UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 59
Offentligt

Aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet

gymnasieuddannelse

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Børne- og Undervisningsministeriet

18. februar 2025

Partierne er enige om en reform, der skal sikre etableringen af en ny

erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse og den økonomiske

ramme afsat hertil.

***

Med denne reform ønsker partierne at sikre tre overordnede principper

for fremtidens ungdomsuddannelser: 1) Alle unge efter grundskolen har

mulighed for at starte på en gymnasieuddannelse i nærheden af deres

bopæl, 2) hvor der er et stærkt ungdomsmiljø, og som 3) åbner dørene til

videre uddannelse.

Med reformen etableres en ny gymnasieuddannelse kaldet erhvervs- og

professionsrettet eksamen (epx), der skal forberede eleverne til at starte

på en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Dermed

udvides gymnasieskolens formål til også at forberede eleverne til

erhvervsuddannelserne.

På epx vil unge i Danmark få en ny vej til studiekompetence, herunder

almen dannelse. Fagene vil afspejle erhvervs- og professionsrettede

ambitioner og introducere eleverne til både humanistiske, tekniske,

naturvidenskabelige, etiske, æstetiske og digitale perspektiver på almen

dannelse. Uddannelsen skal samtidig ruste eleverne med solide

forberedende færdigheder til de uddannelser, de opnår

studiekompetence til. Det er desuden reformens ambition, at epx vil give

eleverne erfaringer med arbejdsformer, der kombinerer teori med praksis

og understøtter, at epx-eleverne udvikler evne til at arbejde vedholdende

og koncentreret, at fordybe sig og at gøre sig umage. Epx-gymnasier skal

være præget af et tæt samarbejde med erhvervsliv og relevante offentlige

institutioner og på den måde introducere eleverne til kunde- og

borgerkontakt og forståelse for privat-, samfunds- og

virksomhedsøkonomi. Der vil under hele uddannelsen blive arbejdet med

at fremme elevernes karakterdannelse og demokratiske selvtillid.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

Epx-uddannelsen etableres i en tid med stigende polarisering og pres på

de demokratiske værdier. Partierne bag denne aftale lægger derfor særlig

vægt på, at alle gymnasieuddannelser skal bygge videre på folkeskolens

formål om at gøre eleverne fortrolige med vores egen kultur og historie,

samt forberede dem til deltagelse i et samfund med frihed og folkestyre.

Aftalepartierne anser det for vigtigt, at fremtidens elever på den nye

erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse bliver solidt

rodfæstet i de værdier om åndsfrihed, ligeværd og demokrati, som vores

samfund bygger på.

Det medfører forandringer for den enkelte unge, når der etableres en ny

uddannelse, de endnu ikke kender. Derfor er det helt afgørende for

partierne, at de unge føler sig set og hørt. Ingen unge skal opleve at blive

tabt mellem to stole, når der sker ændringer i uddannelsessystemet.

Falder en ung fra en ungdomsuddannelse eller efterskole, skal den unge

have hjælp til at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Side 2/21

1. Indhold og struktur for epx

Partierne er enige om følgende hegnspæle for indhold og struktur for

den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx):

1.1

Fag og fagsammensætning:

Alle elever skal i udgangspunktet have

dansk, matematik og engelsk på gymnasialt C-niveau i 1. g. Eleverne

kan derudover også have andre obligatoriske fag samt fag, der følger

elevens faglige interesser i form af linjefag eller valgfag. Disse fag kan

tage udgangspunkt i eksisterende fag fra erhvervsuddannelserne,

gymnasiefag på hf eller hhx, (htx) og stx, lige såvel som der skal

udvikles nye fag. Eleven skal have en vis valgfrihed i forhold til at

sammensætte sit eget uddannelsesforløb. Det indebærer fx mulighed

for at vælge mellem en række valgfag og i nogle tilfælde mulighed

for at hæve udvalgte fag til B- eller A-niveau samt for at gå til

eksamen på lavere niveau end C-niveau. Krav til uddannelsens

fagrække vil blive fastlagt under hensyn til små epx-udbud.

1.2

Undervisningsform:

Det didaktiske og pædagogiske fokus skal have

en helhedsorienteret tilgang til læring, hvor teoretisk viden og

praktiske færdigheder anvendes sammen. Det indebærer bl.a., at der i

undervisningens tilrettelæggelse kan inddrages fx

værkstedsundervisning, projekter, simulationstræning og

virksomhedsforlagt undervisning (fx korte praktikforløb). I

reformøkonomien er lagt til grund, at udgifterne per elev på epx vil

være højere end til de uddannelsestilbud, der integreres i epx. Dette

afspejler blandt andet, at elever på epx både skal have boglig og

praktisk undervisning og derfor have adgang til udstyr og værksteder,

samt at epx skal have gode rammer for at rumme elever, der har

behov for ekstra støtte. Samtidig vil både kollektiv og individuel

vejledning være en del af hverdagen og undervisningen på epx, så

eleverne bliver i stand til at træffe et reflekteret og kvalificeret

uddannelsesvalg. Derudover er aftalepartierne enige om at

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

understøtte brug af kunstig intelligens (AI) i vejledningsindsatsen. Her

kan viden og erfaringer fra allerede igangsatte og kommende

initiativer vedrørende brug af kunstig intelligens i

vejledningsindsatsen nyttiggøres.

1.3

Opbygning:

Epx bliver en toårig gymnasial uddannelse med mulighed

for et års overbygning. Epx har en fælles indgang, og eleverne har en

fast klasse med mange timer sammen for at understøtte forpligtende

klassefælleskaber og stærke relationer. Uddannelsen opbygges med

faglinjer, som eleverne vælger forud for uddannelsens start, og som

med fordel kan bruges som udgangspunkt for klassedannelsen.

Valget af faglinje vil hænge sammen med elevernes interesse og

ønsker til videre uddannelse – uden at fastlåse elevens efterfølgende

uddannelsesvalg. Antallet af og konceptet for faglinjer planlægges

under hensyntagen til små epx-udbud. På andet år på epx fortsætter

eleverne i deres faste klasse, men de kan vælge valgfag, der peger i

forskellige retninger afhængig af, om de vælger mere boglige fag

eller værkstedsfag m.v. Med en kombination af valgfag, der

overordnet forbereder på en videregående uddannelse, kan eleverne

vælge at tage et tredje år på epx i form af en etårig overbygning.

1.4

Adgang til videre uddannelse:

Uddannelsen skal tilrettelægges, så

eleverne opnår de nødvendige forudsætninger for at gennemføre de

uddannelser, de opnår adgang til (studiekompetence). Epx uden

overbygning skal give adgang til alle erhvervsuddannelser og være

generelt adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelserne (med

undtagelse af installatøruddannelserne, som kræver en relevant

erhvervsuddannelse). Epx med etårig overbygning skal være generelt

adgangsgivende til professionsbacheloruddannelserne. Adgang til

akademiske bacheloruddannelser vil kræve efterfølgende supplering

eller en udvidet fagpakke, som det kendes fra den toårige hf i dag.

Eleverne kan med en epx uden overbygning endvidere opnå adgang

til visse professionsbacheloruddannelser, hvis de vælger og består

bestemte gymnasiale fag i løbet af epx, jf. eksisterende adgangskrav.

Unge, der har afsluttet den toårige epx med fagniveauer svarende til

de gymnasiale fagpakker vil inden for rammerne af det nuværende

optagelsessystem ikke automatisk kunne søge om optagelse på de

relevante professionsbacheloruddannelser via kvote 1, hvorfor kvote

2 vil være udgangspunktet. Det skal bl.a. ses i lyset af, at epx er en

helt ny type uddannelse. Det er ambitionen at justere

optagelsessystemet i god tid, før det er relevant for ansøgere fra epx,

jf. Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelser i

Danmark.

Aftalepartierne noterer sig, at regeringen i denne

forbindelse vil sikre gode muligheder for studenter med den toårige

epx fsva. optagelse (ansøgningsfrist, procedure for optagelse m.v.) til

de videregående uddannelser.

Side 3/21

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

1.5

Adgangskrav til epx:

Optagelse på epx kræver bestået folkeskolens

afgangseksamen eller aflagt prøve på forberedende

grunduddannelse (fgu). Elever, der ikke har bestået folkeskolens

afgangseksamen, skal kunne tage en afsluttende prøve på 10. skoleår

på en efterskole eller en fri fagskole, der giver adgang til epx, hvis

eleven består prøven. Derudover skal der være mulighed for

optagelse via en helhedsvurdering, som består af en optagelsesprøve

og -samtale.

Side 4/21

1.6

Fysiske rammer:

Undervisningen skal foregå i rammer, der

understøtter uddannelsens særlige undervisningsform. Det kan

indebære undervisning i almindelige klasselokaler, men også i en

række forskellige faglokaler, herunder eksempelvis simulationsrum,

medielokaler, værksteder og laboratorier.

1.7

Prøver:

Der skal udvikles prøveformer, der understøtter uddannelsens

særlige indhold og undervisningsform.

1.8

Underviser- og lederkompetencer:

Underviserne skal have

underviserkompetencer, der understøtter uddannelsens faglige

indhold og særlige undervisningsform. De gode erfaringer fra

lærerværelset, fx fra 10. klasse, erhvervsuddannelserne, herunder eux,

og hf, skal tages med videre på epx. I nogle fag vil der også fremover

være krav om, at underviseren skal have en universitetsuddannelse,

mens det i andre fag kan være relevant med undervisere med en

anden baggrund, der fx har erfaring som underviser fra 10. klasse,

som sygeplejerske eller som industritekniker. Det er samtidig vigtigt,

at ledelserne er i stand til at omstille institutionerne til nye

undervisningsformer og er i stand til at etablere en fælles kultur på

tværs af nye elev- og medarbejdergrupper.

1.9

Attraktive ungdomsmiljøer:

Elever på epx skal være i et attraktivt

ungdomsmiljø, der understøtter faglig fordybelse og stærke

fællesskaber.

1.10 Epx skal kunne rumme elever med særlige talenter, fx de nuværende

Team Danmark-ordninger eller tilbud til elever med særlig interesse

for innovation og iværksætteri. Endvidere skal der være mulighed for

– som det er tilfældet med de nuværende gymnasiale

fuldtidsuddannelser – at tilrettelægge epx over længere tid for elever,

der pga. en funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære

vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

1.11 Landbrugsskolerne skal – ligesom de øvrige erhvervsskoler – kunne

godkendes til at udbyde epx. Ekspertgruppen for indhold på epx,

jf.

pkt. 1.12,

skal bl.a. forholde sig til muligheden for at udvikle en grøn

linje på epx, som peger i retning af fx jord- og

landbrugsuddannelserne og fødevareområdet.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

1.12 Partierne er enige om, at der skal nedsættes en faglig ekspertgruppe,

der med afsæt i hegnspæle (pkt. 1.1-1.11) skal komme med

anbefalinger til, hvordan uddannelsen konkret tilrettelægges,

herunder anbefalinger til struktur, fag, faglinjer, prøveformer m.v.

Kommissoriet for ekspertgruppen drøftes med aftalekredsen.

1.13 Som følge af reformen afskaffes toårig hf, eux og grundforløbets 1.

del på erhvervsuddannelserne som selvstændige uddannelsestilbud

og erstattes af epx. Det videre arbejde med at udvikle epx-

uddannelsen vil tage udgangspunkt i erfaringer med bl.a. fag fra de

tre uddannelsestilbud.

Side 5/21

2. Geografisk nærhed og bæredygtighed i et nyt

uddannelses- og institutionslandskab

Det er en vigtig prioritet for partierne, at der er gode

uddannelsesmuligheder i hele landet for alle unge. I et fremtidigt

uddannelses- og institutionslandskab skal både stx og epx så vidt muligt

have samme brede geografiske tilgængelighed, som stx har i dag. Det er

samtidig en prioritet for partierne, at der også fremadrettet er gode

almene tilbud til voksne samt gymnasiale enkeltfag inden for en rimelig

geografisk afstand. Derfor er partierne enige om, at:

2.1 Etableringen af epx og mindre ungdomsårgange frem mod 2030

indebærer et behov for en større strukturel omlægning af

uddannelses- og institutionslandskabet med henblik på at skabe

mere fagligt og økonomisk bæredygtige uddannelsesinstitutioner

med socialt attraktive ungdomsmiljøer inden for afgrænsede

byområder.

2.2 Aktiviteten på almene voksentilbud er faldende og udfordres

yderligere af etableringen af epx. Der er derfor behov for en mere

robust struktur for de almene tilbud til voksne for at opretholde god

geografisk dækning og stærke voksenpædagogiske læringsmiljøer.

2.3 Omlægningen af uddannelses- og institutionslandskabet på

ungdoms- og voksenuddannelsesområdet vil indebære en

reformproces med fusioner og udspaltning af eksisterende

institutioner og afdelinger, så der er flere typer af

ungdomsuddannelser på hver enhed. På den måde understøttes, at

unge i hele landet har bæredygtige uddannelsestilbud i

lokalsamfundet. I mindre byer vil uddannelsesudbuddene ofte være

samlet på en enkelt enhed, hvor den daglige ledelse er forankret

lokalt. Både geografisk nærhed mellem elever og uddannelsestilbud

og muligheden for at sikre et erhvervs- og professionsrettet miljø vil

blive vægtet højt. Det er samtidig et centralt hensyn, at udbud og

institutioner er socialt, fagligt og økonomisk bæredygtige.

2.4 Placeringen af epx skal blandt andet tage højde for at understøtte det

geografiske udbud af gymnasieuddannelser og erhvervsuddannelser

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

uden for de større byer og en balanceret elevsammensætning i de

større byer. Aftalepartierne skal drøfte kriterierne for

udbudsplacering, men den konkrete placering af udbud på ungdoms-

og voksenuddannelsesområdet skal fastlægges af børne- og

undervisningsministeren efter disse kriterier.

2.5 De nuværende institutionslove for statsfinansierede selvejende

institutioner på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet ophæves

og samles i én ny fælles institutionslov inden for den offentlige

forvaltning. Alle institutioner vil fremadrettet have mulighed for at

blive godkendt til at udbyde alle ungdoms- og voksenuddannelser

inden for de kriterier, der følger af lovgivningen om de pågældende

uddannelser. Aftalepartierne vil i forbindelse med drøftelse af en ny

samlet institutionslov drøfte, hvordan lovgivningen understøtter et

attraktivt ungdomsmiljø og tæt kontakt til foreningslivet i det

omkringliggende lokalsamfund. Denne drøftelse kan bl.a. tage

udgangspunkt i forslag fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

2.6 I et nyt uddannelses- og institutionslandskab skal der være mulighed

for, at private institutioner for gymnasiale uddannelser kan udbyde

epx. Udbud af epx vil skulle følge gældende rammer for private

gymnasiers uddannelsesudbud, herunder krav om egendækning og

ske under hensyntagen til, at epx er en ny og særskilt uddannelse.

2.7 Institutioner skal kunne tage delvist forskud på reformen inden 2030

ved at etablere lokale samarbejder mellem erhvervsskoler, 10. klasse

og udbydere af hf. Partierne noterer sig, at regeringen ønsker at øge

incitamenterne til, at der indgås samarbejder mellem kommuner og

erhvervsskoler om at tilbyde 10. klasse på erhvervsskolerne. Partierne

er i den forbindelse enige om, at kommunerne skal kunne leve op til

deres forsyningspligt af 10. klasseundervisning ved at indgå en

driftsoverenskomst med en erhvervsskole om, at erhvervsskolen

varetager 10. klasseundervisning på vegne af kommunen.

2.8 Partierne er derudover enige om, at det bliver muligt, at hf frem mod

ikrafttrædelse af reformen i 2030 også kan forberede til

erhvervsuddannelse, bl.a. gennem samarbejde med erhvervsskoler,

uden at der ændres på den studiekompetence, som hf-uddannelsen

giver. Samtidig er partierne enige om, at det – forud for større

ændringer af hhx, (htx) og stx – skal være muligt for skoler fremover

at lade elever på hhx, (htx) og stx tilkendegive ønske om

studieretning, inden de påbegynder grundforløbet. Denne

forhåndstilkendegivelse er ikke bindende for elevernes

studieretningsvalg i slutningen af grundforløbet. Det er op til den

enkelte skole i hvilket omfang, den vil anvende elevernes

forhåndstilkendegivelser til klassedannelse i grundforløbet.

Side 6/21

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

3. Skoleåret efter 9. klasse

De kommunale 10. klasser og 10. klasse på frie grundskoler giver i dag

unge mulighed for at modnes et år og blive mere afklarede med deres

uddannelsesvalg. Det bruges i høj grad af unge, der efterfølgende starter

på en erhvervsuddannelse. Med etableringen af epx får alle unge

mulighed for to eller tre sammenhængende år på en gymnasial

ungdomsuddannelse til at blive mere modne og afklarede i et attraktivt

ungdomsmiljø, fremfor i regi af folkeskolen. Men der skal fortsat være

relevante uddannelsestilbud til de unge, der ikke er klar til at starte på en

ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Efterskoler og frie fagskoler skal

fortsat have mulighed for at udbyde undervisningsforløb i skoleåret efter

9. klasse. Elever i specialundervisningstilbud vil som noget nyt få

mulighed for at tage 9. klasse over to år, og elever, der ikke består

folkeskolens afgangseksamen, får et retskrav på opstart på fgu.

Partierne er enige om følgende:

3.1 Epx skal være et attraktivt og sammenhængende tilbud, blandt andet

til nogle af de unge, der i dag går i 10. klasse, og som har bestået

folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Derfor afskaffes 10. klasse

som selvstændigt tilbud og integreres delvist i epx. Erfaringerne fra

10. klasse som et tilbud, hvor de unge modnes og afklares ift. videre

uddannelse, integreres i det videre arbejde med epx. Det indebærer

også, at lidt flere unge end i dag vil komme direkte fra 9. klasse til

hhx, (htx) og stx. De gymnasiale institutioner, der udbyder hhx, (htx)

og stx, vil i forlængelse heraf skulle have en opmærksomhed på, at

også de lidt yngre elever har en god og trivselsfremmende skolestart.

Børne- og undervisningsministeren vil gå i dialog med sektoren om

dette.

3.2 Efterskolerne skal i et nyt ungdomsuddannelseslandskab fortsat være

et fagligt og attraktivt skoletilbud, uanset klassetrin. Efterskolerne skal

derfor fortsat kunne tilbyde undervisning i skoleåret efter 9. klasse og

således kunne tilbyde et 10. skoleår, hvor det faglige indhold minder

om indholdet i 10. klasse i dag. Elever på efterskoler vil have

mulighed for at aflægge interne prøver i de obligatoriske fag, men

prøverne fra det 10. skoleår på en efterskole kan ikke anvendes til at

forbedre prøvekaraktererne og karaktergennemsnit af folkeskolens

afgangseksamen mhp. optag på en ungdomsuddannelse. Frie

fagskoler vil have tilsvarende mulighed for at tilbyde et 10. skoleår

efter 9. klasse med samme indholdskrav som 10. skoleår på

efterskolerne, dog vil frie fagskoler fortsat skulle leve op til de

bestemmelser, der i dag gælder for skoleformen, herunder at 1/3 af

den samlede undervisningstid skal udgøres af praktiske eller

erhvervsrettede fag. Aftalepartierne noterer sig, at

Efterskoleforeningen har igangsat udviklingsprojektet ”Ny 10. klasse”

om modernisering af 10. klasse på efterskolerne. En evt. senere

drøftelse af, om der skal fastsættes yderligere rammer for indholdet i

Side 7/21

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

10. skoleår på efterskoler, kan evt. inddrage resultaterne herfra.

3.3 Efterskolerne vil fortsat kunne tilbyde undervisning i 8. og 9. klasse

efter samme regler som i dag. Undervisning på efterskoler og frie

fagskoler i skoleåret efter 9. klasse kan forberede eleverne på en

eventuel optagelsesprøve til erhvervsuddannelser eller de gymnasiale

uddannelser, hvis eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt

karaktergennemsnit efter afslutning af 9. klasse. Efterskolerne skal

derfor kunne tilbyde at afholde optagelsesprøven til hhx, (htx) og stx

for de elever, der ikke har retskrav til disse gymnasieuddannelser efter

9. klasse. Optagelsesprøven vil fortsat være centralt stillet og med

ekstern censur. Elever, som ikke har bestået folkeskolens

afgangseksamen, skal i det 10. skoleår på en efterskole eller en fri

fagskole kunne tage en afsluttende prøve, der giver adgang til

optagelse på epx, hvis eleven består prøven.

3.4 Der afsættes cirka 28 mio. kr. i 2030, stigende til 110 mio. kr. årligt fra

2032, så flere unge fra familier med lav husstandsindkomst, kan få

tilskud til delvis dækning af egenbetaling for et 10. skoleår på en

efterskole eller en fri fagskole. De endelige kriterier og

beløbsstørrelse fastsættes i et senere forhandlingsforløb.

Aftalepartierne er enige om, at der med indførelsen af tilskuddet

stadig skal være en egenbetaling for et skoleophold. Regeringen vil

gå i dialog med Efterskoleforeningen og Foreningen af Frie Fagskoler

om udmøntning og administration af ordningen.

3.5 Alle unge skal have ret til et uddannelsestilbud efter grundskolen.

Elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, får derfor et

retskrav på opstart på forberedende grunduddannelse (fgu) i

skoleåret efter 9. klasse. Elever, der falder fra et uddannelsestilbud i

løbet af skoleåret efter afsluttet 9. klasse, vil have ret til at starte på

fgu. Disse elevgrupper får mulighed for et fgu-forløb frem til

afslutningen af skoleåret umiddelbart efter 9. klasse. Dette kan fx

organiseres som et særskilt skoleforløb, hvor de unge går sammen

med andre unge i samme aldersgruppe. Eleverne vil få mulighed for

at tage en afsluttende prøve, der giver adgang til epx. Retten til fgu

gælder ikke unge, som er i målgruppen for særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse (stu). Unge, der er i målgruppen for stu skal

fortsat visiteres til denne uddannelse og er derfor ikke omfattet af

retskravet til fgu. Unge, der er i målgruppen for fgu, vil som i dag

kunne målgruppevurderes til fgu, selvom de har bestået folkeskolens

afgangseksamen og er dermed ikke omfattet af retskravet. Fra i år er

det muligt for elever i folkeskolen at komme på brobygning på fgu.

Partierne er enige om, at det også skal være muligt for elever i 9.

klasse at angive fgu som uddannelsesønske i optagelse.dk mhp.

nærmere målgruppevurdering. Der vil ikke blive ændret på

kommunernes ansvar for at målgruppevurdere unge til fgu. Partierne

vil følge udviklingen i søgningen til fgu. Aftalepartierne mener, at alle

unge skal have et relevant tilbud efter 9. klasse, uanset om de har

Side 8/21

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

behov for faglig, social eller personlig udvikling. Regeringen vil i

implementeringsårene efter opstart af epx i 2030 sammen med KL

særligt følge udviklingen i antallet af unge, der har behov for

personlig og social udvikling forud for optag på en

ungdomsuddannelse, og vil drøfte dette med aftalepartierne.

3.6 Elever, der i grundskolen går i et specialundervisningstilbud, skal i det

fremtidige ungdomsuddannelseslandskab have mulighed for at tage

9. klasse og prøverne i 9. klasse over to år i en specialklasse eller på

en specialskole. Aftalepartierne noterer sig, at dette punkt i aftalen

kræver folkeskoleforligskredsens tilslutning. Kommuner har efter de

gældende regler i folkeskolelovens § 55, stk. 1, mulighed for at søge

om tilladelse til at fravige lovens bestemmelser som led i forsøg eller

pædagogisk udviklingsarbejde. Det betyder, at kommuner, også før

en kommende reform af ungdomsuddannelsesområdet, har

mulighed for at ansøge børne- og undervisningsministeren om

forsøg med at lade specialundervisningselever tage 9. klasse og 9.-

klasseprøverne over to år. Partierne noterer sig, at der senere skal

tages stilling til, hvorvidt det skal være muligt for elever, der har

behov for specialundervisning, og som går på en på fri grundskole, fri

grundskole med kostafdeling, efterskole samt ungdomsskolens

heltidsundervisning, at tage 9. klasse over to år.

3.7 Uddannelsesdækningen af skoleåret efter 9. klasse skal tilrettelægges

med opmærksomhed på unge fra ø-kommuner.

Side 9/21

4. Nye strukturer for voksenuddannelser

Partierne er enige om, at det eksisterende uddannelseslandskab skal

reformeres, hvilket vil medføre en række ændringer af hele

uddannelsessystemet. Oprettelsen af epx får derfor også konsekvenser for

voksenuddannelserne, herunder enkeltfagssystemet og de almene

voksenuddannelser.

Det er væsentligt, at der fortsat er stærke voksenpædagogiske

læringsmiljøer samt gode almene undervisningstilbud og gymnasiale

enkeltfagstilbud inden for en rimelig geografisk afstand, som er målrettet

voksne, der skal have løftet deres basale færdigheder eller fx opnå

kompetence til videre uddannelse. Det er vigtigt for partierne, at

voksenuddannelsesområdet kommer styrket ud af ændringerne. Partierne

er enige om:

4.1 Rammerne for udbud af almene tilbud målrettet voksne samt

gymnasiale enkeltfag skal justeres for at sikre en fortsat bred

geografisk dækning, styrke koblingen mellem almene og

erhvervsrettede undervisningstilbud til voksne samt opretholde

stærke voksenpædagogiske læringsmiljøer. Voksne skal, ligesom i

dag, kunne modtage almen undervisning (avu, fvu og obu) og

gymnasiale enkeltfag inden for en rimelig geografisk afstand fra

deres bopæl. Dette kan eventuelt ske ved at etablere geografiske

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

dækningsområder.

4.2 Alle institutioner vil med afsæt i den nye fælles institutionslov have

mulighed for at blive godkendt til at udbyde almen

voksenuddannelse (avu), forberedende voksenuddannelse (fvu) og

ordblindeundervisning for voksne (obu). Disse tilbud skal primært

forankres på institutioner, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser

(amu), fx på erhvervsskoler. Andre institutioner vil også kunne få

adgang til at udbyde undervisningstilbuddene, hvis de lever op til en

række fastsatte kriterier. Driftsoverenskomstparterne (fx

oplysningsforbund) skal fortsat spille en væsentlig rolle i forhold til

udbud af fvu og obu. Vilkårene for deres opgavevaretagelse

fastlægges i forbindelse med det videre arbejde.

4.3 Hf-enkeltfag erstattes af gymnasiale enkeltfag. Der skal ikke være

egenbetaling på de gymnasiale enkeltfag for personer i den

erhvervsaktive alder, der ikke har en gymnasial eksamen.

Aftalepartierne er også enige om, at der ikke skal være egenbetaling

på almene voksenuddannelser (avu) for at mindske barriererne for

voksne, der ønsker at forbedre deres almene kundskaber.

4.4 Enkeltfagsstrukturen på de gymnasiale enkeltfag skal have samme

fleksibilitet, som på hf-enkeltfag i dag, herunder så kursister kan tage

gymnasiale enkeltfag sat sammen på en måde, der giver den ønskede

studiekompetence, og som kan tilpasses den enkelte kursists behov.

Enkeltfagssystemet skal fortsat give mulighed for supplering,

påstigning og ændrede uddannelsesvalg gennem hele livet. Der skal

findes en model, som sikrer udbud af en tilstrækkelig størrelse til at

etablere et voksenpædagogisk læringsmiljø, samtidig med at den

geografiske dækning sikres. Gymnasiale enkeltfag kan fx udbydes på

institutioner med anden gymnasial undervisning. De steder i landet,

hvor der er tilstrækkelig kursistvolumen til det, kan gymnasiale

enkeltfag udbydes på institutioner, der primært udbyder disse.

4.5 Aftalepartierne noterer sig, at der på et antal institutioner med hf-

enkeltfag er et igangværende forsøg, hvor sårbare unge kan optages

på hf-enkeltfag direkte efter grundskolen. Forsøget løber fra

skoleåret 2024/25 til og med skoleåret 2026/27. Aftalepartierne vil i

forlængelse af forsøgets resultater vurdere, om det skal være en

generel mulighed for udvalgte grupper af unge, at starte direkte på

gymnasiale enkeltfag direkte efter grundskolen. Det er dog en

hegnspæl for partierne, at muligheden for at starte på gymnasiale

enkeltfag umiddelbart efter grundskolen ikke medfører, at den

generelle toårige hf for unge opretholdes.

4.6 Der skal igangsættes en kortlægning af de særligt tilrettelagte forløb

for unge med særlige behov og tilbud målrettet sårbare unge,

herunder tilbud på hf, stx, ASF-klasser og hf-enkeltfag. Kortlægningen

skal blandt andet omfatte tilbuddenes geografiske dækning,

Side 10/21

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

finansiering og karakter. Når kortlægningen er færdig, vil ministeren

invitere aftalepartierne til drøftelser med henblik på at afklare, om der

er behov for nye muligheder for særligt tilrettelagte forløb for unge

med særlige behov og tilbud målrettet sårbare unge på linje med

tilbuddene i dag.

Side 11/21

5. Skærpede krav til hhx, (htx) og stx

I fremtidens uddannelseslandskab skal hhx, (htx) og stx være for de unge,

der har de faglige forudsætninger og motivationen for at gennemføre

disse og på sigt en videregående uddannelse. Partierne er enige om:

5.1 Adgangen til hhx, (htx) og stx skærpes ved at hæve og forenkle

karakterkravet til uddannelserne til 6,0 i karaktergennemsnit i både de

afsluttende standpunktskarakterer og i de lovbundne prøver fra

folkeskolens afgangseksamen. For at opnå retskrav på optagelse skal

ansøgerne herudover opfylde en række supplerende

adgangsforudsætninger, der videreføres uden ændringer fra

gældende regler.

5.2 Ansøgere, der ikke opnår 6,0 i standpunktskaraktererne, vil kunne

opnå retskrav på optagelse til hhx, (htx) og stx, hvis de opnår et

karaktergennemsnit på mindst 7,0 i de lovbundne prøver fra

folkeskolens afgangseksamen og opfylder alle øvrige

adgangsforudsætninger.

5.3 Det vil fortsat være muligt at blive optaget på hhx, (htx) og stx via en

optagelsesprøve, dog med et skærpet fagligt niveau i prøven,

svarende til det skærpede karakterkrav på 6,0. Optagelsessamtalen

afskaffes for ansøgere, der består optagelsesprøven. Elever kan ved

afslutningen af epx 1. år opnå adgang til hhx, (htx) og stx ved at

aflægge en prøve, der har et niveau svarende til den normale

optagelsesprøve til disse uddannelser.

5.4 Et skærpet karakterkrav til hhx, (htx) og stx træder i kraft parallelt

med epx og er således gældende for optaget til skoleåret 2030/2031.

5.5 Aftalepartierne er enige om, at skolerne skal kunne vælge at undlade

at give standpunktskarakterer i 1. g på hhx, (htx) og stx i de ikke-

afsluttende fag. Skolerne skal til gengæld sætte ind med systematisk

feedback.

5.6 Der er identificeret en række udfordringer med den nuværende

karakterskala, bl.a. er der peget på de relativt store spring mellem

skalaens midterste karakterer, der kan bidrage til, at alene

karaktererne 10 og 12 opfattes som gode karakterer, og karakteren 3,

der sender et unødvendigt negativt signal. Aftalepartierne ønsker

derfor at justere den eksisterende karakterskala og vil drøfte konkrete

modeller med afsæt i arbejdet fra den tidligere ekspertgruppe for

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

ændring af karakterskalaen fra 2020. Aftalepartierne forpligter sig til

at fremlægge konkret finansiering til en justering af karakterskalaen.

5.7 Det faglige niveau på hhx, (htx) og stx skal styrkes. Partierne er enige

om, at der skal nedsættes en ekspertgruppe, som skal komme med

anbefalinger til ændringer af hhx’, (htx’) og stx’ indhold og struktur

mhp. en styrkelse af det faglige niveau.

Ekspertgruppen skal bl.a. se på ændringer i antallet af og indholdet i

studieretninger, fx ved at lade studieretningsstrukturen erstatte af få,

faglige indgange, som styrker tilvalg af sprog, kulturfag og

naturvidenskab. Det kunne fx på stx være nogle få indgange rettet

mod henholdsvis ’sprog og kultur’, ‘natur og samfund’ eller ‘teknik’.

Med en mere enkel struktur på hhx, (htx) og stx vil grundforløbet

eventuelt kunne afskaffes og erstattes af en stamklasse som den

bærende enhed gennem hele uddannelsesforløbet. Dette skal have til

formål at understøtte den enkelte elevs oplevelse af sammenhæng i

uddannelsen, samtidig med at der er fokus på en god skolestart for

eleverne på både hhx, (htx) og stx. Ekspertgruppen skal således

komme med anbefalinger til uddannelsernes opbygning og

fagrække.

Aftalepartierne ønsker at adressere udfordringerne med faldende

elevgrundlag på htx. Aftalepartierne har en ambition om, at der også

fremadrettet skal være bred geografisk dækning af tekniske

gymnasietilbud, og at dette kan ske ved, at htx integreres i stx-

uddannelsen på en måde, dog sådan at velfungerende tekniske

gymnasietilbud kan opretholdes.

Ekspertgruppen skal se på om det er hensigtsmæssigt at integrere

htx i stx, og skal beskrive konkrete modeller herfor, som tager afsæt i,

at der i givet fald også i det fremtidige uddannelseslandskab skal

være en gymnasieuddannelse med en tydelig teknisk profil, og hvor

velfungerende tekniske gymnasietilbud kan opretholdes de steder,

hvor der er tilstrækkeligt antal elever til det. Aftalepartierne træffer

først beslutning om at integrere htx i stx, når en ekspertgruppe er

kommet med anbefalinger til, hvordan det kan ske. Hvis

aftalepartierne ikke træffer beslutning om at integrere htx i stx, vil

denne aftales beslutninger i pkt. 3.1 og 3.5 samt kapitel 5 og kapitel 6

også gælde for htx.

Ekspertgruppen skal desuden kigge på, hvordan hhx, (htx) og stx i

højere grad kan understøtte de unges valg af videregående

uddannelse, herunder bl.a. overgangen til

professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet.

Endelig skal ekspertgruppen desuden komme med anbefalinger til,

hvordan historiefaget på stx og evt. hhx og (htx) kan styrkes med

Side 12/21

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

henblik på at fremme bl.a. mulighederne for udvikling af historisk

viden, fordybelse og skriftlighed i faget. I den forbindelse skal

ekspertgruppen også tage stilling til, om undervisningstiden i faget

skal øges.

Kommissoriet for ekspertgruppen drøftes med aftalekredsen.

5.8 Der skal være øget fokus på, at der ikke udbetales tilskud til

gymnasierne for elever, der har fravær i et sådant omfang, at de reelt

er studieinaktive. Det er en konkret, individuel vurdering, hvor meget

fravær man som elev må have, herunder hvilke konsekvenser fraværet

eventuelt skal have. For at understøtte at gymnasierne ikke af

økonomiske årsager holder på elever, som burde udskrives, vil

aftalepartierne afskaffe færdiggørelsestilskuddet på de gymnasiale

uddannelser fra skoleåret 2029/2030 og tilbageføre midlerne til

uddannelserne gennem undervisningstaksterne.

Side 13/21

6. Genopretningsplaner, mulighed for profilering og

håndtering af ansøgere til de gymnasiale uddannelser

Aftalepartierne har en ambition om at understøtte udfordrede

institutioner i at tiltrække ansøgere og tilbyde gymnasiale uddannelser

med god kvalitet. Det er aftalepartiernes ambition, at de grundlæggende

udfordringer relateret til håndtering af ansøgere til de gymnasiale

uddannelser skal håndteres via den justering af taxameter- og

tilskudssystemet, der blev besluttet med finanslovsaftalen for 2025, epx-

udbudsplacering,

jf. punkt 2.4,

samt via nedenstående tiltag.

Nedenstående tiltag igangsættes for at håndtere udfordringerne i den

eksisterende model, som har erstattet den tidligere foreslåede model,

hvor forældreindtægt indgik som kriterium.

6.1 Aftalepartierne er således enige om, at reglerne for profilgodkendelse

skal ændres, så regionerne fremadrettet vil kunne godkende nye

profilgymnasier, hvis godkendelsen:



bidrager til at sikre elevgrundlaget på institutionen, hvis

institutionen ligger i et tyndt befolket område, eller

bidrager til at skabe en mere balanceret elevsammensætning på

institutionen eller andre institutioner i lokalområdet, hvis der er

tale om en institution i et byområde, der har problemer med

elevsammensætningen.

Samtidig skal institutionen have en særlig stærk faglig profil

eller

vurderes at være i gang med at opbygge en sådan inden for et

bestemt fagligt område, der ikke findes tilsvarende på andre

institutioner i nærheden.

6.2 Aftalepartierne er enige om, at der ifm. en samling af

institutionslovene ses på muligheder for at styrke bestyrelserne på de

gymnasiale institutioner. Det kan fx dreje sig om at indføre et krav til

bestyrelsesuddannelse for nye udefrakommende

bestyrelsesmedlemmer, såfremt de ikke har tilsvarende formelle eller

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

uformelle kompetencer.

6.3 Aftalepartierne er endvidere enige om, at den gældende regel vedr.

genopretningsplan og evt. lukning af institutioner/afdelinger, der ikke

tiltrækker nok 1. prioritetsansøgere, skal ændres, så:



Regionerne overtager børne- og undervisningsministerens

beføjelse til at pålægge en institution/afdeling at udarbejde en

genopretningsplan.



Regionerne skal overveje pålæg om en genopretningsplan, hvis

en institution/afdeling et år viser sig kun i ringe grad at kunne

tiltrække 1. prioritetsansøgere, defineret ved at

institutionens/afdelingens andel af tildelte ansøgere med

institutionen/afdelingen som 1. prioritet (opgjort pr. uddannelse)

er mindre end 70 procent. I overvejelserne skal regionerne bl.a.

inddrage en vurdering af institutionen som helhed, om der er tale

om en midlertidig tilstand, og om det vil være relevant at

iværksætte andre tiltag først.

Beslutning om evt. nedlæggelse af en institution/afdeling i

forlængelse af en genopretningsplan forbliver hos børne- og

undervisningsministeren. I de tilfælde, hvor institutionen i en kortere

årrække efter en genoprettelsesplans iværksættelse ikke har opnået

en andel af førsteprioritetsansøgere som ovenfor anført, vil børne- og

undervisningsministeren efter høring af regionsrådet kunne

nedlægge institutionen.

6.4 Endelig er aftalepartierne enige om, at håndtering af ansøgere til de

gymnasiale uddannelser har det formål i videst muligt omfang at

opfylde ansøgernes første prioritet, at sikre opfyldelse af ansøgernes

valg af specifik uddannelse, at understøtte en bred geografisk

dækning samt at understøtte en balanceret elevsammensætning på

de få institutioner rundt om i landet, hvor elevsammensætningen

giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer.

Det skal ske efter en model baseret på lokale beslutninger truffet af

regionsrådene, der grundlæggende består af følgende elementer:



Ansøgerne til de gymnasiale uddannelser i hele landet håndteres

på baggrund af deres prioriterede uddannelsesønsker samt

transportafstand ved overansøgte gymnasier. Dette er en

videreførelse af gældende regler bortset fra, at transportafstand

erstatter transporttid som kriterium.



Regionerne får

pligt til

at overveje lokalt at fastsætte

supplerende, lokale regler i følgende to tilfælde:

a) Institutionen kan kun i ringe grad tiltrække 1.

prioritetsansøgere, dvs. hvis institutionens andel af tildelte

ansøgere med institutionen som 1. prioritet (opgjort pr.

uddannelse) er mindre end 70 procent. Dette er det samme

kriterium, som kan udløse krav om at udarbejde en

genopretningsplan, jf. ovenfor, og brugen af supplerende,

Side 14/21

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

lokale regler vil således kunne indgå i en samlet

genopretningsplan for institutionen.

b) En udfordret institution anmoder regionen om at gribe ind.

I begge tilfælde er det en forudsætning, at elevsammensætningen på

institutionen giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale

udfordringer. Regionerne får endvidere

mulighed

for at fastsætte

supplerende lokale regler, som ansøgerne skal håndteres efter, hvis

elevsammensætningen på institutionen giver anledning til faglige,

pædagogiske eller sociale udfordringer:



Regionerne vil kunne fastsætte supplererede lokale regler på

baggrund af en centralt fastsat værktøjskasse, der består af

muligheden for at fastsætte loft eller reservationspladser i forhold

til ansøgere fra en særlig type boligområde. Regionen vil alene

kunne anvende loft eller reservationspladser i det omfang, det er

egnet til at afhjælpe de konkrete udfordringer og under hensyn

til, at det skal have den mindst mulige påvirkning på

førsteprioritetsopfyldelsen for ansøgere fra lokalområder, og

regionen vil derfor samtidig skulle overveje muligheden for at

hæve kapaciteten på de pågældende institutioner.



Herudover vil regionerne få mulighed for at fastsætte

supplerende lokale regler til håndtering af ansøgere i forhold til

visse lokale udfordringer, der tidligere kunne håndteres med ”lex

Stevns”.

6.5 Det er aftalepartiernes ambition, at ovenstående tiltag samlet set kan

medvirke til, at alle unge føler, at de har et reelt valg af en gymnasial

uddannelse med god kvalitet, hvad enten de søger stx, hhx, (htx) eller

epx.

Side 15/21

7. Adgang til erhvervsuddannelserne

Ændringer af ungdomsuddannelseslandskabet medfører også ændringer

i strukturerne på erhvervsuddannelserne. Partierne er enige om:

7.1 Der vil også i det fremtidige uddannelseslandskab være en gruppe af

unge, som allerede efter 9. klasse eller 10. skoleår på efterskole eller

fri fagskole er afklarede om, at de ønsker en erhvervsuddannelse.

Unge skal derfor kunne starte på erhvervsuddannelserne umiddelbart

efter afsluttet grundskole, såfremt de lever op til et af nedenstående

kriterier:

Unge, der har bestået folkeskolens afgangseksamen med

juniormesterlære (karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk og

matematik og gennemført en afsluttende evalueringssamtale).

Unge fra den kommende juniormesterlæreordning kan enten

påbegynde en erhvervsuddannelse med et justeret

grundforløb+-forløb (gf+) eller starte direkte på grundforløbets

2. del (gf2). Gf+ skal for denne målgruppe justeres i både indhold

og længde, så det bidrager til at klæde eleverne fagligt på til at

kunne gennemføre en fuld erhvervsuddannelse.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

Unge med en uddannelsesaftale med en virksomhed, som starter

direkte på gf2.

Unge, der består folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i

dansk og matematik, som starter direkte på gf2. Eleverne vil

inden opstart på erhvervsskolen have ret til en

vejledningssamtale, hvis de ønsker det. Erhvervsskolerne skal

derfor tilbyde vejledningssamtaler til disse elever. Unge, der ikke

opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne, skal bestå en

optagelsesprøve og -samtale.

Side 16/21

7.2 Øvrige unge og voksne vil fortsat kunne optages på gf2 efter

gældende regler, såfremt de søger om optagelse på

erhvervsuddannelserne mindst to år efter grundskolen eller 10.

skoleår på efterskole eller en fri fagskole.

7.3 Gf2 justeres i varighed fra 20 skoleuger til 12 skoleuger for elever

med en studiekompetencegivende uddannelse, da gf2 ikke i

fremtiden skal indeholde almene fag for denne gruppe.

7.4 Regeringen vil fastlægge det endelige indhold på de forskellige

grundforløb efter drøftelser med arbejdsmarkedets parter.

8. Økonomisk ramme, finansiering og implementering

Med de store politiske ambitioner om et nyt uddannelses- og

institutionslandskab følger også markante investeringer. Partierne er med

denne aftale enige om den økonomiske ramme til reformen.

Den økonomiske ramme

8.1 Med det forudsatte elevgrundlag afsættes cirka 4,8 mia. kr. årligt

varigt til at drive epx, når uddannelsen er fuldt indfaset.

Driftsudgifterne afspejler, at elever på epx både skal have boglig og

praktisk undervisning og derfor have adgang til udstyr og værksteder.

Omvendt indebærer omlægningen af eksisterende driftstilskud til

toårig hf, 10. klasse og dele af erhvervsuddannelserne m.v., som

integreres i epx, isoleret set mindreudgifter.

8.2

Reformen indebærer således samlet merudgifter på cirka 2,3 mia. kr. i

2030, hvilket er omtrent de varige merudgifter.

8.3

De unge skal ikke af økonomiske årsager forhindres i at få den

uddannelse, som de har lyst og evner til. Samtidig skal de unge på

epx have tid til at være studieaktive og fordybe sig i både teoretiske

og praktiske fag. Med det forudsatte elevgrundlag afsættes cirka 0,6

mia. kr. årligt til SU til de unge på epx.

8.4

Nogle af de eksisterende statsfinansierede selvejende

uddannelsesinstitutioner vil have behov for at tilpasse de

eksisterende fysiske rammer, så de kan rumme eleverne på epx og

kravene til værksteder og faglokaler. Der afsættes derfor cirka 0,8

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

mia. kr. i gennemsnit over årene 2028-2031 til midlertidige udgifter til

bygningstilpasninger i selvejesektoren.

8.5

Etableringen af epx vil indebære en større omlægning af

ungdomsuddannelses- og institutionslandskabet med henblik på at

understøtte geografisk nærhed samt fagligt og økonomisk

bæredygtige uddannelsesudbud med socialt attraktive

ungdomsmiljøer. Der afsættes derfor cirka 0,2 mia. kr. i gennemsnit

over årene i 2027-2034 til engangsinvesteringer til omlægningen og

implementering af reformen.

8.6

For at sikre overholdelse af den økonomiske ramme forpligter

partierne sig på at tilpasse indholdet af de efterfølgende politiske

aftaler, så de samlede udgifter holdes inden for den økonomiske

ramme. Om nødvendigt forpligter partierne sig på at genåbne

økonomien i en tidligere forhandlet delaftale mhp. at sikre

overholdelse af den økonomiske ramme.

Finansiering

8.7

Reformen finansieres af et træk på råderummet på 0,1 mia. kr. i 2028,

1,9 mia. kr. i 2029 og 2,0 mia. kr. i 2030. Råderumstrækket håndteres

inden for de udgiftsmæssige rammer frem mod 2030 (finanspolitisk

råderum) og i kommende økonomiske planer i årene efter 2030.

8.8

Finansieringen tilvejebringes derudover fra den økonomiske ramme

til styrkelse af erhvervsuddannelserne, effektivisering af indkøb på de

statsligt selvejende uddannelsesinstitutioner, reserven fra

Aftale om

styrket FGU,

puljen til kvalitetsudvikling mv. til de gymnasiale

uddannelser fra

Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser

ændrede tilskudsregler på efterskolerne, så der fra 2030 og frem kun

ydes statsligt tilskud til efterskoleophold op til og med 41 uger pr.

elev pr. skole i 8., 9. og 10. klasse.

8.9

Finansiering fra den økonomiske ramme til styrkelse af

erhvervsuddannelserne skal ses i lyset af, at grundforløb 1 på

erhvervsuddannelse integreres i epx, og at investeringen følger de

unge. Provenuet fra de ændrede tilskudsregler på efterskolerne

medfinansierer puljen til ophold på efterskoler og frie fagskoler.

Videre proces og implementering

8.10 Det er partiernes ambition, at de første elever skal begynde på de nye

gymnasier i august 2030. For at de første elever kender til deres

muligheder i god tid, inden ændringerne træder i kraft, og

institutionerne får tid til at gøre klar til epx, er der behov for, at den

omfattende lovgivning kommer på plads i god tid.

8.11 Partierne noterer sig derfor, at regeringen vil fremlægge et oplæg til

forhandlinger om én ny fælles institutionslov for alle statsfinansierede

selvejende institutioner på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet,

Side 17/21

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

der skal erstatte de eksisterende institutionslove, samt rammerne for

uddannelses- og institutionslandskabet.

8.12 Partierne noterer sig på samme måde, at regeringen vil indkalde til

politiske forhandlinger, efter at en ekspertgruppe er kommet med

anbefalinger til konkret indhold på epx. Aftalen skal senest være

forhandlet færdig i første kvartal af 2026.

8.13 Derudover noterer partierne sig, at regeringen vil fremlægge et

konkret oplæg til forhandling af almene voksenuddannelsestilbud,

herunder gymnasiale enkeltfag.

8.14 Partierne noterer sig, at regeringen vil indkalde til en første drøftelse

om justeringer af den nuværende karakterskala senest i 2. halvår af

2025.

8.15 Partierne noterer sig derudover, at eventuelle ændringer af

studieretninger på hhx, (htx) og stx vil ske efter konkret oplæg fra

regeringen. Oplægget vil samtidig præsentere en model, der giver

bud på integration af htx i stx, og understøtter et bredt geografisk

udbud af en teknisk gymnasial uddannelse.

Side 18/21

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

Tabel 1

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd af

Politisk aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet

gymnasieuddannelse

Mio. kr. (2025-pl)

(1) Samlede tiltag

Omlægning til epx

Omlægning af 10. klasse

Forkortelse af grundforløb 2 for udvalgte

målgrupper

Omlægning af institutionslandskabet

Øvrige tiltag

- heraf ret til FGU

- heraf pulje til ophold på efterskoler og frie

fagskoler

- heraf afledte virkninger på øvrige

undervisnings- og uddannelsestilbud mv.

- heraf afskaffelse af deltagerbetaling til

gymnasiale enkeltfag og almen

voksenuddannelser

- heraf håndtering af ansøgere til gymnasiale

uddannelser

Ramme til implementeringsunderstøttelse

mv.

- heraf reserve til nye tiltag, understøttelse af og

opfølgning på epx-reformen og ekspertgruppen

for stx, htx og hhx mv.

(2) Finansiering

Afsatte rammer

- heraf midler fra forbedret indkøb på selvejende

institutioner

- heraf ramme til styrkelse af

erhvervsuddannelser

- heraf midler fra Aftale om styrket FGU

- heraf Børne- og Undervisningsministeriets

ramme

Kvalitetsudviklings midler til de gymnasiale

uddannelser

Ændret tilskudsregler for kursusvarigheden på

efterskolerne

Råderum

Balance (1) + (2)

2025

-10

2026

-10

2027

-90

-40

-10

-50

2028

2029

2030

2031

2032

2035

2040

2050

Side 19/21

-320 -2.190 -2.280 -2.700 -2.760 -2.280 -2.280 -2.330

-380 -2.750 -3.450 -3.810 -4.170 -4.800

250

-10

670

510

-550

-340

-140

-100

-40

-20

-250

860 1.480 1.840 2.380

410

-80

-290

-140

-110

-40

-20

-200

640

-390

-140

-110

-90

-40

-20

-210

660

-400

-140

-110

-100

-40

-20

-200

700

-400

-140

-110

-100

-40

-20

-200

-270 -2.130 -1.680

-10

-40

-10

-40

-250

-60

-30

-130

-20

-210

-50

-40

-30

-100

-60

-70

-60

-70

320 2.190 2.280 2.700 2.760 2.280 2.280 2.330

190

270

200

350

200

150

350

200

150

350

200

150

350

200

150

350

200

150

80 1.940 2.000 2.300 2.340 1.870 1.860 1.910

Anm.: Pga. afrundinger summerer alle delsummer ikke nødvendigvis til totalen. Beløb over 5 mio. kr. er afrundet til nærmeste 10

mio. kr., og beløb under 5 mio. kr. er afrundet til nærmeste hele mio. kr. Udgiftsposterne er opgjort som nettobeløb, hvor

udgifter til undervisningstilskud, SU og strukturel beskæftigelse fratrækkes provenu fra undervisningstilskud, SU og

strukturel beskæftigelse for de enkelte tiltag.

1) Der afsættes en reserve til nye tiltag, understøttelse af og opfølgning på epx-reformen og ekspertgruppen for stx, htx og

hhx mv. af reformen. Der er endvidere afsat midler i reserven til at dække mindreindtægter til arbejdsudbud forbundet

med pulje til ophold på efterskoler og frie fagskoler.

Kilde: Egne beregninger.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

9. Aftalens karakter

9.1 Aftalen har karakter af et forlig fsva. nedenstående punkter, som

derved vil udgøre et nyt gymnasieforlig:



Fag og fagsammensætning i epx (pkt. 1.1):

Det forligsbelægges, at

elever på epx skal have dansk, matematik og engelsk på

gymnasialt C-niveau med mulighed for at hæve udvalgte fag til

B- eller A-niveau, og at der skal være øvrige obligatoriske fag og

valgfag. Konkrete fag, linjer mv. udmøntes i et efterfølgende

forløb inden for disse rammer.



Opbygningen af epx (pkt. 1.3):

Varighed og opbygning af epx

forligsbelægges, dvs. at epx er en toårig gymnasial uddannelse

med mulighed for et års overbygning, hvor eleverne med

kombination af valgfag kan vælge at tage et tredje år i form af en

etårig overbygning; at epx har en fælles indgang, og eleverne har

en fast klasse samt at eleverne kan vælge faglinjer, der vil hænge

sammen med deres interesse og ønsker til videre uddannelse –

uden at fastlåse deres efterfølgende uddannelsesvalg.



Adgang til videre uddannelse (pkt. 1.4):

Det forligsbelægges, at

epx uden overbygning skal give adgang til alle

erhvervsuddannelser og være generelt adgangsgivende til

erhvervsakademiuddannelserne, mens eleverne kan opnå adgang

til visse professionsbacheloruddannelser, hvis de vælger og

består bestemte gymnasiale fag, jf. eksisterende adgangskrav.

Epx med etårig overbygning skal være generelt adgangsgivende

til professionsbacheloruddannelserne, mens adgang til

akademiske bacheloruddannelser vil kræve supplering eller

udvidet fagpakke.



Adgangskrav til epx (pkt. 1.5):

Adgangskravet til epx

forligsbelægges, dvs. for at opnå adgang til epx skal ansøgerne

have bestået folkeskolens afgangseksamen. Alternativt kan

ansøgere optages via en helhedsvurdering (optagelsesprøve- og

samtale) eller ved at aflægge en adgangsgivende prøve på fgu,

en efterskole eller fri fagskole.



Afskaffelsen af hf, eux og grundforløbets 1. del på

erhvervsuddannelserne samt forkortelsen af grundforløbets 2. del

(gf2) (pkt. 1.13 og 7.3):

Det forligsbelægges, at disse uddannelser

afskaffes, og at gf2 forkortes for personer med en

studiekompetencegivende uddannelse.



Skoleåret efter 9. klasse (pkt. 3.1):

Det forligsbelægges, at 10.

klasse afskaffes som selvstændigt tilbud og integreres delvist i

epx.



De skærpede krav til hhx, (htx) og stx (pkt. 5.1-5.3):

Adgangsforudsætningerne til hhx, (htx) og stx forligsbelægges.

Genopretningsplaner, mulighed for profilgymnasier og håndtering

af ansøgere til de gymnasiale uddannelser (pkt. 6.1, 6.3-6.4):

Reglerne vedr. oprettelse af profilgymnasier,

genopretningsplaner og håndtering af ansøgere, forligsbelægges.



Reformens økonomiske ramme (pkt. 8.6):

De afsatte økonomiske

rammer, som skal udmøntes i efterfølgende forhandlingsforløb.

Side 20/21

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Aftale om ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, fra børne- og undervisningsministeren

Side 21/21

9.2 Ved indgåelse af aftalen om epx indtræder aftalepartierne således i et

nyt gymnasieforlig. Forliget omfatter også lov om de gymnasiale

uddannelser.

9.3 Det nye gymnasieforlig omfatter således de overordnede rammer,

herunder den økonomiske ramme, for en reform af

gymnasieuddannelserne, som skal udmøntes i en række

efterfølgende forhandlingsforløb. De efterfølgende

forhandlingsforløb indledes i denne forligskreds. Forligskredsen tager

for hvert forhandlingsforløb særskilt stilling til, om yderligere partier

skal inviteres til drøftelserne og forligspartierne har veto ift. om

yderligere partier skal deltage. Forligsbelagte emner kræver desuden

forligskredsens tilslutning. Fsva. de øvrige punkter i aftalen har aftalen

karakter af en stemmeaftale.

9.4 Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for de lovforslag og

bevillingsmæssige hjemler, der understøtter og udmønter aftalens

indhold.