Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2917889_0001.png
Professions- og erhvervs-
rettede videregående
uddannelser til fremtiden
Højere kvalitet, mere fleksibilitet
og livslang læring
FORBEREDT PÅ FREMTIDEN VI
OKTOBER 2024
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0002.png
Professions- og erhvervsrettede videregående
uddannelser til fremtiden
Oktober 2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
DK-1260 København K
E-mail: [email protected]
www.ufm.dk
Design: Regeringens Kommunikationsenhed
Fotos: Flemming Leitorp, Adobe Stock
ISBN 978-87-94224-79-6 (trykt version)
ISBN 978-87-94224-80-2 (digital version)
2024/25:02
Publikationen kan hentes på
www.regeringen.dk
www.ufm.dk
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0003.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
3
Indhold
Forord�½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 5
Flere kvalificerede medarbejdere til velfærd og erhvervsliv �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 7
Et markant kvalitetsløft af professionsbacheloruddannelserne �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 12
Undervisning af højere kvalitet med professionsfagligheden i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Fleksible uddannelsesmuligheder for flere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Nye muligheder for efter- og videreuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Stærke erhvervsakademiuddannelser, tæt på arbejdsmarkedet �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 24
Undervisning af højere kvalitet med tæt kobling til arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Fleksible uddannelsesmuligheder for flere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Nye muligheder for at tage praksisrettet efter- og videreuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Flere internationale studerende �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 37
Næste skridt �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ �½ 38
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0004.png
4
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Forberedt på fremtiden –
En sammenhængende reformkurs
Forberedt på fremtiden I –
En sammenhængende reformkurs
Aftale om rammerne for Reform af universitets-
uddannelserne i Danmark skal give de studerende
nye og mere fleksible veje til en kandidatgrad, løfte
uddannelseskvaliteten på universiteterne og for-
bedre mulighederne for livslang læring.
Forberedt på fremtiden II –
Frihed og fordybelse
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram skal sætte
folkeskolen fri, så det vigtigste kommer i fokus –
elevernes faglige udvikling og dannelse. Samtidig
skrues der markant ned for styringen af folkeskolen
til fordel for mere lokal frihed.
Forberedt på fremtiden III – Flere faglærte til
vores sundhedsvæsen og ældrepleje
Aftale om flere social- og sundhedsassistenter og
social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæ-
sen og ældrepleje skal løfte kvaliteten på SOSU-ud-
dannelserne og sikre, at flere søger ind på og gen-
nemfører en SOSU-uddannelse.
Forberedt på fremtiden IV – Flere faglærte til
den grønne omstilling
Aftale om flere faglærte til den grønne omstilling
skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive
for unge, samt investere i tidssvarende udstyr,
grønne lærerkompetencer og undervisningsfor-
løb med udgangspunkt i den nyeste teknologi på
erhvervsuddannelserne.
Forberedt på fremtiden VI – Professions- og
erhvervsrettede videregående uddannelser
til fremtiden
Regeringen vil investere i et markant kvalitetsløft
af de professions- og erhvervsrettede videregående
uddannelser, så de studerende får mere og bedre
undervisning, der etableres fleksible uddannelses-
muligheder for flere og der skabes bedre mulighe-
der for uddannelse gennem hele arbejdslivet.
Et markant kvalitetsløft af
erhvervsuddannelserne
Regeringen vil præsentere yderligere udspil om
erhvervsuddannelserne, der med et markant kvali-
tetsløft vil have fokus på at uddanne flere faglærte:
Erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive,
så flere søger dem, og det skal understøttes, at
færre elever falder fra.
Et uddannelsessystem der bryder barrierer
og skaber sammenhæng
Regeringen vil styrke sammenhængen i og vejene
ind i det videregående uddannelsessystem. Herun-
der blandt andet et nyt optagelsessystem, udbre-
delse af merit og færre barrierer for efter- og vide-
reuddannelse på videregående niveau.
Fremtidens videregående
uddannelseslandskab
Regeringen vil udarbejde en samlet, langsigtet plan
for det videregående uddannelses- og institutions-
landskab. Der skal være gode uddannelsestilbud
og bæredygtige uddannelser i alle dele af landet, og
uddannelserne skal udvikles i takt med arbejdsmar-
kedets behov.
Forberedt på fremtiden V –
Flere i gymnasiet
Regeringen vil skabe et nyt ungdomsuddannelses-
landskab, hvor udgangspunktet er, at langt de fleste
unge fremover skal gå i gymnasiet. Et nyt uddannel-
seslandskab skal bygge på tre overordnede princip-
per: Attraktive ungemiljøer for alle unge. Åbne døre
efter gymnasiet til alle unge. Og et gymnasie tæt på
til alle unge. Regeringen ønsker derfor at etablere
en ny gymnasieuddannelse – en erhvervs- og pro-
fessionsrettet eksamen (epx) – hvor der skal være
en tæt kobling mellem teori og praksis.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0005.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
5
Forord
Det gør os klogere. Dygtigere. Giver os et fælles
sprog. Det styrker sammenhængskraften og gør os i
stand til at træffe kloge beslutninger i fællesskab.
Uddannelse er en fundamental del af vores demo-
krati. Det skal vi værne om.
For Danmark skal have et uddannelsessystem, der
sender os klogere og stærkere ind i fremtiden.
Derfor har regeringen med reformprogrammet
Forberedt på Fremtiden igangsat en ambitiøs
reformkurs, der sætter en ny retning for hele vores
uddannelsessystem. Reformsporet skal skabe mere
kvalitet, fleksibilitet og frihed. Fra første skoledag
til sidste arbejdsdag. På tværs af skoler, ungdoms-
uddannelser og videregående uddannelser. Alder,
drømme og livsomstændigheder.
Med Forberedt på fremtiden VI
Professions- og
erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden
er turen kommet til de professions- og erhvervsret-
tede videregående uddannelser.
Vi har som ambition, at dygtige danske virk-
somheder skal have adgang til den kvalificerede
arbejdskraft, de har brug for, og at flere skal vælge
uddannelserne til eksempelvis sygeplejerske eller
pædagog. De studerende skal klædes bedre på til
den virkelighed, der venter. Og uddannelserne skal
passe bedre til den enkelte og det samfund, vi gerne
vil have.
Færre og færre søger ind på de uddannelser, der
uddanner til velfærdsområderne. Det er regerin-
gens ambition, at udviklingen skal vendes, så flere
søger uddannelserne og efterfølgende har lyst
til at arbejde i velfærdssektoren. Vi har allerede
givet et lønløft til blandt andet pædagoger og
sygeplejersker. Vi har lavet en aftale, der skal sikre
flere SOSU-medarbejdere til sundhedsvæsenet og
ældreplejen. Nu vil vi investere massivt i at gøre
de uddannelser, som udgør velfærdssamfundets
rygrad, til attraktive uddannelsesvalg med udvik-
lingsmuligheder gennem hele livet.
Med reformen investerer vi også i fremtidens med-
arbejdere inden for brancher som for eksempel pro-
duktion, industri og it. Medarbejdere, som spiller en
nøglerolle i den grønne omstilling og i arbejdet med
blandt andet nye teknologier. Det er afgørende for
samfundets udvikling, at de medarbejdere har de
rette kompetencer og en stærk, praktisk faglighed.
Uddannelse er en af de bedste investeringer, vi som
samfund kan lave. Både for den enkelte og for os alle
sammen. Derfor investerer vi nu i at uddanne pæda-
gogen, som tager sig af børnene, mens andre er på
arbejde eller på studie. Sygeplejersken, som tager
sig af vores nærmeste, når de bliver syge. El-instal-
latøren, der bidrager til den grønne omstilling.
Reformen skal være med til at skabe et uddannel-
seslandskab, hvor der er bedre balance mellem for-
skellige slags uddannelser. Et uddannelseslandskab,
hvor alle får chancen for at gribe de muligheder, en
uddannelse giver. Hvor alle uddannelser åbner døre
til at uddanne og udvikle sig gennem hele arbejdsli-
vet. Hvor både uddannelsesinstitutioner, undervi-
sere og studerende har frihed til at skræddersy en
vej, der passer til den enkelte. Og hvor der er lige så
meget prestige i at vælge en mere praktisk uddan-
nelse som en akademisk.
Med Forberedt på fremtiden VI skaber vi professi-
ons- og erhvervsrettede videregående uddannelser
til fremtiden.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0006.png
6
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Regeringens ambitioner
Undervisning på
mindre hold
Flere timer
Mere vejledning
Bedre værksteds- og
simulationsfaciliteter
Bedre praktik
Nye merit- og
deltidsuddannelser
Mulighed for
fri efteruddannelse
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0007.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
7
Flere kvalificerede
medarbejdere til
velfærd og erhvervsliv
Med
Professions- og erhvervsrettede videregående
uddannelser til fremtiden
foreslår regeringen at
gennemføre en ambitiøs og omfattende reform af
de professions- og erhvervsrettede videregående
uddannelser.
En reform, som investerer i højere kvalitet, friere
rammer, nye fleksible uddannelsesveje og giver
de studerende nye muligheder for at uddanne sig
gennem hele livet. En reform, der indebærer en
årlig prioritering på mere end 2 mia. kr. til at skabe
bedre og mere praksisnære uddannelser for de knap
110.000 studerende, der går på uddannelserne.
I fremtiden skal endnu flere vælge de professions- og
erhvervsrettede videregående uddannelser, og dem,
der vælger uddannelserne, skal være endnu bedre
rustet til arbejdsmarkedet, når de kommer ud på den
anden side.
De professions- og erhvervsrettede uddannelser
spiller en nøglerolle i det danske samfund. De uddan-
ner til både velfærdssamfund og erhvervsliv i alle
dele af landet. Fra socialrådgiveren og pædagogen
til bygningskonstruktøren og datamatikeren. De
uddanner til fag, som kræver, at man kan sætte det,
man lærer på uddannelserne sammen med den vir-
kelighed, man skal ud og arbejde i.
Regeringen vil investere markant i uddannelsernes
kvalitet. De studerende skal have flere undervis-
ningstimer og mere kontakt til deres undervisere
gennem vejledning og feedback. Underviserne skal
bringe flere virkelighedsnære problemstillinger
ind i undervisningslokalet, og undervisningen skal
foregå på mindre hold. Fagene skal styrkes, så de i
højere grad kan følge med den teknologiske udvik-
ling og ruste de studerende til at arbejde med den
nyeste teknologi – både på velfærdsområdet og det
erhvervsrettede område.
Samtidig skal der gøres op med den detaljerede
målstyring af nogle af uddannelserne, så der skabes
frihed på uddannelsesinstitutionerne til i højere
grad at skræddersy undervisningen til de studeren-
des og aftagernes behov.
Der skal være attraktive uddannelsestilbud til stu-
derende uanset baggrund, alder og livssituation.
Der skal eksempelvis være bedre mulighed for at
passe et arbejde ved siden af studiet. Desuden skal
flere kunne skifte spor enten i løbet af uddannelsen
eller efter nogle år på arbejdsmarkedet.
Regeringen ønsker i det hele taget bedre mulighe-
der for uddannelse, omskoling og opkvalificering
gennem et helt arbejdsliv. Det kræver bedre mulig-
heder for at efteruddanne sig inden for de praksis-
rettede fag og bedre adgang til løbende at tilegne
sig ny viden, i takt med at verden udvikler sig.
Med reformen tager vi næste skridt til at sikre,
at vi også i fremtiden har et stærkt videns- og
velfærdssamfund.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0008.png
8
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Uddannelsesprioritering
Årlig uddannelsesprioritering (2032)
til højere kvalitet, mere
fleksibilitet og livslang læring
2,1
mia. kr.
Pengene kommer fra...
600 mio. kr
.
Råderummet
Midler fra folkeskoleaftale afsat til
styrket meritlæreruddannelse og
videreuddannelse
50 mio. kr.
230 mio. kr.
320 mio. kr.
Midler fra SU-reform
Færre SU-udgifter som følge af
ny uddannelsestilrettelæggelse
410 mio. kr.
Midler fra kandidatreform afsat til
investeringer i videregående
velfærdsrettede uddannelser
Færre udgifter på uddannelses-
institutionerne som følge af ny
uddannelsestilrettelæggelse
(taxameter)
480 mio. kr.
... og går til
Uddannelseskvalitet
1.050 mio. kr.
20 mio. kr.
Flere internationale studerende
Nye uddannelsesveje
610 mio. kr.
240 mio. kr.
Pulje til yderligere prioriteter
180 mio. kr.
Efter- og videreuddannelse
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0009.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
9
Regeringen foreslår
Reform af de professionsrettede uddannelser
Undervisning af højere kvalitet med
professionsfagligheden i fokus
Flere timer til undervisning, vejledning og feedback.
Undervisning på mindre hold.
Mere simulations- og værkstedsundervisning.
Styrket praktik.
Mere frihed til tilrettelæggelse af uddannelserne.
Fleksible uddannelsesmuligheder for flere
Nye deltidsuddannelser.
Nye og bedre merituddannelser inden for velfærdsfagene.
Fagligt udfordrende forløb for studerende med stærke studieforudsætninger.
Særlig indsats for studerende med svagere studieforudsætninger.
Bedre brobygning fra ungdomsuddannelserne.
Nye muligheder for efter- og videreuddannelse
• Mulighed for fri efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
• Nye professionsmasteruddannelser inden for velfærdsfagene.
Reform af de erhvervsrettede uddannelser
Undervisning af højere kvalitet med tæt kobling til arbejdsmarkedet
Flere timer til undervisning, vejledning og feedback.
Undervisning på mindre hold.
Mere simulations- og værkstedsundervisning.
Styrket praktik.
Fleksible uddannelsesmuligheder for flere
Nye treårige erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser.
Nye deltidsuddannelser.
Særlig indsats for studerende med svagere studieforudsætninger.
Nye tekniske introforløb (praktikum).
Bedre brobygning fra ungdomsuddannelserne.
Nye muligheder for at tage praksisrettet efter- og videreuddannelse
• Mulighed for fri efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
• Nye etårige videreuddannelsesmuligheder til professionsbachelorniveau.
Flere internationale studerende
• Nye engelsksprogede studiepladser på erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser uden for de største byer.
• Studiepladserne oprettes inden for STEM-området på uddannelser, der er
særligt efterspurgt af erhvervslivet.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0010.png
10
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Uløste udfordringer på de
professionsrettede uddannelser
Professionsbacheloruddannelserne er i dag præget
af en række udfordringer, som har betydning for,
hvor mange der tager en professionsbachelorud-
dannelse, og hvor dygtige dimittenderne er, når de
kommer ud på den anden side.
Uddannelserne, blandt andet på velfærdsområ-
det, fremstår ikke attraktive nok, og søgningen til
uddannelserne falder. Samtidig falder flere fra i
løbet af uddannelsen. Samlet set uddannes der altså
færre og færre fra nogle af samfundets vigtigste
uddannelser.
Derudover peger de nyuddannede fra professions-
bacheloruddannelserne på, at uddannelserne ikke
ruster dem godt nok til deres efterfølgende arbejds-
liv. Der bliver altså ikke alene færre uddannede.
Dem, der uddannes, føler sig heller ikke klædt godt
nok på til arbejdsmarkedet.
Det er udfordringer, der skal tages alvorligt og løses,
hvis Danmark i fremtiden skal have kvalificeret
arbejdskraft til samfundsbærende funktioner.
Færre søger ind på de velfærdsrettede uddannelser og for få gennemfører
På de fire største velfærdsrettede professionsba-
cheloruddannelser er antallet af førsteprioritetsan-
søgere faldet med i alt
35 pct.
fra 2015 til 2024. Til
sammenligning er antallet af førsteprioritetsansø-
gere til de akademiske bacheloruddannelser steget
med 9 pct. i samme periode.
De faldende søgetal resulterede indtil 2021 ikke i
lavere tilgang til uddannelserne. Det skyldes blandt
andet, at der bliver optaget studerende på uddan-
nelsesudbud med ledige pladser i forbindelse med
det såkaldte efteroptag. Men de seneste år er tilgan-
gen til uddannelserne også faldet. Samtidig er fra-
faldet på de velfærdsrettede professionsbachelor-
uddannelser stigende. Knap
hver tredje
studerende
falder fra i løbet af uddannelsen.
Førsteprioritetsansøgere til lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og
socialrådgiveruddannelserne, 2015-2024
Pædagog
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2016
2018
2020
2022
2024
Sygeplejerske
Lærer
Socialrådgiver
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
For mange uddanner sig væk fra praksis
Der er en tendens til, at de professionsbachelor-
uddannede på velfærdsområdet, der uddanner
sig videre på kandidatuddannelser, ender med at
uddanne sig ud af faget og finde arbejde i andre
brancher. Mens langt størstedelen –
omkring ni
ud af ti
– uden videreuddannelse bliver inden for
den pågældende branche, er denne andel markant
lavere blandt dem, der efterfølgende tager en kan-
didatuddannelse. Tendensen er mindre udpræget,
når kandidatuddannelsen ligger i faglig forlængelse
af grunduddannelsen.
Dimittender, der arbejder i den pågældende branche syv år efter
dimission, fordelt på eventuel efterfølgende kandidatuddannelse
Ingen videre-
uddannelse
Videreuddannelse i
form af kandidatuddannelse
i faglig forlængelse
87
69
52
61
42
94
74
49
Videreuddannelse i
form af anden
kandidatuddannelse
88
90
81
63
Pædagog
Lærer
Sygeplejerske
Socialrådgiver
Anm.: I figuren indgår beskæftigede dimittender, der har fuldført en professionsbacheloruddannelse
som lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver i 2010-2015. Beskæftigelsesstatus, og hvorvidt
de har gennemført efterfølgende kandidatuddannelse, opgøres syv år efter dimission.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. data fra Danmarks Statistik.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0011.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
11
Gruppen af studerende har meget forskellige studieforudsætninger
Professionsbacheloruddannelserne på velfærds-
området har en divers studentergruppe. Det stiller
særlige krav til uddannelsesinstitutioner og under-
visere, der skal kunne favne og fastholde stude-
rende med meget forskellige studieforudsætninger.
Ser man på førsteårsfrafaldet på de velfærdsret-
tede uddannelser, indikerer det, at uddannelserne
i dag har udfordringer med at rumme hele studen-
tergruppen. Førsteårsfrafaldet er højt både blandt
studerende med de laveste og de højeste adgangs-
givende karaktergennemsnit, hvilket adskiller sig
fra de øvrige professionsbacheloruddannelser og
akademiske bacheloruddannelser.
På de velfærdsrettede professionsbacheloruddan-
nelser har
ca. 20 pct.
af de studerende desuden en
registreret funktionsnedsættelse. Det er betydeligt
højere end for de øvrige professionsbacheloruddan-
nelser, hvor andelen er 15 pct., og for de akademiske
bacheloruddannelser, hvor 11 pct. har en registreret
funktionsnedsættelse.
Frafald på første studieår fordelt på karaktergennemsnit fra deres
gymnasiale uddannelse, pct.,
2,0-3,9
25
20
15
10
5
0
Velfærdsrettede
professions-
bachelor-
uddannelser
Øvrige
professions-
bachelor-
uddannelser
Akademiske
bachelor-
uddannelser
4,0-6,9
7,0-9,9
10+
Anm.: Velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser omfatter lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og
socialrådgiveruddannelserne. Gns. for tilgangsår 2019-2022.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
Mange nyuddannede føler sig ikke klædt godt nok på til arbejdsmarkedet
Ifølge Danmarks Studieundersøgelse er kun
66 pct.
af nyuddannede fra professionsuddannelserne enige
eller meget enige i, at deres uddannelse har rustet
dem godt til arbejdsmarkedet, mens tallet for nyud-
dannede fra kandidatuddannelserne er 74 pct.
Derudover oplevede
40 pct.
af dimittenderne
fra professionsuddannelserne, at overgangen til
arbejdsmarkedet var svær. 39 pct. af dem, der fandt
overgangen svær, pegede på, at jobbet var meget
krævende, 31 pct. på, at de manglede kompetencer
til at kunne udføre arbejdsopgaverne, mens 29 pct.
pegede på, at jobbet var anderledes, end de havde
forventet.
Udfordringen opleves også hos arbejdsgiverne. Kun
23 pct.
af de nyuddannede pædagogers personale-
ledere vurderede i forbindelse med evalueringen af
pædagoguddannelsen, at de nyuddannede i høj eller
meget høj grad var rustet godt nok til praksis, mens
58 pct. vurderede, at de nyuddannede i nogen grad
var rustet godt nok.
Nyuddannede fra professionsuddannelser, som angiver, at
overgangen til arbejdsmarkedet var svær, samt årsager, pct.
Overgangen til arbejds-
markedet var svær
40
Mit job er
meget krævende
Jeg mangler en del kompetencer for at
kunne udføre mit job,som jeg gerne ville
Mit job er meget anderledes end mine
forventninger, mens jeg studerede
39
31
29
Anm.: Andel, der har svaret ”Enig”/”Helt enig”. Øvrige svarkategorier var ”Helt uenig”, ”Uenig” og ”Hver-
ken enig eller uenig”. Respondenterne har i det opfølgende spørgsmål kunnet vælge flere kategorier.
Kilde: Danmarks Studieundersøgelse 2023.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0012.png
12
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Et markant kvalitetsløft
af professionsbachelor-
uddannelserne
Et markant kvalitets-
løft af professionsba-
cheloruddannelserne
Hvis der i fremtiden skal uddannes kvalificeret
arbejdskraft til både velfærdssamfund og det pri-
vate arbejdsmarked, skal der tages hånd om de
udfordringer, professionsbacheloruddannelserne
står over for. Det kræver investeringer og ambitiøse
reformgreb.
Regeringen vil investere i et markant kvalitetsløft af
professionsbacheloruddannelserne, et mere fleksi-
belt uddannelseslandskab og bedre muligheder for
efter- og videreuddannelse.
Der skal skabes gode og sammenhængende veje til
en professionsbacheloruddannelse. Både for unge,
som kommer direkte fra en ungdomsuddannelse, for
dem, som er et sted i livet, hvor det ikke er muligt at
studere på fuld tid, og for dem, som ønsker at skifte
spor midt i arbejdslivet.
Hvis flere skal vælge en professionsbacheloruddan-
nelse, skal uddannelserne være et mere attraktivt
tilvalg. Det handler både om at løfte prestigen i
fagene, og det forudsætter højere kvalitet og flere
faglige udfordringer. Men det handler også om, at
uddannelserne bliver mere fleksible, så de kan til-
passes til de mange forskellige interesser og studie-
forudsætninger, de studerende har.
Samtidig må uddannelserne ikke føles som en
blindgyde. Der skal være gode muligheder for faglig
udvikling gennem et helt arbejdsliv – ikke mindst i
de velfærdsrettede fag.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0013.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
13
En ny tilrettelæggelse af
professionsbacheloruddannelserne
For at understøtte mere praksisrettede professi-
onsbacheloruddannelser foreslår regeringen en ny
tilrettelæggelse af uddannelserne.
Som et centralt element foreslår regeringen, at det
nuværende bachelorprojekt erstattes af en kortere,
mere praksisrettet, afsluttende professionsprøve.
Samtidig foreslås det at reducere omfanget af
ikke-praksisorienterede teoretiske elementer
såsom videnskabsteori.
Regeringen lægger samtidig op til, at detailstyrin-
gen og de mange mål på flere uddannelser fjernes
og erstattes med fag- og semesterstruktur i stedet
for den nuværende modulstruktur. Desuden vil de
studerende få flere ugentlige timer, mere vejledning
og feedback samt undervisning på mindre hold. Det
foreslås derudover, at studieafslutningen fremryk-
kes en måned.
Den nye tilrettelæggelse indebærer, at uddannel-
serne fremover vil være tilrettelagt med 15 færre
ECTS end i dag. Det betyder – sammen med frem-
rykket studieafslutning – at de studerende afslutter
deres uddannelse tre måneder tidligere sammenlig-
net med i dag.
Reformen omfatter alle professionsbachelorud-
dannelser med undtagelse af uddannelserne på
det maritime område og på Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole.
Læreruddannelsen er netop blevet reformeret med
første optag på den nye uddannelse i sommeren
2023. En række af elementerne i reformen af de
professions- og erhvervsrettede videregående
uddannelser er derfor allerede ved at blive imple-
menteret på læreruddannelsen.
Regeringen lægger op til, at der tages stilling til
spørgsmålet om tilrettelæggelsen af læreruddan-
nelsen i 2028. Det vil være efter to gennemløb af
den nye uddannelse.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0014.png
14
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Undervisning af højere kvalitet med
professionsfagligheden i fokus
De studerende skal have flere timer med dygtige
undervisere, der har tid til vejledning og feedback, og som
har kendskab til den virkelighed, de uddanner til – uanset
om det er på et sygehus eller en byggeplads.
Flere timer og mindre hold
Regeringen foreslår, at de studerende skal have
flere timer på deres studier. Samtidig skal der
undervises på mindre hold, så der bliver bedre
mulighed for at tilrettelægge undervisningen efter
de forskellige ønsker og behov, de studerende har.
Flere timer og mindre hold vil være til gavn for alle
studerende – både for dem, som har brug for ekstra
støtte og vejledning, og dem, som har brug for flere
faglige udfordringer.
Når de studerende får mere tid med deres under-
visere, giver det samtidig mulighed for, at den
enkelte kan få mere individuel vejledning og feed-
back. Dermed kan den studerende i højere grad
drøfte faglige overvejelser og dilemmaer med en
underviser.
Undervisning koblet til virkeligheden
Regeringen lægger op til, at undervisningen i højere
grad skal være øvelsesbaseret og tæt koblet til
praksis, så de studerende får gode muligheder for
at øve sig i konkrete problemstillinger. Det kan
for eksempel være den kommende pædagog eller
socialrådgiver, der øver sig i den svære samtale med
forældre eller udsatte familier.
Regeringen vil samtidig investere i flere og bedre
simulations- og værkstedsfaciliteter på professions-
bacheloruddannelserne. Det kan eksempelvis være
studerende på sygeplejerskeuddannelsen, som kan
træne færdigheder i virkelighedsnære omgivelser
i simulationslokaler indrettet som en hospitals-
afdeling. Her kan studerende øve deres kliniske
færdigheder på avancerede, menneskelignende
dukker med anlæggelse af sonde eller håndtering
af et hjertestop. Det kan også være en studerende
på bygningskonstruktøruddannelsen, der på et
værksted får mulighed for at arbejde med de nyeste
byggematerialer og planlægningsværktøjer.
Der skal desuden være bedre rammer for ansæt-
telse af undervisere med kendskab til praksis og
gode rammer for, at underviserne løbende kan få
opdateret og udviklet deres praksiskompetencer.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0015.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
15
Bedre praktikforløb
Praktikforløbene er en central og afgørende del af
de professionsrettede uddannelser. Det er i høj grad
her, de studerende har mulighed for at øve sig i at
omsætte læringen til praksis og bruge de metoder,
som de lærer på uddannelsen. Derfor skal de stude-
rende opleve lærerige og inspirerende praktikforløb
med kompetente vejledere på både uddannelsesin-
stitutionen og på praktikstederne.
Regeringen vil investere i bedre praktik – ikke
mindst på en række velfærdsrettede uddannelser
som eksempelvis pædagoguddannelsen. Dialogen
mellem praktiksted og uddannelsesinstitution styr-
kes – eksempelvis ved, at en underviser fra uddan-
nelsen kommer på besøg på praktikstedet undervejs
i den studerendes praktik.
Friere rammer og plads til forskellighed
Regeringen ønsker at gøre op med den udbredte
detailregulering af professionsbacheloruddannel-
serne. Antallet af specifikke læringsmål skal ned-
bringes, og der skal i stedet være rum til at tilret-
telægge fagene ud fra overordnede, faglige formål.
Det skal give mulighed for, at undervisningen i
højere grad kan fokusere på kernefagligheden.
Samtidig skal uddannelsesinstitutionerne have
større frihed til at tilrettelægge fagenes indhold, så
de passer til lokale hensyn og til studentersammen-
sætningen på den enkelte institution.
En styrket socialrådgiveruddannelse
Socialrådgivere spiller en vigtig rolle i vores velfærdssamfund. De udfører ofte tværfagligt arbejde,
som kræver en lang række kompetencer inden for blandt andet jura, socialt arbejde, beskæftigelse
og integration.
Der er behov for at løfte kvaliteten af socialrådgiveruddannelsen. Professionsfagligheden skal i
fokus og praksiskoblingen øges. Et kvalitetsløft af socialrådgiveruddannelsen skal blandt andet give:
• Flere ugentlige undervisningstimer.
• Mere undervisning på mindre hold.
• Mere vejledning og feedback.
• Mere praksisbaseret undervisning og
bedre praktik.
• Mulighed for særlige linjer og forløb med
ekstra undervisning og faglig fordybelse.
Endelig foreslår regeringen at oprette en ny meritsocialrådgiveruddannelse, hvor personer med
relevant uddannelse eller erfaring kan uddanne sig til socialrådgiver på kortere tid.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0016.png
16
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Fleksible uddannelses-
muligheder for flere
Professionsbacheloruddannelserne skal være et spændende
og attraktivt uddannelsesvalg. Det kræver både øget presti-
ge om fagene, og at uddannelserne tilpasses de mange for-
skellige studerendes behov, interesser og livssituationer.
Fleksible uddannelsesmuligheder for flere
Uddannelsesforløb, der er attraktive for flere
Der skal være bedre muligheder for at vælge et
uddannelsesforløb, der passer til den livssituation,
man er i. Der skal derfor være bedre mulighed
for at tage en professionsbacheloruddannelse på
deltid, mens man arbejder ved siden af. Det kan
eksempelvis være anlægsgartneren, der parallelt
med sit job ønsker at videreuddanne sig til skov- og
landskabsingeniør, eller lærervikaren i folkeskolen,
som vil kunne tage en skolebaseret læreruddan-
nelse på deltid.
Der skal samtidig være bedre muligheder for at
tage en merituddannelse inden for velfærdsfagene.
Regeringen foreslår derfor, at der etableres nye
merituddannelser til sygeplejerske og socialrådgi-
ver, så eksempelvis faglærte social- og sundheds-
assistenter kan uddanne sig til sygeplejersker på
kortere tid. Samtidig vil regeringen gøre de eksiste-
rende merituddannelser til lærer og pædagog mere
attraktive ved blandt andet at hæve kvaliteten og
reducere deltagerbetalingen samt skabe bedre
muligheder for realkompetenceafklaringer ved
optagelse på uddannelserne.
Regeringen lægger desuden op til, at det skal være
nemmere at skifte studie uden at skulle starte
forfra. Det kan eksempelvis ske ved, at tilrettelæg-
gelsen af beslægtede uddannelser på sundhedsom-
rådet koordineres i højere grad, så de studerende
for eksempel har lignende fag på de første semestre.
Eller ved at udvikle fælles standarder for meritover-
førsel på tværs af uddannelser og institutioner, så
de studerende ikke skal begynde forfra, og deres
forsinkelse dermed minimeres, hvis de skifter fra én
uddannelse til en anden. Det skal derudover være
muligt at få certificering for gennemførte uddan-
nelseselementer, så studerende, der falder fra, kan
træde ud på arbejdsmarkedet og løfte dele af de
opgaver, de ville skulle løfte som færdiguddannede.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0017.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
17
Bedre uddannelser for studerende med
forskellige studieforudsætninger
Undervisningen på de professionsrettede uddan-
nelser skal rumme en bred og sammensat gruppe af
studerende. Alle studerende skal i løbet af uddan-
nelsen udfordres og løftes – både studerende med
stærke studieforudsætninger, som måske ellers
havde overvejet at søge ind på en akademisk bache-
loruddannelse, og studerende, som har udfordringer
i forhold til at gennemføre deres uddannelse.
Regeringen lægger derfor op til, at særligt fagligt
interesserede studerende skal have mulighed for at
få ekstra undervisning eller ekstra faglig fordybelse
i relevante fag på særlige linjer og forløb. Det kan
eksempelvis være en sygeplejerskestuderende,
som gennem et ekstra forløb kan opnå viden om at
anvende velfærdsteknologiske løsninger, mens en
særlig linje på socialrådgiveruddannelsen kan give
studerende mulighed for ekstra faglig fordybelse i
eksempelvis integration af flygtninge.
Samtidig skal studerende, der har udfordringer med
at gennemføre et studie have mulighed for under-
støttende aktiviteter, mentorordninger og særlige
studiestartsforløb, så de får endnu bedre forudsæt-
ninger for at lykkes på uddannelserne.
Bedre og mere synlig vej fra ungdomsuddannelserne
Der skal være tydelig adgang fra både erhvervs-
uddannelser og gymnasiale ungdomsuddannelser
til de professionsrettede uddannelser. De nuvæ-
rende treårige gymnasiale uddannelser (stx, hhx
og htx) ventes fortsat at være en relevant vej for
en del unge til professionsbacheloruddannelserne.
Regeringens ambition er dog, at den nye erhvervs-
og professionsrettede gymnasiale ungdoms-
uddannelse (epx) også vil blive en central vej til
professionsbacheloruddannelserne.
For at flere unge kan få et bedre kendskab til
de faglige aspekter ved professionsbachelorud-
dannelserne og de tilknyttede erhverv, skal der
etableres flere brobygningsaktiviteter mellem
professionsbacheloruddannelser og ungdomsud-
dannelser – for eksempel i form af samarbejde om
undervisningsforløb og opgaver. Det kan være et
forløb i samfundsfag om velfærdsstatens udvikling,
hvor eleverne samtidig stifter bekendtskab med
socialrådgiveres og pædagogers rolle og arbejde
med udsatte borgere. Det kan også være et forløb i
biologi og kemi om blod og kredsløb, hvor eleverne
som en del af forløbet besøger uddannelserne til
sygeplejerske og bioanalytiker på den lokale profes-
sionshøjskole. Samtidig kan der udvikles nye valgfag
i gymnasiet – for eksempel i pædagogik.
Eksempler
Jacob
er i gang med gymnasiet og klarer
sig godt fagligt. Han havde forestillet
sig at søge ind på universitetet, men
på gymnasiet bliver han i samfunds-
fagsundervisningen introduceret til
udsatte borgeres vilkår i Danmark og til
socialrådgiverfaget. På den baggrund
beslutter han sig for, at han vil være
socialrådgiver.
På den nye socialrådgiveruddannelse får
Jakob flere undervisningstimer, under-
visning på mindre hold og mere tid til
vejledning og feedback fra sine under-
visere. Han er fagligt stærk og vælger
at tage et særligt forløb, hvor han får
mulighed for at få ekstra viden om det
juridiske arbejde med udsatte borgere.
Michael
er uddannet tømrer og arbej-
der i byggebranchen. Efter at
have arbejdeat som tømrer
i nogle år ønsker han at
udvide sine kompetencer og
få andre arbejdsopgaver.
Michael vælger derfor at
videreuddanne sig til byg-
ningskonstruktør. Han har
hus og børn og kan ikke
få økonomien til at hænge
sammen, hvis han skal til-
bage på SU. Han vælger
derfor at tage uddannelsen
på deltid, så han kan beholde
sit arbejde ved siden af
studiet.
Sara
har en akademisk kandidatuddannelse
og har haft forskellige kontorjobs i orga-
nisationer. Hun kunne godt tænke sig et
job, som er mindre administrativt og med
mere borgerkontakt.
Sara vælger at skifte spor og søge ind på
meritpædagoguddannelsen. På grund
af sin tidligere uddannelseserfaring kan
hun få merit for dele af uddannelsen og
derfor tage den på kortere tid. Meritpæ-
dagoguddannelsen har fået et kvalitets-
løft, så undervisere og vejledere har mere
tid til hver studerende, så Sara bliver
støttet i de praktiske dele af uddannel-
sen. Desuden er deltagerbetalingen
reduceret, så det var en mere attraktiv
mulighed for Sara.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0018.png
18
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
En ny og bedre
pædagoguddannelse
Pædagoger løfter nogle af samfundets vigtigste
velfærdsopgaver. Pædagogers faglighed har stor
betydning for den kvalitet, som børn, unge og
udsatte møder i dagtilbud, skoler og botilbud.
En evaluering af pædagoguddannelsen fra 2021
viste, at mange nyuddannede pædagoger ikke har
de kompetencer, der er behov for, når de kommer
ud på arbejdspladserne. Derudover er der udfor-
dringer i forhold til det specialpædagogiske felt,
som ikke i dag repræsenteres godt nok på uddan-
nelsen – ligesom der er stor forskel på de pædagog-
studerendes baggrunde og faglige forudsætninger,
hvilket udfordrer undervisningen.
Samtidig har der de seneste år været et markant
fald i søgningen til pædagoguddannelsen. Optaget
er faldet, og frafaldet er steget.
Regeringen vil derfor investere i en ny og bedre
pædagoguddannelse, som giver et markant kvali-
tetsløft med flere timer, mindre hold, mere vejled-
ning og bedre praktik.
Eksempelvis vil en pædagogstuderende, der i dag
gennemsnitligt har knap 17 undervisningstimer om
ugen, kunne få 2-3 flere timer til undervisning, vej-
ledning og feedback.
Fagene tilbage i fokus
Den nuværende modulstruktur afskaffes og erstat-
tes med fag med pædagogikken som det bærende
element.
Flere øvelsestimer
De studerende skal have mulighed for at drøfte
og øve konkrete pædagogiske dilemmaer i under-
visningen med henblik på at styrke de kommende
pædagogers professionelle, faglige dømmekraft.
Større fokus på den social- og specialpædagogiske faglighed
Pædagoguddannelsen skal ligesom i dag uddanne
pædagoger til både socialområdet, skole og fri-
tidsområdet og dagtilbud. Den social- og special-
pædagogiske faglighed skal styrkes, så kommende
pædagoger har fagligheden til at løfte opgaverne
på både socialområdet og i dagtilbud og skoler, hvor
der er et stigende behov for specialpædagogisk
viden om støtte af børn og unge med udfordringer.
Fokus på kernefaglighed frem for målopfyldelse
Undervisningen skal fokusere på den pædagogiske
kernefaglighed frem for at forberede den stude-
rende på at kunne opfylde en række mere eller
mindre konkrete mål.
Regeringen vil derudover investere i et kvalitets-
løft af meritpædagoguddannelsen, samt reduceret
deltagerbetaling.
Udviklingsarbejdet med pædagoguddannelsen vil
blive tænkt sammen med et eventuelt arbejde med
at forbedre den pædagogiske assistentuddannelse
(PAU).
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0019.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
19
Kristian uddanner sig til pædagog
Kristian starter på en ny og bedre pædagogud-
dannelse. På uddannelsen mødes han af fag med
pædagogikken som omdrejningspunkt og med fokus
på kernefaglighed frem for opfyldelse af specifikke
videns- og færdighedsmål.
Kristian har mange ugentlige undervisningstimer
og undervisning på mindre hold, hvor han har mulig-
hed for at drøfte og afprøve konkrete dilemmaer
i mindre grupper sammen med en underviser. For
Kristian, som gerne vil arbejde på socialområdet,
er det for eksempel muligt at træne at håndtere og
skabe tryghed for udadreagerende borgere.
Når Kristian er ude i sine to halvårlige praktikpe-
rioder, får han undervejs kvalificeret vejledning og
sparring. Både Kristian og praktikstedet ved, hvad
der forventes af dem i praktikken, og Kristian kan
også få besøg af en underviser, mens han er i praktik.
Kristian har desuden mulighed for at tage ekstra
specialiserede fag eller fag på et særligt højt niveau,
mens han uddanner sig til pædagog. Kristians med-
studerende, Carla, har tidligere haft problemer med
stress og får derfor tilbudt ekstra vejledning fra en
mentor ved studiestart.
Når Kristian er færdig med pædagoguddannelsen og
har arbejdet som pædagog i nogle år, har han mulig-
hed for at vende tilbage og tage relevant efterud-
dannelse om eksempelvis håndtering af voldsramte
børn enten på fuldtid med SU eller på deltid – begge
dele uden deltagerbetaling. Kristian kan også efter-
uddanne sig, hvis han ønsker at skifte arbejdet i et
botilbud ud med arbejdet i en børnehave. Han kan
blandt andet videreuddanne sig via en ny praksisret-
tet professionsmasteruddannelse.
Ny semesterstruktur og færre mål på pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen er i dag inddelt i moduler med over 300 specifikke videns-, færdigheds- og kompetencemål.
Modulerne er afgrænsede forløb på 10 ECTS, som har hver deres videns- og kompetencemål. Et modul kan eksempelvis
være ”Individ og fællesskab” eller ”Barndom, kultur og læring”.
Med regeringens udspil lægges der op til, at uddannelsen tilrettelægges i semestre med sammenhængende fag og få, over-
ordnede formål. Det giver uddannelsesinstitutionerne mere frihed til tilrettelæggelse og lokale toninger, og de studerende
vil opleve mere faglig sammenhæng og mindre tid på start og afslutning af moduler.
Nuværende modulstruktur
Opstart
• Vidensmål
• Færdighedsmål
• Kompetencemål
Modul 1
Afslutning
Opstart
• Vidensmål
• Færdighedsmål
• Kompetencemål
Modul 2
Afslutning
Opstart
• Vidensmål
• Færdighedsmål
• Kompetencemål
Modul 3
Afslutning
Fremtidig semesterstruktur
Fag, f.eks pædagogik
Opstart
• Overordnet formål
Afslutning
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0020.png
20
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Nye muligheder for efter- og
videreuddannelse
Uddannelse skal ikke kun være noget, man tager i starten af
livet. Der skal være gode muligheder for uddannelse,
sporskifte og faglig udvikling gennem hele arbejdslivet.
Fri efteruddannelse til professionsuddannede
Regeringen foreslår, at der skal skabes nye mulig-
heder for efteruddannelse, specialisering og
sporskifte undervejs i arbejdslivet, så professi-
onsbacheloruddannede – også senere i deres liv
– kan dygtiggøre sig inden for deres fag. Det kan
eksempelvis være jordemoderen, som vælger et
efteruddannelsesforløb om for tidligt fødte, eller
finansbacheloren, som efteruddanner sig inden for
rådgivning om grønne løsninger i erhvervslivet.
Efteruddannelsesforløbene vil være uden delta-
gerbetaling og skal være fleksible, så de både kan
tages som enkelte moduler eller som et mere samlet
forløb – afhængigt af, hvad der giver mening for den
enkelte og dennes arbejdsplads.
De nye efter- og videreuddannelsesmuligheder
skal udvikles i samarbejde mellem uddannelses-
institutioner og aftagere. Indholdet skal blandt
andet afspejle arbejdsmarkedets behov og tænkes
sammen med eksisterende ordninger og det videre-
gående voksen- og efteruddannelsessystem.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0021.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
21
Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
Der skal skabes bedre muligheder for professions-
bacheloruddannede, som ønsker en overbygnings-
uddannelse, der er målrettet arbejdet i den borger-
nære velfærdssektor – frem for at videreuddanne
sig på universitetet.
Regeringen foreslår at etablere nye praksisrettede,
étårige (60 ECTS) professionsmasteruddannel-
ser på professionshøjskolerne på samme niveau
som universitetets kandidatuddannelser, men
som er rettet mod komplekse opgaver inden for
velfærdsprofessionerne.
Konkret foreslår regeringen blandt andet at etab-
lere en psykologfaglig overbygningsuddannelse som
professionsmasteruddannelse. Overbygningsud-
dannelsen skal bidrage til at understøtte dagtilbuds
og skolers arbejde med at skabe inkluderende
børne- og læringsfællesskaber samt give den fag-
professionelle kompetencer til at indgå i samspil
med PPR om børns udvikling og trivsel.
Eksempler
Daniel
er socialrådgiver og har arbej-
det nogle år i en kommunal
forvaltning. Han arbejder
blandt andet med familier,
hvor forældrene har misbrugs-
problemer, og han vil gerne
i højere grad kunne støtte
børnene. Han ønsker derfor ny
viden og bedre kompetencer
på området.
Daniel vælger at tage et
kortere efteruddannelsesfor-
løb på 10 ECTS med fokus
på understøttelse af børn i
udsatte familier. Efteruddan-
nelsen er gratis og tilrettelagt
sådan, at han samtidigt kan
passe sit arbejde i forvaltnin-
gen. Han har mulighed for
senere at tage mere efterud-
dannelse, hvis han ønsker det.
Louise
er bygningskonstruktør og har
arbejdet med byggeprojekter
i to år. Louise synes, at virk-
somheden fokuserer for lidt på
bæredygtighed, og hun ønsker
at hjælpe virksomheden til at
bygge mere klimavenligt.
Louise vælger at tage et læn-
gere efteruddannelsesforløb
på 30 ECTS inden for klima-
venligt byggeri. Forløbet er
uden deltagerbetaling. Hun
vil gerne kunne fordybe sig
i studierne og aftaler derfor
med sin arbejdsplads, at hun
tager orlov et halvt år, hvor
hun i stedet for løn kan få SU.
Efter seks måneder er Louise
tilbage i virksomheden og kan
bruge sine nye kompetencer.
Flemming
er lærer i indskolingen. Han har et
tæt samarbejde mead PPR om nogle
af sine elever, som har forskellige
udfordringer. Samtidig er han et sted
i sit arbejdsliv, hvor han har lyst til at
udvikle sin faglighed.
Flemming vælger at tage en psy-
kologfaglig professionsmasterud-
dannelse uden deltagerbetaling. På
uddannelsen studerer han sammen
med andre lærere og pædagoger,
som alle arbejder med børn med
særlige behov, der har udfordrin-
ger i skolen eller dagtilbuddet.
Han vælger at tage uddannelsen
på deltid, så han kan beholde sit
arbejde på skolen imens. Det giver
gode muligheder for at tilrettelægge
uddannelsen, så det passer til hans
hverdag.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0022.png
22
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Bedre uddannelser på
sundhedsområdet
Sundhedsuddannede løfter hver dag en lang række
vigtige opgaver for borgere og patienter, som har
kontakt til sygehuse, det kommunale sundhedsvæ-
sen og klinikker. Men sundhedssektoren er imidler-
tid udfordret af, at der kommer flere ældre og flere
patienter med kroniske sygdomme, multisygdom
og nedsat funktionsevne. Robusthedskommissio-
nen peger i sine anbefalinger fra september 2023
blandt andet på, at der er behov for mere fleksible
uddannelser, der i højere grad er rettet mod beho-
vene på sundheds- og ældreområdet, og at efter- og
videreuddannelsesområdet skal reformeres, så det
rettes mod praksis.
Samtidigt spiller velfærdsteknologi en stigende
rolle i sundhedsvæsenet, hvor nye teknologier får
en stadig større rolle i opgaveløsningen eksempelvis
i forhold til genoptræningsteknologi og robotter.
Det medfører nye arbejdsgange for fremtidens
sundhedsprofessionelle, og det forudsætter en
række nye kompetencer. Derfor er det vigtigt, at
uddannelserne også følger med udviklingen.
Regeringen vil investere i bedre professionsbache-
loruddannelser på sundhedsområdet, herunder
oprettelse af en ny merituddannelse til sygeplejer-
ske og et markant kvalitetsløft til flere timer, mindre
hold, mere vejledning og bedre praktik.
Større fleksibilitet og sammenhæng mellem sundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne skal tilrettelægges,
så det bliver nemmere at skifte spor undervejs
eller tage en anden sundhedsuddannelse senere
i livet, eksempelvis ved bedre muligheder for
meritoverførsel og en mere koordineret tilrette-
læggelse af semestre og praktikforløb på tværs af
sundhedsuddannelserne.
Større fokus på ny teknologi og digitalisering
Sundhedsuddannelserne skal have et større fokus
på brug af ny teknologi i undervisningen. Det kan
eksempelvis være i simulationsundervisningen,
hvor de studerende skal have mulighed for at
afprøve nye teknologiske løsninger. Der kan også
oprettes nye valgfag og linjer på uddannelserne,
hvor fokus for eksempel er på sundhedsinnovation
og brug af nye teknologier.
Flere karriereveje rettet mod praksis
Der skal oprettes nye efter- og videreuddannelses-
muligheder, der er rettet mod praksis. Der skal des-
uden være en stærkere styring og prioritering af
efter- og videreuddannelser på sundhedsområdet,
herunder både specialuddannelser og uddannelser
udbudt af professionshøjskolerne. Det skal ske med
afsæt i, at udbuddet af uddannelser skal modsvare
behovet i sundhedsvæsenet samt for at gøre karri-
erevejene tydeligere.
Mere simulationsundervisning
De studerende skal have mere simulationsunder-
visning, hvor de får mulighed for at øve konkrete
færdigheder i trygge rammer for at undgå praksis-
og ansvarschok.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0023.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
23
De store professionsbacheloruddannelser
på sundhedsområdet:
Syge-
plejerske
Ergo-
terapeut
Fysio-
terapeut
Jorde-
moder
Bio-
analytiker
Radio-
graf
Ernæring og
sundhed
Sofie vil uddanne sig til sygeplejerske
Sofie starter på den nye sygeplejerskeuddannelse.
Undervisningen er tilrettelagt, så den er tæt på
den praksis, som Sofie møder i praktikken og på
arbejdspladsen.
Sofie har mange ugentlige undervisningstimer og
undervisning på mindre hold, hvor der er tid til
og fokus på faglig sparring og case-arbejde. Sofie
møder undervisere, der arbejder eller for nyligt har
arbejdet i eller tæt på den kliniske praksis. Hun får
løbende feedback og støtte gennem individuel vej-
ledning fra sine undervisere.
Sofie og hendes medstuderende har adgang til nye,
avancerede simulationsdukker og udstyr, hvor de
kan øve sig på scenarier som hjertestop og sondean-
læggelse under vejledning af deres undervisere. Den
øvelsesbaserede undervisning giver Sofie mulighed
for at afprøve og træne de kliniske færdigheder i
virkelighedsnære omgivelser.
Når Sofie er ude i sine kliniske praktikperioder,
møder hun kompetente kliniske vejledere, der kan
give hende faglig sparring og støtte i at omsætte
læringen fra studiet til praksis. Sammen med sin
kliniske vejleder er der afsat tid til refleksion over
egen praksis.
I løbet af studiet har Sofie mulighed for at vælge
særlige linjer, hvor hun får mulighed for faglig fordy-
belse i de områder, der særligt interesserer hende.
De faglige fordybelsesfag styrker hendes kompe-
tencer og giver hende en bredere og stærkere profil
som sygeplejerske.
Sofie har flere fælles, faglige undervisningselemen-
ter med studerende fra de øvrige sundhedsuddan-
nelser. Sofie får herigennem mulighed for i løbet af
uddannelsen at få indsigt i andres grunduddannel-
ser samt øve sig i at samarbejde og kommunikere
tværprofessionelt i relation til patient, borger og
pårørende. Uddannelsernes tilrettelæggelse giver
samtidig Sofie og hendes medstuderende mulighed
for at skifte spor til en anden sundhedsfaglig uddan-
nelse uden at skulle starte forfra.
Sofie ser gode fremtidige karriere- og videreud-
dannelsesmuligheder i løbet af sit arbejdsliv. Hun
overvejer allerede nu, om hun om et par år skal
efteruddanne sig og specialisere sig yderligere
inden for brugen af velfærdsteknologi. Eller om hun
eventuelt senere skal videreuddanne sig med en
professionsmasteruddannelse.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0024.png
24
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Stærke erhvervs-
akademiuddannelser,
tæt på arbejdsmarkedet
Grøn omstilling, it-sikkerhed og nye teknologier
som eksempelvis kunstig intelligens får i disse år
større og større betydning. Både store og små virk-
somheder har brug for medarbejdere med opdate-
ret viden og kompetencer, så virksomhederne kan
følge med udviklingen.
Det stiller nye krav til fremtidens medarbejdere
inden for brancher som for eksempel produktion,
industri og it. Det er dem, som bidrager til, at der
bliver bygget med bæredygtige materialer, og som
udvikler produktionen, så den bliver så grøn og
effektiv som mulig. Derfor er det vigtigt, at fremti-
dens medarbejdere har de rette kompetencer og en
stærk, praktisk faglighed.
Erhvervsakademiuddannelserne er et vigtigt ele-
ment i det erhvervsrettede videregående uddannel-
seslandskab. Både for unge, som kommer direkte fra
en ungdomsuddannelse, men også for faglærte, som
efter nogle år ønsker at specialisere sig inden for
deres fag. Det kan være elektrikeren, som ønsker at
være elinstallatør, eller mekanikeren, som ønsker
nye udfordringer som autoteknolog.
Derfor er det helt afgørende, at Danmark har
stærke erhvervsakademiuddannelser, der er et
attraktivt uddannelsesvalg for mange forskellige
målgrupper.
Stærke
erhvervsakademiuddanne
på arbejdsmarkedet
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0025.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
25
Reform af de erhvervsrettede uddannelser
Undervisning af højere kvalitet med tæt
kobling til arbejdsmarkedet
Flere timer til undervisning, vejledning og feedback.
Undervisning på mindre hold.
Mere simulations- og værkstedsundervisning.
Styrket praktik.
Fleksible uddannelsesmuligheder for flere
Nye treårige erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser.
Nye deltidsuddannelser.
Særlig indsats for studerende med svage studieforudsætninger.
Nye tekniske introforløb (praktikum).
Bedre brobygning fra ungdomsuddannelserne.
elser, tæt
Flere muligheder for at tage praksisrettet
efter- og videreuddannelse
• Mulighed for fri efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
• Nye etårige videreuddannelsesmuligheder til professionsbachelorniveau.
Ny tilrettelæggelse af erhvervsakademiuddannelserne
Regeringen foreslår, at overbygningsuddannelserne (top-up-uddannelserne)
nedlægges i deres nuværende form. I stedet gives der mulighed for at oprette
nye, erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser af 3 års varighed.
Samtidig indføres nye, étårige overbygningsuddannelser for erhvervs-
akademiuddannede med en tydelig faglig progression i forlængelse af
erhvervsakademiuddannelserne.
Derudover får dimittender fra både 2-årige og 3-årige uddannelser på
erhvervsakademierne nye muligheder for fri efteruddannelse gennem hele
arbejdslivet.
Studieintensiteten på erhvervsakademiuddannelserne øges med flere ugentlige
timer, mere feedback, mindre hold mv. Desuden fremrykkes studieafslutnin-
gen med en måned, for eksempel med en kortere sommerferien undervejs i
uddannelsen.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0026.png
26
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Uløste udfordringer på de
erhvervsrettede uddannelser
De studerende føler sig ikke klædt godt nok på til arbejdsmarkedet
Ifølge Danmarks Studieundersøgelse oplever mange
nyuddannede fra erhvervsakademiuddannelserne,
at de ikke er godt nok rustede til at varetage opga-
verne på arbejdsmarkedet, når de afslutter uddan-
nelsen og skal finde deres første job.
Kun
59 pct.
af de nyuddannede fra erhvervsakade-
mierne var i 2023 enige eller meget enige i, at deres
uddannelse havde rustet dem tilstrækkeligt til deres
første job, mens kun
54 pct.
af de nyuddannede var
enige eller meget enige i, at der var overensstem-
melse mellem de kompetencer, de havde med fra
uddannelsen, og hvad der blev efterspurgt af deres
arbejdsgiver.
Desuden angav
37 pct.
af de nyuddannede fra
erhvervsakademierne, at de oplevede overgangen
til arbejdsmarkedet som svær. Af denne gruppe
pegede 35
pct.
på, at det var fordi, der kun var få
ledige jobs, som passede til deres uddannelse.
32 pct.
pegede på, at de havde svært ved at gennem-
skue, hvilke jobs de kunne søge.
30 pct.
pegede på,
at det var svært at formidle deres kompetencer til
potentielle arbejdsgivere.
Nyuddannede fra erhvervsakademiuddannelser, som angiver, at over-
gangen til arbejdsmarkedet var svær, samt årsager, pct.
Overgangen til arbejds-
markedet var svær
37
Jeg kunne kun finde få eller ingen ledige
jobs, der passede til min uddannelse
Jeg havde svært ved at gennemskue
hvilke job, jeg kunne søge
Jeg havde svært ved at formidle mine
kompetencer til potentielle arbejdsgivere
32
30
35
Anm.: Andel, der har svaret ”Enig”/”Helt enig”. Øvrige svarkategorier var ”Helt uenig”, ”Uenig” og ”Hver-
ken enig eller uenig”. Respondenterne har til det opfølgende spørgsmål kunnet vælge flere kategorier.
Kilde: Danmarks Studieundersøgelse 2023.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0027.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
27
En studentergruppe med meget forskellige studieforudsætninger
De studerende på erhvervsakademiuddannelserne
er en gruppe med meget forskellige studieforud-
sætninger. Det ses blandt andet i, hvilke adgangsgi-
vende uddannelser de studerende kommer med.
En del af erhvervsakademiuddannelserne har tid-
ligere mest været målrettet studerende med en
erhvervsuddannelse, som efterfølgende gerne ville
opkvalificere sig. Men andelen af studerende med
en gymnasial baggrund er steget fra
28 pct.
i 2013
til
40 pct.
i 2023. Det skal dog ses i lyset af, at ande-
len af unge, som vælger en gymnasial uddannelse,
har været stigende de seneste år.
En stor andel af denne gruppe falder imidlertid fra
i løbet af det første år. På studieårgangene i 2019-
2022 faldt
30 pct.
af de studerende med gymnasial
baggrund fra de tekniske erhvervsakademiuddan-
nelser inden for det første år, mens det for stude-
rende med en erhvervsuddannelse kun var 16 pct.
Førsteårsfrafald på erhvervsakademi-
uddannelserne 2019-2022, pct.
Erhvervsfaglig udd.
30
25
20
15
10
5
0
Gymnasiale udd.
Tekniske område Øvrige EA-uddannelser
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
Opdelt uddannelsesstruktur udfordrer faglig sammenhæng
i uddannelsesforløbene
I dag har dimittender fra en erhvervsakademiud-
dannelse mulighed for at tage en top-up-uddan-
nelse på halvandet år, hvor den studerende opnår
professionsbachelorniveau.
Samlet påbegynder cirka
34 pct.
af dimittenderne
en top-up-uddannelse i umiddelbar forlængelse
af deres erhvervsakademiuddannelse. På nogle
uddannelser er andelen markant højere. Eksem-
pelvis starter 57 pct. af dimittenderne fra it-tek-
nologuddannelsen og 52 pct. af dimittenderne
fra uddannelsen til multimediedesigner på en
top-up-uddannelse umiddelbart efter at have fuld-
ført deres erhvervsakademiuddannelse.
Tilrettelæggelsen i separate erhvervsakademi- og
top-up-uddannelser er ikke tænkt som sammen-
hængende uddannelser, som skal tages i umiddelbar
forlængelse af hinanden. Tilrettelæggelsen medfører
derfor, at de studerende skal starte ad to omgange og
lave to afsluttende opgaver. Det tager både unødig
tid og understøtter ikke i alle tilfælde den faglige
sammenhæng i uddannelsen.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0028.png
28
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Undervisning af højere kvalitet med tæt
kobling til arbejdsmarkedet
Studerende på erhvervsakademierne skal rustes bedre til
arbejdsmarkedet. Det kræver bedre muligheder for at
træne de praktiske færdigheder inden for blandt andet it,
sikkerhed og grøn omstilling.
Mere og bedre undervisning
Regeringen lægger op til, at de studerende på
erhvervsakademiuddannelserne får mere og bedre
undervisning. De skal have flere undervisningsti-
mer og bedre muligheder for at få undervisning på
mindre hold, så der bliver bedre muligheder for at
tilpasse undervisningen til de studerendes forskel-
lige studieforudsætninger.
Med reformen skabes der mere plads til feedback
og vejledning, så de studerende får bedre tid til at
drøfte de overvejelser, dilemmaer eller ideer, som
de støder på i løbet af uddannelsen.
Løft af studerende med forskellige udfordringer
Erhvervsakademiuddannelserne rummer mange
forskellige typer af studerende - også studerende,
som har brug for ekstra støtte gennem deres
uddannelsesforløb.
Derfor foreslår regeringen, at studerende med
udfordringer i forhold til at gennemføre en
videregående uddannelse skal støttes gennem
eksempelvis mentorordninger og særlige stu-
diestartsforløb, så de får bedre forudsætninger
for at lykkes på en erhvervsrettet videregående
uddannelse.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0029.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
29
Undervisning tæt koblet til virkeligheden
De studerende på erhvervsakademiuddannelserne
skal mødes af undervisere, som kan relatere teorien
til virksomhedsnære problemstillinger. Samtidig
skal de studerende have undervisning i gode værk-
steds- og simulationsfaciliteter, der giver stude-
rende mulighed for at øve deres praktiske færdighe-
der i virkelighedsnære omgivelser.
Derfor vil regeringen investere i flere og bedre
værksteds- og simulationsfaciliteter. Det kan
eksempelvis give bedre mulighed for, at en byg-
geteknikerstuderende ved hjælp af VR-teknologi
kan afprøve, hvordan planlagte konstruktioner
vil opleves i virkeligheden ved at se en kunstig
model af de fremtidige bygninger og simulere at
gå rundt i dem. På den måde kan den studerende
få en bedre forståelse af de bygningstekniske
principper, der anvendes, og kan videreudvikle
bygningsplanerne.
Det kan også være en studerende på el-installa-
tøruddannelsen, som i et energi- og tekniklabo-
ratorie kan få konkret erfaring med at betjene og
håndtere et elforsyningsanlæg.
Bedre praktikforløb
Gode praktikforløb er centrale for at koble læringen
til praksis og for at opbygge den erfaring og de kom-
petencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.
Det er her, de studerende med hjælp og vejledning
lærer at udføre deres profession i virkeligheden
og om at omsætte den viden, de får på studiet, til
praksis. Ligesom det er i praktikforløbet, at de stu-
derende eksempelvis møder nogle af de konkrete
problemstillinger, som opstår, når man arbejder
med mennesker. Derfor vil regeringen investere i at
gøre de erhvervsrettede praktikforløb endnu bedre,
blandt andet ved et tættere samarbejde mellem
uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0030.png
30
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Fleksible uddannelses-
muligheder for flere
Erhvervsakademiuddannelserne skal være et attraktivt
uddannelsesvalg for studerende med mange forskellige
baggrunde og studieforudsætninger.
Fleksible uddannelsesmuligheder for flere
Nye erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser
De toårige erhvervsakademiuddannelser fungerer
godt for dem, som ønsker en kort, videregående
uddannelse, så de hurtigt kan træde ud på arbejds-
markedet. Det er regeringens ambition, at der fortsat
skal være et stærkt udbud af korte videregående
uddannelser. Inden for visse fagområder er der imid-
lertid en efterspørgsel fra arbejdsmarkedet efter
nyuddannede med en lidt længere erhvervsrettet
uddannelse på professionsbachelorniveau.
Derfor foreslår regeringen, at der i fremtiden skal
være flere erhvervsrettede uddannelser, som fra
start er tilrettelagt som treårige professionsba-
cheloruddannelser. Det kan give de studerende et
uddannelsesforløb med en stærk faglig sammen-
hæng og progression, som matcher arbejdsmarke-
dets efterspørgsel.
Det kan eksempelvis være relevant helt eller delvist
at omlægge nogle af de erhvervsakademiuddannel-
ser, hvor mange dimittender i dag begynder på en
top-up-uddannelse i umiddelbar forlængelse af deres
erhvervsakademiuddannelse. Dermed har de stude-
rende mulighed for at påbegynde et sammenhæn-
gende, treårigt forløb fra starten og undgår dobbelt
studiestart og studieafslutning.
Regeringen foreslår samtidig, at der arbejdes med at
lægge nogle erhvervsakademiuddannelser sammen
til bredere professionsbacheloruddannelser med
mulighed for specialisering undervejs i den treårige
uddannelse. Det kan eksempelvis være relevant på
det tekniske område, hvor der i dag er en række små
beslægtede uddannelser – for eksempel både en
uddannelse til produktionsteknolog og en uddan-
nelse til automationsteknolog.
Fastlæggelsen af det nye uddannelseslandskab på
erhvervsakademiområdet, herunder udvikling af de
nye erhvervsrettede professionsbacheloruddannel-
ser, vil ske i et udviklingsarbejde i samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne og centrale aktører på
området.
Bedre og mere synlige veje fra ungdomsuddannelserne
Der skal være tydelige veje fra både erhvervs-
uddannelser og gymnasiale uddannelser til
erhvervsakademierne. Derfor foreslår regeringen
et styrket samarbejde mellem erhvervsakade-
mier og ungdomsuddannelser med blandt andet
flere brobygningsaktiviteter samt en styrket
uddannelsesvejledning.
De nuværende, treårige gymnasiale uddannelser
(stx, hhx og htx) ventes fortsat at være en relevant
vej for en del unge til erhvervsakademiuddan-
nelserne. Regeringens ambition er dog, at den
nye erhvervs- og professionsrettede gymnasiale
ungdomsuddannelse (epx) bliver en central vej til
erhvervsakademiuddannelserne.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0031.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
31
Uddannelsesforløb, der er attraktive for flere nye målgrupper
For at gøre erhvervsakademiuddannelserne til
en mere attraktiv uddannelsesmulighed for per-
soner, der senere i livet ønsker at uddanne sig,
foreslår regeringen at skabe bedre mulighed for en
erhvervsakademiuddannelse på deltid, mens man
arbejder ved siden af.
Det kan eksempelvis være en faglært elektri-
ker, der fremover kan videreuddanne sig til
automationsteknolog på deltid, eller det kan være
den kontoruddannede sekretær, der fremover kan
videreuddanne sig til finansøkonom på deltid med
henblik på at blive ejendomsmægler. Begge vil
kunne beholde deres aktuelle job, mens de tager
uddannelsen. Det kan være særligt relevant for per-
soner, der ikke har mulighed for eller ønsker at være
på SU, og som allerede har et job inden for brancher
med høj beskæftigelse og øgede kompetencekrav.
Eksempler
Mikkel
er lige blevet færdig med sin gymnasieuddannelse og er inte-
resseret i programmering og robotteknologi. Han ønsker derfor
at søge ind på uddannelsen til automationsteknolog.
Da Mikkel ikke har haft tekniske fag i gymnasiet, tager han et
værkstedkursus, praktikum, som tilbydes på uddannelsen i
forbindelse med studiestarten. Her kan han træne de tekniske
kompetencer, uddannelsen kræver, såsom grundlæggende
værkstedslære og el-teknik.
Mikkel begynder efter værkstedskurset på automationstekno-
loguddannelsen og har nu i højere grad de samme forudsæt-
ninger som de studerende, der kommer med en erhvervsfaglig
ungdomsuddannelse.
Peter
er uddannet elektriker og har arbejdet
en række år i et firma. Han vil gerne
opkvalificere sig, så han kan få andre
opgaver.
Peter vælger derfor at tage en
erhvervsakademiuddannelse som
elinstallatør. Han vil gerne beholde sit
arbejde ved siden af, så han vælger at
tage uddannelsen på deltid. Han kan
senere vælge at opkvalificere sig yder-
ligere med nye efteruddannelsesmu-
ligheder uden deltagerbetaling.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0032.png
32
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Bedre forberedelse af de studerende (Praktikum)
Alle unge skal have gode muligheder for at gennem-
føre en erhvervsrettet videregående uddannelse
– uanset hvilken ungdomsuddannelse de kommer
med. Det er regeringens ambition, at unge med en
gymnasial baggrund gennem et nyt ”praktikum” skal
klædes bedre på til at tage en teknisk erhvervsa-
kademiuddannelse. Det vil skulle afklares, i hvilket
omfang studerende med den nye erhvervs- og pro-
fessionsrettede ungdomsuddannelse (epx) vil have
behov for praktikum.
Praktikum vil være et værkstedskursus af eksem-
pelvis nogle måneders varighed i forbindelse
med studiestarten, som forbereder unge uden en
erhvervsuddannelse til de tekniske erhvervsaka-
demiuddannelser. Det kunne blandt andet være på
uddannelserne til energiteknolog, automationstek-
nolog og driftsteknolog.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0033.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
33
Den unge med gymnasial uddannelsesbaggrund,
som er blevet optaget på eksempelvis automati-
onsteknologuddannelsen, kan på værkstedskur-
set få undervisning i grundlæggende el-teknik,
montage af el-komponenter i tavler og installa-
tioner samt grundlæggende værkstedsteknik og
værkstedslære.
I løbet af praktikumforløbet arbejder den stude-
rende i værksteder med komponenter, værktøj og
måleinstrumenter. Dermed får den studerende
mulighed for at afprøve sin viden om arbejdsop-
gaver, arbejdsmetoder, redskaber og værktøjer i
praksis samt erfaring med at arbejde med fagligt
relevante, håndværksmæssige problemstillinger.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0034.png
34
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
Nye muligheder for at tage praksisrettet
efter- og videreuddannelse
Personer med en erhvervsrettet videregående uddannelse
skal have bedre muligheder for at opkvalificere og
videreuddanne sig igennem hele arbejdslivet.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0035.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
35
Nye overbygningsuddannelser
Regeringen lægger op til at etablere nye étårige
overbygningsuddannelser for dimittender fra en
erhvervsakademiuddannelse, som har været nogle
år på arbejdsmarkedet. Videreuddannelserne vil
bygge oven på grunduddannelserne og have en
tydelig kobling til arbejdsmarkedet. Med over-
bygningen vil alle erhvervsakademiuddannede
få mulighed for at uddanne sig på professionsba-
chelorniveau og dermed også mulighed for videre
uddannelse på kandidatniveau senere, hvis de skulle
ønske det.
Det kan eksempelvis være relevant for en data-
matiker, der har arbejdet nogle år i en virksomhed
og ønsker nye udfordringer. Datamatikeren kan
vælge at videreuddanne sig inden for it-sikkerhed
og opnå professionsbachelorniveau, hvilket vil
give vedkommende ny viden og nye kompetencer
og dermed mulighed for at træde ind i en ny rolle i
virksomheden.
Fri efteruddannelse til erhvervsakademiuddannede
Regeringen foreslår, at der etableres nye fleksi-
ble efteruddannelsestilbud for dimittender fra
erhvervsakademiuddannelserne.
Det kan være relevant inden for områder, hvor
der er behov for løbende opdatering og videre-
udvikling af kompetencer, for eksempel inden for
grøn omstilling og kunstig intelligens. Det kan
eksempelvis være procesteknologen, der efter-
uddanner sig inden for bæredygtig produktion,
multimediedesigneren, der efteruddanner sig inden
for bedre udnyttelse af kunstig intelligens, eller
markedsføringsøkonomen, der efteruddanner sig
inden for udvikling og salg af nye energieffektive
løsninger.
Efteruddannelsesforløbene vil være uden deltager-
betaling og kan både tages på fuld tid med SU eller
på deltid med sideløbende beskæftigelse.
Eksempler
Bjarne
er uddannet procesteknolog
og arbejder med fødevare-
produktion. Han har en faglig
interesse for bæredygtig
produktion og vil efter nogle
års arbejde gerne tage næste
skridt i sin karriere.
Bjarne søger ind på en ny
etårig overbygningsuddan-
nelse inden for bæredygtig
produktion. Han vælger at
studere på fuld tid med SU,
da han gerne vil tage uddan-
nelsen i et samlet forløb. Efter
endt uddannelse har han
opnået professionsbachelorni-
veau og kan nu søge arbejde
inden for feltet.
Samira
er uddannet datamatiker og arbej-
der i en mindre virksomhed. Hun har
observeret, at mange af virksomhe-
dens opgaver vil kunne løses bedre
og mere effektivt, hvis de udnytter de
nye muligheder, som kunstig intelli-
gens giver.
Samira vælger derfor at tage et
efteruddannelsesmodul på 10 ECTS
om praksisorienteret brug af kun-
stig intelligens. Hun vælger at tage
modulet sideløbende med sit arbejde
i virksomheden, så hun løbende kan
bruge sin nye viden. Modulet er uden
deltagerbetaling og hun kan efter-
følgende tage flere moduler, som
bygger oven på hendes faglighed.
Ulla
er uddannet finansøkonom og
arbejder i et forsikringsselskab.
Hun vil gerne udvikle sine kom-
petencer med en mere interna-
tional profil, så hun kan få nye
opgaver i virksomheden.
Ulla vælger derfor at tage et
efteruddannelsesforløb på 30
ECTS om international handel.
Forløbet er uden deltagerbeta-
ling. Hun vil gerne fordybe sig
i forløbet og vælger derfor at
studere på fuld tid med SU efter
aftale med sin arbejdsplads. Efter
seks måneder er hun tilbage på
arbejde og kan nu løse opgaver
inden for et nyt felt.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0036.png
36
NYE UDDANNELSESVEJE TIL VELFÆRD OG ERHVERVSLIV
Danske virksomheder oplever en stigende
efterspørgsel efter uddannede
medarbejdere til at løfte opgaverne på det
private arbejdsmarked. Flere
internationale studerende til afgrænsede
studieområder uden for de største byer,
hvor der er en høj efterspørgsel efter
arbejdskraft, vil give virksomhederne
adgang til flere uddannede medarbejdere
– både under og efter studiet.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0037.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
37
Flere internationale
studerende
En del virksomheder oplever i dag rekrutteringsud-
fordringer. Udfordringer, som potentielt kan blive
større, når ungdomsårgangene i de kommende år
bliver mindre – hvilket særligt forventes at gøre sig
gældende uden for de største byer.
Særligt inden for STEM-området er der blandt
virksomhederne efterspørgsel på, at internationale
studerende kan uddanne sig og arbejde i landet. Det
gælder eksempelvis inden for grøn omstilling, AI og
andre teknologier i vækst. Områder, hvor danske
virksomheder er i skarp konkurrence med resten af
verden.
Regeringen vil derfor ændre lovgivningen, så uddan-
nelsesinstitutionerne kan oprette
400 nye studie-
pladser
på engelsksprogede erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser. De ekstra pladser
kan både være på nye og eksisterende uddannelser.
De nye studiepladser oprettes uden for de stør-
ste byer inden for STEM-området. Der vil være
tale om uddannelser, der er særligt efterspurgt af
erhvervslivet, hvor beskæftigelsen er høj blandt de
nyuddannede og ledigheden lav. Samtidig vil det
være uddannelser, hvor der er en forventning om, at
mange af de studerende vælger at blive i Danmark
og arbejde.
Regeringen vil udarbejde en positivliste med uddan-
nelser, der opfylder de nævnte kriterier. Listen vil
bl.a. blive anvendt i forbindelse med fordelingen af
nye engelsksprogede erhvervsakademi- og profes-
sionsbacheloruddannelser. Det kan eksempelvis
være erhvervsakademiuddannelser inden for
IT-området, diplomingeniøruddannelser inden for
områder som robot- og bioteknologi og grøn omstil-
ling samt tekniske professionsbacheloruddannelser
inden for blandt andet byggeri.
Eksempler på eksisterende engelsksprogede erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser inden for STEM-området:
• Computer Science i Esbjerg
• Architectural Technology and construction
Management i Horsens
• Climate and Supply Engineering i Horsens
• Biotechnology i Kalundborg
Eksempler på STEM-uddannelser, som uddannelsesinstitutionerne har ansøgt om
at udbyde, men hvor det ikke har været muligt inden for de nuværende regler:
• Software Technology i Sønderborg
• Robot Systems Engineering i Kalundborg
Regeringen har allerede indgået en bred politisk
aftale, der med 17 initiativer skal gøre det nemmere
at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til sundheds-
væsenet og ældreplejen. Med en reform af univer-
sitetsuddannelserne er der samtidig givet mulighed
for, at flere internationale studerende kan tage en
kandidatuddannelse inden for områder, hvor der er
særlig efterspørgsel fra danske virksomheder. Sam-
tidig skabes der bedre rammer for, at flere interna-
tionale studerende kan tage en kandidatuddannelse
sideløbende med relevant beskæftigelse på en
såkaldt erhvervskandidatuddannelse.
Internationale studerende bidrager til den danske
arbejdsstyrke, både mens de studerer, og i mange
tilfælde også efter, at de har færdiggjort deres
uddannelse. Regeringen vil se på, hvordan fasthol-
delsen af internationale studerende kan styrkes
endnu mere.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 9: Orientering om udspil til reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2917889_0038.png
PROFESSIONS- OG ERHVERVSRETTEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER TIL FREMTIDEN
38
Næste skridt
Regeringen lægger med reformen op til en større
ændring af de professions- og erhvervsrettede
videregående uddannelser, som vil blive trinvist
implementeret frem mod 2030.
Reformen forudsætter et udviklings- og implemen-
teringsarbejde, som vil strække sig over en årrække.
I forlængelse af de politiske forhandlinger om en
aftale forventes dette arbejde startet op primo
2025 med henblik på, at de første studerende kan
starte på de nye uddannelser i løbet af 2026, 2027
og 2028.
Det er vigtigt for regeringen, at udviklingen af
de nye uddannelser sker i tæt samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne og andre relevante
aktører. I forlængelse af den politiske aftale vil
uddannelses- og forskningsministeren fremlægge
en detaljeret plan for udviklings- og implemente-
ringsarbejdet frem mod 2030.
Det er afgørende for regeringen, at de store inve-
steringer i det professions- og erhvervsrettede
område omsættes til konkrete kvalitetsforbedrin-
ger for de studerende på uddannelserne.
Regeringen vil derfor tage initiativ til, at reformen
følges af en kvalitetsaftale mellem uddannelsesin-
stitutionerne og uddannelses- og forskningsmini-
steren. Aftalen skal understøtte, at udmøntningen
af økonomien i aftalen realiserer de politiske inten-
tioner og konkrete reforminitiativer, men at der
fortsat er råderum på de enkelte institutioner til at
håndtere lokale behov og prioriteter.