ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 37
Offentligt

Vejledning om glamping

December 2024

Titel:

Vejledning om glamping

Udgivet:

December 2024

Ophavsret:

Illustrationer er udarbejdet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Udgiver:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: 3330 7010

M: [email protected]

W: plst.dk

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

Indhold

1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

2. Definitioner og myndigheder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

3. Planloven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

3.1 Planlovens regler for arealanvendelse

3.2 Planlægning for udlæg til ferie- og fritidsformål

3.3 Planlovens landzoneregler

3.3.1 Planlovens § 35, stk. 1

3.3.2 Planlovens § 35, stk. 11 – glamping i tilknytning til eksisterende større

virksomheder eller turistattraktioner

4. Sommerhusloven

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

4.1 Baggrund og formål m.v.

4.2 Glamping på campingpladser

4.2.1 Rammer for tilladelse efter campingreglementet til udlejning af arealer til campering

4.2.2 Campinghytter

4.2.3 Glampingenheder

4.2.4 Trætophytter

4.2.5 Campingpladsejers/-forpagters muligheder for at etablere glampingenheder m.v.

4.3 Campingpladser med færre end 100 enheder

4.3.1 Muligheder for at få tilladelse til at etablere glampingenheder på mindre

campingpladser

4.3.2 Udvikling af campingpladser inden for strandbeskyttelseslinjen

4.4 Udlejning af glampingenheder som led i hotelvirksomhed

4.4.1 Rammer og muligheder for udlejning i henhold til sommerhusloven

4.5 Udlejning af glampingenheder i tilknytning til eksisterende større virksomheder

eller turistattraktioner

5. Anden relevant lovgivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Bilag 1. Oversigt over regler i planloven, sommerhusloven og campingreglementet for etablering

af glampingenheder.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

1. Indledning

Turismeerhvervet bidrager væsentligt til den danske samfundsøkonomi. Det er vigtigt, at turismeerhvervet og

de rekreative muligheder i kystområderne understøttes af kommunernes planlægning, samtidig med at der

tages hensyn til natur, landskab og miljømæssige værdier. En del af turismeerhvervet udgøres af udlejning af

glampingenheder.

Vejledningen har til formål at beskrive rammerne for etablering af glampingenheder i forhold til planloven

og sommerhusloven. Vejledningen beskriver de gældende muligheder for etablering af glamping, herunder

praksis.

Vejledningen er udarbejdet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Den retter sig mod kommunerne, ligesom den

kan være til inspiration for iværksættere og turismevirksomheder.

Etablering af glampingenheder er omfattet af planlovens regler, og erhvervsmæssig udlejning til ferie- og fri-

tidsformål af glampingenheder er omfattet af sommerhuslovens eller campingreglementets regler. Vejledningen

beskriver hvert regelsæt for sig i to hovedafsnit.

Afsnit 2 beskriver kort definitioner og myndigheder.

Afsnit 3 beskriver planlovens regler. I afsnittet beskrives dels regler for planlægning til ferie- og fritidsformål, dels

planlovens landzoneregler, herunder bestemmelsen i planlovens § 35, stk. 11.

Afsnit 4 beskriver sommerhuslovens og campingreglementets regler.

Afsnit 5 beskriver kort anden relevant lovgivning, der hører under andre ministeriers ressortansvar. Denne

lovgivning er derudover ikke omfattet af vejledningen. En undtagelse hertil er de særlige regler om strandbe-

skyttelseslinjen og campingpladsers muligheder for at opnå dispensation fra Kystdirektoratet, der er beskrevet

i afsnit 4.3.2.

Figurerne, der er medtaget i vejledningen, er skitser af typiske situationer i forhold til planlovens, sommerhuslo-

vens og campingreglementets regler under nærmere angivne omstændigheder, der er beskrevet i teksten. Da

der i alle sager skal foretages en konkret vurdering af den ansvarlige myndighed med inddragelse af relevante

hensyn, vil projekter, der umiddelbart synes at ligne eksemplerne i vejledningen, ikke automatisk kunne få en

tilladelse fra myndighederne.

Herudover er der i bilag 1 en skematisk oversigt over, hvilke regler i planloven, sommerhusloven og cam-

pingreglementet etablering og udlejning af glampingenheder er omfattet af i forskellige situationer.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

2. Definitioner og myndigheder

Der er ikke en definition på glamping i gældende regler. Begrebet er ikke defineret i lovgivningen, men bruges

af mange aktører – både af campingpladser og andre udbydere af overnatningstilbud - på ret forskellige typer

af overnatningsenheder, der derfor kan variere fra sag til sag.

Ifølge Den Danske Ordbog er ordet glamping en sammentrækning af ordene ”glamour” og ”camping” og dæk-

ker over en ”luksuriøs og komfortabel form for camping, hvor det traditionelle, nødtørftige udstyr er erstattet

med finere og mere stilfuldt møblement, køkkengrej m.v.”.

Det anvendes af udbydere af overnatningstilbud om forskellige typer af enheder, der f.eks. kan være et luksustelt

med inventar og fast træterrasse som bund, og det kan være såkaldte ”tiny houses”, eller ombyggede cirkus-

vogne, trætophytter m.m.

En glampingenhed kan således se ud på mange måder, og i mangel af en definition, er det op til den ansvarlige

myndighed konkret at vurdere, hvad der i det givne tilfælde er tale om, og dermed hvilke regler det pågæl-

dende glampingprojekt er omfattet af. Den ansvarlige myndighed er kommunen, når overnatningskonceptet er

omfattet af planloven og campingreglementets regler, mens Plan- og Landdistriktsstyrelsen er myndighed, når

projektet er omfattet af sommerhuslovens regler om udlejning af hytter/huse eller husrum, eller hvis glampin-

genheden udlejes som supplement til hoteldrift.

I vejledningen anvendes begrebet glamping om selve turismeformen, mens glampingenhed står for de telte

(luksustelte, trætophytter og andre konstruktioner), man overnatter i

Ansøger, der ønsker at etablere og udbyde leje af glampingenheder, har mulighed for at henvende sig enten

til kommunen eller til Plan- og Landdistriktsstyrelsen for at få vejledning om, hvilket regelsæt der gælder i det

enkelte tilfælde.

Fig. 1: Eksempel på glampingenhed

Denne vejledning omhandler ikke bondegårdscampering, da glamping ikke er omfattet af definitionen af bondegårdscampering. Læs mere i

campingvejledningen

afsnit 3.3, hvor det bl.a. fremgår, at bondegårdscampering angår udlejning af et areal i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom til opstilling af

maksimalt tre transportable campingenheder. Med transportable enheder menes alene telte, campingvogne, autocampere, der medbringes og opstilles af gæsterne

selv. Bondegårdscampering omfatter således ikke udlejning af telte med fast bund, der udlejes af ejer/forpagter af arealet.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

3. Planloven

3.1 Planlovens regler for arealanvendelse

Der er i forhold til planlovens regler gode muligheder for etablering af glampingenheder. Reglerne gennemgås

nærmere nedenfor. Dog gælder som hovedregel, at der ikke kan etableres glampingenheder i det åbne land

uden tilknytning til eksisterende bebyggelse, uanset om det sker på baggrund af planlægning eller landzone-

tilladelse.

Konkrete projekter kan enten realiseres på baggrund af planlægning (kommuneplanrammer og lokalplan), eller

landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, hvis der er tale om enkelttilladelser til mindre projekter.

Kommunerne udarbejder i henhold til planloven en kommuneplan, der fastlægger en hovedstruktur med

retningslinjer og rammer for arealanvendelsen og regulering af bebyggelse. Det gælder for alt fra byudvik-

ling (boliger, erhverv, offentlige formål m.v.) og turisme til rekreative formål, tekniske anlæg m.v. Det sker på

baggrund af en afvejning af de forskellige arealmæssige interesser (landskab og natur, miljømæssige hensyn,

hensyn til jordbrugsinteresser m.v.). Herudover gælder generelt, at et af hovedformålene bag zoneinddelingen

(planlovens § 34) er at undgå spredt bebyggelse og anlæg i det åbne land.

Kommunens planlægning må ikke være i strid med de nationale interesser, jf. planlovens § 29, stk. 1. De nationale

interesser fremgår af

Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen.

Der gælder særlige regler for planlægning i kystnærhedszonen, herunder for udlæg af arealer til ferie- og

fritidsformål, jf. planlovens §§ 5 a og 5 b. Det samme gælder for kommunernes landzoneadministration, jf. § 35,

stk. 3. Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven.

Det er kommunen, der er planmyndighed, og som derfor fastlægger anvendelsen af arealer til forskellige

formål. Det er også kommunen, der er landzonemyndighed. Kommunens afgørelser om planlægning og

landzoneafgørelser kan påklages til Planklagenævnet. For planlægning kan der dog alene klages over retlige

forhold.

3.2 Planlægning for udlæg til ferie- og fritidsformål

Kommuneplanlægning

Det er kommunen, der i kommuneplanen fastlægger anvendelsen af arealer, herunder udlæg af arealer til ferie-

og fritidsformål. Kommunen skal således fastlægge retningslinjer for udlæg/anvendelse til ferie- og fritidsformål,

jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 9.

I forhold til planlægning for arealer til glampingenheder gælder principielt de samme forhold som for planlæg-

ning til øvrige ferie- og fritidsanlæg.

Se:

Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning, Plan- og Landdistriktsstyrelsen 2023.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Hvis kommunen ønsker at planlægge for arealer, der muliggør etablering af bl.a. glampingenheder (f.eks. på/

ved en campingplads eller i tilknytning til en større turistattraktion), skal kommunen udarbejde kommuneplan-

rammer for lokalplanlægningen.

I kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funkti-

onel begrundelse for kystnær placering (planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1).

For planlægning for arealer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen gælder herudover, at anlæggene skal

lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund

eller større ferie- og fritidsbebyggelse, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 4. Dette gælder også i udviklingsområder,

jf. planlovens § 5 b, stk. 2. Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone, som er konkret fastlagt i planloven.

En sammenfattende turistpolitisk redegørelse kan være et redskab til prioritering og placering af nye ferie- og

fritidsanlæg og dermed et led i en samlet strategi for udvikling af turismeerhvervet i kommunen. Det skal ske

under hensyn til reelle behov og realistiske forventninger om udviklingen i den regionale og lokale turisme.

Ved eksisterende bysamfund forstås byer, der indgår i kommunens bymønster (dvs. byzonebyer). Ved større

ferie- og fritidsanlæg forstås i almindelighed bebyggelser med et omfang, som sikrer, at det nye ferie- og

fritidsanlæg ikke vil virke dominerende i forhold til eksisterende forhold. Større ferie- og fritidsanlæg omfatter

feriehoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne, golfbaner, sommerhusområder og lign.

Uden for kystnærhedszonen gælder planlovens almindelige principper for arealanvendelse. Et af de grundlæg-

gende principper bag zoneinddelingen er, at der ikke skal ske spredt bebyggelse i det åbne land. Også her er

det derfor udgangspunktet, at udlæg af nye arealer til ferie- og fritidsformål kan placeres i landzone, men skal

placeres i forbindelse med eksisterende byer eller større ferie- og fritidsanlæg. Nye ferie- og fritidsformål kan

således ikke placeres i det åbne land.

Der kan således f.eks. planlægges for nye arealer til camping, herunder glampingenheder, i tilknytning til f.eks.

byer og større ferie- og fritidsbebyggelser i landzone under hensyn til øvrige interesser (landskabs- og naturin-

teresser, jordbrugsinteresser m.v.).

Kommunen har således mulighed for at planlægge til glampingformål på

eksisterende

campingpladser, som

vist på fig. 2. Inden for afgrænsningen af den eksisterende campingplads er der vide rammer for, hvor der kan

etableres glampingenheder. Der kan dog i lokalplanen være begrænsninger for arealanvendelsen. Kommunen

skal også være opmærksom på, at der kan være behov for en ændret udlejningstilladelse efter campingreg-

lementet, hvis etablering af de nye glampingenheder ikke kan ske inden for rammerne af den eksisterende

udlejningstilladelse. Se afsnit 4.2.5.

For så vidt angår beskrivelse af praksis i relation til strandbeskyttelseslinjen, se afsnit 4.3.2.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Fig. 2: Glamping på eksisterende campingplads

Kommunen har også mulighed for, efter en konkret vurdering i forhold til de forskellige interesser i området, at

planlægge for udlæg af område til glampingenheder ved udvidelse af eksisterende campingpladser, som vist

på fig. 3.

Fig. 3: Glamping på areal ved udvidelse af eksisterende campingplads

Kommunerne kan endvidere planlægge for nye campingpladser i forbindelse med eksisterende bysamfund (se

fig. 4) eller andre større ferie- og fritidsanlæg (se fig. 5 og 6). De nye arealer skal indpasses i kystlandskabet og

som hovedprincip lokaliseres bag eksisterende bebyggelse/campingplads

Før udlejning, indretning og benyttelse af en campingplads skal der opnås tilladelse fra kommunen i henhold til

campingreglementets regler. Læs mere herom i afsnit 4.2 og 4.3.

Udlejning af glampingenheder til ferie- og fritidsformål uden for campingpladser kan efter omstændighederne

være omfattet af kravet om forudgående udlejningstilladelse efter lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og

fritidsformål m.v. og campering m.v. (sommerhusloven). Der henvises til afsnit 4.4. og 4.5.

Vejledning om planlægning i kystområderne, 1995

Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning, 2023,

pkt. 3.2

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Fig. 4: Udlæg af areal til glamping nær eksisterende bysamfund

I fig. 4 forudsættes den eksisterende by at være en byzoneby, hvis arealet ligger i kystnærhedszonen (som

følge af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 4). Uden for kystnærhedszonen vil der også kunne planlægges for et

areal til glampingenheder i tilknytning til en landzonelandsby. I eksemplerne i fig. 4 og 5 kan det nye areal til

glampingenheder forblive i landzone.

Fig. 5: Udlæg af areal til glamping nær eksisterende større ferie- og fritidsanlæg

(her eksisterende sommerhusområde)

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Fig. 6: Mindre campingplads med glamping i tilknytning til større ferie- og

fritidsanlæg (her en større lystbådehavn)

Hensigten med lokaliseringskravet er, ud over at undgå spredt bebyggelse i det åbne land, også at understøtte

det eksisterende bysamfund eller den eksisterende ferie- og fritidsbebyggelse.

Som det fremgår i afsnit 4.2, er det hovedreglen, at en campingplads skal have mindst 100 enheder, og at max.

40 pct. heraf må være campinghytter (herunder medregnes glampingtelte med fast bund som udgangspunkt).

Der kan dog også etableres campingpladser med plads til mindre end 100 enheder i tilknytning til f.eks. et

vandrerhjem, hvor de eksisterende faciliteter kan udnyttes. Men det er en forudsætning, at der ikke herved sker

en spredning af små campingpladser i det åbne land.

Om kommuneplanlægning generelt henvises til

Vejledning om kommuneplanlægning

VEJ nr. 9756 af 15/05/2008. Se på Retsinformation:

Vejledning om kommuneplanlægning

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Lokalplanlægning

Et projekt kan efter omstændighederne forudsætte lokalplanlægning (lokalplanpligt), jf. planlovens § 13, stk. 2.

Det vil være tilfældet, hvis det ønskede projekt medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Lokal-

planlægningen skal i givet fald tilvejebringes i overensstemmelse med planlovens regler herom, jf.

Vejledning

om lokalplanlægning

Kommunen kan også vælge at udarbejde lokalplan, selv om et projekt ikke er lokalplanpligtigt.

Der kan dog ikke lokalplanlægges for forhold, som ikke vil kunne gennemføres på baggrund af en landzone-

tilladelse med henblik på at tilsidesætte et afslag hertil, medmindre afslaget alene er begrundet i, at forholdet

er lokalplanpligtigt

Det bemærkes, at der gælder særlige regler for etablering af trætophytter på en campingplads. Kommunen kan

først meddele tilladelse hertil, når en vedtaget lokalplan muliggør dette, jf. afsnit 4.2.4.

Bonuslokalplaner

Hvis kommunen planlægger for arealer til glamping i landzone, kan kommunen vælge at give lokalplanen

bonusvirkning. Det betyder, at lokalplanen erstatter den ellers nødvendige landzonetilladelse (om landzonereg-

lerne – se afsnit 3.3).

Det er en betingelse, at det i lokalplanens bestemmelser udtrykkeligt angives, hvilke tilladelser der anses for

meddelt, jf. § 36, stk. 1, nr. 6, herunder også evt. betingelser svarende til, hvad der ville være stillet i tilsvarende

landzonetilladelse.

Klagemyndighed

Planklagenævnet er klagemyndighed i forhold til retlige spørgsmål vedr. kommune- og lokalplanlægningen.

VEJ nr. 9922 af 28/09/2009: Se på Planinfo:

Vejledning om lokalplanlægning.

Se U.2008.129/2H

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

3.3 Planlovens landzoneregler

3.3.1 Planlovens § 35, stk. 1

Planlovens § 35, stk. 1. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbe-

styrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anven-

delsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ 5 u og 36 – 38.

Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der lægges særlig vægt på

kommuneplanens retningslinjer for omdannelseslandsbyer, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24.

Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der endvidere lægges særlig

vægt på en udviklingsplan, jf. § 5 b, stk. 10).

Efter planlovens § 35, stk. 1, må der i landzone som hovedregel ikke uden tilladelse fra kommunen (landzonetil-

ladelse) foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse

og ubebyggede arealer. Hovedformålet er at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land. Områder i landzone

skal således som udgangspunkt friholdes for anden spredt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for

driften af landbrug, skovbrug eller for udøvelse af fiskerierhvervet.

Ved bedømmelsen af den enkelte ansøgning om landzonetilladelse til etablering af nye glampingenheder

foretager kommunen en konkret vurdering og afvejning med udgangspunkt i planlovens formål og hensynene

bag lovens landzoneregler.

Den konkrete vurdering kan omfatte en række forskellige hensyn ud over det generelle hensyn om at undgå

spredt bebyggelse, bl.a. hensynet til jordbrugsinteresser, natur- og landskab, støjforhold, vækst og udvikling

samt rekreative interesser. De enkelte hensyn vil, afhængigt af den konkrete sag og de stedlige forhold, indgå

med varierende vægt i kommunens vurdering. I vurderingen indgår også overvejelser om afgørelsens betyd-

ning for fremtidige lignende sager (præcedens).

Opstilling af glampingenheder, herunder trætophytter

, vil som udgangspunkt kræve landzonetilladelse

. Kom-

munen tager i det enkelte tilfælde stilling til, om etablering af glampingenheder kræver landzonetilladelse, og

om der ud fra en konkret vurdering er grundlag for at meddele en sådan tilladelse.

Kravet om landzonetilladelse gælder også uanset, om der er tale om en transportabel eller flytbar konstruktion.

Ikke fast placeret byggeri, som jævnligt flyttes rundt på et bestemt areal, kan også kræve landzonetilladelse.

Kommunen skal ved vurderingen lægge vægt på, om der er tale om en fast konstruktion, der opsættes i

længere tid ad gangen og ikke er af rent forbigående art.

Se f.eks. Planklagenævnets afgørelse sag 21/00406

Se bl.a. PKNO nr. 24

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Der antages at gælde en bagatelgrænse for, hvad der udløser krav om landzonetilladelse, idet der kan være tale

om bebyggelse eller aktiviteter af et så begrænset omfang

, at det ikke har betydning i forhold til de hensyn, der

varetages med landzonereglerne. En sådan bagatelgrænse har dog et snævert anvendelsesområde i praksis

og vil som udgangspunkt ikke være relevant for etablering af glampingenheder. Ved vurderingen kan der

lægges vægt på, om glampingenheden ønskes opstillet fast eller i en længere periode, herunder om det ønskes

opstillet tilbagevendende, samt på teltets størrelse og konstruktion.

Er opstillingen af glampingenheder kortvarig (ifølge praksis under seks uger), kan det dog betyde, at forholdet

ikke anses for omfattet af planlovens krav om landzonetilladelse. En anvendelse, der er kortere end seks uger,

men som gentages jævnligt, kræver som udgangspunkt landzonetilladelse

Efter planlovens § 35, stk. 3, må der for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. lovens § 5 a,

som udgangspunkt kun meddeles landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold

til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Det betyder bl.a., at de landskabelige, naturmæssige

og rekreative interesser, der er knyttet til kystnærhedszonen, skal tillægges særlig betydning

Planlovens § 35, stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsom-

råder, jf. § 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt

underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystom-

råderne, jf. dog §§ 4 a og 5.

Hvis der ønskes landzonetilladelse til opstilling af glampingtelte inden for en afstand af 300 meter fra skove, skal

kommunen varetage hensynet til skoven som landskabselement og til arealer langs skoven som levesteder for

planter og dyr i forbindelse med administration af landzonereglerne

De almindelige landzoneregler i planloven forhindrer ikke, at kommunen efter en konkret vurdering meddeler

landzonetilladelse til etablering af glampingenheder. Dette forudsætter dog, at det ansøgte er foreneligt med

de hensyn, der skal varetages med landzonereglerne, og praksis er som følge heraf restriktiv.

Udgangspunktet er at undgå spredt bebyggelse i det åbne land, ligesom der skal tages hensyn til bl.a. landskab

og natur. Ny bebyggelse i det åbne land (herunder opstilling af glampingenheder) skal placeres i tilknytning til

eksisterende bygninger, så ejendommens bygninger og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig enhed og

placeres under hensyntagen til bl.a. landskab og natur

Efter praksis anses en bygning normalt for at have tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer,

hvis afstanden til hver enkelt glampingenhed er op til ca. 20 meter. Det er dog altid en konkret vurdering. Der

lægges ved vurderingen også vægt på, om glampingenhederne placeres inden for den naturlige afgrænsning

af ejendommens haveareal

, og at de derfor vil medføre en begrænset påvirkning af landskabet. Hvis det sker

Se Planklagenævnets afgørelse sag 22/00700

Se Planklagenævnets afgørelse sag 22/00700, hvor nævnet fastslår, at tilbagevendende opstilling af et glampingtelt kræver landzonetilladelse.

Se f.eks. Planklagenævnets afgørelse sag 22/00700

Se naturbeskyttelseslovens §§ 17, stk. 1, og 17, stk. 2, nr. 5.

Se f.eks. Planklagenævnets afgørelse 22/11690, 22/11692 og 22/16131.

Se f.eks. Planklagenævnets afgørelse 21/12587.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

inden for naturlig afgrænsning af eksisterende haveanlæg, beror det således på en konkret vurdering af, om

de ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Der kan efter omstændighederne gives landzonetilladelse til

småbygninger, herunder glampingtelte, selv om disse ikke ligger i umiddelbar tilknytning til det øvrige byggeri

på ejendommen. Det er en forudsætning, at der er tale om småbygninger, som hører naturligt hjemme i en

have, og som har en beskeden størrelse og højde, samt at haven har en sædvanlig størrelse og en veldefineret

afgrænsning, f.eks. i form af vej, hæk, hegn, træer el.lign

Det følger således af det generelle hensyn om at undgå spredt bebyggelse og af Planklagenævnets praksis,

at der som udgangspunkt ikke kan etableres glampingenheder, herunder trætophytter

, uden tilknytning til

ejendommens eksisterende bebyggelsesarealer.

Det forhold, at glampingenheden ikke vil være synlig fra offentlige stier m.v., kan ikke opveje de planlægnings-

mæssige og landskabelige hensyn

Det er bebyggelsesarealerne på den ejendom, glampingenhederne skal opføres på, der tages udgangspunkt

i, og ikke bygninger på en naboejendom

. Hvis ejendommens bebyggelse ikke ligger samlet, skal der ved de

hidtidige bebyggelsesarealer forstås de arealer, hvor hovedparten af ejendommens bygninger ligger

Fig. 7: Eksempel på etablering af glampingenheder i tilknytning til

Fig. 7 viser eksempel på etablering af glampingenheder på en gård eller et nedlagt landbrug, hvor glampingen-

hederne etableres i tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen og inden for naturlig afgrænsning

af eksisterende have

Se f.eks. Planklagenævnets afgørelse 21/12587.

Se f.eks. Planklagenævnets afgørelse 21/00406.

Se f.eks. Planklagenævnets afgørelse 22/00360.

Se f.eks. Planklagenævnets afgørelser 21/11255.

Se f.eks. Vejledning om landzoneadministration s. 37, Planklagenævnets afgørelser, f.eks. 22/00700 og 21/11255

Der gøres opmærksom på, at der kan være forhold, som kræver tilladelse efter anden lovgivning, F.eks. kræver det en tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlæg-

ning og Vandmiljø efter landbrugslovens regler at indrette erhverv i landbrugsejendommens beboelsesbygning, jf. vejledning om landbrugsloven, kapitel 6 krav om

passende beboelsesbygning på en landbrugsejendom:

Rapport (lbst.dk)

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Fig. 8: Eksempel på etablering af glampingenheder i tilknytning til

hidtidige bebyggelsesarealer

Fig. 8 illustrerer et eksempel på, hvornår der er tale om glampingenheder i tilknytning til eksisterende bygning i

forhold til planlovens landzoneregler. Figuren viser også, at der som udgangspunkt ikke kan forventes landzo-

netilladelse til etablering af glampingenheder, som ikke ligger i tilknytning til den eksisterende bebyggelse

(her vist placeret på række uden for haven og markeret med rødt kryds). Som udgangspunkt skal hver enkelt

glampingenhed placeres i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse.

For at kunne udleje de glampingenheder, som er vist i fig. 8, beliggende inden for haveanlægget, er det et krav,

at sommerhuslovens hotelbegreb er opfyldt, jf. afsnit 4.4 og fig. 14 og 15 nedenfor.

Fig. 9: Eksempel på etablering af glampingenheder, der ikke ligger i tilknytning til eksisterende bygninger

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Fig. 9 viser eksempel på, hvor det ikke er muligt at etablere glampingenheder i forhold til en eksisterende

ejendom (bygninger og haveanlæg) – særskilt beliggende i det åbne land uden tilknytning til eksisterende

bebyggelse (markeret med rødt kryds).

Kommunen skal dog foretage en konkret vurdering af bl.a. landskab og terrænforhold på stedet. Der lægges

stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I Planklagenævnets

afgørelser indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.

Kommunens afgørelser efter planlovens § 35, stk. 1, kan påklages til Planklagenævnet.

Planklagenævnet har truffet en række afgørelser i klagesager vedrørende placering af glampingtelte

Udlejning af glampingenheder til ferie- og fritidsformål kan endvidere efter omstændighederne være omfattet

af kravet om forudgående udlejningstilladelse efter lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål

m.v. og campering m.v. (sommerhusloven). Der henvises til afsnit 4.

3.3.2 Planlovens § 35, stk. 11 – glamping i tilknytning til eksisterende større virksomheder eller

turistattraktioner

Som det fremgår ovenfor, kræver det ikke særskilt landzonetilladelse at etablere glampingenheder på eksiste-

rende campingpladser. Derimod er der begrænsninger for, hvad kommunerne kan meddele tilladelse til efter

planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelser) i forhold til etablering af glampingenheder uden for eksisterende

campingpladser og i det åbne land uden tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Der er med ændringen af planloven, der trådte i kraft 1. januar 2024

, indsat en bestemmelse i planlovens §

35, der i visse særlige tilfælde giver kommunerne udvidet mulighed for at meddele en (tidsbegrænset) tilladelse

til luksustelte el.lign. samt trætophytter.:

Planlovens § 35, stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse efter stk.

1 til etablering af op til 8 glampingenheder i form af luksustelte el.lign. samt

trætophytter, der placeres samlet og i nærheden af eksisterende bebyggelse ved

en veletableret, større turistattraktion eller en veletableret, større virksomhed med

væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke allerede omfatter udlejning af hus eller hus-

rum til overnattende gæster. Tilladelsen tidsbegrænses til maksimalt 5 år.

Se bl.a. PKNO nr. 24.

Se lov nr. 1790 af 28/12/2023 om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Ifølge bestemmelsen skal glampingenhederne etableres samlet og i nærheden af eksisterende bebyggelse

ved den pågældende virksomhed eller turistattraktion. Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at

afstanden fra hver enkelt glampingenhed til eksisterende bebyggelse ikke vil kunne overstige ca. 100 meter, og

at den indbyrdes afstand mellem glampingenhederne ikke vil kunne overstige ca. 20 meter.

Det er en lempelse i forhold til de almindelige landzoneregler, hvor landzonetilladelse forudsætter, at glampin-

genhederne etableres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, jf. afsnit 3.3.1. Glampingenheder, der er etableret

i henhold til en landzonetilladelse efter § 35, stk. 11, kan også udlejes, jf. afsnit 4.5, uden at der er tale om

hotelvirksomhed.

Bestemmelsen giver kommunen mulighed for (men ikke pligt til) at tillægge hensynene til rekreative interesser,

for så vidt angår glamping og udvikling af turismefaciliteter, særlig vægt ved vurderingen af en konkret ansøg-

ning om landzonetilladelse til etablering af glampingenheder.

Det bemærkes, at øvrige relevante hensyn, herunder til natur, landskab, jordbrugsinteresser, forsvar og bered-

skab, fortsat vil skulle indgå i kommunens vurdering og afvejning i den enkelte sag.

Af lovbemærkningerne fremgår de nærmere forudsætninger for anvendelsen af bestemmelsen i § 35, stk. 11,

som beskrevet nedenfor.

Tilladelser efter § 35, stk. 11, vil kunne omfatte glampingenheder i form af luksustelte el.lign., der eventuelt er

placeret på platforme af træ, samt trætophytter. Campingvogne, autocampere, hytter med faste vægge, bortset

fra trætophytter, og huse, herunder såkaldte tiny houses, er ikke omfattet af bestemmelsen.

En landzonetilladelse til glampingenheder vil endvidere efter en konkret vurdering eventuelt kunne omfatte

indretninger til fremføring af vand og el samt toilet- og badefaciliteter, hvis der er tale om indretninger af

midlertidig karakter, som ikke er vanskelige at fjerne igen. Det vil f.eks. kunne være et muldtoilet i et primitivt

skur eller en udendørs bruser med bruseafskærmning. Derimod vil en landzonetilladelse ikke kunne betinges af

krav om tilslutning til vand og el eller adgang til toilet og bad.

Glampingenhederne, herunder udlejning heraf, vil skulle være et accessorium til en veletableret, større tu-

ristattraktion eller virksomhed, som i væsentligt omfang, typisk dagligt, har besøg af borgere og turister. Der

vil f.eks. kunne være tale om dyreparker, herregårde, legelande eller fødevarevirksomheder med faciliteter til

besøgsturisme, som igennem en længere periode, typisk flere år, har vist sig at være en væsentlig attraktion for

borgere og turister. Bestemmelsen i § 35, stk. 11, tager således ikke sigte på nyetablerede virksomheder eller

nyopførte monumenter el. lign,. uanset en eventuel forventning om høje besøgstal.

Der vil endvidere skulle være tale om turistattraktioner eller virksomheder, som ikke i forvejen omfatter udlejning

af hus eller husrum til overnattende gæster. Hus eller husrum omfatter, ligesom samme begreb i sommer-

huslovens § 1, stk. 1, nr. 1, alle former for hus eller husrum, herunder enkeltværelser, hytter m.v. Udlejning til

overnattende gæster omfatter ikke udlejning til helårsbeboelse.

Det er fastlagt i bestemmelsen om glamping i tilknytning til eksisterende større virksomheder eller turistattrak-

tioner, § 35, stk. 11, at glampingenheder vil skulle etableres samlet og i nærheden af eksisterende bebyggelse

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

ved den pågældende virksomhed eller turistattraktion (dvs. at afstanden fra hver enkelt glampingenhed til

eksisterende bebyggelse ikke vil kunne overstige ca. 100 meter, og at den indbyrdes afstand mellem glampin-

genhederne ikke vil kunne overstige ca. 20 meter).

Fig. 10 og 11 illustrerer muligheden i planlovens § 35, stk. 11, for, at en kommune kan meddele landzonetilla-

delse til etablering af glampingenheder i tilknytning til en veletableret, større turistattraktion og en veletableret,

større produktionsvirksomhed med væsentlige besøgsaktiviteter. I figur 10 er desuden vist, hvor der ikke kan

etableres glampingenheder, fordi de ligger længere væk end de 100 meter fra eksisterende bygninger på

turistattraktionen og med større afstand end 20 meter mellem teltene (markeret med rødt kryds).

Fig. 10: Eksempel på etablering af glampingenheder i tilknytning til

veletableret, større turistattraktion

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Fig. 11: Eksempel på etablering af glampingenheder i tilknytning til veletableret,

større produktionsvirksomhed med væsentlige besøgsaktiviteter

Eksisterende bebyggelse ved den pågældende virksomhed eller turistattraktion omfatter ikke en naboejendom,

som også er ejet af den pågældende virksomhed uden at indgå i driften af virksomheden.

Bestemmelsen ændrer ikke i øvrigt på planlovens betingelser for at opnå landzonetilladelse. Det betyder bl.a.,

at landzonetilladelse til etablering af glampingenheder i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf.

planlovens § 5 a, også for virksomheder omfattet af bestemmelsen, som udgangspunkt forudsætter, at det

ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf.

planlovens § 35, stk. 3.

Begrænsningen af anvendelsesområdet for § 35, stk. 11, til de anførte turistattraktioner og virksomheder, kravet

om tidsbegrænsning af tilladelserne og de ovennævnte afstandskrav har samlet set til formål at begrænse den

mulige påvirkning af landskabs- og naturværdier, som anvendelsen af bestemmelsen vil kunne føre til, og at

undgå kompromittering af hovedformålet med planlovens landzoneregler, som er at undgå spredt bebyggelse

i det åbne land. Desuden forudsættes det, at kommunen ved meddelelse af landzonetilladelse til etablering

af glampingenheder vil sikre – med fastsættelse af passende vilkår herom – at disse ikke får karakter af varig

sommerhuslignende bebyggelse, der kan udvikle sig til små, selvstændige sommerhusområder.

Det forudsættes således, at der som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse til glampingenheder med støbt

fundament eller andre konstruktioner, som vil være vanskelige at fjerne, at den enkelte glampingenhed som

udgangspunkt ikke har et areal over 30 - 40 m², og at eventuelle tilknyttede udendørsarealer, f.eks. en træter-

rasse, er af begrænset størrelse. Det skal dog bemærkes, at etablering af trætophytter typisk forudsætter mere

indgribende konstruktionsmæssige foranstaltninger end etablering af luksustelte el.lign. på platforme af træ.

Det forudsættes endvidere, at tilladelsen til opstilling af glampingenheder forsynes med vilkår om, at enhederne

og eventuelle tilhørende anlæg skal fjernes, når tilladelsen udløber, eller når anvendelsen til det tilladte formål

ophører, samt i relevant omfang vilkår om efterbehandling af arealet med henblik på at genoprette de oprinde-

lige forhold. Der vil dog kunne søges om forlængelse af landzonetilladelsen.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Forlængelse vil forudsætte, at betingelserne i bestemmelsen fortsat er opfyldt, og at en fornyet afvejning af

de ovennævnte relevante hensyn på baggrund af de aktuelle faktiske forhold igen fører til den konklusion, at

tilladelse bør meddeles.

Bestemmelsen om glamping i tilknytning til eksisterende større virksomheder eller turistattraktioner i § 35, stk.

11, ændrer ikke på, at der – som hidtil – kan meddeles landzonetilladelse til etablering af glampingenheder i

andre situationer, hvor de hensyn og den afvejning, som i almindelighed følger af planlovens § 35, stk. 1, efter en

konkret vurdering måtte give mulighed herfor. Erhvervsmæssig udlejning af de pågældende glampingenheder

vil alene kunne ske inden for rammerne af de regler og den praksis, som er beskrevet i afsnit 4.4.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

4. Sommerhusloven

4.1 Baggrund og formål m.v.

Sommerhusloven blev vedtaget i 1972 som optakt til Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber (EF).

Loven omfatter både helårs- og fritidsejendomme samt arealer, der udlejes til campering (campingpladser).

Loven gælder uanset den enkelte ejendoms zonestatus, dvs. byzone, landzone og sommerhusområde. Man

forventede, at der med optagelsen i EF ville følge et markant pres på det danske ferieboligmarked og dermed

også på de rekreative arealer. For at begrænse presset på bl.a. nye arealudlæg til de rekreative formål blev

mulighederne for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom til rekreative formål væsentligt indskrænket med

et krav om særlig udlejningstilladelse.

Sommerhusloven (lov om erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering

m.v.)

har som hovedformål at hindre et øget pres på landets rekreative arealer og supplerer lov om erhvervelse

af fast ejendom, således at denne ikke omgås. Sommerhuslovens regler om erhvervsmæssig udlejning, der i

dag administreres af Plan- og Landdistriktsstyrelsen, har til stadighed været administreret restriktivt for at sikre,

at udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål ikke kan blive til et erhverv for ejere eller brugere.

Som udgangspunkt meddeles der således ikke tilladelser til erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse m.v. Der

er dog samtidig forudsat nogle særlige kategorier, hvor en tilladelse til erhvervelse og/eller udlejning skal kunne

lade sig gøre.

I denne vejledning beskrives følgende tre kategorier, hvor der kan meddeles tilladelse til erhvervsmæssig udlej-

ning af glampingenheder:

1. Udlejning af arealer til campering (campingpladser).

Udlejning som led i hoteldrift.

3. Udlejning af et mindre antal glampingenheder, der er etableret iht. planlovens § 35, stk. 11.

Den første kategori er udlejning af arealer til campering som lovlig erhvervsmæssig udlejning, forudsat tilladelse

gives. Det følger af forarbejderne til sommerhusloven, at loven skal medvirke til at tilvejebringe alternativer til

den traditionelle sommerhusbebyggelse langs landets kyster, herunder campingpladser. Campingreglementet

er udstedt med hjemmel i sommerhusloven og administreres af kommunerne. Hovedformålene med cam-

pingreglementet er at sikre, at campingpladserne har en tilfredsstillende standard og ikke udvikler sig til som-

merhuslignende områder eller til helårsbeboelse, samt at skabe gode rammebetingelser for campingerhvervet

under hensyn til planlægningsmæssige og natur- og landskabsmæssige interesser. Se nærmere i afsnit 4.2 og

4.3.

LBK nr. 400 af 12. april 2024. Se

Sommerhusloven (retsinformation.dk)

BEK nr. 319 af 28. marts 2019. Se

Campingreglementet (retsinformation.dk).

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Den anden kategori af særlige tilfælde, hvor erhvervsmæssig udlejning er forudsat at kunne lade sig gøre i

henhold til sommerhuslovens regler, er hotelvirksomhed eller virksomhed med uddannelsesmæssigt, kulturelt

eller forskningsmæssigt formål. Disse tilfælde har siden sommerhuslovens vedtagelse kunnet tillades på visse

nærmere fastsatte vilkår, herunder at hotellets hytter og huse er væsentligt mindre arealkrævende end traditio-

nelle sommerhusudstykninger eller feriehuse. Se nærmere i afsnit 4.4.

Den tredje kategori af særlige tilfælde er en ny kategori, der er blevet indført som konsekvens af den plan-

lovsændring, der trådte i kraft den 1. januar 2024. Denne kategori omfatter projekter, der har en landzonetilla-

delse på baggrund af planlovens § 35, stk. 11

, og hvor der kan meddeles udlejningstilladelse til et mindre antal

glampingenheder i tilknytning til en veletableret, større turistattraktion eller til en veletableret større virksomhed

med væsentlige besøgsaktiviteter. Se nærmere i afsnit 4.5.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er tilladelses- og tilsynsmyndighed for de to sidstnævnte kategorier.

Plan- og Landdistriktsstyrelsens og kommunernes afgørelser efter henholdsvis sommerhusloven og cam-

pingreglementet kan påklages til Planklagenævnet.

I de følgende afsnit beskrives de tre kategorier og mulighederne for at opnå tilladelse til erhvervsmæssigt at

udleje glampingenheder inden for rammerne af henholdsvis campingreglementet og sommerhusloven.

4.2 Glamping på campingpladser

4.2.1 Rammer for tilladelse efter campingreglementet til udlejning af arealer til campering

Campingpladser er defineret som arealer, der erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end seks uger

årligt udlejes eller fremlejes til dag- eller natophold i campingenheder. En campingenhed defineres som en-

ten

transportabel

eller

ikke transportabel.

Transportable enheder er f.eks. telte, campingvogne, autocampere

og lign. mens ikke transportable campingenheder kan være campinghytter, campingværelser og trætophytter,

jf. campingreglementets § 1, stk. 2 og 3. Det fremgår af campingreglementets § 2, at kommunen er myndighed

i forhold til at kunne meddele udlejningstilladelse til campering.

Campingreglementet § 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele ejere og brugere af

fast ejendom tilladelse til erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end seks

uger årligt at udleje eller fremleje ejendommen eller dele af denne til campering.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 må kun meddeles, hvis campingpladsen har en ka-

pacitet på mindst 100 campingenheder. Dette gælder dog ikke

1) for campingpladser, som var lovligt i drift den 6. februar 2000,

2) for campingpladser på de små øer, eller

3) hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt

at tillade en mindre kapacitet.

Jf. lov nr. 1790 af 28. december 2023 om ændring af planloven og visse andre love (Opfølgning af evaluering af planloven m.v.).

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Det er kommunen, der kan meddele ejere eller brugere af fast ejendom tilladelse efter campingreglementet

til erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end seks uger årligt at udleje eller fremleje en ejendom til

campering. Hovedreglen er, at kommunen kan meddele udlejningstilladelse til en campingplads, når pladsen

har en kapacitet på mindst 100 campingenheder, dog med visse undtagelser, jf. campingreglementets § 2, stk.2.

Udlejningstilladelsen kan bl.a. indeholde vilkår om campingpladsens indretning og disponering og om benyttel-

sen og placeringen af de til campingpladsen tilhørende bygninger, jf. campingreglementets § 3, stk. 1. Kommu-

nen kan desuden meddele tilladelse til opstilling af campinghytter og trætophytter, jf. campingreglementets § 4.

I campingvejledningen kan man læse mere om reglerne for campering m.v.

4.2.2 Campinghytter

En campinghytte er defineret som en mindre beboelsesenhed, som anvendes til udlejning eller udlån til fe-

rieformål på en campingplads, og som ikke udgør en selvstændig ejendom, jf. sommerhuslovens § 4, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at campingarealer, hvorpå der er opført campinghytter, ikke må udstykkes eller matri-

kuleres, således at der opstår en eller flere faste ejendomme, hvorpå der er opført en eller flere campinghytter.

Antallet af campinghytter, der kan opnås tilladelse til på en campingplads, skal overholde reglerne for ”hytte-

kvoten”, jf. campingreglementet § 11, stk. 2-4.

Campingreglementet § 11. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til opstil-

ling af campinghytter på campingpladser, herunder sammenbygning af camping-

hytter eller etablering af campingværelser, når planlægningsmæssige hensyn, og

navnlig hensynet til natur- og landskabelige værdier, ikke taler imod.

Stk. 2. En tilladelse til opstilling af campinghytter på campingpladser, der i sin

helhed er beliggende på arealer, der ikke er omfattet af reglerne om klitfredning

og strandbeskyttelse i lov om naturbeskyttelse, kan omfatte indtil 40 pct. af det

tilladte antal campingenheder.

Stk. 3. En tilladelse til opstilling af campinghytter på campingpladser, der delvist er

beliggende på arealer omfattet af reglerne om klitfredning og strandbeskyttelse i

lov om naturbeskyttelse, kan omfatte indtil 40 pct. af det tilladte antal campingen-

heder. En tilladelse til opstilling af campinghytter på den del af campingpladsen,

der er beliggende på arealer omfattet af reglerne om klitfredning og strandbe-

skyttelse i lov om naturbeskyttelse, kan dog kun omfatte indtil 20 pct. af det tilladte

antal campingenheder, dog maksimalt 60 campinghytter.

Stk. 4. En tilladelse til opstilling af campinghytter på campingpladser, der i sin

helhed er beliggende på arealer omfattet af reglerne om klitfredning og strand-

beskyttelse i lov om naturbeskyttelse, kan kun omfatte indtil 20 pct. af det tilladte

antal campingenheder, dog maksimalt 60 campinghytter.

…..”.

VEJ nr. 9426 af 2. juli 2020. Se

Campingvejledningen (retsinformation.dk).

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Der kan således opstilles indtil 40 pct. campinghytter af det tilladte antal campingenheder. Hvis campingpladsen

i sin helhed ligger inden for strandbeskyttelseslinjen eller klitfredet område, må der dog kun være indtil 20 pct.

hytter, og maksimalt i alt 60 hytter af det tilladte antal campingenheder, jf. campingvejledningen afsnit 8.3.

Som konsekvens af reglerne for ”hyttekvoten” skal øvrige tilladte antal enhedspladser være tilgængelige for

campingenheder som telte, campingvogne og lign. eller andre transportable konstruktioner.

En campinghyttes størrelse må ikke overstige 45 m

og må ikke være højere end 5 meter. Campinghytter, der

ligger på arealer, der er omfattet af reglerne om klitfredning og strandbeskyttelse, må dog ikke overstige 30 m

og må ikke være højere end 4 meter, jf. campingreglementets § 11, stk. 5-8. Campinghytter skal være placeret

samlet på en campingplads, jf. sommerhusloven § 4, stk. 2.

Ifølge forarbejderne til sommerhusloven kan hytter efter fast praksis eventuelt placeres i klynger med flere cam-

pinghytter, og afstanden mellem de enkelte hytter må normalt ikke overstige 5-6 meter. Kravet har til formål at

sikre, at campingpladser bliver så lidt arealkrævende som muligt og dermed mindsker presset på de rekreative

arealer. Samtidig sikres, at campingpladser ikke får karakter af et traditionelt sommerhusområde, hvilket vil være

i strid med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye sommerhusområder (planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3).

Det forudsættes, at campinghytter som udgangspunkt placeres længst muligt landværts, dvs. ind i landet, dog

under hensyn til de landskabelige forhold.

Formålet med bestemmelserne om campinghytter på campingpladser er bl.a. at sikre offentligheden bredest

mulig adgang til at benytte sig af campingpladsens faciliteter, at mindske presset på de rekreative arealer for

udlæg af nye campingpladser, ligesom det er et formål at sikre campingpladserne som en anderledes og billig

ferieform for den almindelige borger, jf. campingvejledningens afsnit 8.

Af brandsikkerhedshensyn skal afstanden mellem campinghytter være mindst 5 meter, jf. campingreglementet

§ 16, stk. 1.

4.2.3 Glampingenheder

Der er ikke en definition i lovgivningen af, hvad der kendetegner en glampingenhed, jf. afsnit 2. Mange typer

af glampingenheder kan rummes inden for campingreglementets regler og kan efter disse regler betragtes

som henholdsvis en transportabel campingenhed (telt eller campingvogn) eller en hytte. Således kan både

luksustelte med eller uden fast træbund, tiny house med eller uden hjul, trætophytter m.v. etableres på en

campingplads.

I relation til campingreglementets regler om ”hyttekvoten” kan spørgsmålet opstå i praksis, om et givent luksu-

stelt eller en anden type glampingenhed betragtes som en ikke transportabel enhed omfattet af reglerne for

campinghytter eller en transportabel enhed.

Det fremgår af campingvejledningen, at enhedens reelle egenskab som transportabel eller ikke transportabel,

er afgørende for, hvilken kategori campingenheden tilhører. Således afhænger den konkrete vurdering af, om

glampingenheden er umiddelbart flytbar. Herved forstås, om enheden umiddelbart, nemt og uden at det

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

nødvendiggør en mere arbejdskrævende afmontering el.lign. kan flyttes/pakkes sammen efter endt brug, jf.

campingvejledningen afsnit 8.1.

Et luksustelt

med

fast træbund må således omfattes af kategorien ikke transportabel campingenhed og si-

destilles dermed med en campinghytte under den forudsætning, at et sådant telt ikke vurderes umiddelbart

flytbart som defineret i campingvejledningen. Et luksustelt

uden

fast bund vil som udgangspunkt i forhold til

campingreglementets regler omfattes af kategorien transportabel campingenhed.

Det er kommunen, der foretager en konkret vurdering af glampingenhedens egenskaber som transportabel

eller ikke transportabel.

Tidligere togvogne, cirkusvogne, tiny houses og lign. campingenheder på en campingplads vil som udgangs-

punkt omfattes af kategorien ikke transportable campingenheder, når de f.eks. ikke har eller ikke længere har

hjul påmonteret eller i øvrigt ikke længere umiddelbart kan flyttes/køres væk fra campingpladsen efter endt

brug, jf. afsnittet ovenfor. Disse vil indgå i hyttekvoten, jf. campingreglementet § 11, stk. 2-4.

Hvis de pågældende campingenheder har påmonteret hjul og anhængertræk, og hvis de kan registreres i

overensstemmelse med færdselslovens almindelige regler under samme vilkår som campingvogne, tilhører de

som udgangspunkt kategorien transportable campingenheder, jf. campingvejledningens afsnit 8.1.

4.2.4 Trætophytter

Trætophytter er omfattet af definitionen af campinghytte i campingreglementet, men i forhold til andre campin-

genheder, gælder der desuden særlige regler for etablering af trætophytter på en campingplads. Kommunen

kan først meddele tilladelse hertil, når en vedtaget lokalplan muliggør dette, når trætophytterne er etableret

uden for arealer, som er omfattet af reglerne for klitfredning og strandbeskyttelseslinjen, jf. lov om naturbeskyt-

telse

, og når planlægningsmæssige hensyn, navnlig hensynet til natur- og landskabelige værdier, ikke taler

imod, jf. campingreglementet § 13.

Campingreglementet § 13. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til etab-

lering af trætophytter, når

1) en vedtaget lokalplan muliggør dette,

2) trætophytterne er beliggende uden for arealer, som er omfattet af reglerne om

klitfredning og strandbeskyttelse i lov om naturbeskyttelse.

3) planlægningsmæssige hensyn, og navnlig hensynet til natur- og landskabelige

værdier, ikke taler imod.

Stk. 2. Ved etablering af trætophytter finder kravene til antal enheder, størrelse,

højde og vilkår om udformning og placering, jf. § 11, stk. 2, 5, 7, og 10, tilsvarende

anvendelse.

LBK nr. 1392 af 4. oktober 2022 med senere ændringer. Se

Naturbeskyttelsesloven (retsinformation.dk).

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

4.2.5 Campingpladsejers/-forpagters muligheder for at etablere glampingenheder m.v.

Hvis en ejer eller forpagter af en campingplads ønsker at opstille og udleje f.eks. glampingtelte med fast bund

eller trætophytter på en campingplads, er disse omfattet af de almindelige regler for hytter på en campingplads,

når de må betragtes som ikke transportable, jf. afsnit 4.2.3 ovenfor.

Inden for de ovenfor beskrevne regler i campingreglementet kan glampingenheder f.eks. med fast bund opstil-

les på en campingplads under forudsætning af, at der er meddelt en konkret udlejningstilladelse fra kommunen,

der muliggør etablering af flere ”campinghytter”.

Campingpladsejer/-forpagter kan også søge om ændret tilladelse efter campingreglementet, f.eks. hvis an-

søger ønsker en ændret placering af campinghytterne. Kommunen kan på baggrund af en konkret vurdering

meddele enten tilladelse eller afslag på ansøgningen herom. Ved vurdering af om en udlejningstilladelse - og

de nærmere vilkår herfor - skal meddeles, skal der, ifølge sommerhuslovens § 2, stk. 1, bl.a. lægges vægt på

hensynet til at bevare naturværdier, turistmæssige hensyn, de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesser

og trafikale og sanitære hensyn. Læs nærmere herom i campingvejledningens kapitel 4.

Der er allerede flere campingpladser, der i dag udlejer glampingtelte med fast bund, og disse vil være omfattet

af reglerne for campinghytter. Hvis en campingplads f.eks. har tilladelse til at etablere op til 40 pct. hytter, vil

campingejer/-forpagter kunne benytte (alle eller en del af ) disse til glampingtelte med fast bund. Afstanden

mellem glampingenhederne skal som hovedregel være 5 - 6 meter målt fra hytte til hytte. Hvis de etableres

klyngevist, er det inden for hver klynge, at afstanden mellem hytterne skal være 5 - 6 meter. Placeringen af

glampingenhederne skal desuden være i overensstemmelse med en meddelt campingtilladelse efter cam-

pingreglementet.

Fig. 12 illustrerer et eksempel på fem glampingenheder, der er placeret på en campingplads med 5-6 meters

afstand ved en mindre sø. De fem glampingenheder vil kunne udlejes på baggrund af en udlejningstilladelse

meddelt efter campingreglementet af kommunen

Fig. 12: Eksempel på en campingplads med 5 glampingenheder ved en mindre sø.

Jf. naturbeskyttelsesloven § 16, må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lign. eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand

af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Ansøger har

mulighed for at ansøge kommunalbestyrelsen om dispensation fra sø- og å-beskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Afgørelser efter naturbeskyttel-

sesloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Fig. 13: Eksempel på en campingplads med 5 glampingenheder samlet, og hvor

det ikke er muligt at etablere spredt beliggende glampingenheder rundt om en

mindre sø.

Fig. 13 illustrerer et eksempel på en campingplads med fem glampingenheder, der er etableret i tilknytning til

campingpladsen (som i fig. 12) samt 5 glampingenheder, der ligger spredt med mere end 5-6 meters afstand

rundt om en mindre sø, og derfor ikke kan få tilladelse efter campingreglementets regler (markeret med rødt

kryds).

De skitserede søer i fig. 12 og 13 viser mindre søer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens søbeskyttel-

seslinje, jf. naturbeskyttelseslovens § 16. Se også note 27.

4.3 Campingpladser med færre end 100 enheder

Nogle udlejere ønsker at etablere mindre campingpladser med glampingenheder. Der er i den forbindelse

særlige regler for, hvornår en kommune kan meddele tilladelse til en campingplads med færre end 100 enheder.

Undtagelsesmulighederne er fastlagt i campingreglementets § 2, stk. 2, der giver kommunen mulighed for at

meddele udlejningstilladelse til en campingplads med mindre kapacitet.

Undtagelsesmulighederne er:

1. campingpladser, der lovligt var i drift den 6. februar 2000,

2. campingpladser, der ligger på de små øer, eller

3. når der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade campingpladser

med en mindre kapacitet.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Som beskrevet i campingvejledningens afsnit 4.1 kan ganske særlige omstændigheder f.eks. være, hvis en lille

campingplads ønskes drevet i forbindelse med en lystbådehavn eller et vandrerhjem, hvor eksisterende facili-

teter kan udnyttes, eller i visse områder – f.eks. inde i landet – hvor der ikke er basis for en stor campingplads.

Ganske særlige omstændigheder kan også foreligge, når der i en gældende kommuneplan er åbnet mulighed

herfor. I kommuneplanen kan kommunen fastlægge retningslinjer for arealer til fritidsformål, jf. planlovens §

11 a, stk. 9. Som det fremgår af afsnit 3.2, er det dog en følge af zoneinddelingen i planloven, at der ikke sker

spredt bebyggelse i det åbne land. Etablering af nye mindre campingpladser inde i landet kan således ske i

tilknytning til byer og større ferie- og fritidsbebyggelse. Der gælder desuden særlige regler i kystnærhedszonen,

se afsnit 3.2.

4.3.1 Muligheder for at få tilladelse til at etablere glampingenheder på mindre campingpladser

Hvis en ansøger ønsker at etablere og udleje et areal til campering til under 100 campingenheder, herunder

til et antal glampingenheder, kan der rettes henvendelse til kommunen med henblik på afklaring af, om det

pågældende udlejningskoncept kan betragtes som en campingplads, og om kommunen vil meddele tilladelse

til udlejning efter campingreglementets regler.

Hvis udlejningskonceptet f.eks. består af en campingplads med 12 enhedspladser, heraf 8 til transportable cam-

pingenheder (f.eks. autocampere, campingvogne eller telte) og 4 glampingenheder (ikke transportable enheder,

der kan sidestilles med campinghytter), og arealet ligger i tilknytning til et vandrerhjem, en lystbådehavn, en by

eller en større ferie- og fritidsbebyggelse, vil dette som udgangspunkt kunne omfattes af campingreglementets

undtagelsesregel i § 2, stk. 2, nr. 3. Det afhænger dog altid af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om

kommunen vurderer, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, som gør det uproblematisk at tillade en

sådan mindre campingplads i en konkret sag.

Hvis udlejningskonceptet f.eks. udelukkende består af udlejning af et mindre antal glampingenheder eller af

trætophytter, der efter campingreglementet omfattes af reglerne for hytter, vil dette være i strid med reglerne

om ”hyttekvoten”, jf. afsnit 4.2.2 ovenfor, og det vil ikke være muligt at få en udlejningstilladelse efter cam-

pingreglementet.

Fig. 6 ovenfor i afsnit 3.2 illustrerer en mindre campingplads med 12 enhedspladser (i dette eksempel ved en

lystbådehavn), der principielt kan rummes inden for campingreglementets regler, idet antallet af glampingenhe-

der overholder reglerne om ”hyttekvoten”. Etablering og udlejning af en sådan campingplads forudsætter dog

altid en tilladelse hertil fra kommunen i henhold til campingreglementets regler.

4.3.2 Udvikling af campingpladser inden for strandbeskyttelseslinjen

Historisk set har mange campingpladser fået tilladelse til at ligge kystnært, for at efterleve formålet med som-

merhusloven, som bl.a. er at tilvejebringe alternativer til den traditionelle sommerhusbebyggelse langs landets

kyster, herunder campingpladser.

Der gælder særlige regler inden for strandbeskyttelseslinjen

, således at ændringer af en eksisterende cam-

pingplads inden for strandbeskyttelseslinjen forudsætter en dispensation fra Kystdirektoratet.

Ændring af tilstanden inden for klitfredet areal og inden for strandbeskyttelseslinjen forudsætter som hovedregel dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 8 eller

§ 15, som administreres af Kystdirektoratet.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Reglerne om strandbeskyttelsen hører under Miljø- og Ligestillingsministeriets ressortområde og gælder paral-

lelt med campingreglementets regler.

Strandbeskyttelseslinjen har til formål at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreati-

ve værdier, der er knyttet til kysterne. Strandbeskyttede arealer er forbudszoner, hvor der som hovedregel ikke

må foretages ændringer af den eksisterende tilstand. Det betyder, at man ikke må bygge eller indrette sig lige

så frit, som andre steder i landet. Man må f.eks. ikke opføre bebyggelse, herunder til- og ombygning, opstille

campingvogne, opsætte hegn, tilplante, udstykke areal eller ændre på terrænet.

Bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen har siden 1937 været indeholdt i naturfredningsloven, nu naturbe-

skyttelsesloven. Strandbeskyttelsen indebar allerede dengang et forbud mod byggeri imellem vandkanten og

100 meter ind i landet. Ved en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 (kystloven) blev det besluttet at udvide

strandbeskyttelseslinjen fra 100 meter til i udgangspunktet 300 meter fra kysten.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at reglerne om strandbeskyttelseslinjen forventes forvaltet mere lempeligt

for virksomheder, der ved udvidelsen blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

For eksisterende campingpladser i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen blev det konkret bemærket, at

for pladser med over 75 enheder, vil der normalt være grundlag for dispensation til udvidelser, nybyggeri m.v.,

som er nødvendige for, at campingpladsen kan gennemføre en sædvanlig produktudvikling. Der vil også kunne

dispenseres til en øget kapacitet, så den arealmæssige udvidelse i videst muligt omfang foretages landværts

i pladsens eksisterende bredde og ikke står i et urimeligt forhold til hverken kapaciteten for den eksisterende

campingplads eller størrelsen af de allerede afholdte investeringer i virksomheden. Endvidere må afgørende

hensyn til landskabet ikke tale herimod.

Begrebet ”sædvanlig produktudvikling” i relation til campingpladser omfatter ifølge lovbemærkningerne og

efter administrativ praksis ikke kun arealmæssig udvidelse, men også ønsker om tilstandsændringer inden for

pladsens eksisterende areal. Det gælder bl.a. udvidelse eller nyetablering af servicefaciliteter (f.eks. toiletbyg-

ninger) og rekreative faciliteter (f.eks. legeredskaber).

Campingpladser med mindre end 75 enheder beliggende i den udvidede beskyttelseszone får normalt ikke

dispensation til kapacitetsudvidelser og kun i særlige tilfælde til nybyggeri eller nye faste anlæg med undtagelse

af bygningsmæssige tilpasninger for opretholdelse af den aktuelle brancheklassifikation.

Som det fremgår ovenfor, har campingpladser etableret før 1994, og som allerede på det tidspunkt havde flere

end 75 enhedspladser, således bedre muligheder for at opnå dispensation fra den udvidede strandbeskyttel-

seslinje til at udvide og produktudvikle deres pladser. Campingpladser med færre end 75 enhedspladser eller

campingpladser etableret efter 1994 har derimod mere begrænsede muligheder for at opnå dispensation fra

strandbeskyttelseslinjen. Udvidelser må for disses vedkommende i givet fald ske uden for kystbeskyttelseszonen

på de 300 meter fra kysten.

Kystdirektoratet foretager inden for rammerne af lovgivningen og administrativ praksis en konkret vurdering

af den enkelte sag, hvor der ansøges om dispensation fra den udvidede beskyttelseszone. Kystdirektoratets

afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

4.4 Udlejning af glampingenheder som led i hotelvirksomhed

4.4.1 Rammer og muligheder for udlejning i henhold til sommerhusloven

Erhvervsmæssig udlejning af glampingenheder kan efter omstændighederne foregå som led i hotelvirksomhed

m.v. med eller uden tilladelse efter sommerhusloven.

Det er Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der er tilladelses- og tilsynsmyndighed for sommerhuslovens regler

herom. Planklagenævnet er klagemyndighed.

Sommerhuslovens § 1 indeholder den grundlæggende regel for udlejning af fast ejendom til ferie- og fritids-

formål, og udlejning af glampingenheder er også omfattet af denne regel.

Sommerhusloven § 1. Ejere og brugere af fast ejendom må ikke uden tilladelse

efter § 2

1) erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år udleje eller fremleje hus

eller husrum på ejendommen til beboelse, medmindre det lejede skal anvendes

til helårsbeboelse,

…..

…...

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, gælder ikke ejeres og brugeres udlejning af fast ejendom, som

tjener til ejerens eller brugerens fulde helårsbolig, til ferie- og fritidsformål m.v.

Stk. 3. Indgåelse af enkelte lejemål vedrørende sådanne husrum på en landbrugs-

eller skovbrugsejendom, som ikke er tilvejebragt med udlejning som formål, om-

fattes ikke af pligten til at indhente tilladelse til erhvervsmæssig udlejning efter stk.

1, nr. 1.

Stk. 4. Er ejeren eller brugeren et selskab, en forening eller anden sammenslut-

ning, en privat institution, en stiftelse eller et legat, eller benyttes ejendommen

til ferieophold for de ansatte i den erhvervsvirksomhed, der er ejer eller bruger,

kræves tilladelse efter § 2 uanset lejemålets varighed, og selv om udlejen eller

fremlejen ikke er erhvervsmæssig, eller ejendommen helt eller delvis stilles til rå-

dighed uden vederlag.

Stk. 5. For selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager overnattende gæster

med mulighed for servering eller virksomhed med uddannelsesmæssigt, kulturelt

eller forskningsmæssigt formål, gælder stk. 1, 3 og 4 kun, hvis der til virksomheden

er knyttet huse eller hytter, der udlejes for mere end 5 nætter ad gangen, eller

areal til campering.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Det fremgår af sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at ejere og brugere af fast ejendom ikke uden tilladelse

efter § 2 erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år må udleje eller fremleje hus eller husrum

på ejendommen til beboelse, medmindre det lejede skal anvendes til helårsbeboelse. Tilladelsespraksis har

til stadighed været administreret restriktivt. Ejer eller forpagter af fritliggende glampingenheder, der udlejes

erhvervsmæssigt, vil derfor ikke kunne forvente at få en udlejningstilladelse hertil.

Når udlejning af glampingenheder foregår som led i hoteldrift, er udlejningen omfattet af sommerhuslovens

§ 1, stk. 5, der bestemmer, at selvstændig virksomhed, der modtager overnattende gæster med mulighed for

servering eller virksomhed med uddannelsesmæssigt, kulturelt eller forskningsmæssigt formål, er undtaget fra

sommerhuslovens krav om tilladelse til erhvervsmæssig udlejning, medmindre der til virksomheden er knyttet

huse eller hytter, der udlejes for mere end fem nætter ad gangen, eller areal til campering. Glampingenheder

med fast bund bliver i praksis betragtet på linje med hotelhytter.

Hensynet bag tilladelseskravet er, at man har ønsket at hindre omgåelse af hovedreglen i § 1 i sommerhusloven.

Kerneområdet for bestemmelsen i § 1, stk. 5 er hoteller i traditionel forstand, der omfatter almindelige ho-

teller med værelsesudlejning og servering af måltider, men også andre former for overnatningsvirksomhed

omfattes, f.eks. bed and breakfast. Det er således langt den overvejende del af hotelbranchen, der ikke skal

søge om tilladelse til udlejning i henhold til sommerhusloven. Begrebet hotelvirksomhed tager udgangspunkt i

bestemmelsen i § 1, stk. 5, og er desuden beskrevet i notat om hotelbegrebet

. I praksis er det afgørende for

afgrænsningen af begrebet, at der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager overnattende

gæster med mulighed for servering.

For at den enkelte kan antages at drive hotelvirksomhed, må det kræves, at der påhviler hotelejeren eller

-forpagteren et direkte ansvar for virksomhedens drift, og at der ved driften tilsigtes en økonomisk fordel for

den pågældende.

Gæster skal modtages af en form for reception. Der stilles i praksis ikke store krav hertil, og receptionen kan

således bestå af en form for nøgleudlevering.

Der skal være mulighed for servering i et særskilt serveringslokale, ellers er virksomheden ikke omfattet af

bestemmelsen. Servering af et måltid, f.eks. morgenmåltid, vil være tilstrækkeligt for at opfylde forpligtel-

sen. Muligheden for servering skal have en nær sammenhæng med overnatningen og kan således bestå i

serveringsfaciliteter i en nærliggende bygning. I praksis foretages der en vurdering af, om afstanden mellem

serveringsfaciliteter og hotelhytter /glampingenheder ikke er større end, at man med rette kan sige, at der er

tale om ét anlæg.

Der er ikke et fast øvre loft i hotelbegrebet i forhold til, hvor mange hotelhytter der kan være tilknyttet et hotel.

Det afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om hotelbegrebet er opfyldt, og i den konrete vur-

dering indgår bl.a., at der skal være et passende forhold mellem overnatningskapaciteten og restaurationens/

serveringslokalets kapacitet.

Læs mere i

Notat om hotelbegrebet på planinfo.dk

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Det er ikke en betingelse, at det er hotellet selv, som skal forestå serveringen. Serveringskravet vil være opfyldt,

hvis der er indgået en aftale herom mellem hotellet og en restauration, der er placeret i tilknytning til hotellet.

Ved afgørelsen af om der bør meddeles tilladelse efter sommerhusloven til udlejning af sådanne tilknyttede

huse eller hytter

for mere end fem nætter ad gangen,

lægges der ud over de ovenfor nævnte kriterier i praksis

vægt på en helhedsvurdering af det samlede anlæg, herunder om hotellets hytter og huse er væsentligt mindre

arealkrævende end traditionelle sommerhusudstykninger eller feriehuse. Efter praksis gives der kun udlejnings-

tilladelse, hvis der er en afstand på ikke mere end ca. 5 – 6 meter mellem de enkelte hytter eller huse.

Ansøger skal i sin ansøgning om tilladelse til udlejning af fritliggende hytter/glampingenheder som led i hotel-

drift fremsende dokumentation for, at hotelbegrebet er opfyldt. Som led i en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde vil Plan- og Landdistriktsstyrelsen vurdere, om hotelbegrebet - på baggrund af de nævnte kriterier

ovenfor - samlet set er opfyldt. Ved opfyldelse af hotelbegrebet er der ifølge praksis gode muligheder for at få

tilladelse til udlejning af glampingenheder som led i hoteldrift.

Erhvervsmæssig udlejning af

hytter i op til fem nætter ad gangen

er fritaget fra kravet om udlejningstilladelse.

Det er dog en forudsætning for at være fritaget fra tilladelseskravet i § 1, stk. 1, at hotelbegrebet er opfyldt, jf.

sommerhuslovens § 1, stk. 5.

Hvis Plan- og Landdistriktsstyrelsen vurderer, at hotelbegrebet

ikke

er opfyldt i en konkret sag med fritliggende

huse eller hytter, herunder glampingenheder, vil udlejningen være omfattet af sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1,

(private) eller af stk. 4 ( juridiske personer), hvilket indebærer, at udlejningen kræver en udlejningstilladelse efter

en af de nævnte bestemmelser. I praksis meddeles der som altovervejende hovedregel ikke tilladelse til privates

eller juridiske personers erhvervsmæssige udlejning, da det er forudsat i bemærkningerne til sommerhusloven,

at reglerne skal administreres restriktivt for at sikre formålet med sommerhusloven, jf. afsnit 4.1 ovenfor.

Interesserede kan rette henvendelse til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, for at få vejledning om, hvorvidt en

aktivitet med udlejning af glampingenheder uden for campingpladser kræver en tilladelse til udlejning efter

sommerhuslovens regler, og i den forbindelse om hotelbegrebet efter sommerhusloven er opfyldt.

Nedenfor vises eksempler på placering af hytter, herunder glampingenheder, der er omfattet af sommerhuslo-

vens udlejningsregler.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Fig. 14: Eksempel på glampingenheder i tilknytning til gård med reception og serveringslokale

I fig. 14 vises en landbrugsejendom med en stor have med 4 glampingtelte med fast bund. I landbrugsejen-

dommens overflødige driftsbygninger er indrettet reception og et fælles serveringslokale, hvor overnattende

gæster tilbydes serveret et hovedmåltid pr. dag.

Etablering af glampingenheder og serveringslokale forudsætter også en landzonetilladelse, jf. afsnit 3.3.1

ovenfor.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Fig. 15: Eksempel på gård uden serveringslokale

I fig. 15 vises et hus med en stor have med 4 glampingtelte med fast bund. Der er ikke indrettet et fælles

serveringslokale, hvor der kan tilbydes et hovedmåltid pr. dag. En af hovedbetingelserne for at opfylde hotel-

begrebet er således ikke opfyldt, hvorfor udlejning ikke kan foregå i overensstemmelse med sommerhuslovens

regler og praksis.

4.5 Udlejning af glampingenheder i tilknytning til eksisterende større

virksomheder eller turistattraktioner

Med ændringen af planloven og forskellige andre love

(opfølgning på evalueringen af planloven m.v.), der

trådte i kraft den 1. januar 2024, er der indført mulighed for at etablere glampingenheder i henhold til plan-

lovens § 35, stk. 11. Ændringen giver – som anført i afsnit 3.3.2 - muligheder for, at kommunen kan meddele

landzonetilladelse til etablering af op til 8 glampingenheder i form af luksustelte el.lign. samt trætophytter, der

placeres samlet og i nærheden af eksisterende bebyggelse ved en veletableret, større turistattraktion eller en

veletableret, større virksomhed med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke allerede omfatter udlejning af hus

eller husrum til overnattende gæster. Tilladelsen tidsbegrænses til maksimalt 5 år.

Se lov nr. 1790 af 28/12/2023 om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har som ansvarlig myndighed for sommerhuslovens regler gennemført en

tilsvarende tilpasning af den administrative praksis efter sommerhusloven. Det betyder, at glampingenheder,

der etableres på baggrund af en landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 11, vil blive behandlet som en ny

kategori af sager, og som udgangspunkt vil blive imødekommet med en udlejningstilladelse til erhvervsmæssig

udlejning af ”hus eller husrum”, jf. sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

De omfattede erhvervsvirksomheder eller turistattraktioner vil således ikke blive betragtet som en hotelvirksom-

hed, jf. sommerhuslovens § 1, stk. 5, og skal derfor ikke opfylde hotelbegrebet, herunder skal der heller ikke

være et særskilt serveringslokale, som gæster kan indtage et hovedmåltid i.

Erhvervsmæssig udlejning af glampingenheder i tilknytning til hotelvirksomhed vil fortsat alene kunne ske inden

for rammerne af de regler og den praksis, som er beskrevet ovenfor i afsnit 4.4.

Som forudsætning for, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan meddele udlejningstilladelse efter sommerhuslo-

ven ( jf. § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og stk. 4) til erhvervsmæssig udlejning af glampingenheder, herunder trætophytter,

skal erhvervsvirksomheden eller turistattraktionen have opnået en landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk.

11, eller en landzonelokalplan med bonusvirkning, jf. afsnit 3.2 ovenfor.

En ansøger skal således som udgangspunkt sende den meddelte landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk.

11, eller landzonelokalplan med bonusvirkning, bilagt ansøgning om en udlejningstilladelse efter sommerhus-

lovens regler til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil forud for meddelelse af en

udlejningstilladelse efter sommerhusloven foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Styrelsen vil som led i sagsbehandlingen bl.a. påse, at der er tale om turistattraktioner eller virksomheder, som

ikke i forvejen omfatter udlejning af hus eller husrum til overnattende gæster. Hus eller husrum omfatter, ligesom

samme begreb i sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1, alle former for hus eller husrum, herunder enkeltværelser,

hytter m.v. Udlejning til overnattende gæster omfatter ikke udlejning til helårsbeboelse.

Styrelsen vil desuden inddrage som hensyn, at udlejningen ikke må få karakter af udlejning af egentlige som-

merhuse, idet dette vil stride mod formålet med sommerhuslovens regler, og vil alt efter omstændighederne

fastsætte passende vilkår for at sikre dette.

Hvis kravene anført ovenfor er opfyldt, vil Plan- og Landdistriktsstyrelsen som hovedregel kunne meddele en

udlejningstilladelse til erhvervsmæssig udlejning af glampingenheder, herunder trætophytter, efter sommerhus-

lovens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og stk. 4.

Der henvises til fig. 10 og 11 i afsnit 3.3.2 ovenfor.

Hvis en veletableret, større turistattraktion eller en veletableret, større virksomhed med væsentlige besøgsak-

tiviteter i forvejen modtager overnattende gæster, er udlejningsforholdet ikke omfattet af sommerhuslovens §

1, stk. 1, nr. 1. Sådanne tilfælde vil i relation til sommerhuslovens regler være omfattet af reglerne om udlejning

af fritliggende hytter i tilknytning til hotelvirksomhed, jf. sommerhuslovens § 1, stk. 5. Muligheden for udlejning

efter denne regel er beskrevet ovenfor i afsnit. 4.4.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

5. Anden relevant lovgivning

Glampingvejledningens kapitel 1 - 4 beskriver reglerne i planloven, sommerhusloven og campingreglementet,

idet disse regler hører under By-, Land- og Kirkeministeriets ansvarsområde.

Der vil – afhængig af de konkrete omstændigheder – også være forhold, som kan kræve tilladelse/dispensation

efter anden lovgivning.

Det kan f.eks. være:

•

byggelovgivningen, herunder regler om brandsikkerhed og bygningskonstruktion

naturbeskyttelsesloven, herunder bestemmelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer og

fredninger samt offentlighedens adgang

miljøbeskyttelsesloven

skovloven

landbrugsloven, herunder om krav om beboelsesbygning og ibrugtagning til andre formål

vejlovgivningen

museumsloven vedr. fortidsmindebeskyttelse

Ovenstående oversigt er ikke udtømmende. Der kan således være anden lovgivning, som skal iagttages.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Bilag 1. Oversigt over regler i planloven,

sommerhusloven og campingreglementet for

etablering af glampingenheder

Etablering af glampingenheder

Planlægning

Planlovens

almindelige regler

§ 35, stk. 1

Planlovens §

35, stk. 1, jf. §

35, stk. 11

(særlige regler

for glamping)

(Kommunen)

Cam-

pingregle-

mentet

Sommerhus-

loven

§ 1, stk. 5

(hotelbegre-

bet)

(Plan- og

landdistrikts-

styrelsen)

Ikke relevant

Sommerhus-

loven

§ 1, stk. 1

(udlejning

af hus eller

husrum)

(Plan- og

landdistrikts-

styrelsen)

Ikke relevant

3.2

4.2

Se bl.a.

vejlednin-

gens afsnit

(Kommunen)

(Kommu-

nen)

På eksisterende campingplads

Ja – vil i mange

tilfælde være muligt

uden ny lokalplan. Hvis

trætophytter forudsættes

lokalplanlægning iflg.

campingreglementet.

Som udgangspunkt

forudsættes ny

planlægning.

Nej

Ja - men som

udgangspunkt ikke

behov for landzonetil-

ladelse

(vil ofte være omfattet

af gældende tilladelse)

Kommunen kan vælge

at udarbejde lokalplan

med bonusvirkning.

Nej

I tilknytning til eksisterende

campingplads (og dermed udvidelse

af eksisterende plads)

Nej

Ikke relevant

3.2

4.2 og 4.3

Etablering og udlejning af

glampingenheder på landbrugs-

ejendom eller nedlagt landbrug i det

åbne land

Få enheder i det åbne land uden

for eksisterende afgrænsning af

gårdsplads, have m.v.

Nej

3.3

4.4

Nej

3.3.1

4.4

I tilknytning til hotel, vandrerhjem

eller turistattraktion med overnat-

ning.

Konkret vurdering

Nej

3.3.1

4.4

Op til 8 enheder i tilknytning til

veletableret, større turistattraktion

uden eksisterende overnatningsmu-

ligheder for gæster.

Op til 8 enheder i tilknytning til

veletablerede større virksomheder

med væsentlige besøgsaktiviteter

uden eksisterende overnatningsmu-

ligheder for gæster.

Konkret vurdering

Nej

3.3.2

4.5

Som udgangspunkt ja,

men konkret vurdering.

Nej

3.3.2

4.5

Forudsætning: At der ikke samtidig etableres plads til telte m.v.

Det bemærkes, at det kan være relevant at inddrage anden lovgivning i sagsbehandlingen, jf. afsnit 5.

VEJLEDNING OM GLAMPING I

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering om vejledning om glamping, fra ministeren for byer og landdistrikter