NR. 54
27-02-2025
Næste skridt for at styrke systemet for
forskningsinformeret velfærdsinnovation
I oktober 2024 afholdt Danmarks Forskings- og Inno-
vationspolitiske Råd (DFIR) årkonference med fokus
på forskningsinformeret velfærdsinnovation i de dan-
ske kommuner. Konferencen viste, at der er en bred
anerkendelse af nødvendigheden af at styrke systemet
til at understøtte forskning og innovation til gavn for
den kommunale sektor. Men også af at det ikke er
nemt. DFIR har selv foreslået et konkret nyt forsk-
ningspolitisk instrument i form af en offentlig fond
for forskningsinformeret velfærdsinnovation. Men for
at sikre en optimal og realistisk strategi bør en bre-
dere kreds af centrale aktører på længere sigt samles i
et sammenhængende og formaliseret forløb. Dette
brief opsummerer konferencens hovedbudskaber og
inviterer til en videre drøftelse.
DFIR afsluttede i efteråret projektet
Forskningsinformeret
velfærdsinnovation i kommunerne
med en rapport om,
hvordan man kan skabe et
mere velfungerende system
for at sikre en øget grad af
forskningsinformeret inno-
vation og praksis i de kom-
munale velfærds- og uddan-
nelsesopgaver samt en års-
konference med samme
tema.
Konferencen kredsede om,
hvordan man på bedste vis
kan bedrive gode forskning-
praksissamarbejder med henblik på at udvikle innovative
løsninger og tilgange med og til gavn for kommunerne
og dermed borgerne. Det kræver dels samklang mellem
forskningen og vilkårene i praksis, dels brobygning og
kloge finansieringsmodeller, der tilgodeser behovene i
praksis.
Praksis og forskning er begge vidensfelter. De skal
bringes i spil med hinanden. Det er ikke forskning, der
skal fortælle sandheden. Forskningen kommer med
forstyrrelser.
Dorte Caswell, Aalborg Universitet.
Repræsentanter fra forskellige organisationer, derunder
kommuner, professionshøjskoler, universiteter, fonde,
fagforeninger, NGO’er og tænketanke
drøftede på konfe-
rencen, hvordan de danske borgere kan få endnu klogere
social- og sundhedstilbud, beskæftigelsesindsatser, dag-
tilbud og skolegang. For DFIR var dagens hovedbudskab,
at denne samtale bør fortsætte for at styrke den forsk-
ningsinformerede velfærdsinnovation i kommunerne.
Hvordan laver vi god, praksisinitieret forskning og in-
novation til gavn for borgerne?
Bestræbelser på at fremme forskningsinformeret innova-
tion i kommunerne rummer en række svære spørgsmål
og udfordringer. Overordnet handler de om, hvordan
man sikrer ligeværdige samarbejder mellem forskning og
praksis, når to forskellige verdener med vidt forskellige in-
citamentsstrukturer og rammebetingelser skal mødes.
Til at kaste lys over disse spørgsmål havde DFIR inviteret
Dorthe Bleses (Aarhus Universitet), Dorte Caswell (Aalborg
Universitet), Frank Ebsen (Københavns Professionshøj-
skole), Vibeke Koushede (Københavns Universitet), Tobias
Høygaard Lindeberg (Tænketanken DEA) og Carsten
Strømbæk Pedersen (VIVE).
Det er bøvlet og det tager lang tid.
Vibeke Koushede,
Københavns Universitet
Som veje frem pegede talerne navnlig på langvarige, prin-
cipbaserede og kontekstsensitive indsatser og en bestan-
dig og jævnbyrdig dialog mellem forskere og praktikere
med plads til den professionelle dømmekraft, samtidig
med at der på begge sider skal være ledelsesinvolvering.
Eksempler på konkrete instrumenter var roadmaps, vi-
densmæglere i praksis, kombinationsstillinger samt bedre
forskningsinfrastruktur. Endelig kan institutioner dedikeret
til at indgå i forskning-praksissamarbejder, f.eks. universi-
tetsdagtilbud og -skoler,
være mulige ”laboratorier”.
Bedre brobygning
For at forskning og innovation i højere grad informerer og
bliver informeret af praksis er det nødvendigt med den
rette infrastruktur til at bygge bro mellem de to verdener.
Derfor var Tine Curtis (Center for Sundt Liv og Trivsel),
Monica Fossnes Petersson (KS, Norge), Stine Kart Skytte
(Roskilde Kommune) og David Budtz Pedersen (Aalborg
Universitet) inviteret til at drøfte, hvordan vi får gode mo-
deller for brobygning mellem forskning og praksis.
Det er ikke altid let for praksis at identificere forsknings-
og innovationsbehov og at få kendskab til og prioritere i
eksisterende forskning og lovende nye forsknings- og in-
novationsprojekter. Omvendt er forskerne ikke altid i
1
