UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Årsrapport

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

2024

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Kolofon

Publikationen kan hentes på www.ufm.dk/dfir eller rekvireres fra

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds sekretariat.

E-mail: [email protected]

Udgivet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Marts 2025

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K.

Design og layout: Stibo Complete

ISBN web: 978-87-93807-84-6

ISSN til web 2445-5776

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Årsrapport

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

2024

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Indholdsfortegnelse

Forord

Kapitel 1

Dansk og international forsknings- og innovationspolitik i 2024

Kapitel 2

Konklusioner og anbefalinger i 2024

Kapitel 3

Publikationer og øvrige aktiviteter i 2024

Kapitel 4

Internationale aktiviteter

Kapitel 5

Aktiviteter i 2025

Kapitel 6

DFIR på de indre linjer

Bilag 1

Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Noter

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Fra venstre: Christine Nellemann, Jes Broeng, Mette Birkedal

Bruun, Lene Tanggaard, Poul Toft Frederiksen, Frede Blaabjerg, Tine Jess, Søren Nedergaard, Steffen Bohni

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Forord

Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-

ske Råd (DFIR) har siden 2014 haft til opgave

at fremme udviklingen af dansk forskning,

teknologiudvikling og innovation til gavn

for samfundet. Rådet giver uddannelses- og

forskningsministeren, Folketinget og øvrige

ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning

om forskning, teknologiudvikling og innovati-

on på overordnet niveau, herunder om kom-

mende behov på området. DFIR har også i

det forgangne år bidraget til den forsknings-

og innovationspolitiske samtale og debat

med en række projekter og indlæg.

I efteråret 2024 udgav rådet to rapporter om

innovation i den offentlige og private sektor.

Rapporten

Forskningsinformeret velfærdsin-

novation i de danske kommuner

fremhæver

behovet for et system, der i væsentligt højere

grad understøtter, at samarbejdet mellem

forskning og praksis bidrager til innovative

løsninger og tilgange i kommunerne til gavn

for borgerne.

Rapporten

Det danske klyngeprogram: Klyn-

geprogrammet Innovationskraft 2021-2024

fremhæver, hvordan vi kan styrke de danske

viden- og erhvervsklynger for at øge andelen

af forsknings- og udviklingsaktive små og

mellemstore virksomheder i Danmark.

Endelig har rådet i 2024 haft fokus på kunstig

intelligens i forskning. Kunstig intelligens og

potentialerne forbundet hermed udfolder

sig i disse år. Det er afgørende, at danske

forsknings- og innovationsmiljøer griber de

nye muligheder. Endvidere rejser brugen af

kunstig intelligens også spørgsmål med rela-

tion til forskningsintegritet, etik og publikati-

onspraksis.

2024 har derudover med al tydelighed

understreget, at de globale geopolitiske

forskydninger og den aktuelle europæiske

sikkerhedspolitiske situation sammen med

klimakrisen øger behovet for en klog og

stærk dansk og europæisk forsknings- og

innovationspolitik, der skal styrke den euro-

pæiske regions position globalt.

God læselyst!

Forord

Frede Blaabjerg

Formand for Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Kapitel 1

Dansk og international

forsknings- og innovations-

politik i 2024

Kapitel 1 Dansk og international forsknings- og innovationspolitik i 2024

Det har været et begivenhedsrigt år for

dansk og international forsknings- og inno-

vationspolitik. På den nationale scene har

året været præget af en række sektorstrate-

gier og et nybrud i forskningsreserven, hvor

institutionernes rammebevillinger for første

gang blev løftet med et større beløb.

I en europæisk og international sammen-

hæng har de geopolitiske forskydninger og

magtkampe ændret på rammerne for forsk-

nings- og innovationspolitikken. Sikkerheds-

politik og investeringer i forsvar har været et

væsentligt tema i 2024. Den dagsorden vil

fylde endnu mere i 2025.

Den nye amerikanske regering har med stor

tydelighed blotlagt, at en ny verdensorden

er undervejs, og at de liberale demokratier

i Europa i langt højere grad må stå på egne

ben – økonomisk, teknologisk, sikkerhedspo-

litisk og værdimæssigt. Det var også budska-

bet i den såkaldte Draghi-rapport, der siden

efteråret 2024 har rammesat debatten om

Europas forsknings- og innovationspolitik.

Opdraget til rapporten kom fra Europa-Kom-

missionen, som i 2023 bad den italienske

økonom, politiker og tidligere direktør for

Den Europæiske Centralbank (ECB) Mario

Draghi om at levere anbefalinger til styrkelse

af den europæiske konkurrenceevne.

Samtidig omkalfatrer generativ kunstig intel-

ligens næsten alle forskningsområder. Vi går

altså et nyt år 2025 i møde med hænderne

fulde af vigtige forsknings- og innovations-

politiske spørgsmål.

De mange strategier og

den komplicerede dans om

forskningsreserven

I 2024 har regeringen vedtaget en række afta-

ler og strategier, hvori forskning og innovation

spiller en nøglerolle. Det gælder f.eks. rum-

strategien, iværksætterstrategien, aftalen om

antisemitisme, den opdaterede grønne strate-

gi og strategien for life science. Det er positivt,

at der i regeringen på tværs af ministerier og

i Folketinget er opbakning til, at forskning og

innovation inddrages som en afgørende løfte-

stang hen over flere politikområder.

Det var også tydeligt ved den årlige forsk-

ningspolitiske prioriteringsproces – forhand-

lingerne om forskningsreserven – hvor der

i år var en ramme på 5,5 mia. kr. I aftalen

nævnes hele 10 ministerier, som bidrager til

at udmønte midlerne. Det indikerer, at forsk-

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

ning og innovation skal bidrage til løsninger

på tværs af Slotsholmen.

Det gælder ikke mindst inden for velfærds-

områderne. Der blev i aftalen f.eks. afsat

midler til det specialiserede socialområde,

ældreområdet, udsathed og mistrivsel.

Velfærdsområderne har også optaget DFIR

i 2024, hvor rådet udgav rapporten

Forsk-

ningsinformeret velfærdsinnovation i kom-

munerne

som led i et projekt under samme

overskrift.

I rapporten præsenterer rådet

en række anbefalinger til at styrke samspillet

mellem forskning, innovation og praksis in-

den for kommunernes velfærdsområder. Det

offentlige forsknings- og innovationssystem

er opbygget med henblik på at understøtte

excellent forskning, regionernes sundheds-

forskning og privat innovation. Der er behov

for at udvikle systemet, så det også under-

støtter innovation inden for velfærdsområ-

derne i kommunerne. I forskningsreserven

blev der endvidere afsat midler til vigtige

prioriteter som grøn forskning, kritisk tekno-

logi og sundhed.

Der er imidlertid fortsat en række strukturelle

udfordringer forbundet med forhandlingerne

om forskningsreserven. Optakten til for-

handlingerne får karakter af en kompliceret

dans, hvor en bred vifte af forsknings- og

innovationsaktører positionerer sig for at

sikre midler til deres område. Det er ikke en

hensigtsmæssig proces, når der skal tages

afgørende beslutninger om prioritering af

forsknings- og innovationsmidlerne. På den

baggrund er det positivt, at der i aftalen blev

truffet beslutning om at understøtte uddan-

nelses- og forskningsinstitutionerne med 540

mio. kr. i øgede basisbevillinger. Institutioner-

ne har behov for at styrke deres autonomi

og økonomiske robusthed. Det vil være

positivt, hvis dette løft blev gjort perma-

nent. DFIR noterer sig dog, at andre statslige

forskningsinstitutioner stadig er omfattet af

forskellige permanente besparelser på 2 til

3 pct. DFIR bemærker yderligere, at aftalen

økonomisk understøtter de ambitioner, der

er blevet vedtaget i de senere års strategier.

Det gælder f.eks. kvanteområdet, hvor der

med henvisning til kvantestrategien fra 2023

udmøntes 200 mio. kr. i 2025. Strategierne

bidrager dermed til at skabe forudsigelig-

hed i fordelingen af midlerne og reducerer

udsving i prioriteringerne.

I skyggen af uddannelsespolitikken

På trods af både strategier og forskningsre-

serve må DFIR konstatere, at forsknings- og

innovationspolitikken igen i 2024 har stået i

skyggen af uddannelsespolitikken. Minister,

ordførere, erhvervsorganisationer og ledel-

serne på forsknings- og uddannelsesinstituti-

onerne har i løbet af året lagt mange kræfter

i at diskutere, hvordan (og om) kandidatre-

formen kan designes, så den stiller studeren-

de, virksomheder, samfund og institutioner

bedre. Det er opmærksomhed og politisk

kapital, der i stedet kunne være blevet brugt

på at diskutere, hvordan vi styrker rammerne

for dansk forskning og innovation.

Det gælder også, når kandidatreformen skal

implementeres i de kommende år. Det bliver

en monumental opgave på ganske kort tid

at skabe nye, spændende og fagligt robuste

uddannelser, etablere partnerskaber med

virksomheder og få administrationen bagved

til at fungere.

De mennesker, som skal få reformen til at

blive en succes, er imidlertid de samme, som

vi investerer forskningsmilliarder i med en

forventning om, at de udvikler løsninger på

de store samfundsudfordringer som klima,

demokrati, digitalisering, sundhed, forsvar

og velfærd. Der vil i 2025 være betydelige

omkostninger forbundet med kandidatrefor-

men – også for forsknings- og innovations-

indsatsen.

Kapitel 1 Dansk og international forsknings- og innovationspolitik i 2024

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Den geopolitiske kontekst:

En ny industripolitik

Det er uomtvisteligt, at de aktuelle geopo-

litiske forskydninger har sat deres præg på

dansk og europæisk forskning og innovation

i 2024.

Den forandrede verdensorden er en del af

bagtæppet for Draghi-rapporten om EU’s

konkurrenceevne. Rapporten fremhæver, at

situationen er kritisk, og at Europa er sårbart.

Problemerne er bl.a., at Europa mangler

fokus, og at der spildes fælles ressourcer, ikke

mindst på innovationsområdet og på det for-

svarsindustrielle område. Rapporten rummer

170 anbefalinger, som kan opsummeres i fem

temaer:

Kapitel 1 Dansk og international forsknings- og innovationspolitik i 2024

Det er også i det lys, man kan læse statsmi-

nister Mette Frederiksens nytårstale den 1.

januar 2025, hvor hun retorisk spurgte:

”Vil

vi udvikle vores egne industrier og teknologier

eller være afhængige af andres?”.

Regeringens ambitioner kommer til at stille

krav til forsknings- og innovationspolitikken.

Der er behov for, at politikområdet bliver

bedre til at understøtte ikke blot hvor-

dan viden produceres og finansieres, men

også hvordan viden spredes, anvendes og

forankres i strategiske styrkepositioner. Det

vil stille krav til koordineringen mellem de

industrielle styrkepositioner, Uddannelses- og

Forskningsministeriet, andre ministerier og

uddannelses- og forskningsinstitutionerne.

I denne sammenhæng er DFIRs rapport

Det

danske klyngeprogram: Klyngeprogrammet

Innovationskraft 2021 - 2024

særligt relevant.

Rapporten tager udgangspunkt i den udfor-

dring, at antallet af danske virksomheder, der

investerer i forskning og innovation, er fal-

dende, og at investeringerne koncentreres i

større virksomheder. I rapporten afgiver DFIR

anbefalinger til, hvordan klyngeinstrumentet

kan styrkes. Det bør være en bunden opgave

for det danske forsknings- og innovationssy-

stem at stimulere innovationskraften i små og

mellemstore virksomheder. Det er en opgave,

der til dels er blevet pålagt klyngerne, der

således indtager en vigtig plads i det danske

innovationsfremmesystem.

1. Innovationskløften skal lukkes.

2. Der skal udarbejdes en samlet plan for

grøn omstilling og konkurrence.

3. Sikkerheden og uafhængigheden skal

styrkes.

4. Finansiering og investeringer skal udbyg-

ges.

5. Styreformerne skal forbedres.

Rapporten understreger, at forsknings- og

innovationspolitik ikke kun handler om

økonomisk vækst og nye erkendelser, men at

adgang til viden og teknologi er et geopoli-

tisk konkurrenceparameter, der er afgørende

for fysisk og økonomisk sikkerhed.

Draghi-rapporten har løftet en debat om,

hvordan industripolitik skal bidrage til at løse

EU’s udfordringer. En reindustrialisering i EU

skal sikre strategisk autonomi, resiliens og

konkurrenceevne i det globale kapløb om

markeder og kritiske teknologier – også med

den grønne omstilling som uomgængeligt

sigte.

Forsknings- og innovationspolitikken skal i

langt højere grad indtænkes i en genfortolk-

ning af europæisk og national industripolitik.

Den stille sikkerhedsrevolution

En anden direkte konsekvens af de geopoli-

ske forskydninger er, at der foregår en stille

sikkerhedsrevolution på danske forsknings-

institutioner. Statsborgere fra udvalgte lande

udelukkes i stigende grad fra dele af forsk-

ningssystemet.

Sikkerhedsrevolutionen er ”stille”, fordi den

indføres via administrative systemer, der har

til hensigt at højne sikkerheden, men som

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

facto

udelukker visse nationaliteter, fordi det

administrativt er besværligt at samarbejde

med dem.

På den baggrund bør vi stille os selv to

spørgsmål:

1. Kan Danmark forblive konkurrencedygtigt

uden samarbejde med globalt førende forsk-

ningsmiljøer? Hvis svaret er nej, bør vi udvikle

en tilgang, hvor der er forståelse og accept

af, at internationalt samarbejde nogle gange

vil medføre utilsigtet vidensoverførsel. Der er

med andre ord behov for en genfortolkning

af risiko, så risikoen ved at afstå fra samarbej-

de også bliver vurderet.

2. Med hvem og hvor vil vi opdyrke nye sam-

arbejder? Når vi afskærer os fra store dele

af den globale talentmasse, må vi investere

massivt i opbygningen af relationer til nye,

opblomstrende forsknings- og innovations-

miljøer.

bredere og hurtigere anvendelse af genera-

tiv AI i de forsknings- og innovationsmiljøer,

hvor det er relevant. Det kræver drøftelser

af, hvor og hvordan (generative) AI-værk-

tøjer kan bringes i spil samt gode rammer

for understøttelse af brugen. På den anden

side bliver der behov for at tænke mere

grundlæggende over, hvordan forsknings-

og innovationssystemet skal tilpasse sig den

hastige udvikling inden for AI. Vi må forven-

te, at AI-værktøjerne vil øge produktiviteten,

og at vi i fremtiden vil se en yderligere vækst

i antallet af publikationer. Vores system for

fagfællebedømmelse er allerede under pres,

og man må spørge sig selv, om ikke intro-

duktionen af AI bør føre til reelle ændringer i

publikations- og meriteringssystemerne. Det

er en debat, som Danmark med fordel kan

indgå aktivt i.

Kapitel 1 Dansk og international forsknings- og innovationspolitik i 2024

Et nytårsforsæt for 2025: En national

strategi for forskning og innovation

Fremkomsten af generativ

kunstig intelligens

Kunstig intelligens (eller artificial intelligence

(AI)) har været en central del af den forsk-

nings- og innovationspolitiske debat i 2024.

Det var hovedtema på uddannelses- og

forskningsministerens topmøde i april 2024,

ligesom det er blevet indgående diskuteret

både i medier og ved diverse frokostborde.

Det var også i 2024, at danske miljøer kunne

tage supercomputeren Gefion i brug, ligesom

der igen i forskningsreserven blev afsat mid-

ler til forskning i kunstig intelligens.

DFIR har i årets løb afholdt debatmøder om

rammerne for udvikling og brug af AI samt

belyst muligheder og risici ved anvendelse af

kunstig intelligens.

I forlængelse af dette arbejde ser rådet to

store udfordringer for fremtiden. På den ene

side bør det være en prioritet at sikre en

Det er DFIR’s opfattelse, at 2024 har tydelig-

gjort behovet for en mere sammenhængen-

de tilgang til forsknings- og innovationspoli-

tikken. Det behov vil kun blive styrket i 2025.

I det kommende år vil de forandrede sikker-

heds- og geopolitiske rammer fortsat kræve

ændringer i den danske og europæiske

forsknings- og innovationspolitik. Det bliver

centralt at understøtte investeringer i forsvar

og sikkerhed samt at relancere en industripo-

litik, der skal øge Europas uafhængighed og

konkurrencekraft.

Danske vidensinstitutioner og virksomheder

vil skulle bidrage til at afsøge nye internati-

onale partnerskaber og styrke eksisterende

alliancer. DFIR vurderer, at der som supple-

ment til vores europæiske samarbejder er

betydelige perspektiver og uforløste poten-

tialer i samarbejdet med de øvrige nordiske

lande. Det gælder især inden for komplekse

og kritiske områder som f.eks. forsvarstekno-

logi og kunstig intelligens.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

I en mere national sammenhæng er forsk-

nings- og innovationslandskabet præget af

et stadigt mere komplekst aktørlandskab, der

på udfører- og finansieringssiden omfatter

virksomheder, private fonde, universiteter

og flere andre institutioner, ministerier og

EU. På efterspørgselssiden er situationen

endnu mere kompleks. Disse forskydninger

i aktørlandskabet kalder på en samtale om

den overordnede forsknings- og innovations-

politik.

Danmark kan med fordel udvikle en visionær,

national forsknings- og innovationsstrategi

med internationalt udsyn, der både tilgode-

ser det offentlige system og forbedrer ram-

merne for private investeringer i forskning

og innovation. Danmarks EU-formandskab

i anden halvdel af 2025 giver mulighed for

at indhente værdifuld inspiration til denne

strategi og sætte et stærkt aftryk på den

europæiske dagsorden. Lad 2025 blive året,

hvor Danmark udfolder en samlet forsknings-

og innovationspolitik.

Kapitel 1 Dansk og international forsknings- og innovationspolitik i 2024

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Kapitel 2

Konklusioner og

anbefalinger i 2024

I løbet af 2024 har DFIR afsluttet tre større

projekter/aktiviteter:

•

Forskningsinformeret velfærdsinnovation i

kommunerne

•

Kunstig intelligens i forskning og innova-

tion

•

Innovative SMV’er – rige og robuste sam-

fund har kloge virksomheder.

Forskningsinformeret

velfærdsinnovation i kommunerne

DFIR’s projekt afdækker, hvordan de borger-

nære velfærdsopgaver i de danske kommu-

ner kan drage langt større nytte af forskning

og innovation. Projektet fokuserer på de

kommunale opgaver inden for dagtilbuds-,

skole-, social-, beskæftigelses- og sundheds-

områderne. Ikke alle disse områder betragtes

som klassiske velfærdsområder, men DFIR

har slået dem sammen under overskriften

velfærd for forenklingens skyld.

DFIR’s rapport viser, at der ofte enten ikke

findes tilstrækkelig relevant forskning, eller

at den forskning, der eksisterer, ikke bliver

anvendt optimalt i kommunerne. Samtidig

peger rapporten på, at kommunerne blandt

andet i kraft af fravær af et tydeligt mandat

til at indgå i forsknings- og udviklingsaktivite-

ter, ikke har tilstrækkelig kapacitet til at brin-

ge forskningsinformeret viden i anvendelse.

I rapporten præsenterer DFIR også to inter-

nationale eksempler på tiltag til at skabe et

understøttende system for mobilisering af

forskning og udvikling i kommunerne fra hhv.

Norge og Nederlandene.

Kapitel 2 Konklusioner og anbefalinger i 2024

DFIR igangsatte i 2023 projektet

Forsknings-

informeret velfærdsinnovation i kommunerne.

DFIR afrapporterede på projektet i oktober

2024 med en rapport, der også indeholder

seks anbefalinger til, hvordan man kan skabe

et mere velfungerende system for at sikre en

øget grad af forskningsinformeret praksis i

de kommunale velfærds- og uddannelsesop-

gaver.

Projektet blev formelt afsluttet den 29. okto-

ber på DFIR’s årskonference, der havde fokus

på samme emne.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Anbefalinger

DFIR præsenterer i rapporten en række

anbefalinger, der har til formål at styrke sam-

spillet mellem forskning og praksis og gøre

forskningsinformeret velfærdsinnovation til

en integreret del af de kommunale opgaver.

1. Giv kommunerne et klart mandat til at ind-

gå i forsknings- og innovationssystemet.

De danske kommuners mandat til at indgå

i forsknings- og innovationsaktiviteter skal

præciseres og styrkes for at kommunerne

kan blive en mere integreret del af den

nationale indsats inden for velfærdsforsk-

ning.

2. Definer et nyt paradigme for vurdering af

kvalitet i velfærdsforskning.

Vurdering af forskning og innovation in-

den for velfærdsområdet bør i højere grad

tage udgangspunkt i relevans for praksis,

samfundsmæssig værdiskabelse og leve-

dygtighed for at mindske kløften mellem

forskning og praksis.

3. Opret en fond for forskningsinformeret

velfærdsinnovation.

En ny offentlig fond skal konsolidere

midlerne til den praksisnære og anvendel-

sesorienterede forskning og innovation.

Aktiviteter og publikationer

Fonden skal sikre, at lovende forsknings-

projekter ikke blot gennemføres, men

også forankres i kommunernes daglige

drift.

4. Styrk den danske velfærdsforskning og

-innovation.

Forskningsinstitutionerne bør fremme

velfærdsforskning og innovation, blandt

andet ved at styrke karrierevejene og

justere i meriteringsmekanismerne for

forskere, der bedriver kommunerelevant

og praksisnær forskning og udvikling.

5. Skab bedre rammer for kommunernes

deltagelse i forskning.

Kommunerne skal opbygge bedre forsk-

ningsinfrastruktur og kompetencer for

at kunne mobilisere forskningsbaseret

viden i praksis. Derudover skal de have de

nødvendige ressourcer og organisatoriske

rammer til at understøtte forsknings- og

innovationsaktiviteter.

6. Styrk brobygningen mellem forskning og

kommuner.

En øget grad af brobygning mellem forsk-

nings- og innovationsmiljøer og kommu-

nerne er nødvendig. Samarbejdet mellem

forskningsinstitutioner og kommuner.

Kapitel 2 Konklusioner og anbefalinger i 2024

•

12 samtaler med i alt 22 informanter.

10 konsultationer med i alt 18 centrale aktører.

En række uformelle møder.

Debat på Folkemødet 2024:

Hvordan styrkes kommunal kvalitetsudvikling og forskning?

En studietur til Norge for arbejdsgruppen.

DFIRbrief 44: Har vi et velfungerende system for velfærdsinnovation?

DFIRbrief 49: Klogere kommuner: Anbefalinger fra DFIR.

DFIRbrief 54: Næste skridt for at styrke systemet for forskningsinformeret velfærdsinnovation.

Kronik i Altinget:

Forskningsråd: Ny fond bør styrke sammenhængen mellem forskning og kom-

muner til gavn for velfærden.

•

Hovedrapport:

Forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske kommuner.

•

Højniveaumøde i samarbejde med KL, maj 2025.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Kunstig intelligens i

forskning og innovation

Kunstig intelligens har stået centralt i den

danske forsknings- og innovationspolitiske

debat det seneste år.

Danske forsknings- og innovationsmiljøer vil

gennem anvendelsen af kunstig intelligens

kunne øge kvaliteten, omfanget og relevan-

sen af Danmarks investeringer i forskning

og innovation. Men teknologien kan også

medføre omfattende ændringer af rammerne

for forskning og innovation. Den bør følges

af etiske og sikkerhedsmæssige overvejelser,

ligesom det må overvejes, hvordan de dan-

ske miljøer griber de nye muligheder.

Allerede i 2023 indledte DFIR en debatrække

om kunstig intelligens i forskning og innova-

tion, der strakte sig ind i foråret 2024.

Debatarrangementerne skulle undersøge

rammerne for udviklingen og anvendelsen af

kunstig intelligens i dansk forskning og

innovation. DFIR vil fortsætte med at

engagere sig i dagsordenen i 2025.

Kapitel 2 Konklusioner og anbefalinger i 2024

DFIR Debatmøde II: ”Kunstig intelligens og risici – fra plagiat til geopolitik”, Statens Naturhistoriske Museum,

København. DFIR-medlem Steffen Bohni modererer debatten. Fra venstre: Hanne Marie Motzfeldt (KU), Casper

Klynge (Dansk Erhverv) og Rebecca Adler-Nissen (KU).

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Aktiviteter og publikationer

•

Debatmøde I:

Kunstig intelligens: Barrierer og potentialer for dansk forskning og innovation.

•

Afholdt den 12. december 2023 i København.

Debatmøde II:

Kunstig intelligens: Hvordan håndteres risici for dansk forskning og innovation?

Afholdt den 22. januar 2024 i København.

Debatmøde III:

Hvordan vil kunstig intelligens ændre rammerne for forskning?

Afholdt den 28.

februar 2024 i København.

DFIRbrief41: Kunstig intelligens i forskning og innovation.

DFIRbrief 45: Potentiale for øget anvendelse af kunstig intelligens i dansk forskning og innovati-

on.

DFIRbrief 51: GenAI: fortsat uudnyttet dansk potentiale.

Rapport: Mads P Sørensen et.al.

Using Generative Artificial Intelligence (GenAI) across different

Research Phases

–

Cases, Potential and Risks

(2024).

DFIR-debatmøde og workshop:

Fra hype til handling: Generativ AI i dansk forskning.

Afholdt den

29. januar 2025, Aarhus.

Kapitel 2 Konklusioner og anbefalinger i 2024

Kunstig intelligens var også hovedtema på

uddannelses- og forskningsministerens top-

møde i april 2024.

DFIR har i 2024 fulgt op på temaet og fået

udarbejdet en rapport af Center for Forsk-

ningsanalyse (CFA), Aarhus Universitet, om

cases, potentialer og risici ved brugen af

Generativ Kunstig Intelligens (genAI) i forsk-

ning og innovation. Rapporten præsenterer

resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse

fra februar 2024 blandt forskere ved danske

universiteter om deres anvendelse af genAI

og vurdering af de forskningsetiske udfor-

dringer herved i forskningsprocessens fem

faser, nemlig idégenerering, forskningsde-

sign, dataindsamling, dataanalyse og formid-

ling. Rapporten indikerer, at selvom forskerne

ved danske universiteter ser fordelene ved

genAI, er deres nuværende anvendelse heraf

begrænset.

Rapporten blev lanceret i starten af 2025,

hvor DFIR i samarbejde med Digitalt Forsk-

ningscenter Danmark (DIREC) arrangerede

en debat den 29. januar 2025 i Aarhus for

at udforske barriererne for brugen af genAI

med henblik på at styrke forskningskapa-

citeten. Debatten skulle dele forskellige

perspektiver og fremme bedste praksis for

ansvarlig integration af genAI i forskning og

innovation.

Innovative SMV’er – rige og robuste

samfund har kloge virksomheder

Antallet af private danske virksomheder, der

investerer og engagerer sig i FoU, falder, og

FoU-investeringerne koncentreres i færre og

større virksomheder. Især de små virksomhe-

der med mellem 10 og 49 årsværk investerer

mindre.

Den udvikling bør påkalde sig politisk op-

mærksomhed. Danmark har brug for et bredt

vækstlag af virksomheder, der investerer i

FoU. Opbygningen af relationer mellem virk-

somheder og videnmiljøer er en forudsæt-

ning for forsknings- og innovationssamarbej-

der, men virksomheder og videnmiljøer finder

ikke altid hinanden.

Det er baggrunden for,

at Danmark over de sidste fire år har investe-

ret omkring 640 mio. i de danske viden- og

erhvervsklynger.

DFIR har i 2024 som led i projektet

Innova-

tive SMV’er – rige og robuste samfund har

kloge virksomheder

gennemført en erfa-

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

ringsopsamling fra de nuværende viden- og

erhvervsklynger og deres aktiviteter. I rap-

porten

Det danske klyngeprogram: Klynge-

programmet innovationskraft

(2024) beskriver

DFIR rationalet bag klyngeinstrumentet,

klynge- og netværksinitiativernes historiske

udvikling i Danmark siden 2001 samt tilsva-

rende initiativer i nogle af de lande, som

Danmarks innovationsfremmesystem ofte

sammenlignes med. Derudover belyser DFIR

de nuværende viden- og erhvervsklyngers

samlede finansiering fordelt på finansie-

ringskilder, deres aktiviteter og deltagere

finansieret gennem klyngebevillingen specifikt

og nogle af de barrierer, viden- og erhvervs-

klyngerne møder, når de rækker ud til og

udbyder sammenhængende aktiviteter til de

innovationsmodne virksomheder. Det omfat-

ter vidensprednings- og matchmakingaktivi-

teter, internationaliseringsaktiviteter, FoU-an-

søgningsaktiviteter og samarbejdsprojekter

samt samarbejdet med videninstitutioner og

andre aktører i innovations- og erhvervs-

fremmesystemet.

Analysen bygger på interviews med 12

klyngedirektører og data om deltagere og

aktiviteter finansieret gennem klyngebevillin-

gen fra opstartsåret 2021 til 2023. Overord-

net vurderer DFIR, at de danske viden- og

erhvervsklynger udfører en vigtig rolle i det

danske innovationsfremmesystem. Hvis man

ikke havde klyngerne, ville man være nødt til

opfinde dem eller justere på opgaveporte-

føljen for andre aktører. Der er et reelt behov

for at facilitere innovationssamarbejder

mellem videnmiljøer og SMV’er.

og små og mellemstore virksomheder.

Der er et uforløst potentiale i forhold til at

udbrede klyngeorganisationernes tilbud til

flere små og mellemstore virksomheder og

til at styrke dybden i samarbejdet mellem

virksomhederne og videninstitutionerne

f.eks. i forhold til fælles FoU-ansøgninger

og innovationssamarbejder.

2. Klyngeorganisationerne bør indtænkes

som platform for nye innovationspolitiske

initiativer.

De fleste små og mellemstore danske

virksomheder har behov for et enkelt

og overskueligt erhvervs- og innovati-

onsfremmesystem med færrest mulige

aktører. DFIR anbefaler, at dansk innova-

tionspolitik fremover har fokus på kon-

solidering af eksisterende aktører. Mere

konkret bør eksisterende aktører i videst

muligt omfang anvendes som udgangs-

punkt for nye initiativer. Klyngeorganisati-

onerne bør således benyttes som platform

for nye innovationspolitiske initiativer og

virkemidler målrettet vidensamarbejder

mellem små og mellemstore virksomheder

og offentlige forskningsmiljøer.

3. Klyngebevillingen bør have en tidshorisont

på 10 år med en midtvejsevaluering af

klyngeorganisationerne efter 5 år.

DFIR anbefaler, at de nuværende klyn-

georganisationer får politisk mandat til

at arbejde med en længere tidshorisont.

Klyngeorganisationerne bør dog blive

evalueret hvert 5. år med mulighed for at

tage klyngebevillingen fra klyngeorganisa-

tioner, der ikke indfrier forventningerne.

4. Klyngeorganisationerne bør øge den

private medfinansiering, men fortsat sikre

små virksomheders deltagelse.

Privat medfinansiering og hjemtag af

konkurrenceudsatte midler er en afgø-

rende indikator for klyngeorganisationer-

nes berettigelse. Det er nødvendigt, at

Kapitel 2 Konklusioner og anbefalinger i 2024

Anbefalinger

DFIR har fire anbefalinger til udviklingen af

fremtidens videns- og erhvervsklynger:

1. Klyngeindsatsen skal fastholdes og udvikles

med øje for kerneopgaven.

Klyngeorganisationernes kerneopgave er

at styrke samarbejdet mellem videnmiljøer

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

klyngeorganisationerne tilbyder vidende-

lings-, matchmaking- og internationalise-

ringsaktiviteter til en lang række virksom-

heder og videninstitutioner, herunder til

virksomheder og videninstitutioner, der

endnu ikke er klar til at indgå i forpligten-

de samarbejder. Klyngeorganisationerne

bidrager herigennem til opbygningen af

små og mellemstore virksomheders inno-

vationskompetencer og -kapacitet og som

indgang og knudepunkt i det samlede

innovationsfremmesystem. Dermed kan

klyngeorganisationerne ses som pendant

til erhvervshusene, der udgør indgang og

knudepunkt i erhvervsfremmesystemet.

Aktiviteter og publikationer

•

Workshop:

SME investment in research and development – trends and explanations,

den 21.

•

Kapitel 2 Konklusioner og anbefalinger i 2024

•

september 2023, København.

DFIRbrief 37: Videnbaseret innovation.

DFIRbrief 42: Dansk innovation skal drives af en bred kreds af virksomheder.

DFiR årskonference 2023:

Innovation i en tid med klima- og geopolitisk stormvejr

den 7. novem-

ber 2023.

Debatindlæg i

Altinget:

”Dansk Erhverv og forskningsråd: Delestillinger er vejen til bedre forsk-

ning og mere innovation”, den 18. december 2023.

DFiR-rapport:

Kortlægning af innovationspolitiske instrumenter og nyere strategier for dansk

innovationspolitik

(2024).

DFIR-rapport:

Det danske klyngeprogram: Klyngeprogrammet Innovationskraft 2021-2024

(2024).

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Kapitel 3

Publikationer og øvrige

aktiviteter i 2024

DFIR’s medlemmer bidrager aktivt til den

forsknings- og innovationspolitiske debat

som oplægsholdere ved arrangementer og

som skribenter i den skrevne presse. Ud over

at udarbejde en række rapporter og DFIR-

briefs, har rådet i 2024 arrangeret forskellige

debatarrangementer om brugen af kunstig

intelligens i forskning, arrangeret og delta-

get i debatter på Folkemødet, bidraget med

indhold til medier som Altinget Forskning og

igen i år afholdt sin årlige konference. Rådet

udgiver desuden alle publikationer på sin

hjemmeside og opdaterer løbende om sine

aktiviteter på sin LinkedIn-profil.

geinstrument og fremsætter anbefalinger til

fremtidige forbedringer af klyngeindsatsen.

Dertil har Dansk Center for Forskningsanalyse

ved Aarhus Universitet udarbejdet en rapport

på foranledning af DFIR under overskriften

Using Generative Artificial Intelligence (GenAI)

across different Research Phases – Cases,

Potential and Risks.

Rapporten undersøger

anvendelsen af generativ kunstig intelligens,

genAI i blandt forskere ved de danske uni-

versiteter.

Rådet fortsætter desuden som hidtil med

at udgive et kortere format i form af sine

DFIRbriefs, som det i 2024 har udgivet otte

af. Temaerne i årets DFIRbriefs spænder bredt

fra potentialet for øget anvendelse af kunstig

intelligens i dansk forskning og innovation, til

DFIR’s anbefalinger for en styrket europæisk

forsknings- og innovationspolitik.

Det nærmere indhold i publikationerne samt

deres konklusioner og anbefalinger er omtalt

i kapitel 2.

Kapitel 3 Publikationer og øvrige aktiviteter i 2024

Rapporter og DFIRbriefs

I 2024 har DFIR udgivet en række rapporter

heriblandt

Forskningsinformeret velfærdsin-

novation i de danske kommuner,

som kort-

lægger nuværende rammer for forskningsin-

formeret velfærdsinnovation og indeholder

rådets konkrete anbefalinger til forbedringer,

samt

Det danske klyngeprogram: Klyngepro-

grammet Innovationskraft 2021–2024,

der

under projektet

Innovative SMV’er

beskriver

rationalet og historien bag det danske klyn-

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

I 2024 udgav DFIR følgende rapporter, som alle

findes på rådets hjemmeside:

• Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds

årsrapport 2023.

Kapitel 3 Publikationer og øvrige aktiviteter i 2024

• Forskningsinformeret velfærdsinnovation i de danske

kommuner.

• Det danske klyngeprogram: Klyngeprogrammet Inno-

vationskraft 2021 – 2024.

• Using Generative Artificial Intelligence (GenAI)

across different Research Phases – Cases, Potential

and Risks.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

I 2024 har DFiR udgivet følgende briefs, der alle

kan findes på rådets hjemmeside:

• #44: Har

vi et velfungerende system for velfærdsin-

novation?

• #45: Potentiale

for øget anvendelse af kunstig intel-

ligens i dansk forskning og innovation.

• #46: Styrk

Danmarks deltagelse i europæiske forsk-

nings- og innovationsprogrammer.

• #47: Politisk

handlerum og ansvar for at sikre uni-

versiteternes økonomiske robusthed.

• #48: Et

vindue for indflydelse på den europæiske

forsknings- og innovationspolitik.

• #49: Klogere

kommuner: Anbefalinger fra DFIR.

• #50: Styrkelse

af Danmarks klyngeprogram.

• #51: GenAI:

fortsat uudnyttet dansk potentiale.

Kapitel 3 Publikationer og øvrige aktiviteter i 2024

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Møder og medier

I 2024 har DFIR afholdt en række velbesøgte

arrangementer inklusive rådets årskonference

og debatter på Folkemødet 2024. Derudover

har DFIR også været vært for en debatrække

om kunstig intelligens, som omtalt i kapi

tel 2.

debat i samarbejde med KL og Danske

Professionshøjskoler.

•

Kan Danmark leve af få stærke virksom-

heder?

Arrangementet blev afholdt i samarbejde

med Dansk Industri og GTS-foreningen.

mod middelmådighed?

Arrangementet blev afholdt i samarbejde

med Akademiet for de Tekniske Viden-

skaber, Akademikerne, Dansk Industri, Det

Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

og Lægemiddelindustriforeningen.

Folkemøde 2024

DFIR var igen i 2024 med på Folkemødet for

at deltage i en række forsknings- og innova-

tionspolitiske debatter. Rådet var medvært

for tre arrangementer og dets medlemmer

deltog i flere andre debatarrangementer med

fokus på forsknings- og innovationspolitik.

De tre arrangementer, som DFIR var medar-

rangør af, havde følgende overskrifter:

•

Hvordan styrkes kommunal kvalitetsudvik-

ling og forskning?

Arrangementet blev afholdt som panel-

•

Er dansk forskning og innovation på vej

Kapitel 3 Publikationer og øvrige aktiviteter i 2024

DFIR’s arrangementer på Folkemødet har til

formål at understøtte igangværende projek-

ter, og er desuden en arena for inspiration

for DFIR’s medlemmer og eksponering af

rådets arbejde.

DFIR-medlem Christine Nellemann i debat på Folkemødet 2024 under overskriften ”Kan Danmark leve af få,

stærke virksomheder?”, flankeret af Juan Farré, Teknologisk Institut og Mikkel Haarder, Dansk Industri, samt ord-

styrer Charlotte Rønhof.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Årskonference 2024:

Forskningsinformeret

velfærdsinnovation i kommunerne

DFIR afholdt sin årskonference den 29. okto-

ber 2024 som en del af projektet

Forsknings-

informeret Velfærdsinnovation i kommunerne.

Konferencen samlede en lang række re-

præsentanter både blandt talere og delta-

gere fra flere forskellige sektorer, derunder

kommuner, professionshøjskoler, universiteter,

fonde, fagforeninger, NGO’er og tænketanke.

Konferencen kredsede om, hvordan man på

bedste vis kan styrke forskningsinformeret in-

novation i kommunerne og understøtte gode

forskning-praksissamarbejder med og til

gavn for kommunerne og dermed borgerne.

Det kræver dels samklang mellem forsknin-

gen og vilkårene i praksis, dels brobygning

og kloge finansieringsmodeller, der tilgodeser

behovene i praksis.

Konferencen satte fokus på nødvendigheden

af at bygge bro mellem forskningsbaseret

viden og praktisk anvendelse på tværs af

velfærdssektorerne. Gennem fire sessioner

delte en række engagerede oplægsholdere

og interviewpersoner deres erfaringer og

idéer om, hvordan forskning og praksis kan

kombineres for at forbedre og innovere den

borgernære velfærd. Konferencen tog afsæt i

DFIR’s kortlægning og anbefalinger i rappor-

ten

Forskningsinformeret velfærdsinnovation

i de danske kommuner.

Det blev tydeligt

blandt konferencens 150 deltagere, at re-

lationen mellem forskning og praksis er et

område, som mange har et stærkt engage-

ment i og ser et potentiale i at videreudvikle.

Konferencen affødte i øvrigt livlig debataktivi-

tet på LinkedIn efterfølgende.

Kapitel 3 Publikationer og øvrige aktiviteter i 2024

Stemningsbillede fra DFIR’s årskonference den 29. oktober 2024, Scandic Sluseholmen, København.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

På besøg hos andre

Ud over egne aktiviteter har DFIR’s medlem-

mer også deltaget i en række eksterne arran-

gementer, herunder konferencer, dialogmø-

der og lignende. Tabel 1 opsummerer rådets

deltagelse i disse eksterne fora.

Tabel 1.

Oversigt over aktiviteter i eksterne fora 2024

Aktivitet

JANUAR

Hvornår

31. januar

Dialogmøde med Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet om vision for kunstig

intelligens med fokus på forskning

MARTS

Onlinemøde mellem DFIR’s formandskab og det nye chilenske STI-råd “National

council on science, technology, knowledge and innovation for development”

Kapitel 3 Publikationer og øvrige aktiviteter i 2024

25. marts

APRIL

Uddannelses- og Forskningsmødet, Hotel Koldingfjord

Møde mellem DFIR’s formand og Nils Agerhus, direktør i Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, om den grønne forsknings- og innovationsindsats

Forskningspolitisk årsmøde i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

MAJ

Forskerbevægelsens konference: Sæt forskningen fri, Christiansborg

11.-12. april

25. april

30. april

13. maj

Møde i Advisory Board for Danmarks Forskningsportal med deltagelse fra DFIR’s

sekretariat

Spring Meeting of Secretaries of National STI Advisory Councils, Vilnius

ATVs Årsmøde 2024: State of the Nation

JUNI

Uddannelses- og Forskningsministeriets topmøde for offentlige fonde

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Ovalt møde: ”Danmark har brug

for en national forskningsstrategi”

Arrangement hos IDA, ATV og NFC om forsvars- og sikkerhedsforskning

SEPTEMBER

Danmarks Grundforskningsfonds årsmøde

Møde i Maritimt Forskningsforum

14. maj

16.-17. maj

23. maj

30. maj

4. juni

10. juni

5. september

6. september

10. september

Chief Science Advisors Roundtable (CSAR-2024), Paris

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs seminar om forskningsbaseret

myndighedsbetjening

Danmarks Frie Forskningsfonds årsmøde

20. september

26. september

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Aktivitet

OKTOBER

Hvornår

2. oktober

Uddannelses- og Forskningspolitisk Topmøde, DTU

Foretræde: Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg om Forskningsinfor-

meret velfærdsinnovation i kommunerne

NOVEMBER

Small Advanced Economies Initiative, Helsinki

STI Advisory Council, Reykjavik

ATV Teknologisk Topmøde

DECEMBER

22. oktober

European Science Advisors Forum (ESAF) General Assembly, Rom

5.-6. november

6-7. november

20. november

5. december

14.-15. november

DM’s årsmøde for tillidsvalgte

Fremtidsværksted: Viden og Demokrati hos Fonden Democracy X og TrygFonden 11.-12. december

DFIR på sociale medier

DFIR har i 2024 haft betydelig aktivitet på

LinkedIn via LinkedIn-profilen @Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

(DFIR). I løbet af 2024 er opslag fra rådet

blevet set mere end 100.000 gange af over

70.000 profiler. Aktiviteten på profilen steg

især omkring Folkemødet og årskonferencen,

hvor mange af profilens opslag blev delt, liket

og kommenteret. Det har bidraget til øget

synlighed.

På LinkedIn deler DFIR ugentligt opslag,

billeder og videoer om rådets aktiviteter, med

målet om at følgere løbende kan følge med i

rådets arbejde og budskaber, og derved øge

DFIR’s synlighed udadtil. Det er en prioritet

at sørge for, at profilen løbende opdateres

med billeder og videoer fra både interne

møder og eksterne arrangementer. I løbet af

2024 har profilen været brugt til at fremhæve

rådets egne arrangementer som Folkemø-

det og årskonferencen, dele refleksioner fra

studieture til Norge og Finland, reklamere for

nye DFIRbriefs og rapporter samt at bidra-

ge til forsknings- og innovationspolitiske

debatter.

Kapitel 3 Publikationer og øvrige aktiviteter i 2024

Rådgivning af Folketinget

I 2024 er der blevet refereret til DFIR 23

gange i det offentligt tilgængelige materiale

fra Folketingets Uddannelses- og Forsknings-

udvalg. Omtalerne vedrører DFIR’s briefs,

foretræder eller andre aktører, der referer til

DFIR’s arbejde i henvendelser til Folketinget.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Debatindlæg forfattet af DFIR og DFIR’s medlem-

mer

MAJ

Forskningsråd: Med stærkere fonde er staten ikke længere

ene om at sætte retningen for dansk forskning, Altinget,

6. maj 2024.

Kapitel 3 Publikationer og øvrige aktiviteter i 2024

OKTOBER

Forskningsråd: Ny fond bør styrke sammenhængen mellem

forskning og kommuner til gavn for velfærden,

Altinget,

10. oktober 2024.

Frede Blaabjerg: Europa sakker bagud: Vi skal blive verdens

mest eftertragtede sted at forske og leve,

Altinget,

30. oktober 2024.

DECEMBER

Frede Blaabjerg: Ni punkter bør være en del af en national

og strategi for forskning, innovation og teknologi,

Altinget,

18. december 2024.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Kapitel 4

Internationale aktiviteter

DFIR er medlem af:

•

National STI Councils in Europe – et netværk af DFIR’s europæiske søsterorganisationer, der alle

yder rådgivning vedrørende forsknings- og innovationssystemer i deres respektive lande.

•

Small Advanced Economies Initiative (SAEI) – et netværk med deltagelse fra udenrigsministerier,

erhvervsministerier og forskningsministerier fra følgende lande: New Zealand, Singapore, Israel,

Schweiz, Danmark, Finland og Irland.

•

European Science Advisors’ Forum (ESAF) – et netværk af europæiske organisationer, der yder

videnskabeligt baseret rådgivning eller rådgiver om forsknings- og innovationssystemer på et

overordnet niveau.

Kapitel 4 Internationale aktiviteter

DFIR er medlem af tre internationale net-

værk, der giver rådet adgang til inspiration

og netværk inden for forskningspolitisk

rådgivning. I 2024 deltog DFIR i aktiviteter i

alle tre netværk.

De europæiske forsknings-,

teknologi-, og innovationsråd

(National STI Councils in Europe)

europæiske søsterorganisationer, der alle

varetager en rådgivende funktion i deres

respektive lande. DFIR deltog i november

i det årlige møde for sekretariatsledere og

forpersoner i Reykjavik, Island. På mødet var

der navnlig fokus på forskningsinfrastruktur,

kunstig intelligens og små sprogområder i en

tid med big data.

De europæiske forsknings-, teknologi-,

og innovationsråd er et netværk af DFIR’s

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Kapitel 4 Internationale aktiviteter

Ekskursion under mødet i Island for forpersoner og sekretariatsledere for de europæiske forsknings-, teknologi-,

og innovationsråd. Fra Danmark deltog DFIR’s formand Frede Blaabjerg og sekretariatsleder Thomas Trøst Han-

sen, som begge ses på bagerste række på billedet.

Sekretariatet deltog også i det årlige møde

for sekretariaterne, der blev afholdt i Vilnius,

Litauen i maj måned. På dagsordenen var

bl.a. forskningsbedømmelse. Til møderne

præsenterer hvert råd desuden sine igang-

værende projekter og sit respektive lands

aktuelle forsknings- og innovationspolitik.

land. Her mødtes delegationer fra New Zea-

land, Singapore, Israel, Schweiz, Danmark,

Finland og Irland til erfaringsudveksling.

Mødet omhandlede styrket konkurrenceevne

for små nationer i den aktuelle geopolitiske

situation. Drøftelserne centrerede sig om

fremme af forskning og udvikling gennem

øgede private og offentlige investeringer,

fastholdelse og udvikling af talent i lande

med en aldrende befolkning, skalering af

innovation, strategiske investeringer i nye

teknologier, videnssikkerhed samt økonomisk

sikkerhed og forsyningskæderesiliens.

Initiativet for små avancerede

økonomier (SAEI – Small

Advanced Economies Initiative)

I november 2024 deltog DFIR’s formandskab

i det niende højniveaumøde afholdt i Small

Advanced Economies Initiative i Helsinki, Fin-

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Det europæiske forum for

videnskabelige rådgivere (European

Science Advisors’ Forum, ESAF)

I november deltog DFIR’s formand og sekre-

tariatsleder i ESAF General Assembly i Rom,

Italien samt til den efterfølgende workshop

under overskriften Share science, shape

future: Scientific advice in Europe: Analysis,

synergies and perspectives, hvis fokus både

var på de nationale systemer og på det euro-

pæiske niveau.

Studietur til Finland

I december tog DFIR på sin årlige studietur

for hele rådet til Finland. Dette års destina-

tion blev valgt fordi det finske parlament i

sommeren 2024 vedtog en ny forsknings- og

innovationspolitik, der skal sikre, at Finland

øger de samlede offentlige og private inve-

steringer i forskning og innovation til 4 pct.

af BNP i 2030.

Den ambitiøse forsknings- og innovations-

politik skal ses i lyset af, at Finland står i en

økonomisk krise. Der har ikke været vækst

i det finske BNP i 17 år. Der er betydelige

og uhåndterede demografiske udfordringer

med en markant, forventet stigning i ande-

len af ældre og statsgælden er i en nordisk

sammenhæng meget høj. Finland opleve-

de senest økonomisk fremgang i Nokias

storhedstid i slutningen af 00’erne. Under

besøget blev det tydeligt, hvordan strategi-

ske investeringer, stærkt lederskab og lang-

sigtede visioner kan skabe robuste rammer

for vækst og innovation. En gennemgående

observation og inspiration er finnernes evne

til at tænke langsigtet og strategisk gennem

fælles fremsynsprocesser (foresight). I DFIR’s

optik fører det arbejde til en større grad af

forudsigelighed og konsensus samt tydelig-

gør hovedaktørernes handlemuligheder.

DFIR talte på turen med en række universi-

teter og et universitet for anvendte viden-

skaber og disses respektive interesseorga-

nisationer samt en GTS-lignende institution,

VTT – Technical Research Centre of Finland.

Desuden besøgte rådet Business Finland, hvis

danske pendant er Innovationsfonden, samt

DFIR’s finske søsterråd, The Finnish Research

and Innovation Council, og den finske rege-

rings ”Government Foresight Group”.

Kapitel 4 Internationale aktiviteter

Under DFIR’s studietur til Finland fortalte generalsekretæren for Government Foresight Group & Ministerial

Foresight Panel, Prime Minister’s Office, Finland, Jaana Tapanainen-Thiess (til venstre) DFIR om det finske arbejde

med at opstille forskellige fremtidsscenarier for at skabe langsigtet og fremsynet politik. På billedet ses desuden

fra venstre DFIR’s næstformand Mette Birkedal Bruun og formand Frede Blaabjerg.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Kapitel 5

Aktiviteter i 2025

Projekt om den danske

ph.d.-uddannelse

DFIR vil i 2025 arbejde med et nyt analy-

seprojekt. Projektet skal undersøge, hvor-

vidt den danske forskeruddannelse stadig

er tidssvarende og vil på den baggrund

afgive anbefalinger til en eventuel justering

af uddannelsen. Ph.d.-uddannelserne blev

senest undersøgt i 2017 af Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

Den danske forskeruddannelse er en afgø-

rende motor for forskning og innovation

og udgør fundamentet under det danske

forskningssystem og den forskningsbasere-

de innovation. Men der tegner sig samtidig

et billede af, at ph.d.-uddannelsen på visse

områder ikke fungerer optimalt, ikke mindst i

en virkelighed, hvor langt størstedelen af de

ph.d.-uddannede får beskæftigelse uden for

universitetsverdenen.

Der er specifikke problemstillinger på de

forskellige hovedområder. Med reference

til det sundhedsvidenskabelige område

argumenterer nogle stemmer for, at der

finder en overproduktion af ph.d.’er sted,

mens andre hævder, at de sundhedsviden-

skabelige ph.d.-projekter ikke er tilstrækkeligt

relevante. Koblingen mellem humaniora og

erhvervslivet vurderes at være svag. Endelig

er der fra flere sider ønske om mere forsk-

ningsinformeret innovation i den offentlige

sektor. Her kunne ph.d.-uddannelsen også

spille en tydeligere rolle.

Dette nye DFIR-projekt vil komme i et nyt

format i form af en ”antologi”, der skal bestå

af en række bidrag, der hver især undersø-

ger en hypotese om den danske ph.d.-ud-

dannelse.

Kapitel 5 Aktiviteter i 2025

Visioner for og styring af

universitetssektoren

DFIR påbegyndte i 2024 et arbejde med at

afdække de politiske visioner for de danske

universiteter. Det undersøges her i hvilken

grad universiteterne også styres efter disse

visioner, herunder hvilke styringsredskaber,

der anvendes. Det belyses blandt andet gen-

nem en baggrundsrapport udarbejdet for

DFIR af Institut for Regnskab, Copenhagen

Business School. Med afsæt i baggrunds-

rapporten vil DFIR udarbejde et debatoplæg

med rådets observationer og anbefalinger

og fremlægge dette i første halvdel af 2025.

Introduktion til forsknings-

og innovationsområdet

Der har i senere år været betydelig udskift-

ning blandt ordførerne på forsknings- og

innovationsområdet. DFIR vil udvikle en pub-

likation, der indfører nye ordførere og andre

interesserede i politikområdet. I publikatio-

nen introduceres til forsknings- og innovati-

onspolitikken, dens nøglebegreber, centrale

diskussioner, balancer og sammenhænge.

Den første version af publikationen forventes

klar op til forhandlingerne om forskningsre-

serven i efteråret 2025.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Kapitel 6

DFIR på de indre linjer

Om finansiering af DFIR og det

formelle forhold mellem DFIR og UFM

DFIR er nedsat ved Lov nr. 384 af 26. april

2017 (Lov om Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie

Forskningsfond). Loven er en revision af den

oprindelige forskningsrådslov, der nedsatte

DFiR den 1. april 2014.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM)

fører tilsyn med DFiR, jf. §34 i Lov nr. 386 af

26. april 2017. Endvidere udarbejder DFiR en

forretningsorden, som offentliggøres på rå-

dets hjemmeside efter orientering af uddan-

nelses- og forskningsministeren jf. §10.

DFIR’s midler kommer fra den årlige Finans-

lov. I 2024 var der afsat 3,5 mio. til DFIR,

mens der afsættes 3,4 mio. i 2025. Sekre-

tariatsbetjeningen af DFiR varetages af en

særlig enhed i UFM i form af et selvstændigt

sekretariat, der indgår i Center for Forskning,

Innovation og Internationalt Samarbejde i

UFM’s departement.

Der foreligger en forståelsesramme for de

sekretariatsydelser, som UFM stiller til rådig-

hed for DFIR. Forståelsesrammen dækker

sekretariatsfunktionen til DFIR.

Sekretariatet leverer bistand til DFIR’s rådgi-

vende arbejde, planlægning og gennemfør-

sel af events samt indhentning, bearbejdning

og analyse af information til brug for DFIR’s

arbejde. Derudover bistår sekretariatet DFIR

med relationer til eksterne interessenter og

øvrigt kommunikationsarbejde, planlægning,

gennemførelse og opfølgning på DFIR-mø-

der, bistand til interne arbejdsgrupper nedsat

af DFIR samt udformning af forretningsorde-

ner og øvrige procedurer.

UFM finansierer én fuldtidsstilling i sekretaria-

tet. De andre stillinger finansieres af midlerne

fra Finansloven. Det drejer sig om to fuld-

tidsstillinger samt en studentermedhjælper.

Udover at finansiere en stilling stiller UFM

forskellige ydelser til rådighed for DFIR, her-

under bistand i forbindelse med rejseaktivitet,

juridisk bistand, it-mæssig systemunderstøt-

telse og hjemmeside- og kommunikations-

bistand ved anvendelse af UFM’s kommuni-

kationskanaler. UFM’s bidrag er udelukkende

af understøttende karakter. UFM har således

ingen indflydelse på DFIR’s rådgivning,

vurderinger og beslutninger. Leverancen af

sekretariatets ydelser sker uden indblanding

fra ledelse og medarbejdere i UFM, der ikke

indgår i DFIR’s sekretariat.

Medarbejderne i sekretariatet for DFIR er

ansat i UFM, som således har ansvaret for

alle ansættelsesmæssige forhold for medar-

bejderne.

Kapitel 6 DFIR på de indre linjer

Nedskæring i sekretariatet

Som led i det flerårige statslige arbejdspro-

gram, der skal mindske antallet af årsværk i

statens departementer og styrelser, har der

været en nedskæring i DFIR’s sekretariat. Ind-

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

til medio 2024 finansierede UFM to fuldtids-

stillinger. Således består sekretariatet nu af

tre fuldtidsmedarbejdere fremfor af fire.

Konkret betyder det, at DFIR i sit arbejds-

program for 2025 nedskalerer i antallet af

længerevarende analyseprojekter.

Grundlaget for analysen var interview af 20-

25 interessenter og fokus for undersøgelsen

var interessenternes oplevelse inden for de

sidste to-tre år.

Der er ifølge interessentanalysen generel stor

respekt om DFIR, DFIR’s medlemmer og råd-

givning, og DFIR opfattes som en uafhængig

stemme med en vigtig platform. Bredden i

sammensætningen af rådet fremhæves også

– som en interviewperson udtrykker det, så

kan DFIR komponere nogle melodier, vi ikke

har hørt før.

Der er dog også uklarhed om, hvis stemme

DFIR repræsenterer. Det skyldes hovedsage-

ligt manglende klarhed vedrørende forholdet

mellem DFIR og UFM og mellem rådet og

sekretariatet. Hvor meget lytter ministeren

til DFIR? Er DFIR ministeriets forlængede

arm? Og hvor meget fylder rådets stemme

i forhold til sekretariatets? Der er tvivl om,

hvor stor politisk interesse og efterspørgsel

Interessentanalyse og FAQ

Kapitel 6 DFIR på de indre linjer

I anledning af sit tiårsjubilæum fik DFIR lektor

Maria Theresa Norn, Center for Forsknings-

analyse på Aarhus Universitet, til opgave at

udarbejde en interessentanalyse på vegne af

DFIR. Interessentanalysen skulle undersøge

centrale interessenters syn på DFIR’s aktuelle

rolle i det forsknings- og innovationspoli-

tiske landskab og rådets udviklingspoten-

tialer. Analysen er gennemført i perioden

juni-august 2024, og Maria Theresa Norn

præsenterede analysens resultater for DFIR

på rådets internat i august 2024, hvor DFIR

også efterfølgende gennemførte et internt

seminar om analysen.

Lektor Maria Theresa Norn, Aarhus Universitet, præsenterer interessentanalysen for DFIR på rådets internat,

august 2024.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

på rådgivning, rådet møder. Der efterspørges

i forlængelse heraf større transparens hvad

angår DFIR’s relation til det politiske system.

Det bliver også påpeget, at det er en svær

balancegang på én gang at skulle være en

dagsordenssættende og kritisk stemme, og

fungere som politisk rådgiver.

Flere interviewpersoner udtrykker ønske om i

højere grad at blive inddraget i DFIR’s idéud-

viklingsfase og hypotesegenerering samt i

forbindelse med at trykteste anbefalinger.

DFIR takker de interessenter, der tog sig tid til

at deltage i interviewundersøgelsen.

Analysen har allerede givet anledning til nog-

le konkrete tiltag fra DFIR’s side. I den lette

ende af skalaen har DFIR valgt en symbolsk

ændring i sin forkortelse fra DFiR til DFIR for

med det store I at understrege, at rådet er

bevidst om, at innovationspolitikken kræver

et øget fokus fra rådets side. I sit logo skriver

rådet fortsat ”dfir” med små bogstaver.

Derudover begyndte DFIR i 2024 i sine

rapporter tydeligt angive arbejdsfordelingen

mellem råd og sekretariat og vil fortsætte

denne praksis fremover. DFIR har endvidere

en ambition om i højere grad at inddrage

interessenter i forbindelse med udvikling og

design af fremtidige analyseprojekter, herun-

der afprøvning af hypoteser og anbefalinger.

Endelig vil rådet i 2025 publicere en FAQ på

sin hjemmeside, der skal sikre større transpa-

rens og forståelse for DFIR’s arbejde og for-

hold til ministerium og det politiske system,

forholdet mellem sekretariat og råd samt

hvordan rådsmedlemmernes uvildighed og

eventuelle habilitetsudfordringer håndteres.

Årsrapporten 2024 vil i år i øvrigt kun blive

publiceret digitalt.

Kapitel 6 DFIR på de indre linjer

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Bilag 1

Medlemmer af Danmarks

Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

Professor

Frede Blaabjerg

(formand), Aalborg Universitet

Bilag 1 Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Direktør

Steffen Bohni,

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Centerleder, professor

Jes Broeng,

Danmarks Tekniske Universitet

Centerleder, professor

Mette Birkedal Bruun

(næstformand), Københavns Universitet

Chief Scientist

Poul Toft Frederiksen,

Grundfos

Centerleder, professor

Tine Jess,

Aalborg Universitet

Chief Operating Officer

Søren Nedergaard,

Novo Nordisk Fonden

Prorektor

Christine Nellemann,

DTU

Professor

Lene Tanggaard,

Aalborg Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Noter

Mario Draghi (2024).

The future of European competitiveness,

European Commission.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2024):

Aftaler om fordeling af forskningsreserve mv. i 2025.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (2024).

Forskningsinformeret velfærdsinnovation i kommu-

nerne.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (2024).

Det danske klyngeprogram: Klyngeprogrammet

Innovationskraft 2021-2024.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (2023). DFIRbrief 42: Vi bør sikre at dansk innovation

drives af en bred kreds af virksomheder.

REG LAB (2017). Videnbroer til vækst, Veje til succesfuldt vidensamarbejde - erfaringer fra 50 good practice

cases. Reg Lab Maj, 2017.

Noter

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Årsrapport 2024 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR)

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til

formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologi-

udvikling og innovation til gavn for samfundet. Rådet har an-

svar for at give uddannelses- og forskningsministeren, Folke-

tinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning

om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet

niveau, herunder om kommende behov. Rådet skal inddrage

relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser

i sin rådgivning, der skal være baseret på dokumentation,

undersøgelser, analyser og evalueringer inden for forskning,

teknologiudvikling og innovation.

Bredgade 40-42 · 1260 København K · Tel. 3332 9700 · www.ufm.dk/dfir