betydning som visuel afskærm-

ning vil øges over en årrække efter plantning, men i de første år vil det tekniske anlæg

være synligt. Bevægelige solcellepaneler kan stille højere krav til den afskærmende

beplantning.

I rammebestemmelserne kan det sikres, at indholdet i en lokalplan er i overensstemmelse

med kommuneplanens retningslinjer for landskab, så karakteristiske landskabstræk og

landskabsoplevelser fastholdes og styrkes. Herunder bør der bl.a. angives minimums-

højde og –tæthed på beplantningen i udvokset stand, og det bør fremgå, hvordan den

afskærmende beplantning skal fungere året rundt. Lokalplanbestemmelserne bør for-

holde sig til artssammensætning mht. ammetræer samt løvfældende og stedsegrønne

træer og buske samt til, at beplantningen skal vedligeholdes og evt. fornyes.

Relevante nævnsafgørelser

Planklagenævnet traf den 2. december 2021 afgørelse om, at en ny lokalplan skulle

være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, og at der skulle være

retningslinjer for områdets anvendelse til tekniske anlæg i form af solceller. Nævnet

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

fandt, at solcelleanlægget ikke udgjorde et ganske ubetydeligt omfang, og at området

var udpeget som sårbart landskab. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af kom-

muneplanens redegørelse, at kommunen ønskede at bevare og beskytte den unikke

landskabelige mangfoldighed i kommunen. Den nævnte afgørelse er tilgængelig på

Planklagenævnets afgørelsesportal,

Afgørelse | Planklagenævnet (naevneneshus.dk).

7.1.3 Solcelleanlæg i herregårds- og godslandskaber

For at fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark er det med en ændring

af planloven blevet muligt at opstille solceller (og vindmøller) i visse herregårds- og

godslandskaber, Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2023.

Med lovændringen har kommunerne mulighed for, hvis de efter en samlet vurdering

finder det hensigtsmæssigt, at planlægge for opstilling af solceller (og vindmøller) i

landskaber, der kan karakteriseres som herregårdslandskaber eller godslandskaber.

Muligheden gælder uanset, om de pågældende landskaber er udpeget med denne

betegnelse i kommuneplanen eller ikke.

Af ændringen følger, at staten som udgangspunkt ikke vil kunne fremsætte indsigelse

efter planlovens § 29, stk. 1, eller § 29, stk. 3, mod kommuneplanlægning for solceller i

landskaber, der kan karakteriseres som herregårds- eller godslandskaber, med henvis-

ning til varetagelse af nationale interesser i at bevare sådanne landskabelige værdier.

Muligheden for opstilling af solceller gælder dog som hovedregel ikke, hvis det pågæl-

dende landskab kan karakteriseres som et herregårdslandskab eller godslandskab af

særlig kvalitet.

Ministeren for byer og landdistrikter vil således efter omstændighederne

kunne fremsætte indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, mod et kommuneplanforslag,

hvis det pågældende område kan karakteriseres som et herregårdslandskab eller god-

slandskab af en særlig kvalitet.

Herregårds- og godslandskaber er generelt kendetegnet af store, åbne dyrkningsflader

med begrænset bebyggelse, omkransende skovområder, diger, indslag af enkeltstående

træer, mindre træbevoksninger og naturarealer samt alléer. De natur- og landskabs-

mæssige værdier indgår i et samspil med de kulturhistoriske værdier omkring selve

hovedbygningen, parkanlæg, avlsbygninger mv.

Ministeren for byer og landdistrikters eventuelle indsigelse mod et planforslag vil ske

efter indstilling fra miljøministeren. Det vil således være miljøministeren, der vurderer,

om der er tale om et herregårds- eller godslandskab af en særlig kvalitet. Det vil indgå

i vurderingen, om det pågældende landskab er sjældent. Det vil indgå heri, om herre-

gårds- eller godslandskabet indeholder en høj oplevelsesværdi, f.eks. om landskabet er

særligt udtryksfuldt i form af f.eks. den visuelle herlighedsværdi, der opstår, når udsigten

til en markant og højt beliggende hovedbygning indgår i samspil med omgivende

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

udstrakte marker, og når terrænformationer er tydelige og helt uden slørende og for-

styrrende fremmedelementer.

Det indebærer, at der vil blive foretaget dels en samlet vurdering af kvaliteten af

sjældenhed, bevaringstilstand, oplevelsesværdi og fortælleværdi, dels en vurdering af

tydeligheden af og samspillet mellem kvalitetskriterier som dyrkningsflader, skove og

skovbryn, alléer, træer og trægrupper, natur/halvkulturer, parkanlæg, geologi og ter-

rænformer, og om der er en kulturhistorisk helhed og sammenhæng, der umiddelbart

kan ses og opleves. Ligeledes vil det indgå i vurderingen, om herregårds- eller gods-

landskabet indeholder en særlig historisk fortælleværdi, f.eks. hvis det stadig illustrerer

særlige levevilkår på et bestemt tidspunkt i form af f.eks. jagtlandskaber, skovbrug og

studedrift i sammenhængende engarealer og ådale.

I vurderingen af den visuelle oplevelser vil det skulle vurderes om det pågældende

landskab markant illustrerer herregårdens eller godsets historiske helhed ved at rumme

store, sammenhængende flader af landbrugsarealer indrammet af tydelige skovbryn

og evt. skovdiger, ligesom markante alléer, hvis akser binder bygninger, haveanlæg

og landskab sammen, samt væsentlige indslag af søer, eng- og kærområder, bakkede

arealer og kyst kan indgå. Landskabet rummer ofte enkeltstående træer og trægrupper

samt fortidsminder, herunder gravhøje. Det vil endvidere indgå i vurderingen, om land-

skabet i høj grad er friholdt for tekniske anlæg og nyere anlæg og installationer.

Det vil også indgå, hvor helstøbt herregårds- eller godslandskabet er. Heri vil indgå en

vurdering af, om hoved- og avlsbygninger, alléer, levende hegn, skovbryn og stendiger

er særligt godt vedligeholdte sammen med en vurdering af, om bebyggelses- og land-

skabsstrukturen er intakt sammenholdt med historiske kort.

Det vil efter både planlovens § 29, stk. 1 og stk. 3, være ministeren for byer og landdistrik-

ters kompetence at afveje den nationale interesse i bevarelse af et herregårdslandskab

eller godslandskab af en særlig kvalitet over for den nationale interesse i udbygningen

af vedvarende energi. Det vil kunne indgå i denne afvejning, om et herregårds- eller

godslandskabs særlige kvalitet i sammenhæng med f.eks. en større og betydende turist-

attraktion har national eller regional betydning for vækst og turismeudvikling.

Der er ikke ændret ved de statslige myndigheders adgang til at fremsætte indsigelse,

jf. planlovens § 29, med henvisning til andre forhold af national interesse, som vedrører

vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbeva-

relse eller hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger efter

planlovens § 3. Eksempelvis vil staten fortsat efter omstændighederne skulle fremsætte

indsigelse mod et planforslag, jf. § 29, stk. 1, hvis det af andre grunde – end karakte-

risering som herregårdslandskab eller godslandskab – vurderes, at der er tale om et

værdifuldt landskab af national interesse, f.eks. en ådal.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Der er heller ikke ændret ved, at såvel planlovens øvrige regler som naturbeskyttelses-

lovgivningen og anden lovgivning gælder uændret og skal iagttages ved planlægning

for solcelleanlæg i herregårds- eller godslandskaber.

Det bemærkes, at der i forbindelse med en konkret tilladelse, f.eks. en landzonetilladelse

i en lokalplan eller i en dispensation til etablering af solcelleanlæg i et herregårds- eller

godslandskab, vil kunne fastsættes vilkår, hvorefter det pågældende anlæg skal fjernes,

såfremt anvendelsen af anlægget ophører.

7.1.4 Geologiske interesser i landskabet

Det er en national interesse, at de nationale geologiske interesseområder og kystland-

skaber udpeges i kommuneplanen, og at de beskyttes mod tiltag, som kan ændre eller

udviske de geologiske værdier. Hensigten er at bevare de spor af geologiske processer,

der rækker flere millioner år tilbage. Det kan eksempelvis ske ved at beskytte overgange

mellem forskellige geologiske landskabsformer, så deres indbyrdes sammenhænge kan

ses, eller ved at beskytte smeltevandsaflejringer, så de ikke graves væk.

De værdifulde geologiske områder bør som udgangspunkt friholdes for solcelleanlæg,

der slører områdernes indbyrdes overgange og sammenhænge og/eller sløre værdiful-

de profiler, herunder kystprofiler.

I forhold til at kunne opleve geologiske værdier og formationer fremstår solcelleanlæg

som synsmæssige barrierer på kort afstand, mens anlægget føjer sig til terrænet, når

det betragtes fra lang afstand. Ved planlægning bør dette indgå i vurderingen af, om et

solcelleanlæg kan indpasses uden at forringe de geologiske oplevelsesværdier.

7.2 Kystnærhedszonen

Reglerne i planlovens kapitel 2 a (§ 5 a og § 5 b) omhandler planlægning i kystnær-

hedszonen. Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone langs de danske kyster, der

omfatter sommerhusområder og arealer i landzone – men ikke arealer i byzone, jf. plan-

lovens § 5 a, stk. 3. Det fremgår af planlovens § 5 a, stk. 1, at kystnærhedszonen uden

for udviklingsområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige

af kystnærhed.

Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone. Der er tale om en planlægningszone, hvor

der stilles særlige krav til planlægningen inden for zonen. Jf. solcellebekendtgørelsens §

4 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen ved planlægning for solcelleanlæg i kystnærhedszo-

nen redegøre for den særlige planlægningsmæssige eller den funktionelle begrundelse

for den kystnære lokalisering jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det er herunder et krav

at oplyse om undersøgelse af mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

særlig planlægningsmæssig

begrundelse for kystnær lokalisering kan f.eks. være

boligers lokalisering i forhold til infrastruktur og servicefunktioner, allerede foretagne in-

vesteringer i infrastruktur eller situationer, hvor byvækst ind i landet vil komme i konflikt

med klare natur- og landskabsinteresser.

funktionel

begrundelse for kystnær lokalisering kan f.eks. være behov for kystnær

placering af det pågældende anlæg af hensyn til søværts transport, udøvelse af fiske-

rierhvervet, kølevand, vindforhold o.l. Vindforholdene ved kysten kan således være en

funktionel begrundelse for placering af vindmøller i kystnærhedszonen.

Privatøkonomiske interesser, grundejerforhold eller behov for gunstig beliggenhed i

forhold til herlighedsværdier kan ikke i sig selv anses for planlægningsmæssige eller

funktionelle begrundelser.

Solcellebekendtgørelsens § 4 stk. 2 betyder at solcelleanlæg, der ikke kan placeres uden

for kystnærhedszonen, skal placeres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis

bag eksisterende bebyggelse.

Ved planlægning inden for kystnærhedszonen skal der tages de størst mulige hensyn til

landskab og natur. Det påhviler de planlæggende myndigheder i fornødent omfang at

godtgøre, at disse hensyn er varetaget.

Nævnspraksis

■

Planklagenævnets praksis viser, at planlægning for et solcelleanlæg til forsy-

ning med vedvarende energi er et sagligt planlægningsmæssigt hensyn.

Der er ikke et generelt særligt planlægningsmæssigt eller et funktionelt behov

for at placere solcelleanlæg på en kystnær placering, og at kravene til den

særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse skærpes, jo

tættere det konkrete område ligger på kysten.

Efter nævnets praksis kan der efter en konkret vurdering foreligge en særlig

planlægningsmæssig begrundelse for placering af solcelleanlæg i kystnær-

hedszonen.

Nævnet lægger vægt på anlæggets størrelse, afstanden fra planområdet til

kysten og områdets karakter i øvrigt, herunder særligt om anlægget placeres

bag eksisterende bebyggelse, og om der er eksisterende tekniske anlæg eller

infrastrukturanlæg i området.

Nævnet lægger herudover vægt på det planlagte anlægs visuelle påvirkning af

kystlandskabet og på, om der i det konkrete tilfælde er foretaget en vurdering

af alternative placeringsmuligheder.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Relevante nævnsafgørelser

Afgørelse af 23. februar 2023 (22/08959 m.fl.): Det planlagte solcelleanlæg udgjorde ca.

60 ha, og afstanden til kysten var ca. 1,7 km. Efter nævnets vurdering havde kommunen

godtgjort, at der var den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for

kystnær lokalisering af solcelleanlægget (1 dissentierende nævnsmedlem).

Afgørelse af 25. oktober 2021 (21/05017 m.fl.): Det planlagte solcelleanlæg udgjorde

ca. 47,5 ha, og afstanden til kysten var ca. 300 m. Efter nævnets vurdering havde kom-

munen godtgjort, at der var den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse

for kystnær lokalisering af solcelleanlægget (2 dissentierende nævnsmedlemmer).

Afgørelse af 26. august 2020 (18/07118 m.fl.): Det planlagte solcelleanlæg udgjorde ca.

23 ha, og afstanden til kysten var ca. 1,8 km. Efter nævnets vurdering havde kommunen

ikke – i forbindelse med hverken lokalplanvedtagelsen eller klagesagen – godtgjort, at

der var den fornødne særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for

kystnær lokalisering af solcelleanlægget.

Der kan også henvises til Planklagenævnets afgørelser af 22. maj 2019 (18/07235) og

18. oktober 2018 (18/06284 m.fl.) samt Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 9.

april 2015 (NMK-33-02766).

De nævnte afgørelser er tilgængelige på Planklagenævnets afgørelsesportal,

Afgørelse

| Planklagenævnet (naevneneshus.dk).

7.2.1 Klitfredning og strandbeskyttelseslinjen

Inden for kystnærhedszonen er det relevant at iagttage, at der ikke efter naturbeskyttel-

sesloven må foretages ændringer i tilstanden af de arealer, der er omfattet af klitfredning

(§§ 8 og 9) og strandbeskyttelseslinjen (§ 15). Der må bl.a. ikke opføres bebyggelse og

anlæg, herunder solcelleanlæg, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn

eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikule-

ring eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Lovens forbud mod tilstandsændring omfatter strandbredden og som hovedregel op

til 300 m bag strandbredden, dog 100 m ved sommerhusområder. Klitfredningszonen

kan være noget bredere, og der kan være klitfredede områder længere fra kysten. Visse

kyststrækninger, typisk ved byer og store havne, er hverken omfattet af klitfredning eller

strandbeskyttelseslinjen. Beskyttelseslinjerne ligger fast og er registreret i matrikelregi-

steret og noteret i tingbogen på de enkelte ejendomme.

Der kan alene dispenseres til opsætning af solcelleanlæg inden for klitfredning og

strandbeskyttelseslinjen i særlige tilfælde. Adgangsveje, teknikbygninger m.v. kræver

ligeledes dispensation.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Det er Kystdirektoratet, der træffer afgørelse i sager om dispensation. Styrelsens afgø-

relser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Der kan læses mere

www.kyst.dk/kystzonen.

klitfredning

strandbeskyttelseslinjen

på

Nævnspraksis og relevante nævnsafgørelser

I Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. juni 2022 (21/10296) stadfæstes

Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til opstilling af en husstandsvind-

mølle eller solcellepaneler på terræn inden for strandbeskyttelseslinjen.

Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis, som beskrevet i

NoMo nr. 77 af 1. maj

2012,

kan etablering af alternative energiforsyningsanlæg i visse tilfælde behandles

lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, af hensyn til

den samfundsmæssige interesse i at fremme vedvarende energiformer. Selv om der

er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette dog ikke i alle tilfælde føre til en

tilsidesættelse af de landskabelige interesser, som skal varetages inden for strandbe-

skyttelseslinjen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er derfor mere tilbageholdene med at meddele

dispensation til eksempelvis fritstående solenergianlæg inden for strandbeskyttelses-

linjen i forhold til f.eks. solenergianlæg, som etableres direkte på eksisterende tagflader.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder ud fra de foreliggende oplysninger om hus-

standsvindmøllen og solcelleanlæggets placering i afgørelse af 17. juni 2022 (21/10296),

at anlæggene må anses for at være så markante i kystlandskabet, at det forhold, at

der er tale om miljøforbedrende tiltag, ikke er så tungtvejende, at det kan tilsidesætte

hensynet til beskyttelsen af de værdier, som strandbeskyttelseslinjen har til formål at

varetage. Nævnet vurderer endvidere, at den miljøforbedrende effekt, som de konkrete

projekter må antages at ville medføre, ikke kan opveje påvirkningen af de landskabelige

forhold inden for strandbeskyttelseslinjen.

De ansøgte anlæg skal derfor behandles efter den almindelige restriktive dispensati-

onspraksis. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder for så vidt angår både den ansøgte

husstandsvindmølle samt solcelleanlægget, at der ikke er tale om sådanne særlige

tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Miljø- og Føde-

vareklagenævnet har ved vurderingen, for så vidt angår begge anlæg, lagt vægt på, at

anlæggene på de ønskede placeringer vil fremstå som skæmmende fremmedelementer

i det relativt åbne kystlandskab. Nævnet har desuden lagt vægt på, at en dispensation til

ét af de ansøgte anlæg, vil kunne medføre en utilsigtet præcedensvirkning i strid med

strandbeskyttelseslinjens formål.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Der kan også henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser af 24. september

2021 (21/01066), 25. juni 2021 (20/13944) og af 30. marts 2020 (20/00576) samt Na-

tur- og Miljøklagenævnets afgørelser af 28. januar 2013 (NMK-500-00368), 26. februar

2013 (NMK-500-00385), 28. november 2013 (NMK-500-00457) og 18. oktober 2016

(NMK-500-00641). Vedr. klidfredningslinjen henvises til Natur- og Miljøklagenævnets

afgørelse af 10. juni 2013 (NMK-511-00022).

De nævnte afgørelser er tilgængelige på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelses-

portal,

Afgørelse | Miljø- og Fødevareklagenævnet (naevneneshus.dk).

7.3 Kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder kirker

7.3.1 Kulturarv

Det er en national interesse, at de kulturhistoriske, arkitektoniske og miljømæssige be-

varingsværdier opretholdes, og at deres særlige karakter og betydning sikres gennem

planlægning. Kommuneplaner skal indeholde retningslinjer og udpegninger på kort,

der sikrer steder, som er optaget på

UNESCO’s Verdensarvsliste

over kultur- og natur-

arv. Kommuner må som udgangspunkt ikke planlægge for ændret arealanvendelse på

steder, der er optaget på Verdensarvslisten, eller inden for de omgivende bufferzoner.

Kommunerne skal endvidere være opmærksomme på, hvordan solcelleanlæg uden for

bufferzonen kan påvirke indsigt og udsyn til verdensarvsstederne, idet den landskabelige

sammenhæng har stor betydning for opretholdelsen af stedernes såkaldt ”Outstanding

Universal Value” og dermed for deres fortsatte plads på listen.

Beskyttede fortidsminder.

Fortidsminder, der er beskyttet efter museumslovens § 29e,

er væsentlige hindringer for etablering af solcelleanlæg. Slots- og Kulturstyrelsen giver

således aldrig dispensation til at fjerne beskyttede fortidsminder og meget sjældent til

ændringer på disse. Sten- og jorddiger, der er beskyttet efter museumslovens § 29a,

må ikke fjernes, men kommunen kan give dispensation til gennembrud. Det vurderes i

den konkrete sag.

Arkæologiske undersøgelser.

Forud for ethvert påtænkt anlæg af solceller skal bygher-

re indhente en udtalelse fra det lokale museum med arkæologisk ansvar om, hvorvidt

det pågældende arbejde indebærer en risiko for ødelæggelse af skjulte, væsentlige

fortidsminder. Det er frivilligt for bygherre, om der skal udføres en forundersøgelse af

projektarealerne for bygherres regning. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler dog dette,

da det kan forhindre en senere afbrydelse af anlægsarbejderne, hvis der dukker skjulte

fortidsminder op, og det bliver nødvendigt at gennemføre en lovpligtig arkæologisk

undersøgelse af disse, jf. museumslovens § 25 og § 27.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Vær særligt opmærksom på de såkaldte kulturarvsarealer. Det er områder, der er ud-

peget af Slots- og Kulturstyrelsen som en ”advarsel” til bygherre om tilstedeværelsen

af væsentlige fortidsminder, som det vil være tidskrævende og bekosteligt at udgrave.

Det gælder eksempelvis våd- og moseområder, der ofte er rige på fund fra jægersten-

alderen, bl.a. sjældne genstande af organiske materialer. Hvis de vandfyldte lag, der har

beskyttet fortidsminderne i årtusinder, gennembores i forbindelse med etablering af et

solcelleanlæg, begynder nedbrydningsprocessen.

Det vil således være hensigtsmæssigt at undgå anlægsarbejde inden for kulturarvsare-

aler, så fortidsminderne kan bevares på stedet.

Nedtagning af anlæg.

Når et solcelleanlæg har udtjent sit formål og skal nedtages, skal

man samtidig revurdere tilstedeværelsen af fortidsminder. Etableringen af et solcellean-

læg betyder ikke, at området dermed er arkæologisk ”frigivet” til anden efterfølgende

aktivitet. Det lokale museum skal derfor igen inddrages og vurdere, hvorvidt nedtagnin-

gen af solcelleanlægget vil berøre væsentlige fortidsminder.

7.3.2 Kirkerne og kirkernes omgivelser

Det er en national interesse, at kirker er markante kulturhistoriske kendingsmærker i

landskabet, og at kommunerne sikrer indsynet til og udsynet fra kirker. Den kommunale

planlægning skal bidrage til, at beskyttelsesområder omkring kirker er med til at sikre,

at kirkerne bevares som tydelige kendingsmærker ligesom kommunal planlægning skal

tage hensyn til kirkerne som del af den danske kulturarv.

Kommuneplaner skal indeholde retningslinjer med tilhørende udpegninger på kort

over kirkebeskyttelsesområder omkring kirkerne, der skal sikre hensynet til kirkerne og

det kirkeomgivende kulturmiljø og landskab. Hvis kommuner planlægger for ændret

arealanvendelse, f.eks. til solceller, skal kommunerne tage hensyn til ind- og udsyn fra

kirkerne. Kommuner skal i særlig grad varetage hensynet til kirkeomgivelserne inden

for kirkebyggelinjen, andre udpegede kirkeomgivelser og hensynet til Provst Exner

fredninger.

7.3.3 Beskyttelseslinjer omkring kirker og fortidsminder

Efter naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 må der ikke foretages ændring i tilstanden

af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet af bestemmelserne

i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Bestemmelsens forbud gælder også opførelse af solceller.

Efter naturbeskyttelseslovens § 19, må der ikke opføres bebyggelse med en højde over

8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af

bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Planlægning for solcelleanlæg, som kræver dispensation i forhold til én eller flere af

disse regler, er ikke i sig selv ugyldig. Det kan dog medføre, at planen ikke kan realiseres,

hvis dispensationen ikke opnås. Bestemmelserne om beskyttelseslinjer omkring fortids-

minder og kirker administreres af kommunerne, der kan træffe afgørelse om dispen-

sation jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2. For fortidsminder dog kun i

særlige

tilfælde. Kommunernes afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det

er kommunerne som fører tilsyn med reglernes overholdelse.

Der er indført mulighed for ’one-stop-shop lokalplaner’, der indeholder nødvendige

dispensationer fra bygge- og beskyttelseslinjer omkring søer og vandløb, skov og

omkring kirker og fortidsminder, jf. afsnit 2.2.3. Beskyttelseslinjerne omkring skov, søer

og vandløb gennemgås i afsnit 6.2.3. For dispensationer og nævnspraksis henvises til

afsnit 6.2.3.

For flere oplysninger om beskyttelseslinjerne - se

vejledning om Bygge- og beskyttel-

seslinjer §§ 16-19.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

8. Hensyn til nationale og regionale anlæg

I de følgende afsnit gennemgås en række krav, hensyn og opmærksomhedspunkter,

der skal indgå i kommunernes planlægning for solcelleanlæg i forhold til eksisterende

og fremtidige nationale og regionale anlæg, der er en national interesse. Her er særligt

infrastruktur som statsveje, jernbaner, lufthavne samt infrastruktur til varetagelse af

forsvarets interesser og energiforsyning relevant.

8.1 Statsveje, jernbaner og flyvepladser

8.1.1 Statslige veje

Det er en national interesse, at kommunernes by- og vejplanlægning sker i samspil med

det overordnede vejnet så der sikres en sammenhængende transportstruktur i landet.

Dette er afgørende for, at personer og gods kan bevæge sig rundt i Danmark.

I forbindelse med planlægning af store solcelleanlæg skal kommunen være opmærksom

på og tage hensyn til beliggenheden af eksisterende og mulige fremtidige trafikanlæg i

henhold til arealreservationer efter planlovens § 3, vejloven og konkrete projekterings-

og anlægslove.

Kommunen skal være opmærksom på, at et ønsket areal til store solcelleanlæg kan

ligge i et udmeldt undersøgelsesområde for igangværende, eller en aftalt statslig vej-

planundersøgelse. Planmyndigheden kan med fordel inddrage Vejdirektoratet tidligt i

planlægningen for solcelleanlæg nær eksisterende eller planlagte statslige veje.

På arealer reserveret til vejanlæg i f.eks. kommuneplaner eller ved statslig planlægning

i medfør af planlovens § 3, herunder Fingerplanens reservationer til transportkorridorer,

kan kommunalbestyrelsen ikke udarbejde lokalplaner, herunder landzonelokalplaner

med bonusvirkning, med henblik på at etablere f.eks. energianlæg heri.

Opmærksomhedspunkter i den konkrete planlægning

Der skal ske en konkret vurdering af mulige interessesammenfald i kommunens plan-

lægning af solcelleanlæg nær eksisterende statsveje, og op til arealudlæg reserveret i

planer om sådanne veje.

Nær statslige vejanlæg (og planer) vil det desuden være et relevant planhensyn, at

kommunens forslag til lokalplan og forslag til kommuneplanrevision/-tillæg afgrænses

og har bestemmelser, der sikrer:

■

at solcellepaneler og disses stativer placeres og udformes, så der ikke er risiko

for periodevis blænding af vejtrafikken. Etablering af hel eller delvis visuel

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

■

afskærmning med levende hegn mod vejanlæg i det åbne land kan i givet fald

medvirke hertil, og

at dyrehegn omkring store solcelleanlæg ikke placeres nærmere eksisterende

eller planlagte vejanlægs arealer end at store dyr uhindret kan færdes langs

med vejen, på vejens naboarealer og på tværs af vejen via eksisterende og

planlagte faunapassager. Hegning disponeres med mulighed for dobbeltheg-

ning for at undgå, at dyr utilsigtet kommer ind på vejen.

at udmundings- og bufferzoner for faunapassager etableret på tværs af vejen

(eller på en vejplan) respekteres i solcelleplanlægningen. F.eks. ved at der i

solcelleanlæggets miljørapport er redegjort for og tydeligt fremgår, at vejens

(vejplanens) planforudsætninger er tilgodeset. F.eks. at solcelleanlægget på

lokaliteten konkret er tilpasning til den aktuelle spredningskorridor/ biologiske

forbindelse, og

at andre negative kumulative effekter i øvrigt er belyst og undgået.

Der henvises til Vejdirektoratets

Vejledning om faunapassager

på vejregler.dk.

Som statslig vejmyndighed bidrager Vejdirektoratet gerne med foreliggende oplysnin-

ger om sine konkrete vej- og vejplanforhold til brug for afgrænsning af arealer til store

solcelleanlæg i udkast til kommuneplanrevision, kommuneplantillæg og lokalplaner,

f.eks. med foreliggende miljøvurderinger af planlagte vejanlæg. Vejdirektoratet opfor-

drer til tidlig dialog om planudkast med henblik på afsøgning af muligheder for konkret

planplankoordinering af en vejplans arealafgrænsning i den fysiske planlægning på

lokaliteter med påtænkte solcelleplaner.

Vejbyggelinjer og andre vejforhold

På naboarealer langs statsveje og disses vejtilslutninger m.v. samt på visse planlagte veje

er der tinglyst vejbyggelinjer som grundejere med flere skal respektere efter vejlovens

bestemmelser.

Planmyndigheden skal efter planlovens bestemmelser inden endelig vedtagelse af en

lokalplan have hørt og i givet fald afhandlet med vejmyndigheden (som sektormyndig-

hed), såfremt dennes tilladelse er en forudsætning for realisering lokalplanen.

En lokalplans bestemmelse, hvis realisering afhænger af den statslige vejmyndigheds

tilladelse efter vejloven, kan dreje sig om f.eks. nye adgange eller anlæg af blivende art

inden for vejbyggelinjen. Afskærmende beplantning omkring solcelleanlægget som en

forudsætning for solcelleanlæggets etablering forudsætter også tilladelse i henhold til

vejlovens byggelinjebestemmelser.

I forbindelse med høring af et forslag til lokalplan kan vejmyndigheden sædvanlig-

vis oplyse, om den vil kunne give sin tilladelse f.eks. på nærmere tekniske vilkår efter

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

konkret ansøgning for et konkret projekt. Det bør i så fald fremgå af lokalplanen at

vejmyndighedens tilladelse er påkrævet på nærmere tekniske vilkår.

8.1.2 Jernbaner

Det er en national interesse at kommunerne i deres planlægning tager hensyn til de

nationale jernbanetrafikanlæg og tilknyttede arbejdsarealer, da disse er nødvendige for

at sikre og fastholde det landsdækkende jernbanenet.

Hvis der sættes solcelleanlæg op i nærheden af jernbaner, skal det sikres at:

■

Eventuelle refleksioner ikke er til gene for den trafikale drift (fx togføreren) eller

for den tekniske drift (fx mandskab som vedligeholder jernbanen) og dermed

for jernbanesikkerheden.

Solcelleanlæg må ikke være til gene for selve jernbanens installationer, hverken

elektronisk, magnetisk eller andre forstyrrelser som fx belastning af banens

afvandingsanlæg.

Solcelleanlæg skal være mindst 6 m fra nærmeste skinne, så hegnet omkring

dem ikke står inden for fremføringsprofilen.

Opstillere af solcelleanlæg skal være opmærksom på, at drift af jernbanen kan påvirke

solcelleanlæggene:

■

Støv, spåner, flyveballast og andet fra tog på sporet vil løbende kunne lægge

sig på solcellerne samt beskadige disse.

Magnetfelter og elektriske felter fra banedriften, f.eks. fra kørestrøm og andet

elektrisk udstyr på banen, vil evt. kunne påvirke solcelleanlæggene.

Der opfordres derfor til tidlig dialog med Banedanmark om solcelleanlæg, hvis der

ønskes placering af solceller tæt på de statslige jernbaner eller evt. på Banedanmarks

arealer. Evt. projektforslag på Banedanmarks arealer vil skulle sikre, at der tages hensyn

til fredskov, Banedanmarks biodiversitetsstrategi og at indhegning ikke hindrer fauna-

passage eller hindrer entreprenørers adgang til jernbanen.

8.1.3 Flyvepladser og indflyvningszoner

Der ikke er noget krav om forudgående tilladelse fra Trafikstyrelsen for at opstille et

solcelleanlæg. Der kan dog være hensyn til luftfartssikkerheden, der er relevant at sikre,

da et solcelleanlæg kan give lysrefleksioner, som i yderste fald kan blinde piloterne

under flyvning. Skulle der forekomme hændelser med flyvninger, der afstedkommer

indrapportering, jf. forordning (EU) 376/2014, med generende lysrefleksion, betragtes

anlægget som en hindringssag og vil blive sagsbehandlet i henhold til luftfartsloven og

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

BL 3-10, Bestemmelser om luftfartshindringer, og anlægget vil eventuelt kræves ændret

eller fjernet i henhold til § 68 i luftfartsloven.

Der opfordres derfor til tidlig dialog med Trafikstyrelsen om solcelleanlæg, der planlæg-

ges opført enten på flyvepladsarealer, inden for eller tæt på ud- og indflyvningszoner

til flyvepladser.

8.2 Forsvarsministeriets interesser og forbehold

Der gælder nogle særlige hensyn til det danske forsvars interesser, der omfatter

Forsvarsministeriet og dets underliggende myndigheders anlæg, jf. også afsnit 4.6 i

Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning.

Kommuner må ikke planlægge for bygninger eller andre høje anlæg nærmere end 5 km

fra Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde- og øvelsesterræner, hvis planlægningen

er uforenelig med Forsvarsministeriets operations-, trænings- og uddannelsesaktiviteter.

Kommuner må ikke planlægge for bygninger eller andre høje anlæg, der er i konflikt

med Forsvarsministeriets radarovervågning samt radio- og telekommunikation. Dette

omfatter også det etablerede kystradarsystem ( jf.

lov nr. 533 af 24/06/2005).

Forsvars-

ministeriet skal godkende projekter ved opstilling i nærheden af militære radaranlæg

Specifikt for militære flyvestationer gælder en generel højdebegrænsning på 500 fod

(152 m) over havets overfalde inden for et område på 14 x 20 sømil (26 X 37 km)

omkring landingsbanen. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan efter en konkret

vurdering meddele skærpede restriktioner inden for dette område. Etablering af pro-

jekter i nærheden af militære flyvestationer kræver Forsvarsministeriets godkendelse jf.

bekendtgørelse nr. 638 af 26/1 2001 om sikring af indflyvningen til militære flyvepladser.

Henvendelse angående godkendelse af projekter sker til Forsvarsministeriets Ejen-

domsstyrelse.

8.2.1 Sikkerhedszoner

Der gælder tillige nogle særlige sikkerhedszoner i nærheden af militære depoter,

Forsvarsministeriets tankområder og anlæg i øvrigt. Særligt forsvarsministeriets ammu-

nitionsdepoter kan have indflydelse på placering af solcelleanlæg. Separationsafstan-

den (sikkerhedszonen) mellem solcelleanlæg og hvor der magasineres og håndteres

eksplosivstoffer skal overholdes. Særligt vigtige installationer, herunder solcelleanlæg

skal gives større beskyttelse fra fragmenter fra en potentielle eksplosion og skal endda

tillægges yderligere 50% til de afstande som anvendes for beboede bygninger som kan

være sårbare over for trykbølge og fragmenter fra en potentiel eksplosion.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Det skal bemærkes, at separationsafstand ikke er en sikkerhedsafstand, og at uheld kan

føre til ødelæggelse af elektriske installationer, men at ødelæggelserne ved separations-

afstanden betragtes som acceptable. Det vil således til enhver tid være bygherre der

skal afveje risici og derved har ansvaret for eventuelle skader der måtte opstå som følge

af et uheld med eksplosivstoffer på Forsvarsministeriets områder.

8.2.2 Rørledninger

Forsvarsministeriets rørledning er sikret med et servitutbælte på 10 meter. Inden for

servitutbæltet må der bl.a. ikke foretages anlægsaktiviteter, opføres bygninger eller

andre anlæg. Forsvarsministeriets rørledning kan som udgangspunkt ikke kan flyttes.

Der må ikke planlægges for solcelleanlæg inkl. fundamenter inden for servitutbæltet.

Det skal sikres, at solcelleanlæg og det dertil hørende infrastruktur ikke blokere for eller

besværliggøre adgangen til Forsvarsministeriet rørledning.

Der skal til enhver tid være fri adgang til Forsvarsministeriets rørleding. Forsvarsmi-

nisteriet gør opmærksom på, alt efter typen af elforsyningskabler i forbindelse med

solcelleanlæg, vil der kunne blive stillet krav om beregninger eller lignende, for at sikre,

at der ikke sker skade på Forsvarsministeriets rørledning. Det bemærkes, at enhver

aktivitet inden for servitutbæltet vil kræve en tilladelse fra Forsvarsministeriets Materiel-

og Indkøbsstyrelse. Tilladelser, herunder krydsnings- og gravetilladelser i rørledingens

servitutbælte skal indhentes via e-mailadressen:

[email protected].

Ledningsoplysninger, herunder påvisning af rørledningens forløb, kan tillige indhentes

hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse via ovenstående e-mail.

8.2.3 Øvelsesterræner

Planlægningen for solcelleanlæg skal være forenelig med Forsvarsministeriets ope-

rations-, trænings og uddannelsesaktiviteter. Specifikt for Forsvarsministeriets skyde-,

og øvelsesterræner vil der være aktiviteter indeholdende sprængninger med større

ladninger som kan medføre tryk og chokbølgers udbredelse i undergrunden. Specielt

højtliggende vandførende lag kan geologisk transportere trykbølger over store afstan-

de. Disse forhold kan være uforenelige med indretning af eksempelvis lavbundsjorde til

solcelleparker. Skader som følge af omtalte sprængninger er ikke Forsvarsministeriets

ansvar.

Derudover skal der tages højde for følgende forhold i planlægningen i nærheden af

flyvestationer og øvelsesterræner:

■

Solcelleanlæg skal være opført i ikke-reflekterende materialer, så refleksions-

gener for luftfarten undgås.

Alle dele af et solcelleanlæg, herunder også lynafledere eller tilknyttede PtX-an-

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

■

læg, skal respektere de hindringsbegrænsende flader (indflyvningsplaner)

omkring de militære flyvestationer og øvrige sikkerhedsmæssige restriktioner,

der kan være i nærheden af flyvestationer og øvelsesterræner.

Forsvarsministeriet skal altid via Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse høres

om projekter i nærheden af luftmilitære navigationsanlæg (f.eks. TACAN), da

navigationsanlæggenes signaludbredelse kan blive forstyrret.

Bestemmelser vedrørende elektromagnetisk udstråling skal altid følges, så det

sikres, at militært kommunikations-, navigations- og overvågningsudstyr ikke

forstyrres.

8.3 Energiforsyning

Det er en national interesse, at kommunernes planlægning tager hensyn til eksisterende

og fremtidige gas- og eltransmissionsanlæg, herunder ilandføring og nettilslutning af

VE produktion, PtX mv., og at gas- og eltransmissionsanlæg udvikles som et effektivt

og sammenhængende infrastruktursystem, så forsyningssikkerheden opretholdes, og

der sikres arealer hertil. Derudover skal kommunernes planlægning tager hensyn til

gasdistributionssystemer. Ved planlægning af solcelleanlæg i nærheden af eksisterende

gas- og eltransmissionsanlæg, herunder højspændingsstationer m.v., skal der derfor

tages hensyn til såvel eksisterende transmissionsinfrastruktur som hensyn til fremtidig

udvidelse af infrastrukturen.

Eltransmissionsanlæg afgrænses i udgangspunktet til Energinets anlæg. Hensynene

beskrevet i de efterfølgende afsnit vil imidlertid tilsvarende gøre sig gældende for

højspændingsstationer i distributionsnettet.

8.3.1

Arealdisponering ved eksisterende højspændingsstationer

Planlægning for udbygning af solcelleanlæg kræver ofte udbygning af transmissions-

nettet (ledninger og højspændingsstationer). Derfor bør der i forbindelse med planlæg-

ning af solcelleanlæg sikres arealer til udbygning af el-infrastrukturen.

Der er en interesse for at placere solcelleanlæg i nærhed af særligt højspændings-

stationer i transmissionsnettet. I henhold til solcellebekendtgørelsens §3, stk. 2, bør

kommuneplanens retningslinjer varetage hensynet til, at solcelleanlægget ikke hindrer

udbygning af eksisterende el- og gastransmissionsanlæg, herunder højspændingsstati-

oner, eller hindrer adgangen hertil for øvrige tekniske anlæg. Derfor bør planlægningen

for solcelleanlæg tage højde for at sikre arealer til udvidelser af eksisterende højspæn-

dingsstationer, arealer til nye højspændingsstationer og arealer til nødvendige lednings-

korridorer til højspændingsstationen. Manglende samordnet planlægning kan føre til

betydelige meromkostninger til udflytning af højspændingsstationer, som er ”spærret

inde” af solcelleanlæg. Det kan ligeledes skabe betydelige omveje for ledningstracéer

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

eller øgede omkostninger til ekspropriation af allerede etablerede solcelleanlæg for at

skabe mulighed for nødvendige udvidelser af højspændingsstationen eller lednings-

korridorer til højspændingsstationen. Nogle af de samme hensyn gør sig ligeledes

gældende for distributionsnettets højspændingsstationer.

En ledningskorridor er en arealreservation af et areal af en vis bredde, som friholdes

fra etablering af faste objekter, herunder bygninger, solcellepaneler og øvrige tekniske

anlæg. Arealet kan anvendes til grønne arealer, servicevej og lignende, og må forventes

i fremtiden at skulle ændres med opgravning og etablering af en eller flere større led-

ningsanlæg, som ikke er kendte nu.

Vejledning om størrelser på ledningskorridorer til nedgravede ka-

belanlæg:

For at etablere et kabelanlæg over 100 kV skal der være 20 meters bredt

arbejdsområde. For hvert yderligere ekstra kabelanlæg, der skal være plads

til, skal denne bredde forøges med 10 meter. Det vil sige, at hvis der skal

kunne være plads til to kabelanlæg, skal der være 30 meters fribredde, dvs.

arbejdsområde til etablering af kabelanlægget. Hvis der skal være plads til

tre kabelanlæg i samme retning, skal der være 40 meters bredde osv.

Eksempel:

En højspændingsstation forventes at skulle tilsluttes yderligere

tre kabelanlæg over 100 kV (to solcelleparker og et netforstærkende forsy-

ningskabel til en anden station i elnettet). Der etableres i samarbejde med

Energinet en ledningskorridor i kommunens kommende lokalplan på 20

meter fra øst ind til stationen og en ledningskorridor på 30 meter fra vest ind

til stationen, således der er plads til de tre fremtidige kabelanlæg. Hvorvidt

det i perioden frem til etablering af nye kabler i arealet vil være muligt at

placere midlertidige solcellepaneler eller lignende, vil være et tiltag, som kan

undersøges i den konkrete situation.

Solcelleplanlægningen i kommunen bør derfor ske med inddragelse af ejerne af det

kollektive elnet (navnlig Energinet som ejer af transmissionsnettet), men også den

lokale netvirksomhed bør inddrages, så planlægningen inddrager fokus på langsigtede

hensyn til el-infrastrukturen, og understøtter samfundsmæssigt hensigtsmæssige pla-

ceringer af både produktion og net. Herunder foretages i det enkelte solcelleprojekt en

fastlæggelse af f.eks. behov for arealreservationer til brug for udvidelse af eksisterende

højspændingsstationer i solcelleområdet, arealreservation af nødvendige korridorer

for fremtidige ledningsindføringer (luft- eller kabelanlæg) med konkret fastlæggelse af

nødvendige bredder af disse. Disse vil typisk variere fra projekt til projekt afhængig af

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

den konkrete nærhed til el-infrastruktur og af udbygningsplanerne for elanlæg i det

konkrete område.

Det anbefales altid at inddrage ejeren af det kollektive elforsyningsnet (Energinet og

den lokale netvirksomhed) tidligst muligt i planlægningen, hvis et solcelleanlæg ønskes

placeret inden for en afstand af 1 km fra eksisterende højspændingsstation. Herved

opnås mulighed for en indledende koordinering og afvejning mellem de forskellige

arealinteresser, således at tilbageløb undgås på et senere tidspunkt i planprocessen

f.eks. når et planforslag om et solcelleanlæg sendes i offentlig høring. Indsigelser mod

forslag til kommuneplanlægning efter planlovens § 29, stk. 1, jf. vejledningens afsnit

2.2.6, kan f.eks. forekomme i tilfælde af manglende hensyntagen til eksisterende eltrans-

missionsanlæg samt udbygningsmulighederne for det kollektive elnet.

Der henvises til afsnittet om energiforsyning i

Oversigt over nationale interesser i kom-

muneplanlægning.

I forhold til hensyntagen til udbygning af Energinets eksisterende højspændingsstationer

skal der i ovennævnte proces ske en konkretisering af eventuelt udbygningsbehov her-

under begrundet udbygningsbehov og udbygningsretning, idet udbygningsretningen

typisk er stationsteknisk fastlåst i forhold til den eksisterende stations indretning. I pro-

cessen skal der ligeledes indtænkes friholdelse af de nødvendige nærområder (arealer)

for indførelse af ledningskorridorer til de enkelte ”felter” i højspændingsstationen.

Udvidelse af stationer sker typisk i forlængelse af den eksisterende station, mens tilslut-

ninger typisk føres ind på ”langsiderne” af stationen, fra forskellige retninger. Princip-

skitsen nedenfor illustrerer en højspændingsstation, der over tid bliver ”lukket inde”, så

stationen ikke kan udvides i forlængelse af den eksisterende station og det ikke længere

er muligt at tilslutte yderligere forbrug og VE produktion på stationens ”langsider”.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

1. Energinet har en eksiste-

rende højspændingsstation

eller anlægger en ny på bar

mark, der er forbundet med

et antal kabler. Der er pt.

ingen tekniske anlæg eller

lignende rundt om stationen.

2. En række udviklere henvender sig til kommune

for at få tilvejebragt plangrundlag for energipro-

ducerende VE-anlæg eller energiforbrugende virk-

somheder. Kommunen planlægger i umiddelbar

nærhed af højspændingsstationen for at samtænke

disse formål.

3. Energinet identificerer senere et behov,

der nødvendiggør en udvidelse af høj-

spændingsstationen samt tilslutning af flere

kabelforbindelser. Højspændingsstationen

er dog nu lukket inde og kan ikke udnyttes

optimalt.

Figur: Principskitse over højspændingsstation, der lukkes inde ved placering af øvrige

tekniske anlæg. Kilde: Energinet

For tidlig inddragelse af Energinet Eltransmission henvises til mailadressen:

[email protected].

For tidlig inddragelse af Energinet Gastransmission, henvises til mailadressen:

[email protected].

Oplysninger om Energinets højspændingsstationer, ledninger og kabler findes her:

WMS/WFS service med data for Energinets el- og gastransmissions-

anlæg med tilhørende opmærksomhedszoner om både ledninger,

kabler og højspændingsstationer

Oplysninger om Energinets eksisterende transmissionsanlæg (tracémidte) for

både gasrør, jordkabler og luftledninger mv. findes her:

https://geodata-info.

dk/srv/dan/catalog.search#/home.

Siden samler links til WMS- og WFS-services, så man kan se anlæggene, inkl.

omkringliggende opmærksomhedszoner, i sit GIS-program.

Energinets data er altid ajourførte vedr. eksisterende anlæg. Direkte links til

ovennævnte WMS- og WFS-services ses her:

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

•

EL:

https://agis.energinet.dk/server/rest/services/INSPIRE/XP_el_Inspir/

MapServer

Man kan også se Energinet Eltransmissions data via sin browser på

ArcGIS - Mit kort

•

GAS:

https://agis.energinet.dk/server/rest/services/INSPIRE/XP_gas_In-

spire/MapServer

Man kan også se Energinet Gastransmissions data via sin browser på

ArcGIS – Mit kort

Energinets anlæg, opmærksomhedszoner om Energinets højspændingssta-

tioner samt arealer med landsplandirektiv (f.eks. 400 kV luftledningen fra

Idomlund til den tyske grænse) kan ses sammen med mange andre kortlag

her:

Kort.plandata.dk hos Plan og Landdistriktsstyrelsen.

Kilde: Energinet

8.3.2 Afstand til eksisterende og planlagte luftledninger og kabler

Både luftledninger og kabler er generelt sikret ved uopsigelige tinglyste servitutter, som

udlægger servitutarealer omkring de eksisterende luftledninger og kabler. Solceller må

som udgangspunkt ikke opsættes inden for servitutarealerne, da ledningsejer til enhver

tid uhindret skal kunne foretage både planlagte- og uplanlagte reparationer og fejl-

retninger af de eksisterende luftledninger og kabler. Indenfor servitutarealerne må der

ikke uden tilladelse fra ledningsejer ske ændringer af tilstanden, som f.eks. regulering af

terræn, anlæggelse af veje/stier, beplantning og opsættes hegn mv.

Udover tinglyste servitutter er der omkring luftledninger og kabler udlagt lovmæssige

respekt-afstande jf. bestemmelserne i ”Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ik-

ke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg” BEK nr. 1112 af 18/08/2016, hvilket

betyder, at der ikke må igangsættes arbejder indenfor fastsatte vandrette og lodrette

afstande uden tilladelse fra ledningsejeren.

I tilfælde af, at der opstilles solcelleanlæg umiddelbart udenfor servitutarealerne,

bør solcelle-opstilleren undersøge og vurdere, om der kan være forhold vedrørende

nærføring, jording og inducerende spændinger, som kan påvirke solcelleanlægget

og eventuelt iværksætte nødvendige tiltag for at sikre at solcelleanlægget ikke bliver

påvirket elektrisk af de eksisterende luftledninger og kabler. Elanlæg og høje objekter

må ikke komme hinanden så nær, at der kan opstå fare eller ske skade for personer

og elanlæg eller true forsyningssikkerheden, hvorfor ledningsejer skal kontaktes for at

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

få oplyst sikkerhedsafstande mellem eksisterende elanlæg og elektrisk ledende høje

objekter, som f.eks. antenner og lynafleder.

Placering af de nationale transmissionsanlæg i form af luftledninger og kabler kan tilgås

på Plan og Landdistriktsstyrelsens digitale register plandata.dk under teamet Nationale

interesser nr. 4.5 Energiforsyning – el – øvrige.

Hvis der allerede er planlagte tracéer for fremtidige højspændingsledninger i et område,

hvor der igangsættes planlægning til solcelleanlæg, skal der friholdes det nødvendige

arbejdsareal til etablering af ledningsanlægget. Arbejdsarealets bredde til højspæn-

dingsledninger er forskelligt afhængigt af ledningstype, men arbejdsareal er væsentligt

bredere end det servitutareal, som tinglyses når højspændingsanlægget er etableret. Se

også faktaboks ovenfor om kabelkorridorer.

Planlægningen af udbygningen af den kollektive elinfrastruktur sker grundet kravene til

hastighed for den grønne omstilling i disse år meget dynamisk, og der foreligger derfor

ikke en færdig samlet plan for behovet for arealreservationer til brug for fremtidige

ledningskorridorer. Det er anbefales derfor, som også anført ovenfor under afsnit 8.3.1,

at inddrage ejeren af det det kollektive elforsyningsnet tidligst muligt i planlægningen,

hvis solcelleanlægget ønskes placeret inden for en afstand af 1 km fra eksisterende

højspændingsstation. Herved kan også behovet for korridorer til fremtidige højspæn-

dingsledninger tidligst muligt afklares og afvejes samt i relevant omfang konkretiseres i

forhold til den planproces, som startes op omkring et solcelleprojekt.

I den samledes afvejning bør indgå elementer som anlægs- og samfundsøkonomi,

størst mulig multi-funktionel arealanvendelse (kombination af ledningskorridor med in-

terne friarealer/færdselsarealer mv.), alt under hensyn til de tekniske krav og muligheder.

8.3.3 Afstand til gasledninger

Det danske metanbaserede gassystem er opbygget af to slags infrastruktur: Transmissi-

onssystemet og distributionssystemerne.

For transmissionssystemet gælder særligt cirkulære nr. 183 af 26. november 1984, der

bl.a. stiller krav til enhver form for planlægning og ændret anvendelse af arealer og

bygninger inden for 200 meter fra transmissionssystemet. Kommunalbestyrelserne skal

underrette Energistyrelsen og Energinet om forhold, der kan påvirke sikkerhedsforhol-

dene for transmissionssystemet – enten i øjeblikket eller som følge af udvikling som

befolkningstilvækst.

Herudover gælder generelt et servitutbælte op til fem meter omkring alle gasledninger,

som bl.a. indebærer, at der ikke må arbejdes i servitutbæltet uden tilladelse fra ejeren

af gasledningerne.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Endvidere skal der tages hensyn til, at der i en sikkerhedszone (2 x 20 meter) omkring

en gasledning af sikkerhedsmæssige grunde skal indhentes ledningsoplysninger og

anmodes om ledningspåvisning, før der må arbejdes. Ligeledes skal der være op-

mærksomhed på, at der i sikkerhedszonen ikke må opføres bygninger til ophold for

mennesker, hverken boliger, arbejdsrum, drivhuse eller lignende.

Solceller må ikke opsættes inden for sikkerhedszonen omkring eksisterende gastrans-

missionsanlæg, da ledningsejer til enhver tid skal have uhindret adgang for at foretage

service- og reparationsarbejde på anlægget. I særlige tilfælde, kan der etableres sol-

celler indtil 5 meter fra ledningsmidten på betingelse af, at solceller m.m. etableres på

fjernelsesvilkår.

Kontakt ledningsejer for specifikke afklaringer bl.a. med hensyn til teknik- og servicebyg-

ninger, adgangs- og serviceveje, placering af solcellepaneler samt beplantningsbælter,

når der planlægges for solcelleanlæg tæt på eksisterende gastransmissionsanlæg.

Solcellepaneler kan være elektrisk ledende. Solcelleopstiller skal derfor foretage vurde-

ring af og eventuelt indarbejde afværgende tiltag for nærføring og vagabonderende

strømme på eksisterende gastransmissionsanlæg.

Der kan henvises til

tekniske forskrifter

for gravearbejde omkring gasinfrastruktur, der

udgives af gasinfrastrukturselskaberne. I forskriften opgøres distributionssystemerne

som bestående af såkaldte »fordelingsledninger«, »distributionsledninger« og »stikled-

ninger«.

Ved planlægning for solcelleanlæg i nærheden af stationsanlæg til gastransmissionssy-

stemet skal der tages tidlig kontakt til Energinet med henblik på at sikre, at der foretages

en konkret vurdering af udvidelsesbehov til disse stationsanlæg, og dermed undgå at

stationsanlæggene bliver lukket inde med forhøjede omkostninger for samfundet til

udbygning af gasinfrastrukturen.

8.4 Beredskabsforpligtigelser

Elproducerende anlæg såsom solcelleparker kan blive omfattet af krav til sikring og

beredskabsmæssige forpligtigelser jf. bekendtgørelsen om beredskab for elsektoren

(BEK

2646)

samt bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne (BEK

2647).

De beredskabsmæssige krav kan betyde, at der er områder, hvor der ud fra et

forsyningssikkerhedsmæssigt hensyn ikke er adgang for offentligheden, jf. vejledningens

afsnit 6.2.4.

Herunder er udvalgt to overordnede punkter fra bekendtgørelserne, da de kan have en

betydning for budgettering samt etablering af anlægget.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

8.4.1 Sikring af anlæg

Man bør være opmærksom på, at der ved etablering af en solcellepark med el-pro-

duktionskapacitet på minimum 25 MW kan være krav til sikring af anlægget samt

særlig sikring af væsentligste dele af anlægget. Med sikring forstås hegnsopsætning,

adgangskontrolstyring, alarmopsætning, overvågning og tilsvarende. Anlæggets kri-

tikalitet i forhold til det kollektive elnet er afgørende for, hvilke krav der skal leves op

til. Beslutningen om hvordan de pågældende sikringsforanstaltninger skal udføres, bør

bero på en konkret risikovurdering fra opstilleren.

8.4.2 Sikring af forsyningskritiske it-systemer

Forsyningskritiske it-systemer skal beskyttes på lige vilkår som fysiske anlæg af tilsvaren-

de kritikalitet. Beskyttelsen af de forsyningskritiske it-systemer skal ske imod logisk såvel

som fysisk adgang. Dette betyder, at man under planlægningen af solcelleparken bør

indtænke beskyttelse af adgang til netværksinfrastruktur samt vigtige forsyningskritiske

komponenter imod uautoriseret adgang. Beslutningen om hvordan de pågældende

sikringsforanstaltninger skal udføres, bør også bero på en konkret risikovurdering fra

opstilleren.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

9. Vækst og erhverv

9.1 Jordbrugsmæssige interesser

I henhold til solcellebekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 11, bør kommuneplanens retnings-

linjer varetage hensyn til jordbrugsmæssige interesser, herunder skovbrugsmæssige

interesser, medmindre det er lodsejer selv, der ønsker at opstille solcelleanlæg. Dette

beskrives nærmere i afsnit 9.1.1 og 9.1.2.

Da solcelleanlæg i stigende grad opstilles på landbrugsarealer, er det vigtigt at tage

højde for reglerne fra en række forskellige tilskudsordninger i forbindelse med plan-

lægning for solcelleanlæg. Arealer med solcelleanlæg kan være tilskudsberettigede til

direkte landbrugsstøtte i form af grundbetaling og i visse tilfælde i forbindelse med

bio-ordninger. Læs yderligere i afsnit 9.1.3.

9.1.1 Solcelleanlæg på særlig værdifulde landbrugsjorder

Kommuneplaner skal indeholde retningslinjer med tilhørende udpegninger på kort, der

sikrer særlig værdifulde landbrugsområder, således at de jordbrugsmæssige interesser

kan varetages, jf. planlovens § 11a, nr. 10, og

Oversigt over nationale interesser i kom-

muneplanlægning,

afsnit 1.3.

De særlig værdifulde landbrugsjorder bør fastholdes som værdifulde landbrugsjorder,

hvilket dog ikke forhindrer, at arealerne i en længere periode kan anvendes til solcel-

leanlæg. Derfor bør arealerne fastholdes med landbrugspligt eller pålægges krav om

tilbageførsel til landbrugsjord med landbrugspligt efter endt brug til solcelleanlæg.

Der er ikke noget i plan- eller landbrugsloven, der forhindrer opstilling af solcelleanlæg

på landbrugsjord, herunder på særligt værdifulde landbrugsjorder. Kommunen kan dog

i kommuneplanens retningslinjer formulere principper, der betyder, at særligt værdifulde

landbrugsområder forbeholdes landbrugsdrift.

9.1.2 Eje eller leje/forpagte jord til solcelleanlæg

Når solcelleanlæg opstilles på en landbrugsejendom eller på en del af en landbrugs-

ejendom, kan det enten gøres på ejet eller lejet / forpagtet jord. Læs mere i vejledningen

til

landbrugspligten

og i lovgrundlaget for landbrugsloven.

Solcelleanlæg på ejet jord

For at en virksomhed kan eje landbrugsjord uden at skulle opfylde landbrugslovens

erhvervelsesregler, f.eks. bopælspligten, skal landbrugspligten kunne ophæves på

arealerne.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Landzonetilladelse:

En praktiserende landinspektør kan ophæve landbrugspligten på et

areal til solcelleanlæg, når betingelserne herfor er opfyldt (landbrugslovens § 6, stk. 1,

nr. 2). Det er en betingelse, at kommunen har givet en landzonetilladelse til udstyknin-

gen eller anvendelsen. Det er også en betingelse, at arealet inden 5 år skal anvendes til

solcelleanlæg.

Kommunerne opfordres til, i deres arbejde med landzonetilladelser til solcelleanlæg,

at tage stilling til, hvad arealerne skal anvendes til efter anvendelsen til solcelleanlæg

ophører. Hvis arealerne efter endt anvendelse til solcelleanlæg igen skal være land-

brugsarealer og anvendes til landbrug, er det vigtigt, at det står i landzonetilladelsen,

at arealerne skal reetableres som landbrugsjord efter endt anvendelse, og at arealerne

igen skal noteres som landbrugsejendom med landbrugspligt.

Lokalplan med bonusvirkning ( jf. vejledningens afsnit 2.2.2 om landzonelokalplan med

bonusvirkning): Hvis en lokalplan har bonusvirkning, kan en praktiserende landinspektør

ophæve landbrugspligten efter landbrugslovens § 6, stk. 5, uden tilladelse fra Styrelsen

for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Ligesom tilfældet med landzonetilladelser anbefales det at kommunen tage stilling

til, hvad arealerne skal anvendes til efter anvendelsen til solcelleanlæg ophører. Hvis

arealerne igen skal være landbrugsarealer kan det skrives i lokalplanen, at arealerne skal

reetableres som landbrugsjord efter endt anvendelse og at arealerne igen skal noteres

som landbrugsejendom med landbrugspligt.

Tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Ophævelse af land-

brugspligten med tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sker

som hovedregel efter landbrugslovens § 7, stk. 2. Der skal indsendes en ansøgning til

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der tydeligt beskriver, hvor solcelle-

anlægget placeres, og hvor langt planlægningen er. Styrelsen for Grøn Arealomlægning

og Vandmiljø har praksis for at give tilladelse til at ophæve landbrugspligten på arealer

til solcelleanlæg, hvis det dokumenteres, at arealet inden 3 år er lokalplanlagt til solcel-

leanlægget og inden 5 år er taget i brug til solcelleanlæg.

Når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver tilladelse til at ophæve

landbrugspligten, vil det normalt være på vilkår af, at der bliver tinglyst en deklaration

om, at arealerne efter anvendelsen til solcelleanlæg igen skal reetableres og pålægges

landbrugspligt.

Forpagtning og leje af jord til solcelleanlæg

En virksomhed kan opstille et solcelleanlæg på forpagtet eller lejet landbrugsjord.

Bestemmelserne om forpagtning og leje handler om aftaleforhold, hvor ejeren af den

bortforpagtede/udlejede landbrugsejendom eller en del heraf, giver en anden ret til at

benytte ejendommen eller arealet også kaldet brugsret.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Når en del af en landbrugsejendom forpagtes til solcelleanlæg, er det en forpagtning

til et ikke-jordbrugsmæssigt forhold. Dette kræver altid tilladelse fra Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø efter landbrugslovens § 28, stk. 2. Forholdet skal være i

overensstemmelse med planloven. En ansøgning om tilladelse til forpagtning eller leje

af landbrugsjord bør indeholde:

■

kort over det ansøgte areal med angivelse af matr.nr. og adresse på den ejen-

dom, der er tale om,

lokalplan eller landzonetilladelsen med kort over det areal, solcelleanlægget

skal etableres på, og

forpagtnings- eller lejeaftale med opsigelsesbestemmelse og oplysning om,

hvornår anlægsarbejdet / brugsretten træder i kraft.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan give tilladelse til forpagtning/leje

af landbrugsjord til solcelleanlæg for en periode af 30 år, hvis forpagtnings- /lejeforhol-

det er lovligt, overholder reglerne og er dokumenteret.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har ikke hjemmel til at give tilladelser

for et længere tidsrum end 30 år, jf. landbrugslovens § 28, stk. 2 og Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø har heller ikke hjemmel til at lade aftalerne gælde fra

f.eks. idriftsættelsestidspunktet, hvis tidspunktet ligger ude i fremtiden.

Landbrugslovens regler er ikke til hinder for, at et areal genudlejes for et samlet tidsrum,

der er længere end 30 år, når blot aftalen ikke på noget tidspunkt er bindende for

udlejeren i mere end 30 år og der ansøges herom.

Der kan efter landbrugsloven gives tilladelse til, at der indgår arealer anlagt med f.eks.

natur, stier og læhegn mv. i solcelleprojekter, hvis de anlagte arealer, er en del af det

samlede projekt. Det vil altid bero på en konkret vurdering af det samlede projekt.

9.1.3 Samdrift af landbrug og solceller

Hvis det er muligt at udføre en landbrugsaktivitet på arealer med solcelleanlæg, kan

arealerne være berettiget til direkte landbrugsstøtte i form af grundbetaling og ø-støtte.

Det inkluderer arealer under solcellepanelerne og arealer imellem solcellepanelerne.

Det afgørende er, at arealet drives landbrugsmæssigt i dyrkningsperioden fra 15. marts

til og med 25. oktober, og at der foretages mindst én årlig landbrugsaktivitet på are-

alet senest 25. oktober. Derudover må den landbrugsmæssige produktion ikke være

væsentligt hæmmet af solcelleanlæggene, og det vil bero på en konkret vurdering,

hvorvidt dette er tilfældet eller ej. Hvis der er tale om såkaldte ”trackeranlæg”, som

kan være fordelagtige for landbruget, kan det øge sandsynligheden for, at der ydes

grundbetaling til arealet.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Hvis det er muligt at etablere en produktion af græs omkring solcellerne, som afgræsses

af eksempelvis får, kan der opnås tilskud under grundbetaling til et areal med solceller.

Hvis det er muligt at slå arealet, hvor der er solceller, kan der også ydes tilskud til

solceller på brakarealer. Bemærk, at det altid er de konkrete forhold på marken, der

afgør, om arealer med solceller er tilskudsberettigede.

En del af den direkte landbrugsstøtte er øremærket bio-ordninger, der gavner klima,

miljø og biodiversitet på landbrugsarealer. Bio-ordninger er étårige. Der kan opnås til-

skud under bio-ordninger til arealer imellem solcellepaneler, hvis det muligt at registrere

dem som selvstændige marker og opfylde forpligtelser under bio-ordningerne.

Det er forskelligt for hver tilskudsordning, hvorvidt solceller er tilladt. På de fleste ordnin-

ger er solceller ikke tilladt, da dette er uforeneligt med deres formål. Ved de ordninger,

hvor der ikke ydes tilskud til arealer med solceller, vil det samme være gældende for

”trackeranlæg”.

Læs mere på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø hjemmeside under

tilskudsguide.

Derudover gives der femårigt tilsagn om tilskud til naturpleje på ekstensive landbrugs-

arealer, hvor der ofte vil være overlap til arealer indenfor Natura 2000-områder, eller

arealer som er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Det er også muligt at få

projekttilskud til etablering af vand- og klimaprojekter.

9.2 Opstilling af solceller på udtagne og vådlagte

lavbundsjorder

En vigtig del af den grønne omstilling af dansk landbrug består af permanent vådgøring

af tidligere drænede lavbundsarealer. En stor del af disse befinder sig i ådale, men der

er også forekomster af disse udenfor, hvor lodsejere kan have interesse i at opstille

solceller. Styrelserne med ansvar for udtagningsindsatsen er Naturstyrelsen og Styrelsen

for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

I alle ordninger på tværs af styrelser er det en forudsætning for udtagningen, at are-

alerne ekstensiveres permanent. Hermed tinglyses der en servitut med forbud mod

sprøjtning, gødskning, jordbearbejdning, såning, mv. ved en bestemmende servitut.

Derimod må arealer fortsat afgræsses og evt. slås/høstes så vidt muligt for samtidig

at fremme vandrammedirektivet og Natura 2000 samt fastsatte mål om at reducere

drivhusgasser fra landbruget.

Der kan være forskelle i muligheder og begrænsninger for opstilling af solceller afhæn-

gigt af, hvornår projekterne er etableret.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

De hyppigste typer udtagningsprojekter er:

■

Klima-lavbundsprojekter (Naturstyrelsen)

Klima-lavbundsprojekter (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø)

Vand- og klimaprojekter (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø)

Etablering af naturlig hydrologi (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-

miljø)

Permanent ekstensivering (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø)

Kontakt de ansvarlige styrelser for at høre mere om de konkrete projekter.

Læs mere om indsatsen for udtagning af lavbundsjorder på

www.udtagning.dk.

Foreneligheden mellem solcelleprojekter og lavbundsarealer

Såfremt et lavbundsareal oprindeligt er udpeget af kommunen som et lavbundsareal, der

kan genoprettes som vådområde, må opstilling af solceller ikke hindre, at et fremtidigt

lavbundsprojekt kan gennemføres på dette areal. I modsat fald skal kommunen finde

et nyt egnet areal af samme størrelse, der kan udpeges som et lavbundsareal, der kan

genoprettes. Lavbundsarealerne er udpeget med henblik på fjernelse af næringsstoffer

til kystnære områder, og kulstofrige lavbundsjorder, hvor udtagning og vådgøring kan

have en klimaeffekt.

Kortgrundlaget for kulstofrige lavbundsjorder kan tilgås på

Miljøgis (mim.dk).

9.3 Råstofplaner

De regionale råstofplaner udlægger råstofgrave- og råstofinteresseområder i kommu-

nerne. Kommunens rammer for solcelleplanlægningen må ikke stride mod den regionale

råstofplan og bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen i

kommunen, vil fremgå af kommuneplanens redegørelsesdel jf. planlovens § 11 e, stk.

1. nr. 10. Eksempelvis kan det indføres i kommuneplanens redegørelse, at der ikke må

planlægges for eller opføres anlæg, der begrænser muligheden for råstofudnyttelsen

inden for de udlagte grave- og interesseområder. Endvidere kan retningslinjerne åbne

mulighed for, at der kan planlægges for anden arealanvendelse i et område efter endt

råstofudnyttelse.

I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplaner eller kommuneplantillæg med ud-

læg af områder til solceller skal kommunen vurdere om det er i strid med en råstofplan

(planlægning for råstofindvinding) jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 7, herunder blandt andet

hvor stor en del af råstofgraveområdet, der vil blive berørt. Endvidere bør det indgå i

vurderingen, at der i råstofforsyningsmæssig sammenhæng ikke nødvendigvis er tale

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

om en varig tilstand, når der placeres/udskiftes solceller på et areal og der bør skelnes

mellem færdiggravede arealer i forhold til aktive eller endnu ikke påbegyndte indvin-

dingsarealer. Hvis kommunen vurderer, at det ikke vil være i strid med råstofplanen, kan

dette med fordel understøttes af en udtalelse fra regionen.

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING FOR LOKALPLANPLIGTIGE SOLCELLEANLÆG I DET ÅBNE LAND I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 39: Orientering om vejledning om lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land, fra ministeren for byer og landdistrikter