Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 31
Offentligt
2940735_0001.png
Energistyrelsen
(J.nr. 2024-7178)
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Forsyningstilsynets høringssvar – forslag til lov om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i var-
meforsyningsvirksomheder)
Energistyrelsen har den 1. juli 2024 sendt forslag til Lov om ændring af lov om elforsy-
ning, lov om gasforsyning og straffeloven i høring.
Forsyningstilsynet har gennemgået lovforslaget.
Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til lovforslaget.
22. august 2024
J.nr.: 24/01758
HECH
Lovforslagets enkelte bestemmelser
Ændringer i lov om varmeforsyning
Lovforslagets § 1, nr. 3
Udskillelse af kommunale selskaber
Forsyningstilsynet bemærker, at der med den foreslåede § 2 b, indføres et krav om, at
en kommune kun må varetage virksomhed med kollektive varmeforsyning, hvis virk-
somheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at en udskillelse af de kommunale selskaber må
forventes at medføre, at flere selskaber ansøger om forrentning af indskudskapital ef-
ter reglerne i bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017 om indregning af driftsmæssige af-
skrivninger, henlæggelser til ny-investeringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, for-
rentning af indskudskapital.
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 2/13
Derudover vil udarbejdelse af åbningsbalancen for de udskilte selskaber forventeligt
kunne få betydning for det økonomiske tilsyn med selskaberne, idet risikoen for op-
skrivning af aktiver i forbindelse med udskillelsen øges, ligesom der er risiko for over-
kapitalisering.
På den baggrund vurderes det, at Forsyningstilsynet vil skulle behandle flere sager om
ansøgninger om forrentning af indskudskapital, samt at reglerne vil medføre et behov
for en øget tilsynsindsats særligt i perioden efter tidsfristen for udskillelsen af virksom-
hederne.
Lovforslagets § 1, nr. 18
Tilslutningspligt uden virkning
Det følger af forslaget til ny § 14 c, at grundejere, som er i et direkte kundeforhold med
det kollektive varmeforsyningsanlæg, vil få mulighed for at opsige kundeforholdet i for-
bindelse med ophør af tilslutningspligt.
Forsyningstilsynet påpeger i den forbindelse, at det følger af Energiklagenævnets
praksis, at også lejere kan indgå i et direkte kundeforhold.
Forsyningstilsynet foreslår på denne baggrund, at også lejeres retsstilling præciseres i
bemærkningerne til § 14 c.
Lovforslagets § 1, nr. 21
Aftaler på markedsmæssige vilkår
Forsyningstilsynet bemærker generelt til den foreslåede § 21 b følgende:
Forsyningstilsynet konstaterer, at subjektet for den foreslåede bestemmelse i
varmeforsyningslovens § 21 b er
varmeforsyningsvirksomheder.
§ 21 b henvi-
ser til varmeforsyningsvirksomheder omfattet af § 20, stk. 1. § 20, stk. 1 om-
handler kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarme-
anlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v.
Forsy-
ningstilsynet konstaterer, at varmeforsyningsloven ikke indeholder yderligere
definition af, hvad der forstås ved
varmeforsyningsvirksomheder.
I § 2 define-
res, hvad der forstås ved
kollektive varmeforsyningsanlæg.
Forsyningstilsynet finder, at det bør fremstå klart, hvilke virksomheder, der er
omfattet af definitionen
varmeforsyningsvirksomheder
således, at der ikke her-
sker tvivl om hvilke virksomheder, der er omfattet af markedsmæssighedsbe-
stemmelsen. Forsyningstilsynet henviser bl.a. til side 89 i lovforslaget.
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940735_0003.png
Side 3/13
Det er vigtigt konsekvent at anvende termen markedsmæssige vilkår frem for
markedsvilkår for at sikre, at der ikke opstår tvivl om, at sigtet er markeds-
mæssighed efter OECD’s transfer pricing guidelines. Se bl.a. siderne 86, 94
og 96 i lovforslaget.
Af lovforslagets side 96 fremgår:
Herudover er formålet med tilsynet også at kontrollere, at varmeforsyningsvirksom-
hederne ved køb af ydelser på det frie marked har afsøgt markedet tilstrækkeligt, og
ved køb af ydelser, der ikke sker på det frie marked, sikrer sig, at virksomheden ikke
betaler mere end, hvad sammenlignelige ydelser vil kunne indkøbes til på markeds-
vilkår eller produceres for internt i virksomheden.
Forsyningstilsynet bemærker, for så vidt angår køb af ydelser på det
frie marked, at anvendelsesområdet for pligten til at indgå aftaler på
markedsmæssige vilkår, jf. den foreslåede § 21 b, stk. 1, er aftaler,
som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interes-
seforbundne selskaber. Pligten omfatter derfor netop ikke køb af ydel-
ser på det frie marked.
Forsyningstilsynet bemærker også, at det ikke er en del af et mar-
kedsmæssighedstilsyn efter OECD´s transfer pricing guidelines og de
metoder, der angives der, at vurdere den markedsmæssige pris i for-
hold til, hvad en given ydelse/vare vil kunne produceres for internt i
virksomheden.
For at tydeliggøre sammenhængen mellem kravet om markedsmæssighed og prisre-
guleringen kunne som formål med en markedsmæssighedsbestemmelse også anføres
følgende svarende til bemærkningerne til Elforsyningsloven: Formålet med bestemmel-
sen er at sikre, at værdierne i varmeforsyningsvirksomheder alene anvendes i over-
ensstemmelse med prisreguleringen i lov om varmeforsyning, jf. § 20, stk. 1, og at hin-
dre omgåelse af denne bestemmelse.
Forsyningstilsynet bemærker til de enkelte bestemmelser i den foreslåede § 21 b føl-
gende:
1) Den foreslåede
§ 21 b, stk. 1:
Hvilke aftaler er omfattet af bestemmelsen
Forsyningstilsynet konstaterer, at lovforslaget lægger op til, at hjemlen for markeds-
mæssighed alene retter sig mod aftaler mellem koncern- og interesseforbundne parter
og der for så vidt angår sidstnævnte alene er tale om interesseforbindelse i form af del-
vist ejerskab.
Forsyningstilsynet konstaterer således, at den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra
den gældende markedsmæssighedsbestemmelse i varmeforsyningslovens § 28 b, stk.
4 vedrørende aftaler om energibesparelser samt henholdsvis elforsyningsloven (§ 46)
og gasforsyningsloven (§ 28 c), der omfatter alle aftaler, uanset om der foreligger for-
bindelse via ejerskab eller anden interesseforbindelse.
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 4/13
Det bemærkes, at det af lovforslaget fremgår, at det er Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at skabe en parallelitet mellem til-
synsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger.
I den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 2, gives hjemmel til at bemyndige ministeren til at
fastsætte regler om, hvad der nærmere forstås ved koncern- og interesseforbundne
selskaber.
Forsyningstilsynet bemærker, at for at hindre krydssubsidiering fuldt ud bør enhver in-
teresserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne i at aftale priser og vil-
kår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i loven,
herunder prisreguleringens formål være omfattet af markedsmæssighedsreglerne.
Forsyningstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at definitioner af, hvad der er koncern-
og interesseforbindelse følger definitionerne i de øvrige sektorer. Forsyningstilsynet
finder derfor, at alle former for interesseforbindelse bør være omfattet af bestemmel-
sen, således også situationer, hvor der foreligger interesseforbindelse uden ejerskab,
men hvor der foreligger interesser, der i øvrigt efter en konkret vurdering kan skabe ri-
siko for, at pris- og vilkårsfastsættelsen i en aftale mellem to parter ikke er markeds-
mæssig.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet:
Hvis et medlem af varmeforsyningsvirksomhedens direktion eller bestyrelse
eller en ledende medarbejder i virksomheden selv, direkte eller indirekte, del-
tager i ledelsen i den anden virksomhed eller på grund af personlige forhold
har indflydelse på driften eller ledelsen af den anden virksomhed og dette kan
medføre en økonomisk gevinst.
Hvis varmeforsyningsvirksomheden indgår en kontrakt med en uafhængig
virksomhed til en højere pris end markedsprisen mod, at den ”uafhængige”
virksomhed leverer ydelser til en tredje virksomhed i varmeforsyningsvirksom-
hedens koncern til en lavere pris end markedsprisen.
Hvis et medlem af varmeforsyningsvirksomhedens ledelse indgår aftale med
en uafhængig virksomhed, hvor det pågældende medlem ejer eller har ejeran-
dele i den uafhængige virksomhed og derved har en personlig interesse i at
aftalen bliver udarbejdet til fordel for den ”uafhængige” virksomhed.
Endelig bemærkes at der, for så vidt angår kontrollerede transaktioner, med fordel kan
henvises til definitionen i ligningslovens § 2, således som det f.eks. også er sket i net-
virksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 17.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 40-43, 89-93 og 99 i lovforslaget.
2) Den foreslåede
§ 21 b, stk. 3, 1. pkt.:
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 5/13
a) Skønsmæssig ansættelse af den markedsmæssige pris
Forsyningstilsynet konstaterer, at det ikke fremgår af ordlyden af den foreslåede be-
stemmelse i § 21 b, stk. 3, at Forsyningstilsynet
skønsmæssigt
kan fastsætte den mar-
kedsmæssige pris.
Forsyningstilsynet konstaterer således, at den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra
den gældende markedsmæssighedsbestemmelse i varmeforsyningslovens § 28 b, stk.
4 vedrørende aftaler om energibesparelser samt henholdsvis elforsyningsloven (§ 46)
og gasforsyningsloven (§ 28 c), hvor det alle steder fremgår, at Forsyningstilsynet
skønsmæssigt
fastsætter den markedsmæssige pris.
Det bemærkes, at det af lovforslaget fremgår, at det er Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at skabe en parallelitet mellem til-
synsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger.
Forsyningstilsynet konstaterer, at det af bemærkningerne til lovforslaget flere steder
fremgår, at hvis Forsyningstilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsmæs-
sige vilkår, fordi varmeforsyningsvirksomheden ikke har dokumenteret markedsmæs-
sigheden, skal Forsyningstilsynet
skønsmæssigt
kunne fastsætte den markedsmæs-
sige pris.
Forsyningstilsynet forstår dette således, at det er hensigten, at Forsyningstilsynet
skønsmæssigt kan fastsætte den markedsmæssige pris. For at, der ikke skabes tvivl
om Forsyningstilsynets mulighed for skønsmæssigt at kunne fastsætte prisen, og for at
sikre parallelitet mellem tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger, bør
dette derfor også fremgå af selve bestemmelsens ordlyd.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 41 og 92, 98-99 i lovforslaget.
Forsyningstilsynet henviser i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse
i § 21 b, stk. 6, nr. 1, om metoder, se punkt 3 nedenfor om bemærkninger til den fore-
slåede § 21 b, stk. 6, nr. 1.
b) Lovliggørelse m.v.
Det fremgår af lovforslagets side 94, at varmeforsyningsvirksomheden, såfremt Forsy-
ningstilsynet har vurderet, at en aftale ikke er indgået på markedsvilkår [FSTS’ korrek-
tion: Bør rettelig være
markedsmæssige],
og har truffet afgørelse om den markeds-
mæssige pris, vil have pligt til at sørge for, at forholdet lovliggøres, herunder ved hur-
tigst muligt at opsige eller genforhandle aftalen.
Forsyningstilsynet bemærker, at dette forudsætter, at aftalen stadig er gældende på
tilsyns-/afgørelsestidspunktet, hvilket formentligt ofte ikke vil være tilfældet. Forsy-
ningstilsynets tilsyn vil som minimum være for aftaler/transaktioner, der ligger et år
bagud i tiden under hensyn til der skal foreligge færdige årsregnskaber for at gennem-
føre tilsynet, og aftaler for et givent år/periode skal være opfyldt for at konstatere om
den faktiske adfærd stemmer overens med aftalerne. Forsyningstilsynet kan også
vælge at gennemføre et tilsyn med aftaler over en flerårig bagudrettet periode.
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 6/13
Da markedspriser på ydelser/varer ændrer sig løbende og udgangspunktet for en
transfer pricing vurdering er en sammenligning af priser og vilkår for tilsvarende aftaler
i et frit marked kan dette medføre, at en pris som ikke er markedsmæssig i det ene år
vil være det i det følgende år, og det ville kunne være problematisk i forhold til grundla-
get for at opsige eller genforhandle en aftalen.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 93-94 i lovforslaget.
3) Den foreslåede
§ 21 b, stk. 6, nr. 1:
Metoder
Af den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 1 fremgår, at Klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om vurdering af markedsmæssige vilkår og om fast-
sættelse af den markedsmæssige pris, herunder om metoder til fastsættelse af den
markedsmæssige pris.
Det fremgår også, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe gennem-
sigtige og forudsigelige regler, hvilket gør det lettere for virksomhederne at forstå og
efterleve reglerne og udarbejde korrekt dokumentation samt skabe større sikkerhed for
en konsekvent metode til Forsyningstilsynets vurdering af markedsmæssigheden af
virksomhedernes transaktioner.
Endvidere fremgår det, at den foreslåede bestemmelse herudover vil medføre, at mini-
steren vil kunne fastsætte regler, der nærmere regulerer Forsyningstilsynets skøn i for-
bindelse med fastsættelse af den markedsmæssig pris, såfremt markedsmæssigheden
ikke findes godtgjort.
Forsyningstilsynet bemærker, at det også af lovforslaget fremgår, at det er Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at skabe en pa-
rallelitet mellem tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger.
Forsyningstilsynet bemærker, at det i den forbindelse klart bør fremgå, at Forsyningstil-
synet forudsættes, at ville udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pri-
cing Guidelines og de anerkendte metoder der følger heraf samt uht. Skatteforvaltnin-
gens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing, således som det også fremgår af
bemærkningerne til elforsyningsloven og gasforsyningsloven.
Det klare udgangspunkt for Forsyningstilsynets vurdering skal således være de fem
anerkendte metoder ifølge OECD’s Transfer Pricing Guidelines, som også anvendes
af Skatteforvaltningen.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 42, 93 og 97-100 i lovforslaget.
4) Den foreslåede
§ 21 b, stk. 6, nr. 2.:
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 7/13
Definition af begrebet koncern- og interesseforbundne selskaber
I den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 2 gives hjemmel til at bemyndige ministeren til at
fastsætte regler om, hvad der nærmere forstås ved koncern- og interesseforbundne
selskaber.
Forsyningstilsynet bemærker, at for at hindre krydssubsidiering fuldt ud bør enhver in-
teresserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne i at aftale priser og vil-
kår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i loven,
herunder prisreguleringens formål være omfattet af markedsmæssighedsreglerne.
Forsyningstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at definitioner af, hvad der er koncern-
og interesseforbindelse følger definitionerne i de øvrige sektorer. Forsyningstilsynet
finder derfor, at alle former for interesseforbindelse bør være omfattet af bestemmel-
sen, således også situationer, hvor der foreligger interesseforbindelse uden ejerskab,
men hvor der foreligger interesser, der i øvrigt efter en konkret vurdering kan skabe ri-
siko for, at pris- og vilkårsfastsættelsen i en aftale mellem to parter ikke er markeds-
mæssig.
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet:
Hvis et medlem af varmeforsyningsvirksomhedens direktion eller bestyrelse
eller en ledende medarbejder i virksomheden selv, direkte eller indirekte, del-
tager i ledelsen i den anden virksomhed eller på grund af personlige forhold
har indflydelse på driften eller ledelsen af den anden virksomhed og dette kan
medføre en økonomisk gevinst.
Hvis varmeforsyningsvirksomheden indgår en kontrakt med en uafhængig
virksomhed til en højere pris end markedsprisen mod, at den ”uafhængige”
virksomhed leverer ydelser til en tredje virksomhed i varmeforsyningsvirksom-
hedens koncern til en lavere pris end markedsprisen.
Hvis et medlem af varmeforsyningsvirksomhedens ledelse indgår aftale med
en uafhængig virksomhed, hvor det pågældende medlem ejer eller har ejeran-
dele i den uafhængige virksomhed og derved har en personlig interesse i at
aftalen bliver udarbejdet til fordel for den ”uafhængige” virksomhed.
Endelig bemærkes at der, for så vidt angår kontrollerede transaktioner, med fordel kan
henvises til definitionen i ligningslovens § 2, således som det f.eks. også er sket i net-
virksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 17.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 40-43, 89-93 og 99 i lovforslaget.
5) Den foreslåede
§ 21 b, stk. 6, nr. 3.:
Dokumentation
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 8/13
Det foreslås i § 21 b, stk. 6, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde, jf. stk. 2.
Endvidere fremgår, at ministeren med bemyndigelsen vil kunne fastsætte krav til doku-
mentationen af aftalernes markedsmæssighed, herunder kriterier og metoder. Ministe-
ren vil også kunne fastsætte regler om, hvor længe dokumentationen vil skulle opbeva-
res af varmeforsyningsvirksomhederne.
Forsyningstilsynet har noteret sig, at der i første omgang forventes at blive udstedt reg-
ler med udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 om dokumentation af
prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Forsyningstilsynet bemærker- også
under hensyn til paralleliteten - at dokumentationskravene så vidt muligt bør svare til
bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1655 af 4. december 2023 om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter, herunder at dokumentation skal udarbejdes løbende, idet
der f.eks. løbende skal tages stilling til, hvem af parterne, der bærer risikoen for trans-
aktionen, og derfor skal honoreres for dette.
Af lovforslagets side 100 fremgår at Klima-, energi- og forsyningsministeren for eksem-
pel vil have mulighed for at fastsætte regler om, at visse aftaler er undtaget fra doku-
mentationskravet som følge af aftalernes størrelse
.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at såfremt en aftale ikke er underlagt nogen form
for dokumentationskrav, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at gennemføre et
markedsmæssighedstilsyn med den pågældende aftale
Forsyningstilsynet finder derfor, at der ikke bør være en mindstegrænse og at alle afta-
ler skal være omfattet af dokumentationskravene.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 42, 90-92, 98-100 i lovforslaget.
6) Den foreslåede
§ 21 b, stk. 6, nr. 4.:
Oversigt over aftaler
Det fremgår af § 21 b, stk. 6, nr. 4, at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse af oplysninger.
Under hensyn til paralleliteten til elområdet bør oversigten så vidt muligt som minimum
indeholde samme oplysninger som der beskrives i netvirksomhedsbekendtgørelsens
§§ 47 og 48.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 42 og 100-101 i lovforslaget.
Lovforslagets § 1, nr. 22
Gennemsigtighed og prisloft
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940735_0009.png
Side 9/13
Forsyningstilsynet bemærker generelt til den foreslåede § 22 b, at implementering af
lovforslagets § 22 b må forudsætte en opdatering af den nuværende anmeldelsesbe-
kendtgørelse (BKG nr. 951 af 22. juni 2022). Hertil kommer, at de opgaver Forsynings-
tilsynet foreslås tillagt, stiller krav til systemmæssigt udviklingsarbejde og dermed føl-
gelig øget ressourcetræk i Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet bemærker i den forbindelse, at der forud for implementeringen for-
udsættes en ændring af den nuværende anmeldelsesprocedure, herunder i forhold til
de anmeldelsesblanketter, varmeforsyningsselskaberne anvender ved anmeldelse af
budgetter og priseftervisning i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1.
Forsyningstilsynet påpeger, at lovforslaget stiller krav til både fjernvarmevirksomheder-
nes anmeldelse af data og Forsyningstilsynets databehandling heraf. For Forsyningstil-
synet vil der være øgede krav til systemunderstøttelse af effektive og smidige bereg-
ninger i lyset af det tidsperspektiv, der foreslås for beregningen af omkostninger og for-
brugerpriser. For fjernvarmevirksomhederne vil det være afgørende, at der anmeldes
priseftervisninger korrekt og inden for den gældende tidsfrist, da disse data vil blive
lagt til grund for beregning af den individuelle forbrugerpris.
Forsyningstilsynet bemærker til de enkelte bestemmelser i den foreslåede § 22 b føl-
gende:
1) Den foreslåede
§ 22 b, stk. 1:
Tidspunkt for beregning af omkostninger
Af lovforslagets § 22 b, stk. 1, fremgår det, at Forsyningstilsynet årligt beregner og ud-
melder omkostninger til køb og anvendelse af individuel varmeforsyning baseret på
vedvarende energi. For kalenderåret 2025 foretages beregning og udmelding dog af
Energistyrelsen.
Det fremgår af bemærkningerne på side 102, at Forsyningstilsynet ikke vil kunne be-
regne og udmelde omkostningen med virkning fra den 1. januar 2025, som er samme
tidspunkt som lovens ikrafttræden.
Forsyningstilsynet forstår derfor lovforslaget således, at første gang Forsyningstilsynet
skal beregne og udmelde/offentliggør omkostninger vil være inden udgangen af 2025
med virkning for 2026.
2) Den foreslåede
§ 22 b, stk. 2:
a) Tidspunkt for beregning af forbrugerpriser
Af lovforslagets § 22 b, stk. 2, fremgår det, at Forsyningstilsynet årligt beregner og ud-
melder en forbrugerpris for varmeforsyningsselskaber, der leverer opvarmet vand til
slutkunder. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvornår denne beregning skal foretages
og udmeldes. Tilsynet bemærker, at der bør skabes klar hjemmel ved, at det præcise-
res i lovteksten, hvornår denne beregning skal foretages første gang og med hvilken
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 10/13
virkning, ligesom det er beskrevet for så vidt angår beregningen af omkostningen i §
22 b, stk. 1.
b) Grundlaget for beregning af forbrugerpris
Det fremgår af § 22 b, stk. 2, at Forsyningstilsynet offentliggør grundlaget af den be-
regnede forbrugerpris. Varmeforsyningsselskaberne giver uden ugrundet ophold med-
delelse, hvis Forsyningstilsynets beregning er foretaget på et fejlagtigt grundlag.
Tilsynet bemærker, at der efter administrativ praksis (f.eks. Energiklagenævnets afgø-
relse af 31. august 2016 om priseftervisning og varmepris for 2012), at varmeforsy-
ningslovens § 21 er til hinder for, at der foretages ændringer i tidligere anmeldte prisef-
tervisninger, der vedrører varmeår tilbage i tid. Skulle varmeforsyningsvirksomhederne
have indsigelser til de data, tilsynet har lagt til grund for beregningen af forbrugerpri-
sen, kan dette således ikke føre til, at der rettes eller ændres i tidligere anmeldte pris-
eftervisninger.
Forsyningstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at spørgsmålet om, hvad der
er et korrekt grundlag, kan blive genstand for en anseelig mængde henvendelser fra
varmeforsyningsselskaberne og efterfølgende vurdering af, om grundlaget for den be-
regnede forbrugerpris kan siges at være foretaget på et fejlagtigt grundlag.
På den baggrund bør det fremgå eksplicit af bemærkningerne til § 22 b, stk. 8, side
116, at det ikke vil være muligt at foretage ændringer i tidligere anmeldte priseftervis-
ninger, jf. varmeforsyningslovens § 21.
Forsyningstilsynet savner desuden en belysning af, hvorvidt en forudgående høring af
forsyningsvirksomhederne skal finde sted, før tilsynet kan offentliggøre grundlaget for
den beregnede varmepris. Dette bør præciseres.
3) Den foreslåede
§ 22 b, stk. 3:
a) Tidspunkt for beregning af gennemsnit
Af lovforslaget § 22 b, stk. 3, fremgår det, at Forsyningstilsynet årligt beregner et gen-
nemsnit over de forudgående tre års omkostninger efter stk. 1 og de forudgående tre
års forbrugerpriser efter stk. 2.
På side 106 i lovforslaget fremgår det, at lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. ja-
nuar 2025. Det fremgår videre, at det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil medføre,
at Forsyningstilsynet ved sin første gennemsnitsberegning efter bestemmelsen i § 22
b, stk. 3, vil skulle beregne omkostninger efter stk. 1 og forbrugerpriser efter stk. 2, der
vedrører en periode på to år forud for lovens ikrafttræden.
Forsyningstilsynet ser en række udfordringer knyttet til den tidsmæssige udfoldelse af
realiseringen af lovforslaget.
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 11/13
Det er foreslået at anvende data to år forud for lovens ikrafttræden. Det er uklart for
Forsyningstilsynet, hvorvidt lovforslaget dermed lægger op til, at der skal anvendes
data for 2023 og 2024 i form af data fra priseftervisningerne for disse år, og der
herud-
over
skal anvendes data fra priseftervisningerne for 2025, efter lovens ikrafttræden,
sådan at der i alt er tale om tre år.
Forsyningstilsynet bemærker, at der først anmeldes priseftervisning for 2024 til tilsynet
pr. 15. september 2025. Varmeforsyningsvirksomheder med et regnskabsår, der følger
kalenderåret, har således frist til at anmelde priseftervisning senest pr. 15. september.
Det vil dermed ikke være muligt i 2025 at foretage en gennemsnitsberegning for tre
forudgående år tænkt som en beregning over data for 2023, 2024 og 2025 eftersom
data for 2025 først kan være tilsynet i hænde pr. 15. september 2026.
Det forudsættes således, at der ikke i 2025 skal beregnes 3-årigt gennemsnit over for-
brugerpriser. Dette bør præciseres i lovstekstens § 22 b, stk. 3.
Forsyningstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at de data der lægges til
grund for beregning af et gennemsnit over de forudgående to års forbrugerpriser, in-
den loven træder i kraft, ikke har været offentliggjort, og varmeforsyningsselskaberne
dermed ikke har haft mulighed for at gøre Forsyningstilsynet opmærksom på eventu-
elle fejl eller mangler, som forudsat i den foreslåede i § 22 b, stk. 2.
På den måde øges risikoen for genoptagelsesanmodninger med et forventet øget res-
sourcetræk til følge. Dette skal i øvrigt ses i lyset af bemærkningerne på side 105 i lov-
forslaget, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynet som forvaltningsmyndighed har an-
svaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst for at kunne træffe afgørelse og at en lø-
bende offentliggørelse af beregningerne og deres grundlag har til hensigt at sikre, at
der ikke vil være betænkeligheder ved at tilsynet vil skulle træffe afgørelse efter den §
22 b, stk. 7, foreslåede bestemmelse, herunder afskæring af klageadgang.
For at imødegå udfordringerne med forholdet mellem tidspunktet anmeldelse af data
og beregning af gennemsnit kunne en løsning være at differentiere tidspunktet for,
hvornår henholdsvis gennemsigtighed i priserne og sanktioner træder i kraft.
Der kunne således indføres en implementeringsperiode for selskaberne. I denne peri-
ode sikres gennemsigtighed for forbrugerne ved, at beregningerne og offentliggørelse
af henholdsvis omkostning (prisloftet) og den beregnede forbrugerpris sker på de fore-
slåede tidspunkter, jf. forslagets § 22 b, stk. 1-4.
Sanktionerne i form af planen, der i medfør af § 22 b, stk. 5, skal udarbejdes og offent-
liggøres, udskydes dog, ligesom afgørelserne i medfør af § 22 b, stk. 7 udskydes, så-
dan at selskaberne først udarbejder en plan med virkning fra 1. januar 2029, og at en
afgørelse i medfør af § 22 b, stk. 7, udskydes til ultimo 2031 medførende forbrugerbin-
dingers bortfald fra dette tidspunkt. Dette vil forudsætte en ændret formulering i lovtek-
sten for så vidt angår tidspunktet for Forsyningstilsynet første afgørelse over for var-
meforsyningsvirksomheder omfattet af stk. 6, jf. § 22 b, stk. 7.
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 12/13
Ved eventuel anmodning om genoptagelse i medfør af § 22 b, stk. 8, skal tilsynet hen-
vise til bemærkningen under § 22 b, stk. 2, om manglende hjemmelsbeføjelse til at
ændre i tidligere anmeldte priseftervisninger.
b) Partshøring over beregningsgrundlaget
Det fremgår af de specielle bemærkninger i lovforslaget til den foreslåede bestem-
melse i § 22 b, stk. 3, på lovforslagets side 107, at det vil være op til Forsyningstilsynet
konkret at vurdere, om Forsyningstilsynet vil meddele de berørte varmeforsyningsvirk-
somheder beregningerne forud for eller i forbindelse med en afgørelse efter den fore-
slåede § 22 b, stk. 7.
Det fremgår videre, at det vil være op til Forsyningstilsynet konkret at vurdere, om der
vil skulle foretages partshøring efter de forvaltningsretlige principper herom, jf. kapitel 5
i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven.
Forsyningstilsynet forudsætter med den foreslåede formulering af § 22 b, stk. 3, at der
ikke er tale om en afgørelse efter § 22 b, stk. 3, og der derfor ikke vil være behov for
partshøring efter de forvaltningsretlige principper.
På den baggrund foreslås det, at de specielle bemærkninger til § 22 b, stk. 3, på side
107 udelades. Såfremt bemærkningen bibeholdes, vil det være Forsyningstilsynets an-
tagelse, at denne alene har til hensigt at modvirke, at Forsyningstilsynet træffer afgø-
relse efter stk. 7, på et utilstrækkeligt grundlag, der giver anledning til genoptagelse ef-
ter stk. 8, og at der heri ligger en formodning for at partshøring i medfør af forvaltnings-
lovens § 19, stk. 2, for så vidt angår afgørelserne efter stk. 7 og 8 kan undlades. Forsy-
ningstilsynet savner dette forhold præciseret, og foreslår, såfremt Forsyningstilsynets
antagelse er korrekt - at det indsættes i § 22 b, stk. 7, at afgørelsen kan træffes uden
forudgående partshøring.
4) De foreslåede § 22 b, stk. 7, og § 22, stk. 8:
Afskære klageadgang til Energiklagenævnet
Det fremgår af de specielle bemærkninger i lovforslaget til de foreslåede bestemmelser
i § 22 b, stk. 7 og stk. 8, på lovforslagets side 114 f., at det er forventningen at ministe-
ren vil udnytte den eksisterende hjemmel i § 26 a, nr. 1, i varmeforsyningsloven til i be-
kendtgørelse af fastsætte, at de afgørelser, som tilsynet vil træffe efter § 22 b, stk. 7 og
stk. 8, ikke vil kunne påklages til Energiklagenævnet.
Dette vil indebære, at tilsynets afgørelser er endelige og eneste anden mulighed for at
få sagen afprøvet, vil være at indbringe den for domstolene. Dette bør tydeliggøres i
bemærkningerne til lovforslaget.
Hvis en part er utilfreds med selve udførelsen af sagsbehandlingen, vil parten ikke
kunne bede den overordnede myndighed (ministeriet) om at tage sagen op som til-
synsmyndighed. Dette hænger sammen med, at der ikke består det forudsatte
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Side 13/13
over/underordnelsesforhold mellem Klima, Energi og Forsyningsministeriet og Forsy-
ningstilsynet.
De almindelige bemærkninger til lovforslaget
Forsyningstilsynet har følgende bemærkninger til lovforslaget almindelige bemærknin-
ger:
1) Afsnit 2.5.1:
Administrativ praksis
I lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår på under afsnittet 2.5
”Tilsyn med
koncern- og interesseforbundne aftaler”
i underafsnittet 2.5.1.”Gældende
ret”
på lov-
forslagets side 37, at administrativ praksis for vurdering af priser m.v. ved koncernin-
tern handel er sparsom. Forsyningstilsynet bemærker, at tilsynet har truffet flere afgø-
relser efter den gældende hjemmel på energispareområdet efter § 28 b, stk. 4, således
som det bl.a. også fremgår af Rigsrevisionens beretning s. 17, tabel 1.
Forsyningstilsynet henviser bl.a. til siderne 93 og 98-100 i lovforslaget.
2) Afsnit 4:
Øget ressourcetræk i Forsyningstilsynet
I afsnit 4, lovforslagets side 51 f., vurderes hvilke økonomiske konsekvenser lovforsla-
get har for bl.a. Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at der ikke blot i tiden op til tidspunktet for lovens
ikrafttræden vil være et øget administrativt og systemmæssigt udviklingsarbejde, men
der vil også efter lovens ikrafttræden være et øget ressourcetræk forbundet med de år-
ligt tilbagevendende opgaver med at beregne diverse priser, offentliggørelse af over-
sigter, modtage planer fra virksomhederne og sikre, at disse overholdes, træffe afgø-
relser og orienteringspligt af kommunalbestyrelser m.v.
Med venlig hilsen
Henrik Chieu