ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 12
Offentligt

Sammenhæng

og balance

Frihed, fremtid og

muligheder i hele Danmark

By-, Land- og Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. : +45 33 92 33 90

E-mail: [email protected]

Regeringens landdistriktsudspil

AUGUST 2024

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Forord

Livet på landet og livet i byen kan og skal ikke være

ens. For mange er det hele grunden til at bosætte

sig i landdistrikterne, at de adskiller sig fra storby-

erne. Nærheden til naturen. Tætte fællesskaber.

Civilsamfund og entreprenørskab. Muligheden for

selv at sætte sit præg på lokalsamfundet. Det er

nogle af de kvaliteter, som gør, at danskere i landdi-

strikterne scorer højest i målinger om livskvalitet og

lykkefølelse.

Men livet i vores landdistrikter er også under foran-

dring. Befolkningen bliver ældre. Unge flytter til de

store byer. Og børnefamilier tøver med at bosætte

sig, hvis skolen lukker, købmanden drejer nøglen

om, eller der bliver for langt til uddannelse, arbejde

og offentlig service.

Vi tror fuldt og fast på, at det er muligt at skabe

et Danmark i bedre geografisk balance. Hvor det

er muligt at leve, bo og uddanne sig i hele vores

smukke land.

Men det kræver politisk handling, hvis landdistrik-

ternes store potentiale skal indfries. Nogle steder

skal Christiansborg træde mere frem. For eksempel

kræver det investeringer, når vi insisterer på, at man

skal kunne uddanne sig, også uden for de største

byer.

For det skal være lettere at uddanne sig, let-

tere at transportere sig og lettere at bo og leve i

landdistrikterne.

Andre steder skal Christiansborg træde tilbage og

lade det frie initiativ få mere plads. For eksempel

fjerne regler, der begrænser det lokale albuerum og

gør det unødvendigt besværligt at skabe vækst og

arbejdspladser i lokalsamfundet.

Regeringen og parterne i den grønne trepart har

skabt grundlaget for en historisk stor omlægning

af Danmarks arealer fra landbrugsproduktion til

natur, skov og biodiversitet. Aftalen sætter ret-

ningen for et mere bæredygtigt, højteknologisk og

arealeffektivt landbrug med konkurrencedygtighed

og gode arbejdspladser i hele landet.

Samtidig er det afgørende at gøre det lettere at

tiltrække private investeringer i udviklingen af

vores landdistrikter. Når driftige iværksættere vil

skabe et badehotel, lokale ildsjæle vil drive en lokal

dagligvarebutik, eller en virksomhed vil etablere

sig i vores landdistrikter, så skaber det udvikling,

arbejdspladser og vækst. Engagerede borgere og

private investeringer er den centrale motor for

vækst og udvikling.

Det kræver politisk handling, hvis landdistrikternes

store potentiale skal indfries. Nogle steder skal

Christiansborg træde mere frem. Andre steder skal

Christiansborg træde tilbage og lade det frie initiativ

få mere plads.

Morten Dahlin

Minister for byer og landdistrikter

Morten Bødskov

Erhvervsminister

Lars Aagaard

Klima-, energi- og forsyningsminister

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Indhold

Introduktion

....................................................................................................................

Fremtidens erhverv skaber vækst og liv i landdistrikterne

.........................................................

Nye muligheder for transport i landdistrikter

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Øget tilgængelighed til uddannelse i hele landet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lokal frihed og beslutningskraft er nøglen til udvikling

.............................................................

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Introduktion

I mange landdistrikter skaber lokale ildsjæle, for-

eninger og erhvervsliv hver dag nye fælles løsninger

på lokale udfordringer. Der er ofte kort fra ord til

handling, når man har sammenhold, kender hin-

anden og ved, at man har brug for hinanden for at

lykkedes.

Det er ikke desto mindre en udfordring, når bor-

gere i landdistrikterne oplever, at udviklingen går

hen over hovedet på dem. Når fx tomme boliger,

færre butikker, lukkede institutioner og fraflytning

til byerne sætter levevilkårene i landdistrikterne

under pres.

Regeringen ønsker et Danmark i bedre geografisk

balance. Det er et centralt mål i en række af de

politiske initiativer, som regeringen allerede har

taget. Det gælder en øget prioritering af udkants-

gymnasier, erhvervsuddannelser samt VUC, nye

midler til landsbypulje og bredbåndspulje, højere

befordringsfradrag i udkantskommuner og indfø-

relse af ”fuldt landevejsprincip”, så det er billigere

at sejle til og fra øsamfund. Regeringen har også

aftalt at lempe skatten ved generationsskifte af

virksomhed og at indføre en forbedret model for

værdiansættelse, der skaber bedre rammevilkår

for familieejede virksomheder, som bidrager med

jobs, udvikling og liv til vores lokalsamfund. Der-

udover sætter iværksætteraftalen fokus på at

styrke iværksætteri i hele landet. Målet om bedre

geografisk balance indgår også i en række af rege-

ringens nye og kommende initiativer fra regerin-

gens turismestrategi til regeringens opfølgning på

Sundhedsstrukturkommissionen.

Med udspillet ”Sammenhæng og balance: Frihed,

fremtid og muligheder i hele Danmark” fremlægger

regeringen nu en række nye initiativer med særlig

fokus på at styrke og frisætte landdistrikterne.

Udspillet er resultatet af en grundig og inddragende

proces, hvor ministeren for byer og landdistrikter

ved blandt andet borgermøder i hele Danmark har

samlet inspiration til udspillet.

Det gennemgående ønske fra borgere, foreninger

og lokale politikere har været, at løsningerne skal

findes i fællesskab og skal bestå af både lokal virke-

kraft og solide nationale rammer. Samtidig står det

klart, at der nogle steder er behov for målrettede

indsatser for at muliggøre særlige lokale initiativer,

større erhvervsprojekter eller offentlige tilbud, som

ikke kan realiseres inden for de nuværende rammer.

Udspillet indeholder derfor både generelle tiltag til

at skabe bedre vilkår for landdistrikterne og målret-

tede geografiske tiltag, som kan bidrage til at løfte

hele lokalområdet.

Målet er ikke at gøre livet på landet og livet i byen

ens. Målet er at skabe rammerne for, at det fortsat

er attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne. At der

skabes nye jobmuligheder. At der findes nye løs-

ninger på privat og kollektiv transport. At unge har

bedre adgang til at uddanne sig. At borgere og virk-

somheder lettere kan tilpasse deres bolig og udvikle

deres virksomhed, uden at unødvendige regler skal

spænde ben.

Målet er, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig

i landdistrikterne.

• At der skabes nye jobmuligheder.

• At der findes nye løsninger på privat og

kollektiv transport.

• At unge har bedre adgang til at uddanne sig.

• At borgere og virksomheder lettere kan

tilpasse deres bolig og udvikle deres

virksomhed, uden at unødvendige regler skal

spænde ben.

Overskrift til

billede

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Fremtidens

erhverv skaber

vækst og liv i

landdistrikterne

I mange lokalsamfund er det løft,

som turismen i perioder giver,

med til at gøre forskellen på, om

den lokale bager, den lokale

købmand og resten af det lokale

butiksmiljø kan fungere og løbe

rundt hele året.

Selv om beskæftigelsen i dag er historisk høj, og

mange landdistrikter oplever en lav ledighed, så er

det vigtigt for bosætningen i landdistrikterne, at

der skabes de bedste forudsætninger for nye job

i de kommende år. Gode muligheder for beskæf-

tigelse er med til at fastholde et indbyggertal,

som understøtter forandring, liv og fællesskaber i

landdistrikterne.

Og fundamentet er til stede. For dansk turisme og

de danske produktionserhverv oplever i disse år en

betydelig fremgang og er centrale drivkræfter for

erhvervsudviklingen i landdistrikterne.

Allerede i dag bidrager turismen med mere end 10%

af beskæftigelsen i en række landdistriktskommu-

ner, og når dansk turisme i disse år går fra rekord

til rekord, er det en vigtig vækstmotor for mange

af vores landdistrikter. Det ses tydeligt på tallene.

I 2023 skabte turismen en omsætning i hele Dan-

mark på 164 mia. kr., hvoraf kyst- og naturturismen

stod for over halvdelen med 88,2 mia. kr. Turismen

skaber liv, udvikling og lokale arbejdspladser i for-

skellige brancher, ikke mindst i kommuner længere

væk fra de større byer. Og i mange lokalsamfund

er det løft, som turismen i perioder giver, med til at

gøre forskellen på, om den lokale bager, den lokale

købmand og resten af det lokale butiksmiljø kan

fungere og løbe rundt hele året.

Samtidig oplever Danmark en kraftig stigning i indu-

striproduktionen i disse år sammenlignet med andre

europæiske lande. Produktionsvirksomheder spiller

en væsentlig rolle for vækst, arbejdspladser og

bosætning i Danmark, herunder ikke mindst i land-

distrikterne, hvor ca. hver femte arbejdsplads er på

en produktionsvirksomhed, og hvor industrien er en

af de største brancher. En del af fremgangen skyldes

lægemiddelindustrien, der har mere end fordoblet

produktionen og haft særdeles positiv indvirkning

på økonomien. Life science er i dag et af Danmarks

største eksporterhverv. Eksporten er steget fra 65

mia. kr. i 2010 til hele 174 mia. kr. i 2023, og i 2023

udgjorde eksporten fra life science-industrien knap

20 pct. af Danmarks samlede vareeksport. Derfor

er rammerne for og fortsat udvikling af de danske

produktionsvirksomheder, herunder life scien-

ce-industrien, afgørende for vækst og udvikling i

landdistrikterne.

Der ligger altså et stort potentiale for både Dan-

mark som helhed og især for de danske landdi-

strikter, hvis vi lykkes med at styrke turismen og

gøre det næste årti til produktionsdanmarks årti.

Regeringen vil sætte ind med en række konkrete

tiltag, der samlet set skal sørge for, at vores turisme-

erhverv og vores produktionsindustri har de bedste

forudsætninger for fortsat at skabe erhvervsudvik-

ling i hele Danmark.

Turismeskabt

beskæftigelse

som andel

af samlet

beskæftigelse

i 2022 fordelt

på kommuner

Kilde: Erhvervsministeriet

VisitDenmark og Center for Regi-

onal- og turismeforskning.

Beskæftigelsesandel i 2022 (pct.)

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Attraktive og konkurrencedygtige rammevilkår

skal skabe liv og vækst i landdistrikterne

Behovet for attraktive og konkurrencedygtige

vilkår skyldes ikke mindst, at både turismeerhvervet

og produktionsvirksomhederne står over for hård

international konkurrence. Skal Danmark også i

fremtiden stå stærkt i den tiltagende konkurrence,

kræver det, at nuværende udfordringer adresseres.

Regeringen vil derfor præsentere en ny national

turismestrategi i september 2024, der sætter ret-

ningen for dansk turisme og understøtter bæredyg-

tig turismevækst i hele landet frem mod 2030. Med

landdistriktsudspillet vil regeringen desuden tage

en række konkrete skridt, der gennem øgede mulig-

heder og frihed for kommunerne og private aktører

skal bidrage til at styrke turismen i landdistrikterne.

Kyst- og naturturismen tegner sig for syv ud af ti

ferieovernatninger i Danmark og spiller dermed

en afgørende rolle for dansk turisme. Regeringen

ønsker derfor at styrke rammerne for kyst- og

naturturismen både i og uden for højsæsonen. Erfa-

ringen fra forsøgsordningen for kyst- og naturtu-

risme viser, at det kan gøres med stor respekt for de

landskabelige værdier langs Danmarks kyster.

Under ordningen har der foreløbig været udbudt

ti forsøgstilladelser, som giver kommunerne mulig-

hed for at realisere innovative og miljømæssigt

bæredygtige projekter med et væsentligt turisme-

potentiale. Projekterne skal bl.a. indpasses arkitek-

tonisk og opføres under særlig hensyntagen til den

omkringliggende natur og landskabet. Der er gode

erfaringer med de første projekter, der er godkendt.

Eksempelvis er antallet af overnattende gæster

i Ringkøbing-Skjern Kommune steget væsentligt

efter etableringen af et projekt under ordningen

i Søndervig. Ifølge Visit Vesterhavet har de øgede

turistovernatninger i kommunen skabt over 100

nye arbejdspladser.

Besøgscenter Stevns Klint Experience

Et godt eksempel på, hvordan forsøgsordningen for

kyst- og naturturisme kan skabe vækst og udvik-

ling i dansk turisme i balance med naturen og dens

omgivelser, er Stevns Klint Experience.

Stevns Kommune fik i 2015 en forsøgstilladelse

til at bygge et nyt besøgscenter ved Stevns Klint

(UNESCO Verdensarv) til formidlingen af verdens-

arven i Boesdal Kalkbrud. Forsøgsprojektet omfat-

tede bl.a. etableringen af besøgscenteret på kanten

af Boesdal Kalkbrud med parkering, bro, ankomststi

og legeplads i Boesdal. I 2022 blev besøgscenteret

indviet af H.M. Dronning Magrethe. I 2023 lagde ca.

43.000 gæster vejen forbi Stevns Klint Experience,

og Stevns Kommune har siden 2013 øget antallet af

besøgende ved Stevns Klint med 150 %.

Initiativet har skabt aktivitet i hele lokalområdet.

For eksempel har Rødvig Badehotel oplevet forøget

omsætning og har fået international omtale i bl.a.

New York Times.

Stevns Klint Experience er ét ud af foreløbig fire

forsøgsprojekter, der er godkendt som led i forsøgs-

ordningen for kyst- og naturturisme i 2015.

Eksempel på

forsøgsord-

ningen for

kyst- og

naturturisme:

Stevns Klint

Experience

Forsøgsordningen giver på udvalgte steder i

Danmark mulighed for at opføre for eksempel nye

ferie- og fritidsanlæg med kystnær beliggenhed

i forbindelse med eksisterende bysamfund eller

større ferie- og fritidsbebyggelser.

Men regeringen ønsker også generelt at gøre det

nemmere for kommunerne at udnytte overflødig-

gjorte bygninger til bl.a. turismeformål. For det

giver ikke mening, at der står bygninger tomme, som

ikke må bruges til nye projekter, fordi love og regler

spænder ben for idekraft og udvikling.

Regeringen ønsker samtidig at give bedre mulighed

for at etablere og udvide produktion i Danmark. Alt

sammen for at skabe bedste forudsætninger for at

fastholde og tiltrække produktionsvirksomheder

i den tiltagende internationale konkurrence. Det

skal være nemmere at etablere produktionsfacili-

teter i Danmark, og de mange byrder skal afløses

af attraktive og konkurrencedygtige rammevilkår.

På den måde kan Danmark rykke en vægtklasse op

inden for en række sektorer, herunder lægemidde-

lindustrien, og samtidig fastholde og tiltrække pro-

duktionsvirksomheder til gavn for Danmark og ikke

mindst landdistrikterne.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

•

Regeringen

vil

•

Udbyde yderligere 10

forsøgstilladelser til konkrete

projekter inden for kyst- og

naturturisme.

Stille sig positivt over for Lolland

Kommunes ønske om et ambitiøst

turismeprojekt på det strandareal

vest for Rødbyhavn (Forlandet), som

skabes med sand fra Femernbyggeriet,

og som med tiltrækning af private

investeringer potentielt kan rumme

både naturrum og bebyggelse på et

areal, som er dobbelt så stort som

Amager Strandpark.

Give nye muligheder for at

genanvende, ombygge og foretage

mindre udvidelser af overflødiggjorte

bygninger til bl.a. turismeformål.

Give mulighed for udlæg af

2.500 nye sommerhusgrunde

i kystnærhedszonen uden for

områder, som eksempelvis er i fare

for oversvømmelser, og på baggrund

•

af ansøgninger fra kommunerne.

Give nye muligheder for, at kommunerne

kan tillade etablering af glamping i det

åbne land og campingpladsdrevne

stellpladser til autocampere, samt

nedsætte en tværministeriel

arbejdsgruppe for at se nærmere på og

drøfte reglerne på campingområdet med

campingbranchen, herunder i forhold

til branchens udviklingsmuligheder og

-behov.

Præsentere en ny national

turismestrategi, der bl.a. skal udmønte

de 4x25 mio. kr., der blev afsat til

turismeområdet med finansloven for

2024.

Præsentere en ny strategi for life science

frem mod 2030, der bl.a. skal gøre det

nemmere for virksomhederne at etablere

produktionsarbejdspladser i hele landet.

Fremlægge forslag til at gøre det

hurtigere og mere smidigt at få de

relevante tilladelser til at etablere

produktionsfaciliteter i Danmark.

Herunder vil regeringen tage initiativ til

at muliggøre store erhvervsinvesteringer

ved at ændre reglerne, så det bliver

lettere at etablere industrivirksomheder

Geografisk fordeling af den

samlede opførte kapacitet af

sol- og vindanlæg, pr. 2022

Opført vindkapacitet

0-10 MW (40)

10-30 MW (16)

30-60 MW (14)

60-100 MW (14)

Over 100 MW (14)

•

Opført solkapacitet

0-5 MW (28)

5-15 MW (25)

15-50 MW (26)

50-100 MW (11)

Over 100 MW (8)

Grøn omstilling og butiksliv

Landdistriktskommunerne bidrager mest, når det

kommer til produktion af vedvarende energi (VE)

i Danmark. Den indsats skal værdsættes, for land-

distrikternes opstilling af solceller og vindmøller

er afgørende for Danmarks ambitiøse mål for den

grønne omstilling.

Regeringen ønsker, at de kommuner og lokalsam-

fund, som går forrest i den grønne omstilling, får en

større økonomisk gevinst, når de tager det grønne

ansvar med opstilling af solceller og vindmøller.

Det er i hele Danmarks interesse, at de områder af

landet, der forbruger den grønne energi, understøt-

ter de områder, der producerer den.

Samtidig kan VE-anlæg bidrage til at skabe arbejds-

pladser i landdistrikterne både i anlægs- og drifts-

fasen. Der er desuden bred tilslutning i Folketinget

til, at nye energiparker med mulighed for at etablere

PtX-anlæg og erhverv i tilknytning til VE-anlæg

kan blive lokale grønne kraftcentre og bidrage til

erhvervsudvikling, flere grønne arbejdspladser og

udviklingsperspektiver i de lokalsamfund og kom-

muner, hvor energiparkerne opstilles.

Solceller og landvindmøller har forskellige produktionsprofiler. Det fremgår af Energistyrelsens teknologikatalog (2020-tal), at det kan antages,

at landvindmøller producerer omkring 3.400 fuldlasttimer (MWh/MW), mens solcelleanlæg på en mark producerer omkring 1.350 fuldlasttimer

(MWh/MW).

Kilde: Energistyrelsen, Stamdataregister.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Private investeringer og lokalt initiativ skal være

en drivende kraft i vores landdistrikter. For at

lykkes med at skabe mere vækst, arbejdspladser og

bosætning er det afgørende at fokusere på det, som

skaber de bedste forudsætninger for vækst og vel-

fungerende lokalsamfund i landdistrikterne.

Med landdistriktsudspillet ønsker regeringen derfor

også at styrke og justere rammerne for det eksiste-

rende erhvervsliv i landdistrikterne.

Det gælder både for erhvervsudvikling i nogle

kystbyer, hvor by og havn ligger et stykke fra hin-

anden, og det gælder for fødevareproduktionen på

landet, hvor der er behov for at se på muligheden

for at placere visse produktionsanlæg i landzone, fx

ormefarme.

I mange mindre landsbyer og lokalsamfund er den

lokale dagligvarebutik og detailhandel en livsnerve

for landdistrikternes udvikling, der skaber vækst, liv

og bosætning. Fra 2017 til 2023 har hver 10. daglig-

varebutik i kommuner uden for de store byer drejet

nøglen om. Men der findes en lang række eksempler

på, at lokalsamfund gennem borgerdrevne initia-

tiver har bevaret den lokale dagligvarebutik med

succes. Regeringen ønsker fortsat at understøtte

borgerdrevne dagligvarebutikker, fordi vi kan se, at

det virker og bidrager til at fastholde liv og fælles-

skab i lokalsamfundene.

Beskæftigelsen i landdistrikterne skal ikke skabes af

statslige arbejdspladser, men af bæredygtig vækst

og beskæftigelse. Men samtidig er det vigtigt, at

der er statslige arbejdspladser i alle landsdele. For

staten er til for hele Danmark.

I mange mindre landsbyer og lokalsamfund er

den lokale dagligvarebutik og detailhandel en

livsnerve for landdistrikternes udvikling, der

skaber vækst, liv og bosætning.

•

Regeringen

vil

Målrette 200 mio. kr. årligt i tilskud til

de kommuner, der bidrager mest med

udbygning af vedvarende energi på land.

Give et løft på 10 mio. kr. i 2024 til at

udnytte de erhvervsmæssige muligheder

forbundet med Energiø Bornholm og

understøtte Bornholm som knudepunkt

for udvikling, test og demonstration af

grøn energi.

Åbne for en ny ansøgningsrunde for

kommuner, der ønsker at ophæve

strandbeskyttelseslinjen på arealer

mellem havn og by.

Give nye muligheder for fødevarepro-

duktion ved at afdække mulighederne

for produktionsanlæg til fx insekter og

akvakultur i landzonen.

•

Videreføre puljen til borgerdrevne

dagligvarebutikker med 6,6 mio. kr.

årligt i 2025-27.

Følge aktivt op på regeringsgrundla-

gets målsætning om, at nye og væsent-

lige udvidelser af statslige institutioner

som udgangspunkt placeres uden for

de største byer.

•

Over 100 MW (14)

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Nye muligheder

for transport i

landdistrikter

Det er et vilkår, at der er længere

mellem husene på landet. Derfor er

transportmuligheder en afgørende del

af det gode liv på landet. Det gælder

ikke mindst for unge under uddannelse

eller med lærepladser langt fra

hjemmet.

Det er et vilkår, at der er længere mellem husene på

landet. Derfor er transportmuligheder en afgørende

del af det gode liv på landet. Det gælder ikke mindst

for unge under uddannelse eller med lærepladser

langt fra hjemmet.

Regeringen har særligt fokus på unges mulighed

for at passe studier og læreplads i landdistrikterne.

Mange unge i landdistrikterne foretrækker at blive

boende i deres lokalsamfund, samtidig med at de

passer et studie i en større by. Det ønsker regerin-

gen at understøtte.

Regeringen vil også mere generelt åbne for nytænk-

ning og lokale løsninger, når det kommer til at løse

det bredere behov for transport i landdistrikterne.

Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Dan-

mark kom i maj 2024 med deres første delafrap-

portering og lavede blandt andet en kortlægning

af rejsemønstrene på tværs af land- og byområder.

Analysen viser, at der er behov for at tænke nyt i

forhold til, hvordan man løser transportopgaven i de

forskellige egne af landet.

For det kan være mere økonomisk udfordrende at

opretholde busdrift på landet end i de større byer,

da der i landdistrikterne er færre passagerer og

længere mellem destinationerne. Manglende bil-

letindtægter, og særligt de stigende brændstofpri-

ser, har nogle steder ført til besparelser på lokale

busruter, og nogle steder i landdistrikterne er der

blevet længere mellem busafgangene.

En af ekspertudvalgets foreløbige ideer til mere

fleksible transportløsninger er behovsstyrede løs-

ninger, fx bus-på-bestilling. En anden foreløbig ide

er at skabe bedre rammer for borgerdrevne løsnin-

ger, fx frivilligbusser.

Regeringen ser frem til ekspertudvalgets endelige

afrapportering. Regeringen ønsker dog allerede nu

at prioritere midler til at afprøve nogle af udvalgets

ideer yderligere.

Eksempel

på bus-på-

bestilling:

Forsøg med

nærbus i

Haslev

Kilde: Movia

Et godt eksempel på en innovativ behovsstyret

transportløsning er et pilotprojekt i Haslev og

omegn, som Movia gennemfører i 2024-2025.

Nærbusprojektet erstatter visse eksisterende

buslinjer med en nærbus, der tilpasser ruter og tider

til passagerens behov. Ved hjælp af nærbus-appen

bliver passageren vist det nærmeste busstoppested

og kan angive, hvor man vil rejse hen.

Nærbus henter og kører derefter passageren til det

stop, der er tættest på destinationen på kryds og

tværs af alle stoppesteder inden for området.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

•

Regeringen

vil

•

Bevilge 50 mio. kr. til en ordning, hvor bor-

gere kan bestille transport med bus mellem

udvalgte busstoppesteder, direkte via tele-

fon eller app.

Etablere en pulje på 20 mio. kr. til støtte til

flere frivilligbusser, fx minibusser, der stilles

til rådighed for lokalsamfund.

Give 17-årige med kørekort mulighed for

inden for nærmere rammer at køre uden

ledsager i et afgrænset tidsrum, så unge

får mulighed for at transportere sig til

og fra fx arbejde, læreplads, skole eller

•

fritidsaktiviteter fra kl. 5 til kl. 20. Samtidig

nedsættes promillegrænsen til en de facto

nultolerance for alle danskere i de første tre

år efter erhvervelse af kørekort første gang.

Indføre befordringsfradrag til studerende

og elever bosat i de 25 yderkommuner fra

2026.

•

Eksempel: Befordringsfradrag til studerende

og elever i landdistrikter

Regeringens forslag til befordringsfradrag til stude-

rende og elever i yderkommuner vil have væsentlig

betydning for studerende og elever i landdistrikter.

Tabel 1 viser den skattebesparelse, som en ingeniør-

studerende og en bygningskonstruktørstuderende

med bopæl i hhv. Tønder og Jammerbugt kommuner

kan forvente, hvis deres transport til og fra uddan-

nelsesstedet omfattes af befordringsfradraget

Uddannelse

Ingeniør

Tønder

Udeboende

Esbjerg

160 km

110 dage

82.000 kr. årligt

12.000 kr. årligt

Bygningskonstruktør

Jammerbugt

Udeboende

Aalborg

110 km

110 dage

188.000 kr. årligt

10.000 kr. årligt

Tabel 1

Eksempler på befordrings-

fradrag til uddannelses-

steder

Bopælskommune

Bopælsstatus

Uddannelsessted

Km pr. dag (tur/retur)

Kørselsdage om året

Personlig indkomst

(SU og evt. løn)

Reduceret skattebetaling

Kilde: Skatteministeriet.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Øget

tilgængelighed til

uddannelse i hele

landet

Skolen er omdrejningspunktet for mange lokalsam-

fund i landdistrikterne. Med aftalen om folkeskolens

kvalitetsprogram fra foråret 2024 har et bredt fler-

tal i Folketinget skruet markant ned for styringen af

folkeskolen til fordel for mere frihed til at indrette

skolen efter lokale ønsker og behov. Det skal styrke

det lokale initiativ og engagement i folkeskolen – og

dermed muligheden for at bevare de mindre skoler i

lokalsamfundet.

Regeringen har samtidig fokus på, at andelen af fol-

keskoleelever i 9. klasse, der ikke består både dansk

og matematik, er steget i 2023 sammenlignet med

årene før coronakrisen. Og ikke mindst fokus på, at

der er store geografiske forskelle. Især i sønderjyske

og vest- og sydsjællandske kommuner er der flere

elever end tidligere, der går ud af folkeskolen uden

at bestå både dansk og matematik. Regeringen

ønsker derfor at understøtte efteruddannelse af

flere læse- og matematikvejledere for blandt andet

at løfte det faglige niveau blandt eleverne i de kom-

muner, som har de største udfordringer.

En lukket skole kan sende et lokalområde ind i en

negativ spiral med fraflytning og faldende huspriser.

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2025

mellem regeringen og KL er der givet et væsentligt

løft af servicerammen. Det understøtter kommu-

nernes muligheder for at prioritere og investere

i den borgernære velfærd, fx de mindre skoler i

lokalsamfundene.

I mange landdistrikter er frie grundskoler også vig-

tige for lokalsamfundet og understøtter, at forældre

kan vælge et lokalt grundskoletilbud til deres børn.

Ligeledes tilbyder frie fagskoler et kostskoleår,

hvor de unge kan prøve kræfter med praktisk og

erhvervsrettet undervisning i tæt samarbejde med

lokalsamfundet i flere af Danmarks landdistrikter.

For at understøtte et attraktivt skoletilbud i de

mindre lokalsamfund ønsker regeringen at give en

ekstra økonomisk håndsrækning til landkommuner

med mindre folkeskoler samt til mindre, frie grund-

skoler og frie fagskoler i landkommunerne.

Adgangen til gode ungdomsuddannelser er også

vigtig for mange familier og unge i landdistrik-

terne. Regeringen ønsker at sikre, at elever i hele

landet har adgang til en bred vifte af økonomisk

bæredygtige ungdomsuddannelser af høj kvalitet.

Regeringen vil derfor gennemføre en justering af

taxameter- og tilskudssystemet for ungdomsuddan-

nelserne, som blandt andet tilgodeser udbuddet af

ungdomsuddannelser i landdistrikterne.

Adgangen til videregående uddannelser har også

betydning for, hvor de færdiguddannede vælger at

bosætte sig. Derfor er der grund til at have fokus

på udbuddet af uddannelsespladser i områder af

landet, hvor der er mangel på visse professioner.

For eksempel er lægedækningen på sygehusene, i

almen praksis og i psykiatrien kritisk i den sydjyske

del af region Syddanmark. Derfor ønsker rege-

ringen at oprette yderligere 20 studiepladser på

kandidatuddannelsen i medicin på Syddansk Uni-

versitet i Esbjerg, hvor det første hold studerende

påbegyndte den nyoprettede kandidatuddannelse

i 2022. Regeringen vil samtidig iværksætte en

afdækning af muligheden for også at åbne en bache-

loruddannelse i medicin på Syddansk Universitet

i Esbjerg. Regeringen ønsker desuden at sikre, at

læreruddannelsen i Skive, som ellers stod til at

lukke, kan opretholdes.

En lukket skole kan sende et

lokalområde ind i en negativ

spiral med fraflytning og

faldende huspriser.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

•

Regeringen

vil

Etablere en pulje på i alt 40 mio. kr. i 2024

og 2025, som har til formål at understøtte

mindre folkeskoler, frie grundskoler og frie

fagskoler beliggende i en landkommune.

Puljen kan fx anvendes til aktiviteter på

skolen eller i undervisningssammenhæng,

indkøb af læremidler mv. og materialer

til brug i undervisningen eller til

energibesparende foranstaltninger på

skolerne.

Etablere en pulje på i alt 39,9 mio. kr. i 2025-

2027 til efteruddannelse af flere læse- og

matematikvejledere i kommuner med de

største udfordringer i forhold til elevernes

faglige niveau i dansk og matematik. Midlerne

fordeles til de 20 kommuner, der har den

højeste andel af elever i folkeskolen, som ikke

består dansk og matematik ved folkeskolens

afgangseksamen.

•

Justere taxameter- og tilskudssystemet

for ungdomsuddannelser for at tilgodese

ungdomsuddannelsestilbud i landdistrikter.

Yde tilskud til oprettelse af 20 ekstra pladser

på kandidatuddannelsen i medicin ved

Syddansk Universitet i Esbjerg.

Yde tilskud til at opretholde

læreruddannelsen i Skive på VIA

University College i 2024-2027.

•

Lokal frihed og

beslutningskraft

er nøglen til

udvikling

Regeringen ønsker at forenkle

og løsne en række snærende

regler, så livet og det lokale

initiativ i landdistrikterne og på

øerne ikke bremses af

unødvendigt bureaukrati og

firkantede paragraffer for lokal

planlægning og udvikling.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Danmark er et smukt land, hvor vi med rette kan

være stolte af vores naturskønne landskaber og

vores åbne kyststrækninger. Naturen, kysten, de

smukke landskaber og den tydelige forskel mellem

by og land er en del af det, der gør det særligt at bo i

landdistrikterne. De værdier skal vi fortsat beskytte

og passe på, både i lovgivning og i praksis. Og ikke

kun af hensyn til beboerne i landdistrikterne, men

for alle danskeres og kommende generationers

skyld.

Men i nogle tilfælde har vi skabt så komplekse

regler for fx landzonetilladelser, dispensationer og

brug af eksisterende bygninger, at de spænder ben

for gode og fornuftige løsninger og skaber unødven-

dig frustration for både myndigheder og borgere.

Regeringen ønsker at forenkle og løsne en række

snærende regler, så livet og det lokale initiativ i

landdistrikterne og på øerne ikke bremses af unød-

vendigt bureaukrati og firkantede paragraffer for

lokal planlægning og udvikling. Der er med andre

ord brug for mere lokalt albuerum og mindre styring

fra Christiansborg.

Derfor har flere af initiativerne i udspillet fokus på

nye muligheder for udvikling i kystnærhedszonen,

udvikling af eksisterende landsbyer og brug af

eksisterende bygninger til boliger og andre formål,

så bygningerne ikke står ubenyttede, tomme og

misligholdt.

Eksempel på

Vinterbadning

og uden for

de større byer.

Vinterbadning er blevet meget populært i hele

Danmark. I mange byer med adgang til vandet er

der i dag etableret vinterbadningsfaciliteter, som

benyttes i stort omfang.

Men for små vinterbadeforeninger i landdistrik-

terne, som ønsker at etablere for eksempel en

sauna, opleves blandt andet kravet om en vedta-

get lokalplan som en tidskrævende proces, som

ikke står mål med anlæggets størrelse. Borgere i

landdistrikter har derfor i mindre omfang adgang til

samme slags vinterbadningsfaciliteter som i byerne.

Denne forskelsbehandling ønsker regeringen at

gøre op med.

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Særligt for Danmarks små og mellemstore øer

gælder det, at der er behov for at se med nye øjne

på reglerne for kystnærhedszonen, der dækker

arealet uden for byområderne op til ca. 3 km fra

kysten. Det skyldes, at mange øers areal næsten

udelukkende består af kystnærhedszone, hvilket

begrænser lokalsamfundets udviklingsmuligheder

væsentligt.

Samtidig har de seneste års ekstreme vejr og alvor-

lige stormfloder vist, at Danmark som samfund skal

indstille sig på en langt mere bevidst og tilbagehol-

dende tilgang til placering af værdier og bebyggel-

ser i lavtliggende områder truet af oversvømmelse

og erosion.

Regeringen ønsker derfor på den ene side at give

visse nye muligheder for planlægning og brug af

bygninger i kystnære arealer, hvor det er forsvarligt.

Omvendt vil regeringen afskære kommunernes

mulighed for at planlægge for ny byzone og nye

sommerhusområder samt bygge sommerhuse i

områder, der er i fare for oversvømmelse, med-

mindre der først etableres værn til at beskytte

områderne mod klimaforandringerne. Det skal

ikke kun beskytte den enkelte investering, men

også tage højde for sund økonomisk fornuft for

lokalsamfundet.

Regeringen vil søge opbakning til relevante initiati-

ver i de tilsvarende aftalekredse.

•

Regeringen

vil

Forenkle planlovens regler, så det også

i kystnærhedszonen bliver muligt at

tage overflødiggjorte bygninger i brug til

bolig, fritidsformål og erhverv m.v. samt

gøre det muligt at ombygge bygningerne

i større omfang end i dag uden en

landzonetilladelse. Muligheden gælder ikke

inden for strandbeskyttelseslinjen, dvs.

inden for de første 300 m fra kysten.

Gøre det lettere at etablere

vinterbadningsfaciliteter ved kysten og

langs søer og åer.

Løsne reglerne for de 27 små øer, de 14

små og mellemstore bro- og landfaste

øer og de fem mellemstore øer med

kommunestatus ved at fjerne kravet om

særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for kystnær lokalisering ved

planlægning for anlæg i kystnærhedszonen

uden for strandbeskyttelseslinjen på disse

øer.

Gøre det muligt på de 27 små øer at

få tilladelse til indretning af erhverv,

turismevirksomhed eller én bolig i en

overflødiggjort bygning i den udvidede

strandbeskyttelseslinje 100-300 m fra

kysten ved ansøgning om godkendelse af

en ø-udviklingsplan.

Gøre det muligt for kystkommuner at

byudvikle foran eksisterende by ned mod

kysten, hvor dette sker som en symmetrisk

afrunding af byens form.

•

Gøre det nemmere for kommuner at

understøtte den strategiske planlægning

for levedygtige landsbyer ved at tillade nye

boliger og erhverv på afgrænsede arealer i

tilknytning til eksisterende landsbyer efter

en konkret vurdering.

Gøre det muligt at opdele stuehuse

på landbrugsejendomme i

2-familieslejligheder og/eller dobbelthuse i

ejerlejligheder.

Igangsætte et tværministerielt arbejde

for at afsøge mulighederne for at tillade

opførelse af enkelte boliger i det åbne land

som erstatning for boliger, der nedrives.

Gøre det muligt for kommunerne at tillade

visse mindre indretninger på og ved bade-

og bådebroer til personer med handicap.

Skærpe planlovens regler om

klimatilpasning for at forebygge, at

væsentlige værdier ødelægges af

oversvømmelse eller erosion.

•

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

SAMMENHÆNG OG BALANCE

Et sammen-

hængende

Danmark

Livet i Danmark leves på mange forskellige

måder. Vores hverdag spænder lige fra livet

på landet, i landsbyer og købstæder til livet i

de store byer. Det er et særkende og en

kvalitet ved Danmark og danskerne, at vi er

forbundet på tværs af landet, selvom vores

hverdag og liv kan være meget forskelligt.

Men derfor skal vi alligevel passe på, at

balancerne og forskellene ikke bliver for store.

Der skal være muligheder for udvikling for

alle. Den balance arbejder regeringen politisk

for at sikre. For den er afgørende for et

sammenhængende Danmark til gavn for os

alle.

Morten Dahlin

Minister for byer og landdistrikter

ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens landdistriktsudspil: Sammenhæng og balance, fra minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde

Regeringens landdistriktsudspil

Sammenhæng og balance:

Frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark

August 2024

By-, Land- og Kirkeministeriet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. : +45 3392 3390

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-996174-4-9 (trykt version)

ISBN 978-87-996174-5-6 (digital version)

2024/23:07

Publikationen kan hentes på

www.regeringen.dk

Fotokreditering;

Side 12: Foto: Mille Holst, Sjællandske Medier