NR. 53
20-02-2025
Kønsulighed: Dansk forskning taber talent
Det er i Danmarks interesse, at de dygtigste forsknings-
talenter får gode rammer til at afprøve deres forsknings-
ideer. Det er derfor beklageligt, at kønsbalancen i dansk
forskning fortsat er skæv, især inden for de naturviden-
skabelige og tekniske områder og på professorniveau.
Det betyder, at Danmark ikke rekrutterer bredt i den sam-
lede forskertalentmasse og går glip af talenter, diversitet
og nytænkning. En række nye analyser bidrager med mu-
lige forklaringer på kvindernes fravær i dansk forskning
og giver flere handlingsanvisninger. DFIR hilser debatten
velkommen og fremlægger her tal for kønsuligheden på
de danske universiteter for at understøtte debatten.
Kønsbalancen i dansk forskning halter efter flere EU-lande.
Nye tal fra Europa-kommissionen viser, at andelen af kvin-
der i forskerstillinger på universiteterne i de øvrige nordi-
ske lande er mellem 2,5 og 7 procentpoint højere end i
Danmark.
1
Den skæve kønsfordeling i dansk forskning gen-
findes på tværs af de danske universiteter, men er særligt
udtalt på professorniveau og inden for det naturvidenska-
belige og tekniske hovedområde, der beskæftiger flere for-
skere end de øvrige områder tilsammen, jf. Figur 1.
Figur 1
Andel kvinder særskilt for stillingsniveauer og hovedområder.
2022. Procent.
NAT/TEK (6025)
SUND (2269)
SAMF (2214)
HUM (1318)
0
10
20
30
40
60
Procent
Adjunktniveau
50
deres mandlige kolleger. I 2022 havde kvinder på tværs af
hovedområder en succesrate på 16 pct., mens succesraten
for mænd var 10 pct. ved søgning til de samme stillinger.
Kvinder havde dermed 60 pct. større chance for at opnå
ansættelse end mænd. I søgningen til stillinger på profes-
sorniveau havde mænd og kvinder imidlertid samme suc-
cesrate, nemlig 23 pct. Forskellen i succesraten er særlig
udtalt inden for de naturvidenskabelige og tekniske områ-
der. Her havde kvinder i 2022 en succesrate på 15 pct.,
mens succesraten for mænd var 8 pct. Det betyder, at kvin-
der havde knap 90 pct. større sandsynlighed for at blive
ansat.
Det kan være et udtryk for, at de kvalificerede kvindelige
ansøgere er en selekteret gruppe af særligt dygtige kvin-
der, hvoraf flere er de utvetydigt bedst kvalificerede. Andre
vil hævde, at det er udtryk for, at ansættelsesudvalgene ak-
tivt forsøger at forbedre kønsbalancen, når de skal vælge
mellem kvalificerede kandidater med forskelligt køn.
Omgås kvinder gennem kaldelser og udpegninger?
Den træge forbedring af kønsbalancen kan også skyldes,
at kvinderne ikke får mulighed for at søge, fordi stillingerne
bliver besat uden opslag. På adjunkt- eller lektorniveau bli-
ver kvinder oftere ansat uden opslag end deres mandlige
kolleger. På professorniveau er det omvendt på det natur-
videnskabelige og tekniske område, j. Figur 2.
Figur 2
Andel ansat ved kaldelse eller udpegning særskilt for kvinder
og mænd samt stillingsniveau og hovedområder. 2022. Procent.
Procent
40
35
30
25
20
15
Professorniveau
Lektorniveau
Anm.:
Tal i parentes angiver det samlede antal VIP-ansatte
Kilde:
UFMs datavarehus og egne beregninger.
10
Andelen af kvinder på professorniveau er i gennemsnit ste-
get med 0,8 procentpoint om året det sidste årti. Hvis ud-
viklingen fortsætter, vil kvinder først udgøre halvdelen af
de ansatte på professorniveau i 2055. På de naturvidenska-
belige og tekniske fakulteter vil det først ske efter 2080. Det
tager tid at ændre kønsbalancen, da den afhænger af den
naturlige afgang i forskerstanden. Men udviklingen i køns-
balancen afhænger også af, hvorvidt kvinder fravælges i
den åbne konkurrence med mænd, omgås gennem kal-
delse og udpegninger eller slet ikke søger.
Kvinder vinder oftere i åben konkurrence med mænd
De kvinder, der søger stillinger på adjunkt- og lektorniveau
i konkurrence med mænd, får oftere tilbudt stillingen end
5
0
Adjunkt
Lektor
Professor
Adjunkt
Lektor
Professor
Naturvidenskab og teknisk område
Kvinder ansat uden opslag
Øvrige hovedområder
Mænd ansat uden opslag
Kilde:
UFM’s datavarehus og egne beregninger.
DFIR har tidligere peget på, at brugen af kaldelser og ud-
pegninger begrænser den frie konkurrence.
2
Det forstær-
kes af den betydelige koncentration af konkurrenceudsatte
forskningsmidler hos mandlige bevillingsmodtagere. Kvin-
der udgjorde således blot 34 pct. af bevillingsmodtagerne,
modtog 29 pct. af bevillingerne og 22 pct. af den samlede
bevillingssum i perioden 2004-2016.
3
1