Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 38
Offentligt
2952884_0001.png
Byggeskadefonde
Danmarks Frie Auto Campere
Danske Destinationer
Danske Havne
Danske Kloakmestre
Danske Regioner
DI - Dansk Industri
DSB
Esbjerg Kommune. Park & Mobilitet
Esbjerg Kommune. Teknik og Miljø Plan
Faaborg-Midtfyn Kommune
Feriehusudlejernes Brancheforening
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI
Friluftsrådet
Green Power Denmark
Hvidovre Kommune
KL - Kommunernes Landsforening
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Københavns Kommune Klima og Byudvikling
Landbrug & Fødevarer
Randers Kommune
Rigsrevisionen
Vikingeskibsmuseet
2
3
12
13
15
16
17
18
19
22
24
26
27
30
31
34
35
37
39
45
47
49
51
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0002.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
hoeringplan ([email protected])
Hanne Sørensen ([email protected])
2023-7238 Høring - Vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen - 23-002
29-08-2024 15:44
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Byggeskadefonden har modtaget udkast til Vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen i
høring.
Fonden har ingen bemærkninger til udkastet.
Hanne Sørensen
Juridisk konsulent
3376 2154
·
5373 1515
·
has
@bsf.dk
Byggeskadefonden
Studiestræde 50
1554 København V
3376 2000 · [email protected] · https://www.bsf.dk
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0003.png
Danmarks Frie AutoCampere
DFAC
.DK
CVR: 37157430
www.dfac.dk
[email protected]
Danmarks Frie AutoCampere
er en landsdækkende forening for autocamperejere og -interesserede, der frivilligt arbejder for at fremme dansk
autocamperturisme ved at støtte op om de frie valgmuligheder, som denne ferieform giver mulighed for.
Dato:
28. august 2024
Til: Plan- og Landdistriktsstyrelsen,
[email protected]
Høringssvar til ”Vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen” sagsnummer 2023–7238.
Danmarks Frie AutoCampere takker for muligheden for at indgive høringssvar til denne vejledning. Vi har
følgende kommentarer:
I afsnit 2 står:
”Byggematerialer og bygningers CO2-udledning
er ikke omfattet af planlovsændringerne,
men er reguleret i bygningsreglementet, hvor der er tale om en ensartet, national regulering med det formål
at undgå varierende kommunale fortolkninger og regler i de enkelte lokalplaner, der indebærer risiko for at
fordyre den grønne omstilling af byggeriet.”
Når klimahensyn nu indgår planloven, er det vel relevant i planarbejdet også at medtage ønsket om
klimamæssige vurderinger ift. bygningernes og anlæggenes materialer, opførelse, udledninger over den
forventede levetid samt deres nedrivning/fjernelse og mulig genbrug af materialer, elementer eller
grundens ledningsmæssige forhold.
Dette også fordi planloven indeholder afsnit om midlertidige bygninger til forskellige anvendelser,
midlertidige anvendelser og tilpasninger af eksisterende byggeri og tidsbegrænsede dispensationer.
Vi vedlægger et relevant
debatindlæg d. 2024-08-26 på Turistmonitor.dk af Anne Mette Hjalager,
Professor
på Institut for Erhverv og Bæredygtighed, Syddansk Universitet.
Vejledningen har i afsnit 4 om ”grøn parkering” et markant fokus på etablering af el-ladestandere
til biler
på P-pladser, hvilket er væsentligt, ligesom også muligheden for områder helt uden P-pladser
–
nulparkeringsområder behandles.
Risikoen for butiksdød i nulparkeringsområder og fraflytning fra disse områder bør nævnes i vejledningen.
Udviklingen på transportområdet går hurtigt. Men på grund af sikkerheds- og afstandskrav kan det næppe
foreløbig forventes, at andre alternative drivmidler end el, vil kunne placeres på P-pladser centralt i bolig-
og butiksområder.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
Planloven indeholder også
muligheden for i lokalplaner at fastsætte ”udformning af parkeringspladser til
forskellige anvendelser”.
Elbiler udgør en klimabelastning især under produktion men også under ladning og kørsel. Biler generelt
–
og andre transportformer - belaster klimaet mindst, når de holder stille eller kører fuldt udnyttede med
maksimalt antal passagerer.
Set fra et klimaperspektiv er det derfor vigtigt, at nogle parkeringspladser rummer muligheden for at sætte
bilen
–
eller køretøjer i forskellige størrelser - i længere/lang tid og ikke langt herfra have muligheden for at
fortsætte via fællestransport/offentlig transport til f.eks. nulparkeringsområder eller miljøzoner.
Venteområder ved sådanne P-pladser / samkørselspladser kan med fordel være overdækkede evt. med
toiletter og indkøbsmulighed, der fremmer brugen. Ligger pladserne nær f.eks. café- og butiksområder,
medvirker de til at opfylde hovedformålene om udvikling og skabelse af værdifulde bymiljøer. For som
nævnt i indledningen, kan klimahensynet ikke stå alene.
I forhold til planlovens indhold og forarbejderne hertil, fylder begrebet ”byhaver” meget i vejledningen.
Planloven gør det muligt at anvende midlertidigt ubenyttede områder til parkering på gruspladser i terræn
med og uden ladestandere
–
evt. i kombination med rekreative - og motionsområder samt de omtalte
grønne åndehuller, f.eks. i form af byhaver.
Herved kan for en rimelig penge og med et begrænset klimaaftryk ved etableringen / fjernelsen midlertidigt
etableres bredt anvendelige og attraktive, rekreative områder. Disse områder vil både borgere og turister
f.eks. kørende i autocamper kunne have glæde af.
Sådanne enkle anlæg møder vi som autocamperturister ofte i udlandet. Anlæggene medvirker til liv i
området, gode kontakter mellem borgerne og turisterne og turisterne takker for gæstfriheden ved at lægge
omsætningen i byerne.
Så længe autocamperen holder stille, belaster den - ligesom alle andre biler- klimaet minimalt, og desuden
nedbringes hærværk til et minimum, når autocamperne er parkerede i området.
Venlig hilsen
Jørn Skou, formand
Jytte Jakobsen, pladser og jura.
Side
2
af
2
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0005.png
Forsker: Aktører gør det næppe frivilligt, men kommunerne kan presse turismen til markant CO2-reduktion
Foto: Plan 22+
Kommunerne har en nøglerolle i at hjælpe turismesektoren med et markant fald i CO2-
reduktion. Anne-Mette Hjalager påpeger, at branchen næppe gennemfører de nødvendige
tiltag frivilligt.
Dette er et debatindlæg.
Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten
–
send
dit indlæg til
[email protected]
DEBAT
Forsker:
Aktører gør det næppe frivilligt, men
kommunerne kan presse turismen til markant CO2-
reduktion
Turismebranchen vil næppe af egen drift for alvor sænke sit CO2-udslip,
men landets kommuner kan som planmyndighed hjælpe turismen til
markant omstilling, påpeger professor Anne-Mette Hjalager.
DEBAT26.
AUG. 2024 KL. 07.01
ANNE METTE HJALAGER
Professor på Institut for Erhverv og Bæredygtighed, Syddansk Universitet
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0006.png
Dette debatindlæg er et uddrag af artiklen ’Turismeplanlægning
og CO2-reduktion’,
som er skrevet af Anne-Mette Hjalager, professor på Institut for Erhverv og
Bæredygtighed, Syddansk Universitet.
I de senere år er myndighederne og turismens virksomheder og organisationer i
stigende grad blevet opmærksomme på turismens CO2-belastning og på de
klimabetingede udfordringer for turismen.
Men der er ingen tungtvejende tegn på et strategisk fokusskift i tilgangen til
udviklingen af turismen, selv om der ofte henvises til ’bæredygtighed’ i
overskrifterne.
Turismen er ikke en ligegyldig sektor i dansk erhvervsliv, og den fylder i den
fysiske geografi, i det byggede miljø og i økosystemerne på måder, som
nødvendiggør en større planlægningsmæssig opmærksomhed. Der er konkurrence
om arealerne, og den vil blive mere massiv (Concito,
2024).
Det betyder, at turismens aktører og investorer ikke nødvendigvis fremadrettet kan
få entydigt positiv medvind i deres udviklingsbestræbelser. Der skal indgås nye
former for kompromisser.
Belaster miljø og klima
Turismen er en belastningsfaktor for miljø og klima. Men tingene vender også
omvendt. Turisternes mindeværdige oplevelser afhænger af omgivelsernes kvalitet
i allerbredeste forstand.
Helt konsistent over mange år svarer turisterne i undersøgelser, at de sætter stor
pris på en velbeskyttet natur, herunder især strande og kyster. Kyst- og
naturturisterne bruger omgivelserne intensivt til gå- og cykelture og til forskellige
udendørsaktiviteter. Storbyturisterne sætter pris på velbevarede og livlige
bymiljøer med interessante seværdigheder.
Turisternes bedømmelse af Danmark som bæredygtigt turismeland indgår i en
undersøgelse af de fire mest betydningsfulde nærmarkeder: Tyskland, Holland,
Norge og Sverige (VisitDenmark, 2024).
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
Af de adspurgte vurderer 43 procent, at Danmark er en bæredygtig destination.
Selvom det kan diskuteres, om 43 procent er en høj eller lav andel, så kan
vurderingen næppe betragtes som tilfredsstillende, hvis man med troværdighed
skal kommunikere landet som en grøn foregangsnation.
Undersøgelsen fra nærmarkederne byder på et indblik i, om Danmark har ’gode’
turister. Det vil sige turister, som er parate til at være kritiske eller ’stemme med
fødderne’, hvis destinationer eller virksomheder ikke lever op til
bæredygtighedsmål.
Den synlige renlighed
Desværre viser undersøgelsen, at turisterne er meget tilbageholdende med at
forvente høje standarder fra danske destinationer og virksomheder, og det indgår
kun i mindre grad i deres beslutninger om rejsemål. Det har ikke stor betydning
for dem, om der er fokus på vedvarende energikilder, eller om
overnatningsstederne er miljøcertificerede. Relativt få turister ser på, om der er
mulighed for bæredygtige transportformer eller bespisningsmuligheder.
Turisterne har størst fokus på, at der er ’rent’, og dette spørgsmål drejer sig mest
om den synlige renlighed. Det vil sige om, der er styr på skrald og affald. Turisterne
er ikke særlig opmærksomme på, om destinationerne er engageret i at passe på
miljøet. Undersøgelsen demonstrerer, at gæster fra dansk turismes hovedmarked,
Tyskland, har klart højere normer for deres egen bæredygtige købsadfærd end
turisterne fra Holland, Sverige eller Norge.
Desværre viser undersøgelsen, at
turisterne er meget tilbageholdende med at
forvente høje standarder fra danske
destinationer og virksomheder.
Anne Mette Hjalager
Udenlandske turister i Danmark er således samlet set ikke særligt eksplicitte i
deres bedømmelser, og deres forventninger må siges at være lave. Danmarks
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
turister kan ikke karakteriseres som kritiske forbrugere, som bruger deres
købekraft til at skubbe på klimaforbedringer. Deres kommentarer viser, at der
mangler gennemsigtighed, og at det opleves som besværligt og dyrt at være
miljøbevidst (VisitDenmark
og Behave Green, 2023).
Det kan være medvirkende forklaringer på, at mange turistvirksomheder heller
ikke finder det formålstjenligt at sætte virkelig massivt ind med klimaindsatser.
Kraft bag de gyldne mål
Hvis der skal kraft bag de gyldne mål i de officielle politiske dokumenter om, at
dansk turisme skal være absolut forrest i feltet (Regeringen,
2022),
så kan
erhvervslivets frivillighed ikke stå alene. Der er brug for at bygge
klimadimensionen mere ind i de redskaber og tiltag, som kommunerne har til
rådighed.
Kommuneplanlægningen kan arbejde med rummeligheden til turismefaciliteter,
herunder især med fokus på overnatningskapaciteten. Der er i sagens natur i et
eller andet omfang en proportionalitet mellem byggeaktiviteten og de fremtidige
CO2-udledninger, herunder som følge af energiforbruget i bygningerne, men også
som resultat af turisternes mobilitet, fødevareforbrug, besøg på attraktioner, som
følger med større overnatningskapacitet.
Nye arealer, som udlægges i kommuneplanen til sommerhuse og hoteller, vil
således som dominerende hovedregel betyde en varig efterfølgende højere CO2-
belastning.
Kommunerne kan arbejde med at nedjustere CO2-udledningen fra det løbende
fremtidige energiforbrug ved i lokalplanerne at sætte overgrænse for enhedernes
størrelse, eksempelvis for sommerhuse på maksimalt 150 kvadratmeter (Hjalager
et al., 2023).
Der er brug for at bygge klimadimensionen
mere ind i de redskaber og tiltag, som
kommunerne har til rådighed.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0009.png
Anne Mette Hjalager
Stil krav til hotelbyggerier
Hvis det handler om hotelenheder, kan en lokalplan også rumme anvisninger om
det maximale antal enheder og bebygget areal. Sådanne reguleringer kan presse
investorerne ind i overvejelser om optimal arealudnyttelse. En begrænsning af
mulighederne for at installere energikrævende private spas, pools og andre anlæg
hører også med i disse overvejelser.
Midlertidige glampinganlæg muliggøres i kraft af en planlovsændring. Om det
giver relativt lavere CO2-belastning end andre overnatningsformer vil afhænge af
den konkrete udformning og eventuelt vinterbrug.
Det kræver et stort kommunalt mod og en viljestyrke at holde investeringslysten
tilbage i kystområder og byer under henvisning til klimapåvirkningen. Men hvis
befolkningen og andre erhverv oveni CO2-udledningerne også giver udtryk for
overturisme-bekymringer, kan der være grunde til at lukke for nye hotelprojekter.
Københavns Kommune er løbende konfronteret med dette
dimensioneringsdilemma, hvor hensynet til borgere og andre erhverv skal vejes op
mod antagelserne om turismens positive påvirkninger af økonomi og
beskæftigelse.
Det kræver et stort kommunalt mod og en
viljestyrke at holde investeringslysten
tilbage i kystområder og byer under
henvisning til klimapåvirkningen.
Anne Mette Hjalager
PLAN 22+:
Klimaredskab til kommuner
Nærværende debatindlæg er et uddrag af artiklen ’Turismeplanlægning
og CO2-reduktion’,
som
er skrevet af Anne-Mette Hjalager, professor på Institut for Erhverv og Bæredygtighed,
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0010.png
Syddansk Universitet.
Artiklen er publiceret som del af indsatsen
Plan22+
fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og
Realdania.
Indsatsen skal frem mod 2027 udvikle ny viden og redskaber til at indfri klimamålsætninger
gennem den fysiske planlægning.
Formålet med Plan 22+ er at understøtte kommunernes klimaarbejde ved at udvikle det faglige
grundlag for at vurdere, prioritere og diskutere, hvordan klimahensyn kan indarbejdes i den
helhedsorienterede fysiske planlægning for velfungerende byer og landområder.
Kilde: Plan 22+
Vis mere
Klar advarsel til krydstogtturismen
Nogle norske kommuner har sendt en klar advarsel til den CO2-tunge
krydstogtturisme ved ikke bare at kræve opkobling på landstrøm i havn, men også
ved at begrænse kajkapaciteten til dette formål. Danske kommuner er langsomt på
vej i samme retning, og overvejelserne kan indgå i en mere CO2-bevidst
arealplanlægning og dimensionering i havneområderne samt planlægningsmæssig
bedre sammenhæng mellem landgangsstederne og transporten til og fra
attraktionerne i nærområdet.
Der er indlejret meget betydelige mængder af CO2 i eksisterende bygninger og
infrastrukturer. En CO2-venlig politik indbefatter indsatser for at forlænge
levetiden frem for at rive ned og bygge nyt. Der er ofte en god sammenhæng med,
at turisterne værdsætter og har lyst til at besøge kulturarv, som kommunerne
gennem deres planlægning passer godt på.
Der er mange kreative eksempler på CO2-sparsommelige transformationer, som
kommer turismen direkte til gode, herunder for eksempel Nørre Vosborg, Godset i
Kolding, Nordkraft og Spritten i Aalborg, Statens Museum for Kunst i Doverodde
og Fængslet i Horsens.
Kommunerne kan understøtte denne vej ind i CO2-venlighed gennem at udarbejde
og vedtage bevarende lokalplaner og tage sig god tid til dialogen om og
godkendelsen af transformationsprocesser. Der kan blandt andet spilles aktivt ind
med krav til materialevalg.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0011.png
Forhindre nedrivninger
I lovgivningen er der mulighed for at forhindre nedrivninger, og kommunerne kan
være klarere i deres kommunikation af deres politik om denne form for CO2-profil
til grundejerne.
Men der er mange andre måder for kommunerne at styrke bæredygtig turisme
gennem deres planlægning, herunder i blandt andet planlægning af skovrejsning
og klimasikring. Disse muligheder gennemgås og eksemplificeres i artiklen, som
kan hentes op Plan22+’s hjemmeside.
Indsatsen
Plan22+skal
frem mod 2027 udvikle ny viden og redskaber til at indfri
klimamålsætninger gennem den fysiske planlægning. Formålet med Plan 22+ er
at understøtte kommunernes klimaarbejde ved at udvikle det faglige grundlag
for at vurdere, prioritere og diskutere, hvordan klimahensyn kan indarbejdes i
den helhedsorienterede fysiske planlægning for velfungerende byer og
landområder.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0012.png
v
29. august 2024
Høringssvar fra Danske Destinationer vedr. udkast til
vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen
Danske Destinationer har læst og forholdt sig til udkastet vedr. vejledning om klima og
bæredygtighed i planlægning, samt solceller i det åbne land.
Vi vurderer det essentielt, at vejledningen ikke alene fokuserer på herregårds- og
godslandskaber, men også i højere grad inkluderer nationalparker, naturnationalparker og
UNESCO-beskyttede naturområder i Danmark. Den omkringliggende natur spiller en
afgørende rolle for både lokalbefolkningen og de mange besøgende, der i stigende grad
søger til de rekreative områder.
Det er vigtigt, at vejledningen afspejler den nødvendige balance mellem bæredygtig
energiudvikling og bevaring af vores værdifulde natur- og kulturlandskaber. Som eksempel
kan nævnes Halsnæs Kommune, der har vedtaget en strategisk outdoorplan for Halvøen
Halsnæs. Her har borgere udtrykt betydelig bekymring over planer om et større
solcelleanlæg, da det synes at stride mod den nyligt offentliggjorte outdoorplan.
Danske Destinationer opfordrer derfor til, at vejledningen sikrer en helhedsorienteret
tilgang, hvor natur- og landskabsbevaring integreres som centrale elementer i den
bæredygtige planlægning. Der bør ligeledes indgå klare retningslinjer for, hvordan lokale
interesser og bekymringer kan inddrages i planlægningsprocessen.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0013.png
D ans ke H a vn es h ør ing ssvar vedr.
ud ka st t il vejledning om klima og
bæredyg tighed i p lan lægn ingen
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til
vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen.
Generelle bemærkninger:
Danske Havne foreslår et ekstra afsnit i vejledningen, nederst i kapitlet om
Naturforhold og grønne arealer i lokalplaner.
Afsnittet skal omhandle prioriteret
brug af genanvendelige råstoffer og materialer ved terrænregulering og
klimatilpasnings-projekter i kommunerne.
•
Kommunal brug af opgravende havnesedimenter i klimatilpasningsprojekter
og anlæg har potentiale til positivt at påvirke de nationale interesseområder:
Vækst- og erhvervsudvikling, Natur- og miljøbeskyttelse, Klimabeskyttelse;
Hensyn til nationale og regionale anlæg.
For at få udviklingen skubbet i gang opfordrer Danske Havne til, at der i
vejledningen tilføjes et afsnit vedr., at kystkommuner aktivt skal tage stilling til
mulig brug af genanvendte råstoffer, herunder overskydende lokale og
regionale havnesedimenter i anlæg og kysthævningsprojekter af forskellig art.
For at det skal være realistisk at tilvejebringe disse materialer på det rigtige
tidspunkt, hvor de skal bruges, bør overvejelserne hos kommunen indføjes
allerede i planlægningen. Metoder, viden og teknologi er i de seneste år
forbedret så meget, at tiden er til at tage dette element med i vejledningen.
Et sådant afsnit vil understøtte implementeringen af den kommende
råstofstrategi og øge fokus på brug af sekundære råstoffer.
15. august 2024
•
•
•
Konkrete bemærkninger:
Danske Havne oplever, at der stadig mangler fokus på opgaven med øget kommunal
brug af sekundære/genanvendelige råstoffer, og at det derfor vil gøre en positiv
forskel at få det nye kriterie med i vejledningen.
Overvejelsen og et muligt krav fx kan indsættes her: Planlovens § 15, stk. 2, nr. 12 og
14:
Stk. 2. I en lokalplan kan der optages
bestemmelser om:[…]
12) udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder
terrænregulering, hegnsforhold, naturforhold, bevaring af beplantning og
beplantningsforhold i øvrigt.
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
1/2
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0014.png
Dette kan evt. også ske, når der samtidig planlægges vedr. klimatilpasning i
lokalplanerne, hvor kommunen bl.a. kan betinge ibrugtagning af det, som skal sikres
mod oversvømmelse af, at der etableres afværgeforanstaltninger (planlovens §15, stk.
2, nr. 22).
Fra vejledningsudkastet: ”Kommunen
har et direkte og overordnet ansvar, når
afværgeforanstaltninger udenfor lokalområdet er en betingelse for sikker langsigtet
ibrugtagning. Planloven giver nu kommunerne mulighed for i lokalplaner at stille krav
om etablering af afværgeforanstaltninger også uden for lokalplanområdet som en
betingelse for ibrugtagning af det byggeri mv., som skal sikres mod oversvømmelse
eller erosion.
Etablering af afværgeforanstaltningerne skal ske i overensstemmelse med
sektorlovgivningens regler, for eksempel kystbeskyttelsesloven, oversvømmelsesloven
og vandløbsloven.
Kommunen vil ikke ved lokalplanbestemmelser kunne fravige regler i anden
lovgivning om afværgeforanstaltninger, herunder regler om udformning og
finansiering
”i eller uden for det af planen omfattede område” er indsat i planlovens
§
15, stk. 2, nr. 22.”
Det er oplagt, at kommunerne ved planlægning, som den beskrevet ovenfor, faciliterer
brug af klimavenlige og sekundære råstoffer, bl.a. lokalt opgravede havnesedimenter.
Sejlrenderne og havneanlæggene i de danske erhvervshavne er vigtige lokale og
regionale infrastrukturanlæg, der understøtter målopfyldelsen i Planlovens §1.
Danske Havne deltager gerne i en opfølgende dialog vedr. dette forslag.
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
2/2
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0015.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
hoeringplan ([email protected])
Marianne Bentsen ([email protected])
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, j.nr. 2023 - 7238
30-08-2024 08:02
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende høring af udkast til vejledning om klima og
bæredygtighed i planlægningen, j.nr. 2023 – 7238.
Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen.
Venlig hilsen
Marianne Bentsen
Sekretær Danske Kloakmestre
Tlf. 72 16 02 07
Sekretariat:
H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, CVR-nr. 16 18 24 35
[email protected]
•
www.danskekloakmestre.dk
Facebook • Instagram • LinkedIn
Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V •
danskekloakmestre.dk
•
Facebook
•
Instagram
•
LinkedIn
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0016.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
hoeringplan ([email protected])
Tenna Egger Beck ([email protected])
Bente Villumsen ([email protected])
2023–7238. Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen
19-08-2024 08:28
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Tak for den modtagne høring af vejledningen. Danske Regioner har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Bente Villumsen
Leder af Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
Danske Regioner
|
Dampfærgevej 22
|
2100 København Ø
M
2399 2372
|
E
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
Fra:
hoeringplan <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 10:56
Til:
hoeringplan <[email protected]>
Emne:
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender hermed udkast til
vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen
i
høring.
Se venligst det vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til vejledning.
Høringsmaterialet er også på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68852
Med venlig hilsen
Tenna Egger Beck
Specialkonsulent
Telefon: +45 2151 7928
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.plst.dk
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0017.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
hoeringplan ([email protected])
Morten Løber ([email protected])
Bidrag til høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen. Sagsnr. 2023-7238.
30-08-2024 14:12
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Til Plan og Landdistriktsstyrelsen
DI har modtaget styrelsens udkast til vejledning om klima og bæredygtighed, som nu er blevet elementer i planloven.
Fra DI har vi få tekstnære bemærkninger:
Side 13. Tekst i den blå boks bør overføres til den egentlige tekst i vejledning, da det er tekst af væsentlighed for
sammenhængen til anden lovgivning.
Side 14, andet afsnit: afsnitte bør udvides med en tekst om, at det stadig skal være en praktisk mulighed for
varelevering, flyttebiler, håndværkerbiler etc.
Side 19: Kapitlet om byhaver som midlertidig anvendelse bør indeholde et afsnit om, hvad der sker, hvis arealerne
opnår bevaringsstatus via naturbeskyttelses loven eller via Habitatdirektivet.
Side 21-22: I kapitel 6 og særligt øverst på side 22 bør der generelt fremføres en ”løftet pegefinger” om, at der
generelt ikke bør planlægges for byområder på sådanne ”klimatruede” arealer, og at det kun undtagelsesvis derfor
bør være nødvendigt at etablere afværgetiltag. Der er for så vidt allerede nok af eksisterende anlæg, som bør
klimabeskyttes til, at der også skal iværksættes ny klimatilpasningstiltag for nye anlæg, som kunne have været
undgået.
Om nødvendigt, kan undertegnede uddybe de afgivne bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Løber
Seniorchefkonsulent
Miljøpolitik og cirkulær økonomi
(+45) 3377 3935
(+45) 2027 5245 (Mobil)
[email protected]
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI’s Privatlivspolitik
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0018.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
hoeringplan ([email protected])
DSBPOST ([email protected])
Maria Lis Windfeld Jensen ([email protected])
Sagsnr. 2023–7238
28-08-2024 08:36
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Til rette vedkommende,
DSB har ingen bemærkninger til høring vedr. udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen.
Med venlig hilsen
Maria Jensen
Direktionsassistent
E-mail: [email protected]
Mobil: 24686915
Fra:
hoeringplan <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 11:01
Til:
hoeringplan <[email protected]>
Emne:
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender hermed udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen i
høring.
Se venligst det vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til vejledning.
Høringsmaterialet er også på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68852
Med venlig hilsen
Tenna Egger Beck
Specialkonsulent
Telefon: +45 2151 7928
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.plst.dk
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0019.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tenna Egger Beck ([email protected])
Jesper Gammeljord Brødsgaard. JEBRD ([email protected])
VS: Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
22-08-2024 12:04
Hej Tenna,
Vi har nu været udkastet igennem og har ingen bemærkninger hertil.
Du ønskes en god dag.
Venlig hilsen
Jesper Gammeljord Brødsgaard
Park & Mobilitetschef
Park & Mobilitet
Teknik & Miljø
Tlf. 76 16 15 11
Mobil 40 20 88 16
Frodesgade 30, 6700 Esbjerg
Fra:
Karina Frost. KAFRO <[email protected]>
Sendt:
21. august 2024 12:24
Til:
Jesper Gammeljord Brødsgaard. JEBRD <[email protected]>
Emne:
SV: Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Hej Jesper,
I skal selv sende jeres svar
Venlig hilsen
så jeg gør ikke yderligere.
Karina Frost
Assistent
TM Sekretariat
Teknik & Miljø
Tlf. 76 16 13 03
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Fra:
Jesper Gammeljord Brødsgaard. JEBRD <[email protected]>
Sendt:
20. august 2024 15:35
Til:
Karina Frost. KAFRO <[email protected]>
Emne:
VS: Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Hej Karina,
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0020.png
Vi har nu været udkastet igennem og har ingen bemærkninger hertil.
Du ønskes en god dag.
Venlig hilsen
Jesper Gammeljord Brødsgaard
Park & Mobilitetschef
Park & Mobilitet
Teknik & Miljø
Tlf. 76 16 15 11
Mobil 40 20 88 16
Frodesgade 30, 6700 Esbjerg
Fra:
Esbjerg Kommune - Teknik & Miljø <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 12:27
Til:
Jesper Gammeljord Brødsgaard. JEBRD <[email protected]>; Dorthe H. Ibsen. DHS <[email protected]>; Bjarne
Lanng. BJLA <[email protected]>
Cc:
Allan Dahl Leiberg. ALLE <[email protected]>; Peer Munksgaard Rexen. PEMRE <[email protected]>; Morten
Andersson. MOAND <[email protected]>
Emne:
VS: Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Venlig hilsen
Karina Frost
Assistent
TM Sekretariat
Teknik & Miljø
Tlf. 76 16 13 03
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Fra:
Jytte Kjær Knudsen. JYC <[email protected]>
På vegne af
Postkasse Post & Journal Politik & Personale
Sendt:
28. juni 2024 11:20bjla
Til:
Esbjerg Kommune - Teknik & Miljø <[email protected]>
Emne:
VS: Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Venlig hilsen
Jytte Kjær Knudsen
Specialist
Løn & Personale
Politik & Personale
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0021.png
Tlf. 76 16 12 14
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Fra:
hoeringplan <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 10:56
Til:
hoeringplan <[email protected]>
Emne:
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Du får ikke ofte mails fra
[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender hermed udkast til
vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen
i
høring.
Se venligst det vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til vejledning.
Høringsmaterialet er også på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68852
Med venlig hilsen
Tenna Egger Beck
Specialkonsulent
Telefon: +45 2151 7928
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.plst.dk
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0022.png
Teknik & Miljø
Plan
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagsnummer 2023–7238
Postadresse
Dato
Sagsbehandler
Sagsid
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
29. august 2024
Pernille Daugaard Muus
24/18166
Bemærkninger til udkast til ’Vejledning om
klima og bæredygtighed i planlægningen’
Mange tak for udkast til forslag til ’Vejledning om klima og
bæredygtighed i planlægningen’
Esbjerg Kommune har følgende bemærkninger:
1. Planlægning for klima og bæredygtighed
Esbjerg Kommune vil foreslå at vejledningen indeholder en kort forklaring
af udtrykket ”bæredygtighed”.
Udover i titlen og lovteksten er bæredygtighed blot nævnt få gange. Det
vil derfor være af stor værdi, hvis der tilføjes en mere uddybende
forklaring på hvad der menes med
”… så samfundsudviklingen kan ske på
et bæredygtigt grundlag (…)”
og hvordan dette kan ses i en
klimakontekst.
Esbjerg Kommune vil ligeledes foreslå, at der i vejledningen henvises til
forskellige værktøjer eller processer som kan bringes i spil tidligt i
planprocessen, for at sikre en mere helhedsorienteret og bæredygtig
planlægning.
Generelt er der et ønske om, at vejledningen indeholder konkrete
eksempler og erfaringer, der kan tjene til inspiration for landets
kommuner. Alternativt at der efterfølgende udarbejdes en eksempel på
mere bæredygtig planlægning.
2. Klima i planlovens formålsbestemmelse
I vejledningen fremgår det, at hensynet til klimabeskyttelse og reduktion
af CO
2
-udledningen ikke i sig selv kan udgøre en planlægningsmæssig
begrundelse for lokalplanlægningen.
Telefon
76 16 16 16
www.esbjerg.dk
[email protected]
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0023.png
Teknik & Miljø
Plan
Esbjerg Kommune vil gerne henstille til at dette genovervejes, således
kommunerne få bedre værktøjer til at fremme bæredygtigheden i
nybyggerier gennem materialebestemmelser.
LCA-kravene er et skridt i den rigtige retning, men disse krav giver
samtidig mulighed for at skrue på andre parametre og dermed ”købe
aflad” for mindre bæredygtige materialer.
Ved at lade reduktion af CO
2
-udledningen indgå som en
planlægningsmæssig begrundelse, vil kommunerne bedre kunne
understøtte anvendelsen af mindre miljøbelastende materialer eller
genbrug i byggeriet – dette kan være vanskeligt at begrunde ud fra rent
planmæssige betragtninger, hvis ikke der f.eks. er særlige
bevaringshensyn, kulturmiljøer eller lign.
3. Nationale interesser
’Klimabeskyttelse’ er tilføjet som en national interesse i planloven, og
dermed introduceret som et nyt begreb i planlægningen.
Esbjerg Kommune vil foreslå at man i denne vejledning tilføjer en kort
forklaring/definition af, hvad der præcist menes med udtrykket.
For at undgå misforståelser, bør det være helt tydeligt, at begrebet
dækker over, at det er klimaet der skal beskyttes (klimaforebyggelse) og
ikke noget andet som skal beskyttes som følge af klimaforandringer
(klimatilpasning).
5. Bynatur
Vi anser muligheden for at fastsætte en minimumsandel grønne arealer,
som en stor fordel der kan bidrage positivt til den fremtidige planlægning.
Samtidig med at metodefriheden fastholdes, vil vi dog gerne henstille til,
at vejledningen indeholder eksempler på, hvordan en begrønningsprocent
kan beregnes og hvilke niveauer der kan arbejdes med, både overordnet
i kommuneplaner og mere konkret i lokalplaner.
Dette både for at opnå mere ensretning på tværs af landet uden 98
forskellige beregningsmetoder, men også for at kickstarte det nye
styringsredskab og få det bredt hurtigst muligt ud i de forskellige
kommuner.
Venlig hilsen
Pernille Daugaard Muus
Fagkoordinator
-2-
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0024.png
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe
Tlf. 72 530 530
Fax 72 530 531
[email protected]
www.fmk.dk
Høringssvar til udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i
planlægningen
1. Klima i planlovens formål og planlægningsmæssig begrundelse
Det beskrives at de ”lovlige” planlægningsmæssige begrundelser er miljøhensyn,
funktionelle hensyn og arkitektoniske hensyn samt klimatilpasning og forebyggelse
af forurening. Hvis disse hensyn tager afsæt i planlovens formål, er det uklart,
hvorfor hensynet til at værne om klimaet ikke er med i listen, nu hvor klima er
skrevet ind i planlovens formål.
Det beskrives specifikt at byggematerialer og bygningers CO² udledning ikke er
omfattet af planlovsændringerne, men at disse er reguleret i bygningsreglementet
og begrundelsen derfor. Men dette forklarer ikke, hvorfor klima mere overordnet
set ikke bliver en ”lovlig planlægningsmæssig begrundelse”.
2. Solceller i herregårds- eller godslandskaber
Det må gerne fremgå mere tydeligt af vejledningen, hvornår der er tale om et
herregårds- eller godslandskab af en særlig kvalitet, hvor ministeren vil kunne
fremsætte en indsigelse. Evt. med henvisning til kommunernes
landskabskarakteranalyser. Beskrivelsen i vejledningen virker forholdsvis subjektiv,
og eksemplet der gives, kunne umiddelbart gøre sig gældende for mange
herregårds- eller godslandskaber.
”For eksempel om landskabet er særligt udtryksfuldt i form af for eksempel den
visuelle herlighedsværdi, der opstår, når udsigten til en markant og højt beliggende
hovedbygning indgår i samspil med omgivende udstrakte marker, og når
terrænformationer er tydelige og helt uden slørende og forstyrrende
fremmedelementer.”
3. Nulparkering
Det beskrives at bestemmelsen i planlovens § 15, stk. 2, nr. 10 kan anvendes til at
fastsætte antallet af parkeringspladser i et ”nyt” byområde til nul (nulparkering). Vil
det sige, at det ikke et hensigten, at der skal kunne planlægges for nulparkering i
eksisterende byområder?
29-08-2024
Sagsid. 01.00.00-K04-2-24
Kontakt
Plan
Tlf. 7253 2036
[email protected]
Side 1
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0025.png
4. Bynatur og begrønningsprocent
Det beskrives at kommunerne har metodefrihed ift. fastsættelse af en
begrønningsprocent, men det ville være godt med nogle konkrete eksempler eller
henvisning til relevante værktøjer, fx biofaktor, for at hjælpe kommunerne på vej.
Med venlig hilsen
Forvaltningen
Faaborg-Midtfyn Kommune
Side 2
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0026.png
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
[email protected]
18. juli 2024
PFC/ABR
Sagsnummer 2023-7238
Høringssvar over udkast til
”Vejledning
om klima og bæredygtig-
hed i planlægningen”
Feriehusudlejernes Brancheforening takker for det fremsendte udkast til
”Vejledning
om klima og bæredygtighed i planlægningen”.
Feriehusudlejernes Brancheforening har med interesse læst det frem-
sendte udkast.
Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i vejledningens intention.
Det er vigtigt, at der skabes mulighed for planlægningen med grøn om-
stilling og klimahensyn.
Det er dog også vigtigt, at der, når der planlægges og tænkes grøn om-
stilling, ikke placeres anlæg som f.eks. solcelleanlæg i landskaber, hvor
de skæmmer. For Feriehusudlejernes Brancheforening er det særligt vig-
tigt, at der i den sammenhæng også tænkes på, om der er turisme i om-
rådet. Turister, der besøger et område, kommer ofte for at opleve land-
skaber og natur, og her er det vigtigt, at sådanne områder ikke skæm-
mes af
”grønne
anlæg”.
Med venlig hilsen
Poul Fejer Christiansen
Vicedirektør
tlf. 96 30 22 44
Vandkunsten 3, 3.
[email protected]
1467 København K
www.fbnet.dk
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0027.png
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. mail til: [email protected]
Vælg dato
DOKNR-10-2845
E-mail: [email protected]
Side 1 af 3
Høringssvar til udkast til vejledning om klima og
bæredygtighed i planlægning
Sagsnummer hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen: 2023–7238
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) takker for muligheden for at kom-
mentere udkastet til vejledningen om klima og bæredygtighed i planlægnin-
gen.
I FRI er vi meget positive overfor, at planloven er blevet revideret med henblik
på at fremme den grønne omstilling. I FRI havde vi dog gerne set, at det blev
et krav, at lokalplanerne skulle stille minimumskrav, som aktivt bidrager til at
understøtte den grønne omstilling.
FRI har nogle overordnede bemærkninger og forslag til udkastet til
vejledningen, som vi mener vil kunne styrke dokumentet yderligere.
Overordnet bemærkninger
Måling og opfølgning på klimaaftryk, biodiversitet og naturmangfoldighed
I vejledningen bør det fremhæves, at hvis der i en lokalplan stilles krav til kli-
maaftryk, biodiversitet eller naturmangfoldighed, bør der samtidig være en
klar beskrivelse af, hvordan disse krav skal måles og dokumenteres. Det er
centralt for kommunen at kunne måle og sikre, at de stillede krav bliver op-
fyldt, ligesom det er afgørende, at de berørte parter tydeligt forstår, hvad der
forventes af dem for at efterleve kravene.
Ressourceudtræk og materialeanvendelse
Udkastet til vejledningen nævner, at ressourceudtræk og materialeanvendelse
ikke er behandlet, da det hører under Bygningsreglementet. Dette er en udfor-
dring i forhold til anlæg af infrastruktur, forsyninger mv., da Bygningsregle-
mentet ikke regulere anlægsprojekter og der ikke findes et tilsvarende regule-
ring, der omfatter disse områder.
Eksempler
Vejledningen kunne med fordel suppleres med en række eksempler på, hvor-
dan kommunerne kan understøtte den grønne omstilling i den fysiske
FRI er medlem af
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Vesterbrogade 1E, 3. sal
1620 København V
+45 35 25 37 37
www.frinet.dk
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0028.png
DOKNR-10-2845
Side 2 af 3
planlægning. Det kan gøres ved at være bevidst om, hvordan man inden for
planloven kan påvirke klimaaftrykket ved at tage højde for sammenhængen
mellem geometri, opbygninger, jordbundsforhold og størrelsen på byggefelter
–
eksempelvis:
1. Ved anlæg af veje i kommunalt regi eller i et lokalplansområde kan man
opnå betydelige CO2-reduktioner ved at arbejde med minimale befæst-
ningsgrader. Dette gælder også for gravearbejder, hvor der udledes væ-
sentlige mængder CO2, især hvis jorden tidligere har været begrønnet og
dermed har bundet kulstof.
2. Jordbundsforhold i forhold til byggehøjder er afgørende for at forebygge
store
CO₂e-udledninger
ved anlægsarbejde under terræn. Når man beslut-
ter at opføre højhuse på blød bund, resulterer det i en betydelig
CO₂e-ud-
ledning fra underjordiske anlæg. For eksempel har et højhus i Sydhavns-
kvarteret på blød bund en
CO₂e-udledning
på mellem 18-22 kg
CO₂e/m²/år,
mens et lignende byggeri på sandbund udleder omkring 10-
14 kg
CO₂e/m²/år.
3. Materialekrav i forhold til arkitektoniske hensyn bør også tage bæredygtig-
hed i betragtning (som minimum ikke modarbejde den). Historisk set har
krav til nye områder ofte været ensartede og
CO₂e-intensive.
Det er vigtigt
at være opmærksom på, at krav om store, ensartede overflader ikke frem-
mer genbrug. For eksempel har glaserede tagsten en relativt høj
CO₂e-ud-
ledning, og farvekrav til en teglstensvæg kan kræve ekstra brænding af ste-
nene, hvilket fordobler
CO₂e
-udledningen.
4. Placeringen og dimensionerne af byggefelter har stor indflydelse på
CO₂e-
udledningen, da kompleks geometri ofte medfører en betydeligt højere
CO₂e-udledning
sammenlignet med simpel geometri. Kompleks geometri
kan også øge behovet for belysning, mekanisk ventilation, køling og udven-
dig solafskærmning på grund af større glasarealer langs facaderne. Kom-
munerne har et stort ansvar her, da komplekse dækkonstruktioner kan øge
CO₂e-udledningen
med op til en faktor 3, hvilket udgør 65-70% af et tradi-
tionelt byggeris samlede
CO₂e-udledning.
I træbyggeri vil kompleks geo-
metri også kræve ekstra brug af stål eller træ, hvilket medfører unødven-
digt materialeforbrug og øget
CO₂e-udledning.
Samtidig påvirkes forbru-
get af glas og tekniske installationer for at opretholde et komfortabelt inde-
klima.
5. Antallet af etager har stor indflydelse på
CO₂e
-udledningen fra byggeriet.
Fra 2 til 6 etager findes et 'sweet spot' med hensyn til energi, overfladeare-
aler og bygningens samlede vægt. Dette er et vigtigt opmærksomheds-
punkt, der går imod det økonomiske vækstparadigme i kommunerne, men
som vil være afgørende for, om byggeriet kan overholde de kommende
krav til
CO₂e-udledning.
Når byggehøjden overstiger 6-8 etager, stiger
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0029.png
DOKNR-10-2845
Side 3 af 3
materialeforbruget over og under jorden markant uden nævneværdige for-
dele i form af øget kompakthed, energi- eller materialeforbrug.
Bemærkninger som er koblet op på særlige afsnit:
Udvidelse af formåslbestemmelsens forståelse – side 5
Forståelsen af afsnit 4 på side 5, 'udvidelse af formålsbestemmelsen...', synes
uklart formuleret og kunne med fordel uddybes. Der kan opstå forvirring
omkring forståelsen af begreberne klima, klimahensyn, klimatilpasning,
klimabeskyttelse og CO₂e-udledninger
i relation til den planlægningsmæssige
begrundelse for lokalplanlægningen.
Klimabeskyttelse som national interesse – side 7
FRI’s medlemmer
møder ofte spørgsmål om, hvordan planloven påvirker
grundejernes brugsret, hvis klimaforandringer medfører, at deres ejendom bli-
ver omfattet af et nationalt interesseområde. Kan en kommunen gøre noget for
at sikre transparens om risikoen for, at et område bliver omfattet af nationalt
interesse. En information som vil være særlig interessant for en potentiel kø-
ber af jorden. I givet fald kunne vejledningen med fordel beskrive dette.
Lokalplanlægning for ”grøn” parkering – side 14
Vejledningen beskriver, at dette er muligt for kommunerne, at fastsætte antal-
let af parkeringspladser til nul i et nyt område. I sådanne tilfælde kan et
spørgsmål være, hvorvidt kommunen bør/skal sikre adgang til offentlig trans-
port med en rimelig frekvens. Det kunne med fordel beskrives.
Eksempel på udvikling af arealer med risiko for oversvømmelse eller erosion på side 22
Det bør overvejes, hvorvidt vejledningen bør nævne, at det helt generelt er
økonomisk og ressourcemæssigt dyrt at udvikle på arealer, der kan blive udsat
for oversvømmelse eller erosion. Men såfremt en kommune ønsker dette bør
det beskrives, hvilke afværgeforanstaltninger, som der bør indtænkes.
En lille afsluttende opmærksomhedspunkt er, at vi har bemærket, at der skri-
ves CO
2
, den rette skrivemåde er CO
2
og hvis det er alle drivhusgasser så er
den rette benævnelse CO₂e.
Med venlig hilsen
Majbritt Juul
Chef for Bæredygtighed i byggeriet og anlæg
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0030.png
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sendt pr e-post til [email protected]
Sagsnummer 2023-7238
Den 29. august 2024
Høringssvar til udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i
planlægningen
Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til vejledning om klima og bæ-
redygtighed i planlægningen. Friluftsrådet er enigt i at der er behov for at understøtte en
grøn omstilling og vi bakker op om at den fysiske planlægning skal tage højde for både kli-
maudfordringer og bæredygtig udvikling. Vejledningen er velskrevet og brugervenlig.
I indledningen til vejledningen understreges vigtigheden af adgang til natur og at der er be-
hov for at sikre adgang til natur i byerne. Friluftsrådet er enigt i denne betragtning og så
derfor gerne, at adgang behandles specifikt i selve vejledningen, hvor adgang slet ikke er
nævnt. I vejledningen er der i stedet et afsnit om byhaver til rekreation, men det opfylder
næppe befolkningens behov for adgang til natur.
Konkrete bemærkninger til vejledningen
Side 9
Der står om herregårdslandskaber, at de giver oplevelsesværdi. Det kunne være positivt,
hvis der tilføjes en sætning om at det ofte forudsætter gode adgangsmuligheder for at få
denne oplevelsesværdi.
Side 18
Det er positivt at myndighederne har muligheden for at formulere krav i lokalplaner om
etablering af specifikke naturarealer bl.a. for at fremme etablering af mere bynatur. Dette
kan med fordel suppleres med en opfordring om at der også planlægges for at disse arealer
skal rumme mulighed for friluftsliv. I forbindelse med muligheden for styrkelse af naturens
betingelser kan også indtænkes nye og forbedre adgangsmuligheder i områder der betrag-
tes som overgangszoner.
Friluftsrådet vil afslutningsvis opfordre til at vejledningen tilføjes at kapitel om adgang og
friluftsliv.
Med venlig hilsen
Annette Ritzau Eigaard
Politisk konsulent
E-mail:
[email protected]
D24-184885
Scandiagade 13
DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79
[email protected]
www.friluftsraadet.dk
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0031.png
30. AUGUST 2024
GREEN POWER DENMARK
LANGEBROGADE 3H
1411 KØBENHAVN K
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Att.: Tenna Egger Beck
Carsten Nieburhs Gade 43
1577 København V
DOK. ANSVARLIG: MV
SEKRETÆR:
SAGSNR.: S2024-042
DOKNR: D2024-2796306-08-2024
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i
planlægningen
Green Power Denmark takker for muligheden til at kommentere på udka-
stet til vejledningen om klima og bæredygtighed i planlægningen.
Green Power Denmark glæder sig først og fremmest over ændring af plan-
loven jf. L417 af 25. april 2023, hvormed der nu kan opstilles vedvarende
energi i form af solceller og vindmøller i visse herregårdslandskaber og gods-
landskaber.
Green Power Denmark opfordrer imidlertid Plan- og Landdistriktsstyrelsen
til at præcisere, hvornår der er tale om et herregårdslandskab eller godsland-
skab af særlig karakter. Det er i øjeblikket uklart og nødvendigt for at lovæn-
dringen også i praksis gavner udbygningen af vedvarende energi. Green Po-
wer Denmark foreslår derfor en indsats, hvor Plan- og Landdistriktsstyrelsen
kortlægger og udpeger herregårds- og godslandskaber af særlig karakter. I
en eventuel proces, hvor herregårds- og godslandskaberne måtte blive vur-
deret i forhold til om de er af særlig karakter, må det ikke samtidig betyde et
generelt stop for alle de projekter, som måtte være foreslået i de berørte her-
regårds- og godslandskaber.
Green Power Denmark vil derudover gerne opfordre til, at vejledningen også
indeholder en passus om, at vedvarende energi er forudsætningen for at be-
kæmpe klimaforandringerne ved at understøtte en klimavenlig energipro-
duktion.
Genskabning af gods- og herregårdslandskaber
Green Power Denmark bemærker, at vejledningen ikke nævner at flere VE-
udviklere i dag også genskaber herregårdslandskaber. Dette bør have en po-
sitiv indvirkning på en vurdering af en ansøgning af et VE-projekt i et gods-
og herregårdslandskab.
Det gælder både for kommunens vurdering af, hvorvidt et VE-projekt kan
1
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0032.png
etableres i et givent gods- eller herregårdslandskab samt hvorvidt staten bør
gøre indsigelse mod projektet.
Green Power Denmark bemærker, at herregårdslandskaberne over årene
har ændret deres udtryk betydeligt. Dette gælder fx for flere af de karakteri-
stiske alléer, som vejledningen også kalder for et kvalitetskriterie.
Alléerne er blevet fjernet, eftersom landbrugsmaskinerne er blevet større,
hvorfor man har måtte fjerne flere af alléerne for at gøre plads til landbrugs-
maskinerne.
Det gælder derudover også de omkringliggende vandløb, som er blevet ud-
rettet fra deres naturlige
”slyngende”
form, eftersom de har skulle tjene et
formål for det tilhørende landbrug om at føre mest mulig vand væk fra land-
brugsmarkerne. Green Power Denmark opfordrer derfor til, at vejledningen
også etablerer et positivt incitament for projekter, som søger at styrke eller
genskabe kendetegn for et givent herregårdslandskab fx ved genskabning
af alléer og genslyngning af vandløb.
Genslyngning af et vandløb vil ydermere have en positiv indvirkning på bio-
diversiteten, da den fysiske variation i vandløbet vil skabe flere levesteder for
både planter, akvatiske insekter og fisk.
Analyse af beskyttelseslinjer
Green Power Denmark bemærker at vejledningen kommer på baggrund af
en række lovændringer, som er sket ifm. aftalen
”Klimaaftale om grøn strøm
og varme 2022”,
hvilket har affødt behovet for en ny vejledning.
I aftalen
”
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” blev et flertal i Folke-
tinget desuden enige om, at med henblik på at fjerne yderligere barrierer for
opsætning af vedvarende energi, at der skulle udarbejdes en analyse.
Analysen skulle belyse, hvilke beskyttelseslinjer og regler, der begrænser det
tilgængelige areal til opsætning af VE. Det gælder blandt andet skovloven,
sø- og å-beskyttelseslinjer, beskyttelse af diger, støjgrænser og landskabs-
udpegninger.
Green Power Denmark vil i anledning af udkastet til vejledningen gerne høre
til status for analysen, herunder hvornår analysen forventes at være færdig-
udarbejdet samt at Green Power Denmark forventer at blive inddraget i ana-
lysen.
Ydermere vil branchen gerne fremhæve, at den senere klimaaftale om mere
grøn energi fra sol og vind på land 2023 i mellemtiden har vist, at balancerne
mellem VE-projekter og en række af de danske beskyttelseslinjer kan nuan-
ceres. Det er Green Power Denmark forhåbning, at i kraft af, at man nu kan
dispensere for en række nationale beskyttelser ved etablering af en energi-
park, også vil kunne gøre disse dispensationer generelle og bør gælde for
alle VE-projekter.
2
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0033.png
Green Power Denmark takker endnu engang for muligheden for at afgive
høringssvar i forbindelse med udarbejdelsen af en opdateret vejledning og
stiller sig gerne til rådighed for at uddybe ovenstående eller på i anden sam-
menhæng samarbejde omkring de planmæssige rammer for udbygningen
af vedvarende energi.
Elnet- & lagringsinfrastruktur
Etablering af vedvarende energi kræver også etablering af elnet- og lag-
ringsinfrastruktur. Afhængigt af effektbehovet skal elnetselskaberne ud-
vide eller opføre nye hoved- og/eller netstationer. Dette er en forudsætning
for VE-projekternes bidrag til den grønne omstilling, hvorfor vejledningen
bør inkludere, at elnet- og lagringsinfrastruktur kan opføres i visse gods- og
herregårdslandskaber.
Det bør derudover fremgå af vejledningen, at kommunen kan tage de
samme hensyn til den elnetinfrastruktur, som både netselskaberne og
Energinet opfører i forbindelse med
lokalplanlægning for ”grøn” parkering.
Med venlig hilsen
Green Power Denmark
Martin Voergaard
Konsulent
3
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0034.png
Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
[email protected]
sagsnummer 2023–7238
Hvidovre Kommune
Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre
Center for Plan og Miljø
Plan
Byplanlægger:
Hanne Holst
Høringssvar til udkast til Vejledning om klima og
bæredygtighed i planlægningen
Hvidovre Kommune er glade for at Plan- og Landdistriktsstyrelsen har lavet
dette udkast til Vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen. Det
er hjælpsomt og inspirerende med denne vejledning, der forklarer og
eksemplificerer hvad den nye lovgivning kan bruges til.
Hvidovre Kommune har nogle ønsker til yderligere eksempler, inspiration og
erstatning af ordet ”grøn”.
Ønsker til vejledningen:
•
Eksempler på bestemmelse om bynatur i lokalplaner, jf. § 11 b, stk. 4.
•
•
•
Inspiration og eksempler på byhaver, jf. § 19, stk. 1.
Eksempler på hvordan klimatilpasning udenfor lokalplanen kan indgå i
bestemmelse i lokalplanen, jf. § 15, stk. 2. nr. 22.
Vi ønsker generelt at der hvor der står ”Grønne arealer” i teksten,
erstattes af ”beplantede arealer”. Årsagen er at vi bruger farven grøn
som krav til for eksempel kunstgræsbaner, hvor vi kun mener farven
grøn og derfor kan det skabe forvirring at ordet ”grøn” bliver brugt
med vidt forskellige betydninger.
Det samme gælder for ”Grøn” parkering. Vi ønsker at der bruges et
mere beskrivende ord end ”grøn”, det kan for eksempel være
”bæredygtig” eller lignende.
Telefon: 3639 3557
Mobil: 4171 5641
E-mail: [email protected]
Sagsnr.: 24/17921
Doknr.: 142692/24
Dato: 15-08-2024
Rådhusets åbningstider:
Mandag-onsdag: 10:00-14.30
Torsdag:
13:00-17.30
Fredag:
10:00-13.30
•
Med venlig hilsen
Hanne Holst
Byplanlægger
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0035.png
Høringssvar til udkast til vejledning om klima og bæredygtighed
i planlægningen
KL takker for muligheden for at kommentere på udkast til vejledning om
klima og bæredygtighed i planlægningen.
KL finder det positivt, at der med den seneste ændring af planloven
blandt andet er blevet præciseret muligheder for krav om mere klimaven-
lig parkering og det er gjort muligt, at stille krav om grønne områder i nye
lokalplaner. I forlængelse af loven er der nu udarbejdet nærværende ud-
kast til en vejledning, hvad der hilses velkomment af KL.
Generelle bemærkninger
Det er centralt for vores klimaaftryk, hvordan vi bygger og bor, og hvor-
dan vi bruger landets arealer. KL finder det derfor også positivt, at klima
blev skrevet ind i planlovens formålsparagraf. Det står dog fortsat ikke ty-
deligt i vejledningen, hvordan dette forhold mere præcist kan anvendes i
forbindelse med kommuners planlægning.
Specifikke bemærkninger
Stiftsøvrighedernes indsigelsesret
Med seneste ændring af planloven blev Stiftsøvrighedernes indsigelses-
ret overfor VE-anlæg præciseret til at omfatte en radius af op til 2 km fra
kirkerne. KL vurderede i den forbindelse, at Stiftsøvrighedernes indsigel-
sesret som problematisk i forhold til at løfte de mange arealudfordringer,
vi står med som land.
Formålet ændringen af reglerne, var at give kommunerne en sikkerhed
for, at der i forbindelse med planlægningen af VE-anlæg ikke kom en
uventet indsigelse fra stiftsøvrighederne så længe, at anlæggene ikke var
inden for de angivne afstande. Denne usikker er jf. vejledningen stadig-
væk til stede i og med, at der lægges op til at Stiftsøvrighederne kan
bede ministeren om at gøre indsigelse for projekter udover afstandene.
Hvis muligheden for indsigelse af hensyn til stiftsøvrighedernes opmærk-
somheder stadigvæk er til stede, vil det fortsat betyde usikkerheder om-
kring evt. VE-projekter. KL finder det problematisk og vurderer ikke det er
inden for intensionen med ændringen af planloven.
KL mener, at der i vejledningen højere grad bør præciseres, hvilke krite-
rier der lægges vægt på, hvis ministeren vælger at følge ønske fra Stifts-
øvrighedernes om indsigelse overfor et VE-anlæg.
Dato: 30. august 2024
Sags ID: SAG-2024-02739
Dok. ID: 3488347
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3343
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0036.png
Grøn parkering
I vejledningen fremgår det, at ”det
ikke er hensigten, at planlægning for
nulparkering skal anvendes generelt i større, nye byudviklingsområder
”.
Her savnes en uddybende redegørelse for dette udsagn. Det skaber en
uklarhed i forhold til, hvornår muligheden kan anvendes, og beror på en
vurdering af, hvad "større, nye byudviklingsområder" omfatter.
Bynatur
I afsnittet om bynatur finder KL det meget positivt, at der i vejledningen
lægges vægt på kommunernes metodefrihed ift. fastsættelse af begrøn-
ningsprocenter. Der kunne dog med fordel gives eksempler på hvordan
en begrønningsprocent kan beregnes.
Der savnes vejledning i, hvordan der kan stilles krav til beplantning mm
er udført inden ibrugtagning for større parcelhusområder. Det er en pro-
blemstilling kommunerne allerede har, men som udvides som følge af de
nye muligheder. Skal kommuner afvente med at give det første hus i en
ny udstykning ibrugtagningstilladle til alle fællesanlæg er udført? Hvis der
er tale om et stort område med mange huse og store fællesarealer (som
tænkes udbygget over mange år) kan det vise sig svært at bruge ibrug-
tagningstilladelse som greb. Det vil være hensigtsmæssigt med vejled-
ning i forhold hertil - og evt. et redskab til at løse denne udfordring.
Klimatilpasningstiltag
Der eksisterer en ældre Vejledning om klimalokalplaner fra 2013
(VEJ nr. 9971 af 20/02/2013). Det er uhensigtsmæssigt at der er flere
gældende vejledninger om de samme forhold. Elementer fra den ældre
vejledning, der fortsat er relevante, bør derfor indskrives i den nye vejled-
ning, så den gamle kan aflyses.
Høringssvaret indsendes med forbehold for politisk behandling i KL.
Dato:
28. august 202430.
august 2024
Sags ID: SAG-2024-02739
Dok. ID: 3488347
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3343
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Lars Hedegaard Nielsen
Specialkonsulent, KL
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0037.png
hoeringplan ([email protected])
Caroline Fynbo Carlsson ([email protected])
Sagsnummer: 2023–7238. SV: Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist
den 30. august 2024
Sendt:
23-07-2024 10:03
Til:
Fra:
Titel:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 28. juni 2024 modtaget Plan- og Landdistriktsstyrelsens høring af udkast
til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.
De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.
På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Caroline Fynbo Carlsson
Studentermedhjælper
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Direkte +45 4171 5062
E-mail
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende
markeder
Se vores privatlivspolitik og
tilgængelighedserklæring for kfst.dk.
Fra:
1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 10:50
Til:
1 - KFST Forkontor <[email protected]>
Emne:
VS: Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Fra:
hoeringplan
Sendt:
28. juni 2024 10:50:20 (UTC+01:00) Bruxelles, København, Madrid, Paris
Til:
hoeringplan
Emne:
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender hermed udkast til
vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen
i
høring.
Se venligst det vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til vejledning.
Høringsmaterialet er også på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68852
Med venlig hilsen
Tenna Egger Beck
Specialkonsulent
Telefon: +45 2151 7928
E-mail:
[email protected]
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0038.png
Hjemmeside: www.plst.dk
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0039.png
Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Klima og Byudviklings kommentarer til høring af udkast
til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægnin-
gen
1. Forvaltningens overordnede vurdering
Forvaltningen vurderer,
at der overordnet set er tale om en gennemar-
bejdet vejledning, der fint spejler de udmeldinger, styrelsen er kommet
med i diverse orienteringer og fora.
Forvaltningen anbefaler,
at der gives flere redskaber til at styrke kom-
munernes mulighed for at stille krav til CO
2
-reduktioner og klimahensyn
allerede i lokalplanlægningen.
Ved at henvise CO
2
-reduktion alene til bygningsreglementet og til den
endelige færdigmelding af et byggeri risikerer man, at arbejdet for at
sikre klimaet bliver rent teoretiske nedbringelser uden reel effekt, da
man risikerer, at økonomiske interesser vil veje tungere end risikoen for
sanktioner ved at overskride CO
2
-kvoter i byggeriet.
Hvis kommunerne får mulighed for at lokalplanlægge efter klimahen-
syn, kan man sikre, at der fra starten stilles krav til fx bibeholdelse af eksi-
sterende bebyggelse og reduktion af nybyggeriets klimabelastning.
2. Kommentarer til afsnit 2 om klima i planlovens formålsbestemmel-
ser
Forvaltningen bemærker,
at vejledningen melder klart ud om de store
begrænsninger i anvendelse af klimahensyn i lokalplanlægningen og at
de nye regler ikke ændrer grundlæggende ved dette. Det fremgår fx af
sidste afsnit på side 5, at CO
2
-udledninger ikke er omfattet af planlovs-
ændringerne, men fortsat reguleres i bygningsreglementet.
Forvaltningen anbefaler,
at klimahensyn bør kunne regnes med som
en planfaglig begrundelse i § 15, stk. 1 (side 5 midterste afsnit), så
03-09-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 14057
Dokumentnummer i F2
148802
Sagsnummer eDoc
2024-0239983
Klima og Byudvikling
Njalsgade 13
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2/6
kommunerne kan anvende klimahensyn som en selvstændig planfaglig
begrundelse for at sikre, at klimahensyn kan varetages allerede i lokal-
planlægningen.
Forvaltningen vurderer,
at det vil være mere fordelagtigt for udviklin-
gen af praksis på lokalplanområdet at sætte kommunerne fri til at an-
vende lokalplankataloget med klima som begrundelse og herefter over-
lade det til Planklagenævnet at afgøre eventuelle klager over mulig
uproportionel eller usaglig anvendelse af klimahensyn.
Alternativt vil det være hensigtsmæssigt at udvide lokalplankataloget
med specifikke forhold, hvor hensyn til klimabelastning kan lægges til
grund for en afgørelse.
Et væsentligt eksempel på, hvor dette vil give mening, vil være, hvis for-
bud mod nedrivning kunne begrundes alene med hensyn til klimaet og
i forlængelse heraf, at kommunen kan nedlægge § 14 forbud ved ansøg-
ning om nedrivning på baggrund af klimahensyn.
Forvaltningen vurderer,
at det stemmer overens med argumenterne
for,
at indførelsen af ’klima’ i planlovens formålsparagraf skal danne
grundlag for senere mere specifikke hjemler til kommunerne i planlo-
ven.
Forvaltningen anbefaler,
at kataloget desuden udvides med mulighe-
den for at regulere facademateriale, så der kan stilles krav om gen-
brugsmaterialer.
For indeværende kan der stilles krav til, at facaden ud fra æstetiske hen-
syn skal fremstå som genanvendt. Det vil understøtte genbrugsbestræ-
belserne, hvis man i lokalplanlægningen direkte kan stille krav om, at fa-
caden skal udføres med genbrugsmateriale.
Forvaltningen anbefaler
desuden, at lovgivningen tilpasses så den un-
derstøtter muligheden for at indgå frivillige aftaler om bæredygtig-
hedsordninger i lokalplanlægningen, så kommunen fx kan indgå aftale
med en bygherre om, at der i lokalplanen stilles krav til, at byggeri skal
leve op til lavemissionsklassen.
2.1. Behov for krav til foreløbige CO
2
-regnskaber i lokalplanprocessen
Forvaltningen anbefaler,
at kommunen bør kunne stille krav til byg-
herre om at udarbejde foreløbige CO
2
-beregninger allerede i lokalplan-
processen, så bygherre allerede her skal vise, at man planlægger for
byggeri der kan realiseres, fx hvis der er tvivl om, hvorvidt byggeriet kan
leve op til bygningsreglementets krav. Det vil blive gradvist mere rele-
vant, efterhånden som bygningsreglementets krav til CO
2
-udledninger
strammes frem mod 2029.
Forvaltningen vurderer,
at der opstår en uligevægt i forhandlinger om
en ny lokalplan, så længe bygherre kan begrunde valget af billige løs-
ninger eller løsninger, som i ringe grad giver værdi tilbage til borgerne
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
3/6
og byen, med henvisning til, at det er den mest bæredygtige løsning
uden at skulle fremlægge dokumentation herfor.
Krav om CO
2
-beregninger allerede i lokalplanlægningen kan belyse,
hvilket klimaaftryk forskellige lokalplanscenarier vil have, så kommunal-
bestyrelsen kan træffe beslutninger om fremtidens byer på et oplyst
grundlag.
Forvaltningen bemærker
i den forbindelse, at fremtidigt byggeris bæ-
redygtighed og CO
2
-belastning allerede i høj grad indgår i de tidlige
designfaser af byggeriet og at bygherre og bygherres rådgivere alle-
rede laver foreløbige CO
2
-beregninger til eget brug. Det vil derfor ikke
være et stort ekstra arbejde for bygherre, hvis kommunen kan kræve, at
disse beregninger fremlægges som en del af lokalplanarbejdet på lige
fod med fx en servitutredegørelse.
3. Kommentarer til afsnit 3 om nationale interesser
Forvaltningen har ingen bemærkninger.
4. Kommentarer til
afsnit 4 om lokalplanlægning for ”grøn” parkering
Forvaltningen anbefaler,
at vejledningen præciserer,
at ”grøn” parke-
ring også er cykelparkering, hvilket understøtter planlægningen for til-
gængelig cykelparkering i lokalplanlægningen.
5. Kommentarer til afsnit 4 om nulparkering
Det fremgår af vejledningen (afsnit 2 på side 14), at der ikke er noget til
hinder for, at der i et lokalplanområde, hvor antallet af parkeringsplad-
ser i øvrigt fastsættes til nul, efter en konkret vurdering kan planlægges
for visse arealer til standsning og/eller parkering ud over handicappar-
kering.
Forvaltningen anbefaler,
at afsnittet præciserer, hvordan dette regule-
res i praksis.
Baggrunden for anbefalingen er de gældende vilkår på området. Hvis
en lokalplan fastsætter et krav til antal parkeringspladser for biler, er det
ikke muligt at etablere mere bilparkering. Som udgangspunkt er det
ikke nødvendigt at etablere parkeringspladser fastsat i en lokalplan for at
give biler mulighed standse i et område, men lokalplanen kan omvendt
ikke fastsætte, at en parkeringsplads kun må benyttes til standsning.
Vejledningen refererer planlovens bestemmelser om nulparkering som
led i kommunens planlægning, herunder at det forudsættes at kommu-
nerne, afhængig af de konkrete forhold, herunder den øvrige planlæg-
ning for et område, sikrer at der er tilstrækkelige parkeringspladser til
beboere, butikker, arbejdspladser mv. Det præciseres også, det ikke er
hensigten, at planlægning for nulparkering skal anvendes generelt i
større, nye byudviklingsområder.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
4/6
Vejledningen redegør desuden for, hvad der nærmere ligger i ”tilstræk-
kelige parkeringspladser”.
Det fremgår, at vurderingen af, hvornår et by-
udviklingsområde er for stort til, at det vil være hensigtsmæssigt at fast-
sætte antallet af parkeringspladser til nu, vil afhænge af de konkrete for-
hold, herunder den øvrige planlægning for området.
Forvaltningen anbefaler,
at det i afsnittet præciseres, hvad de ovenfor
nævnte konkrete forhold kan omfatte. Det bør fx fremgå, at hvis et byud-
viklingsområde etableres med højklassificeret kollektiv trafikbetjening,
cykelinfrastruktur med supercyklestier, god cykelparkering, der sikrer
mobiliteten for et samlet byudviklingsområde samt giver tilstrækkelige
alternativer til brugen af bilen, så understøtter det, at byudviklingsområ-
det kan planlægges med nulparkering.
6. Kommentarer til afsnit 5 om bynatur
Forvaltningen anbefaler,
at vejledningens tekst, som er kortfattet og
præcis om planlovsændringerne, tilføjes eksempler, der tydeliggør mu-
lighederne for anvendelse.
7. Kommentarer til afsnit 6 om planlægning for klimatilpasningstiltag
Forvaltningen anbefaler,
at vejledningen præciserer, hvad der i denne
sammenhæng menes med begrebet
”samfundsøkonomiske tab”.
Det fremgår af vejledningens afsnit 6, side 23, at
”For at undgå sam-
fundsøkonomiske tab skal kommunernes planlægning sikre nye byom-
råder, tekniske anlæg mv. mod skader som følge af oversvømmelse og
erosion”.
Baggrunden for planlovens bestemmelser om dette følger af forarbej-
derne til lov nr. 62 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlæg-
ning. Her fremgår følgende af pkt. 2.1.2 i de alm. bestemmelser:
Vejrhændelser med voldsomme oversvømmelser og erosion kan resul-
tere i et stort udgiftspres på såvel den offentlige som den private øko-
nomi. For at forebygge skader som følge af oversvømmelse eller ero-
sion foreslås det, at kommunalbestyrelserne fremover i kommunepla-
nen skal udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller
erosion.
Lovforslaget vil medføre, at kommunernes planlægning dermed i
større omfang understøtter forebyggelsen af skader som følge af over-
svømmelse eller erosion på grund af klimaændringer med voldsom-
mere nedbør, kraftigere storme, hyppigere stormflod og kombinatio-
ner af disse.
Brugen af begrebet "samfundsøkonomiske tab" er således ikke eksplicit
brugt i forarbejderne til bestemmelserne.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
5/6
Omvendt anvendes begrebet "samfundsøkonomisk" meget i sektorlov-
givningen for spildevand, hvor nogle helt andre beregninger og para-
metre ligger til grund for håndtering af vand.
Dermed opstår behovet for at præcisere brugen i nærværende vejled-
ning for at undgå forveksling med anvendelsen på spildevandsområdet.
Forvaltningen anbefaler,
at henvisningen i vejledningens afsnit 2, side
23, rettes fra planlovens § 15, stk. 10 til planlovens § 15, stk. 11.
I vejledningsudkastet henvises der på dette sted til, at der i lokalplaner
skal optages bestemmelser om sikring af afværgeforanstaltninger og
om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af
det, som skal sikres mod oversvømmelse og erosion.
Det er imidlertid ikke planlovens § 15, stk. 10, men i stedet planlovens §
15, stk. 11, der forudsætter dette. Planlovens § 15, stk. 11 henviser desu-
den til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18, hvilket gør at § 15, stk. 11 fungerer
som en pendant til kravet om retningslinjer i kommuneplaner.
Forvaltningen anbefaler,
at det samme sted i vejledningen præciseres,
hvordan sammenhængen er mellem planlovens § 15, stk. 2, nr. 22 og
planlovens § 15, stk. 11.
Det fremgår af vejledningsudkastets afsnit 3 på side 23, at kommunen i
lokalplaner kan betinge ibrugtagning af det, som skal sikres mod over-
svømmelse af, at der etableres afværgeforanstaltninger. Her henvises til
planlovens § 15, stk. 2, nr. 22.
Planlovens § 15, stk. 2, nr. 22 henviser imidlertid ikke til den ovenfor
nævnte § 15, stk. 11. Det er derfor uklart, hvad sammenhængen er mel-
lem de to bestemmelser, og om § 15, stk. 2, nr. 22 kun kan anvendes i
forlængelse af § 15, stk. 11 (og dermed kun i forlængelse af planlovens §
11 a, stk. 1, nr. 18).
Forvaltningen anbefaler,
at vejledningen tilføjes eksempler på, i hvilke
tilfælde der kan indgås udbygningsaftaler mellem grundejer og kom-
mune om afholdelse af udgifter til fysiske infrastrukturanlæg, herunder
afværgeforanstaltninger til forebyggelse af oversvømmelse eller ero-
sion
Det fremgår af vejledningens side 26, at når der lokalplanlægges for et
område, der kan udsættes for oversvømmelse eller erosion, har grund-
ejer mulighed for at indgå udbygningsaftaler med kommunen om, at
grundejer helt eller delvist skal udføre eller afholde udgifterne til de fy-
siske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for
at virkeliggøre planlægningen.
Det fremgår også, at afværgeforanstaltninger til forebyggelse af over-
svømmelse eller erosion nu omfattes af de fysiske infrastrukturanlæg,
der kan indgås udbygningsaftaler om.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
6/6
Der efterlyses eksempler på, hvornår sådanne udbygningsaftaler kan
blive aktuelle
–
særligt, hvis man med lokalplanlægningen i henhold til
planlovens § 15, stk. 2, nr. 22 indsætter bestemmelser om krav til etable-
ring af afværgeforanstaltninger på grunden (som betingelse for ibrug-
tagning), som bygherre/grundejer således allerede er forpligtet til at
etablere på grunden.
Venlig hilsen
Karsten Biering Nielsen
Vicedirektør
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0045.png
Dato
Side
30. august 2024
1 af 2
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
[email protected]
Landbrug & Fødevarers høringssvar til udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i
planlægningen, sagsnummer 2023-7238
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 28. juni 2024 udsendt udkast til vejledning om klima og
bæredygtighed i planlægningen med høringsfrist den 30. august 2024.
Vejledningen følger op på lov nr. 417 om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet
og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og lov nr. 418 om ændring af lov om planlægning, der
trådte i kraft den 1. juli 2023, samt lov nr. 1790 om ændring af lov om planlægning og forskellige
andre love, der trådte i kraft den 1. januar 2024. Vejledningen har til formål at uddybe de nye
muligheder i planloven for at prioritere hensynet til klima i den fysiske planlægning.
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer savner generelt, at der under vejledningen kapitel 2 ”Klima i planlovens
formålsbestemmelse”, kommer en klar præcisering af, at ændringen ikke medfører, at en kommunes
planlægning
kan
medføre
afslag
på
konkrete
erhvervsprojekter
med
henvisning
til
formålsparagraffen. Således bør vejledningen være mere konkret i forhold til, hvad klima i
formålsparagraffen konkret er forbeholdt planlægning af f.eks. klimatilpasningsprojekter.
Konkrete bemærkninger
Vindmøller og solceller i herregårds- eller godslandskaber
Det er positivt, at det ikke længere er muligt at afvise projekter kategorisk inden for
herregårdslandskaber. Landbrug & Fødevarer er dog skeptiske i forhold til introduktionen af et nyt
usikkerhedselement ift. miljøministerens mulighed for at udpege områder som herregårdslandskaber
af særlig kvalitet. Det giver mulighed for at skabe en forvaltningsmæssig præcedens for, at
størstedelen af herregårdslandskaberne har en særlig kvalitet, når man ser på de mange elementer,
miljøministeren skal træffe afgørelse ud fra. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der åbnes op for
en dialog med erhvervet om, hvordan reguleringen kan ske på en gennemskuelig måde, så den
grønne omstilling fremmes på bedste måde.
Andre bemærkninger
Andre ændringer af planloven og dertilhørende vejledningsmateriale
Ændring af planloven gav en række muligheder for ændret arealanvendelse, herunder Ø-
udviklingsplaner og overførsel af landsbyer til byzone. Således opfodrede L&F bl.a. i høringssvaret
til ændring af planloven om, at der hurtigt udarbejdes en udførlig vejledning til kommunerne om,
hvorledes fx en ø-udviklingsplan i praksis kan udformes og dens retsvirkninger eller hvilke hensyn
der skal tages ved omdannelse af landsbyer til byzone.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0046.png
Side 2 af 2
Landbrug & Fødevarer vil gerne høre om der er planer om at udvikle vejledningsmateriale på disse
ændringer af planloven og indgår i forbindelse hermed gerne i en dialog om ændringerne.
Placering af fritliggende gyllebeholdere
Det har hidtil været muligt at få landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1 til placering af
gyllebeholdere, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den pågældende
landbrugsejendom, og ikke ligger i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesareal.
Baseret på en seneste afgørelse fra Planklagenævnet (22/11974) kan det nu fortolkes, at det ikke
længere er muligt at få meddelt landzonetilladelse til en fritliggende gyllebeholder. Dette giver store
vanskeligheder for de pågældende bedrifter, herunder trafikgener på grund af en uhensigtsmæssig
placering af gyllebeholdere i det åbne land.
Landbrug & Fødevarer finder det nødvendigt at få præciseret vejledningen til landzonebestemmelsen
i § 35, stk. 1, så det fortsat sikres, at der kan meddeles landzonetilladelse til etablering af fritliggende
gyllebeholdere. I præciseringen bør det fremgå, hvilke saglige elementer, der kan indgå i den
samlede vurdering.
Landbrug & Fødevarer har tidligere efterspurgt en præcisering angående vejledningen på dette punkt
og opfordrer til, at styrelsen iværksætter præciseringen.
Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Julie Rose Bang
Miljøpolitisk konsulent
M 23 45 07 11
E [email protected]
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0047.png
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
[email protected]
Randers Kommune
Plan UMT
Odinsgade 7
8900 Randers C
Telefon +45 8915 1515
Direkte
[email protected]
www.randers.dk
Dato: 30-08-2024 /Journalnummer: 01.02.00-G01-1-23
Høringssvar til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen
(Plan- og Landdistriktsstyrelsens sags nr. 2023-7238)
Randers Kommunes planafdeling har med stor interesse læst Plan- og
Landdistriktsstyrelsens udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i
planlægningen.
Generelt er vejledningen klar og forståelig.
I forhold til forebyggelse af klimapåvirkninger for at reducere udledning af
drivhusgasser / CO2 kan vejledningen med fordel styrkes med et par eksempler på
virkemidler på kommuneplan- og lokalplanniveau.
På strategisk niveau kunne det være emner som fortætning, placering af
erhvervsområder ift. infrastruktur, genanvende eksisterende bygninger, skovrejsning.
Hvilke virkemidler sigtes der til på lokalplan-niveau, når vejledningen uddyber, at
udledning af CO2 fra byggematerialer og bygninger forventes håndteret via
bygningsreglementet?
Vi noterer os med tilfredshed statens ønske om at styrke bæredygtighed i
planlægningen.
Med venlig hilsen
Thore Rytter Klitgaard
Konstitueret planchef
Randers Kommune
Plan - Udvikling, Miljø og Teknik
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0049.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
hoeringplan ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen - Journal nr. 2023 7238
08-08-2024 07:50
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 28. juni 2024 sendt vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen i
høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået vejledningen og kan konstatere, at den ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Fra:
hoeringplan <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 10:50
Til:
hoeringplan <[email protected]>
Emne:
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen – Frist den 30. august 2024
Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender hermed udkast til
vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen
i
høring.
Se venligst det vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til vejledning.
Høringsmaterialet er også på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68852
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0050.png
Med venlig hilsen
Tenna Egger Beck
Specialkonsulent
Telefon: +45 2151 7928
E-mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.plst.dk
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter
2952884_0051.png
Plan- og Landdistriktstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att. Tenna Egger Beck
2023–7238. Høring af udkast til vejledning om klima og bæredygtighed i
planlægningen. Vikingeskibsmuseet sagsnr. H 1682.
Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag.
Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale at der ikke er bemærkninger til
udkast til vejledningen.
Roskilde d. 19. august 2024
side 1/1
Med venlig hilsen
Klara Fiedler
Vikingeskibsmuseet
Vindeboder 12
4000 Roskilde
Telefon: 46 30 02 00
[email protected]
www.vikingeskibsmuseet.dk
Klara Fiedler
Museumsinspektør
Mobiltelefon: 51 20 45 32
[email protected]