Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
ULØ Alm.del Bilag 10
Offentligt
2917094_0001.png
Til ULØ
Frøstrup d.2.10.2024
På vegne af foreningen Bevar Thy / Nej til kæmpevindmøller ved Bulbjerg:
Mange tak for jeres besøg i området og mødet med vores foreningen!
Vi sætter pris på dialogen, vi nu anser for kommet godt i gang.
Efter mødet har flere efterspurgt forskelligt materiale til opfølgning eller reaktioner på tilbagemeldinger.
Det vil vi gerne imødekomme med størst mulig åbenhed og deling af informationer.
På den baggrund håber vi, der er størst mulig oplysning og belysning af saglig og faglig karakter.
Miljøstyrelsens reaktion på notat om støj og helbred:
Tilsyneladende værdisættes kapitalinteresser højere end natur, befolkning og dens helbred.
Noget af det uhyggelige ved vindindustri er tilblivelsen af støjbekendtgørelsen (som skulle beskytte
mennesker mod skadevirkninger fra vindturbiner), der er veldokumenteret tilvirket af vindindustrien selv
på lukkede møder med miljøministeriet uden referater eller notater. Det er en direkte parallel til
Cheminova-sagen, hvor samme ministerium har regnet baglæns fra industriens kriterier til en
miljøtilladelse. Der foreligger korrespondancer op til udfærdigelsen, der explicit nævner, "at det ikke må
være vanskeligere at opsætte vindmøller efter en ny bekendtgørelse" - en større sag forsøgt taget op af
organisationer og her Jyllands-Posten (desværre uden konsekvens for bekendtgørelsen):
https://jyllands-
posten.dk/indland/ECE7293963/hemmelige-moeder-mellem-staten-og-vindmoellebranchen/
For den fulde historie og dokumentation henvises til “En Skjult Magt” af Peter
Skeel Hjort.
Mulige spørgsmål til Miljøministeriet/-ministeren:
På hvilket grundlag er støjbekendtgørelsen for vindturbiner og især isolationsfaktoren beregnet?
Hvilke instanser eller parter deltog i tilblivelsen, og hvorledes er deres inhabilitet sikret eller arbejde
eksternt, uvildigt vurderet?
Hvilket videnskabeligt grundlag hviler støjgrænserne hhv isolationsfaktoren på?
Vedrørende helbredseffekter er Miljøministeriets svar domineret af "vurderes" frem for grundlag.
Ift. søvn henviser vi bl.a. til denne danske, landsdækkende undersøgelse, der viser sammenhæng med
søvnforstyrrelse uagtet såkaldt “annoyance”:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6768316/
(fuld-tekst om søvnforstyrrelse og depression ved vindmøllestøj). Går man ydermere metoden igennem,
er der et udbredt problem: Det bygger på støjberegning, aldrig måling. Derudover finder de en signifikant
stigning i sovemedicin ved støjudsættelse og alder over 65 år (der er en sandsynlig confounder i alder og
nærhed til vindmøller, som de ikke tager stilling til - landdistrikterne med vindturbiner har en ældre
befolkning). Og målet for søvnforstyrrelse underestimerer markant antallet af borgere med
søvnforstyrrelse, da ingen er undersøgt eller spurgt til en sådan, men udelukkende vurderet ud fra
indløste recepter på sovemedicin - dette er lægeligt i yderste konsekvens af søvnforstyrrelse og
anvendes med største tilbageholdenhed og markering i ordinationsregistre pga stor afhængighed og
misbrugspotentiale. Sagt på en anden måde, er det et udtryk for den allermest spidse top af isbjerget,
hvor søvnforstyrrelser i det hele taget øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder kroniske og
kræftsygdomme.
Data i undersøgelserne er ovenikøbet markant forældede - mere end 10 år gamle - i hvilken periode
størrelsen af vindturbiner og hermed både mængde og udbredelse af støj er vokset markant.
Hvad skulle være til hinder for en opdatering af helbredseffekter og for en reel måling af eksponeringen
(støj) nu? Hvad er tilkommet af viden om andre skadelige effekter fra PFAS, epoxy/glasfiber, vinge- og
turbinehavarier, løbestrøm, obstruerede vindstrømninger, fostermisdannelser hos dyr (og mennesker?)
osv?
Er der intet at udsætte på helbredseffekter, må det frikende vindindustrien i betragtelig grad - som vil
være i både vindindustriens og befolkningens interesse. Tiden er åbenbart til undersøgelse af Cheminova
og miljøgodkendelsers tvivlsomhed og til spørgsmåltegn ved lovmæssigheden i opstillingen af havvind
hidtil pga mangelfulde VVM-redegørelser:
“Fejlen består i, at Energistyrelsen ikke har foretaget de
nødvendige miljøkonsekvensvurderinger
–
de såkaldte VVM-undersøgelser
–
af de konkrete projekter,
men i stedet lavet mere generelle undersøgelser af, hvordan projekterne potentielt kunne ende med at se
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Brev fra foreningen Bevar Thy / Nej til kæmpevindmøller ved Bulbjerg som opfølgning på udvalgets besøg den 19. og 20. september 2024
ud. Ifølge to nye undersøgelser fra Kammeradvokaten er denne praksis i strid med EU’s VVM-direktiv.
Men den behøver ifølge eksperterne ikke kun at have været isoleret til olie- og gasudvindingen.
Ufatteligt mange andre projekter er ligeledes blevet vedtaget i modstrid med VVM-direktivet, fordi
Miljøministeriet misforstod direktivet frem til 2017,” siger Peter Pagh, der er professor
i EU- og miljøret
ved Københavns Universitet”
Spørgsmålet er, om det skal gentage sig i Testcenter Østerild, hvor tidligere VVM også er dømt ude af
Kammeradvokaten, men uden det fik konsekvens for testcenteret.
Ændret screeningsproces undervejs:
Som vi gav udtryk for på mødet med jer, undrer det os, hvorfor Østerild overhovedet er kommet ind i
billedet. Som oplæst på mødet, er der både i tidligere lovgivningsmateriale fra Folketingets hjemmeside
vedrørende testcentre og i udtalelser fra Green Power Denmark selv i 2022 angivet, at Østerild ikke er
muligt at udvide yderligere. Hvilke præmisser er ændret fra screeningsprocessens første runde med
kassering af lokationen Østerild som nye testpladser og hvilken rolle kan unavngivne personer eller andre
inhabile parter have haft?
En oplagt faktor er selvfølgelig økonomi, når det eneste argument for at teste havvind i Testcenter
Østerild er økonomi. Det står klart som et altoverskyggende argument uanset omkostninger
menneskeligt, rettighedsmæssigt, naturmæssigt og for lokalsamfundet. Ingen andre screenede områder
har samme omfang af eksproprieringer og ødelagt grundlag for lokalsamfundet, og intet andet sted skal
naturen ødelægges og ændres i samme omfang ift areal, naturtyper og skovfældning.
Dog holdes screeningsprocessen fortsat skjult, selvom den er afsluttet og påvirker natur og miljø. Det står
derved hen i det uvisse, hvilke faktorer, der har haft afgørende betydning, hvordan faktorer er vægtet, og
hvilke personer og parter, der har påvirket processen - herunder opstillet præmisserne og ændret dem
undervejs. Disse oplysninger burde til fulde være tilgængelige for offentligheden, og det vil vi bede jer om
at bidrage til. Det har ikke været muligt hidtil trods minister Morten Dahlins udtrykte løfte herom.
Supplerende til ønskede oplysninger, der ikke har kunnet opnås, er følgende relevant i forhold til afklaring
af habilitet og egeninteresser:
Hvad er testcenterets generelle økonomiske indtjening?
Hvor meget tjener DTU på udlejning af testcenterpladser?
Til hvilken pris solgte DTU testpladser til private virksomheder (Vestas og Siemens-Gamesa)?
Hvor meget indtjening er der på strømPRODUKTION?
Til hvem går indtjeningen for strømproduktion?
Hvad er den forventede gevinst for DTU ved testcenterudvidelse?
Herunder forventet indtægt ved hhv udlejning og strømproduktion?
Hvilke arbejdspladser forventes oprettet ifm testcenterudvidelsen?
Herunder i forskning, praktisk håndtering på pladsen, udbygningen, produktionen - og hvor i verden?
Hvilken rolle har DTU i miljø- og habitatkonsekvensvurderingen aktuelt?
Hvilken rolle har de haft i oprettelsen og tidligere udvidelse?
Hvilken rolle har DTU haft i screeningsprocessen af mulige placeringer af testcenterpladser?
Og på hvilket grundlag er de vurderet uvildig part i denne proces?
Til afklaring i kommunen har vi tidligere forgæves forsøgt at få afklaret følgende:
Hvad er det reelle besøgstal i besøgscenteret?
Hvad er økonomien i besøgscenteret?
Hvor mange lokale arbejdspladser findes ifm testcenter hhv besøgscenter?
Peter Hjuler (tidligere Peter Hjuler Jensen, nu Peter Bagger Hjuler) er chefkonsulent i DTU Wind:
https://www.dtu.dk/person/peter-bagger-hjuler?id=38482&entity=profile
Og hans rolle i Wind Europe er bestyrelsesmedlem: https://windeurope.org/about-us/board/
Om den organisation skriver de selv: WindEurope is the voice of the wind industry, actively promoting
wind energy across Europe. https://windeurope.org/about-us/
Spørgsmål til dobbeltrollen kunne være:
 ULØ, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Brev fra foreningen Bevar Thy / Nej til kæmpevindmøller ved Bulbjerg som opfølgning på udvalgets besøg den 19. og 20. september 2024
Hvorledes er der undersøgt habaiitet i forbindelse med testcenterudvidelse og screeningsproces herfor
ved DTU og Peter Hjuler - både i forhold til økonomiske incitamenter for DTU i testcenteret samt Peter
Hjulers bestyrelsespost i den europæiske vindlobbyorganisation Wind Europe?
Hvilke præmisser er ændret fra screeningsprocessens første runde med kassering af lokationen Østerild
som nye testpladser og hvilken rolle havde DTU og Peter Hjuler i den henseende?
DTU er en selvejende institution, som er støttet offentligt på Finansloven, men ellers økonomisk
uafhængig (DTU blev selvejende i dec.2000). Derfor er økonomi nok en væsentlig del af deres virke at
navigere i. Vi har fået at vide, man ikke iht ekspropriationsloven kan ekspropriere til privat virksomhed -
tæller DTU som en sådan som selvejende? Vi er ikke bekendte med det juridiske i den henseende, men
konstaterer, at Vestas og Siemens-Gamesa ejer testpladser i testcenteret - er det i så fald lovligt?
—----------
Vi håber selvfølgelig, I vedholder et stærkt fokus på testcenterskandalen, som I har udvist ved at tage
turen hertil og korrespondere fortsat.
Vi håber i den sammenhæng, I finder inspiration og anledning til handling ud fra ovenstående
informationer og spørgsmål.
Vi stiller os - som altid - til rådighed for afklaring, sparring og spørgsmål samt til eventuelle arrangementer
og dialog, sagens håndtering måtte afstedkomme.
På forhånd tak