Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 31
Offentligt
2940732_0001.png
Supplerende høringsnotat
bemærkninger
vedr.
(L
78)
–
Forsyningstilsynets
Kontor/afdeling
Varme og affald
Dato
19-11-2024
Indhold
1. Indledning .............................................................................................................. 1
2. Generelle bemærkninger ....................................................................................... 2
3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele .......................................................... 3
3.1 Udskillelse af kommunale selskaber ................................................................ 3
3.2. Tilslutningspligt uden virkning – opsigelse af kundeforhold og udtræden ...... 3
3.3 Markedsmæssighedstilsyn på varmeområdet ................................................. 4
3.3.1 Generelle bemærkninger...........................................................................
4
3.3.2. Aftaler omfattet af markedsmæssighedstilsynet
...................................... 5
3.3.3. Forsyningstilsynets skønsmæssige fastsættelse af den
markedsmæssige pris
........................................................................................ 6
3.3.4. Lovliggørelse af indgåede aftaler
............................................................. 7
3.3.5. Metoder til at fastsætte den markedsmæssige pris
................................. 8
3.3.6 Definition af begrebet koncern- og interesseforbundne selskaber
........... 8
3.3.7. Dokumentation af en aftales markedsmæssighed
................................... 9
3.3.8. Offentliggørelse af oversigt over aftaler
................................................. 10
3.4. Forbrugerprisloft på fjernvarme .................................................................... 10
3.4.1 Anmeldelse af data og databehandling
................................................... 10
3.4.2 Forsyningstilsynets beregning og udmelding af omkostninger (prisloftet)
og beregnede forbrugerpriser...........................................................................
11
3.4.3 Tidspunkt for gennemsnitsberegninger
................................................... 13
3.4.4 Partshøring over beregningsgrundlaget for gennemsnitsberegningen
... 14
3.4.5 Afskæring af klageadgang.......................................................................
14
J nr.
2023 - 1705
1. Indledning
Et udkast til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om
planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) har i perioden fra
den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer m.v. Udkastet til lovforslag blev den 1. juli endvidere
sendt til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer
til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen
den 1. juli 2024.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0002.png
Der er i høringsperioden modtaget 73 høringssvar med bemærkninger til
lovforslaget.
Forsyningstilsynet har den 22. august 2024 sendt høringssvar.
Ministeriet har forholdt sig til de modtagne bemærkninger fra Forsyningstilsynet, men
har ved en fejl ikke gengivet dem i høringsnotatet, som blev offentliggjort i forbindelse
med fremsættelsen af lovforslaget d. 6. november 2024. Derfor er dette supplerende
høringsnotat blevet udarbejdet med henblik på at gengive de væsentligste
nedslagspunkter i Forsyningstilsynets høringssvar af d. 22. august 2024 samt
ministeriets bemærkninger hertil.
Det bemærkes, at ministeriet ift. udarbejdelsen af lovforslaget har været i løbende
dialog med Forsyningstilsynet med henblik på at sikre, at de nye regler er
administrerbare.
2. Generelle bemærkninger
Forsyningstilsynet bemærker til lovforslagets afsnit 2.5.1 om administrativ praksis
vedrørende markedsmæssighed, at Forsyningstilsynet har truffet flere afgørelser
efter den gældende hjemmel på energispareområdet efter § 28 b, stk. 4.
Forsyningstilsynet bemærker flere steder i høringssvaret, at der ikke blot i tiden op
til tidspunktet for lovens ikrafttræden vil være et øget administrativt og
systemmæssigt udviklingsarbejde, men der vil også efter lovens ikrafttræden være
et øget ressourcetræk forbundet med de årligt tilbagevendende opgaver med at
beregne diverse priser, offentliggørelse af oversigter, modtage planer fra
virksomhederne og sikre, at disse overholdes, træffe afgørelser og orienteringspligt
af kommunalbestyrelser m.v.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forstår, at Forsyningstilsynet derved
henviser til, at den administrative praksis for vurdering af priser m.v. ved
koncernintern handel er sparsom. Ministeriet bemærker hertil, at det fremgår af
afsnittet om gældende ret, at ”Bortset fra på området for energibesparelser findes
der ikke i lov om varmeforsyning regler om, at varmeforsyningsvirksomheders
indgåelse af aftaler med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber,
skal ske på markedsmæssige vilkår. Administrativ praksis for vurdering af priser m.v.
ved koncernintern handel er sparsom”.
Formuleringen i lovforslaget er således møntet på Forsyningstilsynets vurdering af
markedsmæssighed, der ikke er omfattet af regler på området for energibesparelser,
som netop indeholder krav om markedsmæssighed. Ministeriet har rettet
henvendelse til Forsyningstilsynet og har ikke fundet righoldig praksis for området
uden for energispareområdet. Forsyningstilsynet har således heller ikke redegjort
herfor i høringsvar.
Side 2/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0003.png
Bemærkningen fra Forsyningstilsynet giver derfor ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
Ministeriet bemærker, for så vidt angår ressourcetrækket i Forsyningstilsynet, at
Forsyningstilsynet har fået en øget gebyrramme til at tilvejebringe finansiering. Der
henvises til det fremsatte lovforslags afsnit 5.
3. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
3.1 Udskillelse af kommunale selskaber
Forsyningstilsynet har en række bemærkninger til de dele af høringsversionen af
lovforslaget,
der
vedrører
selskabsgørelse
af
kommunalt
ejede
varmeforsyningsvirksomheder.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker at have modtaget en længere
række høringssvar vedrørende selskabsgørelsen af kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder. Ministeriet har på baggrund af disse høringssvar
vurderet, at der er behov for yderligere afdækning af konsekvenserne forbundet med
et krav om selskabsgørelse. Initiativet udgår derfor af lovforslaget, og der arbejdes
videre med det i en opfølgende proces. Forsyningstilsynets bemærkninger vedr.
selskabsgørelse er derfor hverken gengivet eller behandlet i dette høringsnotat.
3.2. Tilslutningspligt uden virkning – opsigelse af kundeforhold og udtræden
Forsyningstilsynet bemærker, at det følger af forslaget til ny § 14 c, at grundejere,
som er i et direkte kundeforhold med det kollektive varmeforsyningsanlæg, vil få
mulighed for at opsige kundeforholdet i forbindelse med ophør af tilslutningspligt.
Forsyningstilsynet bemærker, at det følger af Energiklagenævnets praksis, at også
lejere kan indgå i et direkte kundeforhold, og foreslår, at også lejeres retsstilling
præciseres i bemærkningerne til § 14 c.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af
lovforslagsudkastets § 14 c, at ejendommes tilslutningspligt til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, som er bestemt af
kommunalbestyrelsen, under visse betingelser vil være uden virkning som følge af
indførelsen af en ny regulering med et prisloft efter de foreslåede bestemmelser i §
22 b. Ministeriet bemærker, at tilslutnings- og forblivelsespligt er pålagt en ejendom,
og det er således også ejendomsejer, der kan træffe økonomiske beslutninger om
ejendommen, herunder hvorvidt der skal ske udtrædelse.
Ministeriet anerkender, at også lejere kan indgå i et direkte kundeforhold med en
varmeforsyningsvirksomhed. Det følger således af bestemmelsen i § 20, stk. 6, i lov
Side 3/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0004.png
om varmeforsyning, at hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt
forbrug for varmt vand, damp eller gas bortset fra naturgas ske i et direkte
kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om
forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer. Bestemmelsen fastsætter regler for en
ligestilling mellem lejere/andelshavere o.l. og parcelhusejere med hensyn til hæftelse
for betaling af bl.a. varme i de situationer, hvor dette er teknisk muligt.
Forsyningstilsynets bemærkninger har således ikke givet anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget.
3.3 Markedsmæssighedstilsyn på varmeområdet
3.3.1 Generelle
bemærkninger
Forsyningstilsynet bemærker, at varmeforsyningsvirksomheder er subjektet for
reguleringen med markedsmæssighed. Det efterspørges i den sammenhæng, at det
fremgår mere klart, hvilke virksomheder, der er omfattet af definitionen af
markedsmæssighed.
Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at der er behov for en række præciseringer
vedrørende anvendelse af begrebet ’markedsmæssige vilkår’ i stedet for
’markedsvilkår’, formålet med reguleringen, anvendelsesområdet for reguleringen og
tilsynet, og for at undgå tvivl om, at der henvises til markedsmæssighed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kravet om, at aftaler vil skulle
indgås på markedsmæssige vilkår, gælder for aftaler, som indgås af
varmeforsyningsvirksomheder omfattet af prisreguleringen i lov om varmeforsyning,
jf. § 20, stk. 1, og som indgås med andre koncern- og interesseforbundne selskaber.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder en ikke udtømmende oplistning af de
virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, jf.
afslutningen med ” m.v.”. Afgørende for, om en virksomhed omfattes af § 20, stk. 1,
er, at virksomheden leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til
det indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers opvarmning
og forsyning med varmt vand. Det er således ikke muligt inden for
varmeforsyningslovens rammer at fastsætte regler, der indeholder en udtømmende
oplistning
af
hvilke
virksomheder,
der
er
omfattet
af
markedsmæssighedsbestemmelsen. Det vil som hidtil efter § 20, stk. 1, bero på en
konkret vurdering. Forsyningstilsynets bemærkninger har således ikke givet
anledning til at foretage ændringer.
For så vidt angår anvendelsesområdet for reguleringen og tilsynet, er ministeriet enig
i, at det ikke er en del af et markedsmæssighedstilsyn efter OECD´s Transfer Pricing
Guidelines og de metoder, der angives der, at vurdere den markedsmæssige pris i
forhold til, hvad en given ydelse/vare vil kunne produceres for internt i virksomheden.
Dette er blevet tilrettet i det fremsatte lovforslag. Ministeriet har endvidere foretaget
Side 4/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0005.png
ændringer i lovforslaget som fremsat, således at der herefter fremgår termen
’markedsmæssige vilkår’ frem for ’markedsvilkår’.
Ministeriet bemærker dog, sådan som det også fremgår af lovforslaget som fremsat,
jf. side 34, at en varmeforsyningsvirksomhed vil skulle sikre sig, at den ikke betaler
mere, end hvad sammenlignelige ydelser vil kunne købes til på markedsmæssige
vilkår, hvis det er en ydelse, der er et marked for, eller alternativt hvad ydelsen ville
kunne
produceres
for
internt
i
varmeforsyningsvirksomheden.
En
varmeforsyningsvirksomhed må derfor forudgående have afsøgt markedet
tilstrækkeligt.
Ministeriet bemærker herudover, at det er blevet præciseret, således at det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslaget som fremsat side 37, at
”Herudover er formålet med markedsmæssighedstilsynet at sikre, at værdierne i
varmeforsyningsvirksomheder alene anvendes i overensstemmelse med
prisreguleringen i lov om varmeforsyning, jf. § 20, stk. 1, og at hindre omgåelse af
denne bestemmelse.”
3.3.2. Aftaler omfattet af markedsmæssighedstilsynet
Forsyningstilsynet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at afgrænse
definitionen af interesseforbundne parter i henhold til, om interesseforbindelsen er
karakteriseret ud fra ejerskab. Forsyningstilsynet bemærker, at der kan være andre
former for interesseforbindelse end ejerskab, og fremhæver en række eksempler
herpå. Det bemærkes af Forsyningstilsynet, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet i lovforslaget vurderer, at det er hensigtsmæssigt at skabe en
parallelitet mellem tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger, men
at afgrænsningen i forhold til ejerskab ikke findes i de gældende bestemmelser om
markedsmæssighed i elforsyningsloven, gasforsyningsloven og i forhold til
varmeforsyningslovens særskilte regler om markedsmæssighed i forhold til
energibesparelser.
Forsyningstilsynet bemærker, at for at hindre krydssubsidiering fuldt ud, bør enhver
interesserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne i at aftale priser
og vilkår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i
loven, være omfattet af markedsmæssighedsreglerne. Forsyningstilsynet finder det
hensigtsmæssigt, at definitioner af, hvad der er koncern- og interesseforbundne
selskaber, følger definitionerne i de øvrige sektorer, dvs. også i situationer, hvor der
er interesseforbindelse uden ejerskab.
Forsyningstilsynet bemærker at der, for så vidt angår kontrollerede transaktioner,
med fordel kan henvises til definitionen i ligningslovens § 2, således som det f.eks.
også er sket i netvirksomhedsbekendtgørelsens § 2, nr. 17.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at afgrænsningen af
interesseforbindelse ud fra ejerskab er et særligt forhold, der indføres i forhold til
Side 5/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0006.png
markedsmæssighedsbestemmelserne i varmeforsyningsloven, og som er forskellig
fra tilsvarende bestemmelser i anden lovgivning, som fremført af Forsyningstilsynet.
Det anerkendes endvidere, at det vil understøtte en højere parallelitet mellem
tilsynsbestemmelserne i de forskellige sektorlovgivninger på forsyningsområdet, hvis
denne afgrænsning undlades. Afgrænsningen er imidlertid medtaget ud fra et hensyn
til
at
indføre
en
administrativ
mere
enkel
regulering
for
varmeforsyningsvirksomhederne, der udgør en mere heterogen gruppe af
virksomheder i forhold til bl.a. størrelse og derfor også administrativ og økonomisk
kapacitet end tilsvarende virksomheder på fx elområdet. Det har endvidere været
vurderet, at aftaler mellem tredje parter som udgangspunkt vil være på
markedsvilkår, om end det anerkendes, at det vil mindske risikoen for
krydssubsidiering yderligere, hvis afgrænsningen i forhold til ejerskab udelades. Den
foreslåede regulering er således udtryk for en afvejning af flere forhold.
Ministeriet noterer sig bemærkningen om henvisningen til ligningsloven og
bemærker, at for at undgå uklarheder om, hvornår en varmeforsyningsvirksomhed
anses som omfattet af reglerne om markedsmæssighed, er det i det fremsatte
lovforslag blevet præciseret, at aftaler med koncern- og interesseforbundne
selskaber bl.a. vil omfatte kontrollerede transaktioner jf. ligningslovens § 2.
3.3.3. Forsyningstilsynets skønsmæssige fastsættelse af den markedsmæssige
pris
Forsyningstilsynet bemærker, at det ikke fremgår af ordlyden af den foreslåede
bestemmelse i § 21 b, stk. 3, at Forsyningstilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den
markedsmæssige pris, men at det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslaget. Forsyningstilsynet forstår dette således, at det er hensigten, at
Forsyningstilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den markedsmæssige pris, og
bemærker, at det vil være nødvendigt for at sikre parallelitet mellem de forskellige
sektorlovgivninger, at bestemmelsens ordlyd rettes.
Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren
med den foreslåede § 21 b, stk. 6, nr. 1, kan fastsætte nærmere regler om vurdering
af markedsmæssige vilkår og om fastsættelse af den markedsmæssige pris,
herunder om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris.
Forsyningstilsynet bemærker bl.a. hertil, at det i den forbindelse klart bør fremgå, at
Forsyningstilsynet forudsættes at ville udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s
Transfer Pricing Guidelines og de anerkendte metoder, der følger heraf, samt under
hensyntagen til Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing,
således som det også fremgår af bemærkningerne til elforsyningsloven og
gasforsyningsloven.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at Forsyningstilsynet
skønsmæssigt skal kunne fastsætte den markedsmæssige pris i de tilfælde, hvor en
varmeforsyningsvirksomhed ikke har dokumenteret markedsmæssigheden.
Side 6/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0007.png
Dette fremgår således også af lovbemærkningerne til det fremsatte lovforslag, jf. bl.a.
side 35, hvor det fremgår, at ”Vurderingen af, hvorvidt en aftale er indgået i strid med
kravet om markedsmæssighed, vil blandt andet være baseret på den dokumentation,
som varmeforsyningsvirksomheden indsender. Hvis Forsyningstilsynet finder, at en
aftale
ikke
er
indgået
på
markedsmæssige
vilkår,
fordi
varmeforsyningsvirksomheden ikke har dokumenteret markedsmæssigheden, skal
Forsyningstilsynet skønsmæssigt kunne fastsætte den markedsmæssige pris.”
Ministeriet bemærker, at udgangspunktet for vurderingen af markedsmæssighed er
det skriftlige grundlag. Det er ministeriets vurdering, at der ikke kan være tvivl om, at
Forsyningstilsynet har kompetence til skønsmæssigt at kunne fastsætte prisen,
herunder ved en sædvanlig inddragelse af lovens bemærkninger i fortolkningen.
Ministeriet har derfor ikke fundet grundlag for at indføre ”skønsmæssigt” eksplicit i
bestemmelsen i § 21 b, stk. 3.
Det er dog blevet præciseret flere steder i lovforslaget, at det forudsættes, at
Forsyningstilsynet vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing
Guidelines og de anerkendte metoder som følge heraf og Skatteforvaltningens
juridiske vejledning vedrørende transfer pricing.
3.3.4. Lovliggørelse af indgåede aftaler
Forsyningstilsynet
bemærker,
at
varmeforsyningsvirksomheden,
såfremt
Forsyningstilsynet har vurderet, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige
vilkår og har truffet afgørelse om den markedsmæssige pris, vil have pligt til at sørge
for, at forholdet lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle
aftalen. Forsyningstilsynet bemærker, at dette forudsætter, at aftalen stadig er
gældende på tilsyns-/afgørelsestidspunktet, hvilket formentligt ofte ikke vil være
tilfældet, og det kan være problematisk i forhold til grundlaget for at opsige eller
genforhandle en aftale.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt et
forhold skal lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle
aftalen, vil være et konkret og privatretligt anliggende mellem parterne.
Forsyningstilsynets bemærkninger har ikke givet anledning til at foretage ændringer
i lovforslaget.
Ministeriet henviser i den forbindelse til side 36 i lovforslaget som fremsat, hvor det
fremgår, at ”Forsyningstilsynets afgørelse om den markedsmæssige pris vil ikke i sig
selv medføre, at en aftale, der ikke er markedsmæssig, automatisk vil blive anset
som ugyldig. Dette vil være et privatretligt forhold mellem aftaleparterne. Det foreslås
derfor heller ikke med dette lovforslag at give Forsyningstilsynet hjemmel til at kunne
træffe afgørelse om en aftales eventuelle ugyldighed. Det indebærer, at
aftaleparterne som hidtil – i tilfælde af uenighed – vil skulle indbringe en sag for de
almindelige domstole. Varmeforsyningsvirksomheden vil, såfremt Forsyningstilsynet
Side 7/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0008.png
har vurderet, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, og har truffet
afgørelse om den markedsmæssige pris, have pligt til at sørge for, at forholdet
lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle aftalen.
Varmeforsyningsvirksomheden vil også have pligt til at forsøge at få tilbageført eller
efterbetalt det – eller så meget som muligt af det – som
varmeforsyningsvirksomheden enten har betalt for meget eller modtaget for lidt for
en ydelse. De almindelige aftaleretlige regler vil i den forbindelse være gældende.”
3.3.5. Metoder til at fastsætte den markedsmæssige pris
Forsyningstilsynet bemærker, at det klart bør fremgå, at Forsyningstilsynet
forudsættes at ville udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing
Guidelines og de anerkendte metoder, der følger heraf, samt under hensyn til
Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing, således som
det også fremgår af bemærkningerne til elforsyningsloven og gasforsyningsloven.
Det klare udgangspunkt for Forsyningstilsynets vurdering skal således være de fem
anerkendte metoder ifølge OECD’s Transfer Pricing Guidelines, som også anvendes
af Skatteforvaltningen.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er blevet præciseret i
lovforslaget, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil udøve sit skøn inden for
rammerne af OECD’s Transfer Pricing Guidelines og de anerkendte metoder som
følge heraf og Skatteforvaltningens juridiske vejledning vedrørende transfer pricing.
Forsyningstilsynet vil også kunne inddrage særlige forhold i varmesektoren, hvor det
er relevant.
Som udgangspunkt skal Forsyningstilsynet følge den
prisfastsættelsesmetode, som varmeforsyningsvirksomheden har anvendt til
dokumentation for markedsmæssigheden af en aftale, medmindre væsentlige
forhold taler for en anden prisfastsættelsesmetode, herunder hvis den valgte
prisfastsættelsesmetode er uegnet i den konkrete situation. Det kan eksempelvis
være i den situation, hvor den dokumentation, der foreligger, er af sådan karakter, at
den ikke kan danne grundlag for en markedsmæssighedsvurdering.
3.3.6 Definition af begrebet koncern- og interesseforbundne selskaber
Forsyningstilsynet bemærker, at for at hindre krydssubsidiering fuldt ud, bør enhver
interesserelation, der skaber en økonomisk interesse for parterne i at aftale priser og
vilkår, som indebærer overførsel af midler mellem parterne i strid med formålet i
loven,
herunder
prisreguleringens
formål,
være
omfattet
af
markedsmæssighedsreglerne.
Forsyningstilsynet finder det hensigtsmæssigt, at definitioner af, hvad der er koncern-
og interesseforbindelse følger definitionerne i de øvrige sektorer. Forsyningstilsynet
finder derfor, at alle former for interesseforbindelse bør være omfattet af
bestemmelsen, således også situationer, hvor der foreligger interesseforbindelse
uden ejerskab, men hvor der foreligger interesser, der i øvrigt efter en konkret
Side 8/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0009.png
vurdering kan skabe risiko for, at pris- og vilkårsfastsættelsen i en aftale mellem to
parter ikke er markedsmæssig.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til ministeriets bemærkninger
under afsnit 3.3.2.
3.3.7. Dokumentation af en aftales markedsmæssighed
Forsyningstilsynet bemærker, at dokumentationskravene under hensyn til
paralleliteten så vidt muligt bør svare til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1655
af 4. december 2023 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter, herunder at
dokumentation skal udarbejdes løbende, idet der f.eks. løbende skal tages stilling til,
hvem af parterne, der bærer risikoen for transaktionen, og derfor skal honoreres for
dette. Af høringsversionen af lovforslaget s. 100 fremgår, at klima-, energi- og
forsyningsministeren for eksempel vil have mulighed for at fastsætte regler om, at
visse aftaler er undtaget fra dokumentationskravet som følge af aftalernes størrelse.
Forsyningstilsynet bemærker hertil, at såfremt en aftale ikke er underlagt nogen form
for dokumentationskrav, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at gennemføre
et markedsmæssighedstilsyn med den pågældende aftale. Forsyningstilsynet finder
derfor, at der ikke bør være en mindstegrænse, og at alle aftaler skal være omfattet
af dokumentationskravene.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets
bemærkning vedrører den konkrete udmøntning af den bemyndigelse, der foreslås
indført i lovforslaget, vedrørende en mulig bagatelgrænse for dokumentationskravet.
Hertil bemærkes det, at det fremgår af udkast til bekendtgørelse om
markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og
interesseforbundne selskaber, som har været i høring den 26. september 2024 til
den 31. oktober 2024, hvilke krav til dokumentation af en aftales
markedsmæssighed, som varmeforsyningsvirksomheden skal opfylde. I udkast til
bekendtgørelsen foreslås en bagatelgrænse på 250.000 kr. Aftaler under
bagatelgrænsen vil dermed ikke skulle opfylde dokumentationskravene i det
medfølgende bilag 2 til bekendtgørelsen. Bagatelgrænsen på 250.000 kr. følger
bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter, der ligeledes har en
bagatelgrænse for lempeligere dokumentationskrav for de mindste aftaler på
250.000 kr.
Bagatelgrænsen undtager dog ikke varmeforsyningsvirksomheden
overordnede dokumentationskrav af en aftales markedsmæssighed.
fra
de
Ministeriet understreger også, at alle aftaler indgået mellem koncern- og
interesseforbundne selskaber vil skulle være markedsmæssige og skriftlige på
aftaletidspunktet.
Forsyningstilsynets høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
Side 9/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0010.png
3.3.8. Offentliggørelse af oversigt over aftaler
Forsyningstilsynet bemærker, at oversigten over koncern- og interesseforbundne
aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed har indgået i løbet af et kalenderår, så
vidt muligt, under hensyn til paralleliteten til elområdet, som minimum skal indeholde
samme oplysninger, som beskrives i netvirksomhedsbekendtgørelsens §§ 47 og 48.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at Forsyningstilsynets bemærkning vedrører den konkrete
udmøntning af den bemyndigelse, der foreslås indført i lovforslaget, vedrørende
krav til offentliggørelse af en oversigt over aftaler mellem koncern- og
interesseforbundne selskaber.
Ministeriet bemærker hertil, at bekendtgørelse om markedsmæssighed af
varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne
selskaber har været i høring i perioden den 26. september 2024 til 31. oktober
2024, og at der heri er tilstræbt parallelitet mellem reglerne på varme- og
elområdet, for så vidt angår de oplyser, oversigten skal indeholde.
Forsyningstilsynets høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget,
men er blevet indarbejdet i udkast til bekendtgørelsen om markedsmæssighed af
varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne
selskaber.
3.4. Forbrugerprisloft på fjernvarme
3.4.1 Anmeldelse af data og databehandling
Forsyningstilsynet bemærker generelt til den foreslåede § 22 b, at implementeringen
må forudsætte en opdatering af den nuværende anmeldelsesbekendtgørelse (BKG
nr. 951 af 22. juni 2022). Hertil kommer, at de opgaver, Forsyningstilsynet foreslås
tillagt, stiller krav til systemmæssigt udviklingsarbejde og dermed følgelig øget
ressourcetræk i Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet bemærker i den forbindelse,
at der forud for implementeringen forudsættes en ændring af den nuværende
anmeldelsesprocedure, herunder i forhold til de anmeldelsesblanketter,
varmeforsyningsvirksomhederne anvender ved anmeldelse af budgetter og
priseftervisning i medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1. Forsyningstilsynet
påpeger, at lovforslaget stiller krav til både varmeforsyningsvirksomhedernes
anmeldelse af data og Forsyningstilsynets databehandling heraf. For
Forsyningstilsynet
vil
der
være
et
øget
ressourcetræk.
For
varmeforsyningsvirksomhederne vil det være afgørende, at der anmeldes
priseftervisninger korrekt og inden for den gældende tidsfrist, da disse data vil blive
lagt til grund for beregning af den individuelle forbrugerpris.
Ministeriets bemærkninger:
Side 10/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0011.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forstår bemærkningen derhen, at den
primært angår ressourcetræk i Forsyningstilsynet. Der henvises til ministeriets
bemærkninger til afsnit 2 ovenfor, for så vidt angår ressourcetrækket.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke i sig selv stiller yderligere krav til
varmeforsyningsvirksomhedernes anmeldelse af data. Det er i dag – og vil også
fremadrettet – være virksomhedernes ansvar at sikre, at anmeldelserne er korrekte.
Det fremgår bl.a. også af lovforslaget, som fremsat, side 42-43, hvor det som følge
af Forsyningstilsynets bemærkninger er blevet præciseret yderligere, at ”Det er
varmeforsyningsvirksomhedernes ansvar at sikre, at de anmeldelser, som
virksomhederne foretager til Forsyningstilsynet, er korrekte. Den foreslåede
bestemmelse vil således yderligere skærpe varmeforsyningsvirksomhedernes
opmærksomhed på at sikre, at data, for nuværende data i priseftervisningen, er
korrekte, ved at indføre en pligt for varmeforsyningsvirksomheden til at skulle give
meddelelse straks til Forsyningstilsynet, såfremt det konstateres, at den
forbrugerpris, som Forsyningstilsynets har beregnet, skyldes en fejl i virksomhedens
anmeldelse. Den foreslåede bestemmelse vil ikke i sig selv give
varmeforsyningsvirksomhederne en ret til at få genåbnet – og foretaget korrektion i
– en allerede foretaget anmeldelse. Udgangspunktet vil som efter gældende praksis
vedrørende anmeldelse være, at eventuelle ændringer ikke vil kunne få
tilbagevirkende kraft, men tidligst kunne få virkning fra det tidspunkt, hvor det er
anmeldt til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1. Det vil som hidtil dog være op til
Forsyningstilsynet at vurdere, om den konkrete sag har en sådan helt særlig
karakter, at der vil være mulig hed for at foretage en korrektion, eksempelvis som
følge af helt åbenlyse fejl.”
3.4.2 Forsyningstilsynets beregning og udmelding af omkostninger (prisloftet) og
beregnede forbrugerpriser
Forsyningstilsynet bemærker at forstå lovforslaget således, at første gang
Forsyningstilsynet skal beregne og udmelde/offentliggøre omkostninger vil være
inden udgangen af 2025 med virkning for 2026.
Forsyningstilsynet bemærker, at der bør skabes klar hjemmel ved, at det præciseres
i lovteksten, hvornår beregning og udmelding af beregnede forbrugerpriser skal
foretages første gang og med hvilken virkning
Forsyningstilsynet gør opmærksom på, at spørgsmålet om, hvad der er et korrekt
grundlag, kan blive genstand for en anseelig mængde henvendelser fra
varmeforsyningsvirksomhederne og efterfølgende vurdering af, om grundlaget for
den beregnede forbrugerpris kan siges at være foretaget på et fejlagtigt grundlag.
Tilsynet bemærker, at det derfor bør fremgå eksplicit af bemærkningerne, at det ikke
vil være muligt at foretage ændringer i tidligere anmeldte priseftervisninger efter
administrativ praksis.
Side 11/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0012.png
Forsyningstilsynet savner desuden en belysning af, hvorvidt en forudgående høring
af varmeforsyningsvirksomhederne skal finde sted, før tilsynet kan offentliggøre
grundlaget for den beregnede varmepris. Dette bør præciseres.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan bekræfte, at første gang
Forsyningstilsynet skal beregne og udmelde omkostninger efter § 22 b, stk. 1, vil
være inden udgangen af 2025 med virkning for 2026.
Ministeriet henviser i den forbindelse også til bekendtgørelsesudkastet om
omkostninger baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder, hvor det i § 2, stk. 1, 3. pkt. og § 3, stk. 1, 2. pkt.,
fremgår, at. Forsyningstilsynets beregning og udmelding vil skulle ske første gang
den 1. november 2025 med virkning for kalenderåret 2026.
Fsva. Forsyningstilsynets bemærkninger ang. beregning af forbrugerpriser,
bemærker Ministeriet, at det følger af lovbemærkningerne til den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 b, stk. 9, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om den
beregnede forbrugerpris, herunder frister for udmelding af denne, jf. § 22 b, stk. 2.
Ministerens hjemmel er foreslået udmøntet i bekendtgørelse om omkostninger
baseret på individuel varmeforsyning og beregnede forbrugerpriser for
varmeforsyningsvirksomheder. Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 4, at
Forsyningstilsynet årligt senest den 1. november beregner og udmelder en beregnet
forbrugerpris for det forudgående kalenderår for hver varmeforsyningsvirksomhed.
Bemærkningen har ikke givet anledning til at foretage ændringer i selve lovteksten
til bestemmelsen i § 22 b, stk. 2.
Ministeriet er opmærksom på, at der ikke blev foretaget samtidig høring over
lovforslag og bekendtgørelse, som kunne have sikret en større synlighed omkring
forventede tidspunkter for Forsyningstilsynets beregninger og udmeldinger, ikke kun
for den beregnede forbrugerpris, men også for omkostningen til den individuelle
forsyning. Ministeriet bemærker dog, at der løbende har været tæt dialog med
Forsyningstilsynet.
Til bemærkningen om varmeforsyningsvirksomhedernes mulighed for at få genåbnet
tidligere anmeldte data, herunder priseftervisninger, henvises til lovforslagets side
42, jf. også ovenstående afsnit 3.4.1 Anmeldelse af data og databehandling.
Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets § 4, stk. 3, at Forsyningstilsynet senest
samtidig med udmeldingerne efter stk. 1 og 2 udmelder grundlaget for
beregningerne. Udmeldingen sker på Forsyningstilsynets hjemmeside. Det vil være
op til Forsyningstilsynet at vurdere, om Forsyningstilsynet vil udmelde grundlaget på
et tidligere tidspunkt.
Side 12/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0013.png
3.4.3 Tidspunkt
for gennemsnitsberegninger
Det er uklart for Forsyningstilsynet, hvorvidt lovforslaget lægger op til, at der skal
anvendes data for 2023 og 2024 i form af data fra priseftervisningerne for disse år,
og der herudover skal anvendes data fra priseftervisningerne for 2025, efter lovens
ikrafttræden, sådan at der i alt er tale om tre år.
Forsyningstilsynet bemærker, at der først anmeldes priseftervisning for 2024 til
tilsynet pr. 15. september 2025. Det vil dermed ikke være muligt i 2025 at foretage
en gennemsnitsberegning for tre forudgående år tænkt som en beregning over data
for 2023, 2024 og 2025 eftersom data for 2025 først kan være tilsynet i hænde pr.
15. september 2026. Forsyningstilsynet forudsætter således, at der ikke i 2025 skal
beregnes 3-årigt gennemsnit over forbrugerpriser. Dette bør præciseres i
lovstekstens § 22 b, stk. 3.
Forsyningstilsynet gør i den forbindelse opmærksom på, at de data der lægges til
grund for beregning af et gennemsnit over de forudgående to års forbrugerpriser,
inden
loven
træder
i
kraft,
ikke
har
været
offentliggjort,
og
varmeforsyningsvirksomhederne dermed ikke har haft mulighed for at gøre
Forsyningstilsynet opmærksom på eventuelle fejl eller mangler, som forudsat i den
foreslåede i § 22 b, stk. 2.
På den måde øges risikoen for genoptagelsesanmodninger med et forventet øget
ressourcetræk til følge. Dette skal i øvrigt ses i lyset af bemærkningerne på side 105
i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at Forsyningstilsynet som forvaltningsmyndighed
har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst for at kunne træffe afgørelse og at
en løbende offentliggørelse af beregningerne og deres grundlag har til hensigt at
sikre, at der ikke vil være betænkeligheder ved at tilsynet vil skulle træffe afgørelse
efter den § 22 b, stk. 7, foreslåede bestemmelse, herunder afskæring af
klageadgang.
For at imødegå udfordringerne med forholdet mellem tidspunktet for anmeldelse af
data og beregning af gennemsnit kunne en løsning være at differentiere tidspunktet
for, hvornår de forskellige elementer af prisloftsmodellen træder i kraft.
Forsyningstilsynet foreslår således, at omkostningen (prisloftet), den beregnede
forbrugerpris og oversigten udmeldes/offentliggøres på de foreslåede tidspunkter,
mens planen for nedbringelsen af priserne samt tidspunktet for afgørelse udskydes.
Ved eventuel anmodning om genoptagelse i medfør af § 22 b, stk. 8, skal tilsynet
henvise til bemærkningen under § 22 b, stk. 2, om manglende hjemmelsbeføjelse til
at ændre i tidligere anmeldte priseftervisninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den første
gennemsnitsberegning efter § 22 b, stk. 3 skal foretages af Forsyningstilsynet i 2026.
Forsyningstilsynet vil dermed ikke skulle foretage beregningen og anvende
Side 13/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0014.png
priseftervisningsdata fra 2025, før data foreligger. Det er forventningen, at dette vil
blive udmøntet ved bekendtgørelse.
Ministeriet noterer bemærkningen om, at priseftervisningerne vedrørende årene
2023-2025 ikke har været anmeldt med henblik på at indgå i beregning af prisloftet,
og at dette bl.a. kan give anledning til flere genoptagelsessager. Hertil bemærker
ministeriet, at formålet med anmeldelse af priseftervisninger er at eftervise
prisfastsættelsen, som varmeforsyningsvirksomheden har udarbejdet efter reglerne
i varmeforsyningsloven, og de bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf.
Anmeldelserne skal være ledsaget af en revisorerklæring om priseftervisningens
overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningslovens kapitel 4, og de
bekendtgørelser der er udstedt i medfør heraf, samt Forsyningstilsynets
vejledninger. Indførelsen af en regulering med et prisloft ændrer ikke herved. Det er
således allerede i dag varmeforsyningsvirksomhedernes ansvar at sikre, at
priseftervisningen – som med andre anmeldelser til Forsyningstilsynet – er opgjort
korrekt. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at indføre en alternativ model. Det
bemærkes endvidere, at det er politisk aftalt med ”Opfølgende aftale ifm.
klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn
med aftaler i forsyningssektoren (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)” fra 2024, at reguleringen i starten vil være baseret
på historiske data.
3.4.4 Partshøring over beregningsgrundlaget for gennemsnitsberegningen
Forsyningstilsynet forudsætter med den foreslåede formulering af § 22 b, stk. 3, at
der ikke er tale om en afgørelse efter § 22 b, stk. 3, og der derfor ikke vil være behov
for partshøring efter de forvaltningsretlige principper. Forsyningstilsynet foreslår, at
de specielle bemærkninger til § 22 b, stk. 3, udelades, for så vidt angår partshøring.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at der ikke er tale om en
forvaltningsretlig afgørelse efter den foreslåede § 22 b, stk. 3, i henhold til hvilken
Forsyningstilsynet årligt vil skulle beregne et gennemsnit over de forudgående tre
års omkostninger efter stk. 1 og de forudgående tre års forbrugerpriser efter stk. 2.
Ministeriet har på den baggrund slettet afsnittet i de specielle lovbemærkninger om
partshøring til bestemmelsen i § 22 b, stk. 3.
3.4.5 Afskæring af klageadgang
Forsyningstilsynet bemærker, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne til
lovforslaget, at tilsynets afgørelser ved afskæring af klageadgang er endelige, og at
den eneste anden mulighed for at få sagen afprøvet vil være at indbringe den for
domstolene. Forsyningstilsynet bemærker, at hvis en part er utilfreds med selve
udførelsen af sagsbehandlingen, vil parten ikke kunne bede den overordnede
myndighed (ministeriet) om at tage sagen op som tilsynsmyndighed. Dette hænger
sammen med, at der ikke består det forudsatte over/underordnelsesforhold mellem
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet.
Side 14/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0015.png
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er indført i lovforslaget,
som fremsat, jf. side 46, at en udmøntning af bestemmelsen i § 26 a, nr. 1, i lov om
varmeforsyning, vil indebære, at Forsyningstilsynets afgørelser vil være endelige.
Muligheden for at få sagen afprøvet vil derfor være at indbringe den for domstolene.
Ministeriet bemærker, at Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed, hvorfor der
ikke er over/underordnelsesforhold mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
og Forsyningstilsynet. Ministeriet kan derfor ikke tage en sag op som
tilsynsmyndighed. Dette er således ikke indført i lovforslaget.
Side 15/16
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940732_0016.png
Bilag:
Bilag 1: Kopi af Forsyningstilsynets høringssvar
Side 16/16