ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 38
Offentligt

Vejledning om klima og

bæredygtighed i planlægningen

December 2024

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Titel:

Vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen

Udgivet:

December 2024

Ophavsret:

Plan- og Landdistriktsstyrelsens egne fotos, hvis andet ikke er

angivet.

Udgiver:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: 3330 7010

M: [email protected]

W: plst.dk

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

Indholdsfortegnelse

Forord

1. Planlægning for klima og bæredygtighed

2. Klima i planlovens formålsbestemmelse

3. Nationale interesser

Klimabeskyttelse som national interesse

Vindmøller og solceller i herregårds- eller godslandskaber

Stiftsøvrighedens indsigelsesret

4. Lokalplanlægning for ”grøn” parkering

Parkeringspladser til el- og delebiler, ladestandere mv. og nulparkering

Etablering af parkeringspladser og ladestandere mv. som betingelse

for ibrugtagning og ændret anvendelse

5. Bynatur

Begrønningsprocent i kommuneplanen

Naturforhold og grønne arealer i lokalplaner

Byhaver som midlertidig anvendelse

6. Planlægning for klimatilpasningstiltag

Afværgeforanstaltninger udenfor lokalområdet som betingelse for

ibrugtagning

Udbygningsaftaler om afværgeforanstaltninger

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Forord

Vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen følger op på lov nr. 417 om

ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Føde-

vareklagenævnet og lov nr. 418 om ændring af planloven, der begge trådte i kraft den

1. juli 2023, samt lov nr. 1790 om ændring af lov om planlægning og forskellige andre

love, der trådte i kraft den 1. januar 2024.

Partierne bag aftalen ”Opfølgning på evaluering af planloven mv.” fra 15. juni 2022

(Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) blev på

baggrund af en evaluering af planloven i 2021 enige om, at kommunerne skal have

bedre muligheder for at gennemføre en planlægning, der kan mindske udledningen

af klimagasser, øge modstandsdygtigheden i forhold til klimaforandringer samt styrke

natur og bæredygtighed.

Adgang til natur er for mange borgere et vigtigt bidrag til et aktivt og sundt liv. I takt

med, at en stadig større andel af Danmarks befolkning bor i byerne, vokser behovet for

at sikre adgang til natur i byerne. Offentlighedens adgang til naturen er reguleret via

naturbeskyttelseslovens regler.

Vejledningen gennemgår de nye muligheder i planloven, der har til formål at medvirke

til, at kommunerne med udgangspunkt i lokale ønsker og hensyn kan løfte klimadags-

ordenen ved at planlægge for en grøn omstilling, prioritere hensynet til klima i den

fysiske planlægning og anvende den fysiske planlægning som et aktivt virkemiddel i

den forebyggende klimaindsats.

Vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen gennemgår de dele af de

nævnte planlovsændringer, der relaterer sig til klima, grøn omstilling og natur. Vejled-

ningen uddyber de nye muligheder for at varetage klimahensyn i planlægningen, plan-

lægge for vedvarende energi, stille krav om afværgeforanstaltninger som betingelse for

ibrugtagning, planlægge for parkering, der understøtter den grønne omstilling og sikre

bynatur.

God læselyst

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

1. Planlægning for klima og

bæredygtighed

For at understøtte en grøn omstilling er det nødvendigt, at den fysiske planlægning

tager højde for både klimaudfordringer og bæredygtig udvikling.

Klimaforandringer gør det nødvendigt for kommunerne både at forebygge og afværge

klimarelaterede udfordringer. Klimaforandringerne er en af de store udfordringer, som

byer og kommuner i Danmark er nødt til at omstille sig til. Planlægningen skal både

medvirke til at reducere udledning af drivhusgasser og forebygge og afværge konse-

kvensen af klimaforandringer.

Den kommunale planlægning og forankring af klimahensyn og tiltag for bæredygtighed

sker både i planstrategi, kommuneplan og lokalplan. Med planlovsændringerne kan

kommunerne styrke den fysiske planlægnings rolle i den grønne omstilling og anvende

den fysiske planlægning som et virkemiddel til at nå klimamålene, herunder reducere

og forebygge udledning af drivhusgasser.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

2. Klima i planlovens formålsbestemmelse

”samt

klima”

er indsat i planlovens § 1, stk.1 og ”udledning

af drivhusgas-

ser,

” er indsat i planlovens § 1, stk. 2, nr. 5.

[…]

§1. Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de sam-

fundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets

natur og miljø

samt klima

og skaber gode rammer for vækst og udvikling

i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag

med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget

økonomisk velstand.

Stk. 2 Loven tilsigter særligt,

At der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering

sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte kommuner

og lokalsamfund,

At der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landska-

ber,

At skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst,

At de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi og landska-

belige værdi,

At biodiversiteten understøttes, og at

udledning af drivhusgasser,

for-

urening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges,

At offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbej-

det, og

At alsidighed i boligsammensætning fremmes gennem mulighed for plan-

lægning for almene boliger i byerne

[…]

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Planlovens formålsbestemmelse afgrænser de hensyn, der kan og skal varetages ved

udøvelsen af beføjelser efter planloven.

Formålsbestemmelsen, som nu omfatter ”klima”, giver kommunerne mulighed for at

varetage klimahensyn som et lovligt hensyn i planlægning og administration efter plan-

loven på lige fod med hensyn til natur, miljø, vækst og erhvervsudvikling.

Begrebet klimahensyn relaterer sig i denne sammenhæng til formålsbestemmelsens

nye formulering om at ”værne om … landets … klima” og dermed til forebyggelse af

klimaforandringer. Klimahensyn omhandler særligt indsatser for at nedbringe udled-

ningen af drivhusgasser, det vil sige de luftarter, som for eksempel CO

, der bidrager til

drivhuseffekten.

Klimatilpasning forstået som tilpasning af et område til effekterne af klimaforandringer

indgår ikke i begrebet klimahensyn som nævnt ovenfor, men falder som hidtil ind under

andre dele af formålsbestemmelsen.

Et ønske om at varetage klimahensyn vil således kunne motivere bestemmelser i kom-

muneplaner – og i et vist omfang også lokalplaner, jf. nedenfor – med et ønske om at

reducere udledningen af drivhusgasser.

Forebyggelse af udledning af drivhusgasser kan for eksempel ske ved i kommune-

planen at fastsætte retningslinjer og rammer for planlægning, der skal medvirke til at

vedvarende energianlægerstatter fossile energikilder. Udvidelsen af planlovens formåls-

bestemmelse giver ikke i sig selv mulighed for at fastsætte nye typer af bindende krav i

lokalplanlægningen, herunder for at fastsætte lokalplanbestemmelser efter planlovens

§ 15, stk. 2 (lokalplankataloget), der alene er begrundet i klimahensyn og ikke tillige

hviler på en af de sædvanlige planlægningsmæssige begrundelser, jf. planlovens § 15,

stk. 1. Der kan f.eks. ikke fastsættes bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyg-

gelse alene med den begrundelse, at bevaring frem for nedrivning og nybyggeri kan

forebygge udledning af drivhusgasser til gavn for klimaet. Derimod kan der f.eks. med

sædvanlig funktionel begrundelse, jf. planlovens § 15, stk. 1, fastsættes bestemmelser

om bl.a. supercykelstier og stationsnær placering af erhvervsbygninger, som samtidig

sigter på forebyggelse af udledning af drivhusgasser.

Udvidelsen af formålsbestemmelsen har givet afsæt til, at der efterfølgende er indført

hjemmel til at fastsætte visse lokalplanbestemmelser om parkering, som er særskilt

begrundet i klimahensyn, jf. vejledningens afsnit 4 om lokalplanlæging for ”grøn” par-

kering. Kommunalbestyrelsen vil som planlæggende myndighed skulle afveje og under

iagttagelse af de almindelige redegørelseskrav bl.a. gøre rede for, hvordan klimahensyn

indgår i den konkrete planlægning. Der er ikke noget til hinder for, at kommunalbesty-

relsen, hvis dette i øvrigt er sagligt begrundet i den konkrete planlægning, vælger at

vægte klimahenyn højere end andre af de hensyn, der fremgår af formålsbestemmelsen.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Plandokumenternes redegørelsesdel udfolder, med hvilket formål, og hvilken planfaglig

begrundelse, plandokumenterne er udarbejdet. Det er væsentligt, at det af planernes

formål og redegørelsen fremgår, hvordan afvejningen af forskellige hensyn er sket.

Redegørelsen skal beskrive hvordan, og på hvilken måde klimahensyn i givet fald er

indarbejdet og indgår i den samlede afvejning af de mulige hensyn, der skal foretages

i den fysiske planlægning.

Byggematerialer og bygningers udledning af drivhusgasser kan ikke reguleres i

planlægning efter planloven, men er reguleret i bygningsreglementet, hvor der er tale

om en ensartet, national regulering med det formål at undgå varierende kommunale

fortolkninger og regler i de enkelte lokalplaner, der indebærer risiko for at fordyre den

grønne omstilling af byggeriet.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

3. Nationale interesser

Klimabeskyttelse er tilføjet som en national interesse, der skal varetages i medfør af

planloven.

De nationale interesser er konkretiseret i ”Oversigt over nationale interesser i kommu-

neplanlægning” (2023), som minister for byer og landdistrikter skal offentliggøre hvert

fjerde år, jf. planlovens § 2 a.

Oversigten er ikke udtømmende, da der løbende kan indgås politiske aftaler, vedtages

lovgivning mv., der uddyber de nationale interesser, som de statslige myndigheder har

pligt til at føre tilsyn med, jf. planlovens § 29, stk. 1.

Oversigten vedrører alene de nationale interesser i relation til den overordnede kom-

muneplanlægning, jf. planlovens § 29, stk. 1. Ved lokalplanforslag kan den pågældende

sektorminister samt stiftsøvrigheden fremsætte indsigelse, hvis lokalplanforslaget er i

strid med de nationale interesser eller de særlige hensyn, som henholdsvis ministeren

eller stiftsøvrigheden varetager, jf. planlovens § 29, stk. 3.

Det statslige tilsyn med kommuneplanlægningen har ophæng i plan-

lovens § 29, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ministeren for byer og land-

distrikter skal fremsætte indsigelse mod kommuneplanlægningen, hvis

planforslaget er i strid med de nationale interesser vedrørende de fem

nationale interesseområder:

•

Vækst- og erhvervsudvikling

Natur- og miljøbeskyttelse

Klimatbeskyttelse

Kulturarvs- og landskabsbevarelse

Hensyn til nationale og regionale anlæg.

Pligten til at fremsætte indsigelse gælder dog ikke, hvis forholdet er

af underordnet betydning. Det statslige tilsyn er ikke et generelt tilsyn

med kommunernes planlægning og overholdelse af planlovens bestem-

melser. Tilsynet foregår konkret i forbindelse med den offentlige høring

af et planforslag efter planlovens § 24.

En indsigelse efter planlovens § 29 medfører, at kommunalbestyrelsen

ikke kan vedtage planforslaget endeligt, før der er opnået enighed med

de statslige myndigheder om de nødvendige ændringer, jf. planlovens §

28, stk. 1, og indsigelsen er skriftligt frafaldet.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Klimabeskyttelse som national interesse

”klimabeskyttelse”

er indsat i planlovens § 29, stk.1, 1. pkt

[…]

§ 29. Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et

forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i over-

ensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling,

natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse,

hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger efter §3.

Pligten gælder dog ikke, hvis forhold er af underordnet betydning.

[…]

Klimabeskyttelse som national interesse er nu indskrevet i planlovens § 29, stk. 1.

Klimabeskyttelse er dermed sidestillet med de nationale interesser vedrørende vækst

og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse,

hensyn til nationale og regionale anlæg mv.

De nationale interesser vedrørende klimabeskyttelse er i indledningen til ”Oversigt over

nationale interesser i kommuneplanlægning” (2023) konkretiseret således, at kommu-

nernes planlægning skal tage hensyn til udbygning med vindmøller og solcelleanlæg,

da anlæggene er nødvendige for den landsdækkende energiforsyning og for den

grønne omstilling.

Efter planlovens § 29, stk. 1, vil ministeren for byer og landdistrikter skulle fremsætte

indsigelse over for et forslag til kommunepl an og ændringer til en kommuneplan, hvis

forslaget ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende klimabeskyt-

telse. Tilsvarende vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne varetage klimabe-

skyttelse i forbindelse med kommunernes lokalplanlægning, jf. planlovens § 29, stk. 3.

Det bemærkes i øvrigt, at klimabeskyttelse ikke omfatter klimatilpasning. De nationale

interesser vedrørende klimatilpasning indgår i temaet ”Natur og miljø” i afsnit 2 i ”Over-

sigt over nationale interesser i kommuneplanlægning” (2023).

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Vindmøller og solceller i herregårds- eller godslandskaber

Nyt stk. 5

er tilføjet til planlovens § 11 b:

[…]

Kommunalbestyrelsen kan uanset retningslinjer efter § 11 a, stk. 1, nr. 16,

fastsætte rammer for opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der kan

karakteriseres som herregårdslandskaber eller godslandskaber. Dette gælder

dog som udgangspunkt ikke, hvis det pågældende landskab kan karakteriseres

som et herregårdslandskab eller godslandskab af en særlig kvalitet.

[…]

For at fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark er det med en ændring af

planloven, jf. L 417 af 25. april 2023, gjort muligt at opstille solceller og vindmøller i visse

herregårds- og godslandskaber. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 2023.

Med lovændringen har kommunerne mulighed for, hvis de efter en samlet vurdering

finder det hensigtsmæssigt at planlægge for opstilling af solceller og vindmøller i

landskaber, der kan karakteriseres som herregårdslandskaber eller godslandskaber.

Muligheden gælder uanset, om de pågældende landskaber er udpeget med denne

betegnelse i kommuneplanen eller ikke.

Af ændringen følger, at staten som udgangspunkt ikke vil kunne fremsætte indsigelse

efter planlovens § 29, stk. 1, eller § 29, stk. 3, mod kommuneplanlægning for solceller og

vindmøller i landskaber, der kan karakteriseres som herregårds- eller godslandskaber,

med henvisning til varetagelse af nationale interesser i at bevare sådanne landskabelige

værdier.

Muligheden for opstilling af solceller og vindmøller gælder dog som hovedregel ikke,

hvis det pågældende landskab kan karakteriseres som et herregårdslandskab eller

godslandskab

af en særlig kvalitet.

Ministeren for byer og landdistrikter vil således efter omstændighederne kunne frem-

sætte indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, mod et kommuneplanforslag, hvis det

pågældende område kan karakteriseres som et herregårdslandskab eller godslandskab

af en særlig kvalitet.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Herregårds- og godslandskaber er generelt kendetegnet af store, åbne dyrkningsflader

med begrænset bebyggelse, omkransende skovområder, diger, indslag af enkeltstående

træer, mindre træbevoksninger og naturarealer samt alléer. De natur- og landskabs-

mæssige værdier indgår i et samspil med de kulturhistoriske værdier omkring selve

hovedbygningen, parkanlæg, avlsbygninger mv.

Ministeren for byer og landdistrikters eventuelle indsigelse mod et planforslag vil ske

efter indstilling fra miljøministeren. Det vil således være miljøministeren, der vurderer,

om der er tale om et herregårds- eller godslandskab af en særlig kvalitet. Det vil indgå

i vurderingen, om det pågældende landskab er sjældent. Det vil indgå heri, om her-

regårds- eller godslandskabet indeholder en høj oplevelsesværdi. For eksempel om

landskabet er særligt udtryksfuldt i form af for eksempel den visuelle herlighedsværdi,

der opstår, når udsigten til en markant og højt beliggende hovedbygning indgår i sam-

spil med omgivende udstrakte marker, og når terrænformationer er tydelige og helt

uden slørende og forstyrrende fremmedelementer.

Det indebærer, at der vil blive foretaget dels en samlet vurdering af kvaliteten af sjælden-

hed, bevaringstilstand, oplevelsesværdi og fortælleværdi. Dels en vurdering af tydelig-

heden af og samspillet mellem kvalitetskriterier som dyrkningsflader, skove og skovbryn,

alléer, træer og trægrupper, natur/halvkulturer, parkanlæg, geologi og terrænformer,

og om der er en kulturhistorisk helhed og sammenhæng, der umiddelbart kan ses og

opleves. Ligeledes vil det indgå i vurderingen, om herregårds- eller godslandskabet

indeholder en særlig historisk fortælleværdi. For eksempel hvis det stadig illustrerer

særlige levevilkår på et bestemt tidspunkt i form af for eksempel jagtlandskaber, skov-

brug og studedrift i sammenhængende engarealer og ådale.

I vurderingen af den visuelle oplevelser vil det skulle vurderes, om det pågældende

landskab markant illustrerer herregårdens eller godsets historiske helhed ved at rumme

store, sammenhængende flader af landbrugsarealer indrammet af tydelige skovbryn

og evt. skovdiger, ligesom markante alléer, hvis akser binder bygninger, haveanlæg

og landskab sammen, samt væsentlige indslag af søer, eng- og kærområder, bakkede

arealer og kyst kan indgå. Landskabet rummer ofte enkeltstående træer og trægrupper

samt fortidsminder, herunder gravhøje. Det vil endvidere indgå i vurderingen, om land-

skabet i høj grad er friholdt for tekniske anlæg og nyere anlæg og installationer.

Det vil også indgå i vurderingen, hvor helstøbt herregårds- eller godslandskabet er. Heri

vil indgå en vurdering af, om hoved- og avlsbygninger, alléer, levende hegn, skovbryn

og stendiger er særligt godt vedligeholdte sammen med en vurdering af, om bebyggel-

ses- og landskabsstrukturen er intakt sammenholdt med historiske kort.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Det vil efter både planlovens § 29, stk. 1 og stk. 3, være ministeren for byer og landdistrik-

ters kompetence at afveje den nationale interesse i bevarelse af et herregårdslandskab

eller godslandskab af en særlig kvalitet over for den nationale interesse i udbygningen

af vedvarende energi. Det vil kunne indgå i denne afvejning, om et herregårds- eller

godslandskabs særlige kvalitet i sammenhæng med for eksempel en større og betyden-

de turistattraktion har national eller regional betydning for vækst og turismeudvikling.

Der er ikke ændret ved de statslige myndigheders adgang til at fremsætte indsigelse,

jf. planlovens § 29, med henvisning til

andre

forhold af national interesse, som vedrører

vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbeva-

relse eller hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger efter

planlovens § 3. Eksempelvis vil staten fortsat efter omstændighederne kunne fremsætte

indsigelse mod et planforslag jf. planlovens § 29, stk. 1, hvis det af andre grunde – end

karakterisering som herregårdslandskab eller godslandskab – vurderes, at der er tale

om et værdifuldt landskab af national interesse, for eksempel en ådal.

Der er heller ikke ændret ved, at såvel planlovens øvrige regler som naturbeskyttelses-

lovgivningen og anden lovgivning gælder uændret og skal iagttages ved planlægning

for solcelleanlæg i herregårds- eller godslandskaber.

Det bemærkes, at der i forbindelse med en konkret tilladelse, for eksempel en landzo-

netilladelse i en lokalplan eller i en dispensation til etablering af solcelleanlæg i et

herregårds- eller godslandskab, vil kunne fastsættes vilkår, hvorefter det pågældende

anlæg skal fjernes, såfremt anvendelsen af anlægget ophører.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Stiftsøvrighedens indsigelsesret

Fokusering af indsigelsesretten

er indsat i planlovens § 29, stk 3, efter 2. pkt.:

[…]

Stiftsøvrigheden kan dog ikke fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag,

der muliggør opstilling af solceller længere væk fra en kirke end 1.000 m. Stift-

søvrigheden kan heller ikke fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag, der

muliggør opstilling af vindmøller længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog

2.000 m ved et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af vindmøller med en

totalhøjde på mindst 250 m.

[…]

Det er en national interesse, at den kommunale planlægning tager hensyn til kirkerne

som del af den danske kulturarv, da kirkerne er markante kulturhistoriske kendingsmær-

ker i landskabet.

De ti stifter har hver især en selvstændig ret til alene eller sammen med ét eller flere

andre stifter at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag, der vurderes at være i

strid med de særlige hensyn, som stiftet varetager, det vil sige varetagelse af indsynet til

kirkerne og udsynet fra kirkerne.

Med ændringen af planlovens § 29, stk. 3 er stiftsøvrighedens mulighed for selvstændigt

at fremsætte indsigelse mod lokalplanlægning for solceller og vindmøller nu blevet fo-

kuseret til områder inden for en nærmere defineret radius af kirkerne. Stiftsøvrighedens

ret til at fremsætte indsigelse mod andre typer af anlæg gælder fortsat og blev ikke

berørt af lovændringen.

Stiftsøvrighedens mulighed for at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag for

solcelleanlæg gælder kun, hvis lokalplanforslaget muliggør opstilling af solceller op til

1.000 m fra en kirke. Tilsvarende gælder Stiftsøvrighedens mulighed for at fremsætte

indsigelse mod lokalplanforslag for vindmøller kun, hvis lokalplanforslaget muliggør

opstilling af vindmøller op til 1.000 m fra en kirke, dog op til 2.000 m fra en kirke, hvis

lokalplanforslaget muliggør opstilling af vindmøller med en totalhøjde på mindst 250 m.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af bekendtgørelse nr. 923 af 6. september

2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, at der ikke må gives

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

tilladelse efter planloven til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange møllens

totalhøjde.

Afstanden skal beregnes som afstanden fra det nærmeste hjørne af kirkebygningen til

det nærmeste sted inden for lokalplanområdet, hvor det ifølge lokalplanen er muligt at

opstille solceller eller vindmøller.

Påvirkningen af ind- og udsynet til og fra en kirke afhænger af de lokale

forhold, landskabets karakter, bebyggelses- og bevoksningsforhold m.v.

Der kan eksempelvis være situationer, hvor afstandskravet er overholdt,

men hvor indsynet til kirken og udsynet fra kirken trods det, påvirkes

negativt. Det vil i givet fald være kirkeministeren, der varetager hensynet

til kirkerne. I sådanne situationer vil stiftsøvrigheden have mulighed for

at anmode kirkeministeren om at fremsætte indsigelse mod et lokalplan-

forslag, hvorefter kirkeministeren vurderer, om forholdet kan begrunde

en indsigelse. Det forudsættes som hidtil, at de forhold, kirkeministeren

gør indsigelse mod, er af væsentlig national interesse.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

4. Lokalplanlægning for ”grøn” parkering

For at sikre kommunernes mulighed for at fremme bæredygtig mobilitet og medvirke til

en reduktion af udledningen af drivhusgasser, giver planloven mulighed for planlægning

for parkering, der understøtter den grønne omstilling.

Parkeringspladser til el- og delebiler, ladestandere mv. og

nulparkering

Ny bestemmelse

i planlovens § 15, stk. 2:

Stk.

I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:

[…]

10) parkeringsforhold, herunder om antal, beliggenhed og udformning af par-

keringspladser til forskellige anvendelser i området og om etablering af infra-

struktur for alternative drivmidler til transport i tilknytning til parkeringspladser,

[…]

Planloven giver kommunerne mulighed for i lokalplaner at fastsætte bestemmelser om

parkeringsforhold, herunder om antal, beliggenhed og udformning af parkeringsplad-

ser til forskellige anvendelser, og om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler

til transport i tilknytning til parkeringspladser.

Parkeringspladser til forskellige anvendelser kan blandt andet omfatte parkeringsplad-

ser til bæredygtige mobilitetsformer, så som elektriske køretøjer (elbiler mv.) og delebiler

omfattet af Transportministeriets bekendtgørelse om parkering på offentlig vej og andre

delebilsordninger, som måtte vise sig relevante i fremtiden. ”Forskellige anvendelser”

omfatter både motoriserede og ikke-motoriserede køretøjer, herunder både biler og

cykler.

Infrastruktur for alternative drivmidler til transport kan omfatte ladestandere til elek-

triske køretøjer eller forberedelse hertil i form af trækning af tomrør eller kabelbakker

til senere fremføring af kabler til ladestandere. Hvis det i fremtiden bliver relevant, vil

bestemmelsen i planlovens § 15, stk. 2, nr. 10, også kunne anvendes til at planlægge for

parkeringspladser med infrastruktur for andre drivmidler end elektricitet til de parkerede

køretøjer.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Alternative drivmidler er et bredt begreb, som ud over elektricitet også

omfatter andre brændstoffer eller energikilder, som i det mindste delvist

erstatter fossile oliekilder brændstoffer i den energiforsyningen, der

anvendes til transport, potentielt bidrager til dekarbonisering, og som

bidrager til forbedrering af miljøpræstationerne i transportsektoren.

For bygninger omfattet af ladestanderbekendtgørelsen (bekendtgørelse

nr. 181 af 5. marts 2020), der implementerer EU-direktiv om bygningers

energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) fra 2010 som ændret i 2018,

vil kommunalbestyrelsen ikke kunne fastlægge i en lokalplan, at der skal

være færre ladestandere og forberedelser hertil på de til bygningerne

knyttede parkeringspladser end påkrævet efter bekendtgørelsen. Be-

kendtgørelsens tekniske krav til ladestandere kan heller ikke begrænses

ved lokalplan.

Der vil imidlertid – med fornøden planlægningsmæssig begrundelse –

i en lokalplan kunne optages bestemmelser om flere ladestandere og

forberedelser hertil end bekendtgørelsens mindstekrav. Hvis kravene i

bygningsdirektivet og dermed ladestanderbekendtgørelsen skærpes,

vil disse gælde, selvom der er lempeligere regler i en allerede vedtaget

lokalplan.

Som følge af en ny version af bygningsdirektivet (direktiv 2024/1275)

forventes ladestanderbekendtgørelsen ændret med virkning fra senest

den 29. maj 2026. Bestemmelser i kommende lokalplaner om antal lade-

standere og forberedelser hertil, vil derfor indtil videre med fordel kunne

suppleres med bemærkning om, at kommendeen eventuel skærpelser

af mindstekravene i ladestanderbekendtgørelsen under alle omstændig-

heder skal overholdes. Alternativt bør kommunen ved en skærpelse af

kravene i ladestanderbekendtgørelsen ændre eventuelle lokalplaner med

lempeligere krav.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Bestemmelsen i planlovens § 15, stk. 2, nr. 10, kan endvidere anvendes til at fastsætte

antallet af parkeringspladser i et nyt byområdelokalplanområde til nul (nulparkering).

Planlægning for nulparkering vil sige, at der i et område ikke må etableres parkerings-

pladser eller udlægges arealer til parkering, hverken på ubebyggede arealer eller i

bebyggelse som for eksempel parkeringskælder. Det forudsættes dog, at kommunen

sikrer, at der er tilstrækkelig mulighed for handicapparkering i eller i tilknytning til om-

rådet.

Der er i øvrigt ikke noget til hinder for, at der i et lokalplanområde, hvor antallet af

parkeringspladser i øvrigt fastsættes til nul, efter en konkret vurdering, kan planlægges

for visse arealer til standsning og/eller parkering ud over handicapparkering. Det kan

f.eks. være i form af såkaldte lommer eller båse til af- og pålæsning, som på offentlig

vej kan etableres med politiets samtykke, jf. færdselslovens § 92, stk. 1, og evt. også §

100, stk 1.

Bestemmelser om nulparkering kan anvendes som led i kommunernes planlægning

for bilfri byområder med grøn mobilitet og mindre luftforurening. Det forudsættes, at

kommunerne, afhængig af de konkrete forhold, herunder den øvrige planlægning for

et område, sikrer en hensigtsmæssig udvikling i de enkelte bydele og lokalområder,

herunder at der er tilstrækkelige parkeringspladser til beboere, butikker, arbejdspladser

mv. Det er ikke hensigten, at planlægning for nulparkering skal anvendes generelt i

større, nye byudviklingsområder.

Hvad der nærmere ligger i ”tilstrækkelige parkeringspladser”, og hvornår et byudvik-

lingsområde er for stort til, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte antallet af

parkeringspladser til nul, vil afhænge af de konkrete forhold, herunder den øvrige

planlægning for området.

VEJLEDNING

OM KLIMA OG

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Etablering af parkeringspladser og ladestandere mv. som

betingelse for ibrugtagning og ændret anvendelse

Tilføjelse

til planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 (før nr. 12) og

ny bestemmelse

i §

15, stk. 2, nr. 15:

Stk. 2.

I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:

[…]

14. tilvejebringelse af fællesanlæg,

herunder […] parkeringspladser eventu-

elt med tilhørende infrastruktur for alternative drivmidler til transport,

i det af planen omfattede område […] som betingelse for ibrugtagen af ny

bebyggelse,

15.

tilvejebringelse af infrastruktur for alternative drivmidler til transport

som betingelse for ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse med

tilhørende parkeringspladser,

[…]

Planloven giver kommunerne mulighed for i en lokalplan at fastsætte bestemmelser om

etablering af parkeringspladser eventuelt med tilhørende infrastruktur for alternative

drivmidler til transport i lokalplanområdet som betingelse for ibrugtagen af ny bebyg-

gelse.

Der kan også i en lokalplan fastættes bestemmelser om tilvejebringelse af infrastruktur

for alternative drivmidler til transport som betingelse for ændret anvendelse af eksiste-

rende bebyggelse med tilhørende parkeringspladser.

Om begrebet alternative drivmidler til transport og om forholdet mellem lokalplaner og

ladestander-bekendtgørelsen henvises der til afsnittet ovenfor.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

5. Bynatur

Planlægning for bynatur giver kommunerne mulighed for at tage stilling til og fastlæg-

ge, hvor der er behov for mere bynatur i den enkelte by.

Kommunerne får blandt andet mulighed for i nye lokalplaner at stille krav til kvaliteten af

bynatur, for eksempel krav om vækstbetingelser for beplantning og krav om etablering

af specifikke naturarealer, herunder beplantning. Kommunerne får således blandt andet

mulighed for at sikre, at krav om beplantning realiseres.

Når kommunerne gives bedre muligheder for at tænke naturforhold ind i planlægnin-

gen for byområder, vil naturen og biodiversiteten kunne få bedre betingelser på både

kortere og længere sigt.

Begrønningsprocent i kommuneplanen

Tilføjelse

til planlovens § 11 b, stk. 1:

§ 11 b. Rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af

kommunen med hensyn til

[…]

4) procentdel med grønne arealer,

[…]

Planloven giver nu kommunerne mulighed for at øge omfang af natur og biodiversitet

ved i kommuneplanens rammebestemmelser at fastsætte en minimumsprocent for

andelen med grønne arealer, herunder naturarealer, til brug for efterfølgende lokal-

planlægning. Planlægning for bynaturen på kommuneplanniveau vil indebære, at der

overordnet tages stilling til, hvor der er behov for mere bynatur i den enkelte by. Det vil

desuden kunne skabe mere forudsigelighed for borgere og bygherrer, da der allerede

i kommuneplanen vil kunne sendes et klart signal om kommunens visioner for bynatur

i nye byområder.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Kommunerne kan i forbindelse med fastsættelse af en begrønningspro-

cent definere konkret, hvad begrønningsprocenten skal vurderes ud fra i

de enkelte områder, herunder om der eksempelvis også kan medregnes

begrønning af facader og tage. Der er med andre ord metodefrihed og

derved mulighed for i de enkelte kommuner at fastsætte et ambitionsni-

veau, som efter kommunalbestyrelsens vurdering er passende.

Naturforhold og grønne arealer i lokalplaner

Tilføjelse

til planlovens § 15, stk. 2, nr. 12 (tidligere nr. 10) og 14 (tidligere nr. 12):

Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:

[…]

12) udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, her-

under terrænregulering, hegnsforhold,

naturforhold,

bevaring af beplantning

og beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt

belysning af veje og andre færdselsarealer,

[…]

14) tilvejebringelse af fællesanlæg,

herunder grønne arealer

[…], i det af

planen omfattede område […] som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,

[…]

Planloven giver nu kommunerne mulighed for i lokalplaner at inddrage naturforhold i

bestemmelser om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer.

Det fremgår endvidere nu af planloven, at de ”fællesanlæg”, som kan kræves tilve-

jebragt som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, blandt andet kan bestå af

grønne arealer. I begrebet fællesanlæg ligger, at der skal være tale om anlæg for flere

selvstændige ejendomme eller for én enkelt ejendom for flere husstande.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Med disse bestemmelser om naturforhold og grønne arealer i lokalplankataloget har

kommunalbestyrelsen blandt andet mulighed for i lokalplaner at stille krav til kvaliteten

af ny bynatur, for eksempel i forbindelse med bestemmelser om etablering af specifikke

naturarealer, herunder specifik beplantning. Der kan også formuleres bestemmelser om

vækstbetingelser for naturarealerne og beplantningen, både over og under jordover-

fladen, med det formål at fremme etablering af mere bynatur og fremme, at bynaturen

er levedygtig. Dette vil eksempelvis kunne være betingelser om gennemførelse af

passende, relevante jordbundsforhold og afvandingsforhold, så de fysiske rammer for

de planlagte naturarealer og beplantninger er tilstrækkelige til at sikre deres etablering

og kvalitet over længere tid.

I tilknytning hertil vil kommunalbestyrelsen kunne gøre ibrugtagningen af for eksempel

bebyggelsen i et nyt boligområde betinget af, at der forinden er etableret sådanne

fællesanlæg i form af grønne arealer, hvorpå potentialet til udvikling af de ønskede

naturkvaliteter er til stede.

Kommunen vil have frihed til at vurdere, inden for rammerne af lokalplan-

kataloget, hvad det vil være hensigtmæssigt at formulere af krav til en-

kelte lokalområder. Med henblik på sikring og forbedring af naturforhold

kan det dog være hensigtsmæssigt overordnet at tage udgangspunkt i

den eksisterende natur og eksisterende natur- og jordbundsforhold i et

givent område.

Derudover kan naturens betingelser styrkes ved at skabe sammen-

hængende grønne områder, ligesom det kan være hensigtsmæssigt at

planlægge med udgangspunkt i det eksisterende terræn for at under-

støtte relevante hydrologiske forhold. For eksempel i forbindelse med

regnvandshåndtering, åbning af vandløb, etablering af vandhuller eller

muligheden for nedsivning af regnvand. Planlægningen kan også foku-

sere på sikring af forskellige arter. Eksempelvis ved etablering af overdrev

i områder, der betragtes som overgangszoner eller mellemrum, såsom

volde eller vejgrøfter.

Fotograf: Sandra Gonon / Arkitekturbilleder.dk

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Byhaver som midlertidig anvendelse

Ny bestemmelse

i planlovens § 15, stk. 17:

Stk. 17.

Kommunalbestyrelsen kan i en lokalplan fastsætte bestemmelser

om midlertidig anvendelse af arealer, der ligger i byzone. Den midlerti-

dige anvendelse skal tidsbegrænses til højst ti år og kan ved kommunal-

bestyrelsens dispensation forlænges med op til fem år ad gangen. Ved

kommunalbestyrelsens behandling af en ansøgning om dispensation

finder § 20 tilsvarende anvendelse.

”Byhaver”

er tilføjet til planlovens § 19, stk. 1:

§ 19. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller

en plan mv., der er opretholdt efter § 68, stk 2, hvis dispensationen ikke er i strid

med principperne i planen, eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for

studieboliger og

byhaver,

jf. dog stk 3, § 5 u,

§ 15, stk. 17,

§ 36, stk. 1, nr. 18,

og § 40.

I byerne er der ofte attraktivt beliggende arealer, der henligger ubenyttede over en

længere periode. Det kan for eksempel være tidligere industriområder eller jernbane-

arealer, nedlagte skoler og institutioner eller andre arealer, som i kommuneplanen er

udlagt som byzonearealer.

Det kan være byzonearealer, der ikke er lokalplanlagte, byzonearealer, hvor en ældre

lokalplan eller byplanvedtægt endnu ikke er erstattet af en ny lokalplan, der angiver et

nyt formål med områdets anvendelse, eller byzonearealer, hvor kommunalbestyrelsen

har vedtaget en ny lokalplan for områdets fremtidige anvendelse, men hvor det endnu

ikke er muligt at realisere lokalplanens formål.

Planloven indeholder nu mulighed for at lokalplanlægge for midlertidige aktiviteter,

blandt andet i form af byhaver, så kommunerne kan sikre en mere effektiv arealudnyt-

telse, herunder at øge uudnyttede arealers rentabilitet, sikre bykvalitet mv.

Det forudsættes, at uanset hvilken midlertidig anvendelse, der lokalplanlægges for, skal

planlægningen følge planlovens almindelige regler, herunder regler om planlægning

for miljøfølsom anvendelse. Det indebærer blandt andet at for eksempel midlertidige

byhaver kun lokaliseres i områder, hvor det ikke er i strid med anden lovgivning eller

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

med de nationale interesser vedrørende for eksempel produktionsvirksomheder og

risikovirksomheder eller natur og miljøbeskyttelse.

Det er derudover nu muligt at dispensere fra en lokalplan til at anvende områder, der

er midlertidigt ubenyttede, til byhaver i op til 10 år. Det er muligt at dispensere til

forskellige former for byhaver som fælles dyrkningskasser i parker eller til områder med

dyrkningslodder eller nyttehaver, der dyrkes individuelt. Fælles for byhaver er, at area-

lerne skal bruges til dyrkning og rekreation. Ved at muliggøre, at der kan dispenseres fra

en lokalplan til midlertidig anvendelse af et område til byhaver, vil attraktivt beliggende

arealer, der henligger ubenyttede i byerne, i højere grad kunne anvendes midlertidigt

som grønne åndehuller til gavn for byens borgere.

Den udvidede dispensationsmulighed vil være omfattet af de samme procedureregler,

som allerede gælder ved dispensation fra en lokalplan, jf. planlovens § 20. Det betyder

blandt andet at reglerne om forudgående orientering af ejerne og brugerne i det

område, der er omfattet af planen, naboerne til ejendommen mv., også vil gælde for

midlertidige dispensationer.

Fotograf: BOGL

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

6. Planlægning for klimatilpasningstiltag

For at undgå samfundsøkonomiske tab skal kommunernes planlægning sikre nye

byområder, tekniske anlæg mv. mod skader som følge af oversvømmelse og erosion.

Kommuneplaner skal derfor indeholde retningslinjer for udpegning af områder, der kan

blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltnin-

ger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige

tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. (planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18).

Der skal i lokalplaner desuden optages bestemmelser om sikring af afværgeforanstalt-

ninger og om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af det,

som skal sikres mod oversvømmelse og erosion (planlovens § 15, stk. 11). Kommunen

kan i lokalplaner betinge ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse, af at

der etableres afværgeforanstaltninger (planlovens § 15, stk. 2, nr. 22).

Den 1. februar 2018 trådte blandt andet de ovennævnte planlovsbe-

stemmelser om forebyggelse af skader ved oversvømmelse og erosion

i kraft.

I maj 2020 trådte endnu en planlovsændring i kraft, som under særlige

omstændigheder giver mulighed for at afskære klageadgangen for

afgørelser om landzonetilladelser, kommuneplaner og lokalplaner, hvor

kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse indgår.

Bolig- og Planstyrelsen (nu Plan- og Landdistiktsstyrelsen) har i

samarbejde med Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, og DMI (Danmarks

Meteorologiske Institut), Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

(nu Klimadatastyrelsen), Energistyrelsen og KL (Kommunernes Lands-

forening) udarbejdet en vejledning i 2022 (tredje version er udgivet i

2022), der adresserer disse planlovsændringer.

Vejledning i planlægning for forebyggelse af oversvømmelse og erosi-

on kan hentes på planinfo.dk

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

I forbindelse med udvikling af nye byområder på arealer, der kan blive udsat for over-

svømmelse eller erosion, kan der i nogle tilfælde være en væsentlig økonomisk og

praktisk årsag til at etablere afværgeforanstaltninger uden for det konkrete lokalplan-

område. For eksempel i tilknytning til et eksisterende regnvandsbassin, et kloaksystem

eller et kystbeskyttelsesprojekt.

Planlovens regler er derfor suppleret, så det er muligt – enten via krav eller frivillige

aftaler – at finde flere både teknisk og økonomisk fordelagtige løsninger på etablering

af de afværgeforanstaltninger, som er en forudsætning for byudvikling mv. Se nærmere

herom nedenfor.

Afværgeforanstaltninger udenfor lokalområdet som

betingelse for ibrugtagning

”i

eller uden for det af planen omfattede område”

er indsat i planlovens

§ 15, stk. 2, nr. 22 (tidligere nr. 19):

Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om:

[…]

22) etablering af afværgeforanstaltninger

i eller uden for det af planen

omfattede område

til sikring mod oversvømmelse eller erosion i områder,

der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, som betingelse for

ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse ,

[…]

Planloven giver nu kommunerne mulighed for i lokalplaner at stille krav om etablering

af afværgeforanstaltninger også uden for lokalplanområdet som en betingelse for

ibrugtagning af det byggeri mv., som skal sikres mod oversvømmelse.

Etablering af afværgeforanstaltningerne skal ske i overensstemmelse med sektorlov-

givningens regler, for eksempel kystbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Kommunen vil

ikke ved lokalplanbestemmelser kunne fravige regler i anden lovgivning om afværge-

foranstaltninger, herunder regler om udformning og finansiering af foranstaltningerne.

Planlægning for afværgeforanstaltninger må heller ikke være i strid med en kommunal

risikostyringsplan, som udarbejdes efter oversvømmelsesloven. Realisering af planlagte

afværgeforanstaltninger uden for lokalområdet vil kunne forudsætte, at der meddeles

tilladelse efter anden lovgivning. Dette vil i givet fald skulle fremgå af redegørelsen til

lokalplanen.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

De konkrete afværgeforanstaltninger kan have meget forskellig karakter afhængigt af,

hvilket område der er tale om, og hvad området skal anvendes til. I nogle tilfælde skal

planlægningen for eksempel sikre et areal til kontrolleret oversvømmelse eller, at et

vandløb bliver i stand til at aflede større mængder regnvand. Ved planlægning for nye

bydele langs kysterne skal planlægningen for eksempel forebygge oversvømmelse ved

hjælp af eksempelvis diger, højvandsmur eller sluser.

Hvis etablering af afværgeforanstaltninger uden for et lokalplanområde udløser lokal-

planpligt, jf. planlovens § 13, stk. 2, skal lokalplanen være vedtaget og afværgeforan-

staltninger være etableret, før der kan gives ibrugtagningstilladelse til det byggeri mv.,

som skal sikres mod oversvømmelse eller erosion.

Lokalplaner for nye byzonearealer, tekniske anlæg mv., der forudsætter lokalplanpligtige

afværgeforanstaltninger, skal henvise til den relevante lokalplan, der åbner mulighed for

den eller de ønskede afværgeforanstaltning(er).

Hvis den teknisk og økonomisk mest fordelagtige etablering af afværgeforanstaltninger

vurderes at skulle ske i et område, der ligger uden for den kommune, der lokalplanlæg-

ger for byggeri, teknisk anlæg mv., må de involverede kommuner indbyrdes koordinere,

at den nødvendige planlægning for afværgeforanstaltninger, som er en betingelse for

ibrugtagning af byggeri, tekniske anlæg mv., tilvejebringes.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Udbygningsaftaler om afværgeforanstaltninger

”herunder

anlæg til sikring mod oversvømmelse eller erosion,

” er tilføjet

i planlovens § 21 b, stk. 3:

Stk. 3. Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundeje-

ren helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastruk-

turanlæg,

herunder anlæg til sikring mod oversvømmelse eller erosion,

som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

Planloven muliggør at grundejere, der ønsker det, i forbindelse med lokalplanlægning

for et område, som kan udsættes for oversvømmelse eller erosion, kan indgå frivillige

aftaler (udbygningsaftaler) med kommunen om, at grundejer helt eller delvist skal ud-

føre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller

uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

Afværgeforanstaltninger til forebyggelse af oversvømmelse eller erosion er nu omfattet

de fysiske infrastrukturanlæg, som der kan indgås udbygningsaftaler om. Betingelserne

for at indgå udbygningsaftaler er i øvrigt uændrede.

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Udbygningsaftaler kan indgås på opfordring fra en grundejer. Udbyg-

ningsaftaler omfatter projekter, som medfører ændringer i plangrund-

laget, og grundejeren har med sit forslag en forventning om, at kom-

munalbestyrelsen tilvejebringer et nyt plangrundlag.

Udbygningsaftaler kan indgås med henblik på, at grundejeren opnår en

planlægningsmæssig fordel i form af

1) en højere kvalitet eller standard af en planlagt infrastruktur i et om-

råde,

2) fremrykning af lokalplanlægningen for et område, der i kommune-

planens rammebestemmelser er forudsat lokalplanlagt for bebyggelse,

herunder byomdannelse, men hvor lokalplanlægning vil være i strid

med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, eller

3) ændring eller udvidelse af de byggemuligheder, der fremgår af

kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det på-

gældende område, på betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til

at finansiere infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen at

etablere, jf planovens § 21 b, stk. 2.

Fotograf: Martin Toft Burchardi Bendtsen / Arkitekturbilleder.dk

VEJLEDNING OM KLIMA OG BÆREDYGTIGHED I PLANLÆGNINGEN I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Orientering om vejledning om klima og bæredygtighed i planlægningen, fra ministeren for byer og landdistrikter