ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om afsluttet høring af forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 28
Offentligt

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og

lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder)

Kontor/afdeling

Varme og affald

Dato

23-10-2024

Indhold

1. Om høringen .......................................................................................................... 2

2. Overordnede bemærkninger til lovforslaget .......................................................... 4

2.1 Overordnede bemærkninger til lovforslagets formål .................................... 4

2.2 Overordnede bemærkninger vedr. lovforslagets konsekvenser for borgere i

landdistrikterne samt sociale konsekvenser af lovforslaget ............................... 9

2.3 Øvrige bemærkninger ................................................................................. 10

3. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ............................................. 11

3.1 Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris for

varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang. ............................ 11

3.1.1 Fastsættelse af prisloftet og den beregnede forbrugerpris ..................... 11

3.1.2 Hvem skal prisloftet omfatte? .................................................................. 18

3.1.3 Afgørelser, klageadgang og genoptagelse ............................................. 19

3.1.4 Bemærkninger til elementer i prisloftet .................................................... 22

3.1.5 Tidshorisont og mulighed for nedbringelse af priser ............................... 23

3.1.6 Negativ prisspiral og risiko for konkurs eller lukning af

varmeforsyningsvirksomheder ......................................................................... 23

3.1.7 De første prislofter ................................................................................... 25

3.1.8 Øvrige bemærkninger relateret til prisloftet ............................................. 26

3.2 Udtrædelsesgodtgørelse ................................................................................ 29

3.3 Sammensætning af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan .................. 30

3.3.1 Generelle bemærkninger......................................................................... 30

3.3.2 Betydning for spildevandsselskaber ........................................................ 33

3.3.3 Brugerinddragelse ................................................................................... 34

3.4 Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler....................................... 35

3.4.1 Forbrugerbeskyttelse ............................................................................... 35

3.4.2 Definition af koncern- og interesseforbundne selskaber til et

varmeforsyningsvirksomhed............................................................................. 35

3.4.3 Administrationsomkostninger ved dokumentationspligten ...................... 36

3.4.4. Bøder

–

markedsmæssighed og prisregulering ..................................... 38

J nr.

2024 - 7178

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/55

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Orientering om afsluttet høring af forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3.4.5 Tilsynet .................................................................................................... 40

3.4.6. Parallelitet ved andre forsyningssektorer og skatteforvaltning/OECD’s

Transfer Pricing guidelines ............................................................................... 41

3.4.7 Bagatelgrænse ........................................................................................ 43

3.5 Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med varmepumper på

samme vilkår som tilknyttet virksomhed. ............................................................. 43

3.5.1 Generelt vedr. termonet og varmeforsyningsloven ................................. 43

3.5.2 Termonet og varmeforsyning af bygninger ............................................. 45

3.5.3 Ønske om at termonet ligestilles med fjernvarme ................................... 45

3.5.4 Økonomi i termonet ................................................................................. 46

3.5.5 Bæredygtige alternativer til termonet ...................................................... 47

3.5.6 Kommunal garanti for lån til termonet ..................................................... 47

3.5.7 Termonet og Europa-Parlamentets resolution om geotermi ................... 48

3.5.8 Spørgsmål om visse termonet-varianter og om lavtemperaturfjernvarme

.......................................................................................................................... 49

3.5.9 Ønske om ændret leveringsgrænse for fjernvarme ................................ 50

3.5.10 Allerede bevilgede lån med kommunal garanti til termonet .................. 51

3.5.11 Statsgaranti til etablering af termonet ................................................... 51

3.5.12 Teknologineutralitet og innovation ........................................................ 51

3.6 Økonomiske konsekvenser af lovforslaget .................................................... 52

1. Om høringen

Et udkast til forslag til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om

planlægning (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) har i perioden fra

den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos en

række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 1. juli endvidere sendt til Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 1. juli

2024.

Der er i høringsperioden modtaget 72 høringssvar med bemærkninger til

lovforslaget.

Side 2/55

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget

Albertslund Kommune, ARC, ARGO, BIOFOS, BL

–

Danmarks Almene Boliger,

Bornholms Energi og Forsyning, Borris Rådet, Carbon Neutral Energy, CTR, Dansk

Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Regioner, DANVA, DI, Energifællesskaber

Danmark, Energnist, Favrskov Kommune, FH

–

Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Forbrugerrådet Tænk, Fors, Fredericia Kommune,

Frederiksberg Forsyning, Frederikssund Kommune, FRI

–

Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, FSR Danske Revisorer, Fynsland, Faaborg-Midtfyn

Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Green Power Denmark,

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, Haderslev Kommune, Hedensted Kommune,

Hillerød Varme, Hjortsvang Fællesvarme, HOFOR, Holbæk Kommune, Horsens

Kommune, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Intelligent Energi, Kalundborg

Varmeforsyning, KL, Kolding Kommune, KommuneKredit, Københavns Kommune,

Landdistrikternes Fællesråd, Lars F. Nørmølle, Lejre Kommune, Middelfart

Kommune, Morsø Forsyning, Morten Westergaard, Nordfyns Kommune, Nordværk,

Nyborg Kommune, PlanEnergi, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted

Fjernvarme, Rådet for Grøn Omstilling, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker, Silkeborg

Forsyning, Skanderborg Kommune, Svendborg Kommune, Sydstevns

Energifællesskab, SYNERGI, Sønderborg Varme, TEKNIQ Arbejdsgiverne,

Termonet Danmark, Thisted Kommune, TREFOR, Tænketanken Demokratisk

Erhverv, Varmepumpeindustrien (VPI), VedvarendeEnergi, Vejle Kommune, VEKS,

VELTEK, Aalborg Forsyning.

CO-Industri, Erhvervsflyvningens Sammenslutning og Vikingeskibsmuseet har

oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget. Dansk Arbejdsgiverforening

og Landinspektørforeningen har oplyst, at lovforslaget falder uden for deres

virkefelt.

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om

udkastet til lovforslag.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,

herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet

med kursiv.

For detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises der til de

fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Nedenfor omtales også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar,

men er foretaget på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets egen foranledning.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk

karakter.

Det bemærkes, at visse af de nævnte høringsparter har indsendt fælles høringssvar.

Side 3/55

Bemærkninger i høringssvar, der angår tiltag, som ikke angår indeværende

lovforslag, er ikke behandlet i dette høringsnotat.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har modtaget en længere række

høringssvar vedrørende selskabsgørelsen af kommunalt ejede

varmeforsyningsvirksomheder. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på

baggrund af disse høringssvar vurderet, at der er behov for yderligere afdækning af

konsekvenserne forbundet med et krav om selskabsgørelse. Initiativet udgår derfor

af lovforslaget, og der arbejdes videre med det i en opfølgende proces.

Høringssvarene om selskabsgørelse er derfor hverken gengivet eller behandlet i

dette høringsnotat.

Det bemærkes desuden, at der som opfølgning på de politiske drøftelser, der har

fundet sted på baggrund af høringen, er blevet foretaget justeringer i lovforslaget,

som har givet anledning til en supplerende høring. Den supplerende høring har

fundet sted fra den 23. oktober til den 30. oktober 2024. Den supplerende høring

har omhandlet justeringer vedrørende den foreslåede overgangsordning ifm.

kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med varmepumper på samme

vilkår som tilknyttet virksomhed samt forhold vedrørende kommunal garanti og

lånoptagelse for etablerede termonet. Der vil blive udarbejdet et separat,

supplerende høringsnotat på baggrund af den supplerende høring. Det

supplerende høringsnotat samt høringssvar modtaget i forbindelse med den

supplerende høring forventes offentliggjort inden 1. behandlingen af lovforslaget.

Det bemærkes endvidere, at udkast til en række bekendtgørelser, som

implementerer nærmere regler i forbindelse med

Opfølgende aftale ifm. klimaaftale

om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i

forsyningssektoren (Gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder) af 28. juni

2024,

har været sendt i selvstændig høring i efteråret 2024. Der har i den

forbindelse været mulighed for at fremsende bemærkninger til bekendtgørelsernes

indhold.

I ministeriets bemærkninger nedenfor refereres dels til

Klimaaftale om grøn strøm

og varme 2022

(herefter klimaftalen fra 2022) og

Opfølgende aftale ifm. klimaaftale

om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i

forsyningssektoren

(herefter den opfølgende aftale fra 2024).

2. Overordnede bemærkninger til lovforslaget

2.1 Overordnede bemærkninger til lovforslagets formål

bakker generelt op om lovforslagets indhold og påpeger vigtigheden af, at der

sikres øget gennemsigtighed og konkurrenceudsættelse i fjernvarmesektoren til

gavn for varmekunderne, i takt med at der udrulles fjernvarme i store dele af

Danmark.

Side 4/55

Dansk Erhverv

støtter grundlæggende lovforslaget og ser det som meget positivt,

at der indføres et prisloft for forbrugerpriser på fjernvarme. Dansk Erhverv

påskønner den øgede transparens og forbrugerbeskyttelse, som forslaget

indbefatter.

VELTEK

støtter lovforslaget og finder, at et prisloft på fjernvarme vil bidrage til at

beskytte forbrugerne, øge gennemsigtigheden og fremme en effektiv drift i

sektoren.

Forbrugerrådet Tænk

ser positivt på lovforslagets formål om at fremme

gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder. På grund af naturligt monopol er

det nødvendigt, at forbrugerne kan stole på, at priserne forbliver relativt stabile, og

at selskaberne drives effektivt.

TEKNIQ Arbejdsgiverne

fremhæver, at både fjernvarme og varmepumper spiller

en vigtig rolle i overgangen til en mere bæredygtig energiforsyning, og at det er

vigtigt at sikre en fair konkurrence mellem de to teknologier.

Varmepumpeindustrien (VPI)

lægger afgørende vægt på, at formålet med den

opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme også er et ønske om at

sikre øget forbrugerbeskyttelse, både for at nedbringe fjernvarmeprisen for

forbrugerne og også for at fjerne forbrugerbindingerne.

En væsentlig del af høringsparterne anfører, at den foreslåede udmøntning af

klimaaftalen fra 2022 går imod formålet med aftalen om at forbedre

fjernvarmeselskabernes betingelser for grøn omstilling og udrulning af fjernvarme i

naturgasområderne.

Dansk Fjernvarme

bakker op om indholdet i klimaaftalen fra 2022, men anfører, at

centrale dele af den foreslåede udmøntning af aftalen ikke afspejler den politiske

hensigt. Den foreslåede udmøntning vil ifølge Dansk Fjernvarme have skadelige

virkninger for fjernvarmeforbrugerne, grønne investeringer, herunder særligt i

forhold til udfasning af naturgas, samt for forbrugerpriserne på fjernvarme. Dansk

Fjernvarme ønsker endvidere, at formålet med prisloftet præciseres i lovforslaget.

anerkender regeringens intentioner om at sikre forbrugerne mod urimeligt

høje varmepriser og øge gennemsigtigheden i varmeforsyningssektoren, men er

bekymret for, at lovforslaget vil have vidtrækkende negative konsekvenser for både

fjernvarmeselskaber, kommuner og den grønne omstilling, og vil undergrave de

ambitiøse mål, som blev sat i Delaftale om mere grøn varme og udfasning af

naturgas i 2022.

Rådet for Grøn Omstilling

bemærker, at partierne bag klimaaftalen fra 2022 bør

sikre sig, at aftalen for prisloftet ikke modarbejder de politiske målsætninger om

udfasning af gas i den danske rumopvarmning senest i 2035.

Haderslev Kommune

støtter generelt op om ændringerne i forhold til bedre vilkår

for investeringer og udrulning af fjernvarme, øget forbrugerbeskyttelse og tilsyn

Side 5/55

med markedsmæssighed på varmeområdet, men ser gerne, at der i lovforslaget

inkluderes ændringer, der i højere grad understøtter, at fjernvarmeselskaber indgår

i energifællesskaber, samt at kommunen gives flere redskaber i forhold til at

understøtte fælles varmeløsninger i landdistrikterne.

Sønderborg Varme

støtter generelt formålet med lovforslaget om at styrke tilliden

til varmeforsyningssektoren og sikre et konkurrencedygtigt varmemarked, men er

bekymret over det signal, et forbrugerprisloft sender i forhold til usikkerhed omkring

fjernvarme generelt som løsning.

Middelfart Kommune

stiller sig undrende over for, hvordan lovforslaget

understøtter udfasningen af naturgas og den generelle udrulning af fjernvarme, idet

der i lovforslaget ikke er et eneste tiltag, der bidrager til denne overordnede

målsætning.

Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune

Vejle

Kommune

mener, at lovforslaget udelader klare beskrivelser i forhold til de

fremtidige rammevilkår for branchen og udfordrer forsyningskæden omkring

fjernvarme til slutbrugerne generelt og dermed den nationale forsyningssikkerhed.

Dertil anføres, at det er problematisk, at grundlæggende rammevilkår kan

fastlægges af ministeren efter lovens ikrafttrædelse, og at det udfordrer den

demokratiske proces pga. manglende gennemsigtighed og mulighed for at vurdere

de reelle konsekvenser inden lovforslagets behandling.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

ønsker at fremme den kollektive fjernvarme

og understøtte den grønne omstilling af fjernvarmen og er overordnet set bekymret

for, at flere elementer i lovforslaget går i modsat retning.

Hillerød Varme

anfører, at det generelt ikke er fremmende for den grønne

omstilling at indføre yderligere regulatoriske tiltag, der vil medføre flere

administrative opgaver for fjernvarmeselskaberne og mere bureaukrati.

Holbæk Kommune

ser i lovforslaget en stor faldgrube i ubalancen mellem

forbrugersikkerhed versus investerings- og planlægningssikkerhed for

varmeselskaberne.

CTR, Morsø Forsyning, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Energifællesskaber

Aalborg Varme

giver udtryk for, at prisloftet ikke er nødvendigt pga. princippet om

nødvendige omkostninger, og at projekter skal godkendes.

CTR

anskuer således

lovforslaget som indførelse af dobbeltregulering.

PlanEnergi

savner generelt, at de

mulige konsekvenser af lovforslaget ses i sammenhæng med det samlede danske

energisystem i stedet for udelukkende at have fokus på den enkelte

varmeforbruger.

Aalborg Varme

er enig i indholdet i aftaleteksten i klimaaftalen fra 2022, men stiller

sig uforstående over for udmøntningen af aftalen i lovforslaget.

Side 6/55

Hillerød Varme, KL, CTR, Fors

Aalborg Varme

giver udtryk for, at prisloftet

kan modvirke investeringer i bl.a. grønne løsninger.

Green Power Denmark

påpeger, at prisloftet bør fastsættes på en måde, så det ikke risikerer at ramme

fornuftige projekter og selskaber, der investerer i grøn produktion, da det kan

medføre en tilbageholdenhed med at foretage nye og grønne investeringer.

Hillerød Varme, Green Power Denmark, Dansk Fjernvarme, KL, Borris Rådet,

Holbæk Kommune, Morsø Forsyning, TVIS, Kalundborg Varmeforsyning,

PlanEnergi, Fors, Silkeborg Forsyning, Landdistrikternes Fællesråd,

Tænketanken Demokratisk Erhverv, Favrskov Kommune

Energifællesskaber Danmark

giver udtryk for, at prisloftet er kontraproduktivt ift.

udrulningen af fjernvarme. En række aktører giver udtryk for, at prisloftet udstiller

fjernvarmen, som værende værre end det er.

Kalundborg Varmeforsyning

er enig i intentionerne omkring forbrugerbeskyttelse.

Ringsted Fjernvarme

mener, at det er af afgørende betydning, at der bliver

ændret markant på lovforslaget, og at lovforslaget

–

hvis gennemført uden

ændringer

–

vil have betydelige negative virkninger for fjernvarmens bidrag til

klimaløsninger og sende betydelige ekstraregninger til varmeforbrugerne.

Derudover vil fjernvarmens image og tilslutningsprocenterne i

konverteringsprojekter skades.

Ringkøbing-Skjern Kommune

mener, at lovforslaget søger at skabe mere

konkurrence på varmemarkedet, men ikke forholder sig til de forskellige

forudsætninger, der gør sig gældende for fjernvarme og individuel opvarmning,

herunder forsyningspligten og kravet om udarbejdelse af varmeprojekter med fokus

på samfundsøkonomi frem for brugerøkonomi.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

vurderer, at prisloftet kan være i strid

med præambel (25) i det nye energieffektivitetsdirektiv EED 2023/1791:

”At

nå et

ambitiøst energieffektivitetsmål kræver, at hindringer ryddes af vejen, med henblik

på at gøre det lettere at investere i energieffektivitets-foranstaltninger”.

FRI

efterspørger desuden, at der gennemføres et hovedeftersyn af den samlede

regulering inden for energiområdet for at sikre, at priser og rammevilkår skaber fair

konkurrence og fremmer en samfundsøkonomisk grøn omstilling.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de overordnede bemærkninger

til lovforslaget om gennemsigtighed i varmeforsyningsvirksomheder.

Ministeriet bemærker, at hensigten med klimaaftalen fra 2022 var at øge farten på

den grønne omstilling og give adgang til billig fjernvarme. Klimaaftalen fra 2022

indeholder således både et afsnit om ’Bedre vilkår for investeringer i –

og udrulning

– grøn fjernvarme’ og et afsnit om ’Øget forbrugerbeskyttelse’.

Med den

opfølgende aftale fra 2024 blev der aftalt en konkret udmøntning af dele af tiltag fra

Side 7/55

afsnit om bedre vilkår for investeringer i

–

og udrulning af

–

fjernvarme og afsnit om

øget forbrugerbeskyttelse.

Tidligere aftaler med blandt andet KL har haft fokus på udrulning af grøn

fjernvarme. Derudover har der været indgået en række aftaler om flere midler til

fjernvarmepuljen svarende til 1,8 mia. kr. i puljemidler direkte til at understøtte

fjernvarmeudrulning i nye områder i 2021-2025. Ministeriet har desuden igangsat et

analysearbejde af forsyningssektorens finansieringsvilkår, som afsluttes efteråret

2024, der vil danne grundlag for det videre arbejde med de øvrige elementer i afsnit

om ’Bedre vilkår for investering i –

og udrulning af

–

grøn fjernvarme’.

Udmøntning

af et prisloft vurderes desuden at være et centralt rammevilkår for de øvrige

elementer og sektoren.

Prisloftet skal øge forbrugerbeskyttelsen for eksisterende kunder og via øget

transparens i varmepriserne understøtte, at fjernvarme udrulles, hvor det er den

bedste løsning, bl.a. ved at skærpe opmærksomheden på rentabiliteten hos

virksomhederne og omkostningerne ved forskellige opvarmningsformer hos

forbrugerne.

Det bemærkes, at formålet med prisloftet fremgår af afsnit 2.1.3 i lovforslaget. Det

fremgår bl.a., at prisloftet skal sikre øget gennemsigtighed om

varmeforsyningsvirksomhedernes priser. Det er blevet præciseret i lovforslagets

afsnit 2.1.3, at prisloftet skal gøre det lettere at fravælge fjernvarme.

Dertil kommer lovforslagets krav om, at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed

indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber, skal indgås på

markedsmæssige vilkår. Indførelsen af et såkaldt markedsmæssighedstilsyn følger

op på kritik fra Rigsrevisionen, der i februar 2023 kritiserede Forsyningstilsynets

manglende tilsyn med koncerninterne aftaler på varmeområdet. Rigsrevisionen

fandt, at fraværet af tilsyn udgør en betydelig risiko for, at forbrugerne har betalt og

fortsat betaler for høje varmepriser.

Ministeriet forventer, at tiltagene i lovforslaget samlet set vil styrke

gennemsigtighed om priser, det generelle tilsyn med sektoren og selskabsledelse i

kommunale fjernvarmeselskaber. Tiltagene vil desuden skabe klarhed om

rammevilkår for sektoren, som står over for investeringer i bl.a. fjernvarmeudrulning

og grøn omstilling.

Ministeriet bemærker, at der vil blive fulgt op på de øvrige tiltag i afsnit om bedre

vilkår for investeringer i

–

og udrulning af

–

grøn fjernvarme fra Klimaaftalen fra

2022.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget ud over den

nævnte justering i lovforslagets afsnit 2.1.3.

Side 8/55

2.2 Overordnede bemærkninger vedr. lovforslagets konsekvenser for borgere

i landdistrikterne samt sociale konsekvenser af lovforslaget

Landdistrikternes Fællesråd

er bekymret over de konsekvenser, som et prisloft

vil have for fjernvarmeselskaber og -kunder i landdistrikterne og peger på, at et

eventuelt lavt prisloft vil betyde udfasning af fjernvarme i mange landdistrikter,

hvor ambitionen ellers har været at udbrede grøn fjernvarme.

KL, Forbrugerrådet Tænk, Holbæk Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

har givet udtryk for bekymring om, at prisloftet

risikerer at ramme socialt skævt. Det vil fx kunne ske, hvis de ressourcestærke

kunder i højere grad benytter ophævelsen af tilslutningspligten til at forlade en

varmeforsyningsvirksomhed. Det vil kunne give et opadgående pres på

fjernvarmeprisen, som de resterende kunder må betale. Endvidere giver flere

aktører udtryk for, at ophævelse af tilslutningspligten kan have negative

konsekvenser, da fjernvarme er afhængig af bred tilslutning.

Ringkøbing-Skjern Kommune

påpeger desuden risikoen for, at lovforslaget kan

medføre, at flere af de små fjernvarmeværker går konkurs, og at særligt de dårligst

stillede forbrugere vil stå i en svær situation, hvor de ikke selv har råd til at

investere i en individuel varmekilde og heller ikke kan låne penge hertil.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker (SHKV)

kritiserer, at prisloftet vil komme enkelte

forbrugere til gode, ikke det store fællesskab. SHKVs opfattelse er, at det

kun vil være velbjergede forbrugere med gode huse, som udmelder sig.

VedvarendeEnergi

finder, at de foreslåede ændringer i varmeforsyningsloven

reducerer mulighederne for energiforbrugere uden for de nuværende

fjernvarmesystemer og dermed gør det sværere og dyrere for mange af disse

forbrugere at dække deres varmebehov i fremtiden.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at en række politiske aftaler på

klima-, energi- og forsyningsområdet afspejler et fokus på, at grøn omstilling skal

ske i hele landet, og at den ikke skal være unødvendig dyr for borgerne. Der har

bl.a. været afsat støttepuljer på omtrent 6 mia. kr. i 2020-2026, gennemført

afgiftsændringer og fjernet en række regulatoriske barrierer i fjernvarmesektoren.

Der har de seneste år været gennemført en stor indsats i kommunerne med at

skabe klarhed over, hvor det giver mening at udrulle fjernvarme, og hvor det er

fordelagtigt at basere varmeforsyningen på individuelle grønne løsninger. I

landdistrikterne er tilkobling til fjernvarme imidlertid ikke en mulighed alle steder.

Det kan bl.a. skyldes den længere afstand mellem boligerne, hvilket er med til at

øge omkostningerne for fjernvarme og dermed også øge prisen på fjernvarme.

Side 9/55

Kommunerne kan understøtte borgernes skifte til grønne varmeløsninger gennem

vejledning om grønne opvarmningsformer, ligesom borgerne kan søge økonomiske

støtte til grøn omstilling af varmeforsyningen gennem statslige tilskudspuljer. Der

henvises i øvrigt til høringsnotatets afsnit 3.1.6 og 3.5.5.

Hensigten med lovforslaget er, at der fremadrettet skabes mere gennemsigtighed

for både forbrugere og selskaber samt større fokus på effektiv drift i

fjernvarmeselskaberne med henblik på lavere varmepriser, også i landdistrikterne.

Ministeriet arbejder endvidere med et udkast til ændring af

afskrivningsbekendtgørelsen, som har været sendt i høring. Ændringen af

bekendtgørelsen følger op på den opfølgende aftale fra 2024 og indebærer, at det

bliver muligt at afskrive rørledninger over en periode på op til 45 år i stedet for de

nuværende 30 år. Dette kan bl.a. medvirke til at holde varmeprisen ifm. udrulning af

fjernvarme nede.

Der gøres opmærksom på, at der parallelt med indeværende lovforslag arbejdes på

at planlægge implementeringen af de øvrige tiltag fra klimaaftalen fra 2022.

Tiltagene skal bl.a. give fjernvarmeselskaberne bedre muligheder for at finansiere

deres investeringer, samtidig med at der tages hensyn til en fornuftig risiko- og

kapitalstruktur i selskaberne.

Ministeriet noterer sig, at der kan være behov for at have særskilt fokus på forhold i

mindre varmeforsyningsselskaber, som kan være særligt relevant i landdistrikterne,

i det videre arbejde.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

2.3 Øvrige bemærkninger

VedvarendeEnergi

opfordrer til, at det med ændring af varmeforsyningsloven

klargøres, at den enkelte forbruger frit kan vælge, om installationer i form af

varmeveksler m.m. og om evt. varmepumpe skal ejes af fjernvarmeselskabet eller

af forbrugeren

–

samt at et fjernvarmeselskabs omkostninger til installationer i

boliger skal deles mellem de forbrugere, der gør brug af dette tilbud.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

anfører, at der bør foretages en

analyse af, hvordan fjernvarmeselskaber kan nedbringe deres priser. Derudover

anfører de, at der ikke bør indføres et prisloft, før det er blevet vurderet i den

kommunale varmeplanlægning, at der kan peges på mulige effektiviseringsforslag.

Ministeriets bemærkninger:

Til opfordringen om, at der skal foretages ændring i lov om varmeforsyning i form af

frit valg af ejerskab til installationer i form af varmeveksler m.m., bemærker

ministeriet, at det ikke ligger inden for det politiske mandat og således uden for

dette lovforslag at håndtere. Ministeriet henviser til Forsyningstilsynets afgørelse og

vejledende udtalelse af 30. april 2024 (sag j. nr. 23/00936), hvor Forsyningstilsynet

Side 10/55

forholder sig til muligheden for virksomheder både med og uden kommunale

deltagelse til at tilbyde installation, drift, vedligehold m.v. af fjernvarmeunits.

Til bemærkningen om, at der bør foretages en analyse af muligheden for

effektiviseringer, før der indføres et prisloft, bemærkes det, at lovforslaget

implementerer den opfølgende aftale fra 2024 om at indføre et prisloft.

Aftalepartierne har i klimaaftalen fra 2022 noteret sig, at der er stor variation i den

pris, som fjernvarmeforbrugere betaler for varme på tværs af landet. Prisloftet har

bl.a. til formål at understøtte transparens i varmepriser og gøre det lettere at skifte

til en alternativ grøn varmekilde, såfremt forbrugerprisen på fjernvarme er høj. Det

vurderes derfor at følge den politiske hensigt at indføre et prisloft snarest muligt.

3. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

Høringssvarene har berørt følgende specifikke emner i lovforslaget:

3.1: Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris for

varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang.

3.2: Udtrædelsesgodtgørelse.

3.3: Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler.

3.4: Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med varmepumper på

samme vilkår som tilknyttet virksomhed.

3.5: Økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

3.1 Prisloft for opvarmet vand til slutkunder og beregnet forbrugerpris for

varmeforsyningsvirksomheder og afskæring af klageadgang.

3.1.1 Fastsættelse af prisloftet og den beregnede forbrugerpris

Dansk Fjernvarme, TREFOR, Albertslund Kommune, CTR, Morsø Forsyning,

PlanEnergi, Aalborg Varme, Sønderborg Varme, Bornholms Energi &

Forsyning, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Sdr. Herreds

Kraftvarmeværker

fire kommuner

giver udtryk for, at det bør fremgå mere

eksplicit af lovforslaget, hvordan prisloftet fastsættes. I den forbindelse giver

fire

kommuner

udtryk for, at det er en problematisk brug af bekendtgørelser at

fastsætte prisloftet deri.

Hvidovre Fjernvarme, Energifællesskaber

HOFOR

ønsker, at relevante organisationer og repræsentanter tages på råd for at

bestemme en retvisende beregningsmetode.

Green Power Denmark

TREFOR

giver udtryk for, at prisloftet bør baseres på

realiserede investeringer og

TREFOR

Bornholms Energi & Forsyning

mener,

at prisloftet og beregnede forbrugerpriser bør beregnes på baggrund af faktiske

omkostninger for samme år.

VELTEK

mener, at prisloftet bør tage udgangspunkt i

forbrugerens aktuelle situation.

Dansk Fjernvarme

anfører, at det skal fremgå af

lovforslaget, at prisloftet jf. klimaaftalen skal afspejle relevante

Side 11/55

forbrugeromkostninger.

Varmepumpeindustrien (VPI)

giver udtryk for, at det skal

være muligt for forbrugerne direkte at sammenligne, hvad fjernvarme og en

individuel varmeforsyningsløsning vil koste dem. De giver i den forbindelse udtryk

for, at datagrundlaget skal være klart og tydeligt, og at det derfor må basere sig på

entydige aktuelle myndighedsoplysninger.

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Hillerød Varme, Dansk Fjernvarme, TVIS, Hvidovre

Fjernvarme

Aalborg Varme

giver udtryk for, at det vil være unøjagtigt at

benytte teknologikatalogets pris på en varmepumpe i forbindelse med at fastsætte

prisloftet.

Dansk Fjernvarme, Albertslund Kommune, Hvidovre Forsyning,

Energifællesskaber

Aalborg Varme

giver udtryk for, at det skal fremgå i

lovforslaget, at oplysninger og beregningsforudsætninger opdateres løbende,

herunder for et standardhus.

Varmepumpeindustrien (VPI)

lægger op til, at der

ved udregning af prisen for individuelle varmepumper tages udgangspunkt i

teknologikataloget og de ændrede drifts- og vedligeholdelsesregler samt de

reelle/faktiske priser på varmepumper fra ansøgninger til varmepumpepuljen. De

giver i den forbindelse udtryk for, at teknologikataloget bør opdateres.

Dansk Fjernvarme, VEKS, TREFOR, Albertslund Kommune, CTR, Gentofte

Gladsaxe Fjernvarme, Silkeborg Forsyning, Bornholms Energi & Forsyning,

Landdistrikternes Fællesråd

Aalborg Varme

giver udtryk for, at de ønsker, at

prisloftet justeres, så det bl.a. kan tage højde for samfundsøkonomiske fordele ved

fjernvarme, at der kan være forskydning i data, som giver misvisende tal,

forbrugernes skifteomkostninger og præferencer for fjernvarme.

Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark, Aalborg Varme, Bornholms Energi

& Forsyning, Fagbevægelsens Hovedorganisation

HOFOR

giver udtryk for,

at prisloftet bør afspejle en varig økonomisk gevinst ved at skifte fra fjernvarme til

en individuel varmepumpe.

Green Power Denmark, Københavns Kommune, CTR, Morsø Forsyning,

PlanEnergi, Hvidovre Fjernvarme, Energifællesskaber, Middelfart Kommune,

VedvarendeEnergi, Silkeborg Forsyning, Sønderborg Varme, Bornholms

Energi & Forsyning, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Gentofte

Gladsaxe Fjernvarme, Frederiksberg Forsyning, HOFOR

Aalborg Varme

giver udtryk for at det er vanskeligt at konstruere prisloftet, så det retvisende

sammenligner fjernvarme med en individuel varmeforsyningsløsning. Fx påpeges,

at individuelle varmepumper ikke udgør et reelt alternativ for de mange

fjernvarmekunder i fx tæt bebyggelse.

Varmepumpeindustrien (VPI)

giver udtryk for, at det bør fremgå af lovforslaget

eller bekendtgørelsen, at Forsyningstilsynet og Energistyrelsen skal offentliggøre

grundlaget for beregningen af forbrugerprisen og omkostning til køb og anvendelse

af individuel varmeforsyning.

Rådet for Grøn Omstilling

bemærker, at den 16-årige levetid for varmepumper,

som anvendes i prisloftet, ikke matcher med, at fjernvarmeinvesteringer beregnes i

Side 12/55

et 20-årigt perspektiv. De opfordrer til, at man tager udgangspunkt i en

brugerøkonomi over 20 år.

Green Power Denmark og HOFOR

anfører, at det bør genovervejes om navnet

”prisloft” bør ændres, da der allerede er en række prislofter, og dette ”prisloft” mere

er en indikativ markedspris for varmepumper.

PlanEnergi og Hvidovre Fjernvarme

opfordrer til, at der, inden lovforslaget

færdigbehandles, laves en analyse af hvor mange fjernvarmevirksomheder, der vil

blive ramt af et prisloft pba. den konkrete/endelige udformning af prisloftet.

Albertslund Kommune

giver udtryk for, at fjernvarmeprisen, som sammenlignes

med prisloftet, skal tydeliggøres yderligere.

Hvidovre Fjernvarme og Energifællesskaber

støtter op om forslaget om, at

beregningen af prisloftet tager udgangspunkt i varmeforsyningsvirksomhedernes

egne priseftervisninger indberettet til Forsyningstilsynet. Endvidere bakker

Hvidovre Fjernvarme, Energifællesskaber og HOFOR

op om, at der ses på et

gennemsnit over en treårig periode.

TREFOR, CTR og Morsø Forsyning

giver udtryk for, ”at der kan være store

forskelle på husejere”.

Frederiksberg Forsyning

giver udtryk for, at der er behov for en klar forklaring på

forskellen mellem prisstatistik og prisloft.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at der efterspørges en

uddybning af, hvordan prisloftet vil blive fastsat, i lovforslaget. Det bemærkes hertil,

at fastsættelsen af prisloftet, herunder valg af datagrundlag og

beregningsforudsætninger, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som har været

sendt i høring. Her vil der således være mulighed for at give input til både

beregningsmetode og forudsætninger for prisloftet. For prislofterne for 2023-2025

er det dog forventningen, at datagrundlaget vil variere fra det, som beskrives i

bekendtgørelsen. Det skyldes, at det for disse år er muligt at anvende realiseret

data ifm. fastsættelsen af prisloftet, samt at anvende data over en længere periode.

Det vurderes at være de bedste tilgængelige data, som dermed sikrer, at

fastsættelsen af prislofterne bliver så retvisende som muligt. Det bemærkes, at det

er forventningen, at Energistyrelsen vil offentliggøre grundlaget for beregningen for

disse prislofter.

Ministeriet bemærker endvidere, at der i lovforslaget allerede fremgår forventninger

til, hvordan bemyndigelsen vil blive udmøntet, jf. de specielle bemærkninger til § 22

b, stk. 9. Her fremgår det, at der ved omkostninger til køb og anvendelse af

individuel varmeforsyning (prisloftet) forstås omkostninger til køb og installation af

varmepumpen, som udgangspunkt baseret på data fra Energistyrelsens

teknologikatalog eller varmepumpepuljen, omkostninger til drift og vedligehold og

Side 13/55

elomkostninger forbundet med brug af varmepumpen. Det fremgår hertil af de

specielle bemærkninger, hvordan elomkostningerne forventes fastsat.

Ministeriet anerkender behovet for sikkerhed for, at prisloftet retvisende vil afspejle

omkostningerne til køb og anvendelse af en individuel luft-til-vand varmepumpe til

opvarmning af et standardhus, som det fremgår af den opfølgende aftale fra 2024.

Det tilføjes derfor i lovbemærkningerne, at prisloftet i første omgang skal afspejle

relevante forbrugeromkostninger ved at købe, installere og anvende en individuel

luft-til-vand varmepumpe til opvarmning af et standardhus.

Ministeriet noterer sig bemærkningen om, at standardhuset, som indgår i

beregningen af prisloftet, er forældet, og forslaget om, at det fremgår i lovforslaget,

at definitionen af et standardhus skal opdateres. Energistyrelsen er opmærksomme

på, at opvarmningsbehovet i nutidens boliger kan have ændret sig siden

definitionen på et standardhus og en standardlejlighed blev fastlagt. Det kan blandt

andet skyldes energieffektiviseringer i boligmassen og forbedrede

byggestandarder. Som en del af opfølgningen på lovforslaget vil Energistyrelsen

igangsætte en analyse med henblik på at opdatere forudsætningen bag

prisloftberegningen vedrørende det repræsentative varmeforbrug, herunder om det

fortsat skal tage udgangspunkt i et standardhus. Energistyrelsen vil inddrage

branchen og andre relevante aktører i analysen.

Af hensyn til at kunne anvende en opdateret forudsætning vedrørende det

repræsentative varmeforbrug i fastsættelsen af prisloftet tilføjes det i

bemærkningerne til § 22 b, stk. 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om

forudsætningerne bag prisloftberegningen.

Det er politisk besluttet, at der bør tages højde for den usikkerhed, der vil være

forbundet med det repræsentative varmeforbrug, indtil analysen heraf er

færdiggjort. Der indføres derfor et forsigtighedshensyn i beregningen af prisloftet,

indtil en eventuel opdatering af forudsætningen vedrørende det repræsentative

varmeforbrug kan indgå i beregningen af prisloftet. Forsigtighedshensynet

udmøntes i bekendtgørelse. Lovforslaget er blevet opdateret, så det fremgår, at

ministeren har bemyndigelse til at indføre et forsigtighedshensyn. Det forventes, at

en eventuel opdatering af forudsætningen vedrørende det repræsentative

varmeforbrug vil kunne indgå i prisloftberegningen fra og med prisloftet gældende

for 2026.

Ministeriet noterer sig, at det foreslås, at både prisloftet og den beregnede

forbrugerpris fastsættes pba. priser/omkostninger for det samme år. Det kan give

anledning til en vis skævhed i sammenligningen af forbrugerpriserne og prisloftet,

at de ikke fastsættes på samme tidspunkt. Hensynet ved at fastsætte prisloftet

forud for det år, prisloftet gælder for, mens forbrugerpriserne fastsættes pba.

faktiske anmeldte indtægter, er, at varmeforsyningsvirksomhederne skal vide,

hvilket niveau prisloftet har, inden det år, prisloftet gælder for. Ministeriet vurderer,

at den mulige skævhed i sammenligningen til en vis grad afhjælpes af, at

konsekvenserne af prisloftet er baseret på tre års gennemsnit.

Side 14/55

Ministeriet noterer, at det kritiseres, at der gives mulighed for at bruge

Energistyrelsens teknologikatalog til fastsættelse af prisen på en varmepumpe.

Ministeriet bemærker, at det er hensigten, at der anvendes de bedste tilgængelige

data til fastsættelse af prisloftet. Såfremt der er behov for nødvendige tilpasninger

af forudsætningerne til fastsættelse af prisloftet, herunder vedrørende

teknologikataloget og data fra varmepumpepuljen, forventes det gjort på

bekendtgørelsesniveau.

Ministeriet noterer sig, at det foreslås, at prisloftet justeres/der anvendes et tillæg i

beregningen af prisloftet, som kan tage højde for bl.a. skifteomkostninger,

forbrugernes præferencer mv.

Det vurderes imidlertid hverken muligt eller hensigtsmæssigt at indarbejde et varigt

tillæg i prisloftet mhp. at tage højde for eksempelvis individuelle forhold forbundet

med skift af varmeforsyning, uden at det går væsentligt ud over den transparens

om varmepriserne, som det er tiltænkt, at prisloftet skal være med til at understøtte.

Dette skyldes bl.a., at der vil være store forskelle på, hvad det faktisk koster for en

forbruger med fjernvarme at udtræde af kundeforholdet. Prisloftet er i stedet

tiltænkt som et nationalt prisloft, der skal afspejle relevante forbrugeromkostninger

ved at købe, installere og anvende en individuel luft-til-vand varmepumpe til

opvarmning af et standardhus.

Ministeriet anerkender derfor også, at prisloftet i sig selv ikke direkte vil kunne

afspejle, hvorvidt det giver bedst mening for den enkelte fjernvarmeforbruger at

skifte varmeløsning. Prisloftet kan i stedet betragtes som en indikator for, hvornår

en forbruger aftager fjernvarme til relativt høje priser. Offentliggørelseskravet vil

samtidig gøre det mere synligt for forbrugeren, hvis de har relativt høje priser.

Såfremt forbrugeren har særlige præferencer for fjernvarme, som ikke er afspejlet i

prisloftet, kan forbrugeren i den situation blot fortsætte med at aftage fjernvarme.

For en forbruger, der ønsker at undersøge sine alternative opvarmningsmuligheder

yderligere, vil det være nødvendigt for forbrugeren bl.a. at undersøge de fulde

omkostninger ved et skifte.

Ministeriet vil se nærmere på, hvordan der kan gives relevant information til

forbrugerne om, hvordan prisloftet skal forstås, herunder eventuel information om,

hvad forbrugerne skal være opmærksomme på, hvis de overvejer at skifte

opvarmning.

Ministeriet noterer sig, at det efterspørges, at det fremgår i lovforslaget eller i

bekendtgørelsen om prisloftet, at grundlaget for beregningen af forbrugerpriserne

og omkostningen til køb og anvendelse af en individuel varmepumpe

offentliggøres. Ministeriet anerkender behovet for transparens i fastsættelse af

både prisloftet og beregningen af forbrugerpriserne, og det vurderes væsentligt, at

varmeforsyningsvirksomhederne kan efterprøve Forsyningstilsynets beregninger.

Det tilføjes derfor i lovforslaget, at Forsyningstilsynet udmelder grundlaget for den

beregnede omkostning (prisloftet).

Side 15/55

Det fremgik allerede af lovforslaget, at Forsyningstilsynet offentliggør grundlaget for

den beregnede forbrugerpris (§ 22 b, stk. 2). Det er blevet justeret efter høring, så

det i stedet fremgår, at Forsyningstilsynet udmelder grundlaget for den beregnede

forbrugerpris. Det er ministeriets vurdering, at formålet med udmeldingen af

grundlaget for beregningen er, at varmeforsyningsvirksomhederne har mulighed for

at efterprøve Forsyningstilsynets beregninger Det vurderes derfor væsentligt, at

virksomhederne har adgang til grundlaget for beregningen, men det vurderes ikke

nødvendigt, at det skal være offentligt tilgængeligt.

Ministeriet noterer sig, at det bemærkes, at den 16-årige levetid for varmepumper,

som anvendes i prisloftet, ikke matcher med, at fjernvarmeinvesteringer beregnes i

et 20-årigt perspektiv. Hertil bemærkes det, at prisloftet beregnes med

udgangspunkt i omkostningerne for opvarmning med en individuel luft-til-vand

varmepumpe for et standardhus og omregnet til kr./GJ. Omkostningerne omfatter

bl.a. investering ved køb og installation af en individuel luft-til-vand varmepumpe

beregnet som en årlig annuitet (ydelse) pba. pris, rente og varmepumpens levetid,

som på baggrund af Energistyrelsens teknologikatalog er sat til 16 år. I de

samfundsøkonomiske analyser, der ligger til grund for godkendelse af et

fjernvarmeprojekt, foretages en beregning af nutidsværdien af projektet over en

analyseperiode på fx 20 år. Jf. Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske

analyser på energiområdet anbefales det, at der i en samfundsøkonomisk analyse

udregnes en årlig annuitet fordelt over hele investeringens levetid, som det også er

gældende i prisloftsberegningen. Der er således ikke uoverensstemmelser mellem

forudsætningerne anvendt i prisloftet og anbefalingerne for de

samfundsøkonomiske analyser, da der begge steder anvendes en årlig annuitet

fordelt over investeringens levetid. I en samfundsøkonomisk analyse over en

analyseperiode på fx 20 år skal der således med udgangspunkt i Energistyrelsens

anbefalinger investeres i en ny varmepumpe i år 17.

Ministeriet anerkender, at der ikke er tale om et prisloft i traditionel forstand. Dette

fremgår også af lovbemærkningerne, jf. s. 12 i høringsversionen af lovforslaget.

Fsva. beregning af konsekvenser af prisloftet har ministeriet for årene 2020-2022

skønnet, at 136 selskaber gennemsnitligt ville have ligget over prisloftet i løbet af

de tre år. Dette tal kan være anderledes fremadrettet og vil bl.a. afhænge af

udsving i omkostningerne til at købe og anvende en varmepumpe og udsving i

fjernvarmeselskabernes priser.

Fsva. fastsættelsen af den beregnede forbrugerpris bemærker Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, at fastsættelsen af beregningen af den beregnede

forbrugerpris vil ske i en bekendtgørelse, som har været sendt i høring.

Det er forventningen, at den beregnede forbrugerpris i første omgang vil blive

baseret på to poster i varmeforsyningsvirksomhedernes priseftervisninger. Konkret

er det forventningen, at Forsyningstilsynet i første omgang vil beregne den

beregnede forbrugerpris ved at dele virksomhedens realiserede indtægter fra

forbrugsafregningen med det realiserede varmesalg. Herefter omregnes den

beregnede forbrugerpris til kr. pr. GJ. Med denne metode tages der udgangspunkt i

Side 16/55

hver varmeforsyningsvirksomheds gennemsnitlige forbrugerpris set over et år

uafhængig af sæsonvariation, tarifstruktur, forbrugersammensætning mv.

Ministeriet bemærker, at den beregnede forbrugerpris og offentliggørelsen af

virksomheder, der ligger over prisloftet, supplerer Forsyningstilsynets prisstatistik.

Prisstatistikken er baseret på selskabernes prisanmeldelse, jf. budgettet, og den

beregnede forbrugerpris, som anvendes i forbindelse med prisloftet, er baseret på

visse data fra priseftervisningen. Den beregnede forbrugerpris angives i kr. pr. GJ,

så den kan sammenlignes med prisloftet, og prisstatistikken angiver den samlede

varmepris for et standardhus inkl. såvel faste som variable bidrag. Begge

prisopgørelser vurderes derfor på forskellig vis at kunne bidrage til at informere

forbrugerne om deres selskabs prisniveau.

Foruden ovennævnte justering i lovbemærkningerne vedr. relevante

forbrugeromkostninger til opvarmning af et standardhus, udmelding af grundlaget

for beregningen af prisloftet og den beregnede forbrugerpris samt en tilføjelse i

bemærkningerne til bemyndigelsen i § 22 b, stk. 9, vedrørende forudsætningerne

for prisloftberegningerne har de modtagne høringssvar ikke givet anledning til

justeringer i lovforslaget.

Der er i lovforslaget yderligere foretaget følgende justeringer, som vedrører

fastsættelsen af prisloftet og den beregnede forbrugerpris.

På baggrund af de politiske drøftelser er det blevet præciseret, hvad

omkostningerne til den individuelle varmeforsyning (prisloftet) indebærer. Det er

således blevet tilføjet, at omkostningerne omfatter omkostninger til installation samt

drift og vedligeholdelse.

På baggrund af drøftelserne er det også blevet præciseret i de almindelige

lovbemærkninger til prisloftet, at prisloftet har til hensigt at bidrage til klarhed over,

om en forbruger vil kunne have fordele ved at skifte til en anden varmekilde, men at

det vil afhænge af bl.a. individuelle skifteomkostninger samt udvikling i fremtidige

priser og omkostninger, om fordelene vil være varige.

Det er også blevet præciseret pba. drøftelserne, at det er hensigten, at prisloftet

skal afspejle et nationalt skøn over, hvad det koster at anvende en alternativ

varmekilde, og at det derfor er hensigten, at prisloftet skal omfatte alle relevante

skønnede omkostninger ved at købe, installere og anvende en alternativ VE-

varmekilde pba. bedste tilgængelige data.

Det er blevet præciseret i § 22 b, stk. 1, at Energistyrelsen foretager beregning og

udmelding af prislofterne for 2023-2025.

Det er blevet tilføjet i § 22 b, stk. 2, at Forsyningstilsynet desuden beregner en

beregnet forbrugerpris for varmeforsyningsvirksomheder for 2023 og 2024. Dette er

en nødvendig tilføjelse, for at Forsyningstilsynet kan foretage

gennemsnitsberegningen, jf. stk. 3, i 2026. Det er endvidere i § 22 b, stk. 2 blevet

Side 17/55

præciseret, at Forsyningstilsynet udmelder grundlaget for beregningen af den

beregnede forbrugerpris.

Det er i lovbemærkningerne til § 22 b, stk. 2, blevet tilføjet, at Forsyningstilsynet

skal udmelde den beregnede forbrugerpris, hvilket følger af bestemmelsen i § 22 b,

stk. 2. Det er endvidere blevet uddybet, at en beregnet forbrugerpris, der ligger

under prisloftet, også vil blive udmeldt, fordi den vil være relevant ifm.

Forsyningstilsynets gennemsnitsberegning efter § 22 b, stk. 3. Det er i

lovbemærkningerne blevet tilføjet, at Energistyrelsen kan anvende andre data ifm.

beregningen af prislofterne for 2023-2025. Det fremgår, at det fx kan være

realiserede data, hvor det er tilgængeligt. Årsagen til, at der lægges op til, at

Energistyrelsen kan anvende andre data, er bl.a., at Energistyrelsen skal beregne

prislofter for år, som i modsætning til de fremtidige prislofter ikke bliver beregnet

forud for det år, de gælder for. Det giver mulighed for, at der kan anvendes

realiserede data, hvilket som udgangspunktet vurderes at være de mest retvisende

tilgængelige data.

Derudover er det i lovbemærkningerne blevet tilføjet, at Forsyningstilsynet til brug

for gennemsnitsberegningen, jf. § 22 b, stk. 3, vil skulle foretage pristalskorrektion

af hver af prislofterne og de beregnede forbrugerpriser til året, hvor

gennemsnitsberegningen foretages.

3.1.2 Hvem skal prisloftet omfatte?

Dansk Fjernvarme

TREFOR

giver udtryk for, at prisloftet kun skal gælde for

selskaber med tilslutningspligt.

Rådet for Grøn Omstilling

Fors

mener, at prisloftet ikke bør omfatte

varmeforsyningsvirksomheders udgifter til investeringer i nye fjernvarmeområder

udlagt efter 2019. Videre mener

Rådet for Grøn Omstilling,

at når investeringer i

disse områder efter 2019 har sikret konvertering fra gasfyr til fjernvarme, skal de

ikke medtages i prisloftet.

Fors

mener endvidere, at kravet om udarbejdelse af en

plan for nedbringelse af priser ikke bør gælde for nyetableret fjernvarme.

Dansk Fjernvarme, Københavns Kommune, TREFOR, FSR - Danske

Revisorer, Morsø Forsyning, Kalundborg Varmeforsyning, Fors, Ringkøbing-

Skjern Kommune, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme

Sdr. Herreds

Kraftvarmeværker

giver udtryk for, at det er uhensigtsmæssigt at

indføreregulering, som selskaberne har svært ved at indrette sig efter. De nævner

bl.a., at distributionsvirksomheder, som køber varme fra transmissionsselskaber,

har svært ved at påvirke prisen, og at investeringer kan have en lang

investeringshorisont, som gør det svært at påvirke prisen på kort sigt. I praksis kan

de ikke nedbringe prisen inden for perioden.

Kalundborg Varmeforsyning

mener, at det er problematisk, at prisloftet kun

gælder for distributionsdelen hos de fjernvarmevirksomheder, som køber varme fra

kommercielle kraftvarmeværker o.l. Kalundborg Varmeforsyning anfører videre, at

Side 18/55

de kommercielle aktører ofte har ”meget lange og eksklusive” aftaler om

varmeleverancer, og derfor er en betydelig faktor i varmeprisen.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at det foreslås, at visse

selskaber undtages fra prisloftreguleringen, herunder de selskaber, der ikke har

tilslutningspligt.

Ministeriet bemærker, at det med den opfølgende aftale fra 2024 er besluttet, at der

fastsættes et nationalt prisloft, som gælder for alle distributionsselskaber, der

leverer opvarmet vand, uanset størrelse. Undtagelse af områder, hvor der ikke er

tilslutningspligt, eller nykonverterede områder, vil derfor ikke lægge sig op ad den

opfølgende aftale fra 2024.

Derudover vil undtagelse af visse fjernvarmeområder fra den nye prisloftregulering

mindske den transparens, som prisloftet har til formål at fremme for alle forbrugere

med fjernvarme, uanset hvornår de har fået fjernvarme. Ligeledes vil incitamentet til

et øget fokus på effektiv drift blive mindsket, hvis hele eller dele af en

varmeforsyningsvirksomhed undtages fra den nye regulering.

Endelig vurderes det heller ikke hensigtsmæssigt at fritage selskaber, der i praksis

har svært ved at nedbringe deres priser, fordi de eksempelvis køber varme fra et

transmissionsselskab, eller fordi investeringshorisonten kan være lang for

fjernvarmeprojekter. Ministeriet bemærker, at det forventes, at

varmeforsyningsvirksomheder med forholdsvis høje fjernvarmepriser allerede i dag

ved, hvordan fjernvarmeprisen er i sammenligning med prisen på forbrugernes

alternative opvarmningsform med bl.a. en luft-vand varmepumpe, som er

grundlaget for prisloftet. Ministeriet vil derfor også forvente, at mange

varmeforsyningsvirksomheder på forhånd helt eller delvist vil kunne forberede sig

på en situation, hvor de kommer over prisloftet, herunder ift. at overveje mulige veje

til at nedbringe priserne. Det bemærkes endvidere, at den samlede tidshorisont,

hvor et selskab vil være underlagt prisloftreguleringen, før evt. forbrugerbindinger

bliver uden virkning, er ca. seks år. Det anerkendes dog samtidig, at der kan være

stor forskel på selskabernes mulighed for at nedbringe priserne. Selv i de

situationer, hvor et selskab har en længere tidshorisont for nedbringelse af sine

priser, vurderes det dog hensigtsmæssigt at fastholde reguleringen. Her vil

hensynet være transparens i varmepriserne over for alle forbrugere, uafhængigt af

hvilket selskab forbrugeren aftager varme fra.

De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i

lovforslaget.

3.1.3 Afgørelser, klageadgang og genoptagelse

Frederiksberg Forsyning

mener, at det er nødvendigt at foretage partshøring ifm.

Forsyningstilsynets beregning af prisloftet, da der ifølge høringsparten er tale om

en muligt bebyrdende afgørelse.

Side 19/55

Dansk Fjernvarme, Albertslund Kommune, TVIS, Fors, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, Frederiksberg Forsyning,

Aalborg Varme

4 kommuner

giver udtryk for, at det skal være muligt at klage

til Energiklagenævnet over Forsyningstilsynets afgørelser om, at en

varmeforsyningsvirksomheds gennemsnitlige beregnede forbrugerpris har

oversteget prisloftet.

HOFOR

anfører, at der med lovforslaget sker en fravigelse fra den lovbestemte

klageordning i § 26 i varmeforsyningsloven, og at der herved brydes med en helt

grundlæggende forvaltningsretlig retsgaranti.

Frederiksberg Forsyning

HOFOR

mener, at det er nødvendigt og muligt at

lave en oplistning af omstændigheder, som vil kunne medføre genoptagelse af en

afgørelsessag, i det tilfælde, at varmeforsyningsvirksomheden ikke har kunnet

konstatere, at Forsyningstilsynet har fejlberegnet prisloftet på tidspunktet for dets

årlige offentliggørelse. Endvidere mener

Frederiksberg Forsyning

HOFOR,

det vil være forvaltningsretligt betænkeligt at undlade en sådan oplistning.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det bl.a. er hensigten med

indførelsen af prisloftet, at forbrugerne skal kunne vælge en anden

varmeforsyningsløsning, hvis den varmeforsyningsvirksomhed, som ejendommen

er tilsluttet, har høje priser, ved helt at kunne træde ud af kundeforholdet.

Ejendomme, der ikke er underlagt en kommunal pålagt tilslutningspligt, kan

allerede gøre det i dag, evt. mod betaling af en udtrædelsesgodtgørelse. For øvrige

ejendomsejere med pålagt tilslutningspligt vil dette kunne ske, hvis

tilslutningspligten bliver uden virkning over en årrække, jf. det foreliggende

lovforslag.

Den prisloftmodel, der foreslås indført i lov om varmeforsyning, indebærer i forvejen

en længere tidshorisont, før en evt. tilslutningspligt vil være uden virkning. Såfremt

den sædvanlige klageadgang til Energiklagenævnet fastholdes, vil det yderligere

forlænge tidspunktet for, hvornår en ejendomsejer vil kunne træde ud af

kundeforholdet, herunder som følge af en evt. opsættende virkning af en klage.

Hvor en fastholdelse af klageadgang vil være til fordel for

varmeforsyningsvirksomheden, vil en afskæring af klageadgang være til

forbrugerens fordel.

Ministeriet har nøje overvejet og afvejet, om klageadgangen skal fastholdes eller

afskæres. Det er ministeriets vurdering, at det ikke vil være forbundet med store

betænkeligheder at fastlægge, at der ikke vil skulle være klageadgang for

Forsyningstilsynets afgørelse i den situation, hvor varmeforsyningsvirksomhedens

gennemsnitlige forbrugerpris over en periode på tre år overstiger den

gennemsnitlige omkostning til en luft-til-vand varmepumpe. Denne vurdering

baserer ministeriet på, at Forsyningstilsynet hvert år både beregner og udmelder

både omkostningen og forbrugerprisen. Sidstnævnte er baseret på

varmeforsyningsvirksomhedens egne data (priseftervisning), som den også i dag

selv er ansvarlig for korrektheden af. Varmeforsyningsvirksomheden vil have både

Side 20/55

en ret og en pligt til at orientere Forsyningstilsynet straks, hvis der er fejl i

virksomhedens egne data. Varmeforsyningsvirksomhedens opmærksomhed på

data skærpes hermed også. Om virksomheden vil have mulighed for at få åbnet og

foretaget korrektion i en allerede anmeldt priseftervisning vil

–

sådan som det også

gælder i dag - tilkomme Forsyningstilsynet at vurdere, jf. administrativ praksis. Der

henvises for yderligere til lovforslagets bemærkninger herom.

Forsyningstilsynets afgørelser, der ligger til grund for en ophævelse af

forbrugerbindinger, vil således være baseret på objektive kriterier, der let kan

konstateres og dokumenteres på baggrund af varmeforsyningsvirksomhedens

løbende anmeldelser af egne data, den årlige udmelding af prisloftet, og

Forsyningstilsynets årlige offentliggørelse af oversigten over

varmeforsyningsvirksomheder, der har en beregnet forbrugerpris over prisloftet.

Der har således forud for den endelige afgørelse været en både lang tidsmæssig

horisont og proces.

Den foreslåede adgang til genoptagelse af en afgørelse truffet af Forsyningstilsynet

skal ligeledes ses i lyset af den samlede tidsmæssige horisont og proces ift.

prisloftmodellen og forbrugernes frie valg af varmeforsyningsløsning. Som ovenfor

nævnt er det i dag varmeforsyningsvirksomhedernes eget ansvar at sikre, at de

data, der anmeldes til Forsyningstilsynet, er korrekte. Trods dette, og af hensyn til

at sikre afgørelsens tilsvarende korrekthed, foreslås det, at indsætte en pligt for

varmeforsyningsvirksomhederne til straks at meddele Forsyningstilsynet, hvis

Forsyningstilsynets beregning er foretaget på et fejlagtigt grundlag, dvs. på

baggrund af fejl i virksomhedens egne data. Adgangen til genoptagelse er på den

baggrund foreslået fastsat med en frist på 3 måneder, og i den situation, hvor

varmeforsyningsvirksomheden kan dokumentere, at beregningen af den

beregnede forbrugerpris er foretaget på et fejlagtigt grundlag, som

varmeforsyningsvirksomheden på grund af helt særlige omstændigheder

ikke har kunnet konstatere ved Forsyningstilsynets årlige udmelding af

forbrugerprisen.

Det er ministeriets vurdering, at det ikke er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at

fastsætte nærmere kriterier for, hvornår fejl i anmeldelser kan forekomme.

En ”fejl”

vil typisk rettes i det efterfølgende års budget og priseftervisning, hvormed denne

indgår i Forsyningstilsynets beregning. Det bemærkes, at der til grund for

Forsyningstilsynets afgørelse vil være tale om et gennemsnit af tre års

anmeldelser, hvilket i høj grad derved vil tage højde for udsving, ubalancer m.m.

Det bemærkes, at der principielt ikke bør være fejl i virksomhedernes opgørelse i

priseftervisning af de realiserede omkostninger, som har været begrundelsen for, at

virksomheden har kunnet opkræve den pågældende varmepris hos de tilsluttede

forbrugere.

Side 21/55

De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i

lovforslaget.

3.1.4 Bemærkninger til elementer i prisloftet

Dansk Fjernvarme, TVIS, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme

Kalundborg

Varmeforsyning

giver udtryk for, at forslaget om, at Forsyningstilsynet årligt

offentliggør en liste over de varmeforsyningsvirksomheder, der har en

gennemsnitlig forbrugerpris over prisloftet, skal fjernes.

Dansk Fjernvarme

mener ikke, at borgerne skal orienteres om, at deres

varmeforsyningsvirksomhed er på Forsyningstilsynets oversigt over

varmeforsyningsvirksomheder med priser over prisloftet, som det foreslås i

lovforslaget. De bemærker, at det ikke fremgår direkte af den opfølgende politiske

aftale, at virksomhederne skal orientere borgerne herom.

Frederiksberg Forsyning

mener, at rækkefølgen for konsekvenserne af at have

en pris over prisloftet er uklar, herunder hvornår en varmeforsyningsvirksomhed

skal udarbejde en evt. plan for nedbringelse af priser over prisloftet og hvornår en

evt. afgørelse om ophævelse af forbrugerbindinger træffes af Forsyningstilsynet.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den opfølgende aftale fra 2024, at selskaber, som ligger over

prisloftet, offentliggøres på en oversigt, der udarbejdes af Forsyningstilsynet én

gang årligt. Forsyningstilsynet vil offentliggøre den samlede oversigt, og herudover

forpligtes varmeforsyningsvirksomhederne til at orientere deres varmekunder,

såfremt varmeforsyningsvirksomheden fremgår af Forsyningstilsynets oversigt.

Denne orientering skal som minimum ske på varmeforsyningsvirksomhedens

hjemmeside eller tilsvarende online platform. Det er ikke hensigten, at

bestemmelsen i sig selv vil medføre et krav om, at virksomhederne etablerer en

hjemmeside.

Kravet om udarbejdelse af en plan vil forekomme, når

varmeforsyningsvirksomheden fremgår af Forsyningstilsynets oversigt over

selskaber, der ligger over prisloftet, jf. § 22 b, stk. 4. En

varmeforsyningsvirksomhed vil dog ikke blive pålagt at udarbejde en ny plan i det

tilfælde, at implementeringen af en tidligere udarbejdet plan er i gang. Dette gælder

også, selvom varmeforsyningsvirksomheden i løbet af den treårige periode, som

planen gælder for, igen fremgår af Forsyningstilsynets oversigt.

Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse over for varmeforsyningsvirksomheder, som

over en treårig periode har en gennemsnitlig beregnet forbrugerpris, der ligger over

det gennemsnitlige prisloft for samme periode, jf. § 22 b, stk. 7. Den treårige

periode er sammenfaldende med den periode, som varmeforsyningsvirksomheden

udarbejder en plan for nedbringelse af priser for, jf. § 22 b, stk. 6.

Forsyningstilsynet vil tidligst kunne konstatere, at varmeforsyningsvirksomheden

har ligget over prisloftet gennemsnitligt i en treårig periode ved udgangen af det år,

Side 22/55

der følger efter den treårige periode, som afgørelsen er baseret på. Hvor længe der

konkret går, før Forsyningstilsynet træffer afgørelse, er ikke nærmere fastlagt, men

der henvises til god forvaltningsskik, der tilsiger, at sager i den offentlige forvaltning

skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud.

De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i

lovforslaget.

3.1.5 Tidshorisont og mulighed for nedbringelse af priser

Forbrugerrådet Tænk og Varmepumpeindustrien (VPI)

mener, at modellen har

en for lang tidshorisont, og at der dermed er for lang tid til at eventuelle

forbrugerbindinger kan være uden virkning.

Dansk Fjernvarme, TREFOR, Morsø Forsyning, PlanEnergi, Fors, Silkeborg

Forsyning, Bornholms Energi og Forsyning, Sdr. Herreds Kraftvarmeværker

Aalborg Varme

giver udtryk for, at der bør gives længere tid til planen og

tilpasningsperioden.

Frederiksberg Forsyning

giver derudover udtryk for, at

prisloftet bør tage højde for, at alder har betydning for, hvor energieffektiv

bygningsmassen i forsyningsområdet er.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der går ca. seks år fra det

første prisloft bliver udmeldt, til selskaberne eventuelt kan få ophævet

forbrugerbindinger som følge af, at de har priser over prisloftet. Selskaberne

vurderes at kunne begynde at tage højde for, om de ligger over prisloftet, allerede

inden de bliver mødt af et krav om at udarbejde en plan for nedbringelse af deres

priser.

Ministeriet anerkender, at det kan være en udfordring for nogle af selskaberne at

nedbringe deres priser inden for prisloftets tidsramme. Den foreslåede

tilpasningsperiode er dog udtryk for en afvejning mellem hhv. hensynet til, hvor

længe der går, før forbrugere med høje priser stilles mere frit, og at selskaberne

skal have mulighed for at reagere på prisloftet, før forbrugerbindinger ophæves.

På baggrund af hensynet til, at prisloftet inden for en rimelig tidshorisont skal kunne

stille forbrugere med høje priser mere frit, fastholdes den treårige periode for

implementering af planen for nedbringelse af priser.

De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i

lovforslaget.

3.1.6 Negativ prisspiral og risiko for konkurs eller lukning af

varmeforsyningsvirksomheder

KL, Albertslund Kommune, Holbæk Kommune, Gentofte Gladsaxe

Side 23/55

Fjernvarme, Morsø forsyning, Ringsted Fjernvarme, Kalundborg Forsyning,

Fors, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører (FRI)

Aalborg Varme

giver udtryk for, at prisloftet kan skabe en

negativ prisspiral. Endvidere giver

KL, Holbæk Kommune, Ringkøbing-Skjern

Kommune, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, Ringsted Fjernvarme, Kalundborg

Varmeforsyning, PlanEnergi, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Fors

udtryk for, at prisloftet skaber en risiko for konkurser eller lukninger af

varmeforsyningsvirksomheder, og

Kalundborg Forsyning, PlanEnergi

FORS

A/S

giver udtryk for, at der kommer en risiko for forsyningssikkerheden.

KL,

Albertslund Kommune, BL - Danmarks Almene Boliger, Holbæk Kommune,

Morsø Forsyning, Planenergi

FORS A/S

ønsker, at der tages hånd om evt.

strandede omkostninger.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

mener, at der bør kigges på,

hvordan mindre værker kan lægges sammen

–

ikke nødvendigvis fysisk, men i et

tættere samarbejde, hvor der kan spares på administration og findes nogle

stordriftsfordele.

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker

mener,

at der bør oprettes ”store puljer” sfa.

mulige lukninger af mindre varmeforsyningsvirksomheder og til finansiering af nye

varmeløsninger til forbrugere berørt af mulige lukninger.

PlanEnergi

mener, at der i lovforslaget bør opsættes rammer for en situation, hvor

et fjernvarmeværk pålægges at ophæve forbrugerbindingerne og sfa. dette vælger

at nedlægge sig selv, eller at hele bestyrelsen vælger at trække sig.

VEKS

Frederiksberg Forsyning

vurderer, at prisloftreguleringen kan virke som

lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Frederiksberg Forsyning

HOFOR

kan

ikke udelukke, at der kan blive tale om ekspropriation.

HOFOR

bemærker, at der i

Københavns Kommune på stort set alle ejendomme er tinglyst en offentligretlig

servitut, som fastslår den enkelte ejendoms tilslutnings- og forblivelsespligt. Den

nye regulering vil derfor være et indgreb i en tinglyst ret for forsyningsselskabet, i

det tilfælde at retten til at opkræve betaling af tilslutningsbidrag og faste bidrag vil

blive ophævet fire måneder efter Forsyningstilsynets afgørelse.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den nye regulering ikke

begrænser, hvor mange omkostninger varmeforsyningsvirksomheder må opkræve

over varmeprisen.

Hertil kommer varmeforsyningsvirksomhedens mulighed for at opkræve

udtrædelsesgodtgørelse, som bygger på et princip om, at varmeforbrugerne skal

rydde op efter sig selv økonomisk, hvis de udtræder af varmeforsyningen. Som det

fremgår af lovbemærkningerne, er der imidlertid en række uhensigtsmæssigheder

vedrørende praksis i dag, og der indgår derfor i lovforslaget en ny hjemmel til, at

ministeren kan udmønte regler om udtrædelsesgodtgørelse med henblik på at

skabe mere forudsigelighed for både varmeforsyningsvirksomheder og forbrugere

Side 24/55

om vilkårene for udtrædelse. Det er hensigten, at nye regler herom skal kunne

understøtte ensartethed og transparens. Dette skal også ses i lyset af den

igangværende store udrulning af fjernvarme, som vil indebære store

anlægsinvesteringer for varmeforsyningsvirksomhederne.

At den nye prisloftregulering i nogle tilfælde vil muliggøre, at forbrugerne nemmere

kan vælge en anden opvarmningsform, er derfor ikke ensbetydende med, at

forbrugerne ikke skal rydde op efter sig selv økonomisk. De omkostninger, som

forbrugeren vil have herved, må endvidere forventes at reducere risikoen for

varmeforsyningsvirksomhederne for, at forbrugerne ønsker at udtræde af

kundeforholdet, medmindre fx fjernvarmeprisen forventes at være væsentligt og

varigt dyrere end prisen på forbrugerens alternative opvarmningsform. Risikoen for

en evt. konkurs

–

samt strandede omkostninger

–

skal ses i dette lys.

I det tilfælde, at forbrugerne står overfor varige økonomiske fordele ved at skifte

opvarmningsform, er det hensigten med den opfølgende aftale fra 2024, at

reguleringen skal understøtte muligheden for, at forbrugerne kan skifte, og at

reguleringen giver varmeforsyningsvirksomhederne et øget incitament til at

fokusere på effektiv drift og udarbejde planer for nedbringelse af deres priser.

Ift. bemærkningerne om ekspropriation er det ministeriets vurdering, at det forhold,

at tilslutningspligt vil være uden virkning, ikke i almindelighed vil indebære

ekspropriation omfattet af grundlovens § 73. Det kan dog ikke på forhånd helt

udelukkes, at enkelte ejere af varmeforsyningsvirksomheder under særlige

omstændigheder vil kunne blive ramt med en intensitet, så det vil kunne få karakter

af ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i de enkelte tilfælde

foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger ekspropriation, vil den pågældende

virksomhedsejer have krav på erstatning, jf. grundlovens § 73. Kan der ikke opnås

enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene.

Ift. bemærkningen om, at der bør kigges på sammenlægning af mindre værker

mhp. at opnå bl.a. stordriftsfordele, bemærker ministeriet, at det ligger uden for den

opfølgende aftale fra 2024 og derfor også dette lovforslag at forholde sig til. Hertil

betragter ministeriet det i øvrigt som hensigtsmæssigt, at værkerne løbende

vurderer, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan organisere sig med henblik på at

understøtte deres kerneopgave med varmeforsyning, effektiv drift og med henblik

på at sikre, at varmeforsyningen er konkurrencedygtig på både kort og lang sigt.

Det kan for nogle værker også medvirke til, at varmeprisen kan bringes under

prisloftet.

De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i

lovforslaget.

3.1.7 De første prislofter

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme

mener, at de tre års data for priseftervisninger,

Side 25/55

som prisloftet beregnes på baggrund af, først bør starte i 2025 i stedet for i 2023,

fordi varmeforsyningsvirksomhederne med lovforslaget ikke vil have mulighed for at

indrette sig efter den nye regulering med tilbagevirkende kraft.

Dansk Fjernvarme

Energifællesskaber

giver udtryk for, at man bør vente med

at udmelde første prisloft til 2026, hvor det vil kunne blive udmeldt af

Forsyningstilsynet.

Dansk Fjernvarme

argumenterer bl.a. for, at Energistyrelsen

ikke bør fastsætte et prisloft, inden loven træder i kraft, da der ikke foreligger

retningslinjer for fastsættelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er politisk aftalt, at

offentliggørelseskravet og kravet om udarbejdelse af en plan for nedbringelse af

priser baseres på et treårigt gennemsnit, og at reguleringen i starten vil være

baseret på historiske data. Det muliggør bl.a. anvendelsen af et treårigt gennemsnit

ifm. kravet om offentliggørelse samt udarbejdelse af en plan, samtidig med at det

sikrer, at anvendelsen af et gennemsnit ikke udskyder tidshorisonten for, hvornår

forbrugere med høje priser vil kunne få ophævet deres tilslutningspligt. Ministeriet

henviser endvidere til afsnit 3.1.5 for ministeriets overvejelser om tidshorisonten for

prisloftet.

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.1.8 Øvrige bemærkninger relateret til prisloftet

Dansk Fjernvarme, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme

Aalborg Varme

mener,

at samfundsøkonomikravet bør ophæves, jf. klimaaftalen 2022, samtidig med, at

der indføres et prisloft.

Dansk Fjernvarme, Green Power Denmark

Aalborg Varme

giver udtryk for,

at forsyningspligten til at levere fjernvarme bør ophæves i de tilfælde, hvor

tilslutningspligten til fjernvarme ophæves, så de to pligter ligestilles.

HOFOR

giver

udtryk for, at det bør være muligt at tvangsafkoble de dele af forsyningsområdet,

som er mindst rentable. Der ønskes hertil tydeliggørelse af, hvilke forpligtelser et

fjernvarmeselskab har vedrørende forsyningspligt, i de tilfælde hvor tilslutnings- og

forblivelsespligt ophæves. Endeligt ønskes det tydeliggjort, hvordan

fjernvarmeselskaber skal forholde sig til retskrav om alternativ forsyning, jf.

tilslutnings- og projektbekendtgørelsen.

Dansk Fjernvarme

foreslår, at Forsyningstilsynets vejledning om over- og

underdækning opdateres straks i overensstemmelse med det aftalte i klimaaftalen

fra 2022.

Dansk Erhverv

foreslår, at indførslen af et prisloft på fjernvarme kan kobles

sammen med en ophævelse af prisloftet på overskudsvarme, som de ser som en

hindring for at udnytte overskudsvarme fra datacentre, industri mv.

Side 26/55

anfører, at det ikke giver mening at have et selvstændigt VE-prisloft på

overskudsvarme, da overskudsvarme, der anvendes af

varmeforsyningsvirksomhederne, bør være dækket af det nye prisloft på

fjernvarme, og to forskellige prislofter vil skabe forvirring.

Morsø Forsyning

mener, at det er nødvendigt, at Folketinget indfører en slutdato

for ledningsført gas til opvarmning af boliger, som der allerede er enighed om.

Dansk Fjernvarme

bemærker, at initiativet fra klimaaftalen fra 2022, der handler

om, at udviklingen i prisen på varme fra individuelle varmepumper følges

systematisk med henblik på transparens om konkurrencen på varmemarkedet, bør

udmøntes samtidig med prisloftet.

Hvidovre Fjernvarme

Energifællesskaber

anfører, at det er vigtigt, at

muligheden for længere afskrivningsperiode for investeringer i fjernvarmerør kan

indregnes i forbrugerpriserne inden beregningen af prisloftet.

Varmepumpeindustrien (VPI)

kommenterer på, at det fremgår af Opfølgende

aftale 2024, at forbrugere i nykonverterede fjernvarmeområder ikke kan være

pålagt tilslutningspligt. De påpeger, at forbrugerne ”de facto” vil opleve

forbrugerbindinger, fordi kommunalbestyrelsen kan beslutte at udlægge områder til

fjernvarmeområder. Det har bl.a. betydning for muligheden for at søge om tilskud til

varmepumper i disse områder. De foreslår i den sammenhæng bl.a., at der

indlægges en tidsfrist for påbegyndelsen af anlægsarbejdet, samt at der indføres

en begrænsning i lovgivningen på, hvor længe kommunalbestyrelsen kan vente

med at tilbagerulle et projektforslag, som ikke har den nødvendige tilslutning.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

anbefaler desuden, at

Energistyrelsen beder Energinet lave en dybdegående redegørelse for

fjernvarmens systemfordele vs. de individuelle varmepumpers ufleksible elforbrug.

Kalundborg Varmeforsyning

PlanEnergi

giver udtryk for, at det er

uhensigtsmæssigt, at prisloftet kan føre til erstatning af fjernvarme med

elektrificerede løsninger, eller at fjernvarme udelukkende baseres på elektrificerede

løsninger.

Ringsted Fjernvarme

anbefaler, at lovgiverne tænker i sektorkobling og påpeger,

at fjernvarmen i dag er sammensat af flere brændsler, og tænkt ind som en

kapacitet i el-markedet som reserve

–

en kapacitet som kan mistes, hvis flere

vælger at lukke deres selskaber. Ringsted Fjernvarme anfører desuden, at

fjernvarme i dag er langt bedre end individuelle husstandsvarmepumper til at

absorbere udsving i markedet, grundet deres mulighed for lagring, batterier,

akkumuleringstanke, elkedler mv.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig ønskerne vedrørende

ophævelse af samfundsøkonomikravet og forsyningspligt samtidig med indførslen

Side 27/55

af prisloftet. Det bemærkes hertil, at implementeringen af de samlede tiltag fra

klimaaftalen fra 2022 indebærer et væsentligt analyse- og implementeringsarbejde,

hvorfor implementering sker sekventielt. Senere faser omfatter bl.a. nævnte tiltag

om afskaffelse af samfundsøkonomikravet, men også øvrige tiltag som fx

serviceeftersyn af varmeforsyningsloven, forrentningsregler samt fjernelse af

henlæggelsesregler.

Varmeforsyningsvirksomhedernes forsyningspligt følger af reglerne i projekt- og

tilslutningsbekendtgørelsen. Retten til at forsyne et område via kollektiv

varmeforsyning følger af en forsyningspligt. En varmeforsyningsvirksomhed, der via

godkendelse af et projekt efter projektbekendtgørelsen har fået tildelt retten til at

forsyne et område, har således efter de gældende regler pligt til at forsyne

ejendommene i det pågældende område. Dette gælder uanset, om ejendommene

er pålagt tilslutningspligt eller ej til det kollektive varmeforsyningsanlæg.

Ministeriet anerkender, at forsyningspligten også i dag visse steder vil kunne være

en økonomisk udfordring, fx ved forsyning af enkelte forbrugere der ligger langt ude

på nettet. Det bemærkes imidlertid, at en ophævelse af forsyningspligten ikke ligger

inden for det politiske mandat og således ikke inden for dette lovforslag med

tilhørende bekendtgørelsesarbejde at håndtere.

Lov om varmeforsyning indeholder allerede visse muligheder for at håndtere dette,

herunder muligheden for at foretage differentierede priser

–

fx højere priser til

enkelte forbrugere der giver anledning til højere omkostninger for virksomheden

(lovens § 20, stk. 5). Ministeriet vil dog overveje, om den rejste problemstilling kan

og skal indgå i det kommende analysearbejde, der vil skulle pågå i relation til

arbejdet med ophævelse af samfundsøkonomikravet, jf. ovenfor.

Tilsvarende gælder fsv. angår ønsket om, at det skal tydeliggøres, hvordan

fjernvarmeselskaber skal forholde sig til retskrav om alternativ forsyning efter

reglerne i tilslutnings- og projektbekendtgørelsen.

Ministeriet noterer forslaget om, at Forsyningstilsynets vejledning om over- og

underdækning straks opdateres i overensstemmelse med det aftalte i klimaaftalen

fra 2022.

Ministeriet bemærker indledningsvist, at Forsyningstilsynet er en uafhængig

myndighed, der ikke er underlagt ministerens instruktionsbeføjelse.

Ministeriet bemærker, at området for afvikling af de såkaldte ubalancer følger af

den administrative praksis ved Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet.

Forsyningstilsynets vejledning er baseret på denne praksis, der fortsat er

gældende.

En ændring af perioden for afvikling af over-/underdækning vil enten kræve en

ændring af Forsyningstilsynet af den gældende praksis. En implementering af

tiltaget vedrørende over-/underdækning fra klimaaftalen fra 2022 forudsætter en

Side 28/55

udmøntning af bemyndigelsen i § 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning, hvor der kan

fastsættes nærmere regler herom i en bekendtgørelse.

Som det fremgår ifm. bemærkningen angående samfundsøkonomikravet,

indebærer implementeringen af de samlede tiltag fra klimaaftalen fra 2022 et

væsentligt analyse- og implementeringsarbejde, hvorfor implementering af de

forskellige tiltag sker sekventielt. Dette gælder også for tiltaget vedrørende over-

/underdækning, samt at udviklingen i prisen på varmepumper følges systematisk.

Ministeriet bemærker, at høringssvar vedrørende overskudsvarme, slutdato for

gasopvarmning, kommunalbestyrelsernes projektgodkendelser, evt. teknologiske

fordele og ulemper ved forskellige opvarmningsformer, herunder ift. elmarkedet,

ligger uden for lovforslaget og derfor ikke behandles i dette høringsnotat.

Ift. høringssvaret om afskrivningsperioden på fjernvarmerør bemærkes det, at nye

regler for afskrivninger har været sendt i høring mhp. ikrafttrædelse 1. januar 2025,

samme tidspunkt som lovforslaget.

De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i

lovforslaget.

3.2 Udtrædelsesgodtgørelse

VEKS

vurderer, at den foreslåede hjemmel vedrørende udtrædelsesgodtgørelse

bør bidrage til at sikre den langsigtede investeringssikkerhed.

Frederiksberg

Forsyning

påpeger, at regler om udtrædelsesgodtgørelse ikke må betyde, at

fornuftige investeringer i grøn omstilling eller forsyningssikkerhed aflyses.

Bornholms Energi & Forsyning

bemærker, at myndighederne skal være

påpasselige med at ensrette rammerne for udtrædelsesgodtgørelse for meget, da

det kan have negative konsekvenser for selskaberne og de tilbageværende kunder.

Dansk Fjernvarme

Aalborg Varme

giver udtryk for, at det er uklart, om

bemyndigelsen kan anvendes til delvist at afskære fjernvarmeselskabernes

mulighed for at opkræve udtrædelsesgodtgørelse.

Dansk Fjernvarme

giver i den

forbindelse udtryk for, at udtrædelsesgodtgørelse skal kunne fastsættes, så den

svarer til forbrugernes forholdsmæssige andel af gælden.

En række fjernvarmeselskaber mener, at det er vigtigt at bevare princippet om, at

forbrugeres udtrædelse af varmeforsyningen ikke må belaste tilbageværende

forbrugere.

Hvidovre Fjernvarmeselskab

anerkender, at den nuværende beregningsmetode

kan ramme skævt, ift. hvem der udtræder og hvornår, og

Gentofte Gladsaxe

Fjernvarme

er positive over for udsigten til nye mere ensrettede og gennemsigtige

regler for opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse.

Green Power Denmark

Intelligent Energi

anfører, at det er centralt, at regler

for beregning og opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse er omkostningsægte.

Side 29/55

Bornholms Energi & Forsyning, Holbæk Kommune, Horsens Kommune,

Hvidovre Fjernvarmeselskab, TREFOR og Aalborg Forsyning

giver på

forskellig vis udtryk for, at det er uklart, hvilken konsekvens den nye bemyndigelse

vedrørende udtrædelsesgodtgørelse får, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt.

Holbæk Kommune

påpeger, at usikkerheden alene i Holbæk by kan betyde, at et

anlægsarbejde i milliardklassen forsinkes, fordyres eller i yderste konsekvens

stopper.

HOFOR

Hvidovre Fjernvarmeselskab

opfordrer til, at branchen inddrages i

fastsættelse af regler for udtrædelsesgodtgørelse.

HOFOR

opfordrer ligeledes til

dialog med branchen om konsekvenserne af reglerne, og

Hvidovre

Fjernvarmeselskab

opfordrer til, at der ikke detailreguleres.

Bornholms Energi & Forsyning

giver udtryk for, at det er uklart, hvad der skal

ensrettes med de nye regler.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at formålet med

bemyndigelsen er at kunne understøtte ensartethed og gennemsigtighed, herunder

at skabe mulighed for, at varmeforbrugere, der er tilsluttet den samme

varmeforsyningsvirksomhed, sidestilles i tilfælde af udtrædelse.

Ministeriet bemærker, at det endnu ikke er afklaret, hvordan en eventuel

udmøntning af bemyndigelsen kan se ud. Det skal afklares, hvilke forhold der er

væsentlige at tage højde for ved udmøntning af bemyndigelsen. Det bemærkes i

den forbindelse, at en eventuel udmøntning af bemyndigelsen vil ske efter dialog

med branchen. Yderligere bemærkes, at en eventuel udmøntning af

bemyndigelsen vil skulle forelægges partierne bag den opfølgende aftale fra 2024.

Det vurderes derfor, at relevante parter vil have mulighed for at deltage i processen

med udmøntning af reglerne, herunder at rejse relevante forhold der skal tages

højde for, når regler omkring opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse fastlægges.

Det er blevet tilføjet i lovbemærkningerne, at fastsættelse af regler om

udtrædelsesgodtgørelse vil skulle forelægges aftalepartierne, og at det vil ske efter

inddragelse af branchen.

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til øvrige justeringer i

lovforslaget.

3.3 Sammensætning af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan

3.3.1 Generelle bemærkninger

Forbrugerrådet TÆNK, DI, Green Power Denmark, Hvidovre Fjernvarme,

Dansk Erhverv

Fors

mener, at det er fornuftigt at stille krav om mindst to

uafhængige bestyrelsesmedlemmer i kommunalt ejede

Side 30/55

varmeforsyningsvirksomheder, fordi det bidrager til en professionalisering af

fjernvarmesektoren.

Dansk Erhverv

Forbrugerrådet TÆNK

mener dog, at kravet bør gælde alle

varmeforsyningsvirksomheder og ikke kun kommunalt ejede mhp. at højne

forbrugerbeskyttelsen.

Morsø Forsyning

mener, at de 12 år, et bestyrelsesmedlem højst må sidde for at

overholde kravet om uafhængighed, bør præciseres til, om det er en

sammenhængende periode eller i alt.

Green Power Denmark, DANVA

Intelligent Energi

mener, at kravet afføder

behov for en præcis fortolkning af kravet for bestyrelsen i

multiforsyningsvirksomheder, hvor varmeforsyningen er en del heraf.

DANVA

mener dertil, at overlappende bestyrelsesmedlemmer i

multiforsyningsvirksomheder taler for, at det bør være frivilligt for

varmeforsyningsvirksomheder, hvorvidt der skal være uafhængige

bestyrelsesmedlemmer.

Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune

Vejle

Kommune

mener, at baggrunden, formålet og målet med at stille krav om mindst

to uafhængige bestyrelsesmedlemmer ikke fremgår tydeligt i lovforslaget, og at

indførelsen af dette krav understøtter opfattelsen af en mistillid til

varmeforsyningsvirksomhederne.

Dertil mener

Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune

og Vejle Kommune,

at såfremt krav om omdannelse til A/S eller ApS bevares, skal

varmetransmissionsselskaber, som TVIS, fortsat kunne organiseres som I/S, og

derudover ikke omfattes af kravet om to uafhængige bestyrelsesmedlemmer.

Dansk Fjernvarme

mener i tillæg hertil, at kravet om mindst to uafhængige

bestyrelsesmedlemmer alene skal gælde for kommunalt ejede

varmeforsyningsvirksomheder organiseret som A/S og ApS, og ikke for

fælleskommunale varmeforsyningsvirksomheder organiseret som I/S.

Dansk Fjernvarme

mener, at kravet om mindst to uafhængige

bestyrelsesmedlemmer i kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder først skal

gælde efter en eventuel selskabsgørelse til A/S eller ApS. Ellers vurderer

Dansk

Fjernvarme,

at det vil medføre meget betydelige administrative omkostninger for

virksomhederne.

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme

mener i lighed med

Dansk Fjernvarmes

høringssvar ovenfor, at fristen for overholdelse af selskabsgørelsen er unødvendigt

byrdefuld og foreslår, at fristen for opfyldelse af krav om to uafhængige

bestyrelsesmedlemmer skal være sammenfaldende med frist for selskabsgørelse.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kravet om mindst to

uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan er aftalt i

Side 31/55

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og angår de kommunalt ejede

varmeforsyningsvirksomheder. Det ligger således ikke inden for det politiske

mandat

–

og dermed uden for dette lovforslag at håndtere- at indføre et tilsvarende

uafhængighedskrav i ikke-kommunalt ejede virksomheder. Det ligger heller ikke

inden for det politiske mandat at indføre valgfrihed i de kommunale

varmeforsyningsvirksomheder mht. uafhængige medlemmer.

Ministeriet bemærker, at formålet med kravet om mindst to uafhængige

medlemmer fremgår af lovforslagets afsnit 2.4.2, samt af de specielle

bemærkninger til nr. 7, hvortil der henvises. Medlemmerne vil skulle kunne træffe

beslutninger udelukkende baseret på varmeforsyningsvirksomhedens vegne. Det

forventes at bidrage til en mere professionel ledelse af

varmeforsyningsvirksomheden og medføre bedre beslutninger fsva. drift og

investeringer. Dertil foreslås det i lovforslaget, at varmeforsyningsvirksomheden

oplyser hvilke medlemmer, der anses for uafhængige. Det bidrager til større

gennemsigtighed for varmeforbrugerne.

Ministeriet har modtaget en længere række høringssvar vedrørende

selskabsgørelsen af kommunalt ejede varmeforsyningsvirksomheder. Ministeriet

har på baggrund af disse høringssvar vurderet, at der er behov for yderligere

afdækning af konsekvenserne forbundet med et krav om selskabsgørelse.

Initiativet udgår derfor af lovforslaget, og der arbejdes videre med det i en

opfølgende proces. Høringssvarene om sammenhængen mellem selskabsgørelse

og uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan er derfor

hverken gengivet eller behandlet i dette høringsnotat.

Til forslaget om at præcisere, om det forhold, at et medlem kun må sidde 12 år,

angår en sammenhængende periode eller 12 år i alt, oplyser Komiteen for god

Selskabsledelse til ministeriet, at den ikke har taget stilling til dette. Det vil derfor

være op til den enkelte bestyrelse eller tilsvarende ledelsesorgan at fastsætte en

fortolkning af, hvorvidt 12 år som bestyrelsesmedlem, der ikke afvikles i én

sammenhængende periode, også medfører, at medlemmet ikke er uafhængigt. Det

er hensigten med den første udmøntning af bemyndigelsen at fastsætte regler, der

lægger sig direkte op ad anbefalingerne. Det indebærer, at der ikke vil blive fastsat

regler om, hvorvidt den 12-årige periode skal være i alt eller sammenhængende.

Det vil således i overensstemmelse med anbefalingen være op til bestyrelsen eller

det tilsvarende ledelsesorgan konkret at vurdere dette. Ministeriet vil på et senere

tidspunkt kunne fastsætte nærmere regler herom, hvis det bliver nødvendigt.

Det bemærkes, at selvom kriterierne for medlemmets uafhængighed er opfyldt, så

kan bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan af andre grunde beslutte, at

medlemmet ikke er uafhængigt, ud fra en helhedsvurdering af de konkrete

omstændigheder, der kan betvivle bestyrelsesmedlemmets uafhængighed. Det

fremgår af lovforslaget, at en restriktiv tilgang forventes ved tvivl om den

pågældende persons uafhængighed.

Side 32/55

Det bemærkes i forlængelse heraf, at ministeriet som følge af

høringsbemærkningerne har foretaget ændringer i lovforslaget, således at kravet

om uafhængighed vil finde anvendelse i de kommunalt ejede

varmeforsyningsvirksomheder, der drives i et selskab med begrænset ansvar

(aktie, anparts-, eller partnerselskab). Kravet om uafhængighed vil således finde

anvendelse på de kommunalt ejede virksomheder, der allerede er selskabsgjort,

uanset om disse varmeselskaber indgår i en koncern med andre selskaber,

herunder energiselskaber. Kravet omfatter således ikke kommunalt ejede

varmeforsyningsvirksomheder, der er organiseret som et I/S.

3.3.2 Betydning for spildevandsselskaber

BIOFOS

oplyser, at spildevandsselskabet bl.a. håndterer slam fra renseprocessen,

og at der ved forgasning af slam opstår biogas. Biogassen sælges til

forsyningsselskaber eller udnyttes til el- og varmeproduktion i en gasmotor, der

herefter sælges til forsyningsselskaber.

BIOFOS

henviser til, at

spildevandsselskaber efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 793 af 21.

juni 2024 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed kan sælge rest-,

overskuds- eller biprodukter som led i deres hovedvirksomhed. Fordi

BIOFOS

anser disse aktiviteter som del af sin hovedvirksomhed, og ikke som kollektiv

varmeforsyningsvirksomhed, mener

BIOFOS,

at det er hensigtsmæssigt at

præcisere i lovforslaget, at vand- og spildevandsselskaber udtrykkeligt undtages fra

uafhængighedskravet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvist, at

vandselskabers el- og varmeproduktion på grundlag af egne energiressourcer

indgår som en del af vandselskabets hovedvirksomhed.

Lovforslagsudkastets bestemmelse om krav om uafhængighed henviser til

bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 1, nr. 1, der vedrører

kommuners adgang til at varetage kollektive varmeforsyningsanlæg efter § 2, stk.

1. Bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 1, nr. 1, henviser således til

virksomhed omfattet af § 2, stk. 1. De virksomheder, der er omfattet af § 2, stk. 1,

er kollektive varmeforsyningsanlæg. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås

virksomhed, der driver en række anlæg med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Hovedformålet skal således

være at levere energi til rumvarmeformål.

Når et anlæg er omfattet som kollektivt varmeforsyningsanlæg efter

varmeforsyningsloven indebærer etablering af anlæg og en væsentlig ændring af

bestående anlæg en forudgående godkendelse af kommunalbestyrelsen.

Ud over kravet om, at det kollektive varmeforsyningsanlæg vil skulle være ejet af

en kommune for at være omfattet af kravet om uafhængighed, vil virksomheden,

Side 33/55

der varetager kollektive varmeforsyningsanlæg skulle drives i et A/S, ApS eller et

P/S, som nævnt i afsnit 3.3.1 ovenfor.

Et vandselskab, herunder et kommunalt ejet vandselskab, vil som udgangspunkt

ikke være et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det skyldes, at det ikke har til formål

at drive anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og

forsyning med varmt vand, og derfor heller ikke er godkendt af kommunen som et

kollektivt varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningsloven. Der henvises også til

VEJ nr. 9038 af 26. januar 2017 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet

virksomhed, hvor dette er omtalt.

Et kommunalt ejet vandselskab, der ikke er et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og

hvor varmeproduktionsvirksomheden ikke varetages i et A/S, ApS eller et P/S, vil

således ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2 k om

uafhængighed i bestyrelsen eller det tilsvarende ledelsesorgan.

Et vandselskab vil dog kunne være omfattet af varmeforsyningslovens

prisbestemmelser, herunder anmeldelsespligt af oplysninger til Forsyningstilsynet,

ved produktion og salg af varme til nettet.

I det omfang et kommunalt ejet vandselskab har eller etablerer egentlig

varmeproduktion, produceret på anlæg som kommunen har godkendt som et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, vil varmeselskabet kunne blive omfattet af kravet

om uafhængige medlemmer af bestyrelsen eller tilsvarende ledelsesorgan, hvis

varmeforsyningsvirksomheden varetages i et A/S, ApS eller et P/S. Det vil kræve

en konkret vurdering.

Det modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.3.3 Brugerinddragelse

Hvidovre Fjernvarme

anfører, at de kommunale varmeforsyningsvirksomheder

organiseret som interessentskaber har borgernes bedste i deres interesse og

foreslår på den baggrund, at brugerinddragelse i beslutningsprocesserne prioriteres

i lovforslaget.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forstår bemærkningen som et krav til, at

varmeforbrugere udpeger et eller flere medlemmer af bestyrelsen i kommunalt

ejede varmeforsyningsvirksomheder.

Ministeriet bemærker om at prioritere brugerinddragelse, at lovforslaget ikke har til

hensigt at ændre på de gældende regler om forbrugerindflydelse.

Varmeforsyningsloven indeholder regler i §§ 23 h-j, der sikrer en vis

forbrugerindflydelse. Udgangspunktet følger af varmeforsyningslovens § 23 h, stk.

1, hvorefter flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en varmeforsyningsvirksomhed

Side 34/55

skal vælges af forbrugerne, af kommunalbestyrelsen eller af forbrugere og en eller

flere kommunale bestyrelser i forening.

Det modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.4 Tilsyn med koncern- og interesseforbundne aftaler

3.4.1 Forbrugerbeskyttelse

Forbrugerrådet Tænk

bakker op om, at aftaler, som

varmeforsyningsvirksomheder indgår med koncern- og interesseforbundne

selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår, og at Forsyningstilsynet skal føre

tilsyn hermed, så et højere niveau af forbrugerbeskyttelse sikres.

Ministeriets bemærkninger:

Formålet med at indføre en klar hjemmel til, at aftaler, som en

varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og interesseforbundne selskaber,

skal ske på markedsmæssige vilkår, er bl.a. at skabe et højere niveau af

forbrugerbeskyttelse og understøtte en lavest mulig varmepris til gavn for

varmeforbrugeren.

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.4.2 Definition af koncern- og interesseforbundne selskaber til et

varmeforsyningsvirksomhed

Dansk Fjernvarme

Ringsted Fjernvarme

anfører, at forslaget alene bør

omfatte koncernforbundne selskaber, der indgår aftaler med selskaber med

fjernvarmeaktiviteter.

Københavns Kommune

bemærker, at definitionen af interesseforbundne

selskaber forekommer utilsigtet omfattende, og anbefaler, at reglerne modereres, fx

ved at undtage ejerandele/aktieposter i børsnoterede selskaber, hvor ejerandelen

er under 5-10 pct.

HOFOR

anfører, at der bør være proportionalitet ift. aktiebeholdninger, som kan få

betydning for, hvad der kan kaldes interesseforbundet eller størrelsen på

selskaberne.

ARC, ARGO, Nordværk

Energnist

anfører, at selskaber, der ikke ejer eller er

koncernforbundet med affaldsforbrændingsanlæg, herunder rene transmissions- og

distributionsselskaber, ikke bør blive pålagt nye regler om koncerninterne aftaler.

Hvidovre Fjernvarmeselskab

støtter en klar definition af koncern- og

interesseforbundne selskaber, så det er tydeligt for forsyningsvirksomhederne, om

deres aftaler er omfattet.

Side 35/55

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det overordnede formål med

at indføre et markedsmæssighedstilsyn på varmeområdet er at sikre, at værdierne i

varmeforsyningsvirksomhederne anvendes i overensstemmelse med lovens

prisbestemmelser. Formålet er derfor at hindre varmeforsyningsvirksomheder i at

foretage krydssubsidiering ved at købe for dyrt eller sælge for billigt og på denne

måde overføre midler mellem koncern- og interesseforbundne virksomheder.

Dette hensyn vurderes også at være relevant i forhold til fx

multiforsyningsselskaber eller varmeforsyningsvirksomheder, der sammen driver et

serviceselskab. Ministeriet vælger derfor at fastholde, at der ikke skal være

begrænsning på, hvilke aktiviteter de koncern- og interesseforbundne parter kan

have.

Det fremgår af lovforslaget, at definitionen af aftaler med koncernforbundne

selskaber defineres sådan, at bestemmende indflydelse vil omfatte ejerskab eller

rådighed over stemmerettigheder, så der direkte eller indirekte ejes mere end 50

pct. af kapitalandelene eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Det er

blevet præciseret i lovforslaget, at en varmeforsyningsvirksomhed anses som

koncernforbundet med et andet selskab, når der foreligger en kontrolleret

transaktion jf. ligningslovens § 2.

Virksomheder vil efter den foreslåede bestemmelse være interesseforbundne, når

ejere af en varmeforsyningsvirksomhed eller varmeforsyningsvirksomheden selv

direkte eller indirekte ejer kapitalandele i den virksomhed, der indgås aftaler med,

uanset størrelsen af kapitalandelen. Virksomhederne vil således være

interesseforbundne ved ejerskab af kapitalandele over 0 pct., men under 50 pct.

Det betyder, at også mindre aktieposter i børsnoterede virksomheder vil medføre,

at aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med det pågældende

selskab, vil være omfattet af markedsmæssighedsreglerne.

Med henblik på at sikre klare og let administrerbare og objektive regler for såvel

varmeforsyningsvirksomheder som for Forsyningstilsynet foreslås det, at alle

konstruktioner der omfatter ejerskab, selvom dette er meget lille, er omfattet.

Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at fritage aftaler indgået med selskaber,

hvor varmeforsyningsvirksomheden har ejerandele op til fx 10 pct. fra

markedsmæssighedstilsynet. Yderligere vil særlige ejerskabsgrænser kunne

resultere i en uhensigtsmæssig spekulation i selskabskonstruktion.

De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i

lovforslaget.

3.4.3 Administrationsomkostninger ved dokumentationspligten

Side 36/55

Hvidovre Fjernvarmeselskab

støtter op om, at koncern- og interesseforbundne

aftaler offentliggøres, da dette både vil være til gavn for de mindre

fjernvarmeselskaber samt deres forbrugere.

Morsø Forsyning

anfører, at afregning af administration m.v. fra andre selskaber i

koncernen naturligvis skal ske på markedsvilkår.

Dansk Fjernvarme, CTR, Aalborg Varme

Københavns Kommune

anfører, at

reglerne om markedsmæssighed vil pålægge fjernvarmeselskaberne yderligere

administrative byrder og dermed ekstraomkostninger, som i sidste ende vil skulle

betales af fjernvarmeforbrugeren.

Fors

bemærker, at Forsyningstilsynets krav om

skriftlighed ved aftaleindgåelse ved koncerninterne aftaler ikke står til mål med

formålet.

HOFOR

bemærker, at der med reguleringen lægges betydelige administrative

byrder på fjernvarmeselskaber, der indgår i koncernstruktur. Det gælder særligt i

forhold til offentliggørelsen af aftaler mellem koncern- og interesseforbundne parter,

der for HOFOR Fjernvarme A/S ikke har et ubetydeligt omfang.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at indførelsen af tilsyn med

markedsmæssighed sker på baggrund af Rigsrevisionens kritik af

Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i

forsyningssektoren og ud fra en forventning om, at en markedsmæssig prissætning

af varer og tjenester vil bidrage til at reducere omkostningerne i

varmeforsyningsvirksomhederne, idet mulighederne for krydssubsidiering via

koncern- og interesseforbundne aftaler begrænses. Dette vil understøtte lavest

mulige priser for forbrugerne. Der henvises endvidere til 3.4.5. om hensigten med

at indføre en hjemmel til, at Forsyningstilsynet kan føre tilsyn med

markedsmæssighed.

Ministeriet anerkender dog, at kravet om dokumentation af aftalers

markedsmæssighed vil kræve mere administration for de omfattede

varmeforsyningsvirksomheder. Ligeledes at der vil være omkostninger forbundet

med tilsyn, som i sidste skal bæres af varmeforbrugerne. Der er derfor i

tilrettelæggelsen af tilsynet lagt vægt på, at mulige fordele for varmeforbrugerne i

form af lavere varmepriser afvejes med de administrative byrder, der pålægges

varmeforsyningsvirksomhederne samt Forsyningstilsynet. Der er således lagt vægt

på parallelitet til andre forsyningsområder, herunder el og vand (der henvises til

afsnit 3.4.6 om ministeriets overvejelser vedr. parallelitet med andre

forsyningsområder).

Yderligere lægges der op til, at ministeren kan indføre en bagatelgrænse, der fx

lemper dokumentationskravene for mindre aftaler (se afsnit 3.4.7. for ministeriets

overvejelser om en bagatelgrænse).

Krav om skriftlighed ved en aftales indgåelse vurderes generelt at være gængs

praksis ved de fleste større aftalers indgåelse. Imidlertid betyder kravet i tilfælde,

Side 37/55

hvor det ikke ellers er sket, at varmeforsyningsvirksomheden med de foreslåede

regler ved aftalens indgåelse overvejer, om aftalen er indgået på markedsmæssige

vilkår, hvilket understøtter, at aftaler indgås til markedspriser.

Endelig bemærker ministeriet, at det ikke er hensigten, at en aftales fulde indhold

skal offentliggøres. De nærmere krav til offentliggørelse forventes fastlagt på

bekendtgørelsesniveau. Hensigten med, at dele af aftaler offentliggøres er dels at

understøtte transparens for varmeforbrugerne, dels at understøtte muligheden for

Forsyningstilsynet for at føre et effektivt tilsyn.

De modtagne høringssvar har således ikke givet anledning til justeringer i

lovforslaget.

3.4.4. Bøder

–

markedsmæssighed og prisregulering

Forbrugerrådet Tænk

udtrykker tilfredshed med, at Forsyningstilsynet får

mulighed for at pålægge varmeforsyningsvirksomhederne at tilbageføre betalinger

eller foretage efterbetaling, hvis varmeforsyningsvirksomheden har betalt for meget

eller for lidt i henhold til en aftale, således at der i højere grad er en sikkerhed for,

at forbrugerpriserne afspejler de reelle omkostninger.

Dansk Fjernvarme

Aalborg Varme

anfører, at bødestraf kun skal kunne

pålægges selskaber, der ud over fjernvarme også varetager kommercielle

aktiviteter, eller skal kunne indregnes i fjernvarmepriserne.

Green Power Denmark

opfordrer til, at det overvejes, hvorledes der kan udstedes

bøder til selskaber, der er reguleret omkostningsbaseret, med henblik på yderligere

beskyttelse af forbrugerne.

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme

antager, at kravet om markedsmæssighed ikke

ændrer på varmeforsyningslovens prisregulering i øvrigt. Det vil sige, at levering af

varme fortsat skal overholde varmeforsyningslovens prisregulering i §§ 20, 20 b, 20

c og 20 e, også når der er tale om koncernintern levering eller levering til en

interesseforbunden virksomhed. Gentofte Gladsaxe Fjernvarme antager desuden,

at der fortsat vil være krav om, at levering af servicefunktioner fra en koncern- eller

interesseforbunden virksomhed til en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed

sker i overensstemmelse med §§ 20 og 20 b, sådan som det fremgår af

varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 5. Gentofte Gladsaxe Fjernvarme anfører, at

dette bør fremgå udtrykkeligt at lovforslaget.

Aalborg Varme

anfører, at Forsyningstilsynets nuværende praksis vil indebære, at

varmeforsyningsselskaber, der ikke har kommercielle aktiviteter, ikke kan betale

bøden, da en bøde ikke er en nødvendig omkostning i varmeforsyningslovens

forstand og derfor ikke kan indregnes i varmeprisen. Det kan betyde, at

varmeforsyningsselskaberne ikke kan betale bøden og må lukke. På den baggrund

bør det tilføjes, at hvile-i-sig-selv selskaber skal have mulighed for at betale bøden

Side 38/55

ved at indregne denne i varmeprisen, såfremt dette er den for varmeforbrugerne

mest rentable løsning.

Aalborg Varme

anfører desuden, at såfremt et varmeforsyningsselskab har

indregnet et beløb i varmeprisen, skal varmeforsyningsselskabet afvikle den del af

opkrævningen, der overstiger den af Forsyningstilsynets fastsatte markedspris ved

indregning i den fremadrettede varmepris. Det vil få store økonomiske

konsekvenser, som enten vil kunne ses i en underdækning, som senere, hvis

muligt, vil blive opkrævet ved varmeforbrugerne eller påvirke

varmeforsyningsselskabets egenkapital negativt og i værste fald føre til konkurs,

hvis selskabet ikke kan opkræve den del, der overstiger den af Forsyningstilsynets

fastsatte markedspris.

HOFOR

anfører, at der bør tages stilling til, om et fjernvarmeselskab, som er

reguleret under hvile-i-sig-selv regulering skal betale eventuelle bøder, hvis

reglerne ikke overholdes. Der bør overvejes, om der kunne findes andre

sanktionsmuligheder, som passer bedre til den konkrete reguleringsform.

Sønderborg Varme

støtter op om fuld transparens, gennemsigtighed og

sporbarhed i koncerninterne aftaler, men finder, at der er risiko for, at en aftale, der

er indgået med de bedste intentioner, viser sig at være regelstridig, hvorfor det

ønskes, at eventuelle omkostninger og bod i den forbindelse skal kunne opkræves

ved varmekunderne.

Ministeriets bemærkninger:

For at kravet om, at aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår, har en

forebyggende effekt og for at sikre en effektiv håndhævelse, skal Forsyningstilsynet

kunne give påbud til varmeforsyningsvirksomheden.

Det betyder, at Forsyningstilsynet vil kunne påbyde varmeforsyningsvirksomheden

at afvikle det for meget indregnede beløb i tarifferne, såfremt

varmeforsyningsvirksomheden ikke af egen drift har indrettet sig i

overensstemmelse med den afgørelse, som Forsyningstilsynet har truffet om den

markedsmæssige pris. Det fremgår af lovforslaget, at Forsyningstilsynet som

tvangsmiddel vil kunne pålægge daglige eller ugentlige bøder, hvis

varmeforsyningsvirksomheden rettidigt undlader at efterkomme et påbud. Det er

hensigten, at Forsyningstilsynets afgørelse om udstedelse af tvangsbøder vil skulle

anvendes med forsigtighed. Udstedelse af tvangsbøder vil, som det allerede følger

af gældende ret, først kunne pålægges efter påbud med angivelse af en frist.

Administrative tvangsbøder bør alene anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen er let

konstaterbar. Såfremt det i et konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at afgøre,

om varmeforsyningsvirksomheden på tilstrækkelig vis har efterkommet et påbud

meddelt af Forsyningstilsynet, forudsættes det således, at Forsyningstilsynet ikke

anvender tvangsbøder i et sådant tilfælde.

Forsyningstilsynets udstedelse af tvangsbøder vil være underlagt de almindelige

forvaltningsretlige grundsætninger, herunder proportionalitetsprincippet.

Side 39/55

Forsyningstilsynets afgørelser om tvangsbøder vil kunne påklages til

Energiklagenævnet i medfør af § 26 i lov om varmeforsyning.

Det er Forsyningstilsynet, der efter reglerne i lov om varmeforsyning har

kompetencen til at vurdere, om en pålagt bøde, vil kunne indregnes i varmeprisen

som en nødvendig omkostning efter § 20, stk. 1, jf. § 21, stk. 4, i lov om

varmeforsyning.

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.4.5 Tilsynet

Dansk Fjernvarme

foreslår, at der anvendes en risikobaseret tilgang i tilsynet.

ARC, ARGO, Nordværk

Energnist

bemærker, at det er afgørende, at der sker

en reel og risikobaseret kontrol af, at aftaler mellem koncernforbundne selskaber

reelt sker til markedspriser, herunder om der i alle tilfælde er tale om, at princippet

om ”rimelig fordeling” er iagttaget i tilstrækkelig

grad.

Fors

bemærker, at Rigsrevisionen har udtalt kritik af Forsyningstilsynets

manglende tilsyn med koncerninterne aftaler, og at det derfor bør løses i

Forsyningstilsynet i stedet for at pålægge branchen et øget dokumentationskrav,

som i forvejen skal tilvejebringes i tilfælde af tilsyn.

Dansk Fjernvarme, Aalborg Varme

Fors

bemærker, at Forsyningstilsynet med

de nuværende regler kan indhente alle de oplysninger, som tilsynet har brug for

med henblik på at kontrollere, at koncerninterne aftaler og aftaler mellem

interesseforbundne selskaber ikke påfører fjernvarmeforbrugeren unødvendige

omkostninger og bureaukrati.

Aalborg Varme

bemærker, at det bør præciseres, hvordan Forsyningstilsynet skal

vurdere, hvorvidt aftalerne er indgået på markedsmæssige vilkår.

Ministeriets bemærkninger:

Tilsynsreglerne i lov om varmeforsyning hjemler ikke et generelt

markedsmæssighedskrav til varmeforsyningsvirksomhedernes aftaler mellem

koncern- og interesseforbundne selskaber. Lov om varmeforsyning indeholder

således ikke en særskilt bestemmelse for overholdelsen af markedsmæssighed i

forhold til generelle aftaler på samme måde, som det er tilfældet for § 46 i lov om

elforsyning og § 28 c i lov om gasforsyning.

Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens Beretning om tilsyn med

aftaler i forsyningssektoren af 20. februar 2023 udtalt kritik af Forsyningstilsynets

manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i forsyningssektoren.

Forsyningstilsynet har i den forbindelse påpeget behovet for en dækkende,

udtrykkelig hjemmel til at føre tilsyn med markedsmæssighed i koncerninterne

handler på varmeområdet.

Side 40/55

Med lovforslaget indføres nu en klar hjemmel til, at aftaler, som

varmeforsyningsvirksomheder indgår med koncern- og interesseforbundne

selskaber, skal ske på markedsmæssige vilkår, og at Forsyningstilsynet skal føre

tilsyn med dette med henblik på at skabe et højere niveau af forbrugerbeskyttelse,

herunder understøtte lavest mulige varmepriser.

Forsyningstilsynet fastlægger som uafhængig institution selv

markedsmæssighedstilsynet, der som udgangspunkt vil kunne tilrettelægges som

et risiko- eller stikprøvebaseret tilsyn, som det også er sket på elområdet.

Det foreslåede tilsyn med markedsmæssighed er alene et tilsyn med, at

varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og interesseforbundne

selskaber er indgået på markedsmæssige vilkår og omhandler således ikke

regulering af fx omkostningsfordeling mellem forbundne parter.

Det er blevet præciseret i lovforslaget, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil

udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Transfer Pricing Guidelines og de

anerkendte metoder som følge heraf og Skatteforvaltningens juridiske vejledning

vedrørende transfer pricing.

Høringssvarene giver derudover ikke ministeriet anledning til at foretage ændringer

i lovforslaget.

3.4.6.

Parallelitet ved andre forsyningssektorer og skatteforvaltning/OECD’s

Transfer Pricing guidelines

bemærker vigtigheden af, at Forsyningstilsynet

anvender OECD’s Transfer

Pricing Guidelines, således at selskaberne ikke skal dokumentere

markedsmæssighed på én måde over for skattemyndighederne og en anden måde

over for Forsyningstilsynet.

TREFOR

indstiller til, at reglerne og tilsynet af markedsmæssighed for varme i

størst mulig grad bliver ensrettet med el og vand.

Frederiksberg Forsyning

Green Power Denmark

anfører, at det er centralt, at

reglerne vedrørende koncerninterne aftaler bliver identiske med eksisterende regler

om transfer pricing, således at dokumentation, som godkendes i dag af revisor, kan

genbruges til dokumentation af koncerninterne aftaler.

Frederiksberg Forsyning

mener, at det bør være tydeligere, hvilke

sektorspecifikke forhold der tænkes på jf. afsnit to på side 93 i lovforslaget. Hvis

dette ikke belyses, vil det ikke være muligt for varmeselskaberne at kende deres

retsstilling på området.

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme

anfører, at der er tale om mere vidtgående krav

end de generelle transfer pricing-regler. Kravet omfatter fx aftaler med tredjemand.

Desuden afviger definitionen af koncern- og interesseforbundne selskaber fra de

Side 41/55

generelle definitioner. Det er uklart, hvorfor kravet for

varmeforsyningsvirksomheder skal afviges og skærpes i forhold til de krav, der

gælder for andre virksomheder og forsyninger, fx elforsyning. At der stilles

forskellige krav kan desuden besværliggøre sektorkobling og tværgående

forsyningssikkerhed.

Hvidovre Fjernvarmeselskab

bemærker, at det er gavnligt, at der kommer nogle

ensrettede metoder for fastsættelsen af den markedsmæssige pris og

virksomhedernes dokumentationspligt, så det sikres, at de markedsmæssige priser

ikke sættes for lavt.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til ministeriets besvarelse under

afsnit 3.4.2. om definitionen af koncern- og interesseforbundne selskaber.

Derudover kan det bemærkes, at hensigten med lovforslaget er, at proceduren for,

hvordan markedsmæssigheden skal sikres, skal være inden for rammerne af

OECD’s Guidelines

for Transfer Pricing og Skatteforvaltningens juridiske vejledning

vedrørende transfer pricing.

Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse om

markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og

interesseforbundne selskaber, hvoraf det bl.a. vil fremgå, hvilke krav til

dokumentation af en aftales markedsmæssighed, som

varmeforsyningsvirksomheden skal opfylde. Dokumentationskravene forventes i

høj grad at flugte med kapitel 12 i bekendtgørelsen om varetagelse af

netvirksomhedsaktiviteter. Det er hensigten, at en bagatelgrænse bl.a. vil tilgodese

de mindre varmeforsyningsvirksomheder, der indgår mindre aftaler og dermed ikke

er lige så administrativt rustet som de større selskaber til at imødekomme

dokumentationskravene. Ministeriet bemærker, at der i afgrænsningen af

definitionen af interesseforbundne til at være defineret ud fra, at der skal være et

ejerskab, der går igen mellem de to aftaleparter, betyder, at tredjeparts aftaler ikke

er omfattet af tilsynet. Dokumentationskravene er dermed lempeligere for

varmeforsyningsvirksomheder end fx dokumentationskravene på elområdet, hvor

der stilles krav om markedsmæssighed til alle aftaler, herunder tredjeparts aftaler.

Ministeriets vurdering er, at den valgte afgrænsning af interesseforbundne på

varmeområdet afspejler en afvejning af, at dokumentationskravene skal kunne

løftes af varmeforsyningsvirksomheder med meget forskellige vilkår og størrelser.

Det er ministeriets vurdering, at det er en fordel for såvel

varmeforsyningsvirksomheder som Forsyningstilsynet, at der er ensartethed

vedrørende tilsyn med markedsmæssighed i de forskellige sektorlove. Ensartede

krav forventes at skabe større forudsigelighed for varmeforsyningsvirksomhederne,

når de indgår aftaler, og desuden lette den administrative byrde, når der er

parallelitet mellem reglerne om transfer pricing på skatteområdet og reglerne om

markedsmæssighed på varmeområdet

–

særligt fordi der i høj grad anvendes

samme definitioner, frister og dokumentationskrav.

Side 42/55

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.4.7 Bagatelgrænse

Dansk Fjernvarme

anfører, at der bør fastsættes en bundgrænse for, hvornår

reglerne om markedsmæssighed finder anvendelse.

Green Power Denmark

bemærker, at der bør indføres en minimumsgrænse eller

alternativt et proportionalitetsprincip ift. selskabernes størrelse.

HOFOR

anfører, at der bør være proportionalitet mellem omkostningerne til

administration og værdien af de indførte tiltag, fx ved en minimumsgrænse.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges i lovforslaget til at fastsætte

regler om en bagatelgrænse om dokumentation af markedsmæssighed.

Det er hensigten, at der vil blive udstedt en bekendtgørelse om

markedsmæssighed af varmeforsyningsvirksomheders aftaler med koncern- og

interesseforbundne selskaber. Heri vil der bl.a. kunne blive fastsat regler for en

bagatelgrænse, som medfører lempeligere dokumentationskrav for de mindste

aftaler, som en varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og

interesseforbundne selskaber. Det er ministeriets vurdering, at en bagatelgrænse

vil mindske de administrative byrder for varmeforsyningsvirksomhederne.

Bagatelgrænsen undtager dog ikke varmeforsyningsvirksomheden fra de

overordnede dokumentationskrav.

Ministeriet bemærker også, at alle aftaler indgået mellem koncern- og

interesseforbundne selskaber vil skulle være markedsmæssige, uanset om der

indføres en bagatelgrænse, som ministeren bemyndiges til i lovforslaget.

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.5 Kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med varmepumper

på samme vilkår som tilknyttet virksomhed.

3.5.1 Generelt vedr. termonet og varmeforsyningsloven

Danske Regioner, KL, 13 kommuner, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Termonet

Danmark

syv andre høringsparter

beklager, at termonet som følge af

lovforslaget ikke eller ikke længere vil være omfattet af varmeforsyningslovens

definition af kollektiv varmeforsyning.

En mindre delmængde af disse

høringsparter

giver udtryk for, at lovforslaget ikke vil medføre en øget kommunal

mulighed for at bistå lokalsamfund ift. termonet som angivet i lovforslaget.

Side 43/55

Dansk Fjernvarme, SYNERGI og KommuneKredit

noterer, at der med

lovforslaget skabes klarhed om reguleringen.

Green Power Denmark og

Varmepumpeindustrien (VPI)

bifalder, at termonet ifølge lovforslaget skal

etableres på markedsvilkår ligesom andre varmeløsninger baseret på decentrale

varmepumper.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget, der udmønter

den opfølgende aftale fra 2024, udvider rammerne for, at kommunale

fjernvarmeselskaber kan etablere og drive termonet. Helt konkret vil lovforslaget

give mulighed for, at kommunale fjernvarmeselskaber kan etablere og drive

termonet på samme vilkår som

”tilknyttet virksomhed”, hvilket som udgangspunkt

skal ske med selskabsmæssig adskillelse fra fjernvarmevirksomheden og på

markedsvilkår. Hermed øges kommunernes mulighed for at bistå lokalsamfund

med den organisatoriske opgave med at etablere og drive anlæg til decentral

produktion af opvarmet vand med varmepumper, men uden mulighed for

kommunal garantistillelse. Det bemærkes endvidere, at kommunale

fjernvarmeselskaber kan bidrage til finansiering af termonet-projekter, såfremt der

er frie midler, der lovligt kan trækkes ud af hovedvirksomheden.

Lovforslaget sikrer samtidig, at andre varmekunder og kommunens borgere ikke

bærer en økonomisk risiko i forbindelse med etableringen af termonet-projekter.

Dels fordi omkostningerne til termonet ikke vil kunne spredes ud på samtlige

kunder i fjernvarmeselskabet over varmeprisen. Dels fordi kommunens borgere

ikke risikerer at hæfte for gælden i termonet-projekter. Dermed er det de kunder,

der ønsker at etablere termonet, som selv skal bære den økonomiske risiko ved

det. Det bemærkes dog, at det er muligt at modtage tilskud til en del af termonettet,

jf. afsnit 3.5.5.

Det er ministeriets vurdering, at indførelsen af de foreslåede bestemmelser i lov om

varmeforsyning endeligt vil fjerne den usikkerhed og uklarhed, der ses opstået i

praksis i forhold til reguleringen af denne type anlæg. Det skal hertil præciseres, at

selvom visse aktører giver udtryk for et ønske om, at termonet indgår på en anden

måde i lov om varmeforsyning, så er det ikke det samme som, at termonet ikke vil

være omfattet af loven. Det bemærkes endvidere, at det er Energistyrelsens

vurdering, at kommunale fjernvarmeselskaber efter de hidtil gældende regler ikke

har kunnet etablere eller drive termonet.

Energistyrelsen udtalte i 2016 vejledende, at termonet er omfattet af lov om

varmeforsyning, og at konceptet kan karakteriseres som kollektiv varmeforsyning. I

2020 udtalte Energistyrelsen i høringssvar i forbindelse med en revision af

projektbekendtgørelsen, at virksomhed med termonet ikke er omfattet af lov om

varmeforsyning. Kommuner og virksomheder har bl.a. som følge heraf oplevet

usikkerhed om retsstillingen, og derfor fremkom Energistyrelsen med en ny

vejledende udtalelse i 2022, samt en supplerende vejledende udtalelse i 2024. I

disse udtalelser understregede Energistyrelsen igen, at termonet efter

Energistyrelsens vurdering ikke er omfattet af gældende regler om kollektive

Side 44/55

varmeforsyningsanlæg efter lov om varmeforsyning. Dette fremgik ligeledes af

besvarelsen på KEF alm. del spm. 373 fra 2022.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.5.2 Termonet og varmeforsyning af bygninger

Seks kommuner, Termonet Danmark

fire andre høringsparter

anfører , at

lovforslagets definition af termonet bør indskrænkes, så den ikke omfatter

jordvarmepumper i tilknytning til de enkelte bygninger, men kun fælles

jordslangeanlæg og det rørnet, som i termonet forbinder jordslanger og

jordvarmepumper. Der henvises i flere af de nævnte høringssvar til en sådan

definition på Termonet Danmarks hjemmeside, og det anføres, at jordslanger og

rørnet i sig selv fremfører varme eller sikrer varmeforsyning. Det anføres specifikt,

at 75-80 pct. af varmeenergien i termonet kommer fra jordslanger og rørnet, mens

kun en mindre andel på 20-25 pct. kommer fra jordvarmepumper. En del af svarene

nævner desuden, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har misforstået, hvad

termonet er.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en definition af termonet som

varmeforsyningsløsning må omfatte de varmepumper, som er nødvendige for at

kunne opvarme de tilsluttede bygninger. Ministeriet har kvalitetssikret vurderingen

med Teknologisk Institut, som har bekræftet ministeriets opfattelse.

Det er korrekt, at der er varmeenergi i kold udeluft og jord, men den energi kan ikke

i sig selv opvarme en bygning. Varmeenergi flyder fra noget varmere til noget

koldere, ikke omvendt. Væsken i termonets jordslanger og rør har ikke højere

temperatur end jorden, dvs. omtrent som vand fra den kolde hane, og derfor kan

den heller ikke opvarme en bygning, selvom den indeholder varmeenergi. Kun en

varmepumpe kan i praksis flytte varmeenergi fra kolde omgivelser til en varmere

væske i en bygnings varmesystem, og derfor kan hverken termonet eller andre

jordvarmeløsninger opvarme en bygning uden en varmepumpe.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.5.3 Ønske om at termonet ligestilles med fjernvarme

KL, Termonet Danmark, Energifællesskaber Danmark, Landdistrikternes

Fællesråd

fem kommuner

anfører, at termonet er en form for fjernvarme, og at

det i varmeforsyningsloven bør ligestilles hermed.

Termonet Danmark

anfører

specifikt, at termonet bør betegnes som ”termonet-fjernvarme” eller ”kold

fjernvarme”. Som argumenter anføres

bl.a., at jordslangeanlæg i termonet kan

betragtes som en form for varmecentral, og at termonet fremmer samproduktion af

el og varme, som angivet i stk. 2 i varmeforsyningslovens formålsparagraf.

Side 45/55

Ministeriets bemærkninger:

Rent varmeteknisk fungerer termonet på samme måde som sædvanlig, individuel

jordvarme: En varmepumpe flytter energi fra en jordkold væske til en bygnings

varmesystem. Den derved afkølede væske sendes retur til jordslanger, hvor den

igen opnår temperatur som jorden, så varmepumpen igen kan flytte energi fra

væske til bygning. Termonet adskiller sig primært fra sædvanlig individuel

jordvarme ved, at varmepumpen ikke er forbundet direkte til jordslanger

umiddelbart uden for hver bygning. I stedet er der et to-strenget net, som forbinder

flere jordvarmepumper til et større jordslangeanlæg i eller uden for den berørte

bebyggelse. Men nettet ændrer hverken jordslangernes eller jordvarmepumpernes

grundlæggende funktion.

Derimod har termonet ikke væsentlig teknisk lighed med fjernvarme, bortset fra

behovet for at grave rør ned i bebyggelsen og ind til hver bygning. Modsat

fjernvarme er der ingen varmecentral, som producerer varme, der kan opvarme en

bygning, og ingen isolerede rør fører varmen frem. Modsat fjernvarme er termonet

ikke velegnet til at udnytte affaldsforbrænding og andre processer, som leverer

spildvarme med en temperatur, der kan anvendes direkte til opvarmning af

bygninger. Modsat mange fjernvarmeværker kan termonet ikke anvende forskellige

brændsler, men er afhængigt af elforsyning, ligesom individuelle varmepumper. Og

modsat fjernvarmens kraftvarmecentraler kan hverken termonet eller individuelle

varmepumper producere el.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.5.4 Økonomi i termonet

Termonet Danmark, VedvarendeEnergi, Landdistrikternes Fællesråd

fem

kommuner

anfører, at der er påvist fordelagtig privat- og/eller samfundsøkonomi i

flere forslag til termonet.

Termonet Danmark

anfører specifikt, at flere rådgivere

har vist i budgetter, at termonet har bedre totaløkonomi end individuelle luft/vand-

varmepumper, og at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kun har formidlet

oplysninger om anlægsomkostninger til forligskredsen bag den politiske aftale.

Termonet Danmark

anfører endvidere, at hovedparten af investeringer i termonet

har forventet levetid på 75 år, mens individuelle varmepumper har levetid på 15 år.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Energistyrelsens samlede

økonomiske analyse af termonet er videreformidlet til partierne bag den opfølgende

aftale fra 2024. Denne analyse er baseret på de oplysninger om både budgetter og

realiserede omkostninger vedr. termonet, som Termonet Danmark m.fl. har delt

med Energistyrelsen. Analysen indeholder ikke kun oplysninger om

anlægsomkostninger, men også vurderinger af totaløkonomi i form af årlige

varmeomkostninger for termonet og andre teknologier. Analysen viser både fsva.

anlægspris og totaløkonomi, at termonet

–

på baggrund af de foreliggende data

–

er væsentligt dyrere end både individuelle luft/vand-varmepumper og sædvanlig

individuel jordvarme.

Side 46/55

Fsva. levetider bemærkes, at hverken jordvarmepumper, jordslangeanlæg eller

forbindelsesrør i jorden har længere levetid i termonet end i en sædvanlig individuel

jordvarmeinstallation. Den primære forskel er, at termonet kræver mere omfattende

anlæg i jord. Det bemærkes desuden, at de forventede levetider for

husstandsvarmepumper er 20 år for en jordvarmepumpe (uanset om den anvendes

i termonet eller sædvanlig individuel jordvarme) og 16 år for en luft/vand-

varmepumpe.

Ministeriet bemærker desuden, at der intet er til hinder for at etablere termonet-

projekter på kommercielle vilkår, og at lovforslaget endvidere giver udvidet

mulighed for, at kommunale fjernvarmeselskaber kan engagere sig i termonet.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.5.5 Bæredygtige alternativer til termonet

En række høringsparter

udtrykker bekymring for, at der ikke kan findes

bæredygtige alternativer til termonet, særligt ikke i landdistrikter.

Faaborg-Midtfyn

Kommune

anfører, at der i tæt bebyggelse kan mangle plads til individuel

jordvarme eller luft/vand-varmepumper, og at der i den situation kun findes

termonet som bæredygtig mulighed, hvis der ikke tilbydes fjernvarme.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at det i nogle landdistrikter er

vanskeligt for borgere at få adgang til en stabil og billig varmeforsyning.

Udfordringen er ikke ny, og derfor er der vedtaget en række politiske tiltag til støtte

for omstillingen i landdistrikterne. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.2. Der

findes dog bæredygtige alternativer, herunder forskellige former for individuelle

varmepumpeløsninger, som evt. med fællesindkøb af flere varmepumper kan

resultere i indkøbsfordele.

Ministeriet anerkender herudover, at termonet kan være relevant i tæt bebyggelse,

hvor der mangler plads til sædvanlig individuel jordvarme eller luft/vand-

varmepumper. Lovforslaget hindrer ikke, at der i så fald kan etableres termonet på

markedsvilkår. Der kan i den forbindelse søges tilskud via varmepumpepuljen på

27.000 kr. pr. jordvarmepumpe i et termonet, såfremt puljens kriterier i øvrigt er

overholdt.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.5.6 Kommunal garanti for lån til termonet

Danske Regioner, Termonet Danmark, Hjortsvang Fællesvarme,

VedvarendeEnergi, Fynsland

otte kommuner

beklager, at der med

lovforslaget ikke eller ikke længere vil være mulighed for at stille kommunal garanti

for termonet-projekter, og fremfører at der bør gives adgang til sådan

garantistillelse.

Side 47/55

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget implementerer

den opfølgende politiske aftale fra 2024 om termonet. Det er aftalt, at der ikke skal

være mulighed for at stille kommunal garanti til termonetprojekter. Det bemærkes

hertil, at Energistyrelsen har vurderet, at der heller ikke i dag er mulighed for

kommunal garantistillelse til termonetprojekter. Ministeriet er opmærksom på, at der

kan være tilfælde, hvor KommuneKredit har ydet lån til et termonet-projekt med en

bagvedliggende kommunal garantistillelse, også selvom der efter Energistyrelsens

vurdering ikke har været hjemmel hertil.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.5.7 Termonet og Europa-Parlamentets resolution om geotermi

Termonet Danmark, Sydstevns Energifællesskab, Energifællesskaber

Danmark

Landdistrikternes Fællesråd

anfører, at Europa-Parlamentet har

vedtaget en resolution om fremme af geotermi, herunder termonet, som strider

imod den kurs, der er anlagt i lovforslaget.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Europa-Parlamentets

resolution fra januar 2024 dels vedrører geotermi i traditionel forstand, dels såkaldt

”overfladenær geotermi”. Ved traditionel geotermi forstås varme

fra undergrunden

med en temperatur, som er væsentligt højere end sædvanlig indendørs temperatur

i opvarmede rum. I Danmark opnås det med kilometerdybe boringer, som kun må

etableres efter tilladelse fra staten.

”Overfladenær geotermi” betragtes i Danmark

som værende jordvarme og omfatter

anlæg ned til 250 meter fra overfladen, som kan etableres uden tilladelse fra

staten. Sådanne anlæg kan kun opvarme en bygning, hvis de kombineres med en

jordvarmepumpe, jf. afsnit 3.5.2.

Den omtalte resolution siger, at geotermi og overfladenær geotermi

–

jordvarme

–

bør fremmes, men det kræver ikke nødvendigvis termonet. Jordvarme kan udnyttes

lige så effektivt med en sædvanlig, individuel jordvarmeinstallation, som jf. afsnit

3.5.4 typisk er billigere, og som termonet er i direkte konkurrence med. Det

bemærkes, at Danmark har en teknologineutral tilgang til støtte af termonet og

individuel jordvarme, idet der kan søges om tilskud på 27.000 kr. til en individuel

jordvarmepumpe, uanset om den indgår i et termonet eller i en individuel

jordvarmeinstallation, jf. afsnit 3.5.5.

Ministeriet bemærker desuden, at Europa-Parlamentets resolutioner er ikke-

bindende erklæringer, som oftest benyttes, når parlamentet ønsker at give udtryk

for en politisk hensigt. Resolutionen om fremme af geotermi skal derfor læses som

en holdningstilkendegivelse fremsat af det forhenværende Europa-Parlament. Det

bemærkes, at der i Danmark ikke er praksis for at tage indlæg fra Europa-

Parlamentet med i betragtning i forbindelse med udformningen af national

lovgivning.

Side 48/55

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.5.8 Spørgsmål om visse termonet-varianter og om lavtemperaturfjernvarme

En række parter anfører, at der er uklarheder i forhold til, hvorvidt den foreslåede

regulering omfatter lavtemperaturfjernvarme og en række specifikke termonet-

varianter. Det drejer sig om følgende:

Termonet Danmark

Carbon Neutral Energy

anfører, at det er uklart, om et

termonet er omfattet af § 2 stk. 5, hvis jordslanger og rør er ejet af et

forsyningsselskab, mens de decentrale varmepumper ejes af hver enkelt

bygningsejer.

Termonet Danmark

Carbon Neutral Energy

anfører, at det er uklart,

hvordan § 2 stk. 5 skal tolkes, hvis decentrale jordvarmepumper i et termonet er

placeret i en brønd eller et skur

uden for

hver bygning frem for

bygningerne, som

bestemmelsens ordlyd siger.

Termonet Danmark

Carbon Neutral Energy,

anfører, at det ligeledes er

uklart, hvordan lovforslagets § 2 stk. 5 skal tolkes, hvis en varmecentral, der leverer

varme til flere bygninger via isolerede rør, er baseret på en jordvarmepumpe, og

hvis denne varmepumpe samtidig deler jordslangeanlæg med en eller flere andre

jordvarmepumper via rør i et termonet.

Hvidovre Fjernvarme

2 kommuner

anfører, at lovforslagets formulering i § 2

stk. 5 kan tolkes, som om den også omfatter lavtemperaturfjernvarme. Parterne

ønsker, at sådan uklarhed undgås.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har følgende bemærkninger til de ovenfor

anførte høringssvar vedr. visse termonet-varianter og lavtemperaturfjernvarme:

Ad 1) Det beskrevne system vil ifølge lovforslaget ikke være omfattet af lov om

varmeforsyning som kollektiv forsyning. Der er tale om decentral varmeproduktion

med varmepumper i tilknytning til de enkelte bygninger, som § 2 stk. 5 beskriver.

Hvem der ejer varmepumperne, er i den sammenhæng uden betydning.

Ad 2) Det beskrevne system vil ifølge lovforslaget ikke være omfattet af lov om

varmeforsyning som kollektiv forsyning. Der er tale om decentral varmeproduktion

med varmepumper, ligesom med individuelle varmepumper. For at tydeliggøre, at

det afgørende ikke er varmepumpens konkrete placering, men tilknytningen mellem

en decentral varmepumpe og en bygning, præciseres § 2 stk. 5, således at dette

fremgår: ”… decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper

tilknytning til de enkelte bygninger.”

Ad 3) Lovforslaget ændrer ikke ved, at en varmecentral, som leverer varme til flere

bygninger via isolerede rør, er omfattet af lov om varmeforsyning som kollektiv

forsyning, hvis den opfylder lovens krav til kapacitet. Det gælder også, hvis der i

varmecentralen indgår en varmepumpe. Det er i den forbindelse uden betydning,

Side 49/55

hvilken type varmepumpe, der anvendes, og hvis der anvendes en

jordvarmepumpe, har det således heller ikke betydning ift. loven, om varmepumpen

er forbundet til et jordslangeanlæg dedikeret kun til den eller til et jordslangeanlæg,

som via et net deles med en eller flere andre jordvarmepumper.

Fsva. anlægs- og driftsudgifter skal der dog kunne skelnes mellem de andele af

rørnet og jordslangeanlæg, som er nødvendige af hensyn til en given varmecentral,

og de, der skyldes behov fra varmepumper, som har anden ejer, og/eller som ikke

måtte være omfattet af loven som kollektiv forsyning.

Ad 4) Ministeriet anerkender, at formuleringen af § 2 stk. 5 kan føre til tvivl ift.

lavtemperaturfjernvarme, uanset at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at

bestemmelsen er møntet på termonet. For at undgå sådan tvivl præciseres

bestemmelsen, så dette fremgår: ”…

omfatter ikke anlæg,

hvor energi i

omgivelser udnyttes til

decentral produktion af opvarmet vand med en

varmepumpe i tilknytning til de enkelte bygninger.” Af bemærkninger til lovforslaget

fremgår desuden, hvad der nærmere forstås ved at udnytte energi i omgivelser.

Høringssvarene angivet under punkt 1) og 3) ovenfor har ikke givet anledning til

justeringer i lovforslaget.

3.5.9 Ønske om ændret leveringsgrænse for fjernvarme

Termonet Danmark

VedvarendeEnergi

anfører, at der i lovforslaget bør

indføres bestemmelse om, at leveringsgrænsen for fjernvarme er ved afgangssiden

af en fjernvarmeunit eller decentral varmepumpe, hvorved en nylig afgørelse fra

Forsyningstilsynet gøres ugyldig.

Ministeriets bemærkninger:

Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed. Forsyningstilsynet fører bl.a. tilsyn

med priser og betingelser på fjernvarme. Det tilkommer Forsyningstilsynet at træffe

afgørelse om rimelige priser og hvilke nødvendige omkostninger, der vil kunne

indregnes i varmepriserne.

Forsyningstilsynet traf i april 2024 afgørelse om, at fjernvarmeunits ikke er omfattet

af varmeforsyningslovens definition af kollektive varmeforsyningsanlæg. Dermed

ligger disse units uden for leveringsgrænsen for fjernvarme. Tilsynet lagde bl.a.

vægt på, at indkøb, eje, installation og vedligeholdelse af fjernvarmeunits ikke kan

betragtes som en del af en fjernvarmevirksomheds naturlige monopol. Ifølge

tilsynet kan en konkurrence-begrænsning/monopolstilling derfor ikke betragtes som

værende en nødvendighed ift. sådanne ydelser, der både i det hele og hver for sig

kan udbydes i et konkurrenceudsat marked.

Afgørelsen gælder ikke for eksisterende aftaler om fjernvarmeunits, men korrigerer

den fremadrettede praksis på området. Der er derfor ikke tale om en indgribende

ændring. Der henvises til Forsyningstilsynets afgørelse for yderligere baggrund og

desuden til svar på KEF alm. del spm. 422.

Side 50/55

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det ikke ligger inden for det

politiske mandat at ændre leveringsgrænsen for fjernvarme, som historisk har

været ved husmuren.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.5.10 Allerede bevilgede lån med kommunal garanti til termonet

Dansk Fjernvarme

anfører, at der kan være tilfælde, hvor KommuneKredit

allerede har givet lån til termonet på baggrund af en kommunes garanti.

Dansk

Fjernvarme

Demokratisk Erhverv

udtrykker et ønske om, at omkostninger til

termonet etableret efter hidtidige regler skal kunne indregnes i den regulerede

økonomi.

KommuneKredit

bemærker, at lån ydet til virksomhed med termonet vil

skulle indfries, når denne virksomhed afhændes eller udskilles, sådan som den skal

ifølge lovforslaget bemærkninger.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, jf. afsnit 1, at der som

opfølgning på de politiske drøftelser, der har fundet sted på baggrund af høringen,

er blevet foretaget justeringer i lovforslaget vedrørende den foreslåede

overgangsordning ifm. kommunal varetagelse af decentral varmeproduktion med

varmepumper på samme vilkår som tilknyttet virksomhed samt forhold vedrørende

kommunal garanti og lånoptagelse for etablerede termonet. Justeringerne har givet

anledning til en supplerende høring, der har fundet sted fra den 23. oktober til den

30. oktober 2024. Der vil blive udarbejdet et separat, supplerende høringsnotat på

baggrund af den supplerende høring. Det supplerende høringsnotat samt

høringssvar modtaget i forbindelse med den supplerende høring forventes

offentliggjort inden 1. behandling af lovforslaget.

3.5.11 Statsgaranti til etablering af termonet

Hvidovre Fjernvarme

VedvarendeEnergi

giver udtryk for, at der bør etableres

en ordning med statsgaranti til termonet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at en evt. statsgaranti til

termonet ikke er inden for rammerne af lovforslaget. Det behandles derfor ikke i

indeværende høringsnotat.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.5.12 Teknologineutralitet og innovation

Middelfart, Svendborg

Nyborg Kommuner, Sydstevns Energifællesskab

en borger

anfører, at lovforslaget ikke er teknologineutralt, eller at det diskriminerer

Side 51/55

termonet, fordi termonet ikke ligestilles med fjernvarme.

Hjortsvang Fællesvarme

og førnævnte borger

anfører, at lovforslaget hindrer innovation inden for

termonet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at termonet ikke ligestilles med

fjernvarme. Dette følger af den opfølgende aftale fra 2024. Herudover giver

lovforslaget bl.a. kommuner mulighed for at fremme termonet i en grad, som er

mere vidtgående, end hvad der gælder for de individuelle løsninger, som termonet

typisk er i konkurrence med. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

vurderes den valgte løsning for termonet i et vist omfang at være offentlig

opgaveløsning på et kommercielt marked.

Ministeriet vurderer ikke, at lovforslaget hindrer innovation inden for termonet. Med

lovforslaget bliver det bl.a. muligt for kommuner at engagere sig og organisere og

drive termonet. Derudover bemærkes, at termonet som udgangspunkt ikke er en ny

teknologi, men en kombination af allerede kendte og meget udbredte teknologier,

som hver især anvendes i betydeligt større omfang uden termonet end med

termonet. Varmepumper anvendes fx til køl, frys, airconditioning og opvarmning, og

der nedlægges uisolerede rør i jorden til mange forskellige formål. Derfor er disse

teknologier allerede underlagt markedskræfternes incitament til innovation, og evt.

yderligere anvendelse i termonet vurderes ikke at ændre det billede nævneværdigt.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

3.6 Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Hvidovre Fjernvarme

anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan KEFM

er kommet frem til en forbrugergevinst på 9 mio. kr. om året.

Green Power Denmark

anfører, at tiltagene i lovforslaget forventeligt vil medføre

behov for øget administration i fjernvarmeselskaberne, og at der således er risiko

for, at de samlede omkostninger for forbrugerne overstiger den samlede

forbrugergevinst på 9 mio. kr.

Morsø Forsyning

Hvidovre Fjernvarme

mener, at det bør være staten der

betaler for de øgede administrative omkostninger ved at indføre prisloftet, i stedet

for fjernvarmekunderne gennem øgede gebyrer til Forsyningstilsynet. Derudover

mener

Morsø Forsyning,

at det er urimeligt at fjernvarmekunderne alene, og ikke

husstande med en individuel varmepumpe, skal betale for administrationen af

prisloftet.

Lejre

Thisted kommuner, Termonet Danmark

fire andre høringsparter

anfører, at den foreslåede regulering af termonet vil medføre negative

konsekvenser for landdistrikter, som ikke fremgår af lovforslagets

konsekvensafsnit.

Side 52/55

Fors

undrer sig over, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke anser

varmeselskaber for at være ”en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv” og finder

det uhensigtsmæssigt, at ministeriet på baggrund af den vurdering ikke har set sig

nødsaget til at opgøre de økonomiske og administrative konsekvenser for

varmeforsyningsbranchen.

anmoder om at få lovforslaget i økonomisk høring.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det med væsentlig

usikkerhed er skønnet, at forbrugergevinsten ved prisloftet vil være knap 9 mio. kr.

årligt, mens der skønnes at være administrative omkostninger på ca. 6,7 mio. kr.

årligt.

Der lægges op til at fastsætte prisloftet ud fra prisen på en individuel varmepumpe.

Prisen på en individuel varmepumpe er i konsekvensvurderingen skønnet til et

gennemsnitligt prisloft svarende til ca. 18.400 kr. om året for et standardhus.

Prisloftet er beregnet ud fra skønnede omkostninger til et standardhus, hvor ejeren

skal købe, installere og opvarme med en individuel luft-vand varmepumpe. Til

beregning af omkostningen på en individuel varmepumpe er det antaget, at den

initiale investering optages som lån og afbetales over varmepumpens levetid på 16

år. Således er der taget højde for den initiale investering ved fastsættelse af

prisloftet.

Med dette niveau for prisloftet skønnes 136 ud af 340 selskaber at have ligget over

prisloftet i perioden 2020-2022. Det dækker omkring 155.000 fjernvarmekunder,

svarende til ca. 9 pct. af fjernvarmeforbrugerne. Det er særligt mindre

fjernvarmeselskaber med få husstande tilsluttet, der ligger over prisloftet. Det

betyder, at en betydelig andel af fjernvarmeselskaberne har priser, der overstiger

prisloftet, men antallet af kunder i disse selskaber er forholdsvis lavt.

I de år, hvor der indregnes et forsigtighedshensyn i prisloftet, er det forventningen,

at færre selskaber og forbrugere vil ligge over prisloftet. Tages der udgangspunkt i

perioden 2020-2022, skønnes 55 ud af 340 selskaber og ca. 3 procent af

forbrugerne gennemsnitligt at have ligget over prisloftet i perioden. Da

forsigtighedshensynet forventes at være midlertidigt, opdateres de økonomiske

konsekvenser ikke pba. indførelsen af forsigtighedshensynet.

Ved at gøre de kommunalt pålagte forbrugerbindinger uden virkning vil det blive

billigere for fjernvarmekunder at skifte til billigere individuelle varmeløsninger.

Det skønnes, at de husstande, der vil opnå en økonomisk gevinst af at skifte til en

individuel varmeløsning og er bundet af forbrugerbindinger, i gennemsnit vil kunne

opnå en årlig bruttobesparelse på ca. 7.800 kr. Denne skal sammenholdes med en

skønnet gennemsnitlig omkostning på ca. 5.600 kr. ved at skifte fra fjernvarme til

individuel varmepumpe. Herved skønnes en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på

ca. 2.200 kr. pr. husstand, svarende til en samlet forbrugergevinst på knap 9 mio.

Side 53/55

kr. årligt. Det bemærkes, at den skønnede forbrugergevinst vil variere, når

fjernvarmepriserne og prisloftet ændrer sig over tid.

Endvidere bemærker ministeriet, at der kan være øgede administrative

omkostninger for de fjernvarmeselskaber, der ligger over prisloftet ifm.

offentliggørelseskrav og udarbejdelse af plan for at nedbringe priser. De øgede

administrative omkostninger for fjernvarmeselskaberne kan imidlertid ikke

kvantificeres. Disse omkostninger skønnes at blive indhentet over varmeprisen og

dermed blive betalt af forbrugerne.

Det bemærkes, at prisloftet primært vil komme forbrugere med de højeste priser til

gavn, mens det er alle varmeforbrugerne, der bidrager til finansieringen af prisloftet,

herunder de administrative omkostninger.

Fsva. spørgsmålet om konsekvensvurdering af den foreslåede regulering af

termonet, er det, jf. afsnit 3.5.1, Energistyrelsens vurdering, at kommunale

fjernvarmeselskaber efter gældende regler ikke kan etablere eller drive termonet,

samt at kommuner ikke kan stille garanti for lån til termonet. Lovforslagets model

for fremadrettet regulering af termonet vurderes således ikke at medføre en direkte

negativ konsekvens for kommuner eller landdistrikter.

Fsva. spørgsmålet om erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget

bemærker ministeriet, at erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger belyser

konsekvenserne af ny regulering for private danske virksomheder, som producerer

og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det

formål at generere profit til ejerkredsen. Lovforslaget omfatter derimod

fjernvarmevirksomheder, som er underlagt regulering baseret på princippet om

nødvendige omkostninger, hvorfor de ikke betegnes som konkurrenceudsat

erhverv i sammenhæng med erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Forud

for den eksterne høring har lovforslaget været forelagt Erhvervsstyrelsen, som har

vurderet, at lovforslaget ikke er erhvervsrettet.

Det er blevet præciseret i konsekvensvurderingerne i lovbemærkningerne, at det er

i sammenhæng med erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, at

varmeforsyningsvirksomhederne ikke betegnes som konkurrenceudsat erhverv.

De øvrige høringssvar har ikke givet anledning til justeringer i lovforslaget.

Endelig bemærker ministeriet, at KL fik tilsendt lovforslaget i økonomisk høring den

1. juli 2024.

Side 54/55

Bilag:

Bilag 1: Indholdsfortegnelse over indkomne eksterne høringssvar

Bilag 2: Kopi af indkomne eksterne høringssvar

Side 55/55