Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 3
Offentligt
2913487_0001.png
Bevar Thy/Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg
https://bevarthy.dk/
[email protected]
Afgrænsning af miljø- og habitatskonsekvensrapport for udvidelse og tilpasning
af det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild.
Høringssvar til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
1. Naturen: De negative følger af en udvidelse af testcenteret for de betydelige og i vidt
omfang enestående lokale natur- og landskabsværdier er en helt central bekymring for
lokalbefolkningen, af hvilken mange netop har bosat sig i området pga. disse værdier. Vi
kan derfor fuldt ud tilslutte os det høringssvar af 21.6.2024, som Danmarks
Naturfredningsforening har indsendt.
2. De socio-økonomiske konsekvenser: En udvidelse vil medføre et stort antal
ekspropriationer og dermed befolkningsnedgang i vores område. Denne vil påvirke det
lokale forretningsliv med butiksdød og stærkt forringede indkøbsmuligheder. Skole og
andre lokale institutioner vil ligeledes blive ramt.
Vi forventer derfor, at miljø- og habitatskonsekvensvurderingen vil indeholde en
undersøgelse af de socio-økonomiske konsekvenser af en udvidelse, herunder navnlig
følgende elementer:
• Antal af påvirkede borgere som skal eksproprieres. Dette baseret på opdaterede
støjmålinger der tager højde for havvindmøllers højde og driftsparametre
herunder vindhastighed > 8m/s samt højere støjgrænser
• Antal af påvirkede borgere som ikke skal eksproprieres, men er inden for
støjzone. Dette baseret på opdaterede støjmålinger der tager højde for
havvindmøllers højde og driftsparametre herunder vindhastighed > 8m/s samt
højere støjgrænser.
1
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Materiale fra udvalgets studietur til Østerild Testcenter m.v. d. 19. og 20. september 2024
• Antal borgere udenfor støjzone som påvirkes af evt. testcenterudvidelse
• Risikoen for skolelukninger pga. svindende elevgrundlaget
• Risikoen for lukning af dagligvarebutik
• Følger for foreningslivet pga. befolkningsnedgang
• Følger for lokale arbejdspladser
• Der bør foretages reelle støjmålinger i boliger med udgangspunkt i den faktiske
isolationsfaktor for beboelser i området. Allerede nu er beboere generet, men
svaret fra DTU er, at støjgrænsen overholdes.
• Det skal undersøges hvordan lysmaster påvirker Bulbjerg Dark Sky-området, samt
de økonomiske konsekvenser forbundet med en forringelse / ødelæggelse af dette
• Der skal foreligge en endelig skitsering af det samlede testareal inden
habitatskonsekvensvurderingen påbegyndes.
• Der skal foreligge en vurdering af de miljø og samfundsmæssige konsekvenser og
samfundsmæssige gener ved bortskaffelse af brint ifm. PtX anlæg. Dette skal
indeholde afbrænding, bortskaffelse i lastbiler samt salt-lage
• Der skal redegøres for de miljømæssige konsekvenser ved grundvandsboringer ift.
det skitserede behov for vand til PtX. Herunder den øgede CO2 udledning ved en
ændring af grundvandsspejlet.
• Der skal foreligge en opdateret støjberegning der inddrager de særlige og faktiske
forhold omkring havvindmøllers driftsparametre som afviger fra landsvindmøller.
Herunder højde (450 meter), optimal operationel vindhastighed (15m/s til 25
m/s) og øgede tilladte støjgrænser. På baggrund af dette skal der foreligge nye
konsekvensberegninger på alle væsentlige parametre herunder antal af påvirkede
borgere, økonomiske konsekvenser for huspriser mv.
2
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Materiale fra udvalgets studietur til Østerild Testcenter m.v. d. 19. og 20. september 2024
2913487_0003.png
• Der skal foreligge en redegørelse for hvordan det planlægges at opveje
konsekvenserne for ødelagt biodiversitet, uerstattelig natur, når et større
sammenhængende område minimeres kraftigt, når der opsættes hegn og hvilken
betydning det har for de økologiske forbindelseslinier.Hvordan vil man erstatte
fredede arealer, når disse er unikke og uerstattelige
3. Sundhed og helbred: Problemet med støj/lavfrekvent støj fra vindmøller (eller
vindturbiner som de rettelig burde kaldes) er helt afgørende for antallet af
ekspropriationer. Den gældende vindmøllestøjbekendtgørelse er ikke retvisende eller
troværdig, da den først og fremmest tager hensyn til vindmøllebranchens interesser, ikke
til befolkningens sundhed, jf. det som bilag vedlagte papir ”Støj fra vindturbiner og
helbredseffekter”, der udførligt redegør for problemerne. Det bør sikres, at
Frøstruplejrens ikke udsættes for sundhedsskadelig støj, da lejrområdet forventes at
ændre status.
Vi forventer derfor en vurdering af behovet for en gennemgribende revideret og up-to-
dateført vindmøllestøjbekendtgørelse, jf. ikke mindst forelæsningen i note 2 i papiret om
de alvorlige helbredsmæssige følger af lavfrekvent støj samt de afsluttende spørgsmål i
papiret. Vi må afvise at lade DTU Wind, som er part i sagen, stå for en sådan vurdering.
Konklusion
Vi ser frem til offentliggørelsen af afgrænsningsrapporten og til en habitats- og
miljøkonsekvensvurdering, som bygger på evidens og ikke på skønsmæssige vurderinger.
Vurderingen bør indeholde visualiseringer af mølle- og industrianlæg. Vurderingen skal
udarbejdes med de samlede konsekvenser i forhold til en baseline lavet inden etablering
af testcenter i 2009.
3
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Materiale fra udvalgets studietur til Østerild Testcenter m.v. d. 19. og 20. september 2024
2913487_0004.png
BILAG
Støj fra vindturbiner og
helbredseffekter
•
•
•
24. april 2024
Af: Jens Tilma | Læge, Medlem af bestyrelsen Bevar Thy
https://bevarthy.dk/wp-content/uploads/2024/05/Notat-stoej-og-helbred-april-
2024.pdf
Støj fra vindturbiner og helbredsrisici er et politisk problem, da tilgængelig evidens på
området tilsiger en udtalt udbredelse af støjen udover de nuværende retningslinjer for beskyttelse
af borgere og deres helbred. Imidlertid er data forældede på den måde, at de baserer sig på
vindturbiner 10 eller flere år tilbage i tiden – altimens vindturbiner er tiltaget markant i størrelse
og udbredning, hvorfor de nutidige konsekvenser heraf må
anses som betydeligt større
end den hidtidige dokumentation tilsiger.
Selve tilblivelsen af Støjbekendtgørelsen i dens nuværende revision er yderst
problematisk, bedst dokumenteret i det omfattende værk, “En skjult magt”
HYPERLINK
"javascript:void(0)"1
. Heraf fremgå
r en proces, der ligger uden for referat og uden sagligt og uvildigt
bidrag. For indblik i hidtidige processer vedrørende vindenergi, et særdeles oplysende og
anbefalelsesværdigt værk.
Der er behov for inddragelse af nærværende viden om støj, herunder særligt
lavfrekvent støj og infralyd fra vindturbiner og deres reelle udbredelse understøttet af
målinger i boliger, hvis befolkningshensyn i fremtiden skal tages alvorligt. Ydermere er
der behov for hensyntagen til de alvorlige sundhedsskadelige effekter, der forårsager
både økonomiske og menneskelige omkostninger. Desværre underestimeres den
egentlig eksposition for lave frekvenser helt teknisk ved at vægte decibel primært
efter hørbart spektrum af lydbølger (dB-A), og skadesvirkning af støj begrænser sig
ikke til dette spektrum af lydbølger, men følger den fysiske påvirkning af vævet i hele
organismen
HYPERLINK "javascript:void(0)"2
Præcedens foreligger allerede, da Frankrig som foregangsland i sit Statsråd 8. marts
2024 annullerede alle miljøgodkendelser af vindturbiner på grund af selvsamme
manglende saglige, uvildige, demokratiske og menneskelige hensyn i deres
støjbekendtgørelse
HYPERLINK "javascript:void(0)"3
.
Støj fra vindturbiner tiltager i udbredelse og i antallet af påvirkede borgere i takt med
den øgede opstilling og størrelse heraf. Støj er en velkendt sygdoms- og
irritationsfremkaldende faktor i samfundet, citat WHO
HYPERLINK "javascript:void(0)"4
:
4
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Materiale fra udvalgets studietur til Østerild Testcenter m.v. d. 19. og 20. september 2024
2913487_0005.png
“Støj er blevet identificeret som en vigtig miljømæssig risikofaktor i WHO’s Europæiske
Region, og offentlige klager over overdreven støj er stigende. Studier har også
dokumenteret sundhedsmæssige uligheder i støjeksponering, det vil sige en
sammenhæng mellem eksponering for skadelige niveauer af støj og socioøkonomisk
status.
Overdreven støj skader alvorligt menneskers sundhed og forstyrrer deres daglige
aktiviteter i skolen, på
arbejdet, derhjemme og i fritiden. Det kan forstyrre søvn; forårsage
negative kardiovaskulære, metaboliske, psykofysiologiske og fødselsresultater; føre til kognitive og
høremæssige forstyrrelser; mindske præstationen; og fremkalde irriterende reaktioner samt
ændringer i social adfærd. De mest relevante kilder til støj inkluderer transportmidler (for
eksempel fly, tog og motorkøretøjer), industri (for eksempel vindturbiner) og fritidsaktiviteter.” De
alvorligste kendte helbredsrisici for mennesker er i danske undersøgelser dokumenteret som 62%
øget risiko for blodprop i hjertet og 130% øget risiko for blodprop i hjernen
HYPERLINK "javascript:void(0)"5
.
Ydermere rapporteres øget risiko for brug af sovemedicin og af antidepressiv medicin
ved udsættelse for vindturbinestøj blandt mere end 580.000 voksne danskere med
større risiko for ældre grupper
HYPERLINK "javascript:void(0)"6
.
I det hele taget er det en risiko at bo i nærheden af vindturbiner, som en meta-analyse
fastslår, giver nedsat livskvalitet og søvnforstyrrelser
HYPERLINK "javascript:void(0)"7
.
Samlet set forå
rsager støj og herunder særligt lavfrekvent støj og infralyd en særlig
gruppe af sygdomme karakteriseret ved vibroakustisk sygdom (VAD i litteraturen). Denne
forbindelse er også oplyst af Sundhedsministeriet
8
. VAD karakteriseres ved: milde tegn
(adfærdsmæssige og stemningsmæssige ændringer forbundet med gentagne
infektioner i luftvejene, f.eks. bronkitis); moderate tegn (depression og aggressivitet,
fortykkelse af hjertesækken og andre ændringer i det ekstracellulære matrix, let til
moderat hørenedsættelse og diskrete neurovaskulære lidelser); alvorlige tegn
(hjerteanfald, slagtilfælde, kræft, epilepsi og selvmord).
9
Heri ligger en tidsmæssig
eksponering, før tilstanden forværres. Tidsaspektet viser sig at være både subakut,
altså over dage, hvor udløsning af blodpropper i hjerte og hjerne sker, men også over
tid, hvor vibroakustisk sygdom udvikles, og hvor søvnforstyrrelser fører til utallige
negative helbredseffekter, f.eks. øget stressrespons, nedsat livskvalitet, emotionelle
og kognitive problemer, hypertension, hjerte-kar-sygdomme og diabetes
HYPERLINK
"javascript:void(0)"10
.
Lavfrekvent støj vil øges og andelen af lavfrekvent støj af den samlede støj stiger ved
stigende størrelse vindturbiner. Samtidig er dansk regulering i form af
Støjbekendtgørelsen med til dokumenterbart at underestimere den egentlige støj
beregnet i boliger, og støjisolationsfaktorens fejlagtighed er en væsentlig faktor heri
11
.
I netop denne detaljerede rapport er der anvendt må
linger af støjen i boliger, en både
mulig, tilgængelig og videnskabeligt veletableret metode, som nægtes i dansk kontekst af
vindturbiners konsekvenser for mennesker. Tidligere er foreslået en fagligt betinget afstand
5
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Materiale fra udvalgets studietur til Østerild Testcenter m.v. d. 19. og 20. september 2024
2913487_0006.png
på 10-11 gange vindturbinens totalhøjde som realistisk afstand til beboelse ud fra en
nogenlunde acceptabel påvirkning heraf
HYPERLINK "javascript:void(0)"12
.
En understøttelse heraf er den dokumenterede fordrivelse af dyrelivet, hhv 63 %, 72 %
og 67 % af fugle-, flagermus- og pattedyr
13
. Yderligere tydeliggjort af SYTe, den finske
forening for miljøsundhed, som har målt infralyd fra vindturbiner og vist, at infralyd
kan måles i en afstand på mindst 30-60 km fra vindturbineanlæg. Endvidere påvises
den på mere end halvdelen af måledagene, og det har betydning for både mennesker
og dyrs sundhed i disse områder
HYPERLINK "javascript:void(0)"14
. SYTe opfordrer – ligesom vi
–
sundhedsmyndighederne og politikerne til at tage dette særdeles
alvorligt.
Spørgsmå
l til besvarelse:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvem varetager for nuværende borgeres interesser i forbindelse med opstilling
af vindturbiner
– og hvem kommer til det i fremtiden?
Hvilke hensyn tages til menneskers helbred ved opstilling af vindturbiner, og på
hvilket videnskabeligt grundlag hviler denne vurdering?
Hvad ligger til hinder for en opdateret undersøgelse af vindturbiners
helbredseffekter på
nærområdet med nuværende viden og størrelse på vindturbiner?
Hvilke uvildige instanser indgå
r i vurderingen af støj fra vindturbiner?
Hvad ligger til hinder for anvendelse af den iøvrigt veletablere og tilgængelige
måling af støj fra vindturbiner i boliger, så den reelle eksponering afklares?
Hvilket grundlag retfærdiggør ændringen af isolationsfaktoren i
støjberegningen, når boliger ikke samtidig har fået bedre isolation?
Hvilken indsats iværksættes for at monitorere og forebygge helbredsskade fra
vindturbiner?
Hvilket videnskabeligt og uvildigt grundlag ligger til grund for afvejning af
satsningen på
vind- og solindustri frem for moderne kernekraft?
Hvilke politiske tiltag skal understøtte etablering af troværdighed i energipolitik
fremadrettet?
Hvilke nye politiske tiltag skal etablere hensynet til mennesker, natur og
lokalsamfund i krydsfeltet mellem energi-, miljø-, landdistrikts- og
sundhedspolitik?
Hvordan dæmmes op for lobbyismens skjulte magt over for almenvellets
interesser
Noter
1
“En skjult magt” af Peter Skeel Hjort, Frydenlund 2017, ISBN: 9788771188257
•
6
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Materiale fra udvalgets studietur til Østerild Testcenter m.v. d. 19. og 20. september 2024
2913487_0007.png
2
INFRASOUNDANDLOWFREQUENCYNOISE-Ljubljana2018 dr.MarianaAlvesPereira, International
Acoustics Research Organization (IARO)
3
CONSEIL D’ETAT N° 465036 statuant au contentieux
4
WHO Noise EURO:
https://www.who.int/europe/health-topics/noise#tab=tab_1
5
Poulsen AH, Raaschou-Nielsen O, Peña A, Hahmann AN, Nordsborg RB, Ketzel M, Brandt J, Sørensen
M. Short-term nighttime wind turbine noise and cardiovascular events: A nationwide case-crossover
study from Denmark. Environ Int. 2018 May;114:160-166. doi: 10.1016/j.envint.2018.02.030. Epub
2018 Mar 2. PMID: 29505969.
6
Poulsen AH, Raaschou-Nielsen O, Peña A, Hahmann AN, Nordsborg RB, Ketzel M, Brandt J, Sørensen
M. Impact of Long-Term Exposure to Wind Turbine Noise on Redemption of Sleep Medication and
Antidepressants: A Nationwide Cohort Study. Environ Health Perspect. 2019 Mar;127(3):37005. doi:
10.1289/EHP3909. PMID: 30864815; PMCID: PMC6768316.
7
Onakpoya, I. J., O’Sullivan, J., Thompson, M. J., & Heneghan, C. J. (2015). The effect of wind turbine
noise on sleep and quality of life: A systematic review and meta-analysis of observational studies.
Environment international, 82, 1-9.
8
Miljø og Sundhed, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, sep.2004
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2004/Miljoe-og-
sundhed/ms_blad_nr_25_dato_09_04.ashx?sc_
lang=da&hash=7393FDA75D975379A88F66DBC3E5DAA0
9
Castelo Branco NA. The clinical stages of vibroacoustic disease. Aviat Space Environ Med. 1999
Mar;70(3 Pt 2):A32-9. PMID: 10189154.
10
Medic, G., Wille, M., & Hemels, M. E. (2017). Short-and long-term health consequences of sleep
disruption. Nature and science of sleep, 151-161. (Systematisk review)
11
https://vbn.aau.dk/files/227978180/2012_Pedersen_et_al_LF_Stratford_u_A.pdf
12
Pedersen, T. H., & Nielsen, K. S. (1994). Genevirkning af støj fra vindmøller (Annoyance by noise from
wind turbines). In Report No. 150. DELTA Acoustic and Vibration, Lydtekniske Institut Copenhagen.
13
Tolvanen, A., Routavaara, H., Jokikokko, M., & Rana, P. (2023). How far are birds, bats, and terrestrial
mammals displaced from onshore wind power development?–A systematic review. Biological
Conservation, 288, 110382.
14
7
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Materiale fra udvalgets studietur til Østerild Testcenter m.v. d. 19. og 20. september 2024
2913487_0008.png
“Infrasound from wind turbines is detected in a distance of 40-60 km from wind parks during more
than 50% of the measurement days” The Finnish Association for Environmental Health, SYTe 2019
https://syte.fi/2019/08/03/infrasound-from-wind-turbines-is-detected-in-a-distance-of-40-60-km-
from-wi
nd-parks-during-more-than-50-of-the-measurement-days/
8