ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 38
Offentligt

Notat om høring over vejledning om klima og bæ-

redygtighed i planlægningen

Notatet følger op på den offentlige høring over udkast til vejledning om klima

og bæredygtighed i planlægningen. I notatet er væsentlige bemærkninger fra

høringen refereret, og det er beskrevet, hvordan Plan- og Landdistriktsstyrel-

sen har fulgt op på de indkomne høringssvar.

Høringen

Udkast til vejledning om klima og bæredygtighed har været i høring hos en

række offentlige myndigheder, organisationer mv. fra den 28. juni til den 30.

august 2024. Udkast til vejledningen har i samme periode været offentliggjort

på høringsportalen. Styrelsen har modtaget i alt 23 høringssvar i høringsperio-

den.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til ud-

kast til vejledning:

Byggeskadefonden, DSB, Danske Regioner,

Danske Kloak-

mestre;

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Ribe Stift,

Rigsrevisionen, Vikin-

geskibsmuseet.

Følgende høringsparter har bemærkninger til udkast til vejledning:

Danmarks Frie AutoCampere, Danske Destinationer, Danske Havne, DI (Dansk

Industri), Esbjerg Kommune, Feriehusudlejernes Brancheforening, Foreningen

af Rådgivende Ingeniører (FRI), Friluftsrådet, Faaborg-Midtfyn Kommune,

Green Power Denmark, Hvidovre Kommune, KL (Kommunernes Landsfor-

ening), Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Randers Kommune.

Høringssvarene

Herunder er de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar refereret.

Plan- og Landdistriktsstyrelsens bemærkninger til høringssvarene, herunder

om der er foretaget ændringer i vejledningen i anledning af høringssvarene, er

skrevet i kursiv. Der henvises til indholdsfortegnelsen nedenfor.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører udkastet til vejledningen, indgår ikke i notatet.

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

www.plst.dk

Telefon 3330 7010

e-mail [email protected]

Sagsnr.

2023 - 7238

Doknr.

211599

Dato.

30..10.2024

Indhold

1. Generelle bemærkninger .................................................................................................. 2

2. Klima i planlovens formålsbestemmelse ................................................................... 3

3. Nationale interesser ........................................................................................................... 5

3.1. Klimabeskyttelse som national interesse .................................................................. 5

3.2. Vindmøller og solceller i herregårds- eller godslandskaber ............................. 6

3.3. Stiftsøvrighedens indsigelsesret ................................................................................... 8

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Lokalplanlægning for ”grøn” parkering

..................................................................... 9

4.1. Parkeringspladser til el- og delebiler, ladestandere mv. og

nulparkering................................................................................................................................... 9

5. Bynatur ......................................................................................................................................10

5.1. Begrønningsprocent i kommuneplanen...................................................................10

5.2. Naturforhold og grønne arealer i lokalplaner........................................................11

5.3. Byhaver som midlertidig anvendelse ........................................................................12

6. Planlægning for klimatilpasningstiltag ........................................................................13

1. Generelle bemærkninger

Esbjerg Kommune

foreslår, at vejledningen henviser til værktøjer eller pro-

cesser, som kan bringes i spil tidligt i planprocessen, for at sikre en mere hel-

hedsorienteret og bæredygtig planlægning.

Esbjerg Kommune ønsker, at vejledningen indeholder eksempler og erfaringer

til inspiration for landets kommuner. Alternativt at der efterfølgende udarbej-

des et eksempel på mere bæredygtig planlægning.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

havde gerne set, at det blev et

krav, at lokalplanerne skulle stille minimumskrav, som aktivt bidrager til at un-

derstøtte den grønne omstilling.

FRI bemærker at, det bør fremhæves i vejledningen, at hvis der i en lokalplan

stilles krav til klimaaftryk, biodiversitet eller naturmangfoldighed, bør der sam-

tidig være en klar beskrivelse af, hvordan disse krav skal måles og dokumente-

res.

FRI bemærker, at udkast til vejledningen nævner, at ressourceudtræk og mate-

rialeanvendelse ikke er behandlet, da det hører under Bygningsreglementet.

Dette er en udfordring i forhold til anlæg af infrastruktur, forsyninger mv., da

Bygningsreglementet ikke regulere anlægsprojekter og der ikke findes en til-

svarende regulering, der omfatter disse områder.

FRI bemærker, at vejledningen med fordel kunne suppleres med en række ek-

sempler på, hvordan kommunerne kan understøtte den grønne omstilling i den

fysiske planlægning.

Københavns Kommune

ser gerne, at der gives flere redskaber til at styrke

kommunernes mulighed for at stille krav til CO

reduktioner og klimahensyn

allerede i lokalplanlægningen.

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at vejledningen har til formål at ud-

dybe de planlovsændringer vedrørende klima, grøn omstilling og natur, som

trådte i kraft henholdsvis den 1. juli 2023 og den 1. januar 2024.

Forslaget om, at lokalplaner skal stille minimumskrav, som aktivt bidrager til at

understøtte den grønne omstilling, kræver lovændring. Der kan heller ikke efter

den gældende lovgivning stilles krav i planlægningen vedrørende udledning af

drivhusgasser fra bygninger og anlæg, herunder materialer hertil, uanset om der

er tale om anlæg, der falder uden for bygningsreglementet.

I 2022 har Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania igangsat Plan22+.

Plan22+ er en femårig indsats, som understøtter kommunerne klimaarbejde ved

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

at udvikle ny viden og redskaber til at indfri klimamålsætninger gennem den fy-

siske planlægning. Plan22+ varetages af et selvstændigt sekretariat, som er for-

ankret i Dansk Byplanlaboratorium.

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparterne giver ikke anledning til æn-

dringer i vejledningen.

2. Klima i planlovens formålsbestemmelse

Danmarks Frie AutoCampere

bemærker, at når klimahensyn nu indgår plan-

loven, er det relevant i planarbejdet også at medtage ønsket om klimamæssige

vurderinger ift. bygningernes og anlæggenes materialer, opførelse, udledninger

over den forventede levetid samt deres nedrivning/fjernelse og mulig genbrug

af materialer, elementer eller grundens ledningsmæssige forhold.

Dette også fordi planloven indeholder afsnit om midlertidige bygninger til for-

skellige anvendelser, midlertidige anvendelser og tilpasninger af eksisterende

byggeri og tidsbegrænsede dispensationer.

Esbjerg Kommune

foreslår en forklaring

af udtrykket ”bæredygtighed”

og en

uddybende forklaring på hvad der menes med ”… så samfundsudviklingen kan

ske på et bæredygtigt grundlag (…)” og hvordan dette kan ses i en klimakon-

tekst.

Esbjerg Kommune bemærker, at det i vejledningen fremgår, at hensynet til kli-

mabeskyttelse og reduktion af CO

-udledningen ikke i sig selv kan udgøre en

planlægningsmæssig begrundelse for lokalplanlægningen. Esbjerg Kommune

vil gerne henstille til at dette genovervejes, således kommunerne få bedre værk-

tøjer til at fremme bæredygtigheden i nybyggerier gennem materialebestem-

melser.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

bemærker, at afsnit 4 på side 5 (”Ud-

videlsen af formålsbestemmelsen...”), synes uklart formuleret og med fordel

kunne uddybes. Der kan opstå forvirring omkring forståelsen af begreberne

klima,

klimahensyn, klimatilpasning, klimabeskyttelse og CO₂e-udledninger

relation til den planlægningsmæssige begrundelse for lokalplanlægningen.

Faaborg-Midtfyn Kommune

bemærker, at det

beskrives at de ”lovlige” plan-

lægningsmæssige begrundelser er miljøhensyn, funktionelle hensyn og arkitek-

toniske hensyn samt klimatilpasning og forebyggelse af forurening. Det er

uklart, hvorfor hensynet til at værne om klimaet ikke er med i listen, nu hvor

klima er skrevet ind i planlovens formål. Det beskrives at byggematerialer og

bygningers CO

²-

udledning ikke er omfattet af planlovsændringerne, men at

disse er reguleret i bygningsreglementet. Men dette forklarer ikke, hvorfor

klima ikke bliver en ”lovlig planlægningsmæssig begrundelse”.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

bemærker, at forståelsen af af-

snit 4 på side 5, 'udvidelse af formålsbestemmelsen...', synes uklart formuleret

og kunne med fordel uddybes. Der kan opstå forvirring omkring forståelsen af

begreberne klima, klimahensyn, klimatilpasning, klimabeskyttelse

og CO₂e-ud-

ledninger i relation til den planlægningsmæssige begrundelse for lokalplanlæg-

ningen.

bemærker, at det er centralt for vores klimaaftryk, hvordan vi bygger og bor,

og hvordan vi bruger landets arealer. KL finder det derfor også positivt, at klima

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

blev skrevet ind i planlovens formålsparagraf. KL bemærker, at det dog fortsat

ikke står tydeligt i vejledningen, hvordan dette forhold mere præcist kan an-

vendes i forbindelse med kommuners planlægning.

Københavns Kommune

bemærker, at vejledningen melder klart ud om de

store begrænsninger i anvendelse af klimahensyn i lokalplanlægningen, og at

de nye regler ikke ændrer grundlæggende ved dette. Kommunen fremsætter i

den forbindelse en række anbefalinger om ændringer af planloven.

Landbrug & Fødevarer

savner, at der under vejledningens

kapitel 2 ”Klima i

planlovens formålsbestemmelse”, kommer en præcisering af, at ændringen

ikke medfører, at en kommunes planlægning kan medføre afslag på konkrete

erhvervsprojekter med henvisning til formålsparagraffen. Således bør vejled-

ningen være mere konkret i forhold til, hvad klima i formålsparagraffen konkret

er forbeholdt planlægning af f.eks. klimatilpasningsprojekter.

Randers Kommune

bemærker at, I forhold til forebyggelse af klimapåvirknin-

ger for at reducere udledning af drivhusgasser / CO

kan vejledningen med for-

del styrkes med et par eksempler på virkemidler på kommuneplan- og lokal-

planniveau. På strategisk niveau kunne det være emner som fortætning, place-

ring af erhvervsområder ift. infrastruktur, genanvende eksisterende bygninger,

skovrejsning. Randers Kommune spørger hvilke virkemidler, der sigtes til på

lokalplanniveau, når vejledningen uddyber, at udledning af CO

fra byggemate-

rialer og bygninger forventes håndteret via bygningsreglementet?

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at vejledningen har til formål at ud-

dybe de planlovsændringer vedrørende klima, grøn omstilling og natur, som

trådte i kraft henholdsvis den 1. juli 2023 og den 1. januar 2024. Begrebet bære-

dygtighed indgår i planlovens formålsbestemmelse, men ikke i den ændring af for-

målsbestemmelsen eller de andre ændringer af planloven, som denne vejledning

har til formål at uddybe.

Som det fremgår af udkastet til vejledning, giver planlovens formålsbestemmelse,

som nu omfatter ”klima”, kommunerne mulighed for at varetage klimahensyn

som et lovligt hensyn i planlægning og administration efter planloven på lige fod

med hensyn til natur, miljø, vækst og erhvervsudvikling.

Begrebet klimahensyn relaterer sig i denne sammenhæng til formålsbestemmel-

sens nye formulering om at ”værne om … landets …

klima”

og dermed til forebyg-

gelse af klimaforandringer. Klimahensyn omhandler særligt indsatser for at ned-

bringe udledningen af drivhusgasser.

Klimatilpasning, dvs. håndtering af effekterne af klimaforandringer, indgår ikke i

begrebet klimahensyn, men falder som hidtil ind under andre dele af formålsbe-

stemmelsen

Udvidelsen af formålsbestemmelsen har givet afsæt til, at der efterfølgende er ind-

ført specifik hjemmel til at fastsætte visse lokalplanbestemmelser om parkering

Jf. forarbejderne til en planlovsændring i 2012 (lovforslag nr. L 148 fremsat 2012-03-29), hvor det anføres,

at ”klimatilpasning … kan rummes i lovens formålsbestemmelse om bl.a. udvikling på bæredygtigt grundlag,

og om en hensigtsmæssig udvikling ud fra

en planmæssig og samfundsmæssig helhedsvurdering”.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

med henblik på reduktion af udledning af drivhusgasser, jf. vejledningens afsnit 4

om lokalplanlægning for ”grøn” parkering. ”

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har på baggrund af høringen tilføjet ovennævnte

præcisering af begrebet klimahensyn i vejledningens afsnit 2, og bruger nu dette

begreb konsekvent i afsnit 2 i stedet for at veksle mellem ”klimahensyn” og ”hen-

syn til klimabeskyttelse”.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har endvidere redigeret og uddybet afsnit 4 og 5

på side 5 i udkastet til vejledning, hvorefter afsnittene har følgende indhold:

”Udvidelsen af planlovens formålsbestemmelse giver ikke i sig selv mulighed for

at fastsætte nye typer af bindende krav i lokalplanlægningen, herunder for at fast-

sætte lokalplanbestemmelser efter planlovens § 15, stk. 2 (lokalplankataloget),

der alene er begrundet i klimahensyn og ikke tillige hviler på en af de sædvanlige

planlægningsmæssige begrundelser, jf. planlovens § 15, stk. 1. Der kan f.eks. ikke

fastsættes bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse alene med den

begrundelse, at bevaring frem for nedrivning og nybyggeri kan forebygge udled-

ning af drivhusgasser til gavn for klimaet.

3. Nationale interesser

3.1. Klimabeskyttelse som national interesse

Esbjerg Kommunes

bemærker, at

’Klimabeskyttelse’ er tilføjet som en national

interesse i planloven, og dermed introduceret som et nyt begreb i planlægnin-

gen. Esbjerg Kommune foreslår at vejledningen tilføjes en forklaring/definition

af udtrykket. For at undgå misforståelser, bør det være helt tydeligt, at det er

klimaet, der skal beskyttes (klimaforebyggelse) og ikke beskyttelse som følge af

klimaforandringer (klimatilpasning).

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

bemærker, at

FRI’s medlemmer

ofte møder spørgsmål om, hvordan planloven påvirker grundejernes brugsret,

hvis klimaforandringer medfører, at deres ejendom bliver omfattet af et natio-

nalt interesseområde. Kan en kommune sikre transparens om risikoen for, at et

område bliver omfattet af en national interesse? I givet fald kunne vejledningen

med fordel beskrive dette.

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at de nationale interesser vedrørende

klimabeskyttelse er i indledningen til oversigt over nationale interesser i kommu-

neplanlægningen (Plan-

og Landdistriktsstyrelsen 2023) beskrevet som følger: ”I

2023 er klimabeskyttelse tilføjet som en national interesse, som skal varetages i

medfør af planloven. Kommunernes planlægning skal tage hensyn til udbygning

med vindmøller og som noget nyt solcelleanlæg, da anlæggene er nødvendige for

den landsdækkende energiforsyning og for den grønne omstilling.”

I forhold til spørgsmålet om transparens i forhold til risikoen for, at et område

bliver omfattet af en national interesse, så har kommunerne siden 2018 været for-

pligtede til at udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion

som følge af klimaforandringer mv., jf. klimatilpasning som national interesse.

Der er ikke tilsvarende regler om udpegning af områder, der kan have relevans i

forhold til klimabeskyttelse som national interesse.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

I oversigten skelnes der mellem klimabeskyttelse og klimatilpasning. De nationale

interesser i forhold til

limatilpasning er beskrevet under temaet Natur og miljø i

oversigtens afsnit 2.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har på baggrund af høringen tilføjet de ovenfor

citerede oplysninger vedrørende de nationale interesser i vejledningens afsnit 3.

3.2. Vindmøller og solceller i herregårds- eller godslandskaber

Danske Destinationer

ser gerne, at vejledningen ikke alene fokuserer på her-

regårds- og godslandskaber, men også i højere grad inkluderer nationalparker,

naturnationalparker og UNESCO-beskyttede naturområder i Danmark. Danske

Destinationer opfordrer til, at vejledningen sikrer en helhedsorienteret tilgang,

hvor natur- og landskabsbevaring integreres i den bæredygtige planlægning.

Der bør indgå klare retningslinjer for, hvordan lokale interesser og bekymrin-

ger kan inddrages i planlægningsprocessen.

Faaborg-Midtfyn Kommune

ser gerne, at det fremgår tydeligere, hvornår der

er tale om et herregårds- eller godslandskab af en særlig kvalitet, hvor ministe-

ren vil kunne fremsætte en indsigelse. Evt. med henvisning til kommunernes

landskabskarakteranalyser.

Feriehusudlejernes Brancheforenings bemærkninger til vejledningen:

Feriehusudlejernes Brancheforening finder det vigtigt, at der tænkes på, om der

er turisme i et område og ikke placeres anlæg som f.eks. solcelleanlæg i land-

skaber, hvor de skæmmer.

Friluftsrådet

bemærker, at der på side 9 står om herregårdslandskaber, at de

giver oplevelsesværdi og forslår at tilføje, at det ofte forudsætter gode adgangs-

muligheder for at få denne oplevelsesværdi.

Green Power Denmark

opfordrer til at præcisere, hvornår der er tale om et

herregårdslandskab eller godslandskab af særlig karakter. Det er uklart og nød-

vendigt for, at lovændringen gavner udbygningen af vedvarende energi. Green

Power Denmark foreslår, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen kortlægger og ud-

peger herregårds- og godslandskaber af særlig karakter.

I en proces, hvor herregårds- og godslandskaberne vurderes i forhold til om de

er af særlig karakter, må det ikke betyde et generelt stop for alle de projekter,

som måtte være foreslået i de berørte herregårds- og godslandskaber. Green

Power Denmark vil derudover gerne opfordre til, at vejledningen også indehol-

der en passus om, at vedvarende energi er forudsætningen for at bekæmpe kli-

maforandringerne ved at understøtte en klimavenlig energiproduktion.

Green Power Denmark bemærker, at vejledningen ikke nævner, at flere VE-ud-

viklere i dag også genskaber herregårdslandskaber. Dette bør have en positiv

indvirkning på en vurdering af en ansøgning af et VE-projekt i et gods-og her-

regårdslandskab. Det gælder både for kommunens vurdering af, hvorvidt et VE-

projekt kan etableres i et givent gods- eller herregårdslandskab, samt hvorvidt

staten bør gøre indsigelse mod projektet. Green Power Denmark opfordrer til,

at vejledningen også etablerer et positivt incitament for projekter, som søger at

styrke eller genskabe kendetegn for et givent herregårdslandskab fx ved gen-

skabning af alléer og genslyngning af vandløb.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Green Power Denmark bemærker, at etablering af vedvarende energi også kræ-

ver etablering af elnet- og lagringsinfrastruktur, og at vejledningen bør inklu-

dere, at elnet- og lagringsinfrastruktur kan opføres i visse gods- og herregårds-

landskaber. Det bør fremgå af vejledningen, at kommunen kan tage de samme

hensyn til den elnetinfrastruktur, som både netselskaberne og Energinet opfø-

rer

i forbindelse med lokalplanlægning for ”grøn” parkering.

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at vejledningen har til formål at ud-

dybe de planlovsændringer vedrørende klima, grøn omstilling og natur, som

trådte i kraft henholdsvis den 1. juli 2023 og den 1. januar 2024, herunder den nye

mulighed for at planlægge for opstilling af solceller og vindmøller i herregårds-

og godslandskaber. Lovændringen omfatter derimod ikke en mulighed for plan-

lægning for opstilling af vindmøller og solceller i nationalparker, naturnational-

parker og UNESCO-beskyttede naturområder.

Muligheden for opstilling af solceller og vindmøller i herregårds- og godslandska-

ber gælder som hovedregel ikke, hvis det pågældende landskab kan karakterise-

res som et herregårdslandskab eller godslandskab af en særlig kvalitet.

Vejledningen beskriver i afsnittet om Vindmøller og solceller i herregårds- og

godslandskaber side 9, hvad der indgår i vurderingen af, om herregårds- og gods-

landskaber er af en særlig kvalitet. Beskrivelsen svarer i det væsentlige til indhol-

det af lovforarbejderne og vurderes ikke på det nu foreliggende grundlag at kunne

præciseres yderligere.

Planloven giver heller ikke Plan- og Landdistriktsstyrelsen mulighed for at udpege

herregårds- og godslandskaber af en særlig kvalitet. Det er i første række kommu-

nerne (som led i planlægningen) og i anden række Ministeriet for Grønt Trepart

(som led i tilsynet med planlægningens overensstemmelse med nationale interes-

ser), som skal foretage denne vurdering.

Som nævnt gælder muligheden for opstilling af solceller og vindmøller i herre-

gårds- og godslandskaber som hovedregel ikke, hvis det pågældende landskab kan

karakteriseres som et herregårdslandskab eller godslandskab af en særlig kvali-

tet. Opstilling af VE-anlæg i de pågældende landskaber er således ikke udelukket.

Det vil

–

som det også fremgår af vejledningen

–

være ministeren for byer og land-

distrikters kompetence at afveje den nationale interesse i bevarelse af et herre-

gårdslandskab eller godslandskab af en særlig kvalitet over for den nationale in-

teresse i udbygningen af vedvarende energi.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen gør opmærksom på, at en vejledning om planlæg-

ning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land har været i høring fra den

28. juni til den 30. august 2024. Den pågældende vejledning har til formål at

hjælpe både kommunerne og solcelleopstillerne med at tage alle relevante forhold

i betragtning, når de vil planlægge for solcelleanlæg i det åbne land. Solcellevej-

ledningens kapitel 7. Kulturarv og landskab omtaler blandt andet, hvordan land-

skabshensyn skal varetages i planlægningen.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Offentlighedens adgang til naturen er reguleret i naturbeskyttelsesloven kapitel

4. Der henvises til Miljøstyrelsens Vejledning om adgang til naturen. Naturbeskyt-

telsesloven tilsigter særligt at give befolkningen adgang til at færdes og opholde

sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparterne giver ikke anledning til æn-

dringer i vejledningen.

3.3. Stiftsøvrighedens indsigelsesret

bemærker, at formålet med indskrænkningen af stiftsøvrighedernes indsi-

gelsesret til VE-anlæg inden for nærmere angivne afstande fra kirkerne var at

give kommunerne en sikkerhed for, at der i forbindelse med planlægningen af

VE-anlæg ikke kom en uventet indsigelse fra stiftsøvrighederne, så længe an-

læggene ikke var inden for de angivne afstande. Denne usikker er jf. vejlednin-

gen stadigvæk til stede, da der lægges op til, at stiftsøvrighederne kan bede

ministeren om at gøre indsigelse for projekter ud over afstandene.

Hvis muligheden for indsigelse af hensyn til stiftsøvrighedernes opmærksom-

heder stadigvæk er til stede, vil det fortsat betyde usikkerheder omkring evt.

VE-projekter. KL finder det problematisk og vurderer ikke det er inden for in-

tensionen med ændringen af planloven. KL mener, at der i vejledningen højere

grad bør præciseres, hvilke kriterier der lægges vægt på, hvis ministeren væl-

ger at følge ønske fra Stiftsøvrighedernes om indsigelse over for et VE-anlæg.

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at med ændringen af planlovens § 29,

stk. 3, er stiftsøvrighedens mulighed for selvstændigt at fremsætte indsigelse mod

lokalplanlægning for solceller og vindmøller nu blevet fokuseret til områder inden

for en nærmere defineret radius af kirkerne.

En afskæring af stiftsøvrighedens mulighed for at bede kirkeministeren om at

gøre indsigelse på deres vegne vil kræve en ændring af planloven.

Det er en national interesse, at den kommunale planlægning tager hensyn til kir-

kerne som del af den danske kulturarv, da kirkerne er markante kulturhistoriske

kendingsmærker i landskabet. I Oversigt over nationale interesser i kommune-

planlægningen, 2023 er det beskrevet, hvad Kirkeministeriet og stiftsøvrigheden

fører tilsyn med:

”Kommuneplaner

skal indeholde retningslinjer med tilhørende udpegninger på

kort over kirkebeskyttelsesområder omkring kirkerne, der skal sikre hensynet til

kirkerne og det kirkeomgivende kulturmiljø og landskab. Hvis kommuner plan-

lægger for ændret arealanvendelse, f.eks. til vindmøller og byudvikling, skal kom-

munerne tage hensyn til ind- og udsyn fra kirkerne. Kommuner skal i særlig grad

varetage hensynet til kirkeomgivelserne inden for kirkebyggelinjen, andre udpe-

gede kirkeomgivelser og hensynet til Provst Exner fredninger.”

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparterne giver ikke anledning til æn-

dringer i vejledningen.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Lokalplanlægning for ”grøn” parkering

4.1. Parkeringspladser til el- og delebiler, ladestandere mv. og nul-

parkering

Danmarks Frie AutoCampere

bemærker, at risikoen for butiksdød i nulpar-

keringsområder og fraflytning fra disse områder bør nævnes i vejledningen.

Biler generelt

–

og andre transportformer - belaster klimaet mindst, når de hol-

der stille eller kører fuldt udnyttede med maksimalt antal passagerer. Set fra et

klimaperspektiv er det derfor vigtigt, at nogle parkeringspladser rummer mu-

ligheden for at sætte bilen

–

eller køretøjer i forskellige størrelser - i læn-

gere/lang tid og ikke langt herfra have muligheden for at fortsætte via fælles-

transport/offentlig transport til f.eks. nulparkeringsområder eller miljøzoner.

bemærker, at teksten i den blå boks på side 13 om alternative drivmidler og

ladestanderbekendtgørelsen bør overføres til den egentlige tekst i vejlednin-

gen, da det er væsentligt for sammenhængen til anden lovgivning.

DI bemærker endvidere, at afsnittet på side 14, andet afsnit, om planlægning

for nulparkering bør udvides med en tekst om, at der stadig skal være en prak-

tisk mulighed for varelevering, flyttebiler, håndværkerbiler etc.

Faaborg-Midtfyn Kommune

spørger, om formuleringen om, at bestemmelsen

i planlovens § 15, stk. 2, nr. 10, kan anvendes til at fastsætte antallet af parke-

ringspladser i et ”nyt” byområde

til nul (nulparkering), betyder, at det ikke et

hensigten, at der skal kunne planlægges for nulparkering i eksisterende byom-

råder

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

bemærker, at det i vejledningen

med fordel beskrives, om kommunen ved planlægning for nulparkering i et om-

råde bør/skal sikre adgang til offentlig transport med en rimelig frekvens.

Hvidovre Kommune

ønsker, at der i vejledningens afsnit om

”grøn” parkering

bruges et mere beskrivende ord end ”grøn”, f.eks. ”bæredygtig” eller lignende.

bemærker, at det i vejledningen fremgår,

at ”det ikke er hensigten, at

plan-

lægning for nulparkering skal anvendes generelt i større, nye byudviklingsom-

råder ”.

KL savner her en uddybende redegørelse for dette udsagn og bemær-

ker, at det skaber en uklarhed i forhold til, hvornår muligheden kan anvendes,

og beror på en vurdering af, hvad "større, nye byudviklingsområder" omfatter.

Københavns Kommune

bemærker, at det fremgår af udkast til vejledningen,

at der i et lokalplanområde, hvor antallet af parkeringspladser fastsættes til nul,

efter en konkret vurdering kan planlægges for arealer til standsning og/eller

parkering ud over handicapparkering. Kommunen anbefaler, at det præciseres,

hvordan dette reguleres i praksis.

Vejledningen præciserer, det ikke er hensigten, at planlægning for nulparkering

skal anvendes generelt i større, nye byudviklingsområder. Vejledningen rede-

gør desuden for, hvad der nærmere

ligger i ”tilstrækkelige parkeringspladser”.

Det fremgår, at vurderingen af, hvornår et byudviklingsområde er for stort til,

at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte antallet af parkeringspladser til nu,

vil afhænge af de konkrete forhold, herunder den øvrige planlægning for områ-

det. Kommunen anbefaler, at det i afsnittet præciseres, hvad de ovenfor nævnte

konkrete forhold kan omfatte. Det bør fx fremgå, at hvis et byudviklingsområde

etableres med højklassificeret kollektiv trafikbetjening, cykelinfrastruktur med

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

supercyklestier, god cykelparkering, der sikrer mobiliteten for et samlet byud-

viklingsområde samt giver tilstrækkelige alternativer til brugen af bilen, så un-

derstøtter det, at byudviklingsområdet kan planlægges med nulparkering.

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i vejledningen præciseret, at planlovens for-

mulering om ”parkeringspladser til forskellige anvendelser” omfatter både moto-

riserede og ikke-motoriserede køretøjer, herunder både biler og cykler.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at lokalplaner som udgangspunkt ikke

indebærer handlepligt, og at en hidtidig lovlig anvendelse af et område eller en

bebyggelse kan fortsætte uanset bestemmelser i en senere lokalplan. Lokalplan-

bestemmelser om nul-parkering vil derfor have størst gennemslagskraft i nye by-

områder, men muligheden for at fastsætte sådanne bestemmelser er ikke begræn-

set til sådanne områder. Vejledningen er derfor blevet omformuleret således, at

det nu fremgår, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 10, bl.a. kan anvendes til at fastsætte

antallet af parkeringspladser ”i et lokalplanområde” – i stedet for ”i et nyt byom-

råde” –

til nul.

Det vil være op til kommunerne at sikre en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte

bydele og lokalområder, herunder at der er tilstrækkelige parkeringspladser til

boliger, butikker, arbejdspladser m.v. Hvad der nærmere ligger i ”tilstrækkelige

parkeringspladser”, og hvornår et byudviklingsområde er for

stort til, at det vil

være hensigtsmæssigt at fastsætte antallet af parkeringspladser til nul, vil

–

som

det fremgår af vejledningen

–

afhænge af de konkrete forhold, herunder den øv-

rige planlægning for området.

På baggrund af høringen har Plan- og Landdistriktsstyrelsen i vejledningen efter

sætningen ”Der er i øvrigt ikke noget til hinder for, at der i et lokalplanområde,

hvor antallet af parkeringspladser i øvrigt fastsættes til nul, efter en konkret vur-

dering, kan planlægges for visse arealer til standsning og/eller parkering ud over

handicapparkering.”

tilføjet

følgende sætning: ”Det kan f.eks. være i form af så-

kaldte lommer eller båse til af- og pålæsning. På offentlig vej kræver etablering af

sådanne lommer eller båse politiets samtykke, jf. færdselslovens § 92, stk. 1, og evt.

også § 100, stk. 1.”

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparterne giver ikke herudover anled-

ning til ændringer i vejledningen.

5. Bynatur

5.1. Begrønningsprocent i kommuneplanen

Esbjerg Kommune

bemærker, at de anser muligheden for at fastsætte en mi-

nimumsandel grønne arealer, som en stor fordel der kan bidrage positivt til den

fremtidige planlægning. Samtidig med at metodefriheden fastholdes, vil Esbjerg

Kommune gerne henstille til, at vejledningen indeholder eksempler på, hvordan

en begrønningsprocent kan beregnes og hvilke niveauer der kan arbejdes med,

både overordnet i kommuneplaner og mere konkret i lokalplaner. Dette både

for at opnå mere ensretning på tværs af landet uden 98 forskellige beregnings-

metoder, men også for at kickstarte det nye styringsredskab og få det bredt hur-

tigst muligt ud i de forskellige kommuner.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Faaborg-Midtfyn Kommune

bemærker, at det beskrives, at kommunerne har

metodefrihed i forhold til fastsættelse af en begrønningsprocent, men det ville

være godt med nogle konkrete eksempler eller henvisning til relevante værk-

tøjer, fx biofaktor, for at hjælpe kommunerne på vej.

Hvidovre Kommune

ønsker eksempler på bestemmelser om bynatur i lokal-

planer, jf. planlovens § 11 b, stk. 4.

finder det meget positivt, at der i vejledningen lægges vægt på kommuner-

nes metodefrihed ift. fastsættelse af begrønningsprocenter. Der kunne dog med

fordel gives eksempler på hvordan en begrønningsprocent kan beregnes.

Københavns Kommune

anbefaler, at vejledningens tekst, som er kortfattet og

præcis om planlovsændringerne, tilføjes eksempler, der tydeliggør mulighe-

derne for anvendelse.

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at planloven nu giver kommunerne

mulighed for at fastsætte en minimumsprocent for andelen med grønne arealer

til brug for efterfølgende lokalplanlægning.

Som det fremgår af vejledningen kan kommunerne i forbindelse med fastsættelse

af en begrønningsprocent definere konkret, hvad begrønningsprocenten skal vur-

deres ud fra i de enkelte områder, herunder om der eksempelvis også kan medreg-

nes begrønning af facader og tage. Der er med andre ord metodefrihed og derved

mulighed for i de enkelte kommuner at fastsætte et ambitionsniveau, som efter

kommunalbestyrelsens vurdering er passende.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ikke aktuelle planer om at udarbejde eller

samle eksempler på fastsættelse af begrønningsprocent.

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparterne giver ikke anledning til æn-

dringer i vejledningen.

5.2. Naturforhold og grønne arealer i lokalplaner

Hvidovre Kommune

ønsker, at

”Grønne arealer” erstattes af ”beplantede are-

aler” i teksten. Hvidovre Kommune bruger farven grøn som krav til for eksem-

pel kunstgræsbaner og mener, at det kan det skabe forvirring at ordet ”grøn”

bliver brugt med vidt forskellige betydninger.

Danske Havne

foreslår et ekstra afsnit i vejledningens kapitel om Naturforhold

og grønne arealer i lokalplaner om prioriteret brug af genanvendelige råstoffer

og materialer ved terrænregulering og klimatilpasningsprojekter i kommu-

nerne. Danske Havne oplever, at der mangler fokus på opgaven med øget kom-

munal brug af sekundære/genanvendelige råstoffer, og at det derfor vil gøre en

positiv forskel at få det nye kriterie med i vejledningen.

Danske Havne forslår at et muligt krav fx kan indsættes i Planlovens § 15, stk.

2, nr. 12 og 14:

Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:[…] 12)

udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder

terrænregulering, hegnsforhold, naturforhold, bevaring af beplantning og be-

plantningsforhold i øvrigt.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Friluftsrådet

bemærker, at det er positivt at myndighederne har muligheden

for at formulere krav i lokalplaner om etablering af specifikke naturarealer bl.a.

for at fremme etablering af mere bynatur. Dette kan med fordel suppleres med

en opfordring om, at der også planlægges for, at disse arealer skal rumme mu-

lighed for friluftsliv. I forbindelse med muligheden for styrkelse af naturens be-

tingelser kan også indtænkes nye og forbedre adgangsmuligheder i områder

der betragtes som overgangszoner.

savner vejledning i, hvordan der kan stilles krav til beplantning mm. er ud-

ført inden ibrugtagning for større parcelhusområder. Det er en problemstilling

kommunerne allerede har, men som udvides som følge af de nye muligheder.

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at det fremgår af planloven, at de fæl-

lesanlæg, som kan kræves tilvejebragt som betingelse for ibrugtagen af ny bebyg-

gelse, blandt andet kan bestå af grønne arealer. Grønne arealer er et begreb, som

bruges i planloven og derfor bruges den samme betegnelse i vejledningen.

Vejledningen har til formål at uddybe de planlovsændringer vedrørende klima,

grøn omstilling og natur, som trådte i kraft henholdsvis den 1. juli 2023 og den 1.

januar 2024. Vejledningen indeholder derfor f.eks. ikke nærmere vejledning om,

hvordan bestemmelser om fællesanlæg kan udformes i forbindelse med udvikling

af større boligområder.

Med den gældende planlov er det ikke muligt at bestemme i en lokalplan at mate-

rialer skal være genbrugte. Danske Havnes forslag om krav i planloven til brug af

genanvendelige råstoffer og materialer ved terrænregulering og klimatilpas-

ningsprojekter vil derfor kræve en ændring af lovgivningen.

Offentlighedens adgang til natur er reguleret i naturbeskyttelsesloven kapitel 4.

Naturbeskyttelsesloven tilsigter særligt at give befolkningen adgang til at færdes

og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparterne giver ikke anledning til æn-

dringer i vejledningen.

5.3. Byhaver som midlertidig anvendelse

bemærker at, kapitlet om byhaver som midlertidig anvendelse på side 19

bør indeholde et afsnit om, hvad der sker, hvis arealerne opnår bevaringsstatus

via naturbeskyttelsesloven eller via Habitatdirektivet.

Friluftsrådet

bemærker, at i indledningen til vejledningen understreges vigtig-

heden af adgang til natur, og at der er behov for at sikre adgang til natur i by-

erne. Friluftsrådet er enigt i denne betragtning og så derfor gerne, at adgang

behandles specifikt i selve vejledningen, hvor adgang slet ikke er nævnt. I vej-

ledningen er der i stedet et afsnit om byhaver til rekreation, men det opfylder

næppe befolkningens behov for adgang til natur. Friluftsrådet opfordrer til at

vejledningen tilføjes at kapitel om adgang og friluftsliv.

Hvidovre Kommune

ønsker inspiration og eksempler på byhaver, jf. planlo-

vens § 19, stk. 1.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at kommunerne med virkning fra 1.

januar 2024 har fået ny mulighed for at planlægge for midlertidig anvendelse af

arealer i byzone, herunder midlertidige byhaver. De pågældende arealer kan f.eks.

være tidligere industriområder eller jernbanearealer, nedlagte skoler og institu-

tioner eller andre arealer, som i kommuneplanen er udlagt som byzonearealer.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at vejledningen har til formål at ud-

dybe de planlovsændringer vedrørende klima, grøn omstilling og natur, som

trådte i kraft henholdsvis den 1. juli 2023 og den 1. januar 2024. Derfor indeholder

vejledningen ikke eksempler på byhaver. Det er af sammen årsag, at der ikke er et

kapitel om offentlighedens adgang til naturen og friluftsliv i vejledningen. Offent-

lighedens adgang til natur er reguleret i naturbeskyttelsesloven.

Det er derfor heller ikke fokus for vejledningen, at beskrive hvordan det evt. hånd-

teres at arealerne opnår bevaringsstatus via naturbeskyttelses loven eller via Ha-

bitatdirektivet.

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparterne giver ikke anledning til æn-

dringer i vejledningen.

6. Planlægning for klimatilpasningstiltag

Danske Havne

finder det oplagt, at kommunerne ved planlægning for afvær-

geforanstaltninger til klimatilpasning i lokalplaner faciliterer brug af klimaven-

lige og sekundære råstoffer, bl.a. lokalt opgravede havnesedimenter.

Kommentar:

Plan- of Landdistriktsstyrelsen bemærker, at en sådan planlægning vil kræve æn-

dring af planloven.

Den ovennævnte bemærkning fra Danske Havne giver anledning til ændringer i

vejledningen.

ser gerne, at vejledningen fremfører, at der ikke bør planlægges for byområ-

der på ”klimatruede” arealer,

og at det derfor kun undtagelsesvis bør være nød-

vendigt at etablere afværgetiltag.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

foreslår, at vejledningen næv-

ner, at det er økonomisk og ressourcemæssigt dyrt at udvikle på arealer, der

kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion. Og hvis en kommune ønsker

dette, bør det beskrives, hvilke afværgeforanstaltninger, som der bør indtæn-

kes.

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker samlet til de to ovennævnte bemærk-

ninger fra DI og FRI, at vejledningen om klima og bæredygtighed i planlægningen

har til formål at uddybe de planlovsændringer vedrørende klima, grøn omstilling

og natur, som trådte i kraft henholdsvis den 1. juli 2023 og den 1. januar 2024, og

ikke at vejlede generelt om planlægning for klimatilpasning. Bemærkningerne gi-

ver derfor ikke anledning til ændringer i vejledningen om klima og bæredygtighed

i planlægningen.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Generel vejledning om planlægning for klimatilpasning findes i

”Vejledning i plan-

lægning for forebyggelse af oversvømmelse

og erosion”, som Bolig-

og Planstyrel-

sen (nu Plan- og Landdistriktsstyrelsen) har udarbejdet i samarbejde med en

række andre myndigheder, senest i en version fra 2022.

De ovennævnte bemærkninger fra høringsparterne giver ikke anledning til æn-

dringer i vejledningen.

Hvidovre Kommunes

ønsker eksempler på hvordan klimatilpasning uden for

lokalplanområdet kan indgå i bestemmelse i lokalplanen, jf. planlovens § 15,

stk. 2. nr. 22.

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at det fremgår af afsnit 6 i vejlednin-

gen, at hvis etablering af afværgeforanstaltninger uden for et lokalplanområde

udløser lokalplanpligt, jf. planlovens § 13, stk. 2, skal lokalplanen være vedtaget

og afværgeforanstaltninger være etableret, før der kan gives ibrugtagningstilla-

delse til det byggeri mv., som skal sikres mod oversvømmelse eller erosion.

Det fremgår også af vejledningen, at lokalplaner for nye byzonearealer, tekniske

anlæg mv., der forudsætter lokalplanpligtige afværgeforanstaltninger, skal hen-

vise til den relevante lokalplan, der åbner mulighed for den eller de ønskede af-

værgeforanstaltning(er).

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ikke aktuelle planer om at udarbejde eller

samle eksempler på, hvordan afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområ-

det kan indgå i lokalplanbestemmelser.

Den ovennævnte bemærkning fra Hvidovre Kommune giver ikke anledning til æn-

dringer i vejledningen.

bemærker, at der eksisterer en ældre Vejledning om klimalokalplaner fra

2013 (VEJ nr. 9971 af 20/02/2013). KL bemærker, at det er uhensigtsmæssigt,

at der er flere gældende vejledninger om de samme forhold. Elementer fra den

ældre vejledning, der fortsat er relevante, bør derfor indskrives i den nye vej-

ledning, så den gamle kan aflyses.

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil afklare om vejledningen om klimalokalplaner

fra 2013 (VEJ nr. 9971 af 20/02/2013) bør ophæves/aflyses.

Den ovennævnte bemærkning fra KL giver ikke anledning til ændringer i vejled-

ningen.

Københavns Kommune

anbefaler, at præciserer begrebet ”samfundsøkono-

miske tab”.

Begrebet "samfundsøkonomiske tab" er ikke brugt i lovforarbej-

derne men anvendes i sektorlovgivningen for spildevand.

I vejledningsudkastet henvises til, at der i lokalplaner skal optages bestemmel-

ser om afværgeforanstaltninger og om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal

etableres før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse og ero-

sion. Det er imidlertid ikke planlovens § 15, stk. 10, men i stedet planlovens §

15, stk. 11, der forudsætter dette. Planlovens § 15, stk. 11 henviser desuden til

planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18, hvilket gør at § 15, stk. 11 fungerer som en pen-

dant til kravet om retningslinjer i kommuneplaner.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Det fremgår af vejledningsudkastetat kommunen i lokalplaner kan betinge

ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse af, at der etableres

afværgeforanstaltninger. Her henvises til planlovens § 15, stk. 2, nr. 22. Planlo-

vens § 15, stk. 2, nr. 22 henviser imidlertid ikke til den ovenfor nævnte § 15,

stk. 11. Det er uklart, hvad sammenhængen mellem de to bestemmelser er, og

om § 15, stk. 2, nr. 22 kun kan anvendes i forlængelse af § 15, stk. 11 (og der-

med kun i forlængelse af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18).

Kommentar:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker at, formuleringen om, at kommunerne

skal planlægge for sikring af nye byområder m.v. mod oversvømmelse og erosion

for at undgå samfundsøkonomiske tab, indgår i pkt. 3.1.5.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslag nr. L 62 fremsat den 26. oktober 2023. Begrebet sam-

fundsøkonomisk tab indgår ikke i planlovens bestemmelser, og

–

som påpeget af

Københavns Kommune

–

heller ikke i lovforslagets specielle bemærkninger (lov-

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser). Plan- og Landdistriktsstyrelsen fin-

der derfor ikke grundlag for at uddybe begrebet i vejledningen.

Henvisningen i vejledningens afsnit 2, side 23 er rettet fra planlovens § 15, stk. 10

til planlovens § 15, stk. 11.

Sammenhængen mellem planlovens § 15, stk. 2, nr. 22, § 15, stk. 11, og § 11 a, stk.

1, nr. 18, er ikke ændret ved udvidelsen af § 15, stk. 2, nr. 22, til også at omfattet

afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet.

Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18 bestemmer, at kommuneplanen skal indeholde ret-

ningslinjer for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller

erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvøm-

melse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, æn-

dret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder.

Planlovens § 15, stk. 2, nr. 22, giver kommunerne mulighed for i lokalplaner at

stille krav om etablering af afværgeforanstaltninger

–

nu også uden for lokalplan-

området

–

som en betingelse for ibrugtagning af det byggeri mv., som skal sikres

mod oversvømmelse eller erosion.

Planlovens § 15, stk. 2, nr. 22, indeholder ikke

–

og indeholdt heller ikke i sin op-

rindelige version eller i lovbemærkningerne hertil

–

en udtrykkelig henvisning til

planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18.

Planklagenævnet ses ikke at have taget stilling til spørgsmålet, om, hvorvidt §

15, stk. 2, nr. 22, også kan anvendes uden for de områder, der formelt er udpeget

som fareområder i henhold til § 11 a, stk. 18.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen finder derfor ikke grundlag for at udtale herom.

For ikke at give indtryk af stillingtagen til spørgsmålet, er sætningen ”I den for-

bindelse kan kommunen i lokalplaner betinge ibrugtagning …” ændret til ”Kom-

munen kan i lokalplaner

betinge ibrugtagning …”.De ovennævnte bemærkninger

fra Københavns Kommune giver herudover ikke anledning til ændringer i vejled-

ningen.

Københavns Kommune

anbefaler, at vejledningen tilføjes eksempler på, i

hvilke tilfælde der kan indgås udbygningsaftaler mellem grundejer og kom-

mune om afholdelse af udgifter til fysiske infrastrukturanlæg, herunder afvær-

geforanstaltninger til forebyggelse af oversvømmelse eller erosion. Der efterly-

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

ses eksempler på, hvornår sådanne udbygningsaftaler kan blive aktuelle

–

sær-

ligt, hvis man med lokalplanlægningen i henhold til planlovens § 15, stk. 2, nr.

22 indsætter bestemmelser om krav til etablering af afværgeforanstaltninger

på grunden (som betingelse for ibrugtagning), som bygherre/grundejer således

allerede er forpligtet til at etablere på grunden.

Kommentar

Plan- og Landdistriktsstyrelsen bemærker, at adgangen for kommuner til at indgå

udbygningsaftaler med grundejere om, at grundejeren helt eller delvist skal ud-

føre eller afholde udgifterne til fysiske infrastrukturanlæg er ikke ny, men alene

udvidet pr. 1. januar 2024, så afværgeforanstaltninger også falder ind under be-

grebet fysiske infrastrukturanlæg i planlovens § 21 c. Betingelserne for at indgå

udbygningsaftaler er uændrede. De er nærmere beskrevet i afsnit 4 i Naturstyrel-

sens ”Vejledning om afholdelse af udgifter til fysiske infrastrukturanlæg” fra 2014.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ikke aktuelle planer om at udarbejde eller

samle eksempler på udbygningsaftaler om afværgeforanstaltninger.

De ovennævnte bemærkninger fra Københavns Kommune giver ikke anledning til

ændringer i vejledningen.