Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 31
Offentligt
2940730_0001.png
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20-11-2024
J nr.
2024 - 1135
Akt-id
514583
Orientering vedr. lovforslag om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksom-
heder
Energistyrelsen sendte fra den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 udkast til lov-
forslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennem-
sigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) i høring.
For så vidt angår termonet blev der forud for fremsættelsen foretaget en juste-
ring i lovforslaget vedr. udvidelse af overgangsordningen for etablerede termo-
net samt ny hjemmel til, at eksisterende kommunale garantier til termonet kan
opretholdes frem til overgangsperiodens udløb d. 1. januar 2035, såfremt der er
stillet garanti og optaget lån inden d. 1. juli 2024.
Den justerede lovtekst blev sendt i supplerende høring d. 23. oktober med frist
for afgivelse af høringssvar d. 30. oktober. Der er udarbejdet et separat hørings-
notat med høringssvarene samt ministeriets bemærkninger hertil. Materialet er
vedlagt dette brev.
Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.
I forbindelse med udvalgsspørgsmål 4 og 5 til L78 er Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet desuden blevet opmærksomme på, at Forsyningstilsynets hø-
ringssvar ved en fejl ikke er gengivet i høringsnotatet, som blev offentliggjort i
forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget d. 6. november 2024.
Der er derfor udarbejdet et supplerende høringsnotat med henblik på at gengive
de væsentligste nedslagspunkter i Forsyningstilsynets høringssvar af d. 22. au-
gust 2024 samt ministeriets bemærkninger hertil. Høringsnotatet er vedlagt
dette brev. Det bemærkes, at ministeriet udover at betragte Forsyningstilsynet
som en høringspart, har haft en tæt løbende dialog med Forsyningstilsynet ifm.
udviklingen af lovforslaget L 78. Dette bl.a. med henblik på at sikre, at de nye
regler er administrerbare.
Lovforslaget blev fremsat d. 6. november 2024 og forventes 1. behandlet d. 27.
november med ikrafttrædelse d. 1. januar 2025.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 31: Orientering om høringsnotat ifm. supplerende termonet-høring, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2940730_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2