UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Udkast til revideret lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 53
Offentligt

22. januar 2025

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

og forskellige andre love

(Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og andre elementer

fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 4 stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,«: »§ 4 b, stk. 1, nr. 2,«.

§ 3 a, stk. 2,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 2«.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

§ 4, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 2, indsættes efter »Kandidatuddannelse på«: »75 eller«.

§ 4, stk. 4,

ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til: »stk. 1, nr. 2 og 3«.

§ 4 a, stk. 1,

udgår », akademisk overbygnings-«.

§ 4 b, stk. 1-3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Universitetet kan som erhvervskandidatuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesak-

tiviteter tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse:

1) En kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2.

2) En erhvervskandidatuddannelse som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-

point og i særlige tilfælde med en anden normering.

Stk. 2.

En erhvervskandidatuddannelse efter stk. 1 kan tilrettelægges sådan, at den studerende kan gen-

nemføre op til 60 ECTS-point tilrettelagt på heltid, jf. § 4, stk. 2, og derefter kan gennemføre den resterende

del af uddannelsen tilrettelagt på deltid med sideløbende beskæftigelse.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

§ 4 b, stk. 4

5, 1. pkt.,

der bliver stk. 3 og 4, 1. pkt., udgår »og den akademiske erhvervsoverbyg-

ningsuddannelse«.

10.

§ 4 b, stk. 6,

der bliver stk. 5, udgår

»og

den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse« og

»krite-

rier for godkendelse samt«.

11.

§ 5 stk. 1, nr. 3,

udgår »akademisk overbygnings- eller«.

12.

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »den akademiske overbygningsgrad,«.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 53: Udkast til revideret lovudkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel erhvervskandidatuddannelse og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

13.

§ 8, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4 stk. 1,

nr. 1-3« til »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

14.

§ 8, stk. 3, 2. pkt.,

udgår »akademisk overbygnings- og«.

15.

§ 8, stk. 6,

ændres »bachelor-, akademiske overbygnings- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-

3« til: »bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

16.

§ 8, stk. 7,

udgår », akademiske overbygnings-«.

17.

§ 18, stk. 5, 2. pkt.,

indsættes efter »kandidatspecialet«: »og den afsluttende opgave på en kandidatud-

dannelse på 75 ECTS-point«.

18.

§ 19, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

19.

§ 19, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »uddannelsen« til: »uddannelserne«.

20.

§ 19, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »§ 4 b, stk. 4« til:

»§

4 b, stk. 3«.

21.

§ 19, stk. 7,

ændres »uddannelsen« til: »uddannelserne«.

22.

§ 26, stk. 2,

udgår

»akademisk

erhvervsoverbygnings- og«.

§2

I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august

2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændring:

Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om en særlig procedure for godken-

delse af nye bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2,

og nye erhvervskandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, og kan i den

forbindelse fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse, jf. lovens kapitel 4.«

§3

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret ved § 1

i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 54, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Et medlem, der har gennemført en uddannelse, kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens af-

slutning. Følgende uddannelser kan give ret til dagpenge:

1) En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.

2) En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

3) En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf.

universitetsloven.

4) En integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

5) En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er norme-

ret til mindst 12 måneders varighed.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at opnå ret til dagpenge efter stk. 1, at a-kassen senest 2 uger efter uddan-

nelsens afslutning har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse eller statusskift på baggrund af uddan-

nelsen.

Stk. 3.

En uddannelse efter stk. 1, nr. 1, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af ud-

dannelsen. En uddannelse efter stk. 1, nr. 5, kan tidligst anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse

af uddannelsen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

§ 54, stk. 2, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.

§ 54, stk. 3, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

§ 54, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »normeret til«: »henholdsvis mindst 12 måne-

der eller«, og i

stk. 4, 3. pkt.,

der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

§ 62 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »lov om universiteter« til: »universitetsloven«.

§4

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 2 i lov nr.

1458 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 4 c, stk. 4, nr. 3,

ændres »§ 9 i, stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1 eller 3«.

§ 9 a, stk. 11, 4. pkt.,

ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

§ 9 h, stk. 1, nr. 5,

ændres »stk. 2-6 og 17« til: »stk. 2-7 og 18«.

§ 9 h, stk. 7,

ændres »§ 9 i, stk. 7-9« til: »§ 9 i, stk. 8-10«.

§ 9 h, stk. 13,

ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

§ 9 i,

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at gennemføre en

erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 1, hvis ud-

dannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret

ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på bag-

grund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme

niveau.«

Stk. 3-18 bliver herefter stk. 4-19.

§ 9 i, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

§ 9 i, stk. 7, 1., 2. og 3. pkt.,

der bliver stk. 8, 1., 2. og 3. pkt., ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

§ 9 i, stk. 8, 1.pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres i

1. pkt.

»stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og 7«, i

stk. 8, 2. pkt.,

der bliver stk. 9, 2. pkt., ændres »stk. 5, 1. pkt.« til: »stk. 6, 1. pkt.«, i

stk. 8, 3. pkt.,

der bliver stk. 9, 3. pkt.,

ændres »stk. 5, 2. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«, i

stk. 8, 4. pkt.,

der bliver stk. 9, 4. pkt., og to steder i

stk. 8, 5.

pkt.,

der bliver stk. 9, 5. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og i

stk. 8, 6. pkt.,

der bliver stk. 9, 6. pkt., ændres

»stk. 6« til: »stk. 7«, og »stk. 5 eller 6« ændres til: »stk. 6 eller 7«.

10.

§ 9 i, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7«, og »stk. 7, 1. pkt.« æn-

dres til: »stk. 8, 1. pkt.«, og i

stk. 9, 2. pkt.,

der bliver stk. 10, 2. pkt., ændres »Stk. 7, 2. pkt.« til: »Stk. 8, 2.

pkt.«

11.

§ 9 i, stk. 10,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

12.

§ 9 i, stk. 11, 1. pkt.,

der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1 og stk. 2, nr. 2« til: »stk. 1, stk. 2, nr. 2, og

stk. 3-5«.

13.

To steder i

§ 9 i, stk. 12,

der bliver stk. 13, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

14.

§ 9 i, stk. 13,

der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-7« og »stk. 4« ændres til: »stk. 5«.

15.

§ 9 i, stk. 14,

der bliver stk. 15, ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.

16.

§ 9 i, stk. 15,

der bliver stk. 16, ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

17.

§ 9 i, stk. 16, 1. pkt.,

der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres »stk. 1, 2 eller 17« til: »stk. 1-3 eller 18« og to

steder ændres »stk. 17« til: »stk. 18«, og i

stk. 16, 2. pkt.,

der bliver stk. 17, 2. pkt., ændres: »stk. 1« til: »stk.

1 og 3«.

18.

§ 9 i, stk. 17,

der bliver stk. 18, ændres »stk. 1, 2, 5 eller 6« til: »stk. 1-3, 6 eller 7« og »stk. 3 eller 4«

ændres til: »stk. 4 eller 5«.

19.

§ 9 i, stk. 18,

der bliver stk. 19, ændres »stk. 17« til: »stk. 18«.

20.

§ 9 m, stk. 6,

ændres »§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

21.

§ 9 n, stk. 1,

ændres »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til: »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«.

22.

To steder i

§ 9 n, stk. 4,

ændres »§ 9 i, stk. 1-4 eller 17« til: »§ 9 i, stk. 1-5 eller 18«, og i stk. 4 ændres

»§ 9 i, stk. 17« til: »§ 9 i, stk. 18«.

23.

§ 19, stk. 1, nr. 11,

ændres »§ 9 i, stk. 11« til: »§ 9 i, stk. 12«.

24.

§ 19 b, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 3,

ændres »§ 9 i, stk. 5 eller 6 eller stk. 17, jf. stk. 5 eller 6« til: »§ 9 i, stk. 6

eller 7 eller stk. 18, jf. stk. 6 eller 7«.

25.

§ 33 a, stk. 1,

ændres »§ 9 i, stk. 7 eller 8« til: »§ 9 i, stk. 8 eller 9«.

26.

§ 33 b, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 9 i, stk. 9« til: »§ 9 i, stk. 10«.

27.

§ 44 d,

ændres »§ 9 i, stk. 1, 2, 5 eller 6« til: »§ 9 i, stk.1-3, 6 eller 7«.

28.

§ 44 e, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2, 1. pkt.

ændres »§ 9 i, stk. 1« til: »§ 9 i, stk. 1 eller 3«, »eller efter § 9 i,

stk. 2, nr. 2« ændres til: », § 9 i, stk. 2, nr. 2«, og før »modtager offentlig hjælp« indsættes: »eller § 9 i, stk. 4

eller 5, med henblik på at opnå autorisation,«.

§5

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret ved § 11 i lov nr. 630 af 11. juni 2024,

§ 6 i lov nr. 632 af 11. juni 2024, lov nr. 685 af 11. juni 2024 og § 23 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, fo-

retages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

indsættes efter »4 b«: », stk. 1,«.

§ 5, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »heltidsundervisning,«: »jf. dog stk. 2, nr. 4,«.

§ 5, stk. 2,

indsættes som

nr. 4:

»4) Erhvervskandidatuddannelser, der er udbudt efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, herunder om i hvilke

perioder der gives støtte.«

§ 24, stk. 2, nr. 2

ændres »stk. 3, nr. 6« til: »stk. 3, nr. 7«.

§ 24, stk. 2, nr. 4,

ændres »stk. 3, nr. 4 og 6« til: »stk. 3, nr. 4 og 7«.

§ 24, stk. 3,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) gennemgår de dele af en erhvervskandidatuddannelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2, der ikke giver

ret til uddannelsesstøtte, jf. regler fastsat i medfør af § 5, stk. 2, nr. 4,«.

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 5 træder i kraft den 1. juli 2028.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-4, 7, 9-17, 19 og 22, finder ikke anvendelse for studerende, der optages på en akademisk

overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar 2027. For

disse studerende finder de hidtil gældende regler i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april

2024, anvendelse.

Stk. 4.

Regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april

2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af universitetslovens § 4 b, stk.

4, jf. denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af § 54, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

208 af 26. februar 2024, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 54, stk.

6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. denne lovs § 3, nr. 4.

Stk. 6.

§ 18 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner som affattet ved denne lovs §

2, nr. 1, ophæves den 31. december 2031.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

2.1. Politisk aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse

3.1.1.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse

3.1.1.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.1.2.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.1.2.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.2. Nye erhvervskandidatuddannelser

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Universiteters udbud af erhvervskandidatuddannelse

3.2.1.2. Adgang til og optagelse på erhvervskandidatuddannelse

3.2.1.3. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2.1. Universiteters udbud af nye erhvervskandidatuddannelser

3.2.2.2. Adgang til og optagelse på nye erhvervskandidatuddannelser

3.2.2.3. Tilrettelæggelse af nye erhvervskandidatuddannelser

3.2.3. SU til del af en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres som heltidsstudier

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.4. Højeste fribeløb under sideløbende lønnet beskæftigelse i erhvervskandidatuddannelse

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Justering af rammer for tilskudstildeling og -reducering i forbindelse med dimensionering

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en erhvervskandidatuddannelse

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftale af 27. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne), SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om

rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Endvidere følger lovforslaget op på 1. forligstillæg af 24. august 2023, hvormed forligskredsen er enige om at

nedsætte et kandidatudvalg, der får til opgave at udforme det konkrete kandidatuddannelseslandskab.

Formålet med aftalen af 27. juni 2023 er bl.a. at give kommende studerende på kandidatuddannelser flere

veje og muligheder. Aftalen indebærer, at størstedelen af de kandidatstuderende fortsat skal læse på en

kandidatuddannelse på to studieår, mens en del af de studerende skal optages på enten en ny kandidatud-

dannelse på 1¼ studieår eller en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende arbejder

og uddanner sig parallelt.

Dette lovforslag følger op på centrale dele af aftalen og har til formål at give universiteterne mulighed for at

udbyde en kandidatuddannelse med en normering på 75 ECTS-point (svarende til 1¼ studieår) samt en flek-

sibel erhvervskandidatuddannelse.

Det foreslås således, at universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelser med en normering

på 75 ECTS-point.

I lighed med de kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, som universiteterne kan udbyde i dag, vil kandi-

datuddannelser omfattet af dette lovforslag være forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstæn-

dige, afrundede uddannelsesforløb, der afsluttes med en opgave.

Udover forskellen i normering vil kandidatuddannelser på 75 ECTS-point bl.a. adskille sig fra de nuværende

kandidatuddannelser på 120 ECTS-point ved, at den afsluttende opgave har et mindre omfang end kandidat-

specialet.

Herudover foreslås, at universiteterne får mulighed for at udbyde fleksibel erhvervskandidatuddannelse med

en normering på 75 til 120 ECTS-point.

Med den foreslåede fleksible erhvervskandidatuddannelse lægges der op til, at universiteterne selv skal fast-

sætte en tidsramme for, hvornår en erhvervskandidatuddannelse skal være afsluttet, således at uddannel-

sen kan tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både arbejde

og uddannelse. I dag skal en erhvervskandidatuddannelse tilrettelægges, så den kan gennemføres inden for

den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid, dvs. fire år. Derudover vil erhvervskandidatud-

dannelse med forslaget kunne udbydes som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, uden at der behø-

ver at være en allerede godkendt kandidatuddannelse på heltid.

Som opfølgning på 3. forligstillæg af 19. december 2024 lægges der med lovforslaget desuden op til, at uni-

versiteterne skal kunne udbyde erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier med mulighed

for SU med efterfølgende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæftigelse uden mulighed

for SU. Lovforslaget indeholder på den baggrund også forslag til ændring af SU-loven, således at der vil

være adgang til SU til den del af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt som heltidsuddannelse.

Der lægges med aftalen af 27. juni 2023 op til sektordimensionering af universiteterne, hvilket indebærer, at

der fastsættes samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser. På den baggrund foreslås det at

foretage en mindre justering af to bestemmelser i universitetsloven om tilskudstildeling og -reducering med

henblik på at understøtte denne og lignende former for dimensionering.

Som følge af forslaget om, at universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelser og erhvervs-

kandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point, foreslås det at afvikle den 1-årige akademiske

overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse fra den 1. januar 2027. Op-

tagne studerende på den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsover-

bygningsuddannelse vil dog herefter kunne færdiggøre uddannelsen i overensstemmelse med de nugæl-

dende regler.

Det foreslås endvidere at ændre lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner med henblik

på, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastlægge en særlig godkendelsesprocedure for de nye

universitetsuddannelser, der skal etableres i de kommende år som opfølgning på universitetsreformen. For-

slaget skal ses i lyset af, at det samlet set skønnes, at der skal udvikles og godkendes ca. 100-200 kandidat-

uddannelser i perioden 2025-2030 som følge af den politiske aftale, og at det vurderes, at et så stort omfang

ikke kan håndteres inden for de gældende regler.

Desuden foreslås det at ændre lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med henblik på, at personer, der har

gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point, opnår ret til

dagpenge på samme måde som personer, der har gennemført en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der foreslås endvidere visse mindre, tekniske ændringer af loven.

Endelig foreslås det at ændre udlændingeloven med henblik på, at udenlandske studerende, som kommer

fra et land uden for EU/EØS (tredjelandsstatsborgere), ligesom andre uddannelsessøgende skal have ad-

gang til en opholdstilladelse i Danmark med henblik på at tage en erhvervskandidatuddannelse, der er tilret-

telagt på deltid, og som forudsætter sideløbende relevant beskæftigelse i gennemsnit 25 timer ugentligt (for-

delt på 4 måneders intervaller fra oktober til september).

Formålet med forslaget er at indfri den politiske aftale indgået den 27. juni 2023 om rammerne for reform af

universitetsuddannelserne i Danmark. Det fremgår således af aftalen, at der fremover skal udbydes bl.a. nye

og fleksible erhvervskandidatuddannelser, og at 20 pct. af de kandidatstuderende skal optages på en erhvervs-

kandidatuddannelse. Op mod halvdelen af de nye erhvervskandidatuddannelsespladser skal optages af inter-

nationale studerende.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag om, at der efter ansøgning kan meddeles studieopholdstilla-

delse til en udlænding, som er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid og har

indgået aftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant arbejde.

2. Baggrund

2.1. Politisk aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

Universitetsuddannelser skal tilbyde fleksible uddannelsestilbud af høj kvalitet, der giver den enkelte stude-

rende flere muligheder og kandidatveje. Endvidere skal universitetsuddannelserne knyttes tættere til den

omverden, de studerende skal ud og arbejde i, når de har afsluttet deres uddannelse.

Blandt andet på baggrund af disse ambitioner blev der den 27. juni 2023 indgået en politisk aftale mellem

regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti om en ambitiøs reform af universitetslandskabet i Danmark. Reformen skal både

tilbyde de studerende nye veje til en kandidatgrad, løfte uddannelseskvaliteten på universiteterne og for-

bedre mulighederne for livslang læring.

Det følger af aftalen, at partierne er enige om, at reformens succes afhænger af en implementering med

stærkt medejerskab fra dem, der kender uddannelsessystemet bedst. Derfor vil reformen blive implemente-

ret trinvist med løbende inddragelse af de erfaringer, der gøres undervejs, og i tæt samarbejde med uddan-

nelsesinstitutioner, studerende, erhvervsliv m.fl.

Endvidere følger det af aftalen, at det er afgørende for forligspartierne, at den konkrete udvikling og imple-

mentering af de nye kandidatuddannelser sker med tæt involvering af universiteterne, de studerende og afta-

gerne.

På den baggrund blev forligskredsen enige om at nedsætte et kandidatudvalg, der skal komme med forslag

til den konkrete udformning af det nye kandidatuddannelseslandskab.

Kandidatudvalget blev sammensat med repræsentanter fra universiteterne, de studerende samt Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, og udvalgets arbejde er nærmere beskrevet i et kommissorium.

Ifølge 1. forligstillæg af 24. august 2023 om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg blev forligskredsen

således enige om at nedsætte et kandidatudvalg, der har til opgave at udforme det konkrete kandidatuddan-

nelseslandskab.

Ifølge aftalen af 27. juni 2023 fremlægger uddannelses- og forskningsministeren udvalgets anbefalinger for

forligspartierne på baggrund af kandidatudvalgets oplæg til et nyt kandidatlandskab. Herefter følger den vi-

dere implementering af reformen.

Der blev i juni 2024 offentliggjort en delafrapportering fra Kandidatudvalget, og Kandidatudvalgets endelige

afrapportering blev offentliggjort den 20. november 2024.

Blandt andet på baggrund af Kandidatudvalgets anbefalinger har forligskredsen med 3. forligstillæg af 19.

december 2024 været enige om, at der overordnet skal findes to typer af erhvervskandidatuddannelser, som

skal bidrage til at realisere aftalens ambition om en tættere kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Aftalepartierne er samtidig enige om, at kombinationsuddannelser, hvor første del af kandidatuddannelsen

gennemføres som fuldtidsuddannelse, mens anden del gennemføres som deltidsuddannelse med sidelø-

bende beskæftigelse, kan medvirke til, at flere studerende vælger en erhvervskandidatuddannelse.

Med lovforslaget lægges der op til at følge op på aftalens centrale elementer og fastlægge de overordnede

retlige rammer for en ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point og en ny og mere fleksibel erhvervskandi-

datuddannelse, således at universiteternes muligheder for at udvikle de nye uddannelser understøttes mest

muligt. Det forventes, at der efterfølgende skal gennemføres yderligere lovgivning, bl.a. med henblik på at

implementere de resterende elementer i reformen.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ny kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse

Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fag-

områder. Der henvises til § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 391 af 10. april 2024.

Universitetet eller universitetets udbud af bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og

kandidatuddannelser skal kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til

lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes. Der henvises til universi-

tetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 4, stk. 1, nr. 1-3.

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser som forskningsbase-

rede heltidsuddannelser, der er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb. Kandidatuddannelser er nor-

meret til 120 ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i § 4, stk. 1, nævnte point, når særlige forhold betinger dette, jf. uni-

versitetslovens § 4, stk. 3.

Efter universitetslovens § 4, stk. 5, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannel-

serne. Fastlæggelse af maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne betegnes oftest som dimensione-

ring, og ordningen bliver aktuelt administreret efter to principper; ledighedsbaseret dimensionering og uddan-

nelsesspecifik dimensionering.

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde stu-

derende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Efter § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter lo-

vens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddan-

nelse).

Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de uddannelser, som universitetet er

godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser, jf. universitetslovens § 5, stk.

3.1.1.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse, herunder bl.a. om

adgang til og optagelse på uddannelse, herunder ret til optagelse på kandidatuddannelse og betingelser her-

for.

Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, er der udstedt bekendtgørelse nr. 51 af 14. januar 2024

om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter adgangsbekendtgørelsen).

Efter adgangsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, forudsætter adgang til en kandidatuddannelse, at ansøgeren

har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller

anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgang kan endvidere forudsætte, at ansøge-

ren har bestået fastsatte sprogkrav. Efter § 28, stk. 3, fastsætter universitetet adgangskrav til den enkelte

uddannelse, og adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning.

Efter adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, giver en bestået bacheloruddannelse ret til optagelse på en

kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav). Universitetet kan

bestemme, at retskravet tillige omfatter en akademisk overbygningsuddannelse. Retten til optagelse forud-

sætter, at ansøgeren optages på uddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og at ba-

cheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemføres ved samme universitet.

Retskravet efter adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, modificeres af bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Efter §

3, stk. 1, kan ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse, kun optages på en ny uddannelse, hvis

der er ledige pladser. Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. § 26,

stk. 2.

Det følger af adgangsbekendtgørelsens § 26, stk. 4, at hvis retskravet retter sig imod både en kandidatud-

dannelse og en akademisk overbygningsuddannelse, vælger ansøgeren, hvilken uddannelse pågældende vil

ansøge om optagelse på.

Et universitet kan efter Uddannelses- og Forskningsstyrelsens godkendelse bestemme, at retskravet alene

retter sig imod et enkelt udbudssted (geografisk retskrav), hvis universitetet udbyder samme kandidatuddan-

nelse i forskellige byer i Danmark. Der henvises til adgangsbekendtgørelsens § 27.

Efter adgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, fastsætter universitetet ansøgnings- og optagelsesprocedure,

herunder frister, og offentliggør oplysning herom på sin hjemmeside.

3.1.1.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser som forskningsbase-

rede heltidsuddannelser, der er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb. Kandidatuddannelser er nor-

meret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til universitetslovens § 4, stk. 1 og 2, at bestemmelsen præciserer, at grund-

strukturen med selvstændigt optag til tre-årige bacheloruddannelser, to-årige kandidatuddannelser og tre-

årige forskeruddannelser fastholdes. Det fremgår samme sted, at en bacheloruddannelse afsluttes på tredje

år med et bachelorprojekt, og at en kandidatuddannelse afsluttes med et kandidatspeciale. Der henvises til

Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, L 125 som fremsat, side 2819.

Universitetslovens § 18, stk. 1-4, omhandler studienævn. Efter § 18, stk. 5, 2. pkt., godkender studielederen

opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejlednin-

gen af den studerende.

Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende be-

skæftigelsesmuligheder. Universitetet har pligt til at give studerende, der er blevet forsinket i forhold til den

normerede studietid, særlig vejledning med henblik på, at de fortsætter deres uddannelse. Endvidere har

universitetet pligt til at opfordre en studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den rele-

vante uddannelsesinstitution, hvis den studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en an-

den uddannelse. Der henvises til universitetslovens § 9, stk. 1-3.

Efter universitetslovens § 9, stk. 4, kan ministeren fastsætte regler om vejledning efter lovens § 9, stk. 1, og

ministeren fastsætter endvidere regler om, hvornår universitetet skal tilbyde vejledning efter § 9, stk. 2, og

om omfanget heraf.

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse.

Der er med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 4, udstedt bekendtgørelse nr. 2285 af 1.

december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter uddannelsesbekendtgørelsen).

I uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 fastlægges uddannelsernes overordnede formål. Efter bekendtgø-

relsens § 4 er formålet med kandidatuddannelserne at 1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen

og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bache-

lorniveauet, 2) give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i

fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og me-

tode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner

samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3) kvalificere den studerende til videreuddannelse,

herunder til ph.d.-uddannelsen.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, opbygges bachelor- og kandidatuddannelserne af et antal

moduler. Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, er et modul et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der

har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nær-

mere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte

eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 5 indeholder nærmere regler om kandidatuddannelserne.

Det følger af uddannelsesbekendtgørelsens § 28, at kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point,

medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2,

og bilag 1. Bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fastlægger nærmere forhold om formål og titel m.v. for

visse kandidatuddannelser, og det følger endvidere heraf bl.a., hvilke kandidatuddannelser der er normeret

til mere end 120 ECTS. Der er aktuelt tale om tre uddannelser, mens der for en enkelt kandidatuddannelse

er tale om, at uddannelsen i visse tilfælde kan forlænges med en lønnet praktik normeret til 30 ECTS-points.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 29, stk. 1, giver en kandidatuddannelse ret til at anvende betegnelsen

"cand." (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse. Uddannel-

sens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er "Master of Arts

(MA)" eller "Master of Science (MSc)" efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat i bilag 1, medmin-

dre der er fastsat en anden betegnelse i bilaget.

Efter bekendtgørelsens § 29, stk. 2, giver en kandidatuddannelse efter § 31, der er tilrettelagt med henblik

på undervisning på de gymnasiale uddannelser, ret til at anvende den titel, som det centrale fag giver ret til

efter § 29, stk. 1, efterfulgt af sidefagets fagbetegnelse.

En kandidatuddannelse skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den

studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen. Universitetet tilrette-

lægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens mo-

dulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig

mod forskellige erhvervsfunktioner. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1 og 2.

I studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse fastsætter universitetet konstituerende fagelementer

for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være

indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-po-

int. Derudover fastsættes valgfag på mindst 10 ECTS-point. Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsens

§ 30, stk. 3.

Det følger af uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 4 og 5, at der er særlige regler for kandidatspecialet

for kandidatuddannelserne i klinisk biomekanik, medicin, veterinærmedicin og odontologi.

Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under ar-

bejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår, jf.

uddannelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 6.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1, opbygges kandidatuddannelser, som bygger videre på ba-

cheloruddannelser efter bekendtgørelsens § 20, og som tilrettelægges med henblik på, at den studerende

opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, sådan, at uddannelserne be-

står af det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen, og sidefagets fag-

elementer på bachelor- og kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point.

Efter uddannelsesbekendtgørelsens § 33, stk. 1, kan en kandidatuddannelse inden for den normerede stu-

dietid indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark

eller i udlandet. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag-

elementer, der afsluttes med en prøve.

Uddannelsesbekendtgørelsens §§ 41 og 42 omhandler universiteternes vejledningspligt over for studerende,

herunder frafaldstruede studerende.

Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, der er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets hjemmeside, omfatter det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne.

Kvalifikationsrammen er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme, som er udviklet inden

for Bologna-processen, der er et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for vide-

regående uddannelser i Europa, jf. Bologna-deklarationen. For hver af gradstyperne, herunder f.eks. bache-

lor- og kandidatgraden, giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse,

færdigheder og kompetencer. I henhold til den danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser

er bacheloruddannelser indplaceret på niveau 6, mens kandidatuddannelser er indplaceret på niveau 7.

Med lov nr. 511 af 1. maj 2019 om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fik

universiteterne som noget nyt mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. Den

akademiske overbygningsuddannelse afsluttes med et akademisk overbygningsprojekt. Dog må den stude-

rende mangle op til to fag for at have gennemført uddannelsen, efter at projektet er bestået. Der henvises til

uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 4.

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Universiteters udbud af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

Det følger af aftalen af 27. juni 2023 om rammerne for en reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at

aftalepartierne ønsker, at de studerende på universiteterne i fremtiden får mulighed for flere forskellige

veje til en kandidatgrad, så de i højere grad kan følge en uddannelsesvej, der passer til deres ønsker og

behov.

Det følger endvidere af aftalen, at partierne er enige om, at der fremover bl.a. skal udbydes en ny type af

kandidatuddannelser på 1¼ studieår (svarende til 75 ECTS-point). Herudover følger det, at de nye kandidat-

uddannelser – ligesom de øvrige universitetsuddannelser – vil være forskningsbaserede.

På den baggrund foreslås det med § 1, nr. 5, at der i universitetslovens 4, stk. 1, nr. 3, indsættes en tilfø-

jelse, således at det vil følge af bestemmelsen, at universiteterne kan udbyde kandidatuddannelser, der er

normeret til 75 eller 120 ECTS-point.

Kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil kunne udbydes inden for de samme videnskabelige områder som

kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Et universitet vil kunne omlægge kandidatuddannelser på 120

ECTS-point til 75 ECTS-point, men universiteterne vil også kunne udvikle helt nye kandidatuddannelser på

75 ECTS-point.

For så vidt angår kvalitetssikring og godkendelse henvises i øvrigt til dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.3 samt

de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være indplaceret

på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, dvs. samme niveau som en kandidatud-

dannelse på 120 ECTS-point. Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen for kvalifikationsrammen, jf.

pkt. 3.1.1.3.

3.1.2.2. Adgang til og optagelse på kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

Som en konsekvens af det foreslåede, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5, vil der i henhold til universitetslovens §

8, stk. 1, kunne fastsættes nærmere regler om adgang til og optagelse på den foreslåede kandidatuddan-

nelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig adgangsbekendtgørelsen, vil blive

fastsat nærmere regler om adgang og optagelse m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-

point.

Det forventes fastsat, at adgang til den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point – i lighed med den

nuværende kandidatuddannelse på 120 ECTS-point – vil forudsætte, at ansøgeren har gennemført en ad-

gangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller uden-

landsk uddannelse på samme niveau, og at adgang endvidere kan forudsætte, at ansøgeren har bestået

fastsatte sprogkrav.

I forlængelse heraf forventes det fastsat, at adgangskrav til kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil blive

fastsat af universitetet for den enkelte uddannelse.

Efter de gældende regler i adgangsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.1., giver en bestået bacheloruddannelse ret

til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (rets-

krav).

Det forventes, at det med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat, at en bestået bachelorud-

dannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, hvis den pågældende kandi-

datuddannelse bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse. Der vil endvidere kunne fastsættes

nærmere regler om betingelser og tidsmæssige rammer m.v.

3.1.2.3. Tilrettelæggelse af kandidatuddannelse på 75 ECTS-point

Som en konsekvens af det foreslåede, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5, vil der i henhold til universitetslovens §

8, stk. 1, kunne fastsættes nærmere regler om tilrettelæggelse af den foreslåede kandidatuddannelse på 75

ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig uddannelsesbekendtgørelsen, vil

blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, modulopbygning samt afsluttende opgave m.v. for den fo-

reslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Titlen for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point skal afspejle, at der er tale om en kandidat-

uddannelse. Det forventes derfor fastsat, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point giver ret til at anvende

betegnelsen "cand." (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse.

Det vil inden for rammerne af universitetslovens § 8, stk. 1, også være muligt at fastsætte regler om en be-

tegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller uddannelserne fra kandidatuddannel-

serne på 120 ECTS-point.

Herudover forventes der fastsat nærmere regler om formålet med den foreslåede kandidatuddannelse på 75

ECTS-point. Det vil herunder med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes, på hvilke punk-

ter formålet er det samme, og på hvilke punkter det adskiller sig fra kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fag, fagelementer og valgfag m.v. samt om, hvilke

oplysninger studieordningen skal indeholde.

Titlen for den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point er kandidatspeciale, der ef-

ter gældende regler i uddannelsesbekendtgørelsen skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår.

Det er ligeledes hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave. Den nær-

mere titel samt rammen for omfanget af den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75 ECTS-point

forventes fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.

Universitetslovens § 18 omhandler studienævn og studieleder. Det følger af universitetslovens § 18, stk. 5,

2. pkt., at studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i

tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Det er hensigten, at studielederen også skal godkende opgaveformulering og afleveringstidspunkt for den

afsluttende opgave for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point samt i tilknytning hertil en plan for vejlednin-

gen af den studerende. Derfor forslås det med dette lovforslags § 1, nr. 18, at der i universitetslovens § 18,

stk. 5, 2., pkt., indsættes en tilføjelse, således at bestemmelsen fremover også vil henvise til den afsluttende

opgave på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

3.2. Nye erhvervskandidatuddannelser

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Universiteters udbud af erhvervskandidatuddannelse

Erhvervskandidatuddannelser kan udbydes af universiteterne efter universitetslovens § 4 b.

Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 1565 af 19. december 2017, hvor erhvervskandidatuddannelse

blev indført som en forsøgsordning med henblik på at give bachelorer en ny valgmulighed og skabe en

bedre kobling mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov.

Den oprindelige forsøgsordning gav mulighed for godkendelse af op til 20 erhvervskandidatuddannelser.

Med politisk aftale om mere fleksible universitetsuddannelser af 6. december 2018 blev det besluttet at ud-

vide ordningen fra 20 til 50 mulige kandidatuddannelser, og med den politiske aftale om rammerne for reform

af universitetsuddannelser er det besluttet, at der ikke længere skal være et loft over antallet af udbudte er-

hvervskandidatuddannelser.

Erhvervskandidatuddannelse udbydes med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for

SU. Der henvises til de almindelige bemærkninger i forslag til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf. Folke-

tingstidende 2017-18, Tillæg A, L 48 som fremsat, side 3.

Det følger af universitetslovens § 4 b, stk. 1, at universiteterne efter ministerens godkendelse kan udbyde en

kandidatuddannelse som erhvervskandidatuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæfti-

gelse.

Universiteterne kan tillige udbyde den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse efter universitetslovens

§ 4, stk. 1, nr. 2, som akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sidelø-

bende beskæftigelse, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 2.

Ministeren kan bestemme, at godkendelse af en erhvervskandidatuddannelse bortfalder, således at yderli-

gere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre, jf. universitetslovens § 4 b, stk. 3.

Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen, jf. universitets-

lovens § 4 b, stk. 4.

Universitetet kan hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nød-

vendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for opta-

gelse på erhvervskandidatuddannelsen. Universitetet kan i denne forbindelse også indhente oplysninger via

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Universitetet kan i forbindelse hermed foretage sam-

køring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen, jf.

universitetslovens § 4 b, stk. 5.

Inden for rammerne af bemyndigelsesbestemmelsen i universitetslovens § 4 b, stk. 6, fastsætter ministeren

nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt

særlige vilkår for studerende.

Der er fastsat nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse m.v. i bekendtgørelse om akademiske er-

hvervsoverbygningsuddannelser ved universiteterne og erhvervskandidatuddannelser ved universiteterne og

de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (Erhvervskandidatbekendtgørelsen), jf. bekendtgø-

relse nr. 1605 af 19. december 2017, som ændret ved bekendtgørelse nr. 879 af 26. august 2019.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at uddannelsesinstitutionen kan udbyde en erhvervskandidatuddan-

nelse, når institutionen er godkendt til at udbyde kandidatuddannelsen som en heltidsuddannelse, jf. dog be-

kendtgørelsens § 5. Udbud af en erhvervskandidatuddannelse forudsætter, at uddannelsesinstitutionen til-

lige udbyder og optager studerende på kandidatuddannelsen som en heltidsuddannelse.

Efter bekendtgørelsens § 5 træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om, hvorvidt uddannel-

sesinstitutionens udbud af en erhvervskandidatuddannelse kan godkendes.

Efter bekendtgørelsens § 8 træffer ministeren afgørelse på baggrund af en helhedsvurdering af en række

kriterier, herunder bl.a. om en høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater forventes at få beskæfti-

gelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandi-

dater fra eksisterende kandidatuddannelser på heltid, der har beskæftigelse i den private sektor.

Ministeren kan efter bekendtgørelsens § 9 bestemme, at en godkendelse til at udbyde en erhvervskandidat-

uddannelse skal bortfalde, hvis der er et højt frafald fra erhvervskandidatuddannelsen, en høj grad af studie-

skift til heltidskandidatuddannelsen, et for lavt optag på erhvervskandidatuddannelsen eller alene beskæfti-

gelse på studiejobniveau eller lignende. Der kan herefter ikke optages yderligere studerende på erhvervs-

kandidatuddannelsen. De studerende har ret til at færdiggøre uddannelsen ved den pågældende uddannel-

sesinstitution i henhold til de regler, der i øvrigt gælder for erhvervskandidatuddannelsen.

3.2.1.2. Adgang til og optagelse på erhvervskandidatuddannelse

Det følger af erhvervskandidatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at adgang til en erhvervskandidatuddannelse

forudsætter de samme faglige adgangskrav, som er fastsat for kandidatuddannelsen på heltid. Udover opfyl-

delse af de faglige adgangskrav forudsætter optagelse på en erhvervskandidatuddannelse, at ansøgeren

enten har en dokumenteret ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende rele-

vant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller uden-

landsk uddannelse på samme niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm), eller at

ansøgeren er iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgi-

vende aktiviteter, eller er tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø.

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fastsætter uddannelsesinstitutionen de nærmere rammer for dokumen-

tationen af ansættelsesaftalen og af at være i et reelt iværksætterforløb. I forbindelse med ansættelsen med

en arbejdsgiver skal der senest ved studiestart foreligge dokumentation for, at virksomhed og studerende er

bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og der skal foreligge en beskrivelse af

sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.

Uddannelsesinstitutionen kan i særlige tilfælde dispensere fra minimumstimetallet i § 10, stk. 1, nr. 1, såfremt

beskæftigelsen opfylder kravet om at være relevant, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 3.

Efter bekendtgørelsens § 12 kan uddannelsesinstitutionen bestemme, at optagelse på en erhvervskandidat-

uddannelse skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddan-

nelse.

Det følger af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, at den studerende efter optagelse på erhvervskandidatuddannel-

sen skal opretholde den relevante beskæftigelse eller iværksættervirksomhed under hele uddannelsesforlø-

bet. Uddannelsesinstitutionen skal mindst to gange om året indhente dokumentation herfor.

Hvis en studerende skifter arbejdsgiver eller overgår fra iværksættervirksomhed til anden relevant beskæfti-

gelse, skal den studerende ansøge uddannelsesinstitutionen om fortsat at være indskrevet på erhvervskan-

didatuddannelsen. Hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at den nye beskæftigelse ikke kan sidestilles med

den oprindelige beskæftigelse, kan den studerende ikke fortsætte på erhvervskandidatuddannelsen. Uddan-

nelsesinstitutionen skal overflytte den studerende til kandidatuddannelsen på heltid så vidt muligt fra først-

kommende semesterstart, dog senest inden udgangen af førstkommende semester, jf. bekendtgørelsens §

14.

Efter optagelse på en erhvervskandidatuddannelse har den studerende efter ansøgning ret til at blive over-

flyttet til kandidatuddannelsen på heltid fra førstkommende semesterstart, jf. bekendtgørelsens § 15.

3.2.1.3. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse

En erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den kan gennemføres på 4 år for personer i sidelø-

bende beskæftigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger i forslag til lov nr. 1565 af 19. december

2017, jf. Folketingstidende 2017-18, Tillæg A, L 48 som fremsat, side 3.

Der er fastsat regler om særlige krav til tilrettelæggelse af en erhvervskandidatuddannelse i erhvervskandi-

datbekendtgørelsens kapitel 4.

Efter bekendtgørelsens § 20 skal erhvervskandidatuddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse, så-

dan at den studerende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme i forhold til kandidatud-

dannelsen på heltid.

Bekendtgørelsens §§ 21 og 22 indeholder regler, der har til formål at understøtte de studerendes studiefrem-

drift. Det følger bl.a. heraf, at universitetet fastsætter interne regler for tilmelding til fag og prøver og kan fast-

lægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav.

Det følger af bekendtgørelsens § 23, at uddannelsesinstitutionen i studieordningen for erhvervskandidatud-

dannelsen kan fastsætte, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse skal deltage i og bestå en stu-

diestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven skal afholdes senest 4 måneder

efter uddannelsens studiestart.

Efter bekendtgørelsens § 24 kan uddannelsesinstitutionen i studieordningen for erhvervskandidatuddannel-

sen fastsætte, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse inden udgangen af første studieår efter stu-

diestart skal deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. De prøver, der indgår i første-

årsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår, medmindre uddan-

nelsesinstitutionen har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes første stu-

dieår.

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2.1. Universiteters udbud af nye erhvervskandidatuddannelser

Det følger af forligstillægget om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg af 24. august 2023, at der frem-

over skal udbydes nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser på 75 til 120 ECTS-point.

Det følger derudover af den politiske aftale, at der ikke fremover skal stilles krav om, at universitetet, for at

kunne udbyde en erhvervskandidatuddannelse, skal være godkendt til at udbyde kandidatuddannelsen som

en heltidsuddannelse.

Med 3. forligstillæg af 19. december 2024 lægges der desuden op til, at universiteterne skal kunne udbyde

erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier med mulighed for SU med efterfølgende del-

tidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæftigelse uden mulighed for SU (såkaldte ”1+2-er-

hvervskandidatuddannelser” og varianter heraf).

Med henblik på at gøre erhvervskandidatordningen mere fleksibel foreslås det på den baggrund at indsætte

et nyt stk. 1 i § 4 b, således at det kommer til at fremgå, at universitetet kan udbyde en allerede godkendt

heltidskandidatuddannelse som erhvervskandidatuddannelse eller udbyde en erhvervskandidatuddannelse

som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

De foreslåede ændringer vil indebære, at universiteterne vil kunne udbyde erhvervskandidatuddannelser på

mere fleksible vilkår end i dag med en normering på 75 til 120 ECTS-point.

Med forslaget vil universiteterne således som noget nyt kunne udbyde en erhvervskandidatuddannelse som

et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb for personer i sideløbende beskæftigelse. Det betyder, at der

ikke fremover vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionerne, for at kunne udbyde en erhvervskandi-

datuddannelse, i forvejen skal være godkendt til at udbyde uddannelsen som en kandidatuddannelse på hel-

tid.

Det foreslås desuden at indsætte et nyt stk. 2 i § 4 b, hvorefter en erhvervskandidatuddannelse efter den fo-

reslåede bestemmelse i § 4 b, stk. 1, kan tilrettelægges således, at den studerende kan gennemføre op til 60

ECTS-point af uddannelsen tilrettelagt på heltid og derefter kan gennemføre den resterende del af uddannel-

sen tilrettelagt på deltid med sideløbende beskæftigelse.

Dette vil indebære, at universiteterne får mulighed for at udbyde en erhvervskandidatuddannelse som en

kombinationsuddannelse, hvor den første del af uddannelsen tilrettelægges som heltidsstudier. Efter univer-

sitetslovens § 4, stk. 2, svarer 60 ECTS-point til 1 års heltidsstudier. Der vil for denne del af uddannelsesfor-

løbet være mulighed for SU efter reglerne i SU-loven, jf. lovforslagets § 5. Den resterende del af uddannel-

sen tilrettelægges som deltidsstudier med sideløbende relevant beskæftigelse uden adgang til SU.

Det foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 3, således at udbud af nye erhvervskandidatuddannel-

ser ikke længere vil kræve ministerens særlige godkendelse. Denne del af forslaget skal ses i sammenhæng

med, at det følger af den politiske aftale, at der ikke længere skal være et loft over antallet af udbudte er-

hvervskandidatuddannelser.

Med det foreslåede vil en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes på grundlag af en allerede godkendt

kandidatuddannelse på heltid, kunne udbydes af universitetet uden forudgående prækvalifikation og godken-

delse, da den eksisterende kandidatuddannelse allerede vil være prækvalificeret og godkendt. Det forventes

dog, at universitetet vil skulle indsende oplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om uddannel-

sens titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik på styrelsens legalitetskontrol og

uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister m.v.

En ny erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt uddannelsesforløb og således ikke på

grundlag af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse på heltid, vil efter det foreslåede skulle prækva-

lificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden

den kan udbydes. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 2.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises i

øvrigt til dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5 samt de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

Med forslaget vil erhvervskandidatuddannelse også fremover blive udbudt med fuldt statstilskud og uden del-

tagerbetaling.

3.2.2.2. Adgang til og optagelse på nye erhvervskandidatuddannelser

For så vidt angår adgang til og optagelse på en erhvervskandidatuddannelse forventes det i vidt omfang, at

de gældende regler i erhvervskandidatbekendtgørelsen videreføres. Der lægges herunder op til, at det fort-

sat vil være universiteterne, der skal vurdere, hvorvidt ansøgerne opfylder betingelserne for at blive optaget

på en erhvervskandidatuddannelse.

Der lægges desuden op til at videreføre de gældende regler om, at ansøgere skal opfylde de samme faglige

adgangskrav til en erhvervskandidatuddannelse, som er fastsat for den tilsvarende kandidatuddannelse på

heltid.

Som en konsekvens af forslaget om, at det skal være muligt at udbyde en erhvervskandidatuddannelse som

et selvstændigt uddannelsesforløb, uden at der er en tilsvarende godkendt kandidatuddannelse på heltid, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8, forventes det dog fastsat, at universiteterne i sådanne tilfælde skal fastsætte sær-

skilte adgangskrav til den konkrete erhvervskandidatuddannelse.

Der forventes en videreførelse af de gældende regler om, at selv om en ansøger opfylder betingelserne for

at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse, har ansøgeren ikke retskrav på at blive optaget på ud-

dannelsen i de tilfælde, hvor der er flere kvalificerede ansøgere end antal af studiepladser. Den foreslåede

ordning vil ikke ændre ved, at det fortsat vil være universitetet, der fastlægger, hvor mange studiepladser der

udbydes på den enkelte erhvervskandidatuddannelse (under hensyntagen til en eventuel maksimums-

ramme).

Det er endvidere hensigten at videreføre de gældende regler, hvorefter studerende, der ikke bliver optaget

på den ansøgte erhvervskandidatuddannelse, som hidtil vil kunne udnytte deres eventuelle retskrav på opta-

gelse på den ordinære kandidatuddannelse, som den gennemførte bacheloruddannelse giver adgang til.

Med den foreslåede ændring af erhvervskandidatordningen lægges der desuden op til, at optagelse på en

fleksibel erhvervskandidatuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk.

1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, også fremover vil forudsætte, at den studerende under hele uddannelsesforlø-

bet samtidig er i relevant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med selvstændig

virksomhed. For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt som en

kombinationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 2, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 8, vil kravet om relevant beskæftigelse dog kun gælde for den del af uddannelsen, der er

tilrettelagt på deltid.

Erhvervskandidatstuderende på en fleksibel erhvervskandidatuddannelse efter den foreslåede nye bestem-

melse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil således også fremover skulle have en

dokumenteret ansættelsesaftale med en arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund

af en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, svarende til mindst 25 timer om ugen i gen-

nemsnit (årsnorm), så ansøgeren vil være en integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte

samtidigt med sine kandidatstudier.

For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på mindre end 120 ECTS-point, forventes

der dog fastsat et minimumstimetal, der kan være lavere end 25 timer om ugen i gennemsnit, ved bekendt-

gørelse. Der forventes tilsvarende at kunne fastsættes et minimumstimetal, der kan være lavere end 25 timer

om ugen, såfremt erhvervskandidatuddannelsen tilrettelægges med en kortere varighed i måneder.

Det forudsættes, at den foreslåede mere fleksible erhvervskandidatuddannelse vil kunne tilrettelægges, så

den varierer mellem fuldtidsbeskæftigelse og fuldtidsstudie, eksempelvis inden for en halv- eller helårsnorm,

så længe det ovennævnte beskæftigelseskrav bliver tilgodeset.

Som efter den gældende erhvervskandidatordning vil et almindeligt studiejob heller ikke fremover være til-

strækkeligt. Betingelsen om relevant beskæftigelse vil ligesom i dag kunne opfyldes ved relevant beskæfti-

gelse hos en arbejdsgiver i både den private og den offentlige sektor. Det forventes fastsat, at universitetet

fortsat vil skulle fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen af ansættelsesaftalen, herunder at der

på en fleksibel erhvervskandidatuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4

b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, senest ved studiestart skal foreligge dokumentation for, at virksomhed og

studerende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i et erhvervskandidatforløb, og at der skal foreligge

en beskrivelse af sammenhæng mellem ansættelse og uddannelse samt den forventede arbejdstid i ansæt-

telsen. For studerende, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt som en kombi-

nationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets §

1, nr. 8, vil dokumentation af ansættelsesaftalen ikke skulle ske senest ved studiestart, men senest ved på-

begyndelsen af den del af uddannelsesforløbet, der er tilrettelagt på deltid, inden for de nærmere rammer

herfor, som universitetet har fastsat.

Som noget nyt forventes det, at der inden for rammerne af ministerens bemyndigelse i universitetslovens § 4

b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, fastsættes et krav om, at den ansættende virksomhed skal under-

rette universitetet, hvis ansættelsesaftalen mellem virksomheden og den studerende bringes til ophør.

Det forventes at videreføre de gældende regler om, at erhvervskandidatstuderende vil kunne være iværk-

sættere med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter,

eller er tilknyttet et offentligt/privat iværksættermiljø, således at den studerende af universitetet vurderes til at

være i reelt iværksætterforløb. Alene et CVR-nummer vil heller ikke fremover være tilstrækkeligt. Universite-

tet vil som hidtil skulle fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen.

Det er endvidere hensigten at videreføre reglerne om universitetets adgang til at dispensere fra minimums-

timetallet i særlige tilfælde, da det ikke kan udelukkes, at der vil kunne forekomme særlige forhold hos en

arbejdsgiver, som betyder, at ansøgerens beskæftigelse ikke opfylder minimumstimetallet.

Det forventes i den forbindelse videreført, at dispensation kun vil kunne gives, hvis beskæftigelsen opfylder

de øvrige betingelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at der er tale om relevant beskæfti-

gelse, ikke i sig selv vil kunne begrunde dispensation fra minimumstimetallet. Det er således fortsat hensig-

ten, at der f.eks. ikke vil kunne gives dispensation på baggrund af en ansættelsesaftale om relevant ansæt-

telse svarende til 24 timer om ugen, hvis der ikke i øvrigt foreligger særlige forhold vedrørende beskæftigel-

sen hos arbejdsgiveren, som kan begrunde en dispensation.

Det er endvidere hensigten, at det enkelte universitet som hidtil selv skal kunne fastsætte de nærmere krite-

rier for, om optagelse af en ansøger på erhvervskandidatuddannelsen skal ske inden for en bestemt periode

fra afslutningen af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Universitetet vil f.eks. kunne beslutte, at mulig-

heden for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse ophører to år efter afslutningen af den ad-

gangsgivende bacheloruddannelse. Universitetet vil også kunne undlade at fastsætte en sådan frist.

Det er derudover hensigten at videreføre de gældende regler, hvorefter studerende på en erhvervskandidat-

uddannelse under hele forløbet har krav på at blive overflyttet til en heltidsuddannelse.

Der lægges i den forbindelse op til, at de studerendes krav på at blive overflyttet til heltidsuddannelsen lige

som i dag vil gælde, uanset om årsagen til, at den studerendes beskæftigelse måtte ophøre, skyldes den

studerendes egne forhold, eller forhold som den studerende ikke har indflydelse på, f.eks. virksomhedens

konkurs.

Som noget nyt forventes det fastsat på bekendtgørelsesniveau, at i de tilfælde, hvor der ikke er en heltids-

kandidatuddannelse at blive overflyttet til, fordi erhvervskandidatuddannelsen udbydes som et selvstændigt,

afrundet uddannelsesforløb uden en tilsvarende kandidatuddannelse på heltid, vil det skulle fremgå af er-

hvervskandidatuddannelsens studieordning, hvilken ordinær kandidatuddannelse på 75 eller 120 ECTS-po-

int de studerende skal have krav på at blive overflyttet til.

Studerende, som er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point tilrettelagt som en ”1+2-

erhvervskandidatuddannelse” efter den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,

vil dog have krav på at blive overflyttet til en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS-point, hvis de f.eks.

mister deres beskæftigelse undervejs i uddannelsen.

Det forventes, at universitetets tilrettelæggelse af de studerendes adgang til en ordinær kandidatuddannelse

på enten 75 eller 120 ECTS-point vil ske under hensyntagen til omlægningsandelen i den politiske aftale om

rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Det forventes fastsat, at hvis et universitet udbyder kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS-point in-

den for det samme fagområde, vil den studerende have krav på at blive overflyttet til heltidskandidatuddan-

nelsen på 75 ECTS-point.

Da det også fremover må forudses, at nogle studerende undervejs i erhvervskandidatuddannelsen vil ønske

at skifte arbejdsgiver eller overgå fra f.eks. iværksætteri til anden relevant beskæftigelse, er det hensigten at

videreføre de gældende regler, hvorefter universitetet på baggrund af en konkret ansøgning fra en stude-

rende vil skulle tage stilling til, om den studerendes nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed har en

karakter, som kan sidestilles med den beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, der dannede baggrund for

den studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.

Ligeledes forventes det videreført, at hvis universitetet vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksætter-

virksomhed vil kunne sidestilles med den oprindelige, vil den studerende fortsat opfylde betingelserne for at

være optaget på erhvervskandidatuddannelsen. Hvis universitetet vurderer, at den nye beskæftigelse eller

iværksættervirksomhed ikke vil kunne sidestilles med den oprindelige, vil den studerende ikke kunne fort-

sætte på erhvervskandidatuddannelsen. Den studerende vil i så fald have krav på at fortsætte på en ordinær

kandidatuddannelse så vidt muligt fra førstkommende semesterstart inden for de samme rammer om stude-

rendes tilbagegangsret, der er beskrevet ovenfor.

Der vil som hidtil kunne foreligge særlige hensyn, der kan begrunde, at universitetet giver den studerende

udsættelse med at skifte til en heltidsuddannelse fra førstkommende semesterstart til et senere tidspunkt i

løbet af det førstkommende semester. Denne mulighed forventes videreført, men det skal dog fortsat ikke

være muligt for en studerende at være optaget på erhvervskandidatuddannelsen i et helt semester uden at

have sideløbende relevant beskæftigelse eller iværksættervirksomhed.

3.2.2.3. Tilrettelæggelse af nye erhvervskandidatuddannelser

Aftalepartierne lægger med aftalen om en reform af universitetsuddannelserne i Danmark vægt på, at det

med en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelsesordning i højere grad skal være op til den enkelte stu-

derende, uddannelsesinstitutionen og arbejdspladsen (offentlig eller privat), hvor lang en periode uddannel-

sen strækker sig over, og hvordan undervisningen bedst tilrettelægges, så den passer til de studerendes

hverdag med både arbejde og uddannelse.

Derfor lægges der vægt på mulighederne for en fleksibel tilrettelæggelse. Der lægges op til, at en erhvervs-

kandidatuddannelse som udgangspunkt skal være på enten 75 eller 120 ECTS-point, men er der særlige

hensyn, der taler for en anden normering, eksempelvis på 90 ECTS-point, vil dette også være en mulighed.

Udbud af en uddannelse med en normering på mellem 75 og 120 ECTS-point vil dog som udgangspunkt

skulle begrundes med dokumentation for, at der ses et tydeligt behov for en sådan uddannelse fra det om-

kringliggende arbejdsmarked. Derudover skal det begrundes, hvordan en uddannelse på en anden norme-

ring end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til sammenhæng og ensartethed i det samlede erhvervskandi-

datlandskab.

Som noget nyt er det på denne baggrund hensigten inden for bemyndigelsesbestemmelsen i universitetslo-

vens § 4 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, at fastsætte på bekendtgørelsesniveau, at det enkelte uni-

versitet selv skal fastsætte en tidsramme for den enkelte erhvervskandidatuddannelse. Det foreslås således,

at det ikke længere vil være et krav, at en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den stude-

rende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid.

Universitetets fastsættelse af tidsrammen vil skulle tage højde for, at en erhvervskandidatuddannelse skal

tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både arbejde og ud-

dannelse, men også med hensyntagen til, at der skal være den fornødne fremdrift og faglige progression i

uddannelsen, så de studerendes faglige viden ikke bliver forældet.

Det vil kunne indebære, at tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point f.eks. vil

kunne fastsættes til 6 år, mens tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point f.eks. vil

kunne fastsættes til 4 år.

Det er hensigten, at universiteterne skal have de samme muligheder som i dag for at fastsætte interne regler

for tilmelding til fag og prøver og mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-

krav.

Det er samtidig hensigten, at der skal være mulighed for flere forskellige tilrettelæggelsesformer for en kom-

binationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 4, stk. 2.

Der vil være mulighed for en såkaldt ”1+2-erhvervskandidatuddannelse”, hvor en erhvervskandidatuddan-

nelse på 120 ECTS-point kan tilrettelægges sådan, at det første studieår (svarende til 60 ECTS-point) gen-

nemføres som fuldtidsstudier med adgang til SU. Derefter vil den studerende overgå til deltidsstudier (sva-

rende til 60 ECTS-point), der kombineres med sideløbende beskæftigelse med et beskæftigelseskrav på

mindst 25 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit over to år.

Der vil derudover være mulighed for yderligere kombinationsmuligheder for erhvervskandidatuddannelse på

henholdsvis 75, 90 eller 120 ECTS-point, hvor den første del af uddannelsen svarende til 30 eller 60 ECTS-

point gennemføres som fuldtidsstudier med adgang til SU. Efterfølgende gennemføres resten af uddannel-

sen som deltidsstudier med et gennemsnitligt beskæftigelseskrav pr. uge, der vil blive fastsat på baggrund af

varigheden af forløbet, herunder hvor stor en del af uddannelsen tilrettelægges på heltid med adgang til SU.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler om ovennævnte tilrettelæggelsesmodeller på be-

kendtgørelsesniveau.

Ud over ovenstående lægges der op til, at de retlige rammer for den nye fleksible erhvervskandidatuddan-

nelse skal svare til de gældende regler i forhold til tilrettelæggelse m.v. af erhvervskandidatuddannelse.

Dette vil bl.a. indebære, at ministeren som i dag kan fastsætte nærmere regler om erhvervskandidatuddan-

nelser efter de nugældende bemyndigelser i universitetsloven, dvs. generelle regler om uddannelse, herun-

der titler, eksaminer og censur m.v.

3.2.3. SU til del af en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres som heltidsstudier

3.2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13.

april 2023, at uddannelsessøgende kan få SU til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil op-

nåelse af kandidatgrad.

Det fremgår videre af SU-lovens § 1, stk. 2, at bl.a. uddannelsesaktiviteter efter §§ 4 b og 5 i universitetslo-

ven, ikke berettiger til SU. Universitetslovens § 4 b regulerer universiteternes udbud af erhvervskandidatud-

dannelser, som derved ikke er SU-berettigende.

Det er en grundlæggende betingelse i SU-lovgivningen, at SU kun gives til heltidsuddannelser. Det følger

således af SU-lovens § 5, stk. 1, at en uddannelse, der giver ret til SU, skal være tilrettelagt som heltidsud-

dannelse, være af mindst 3 måneders varighed og være ulønnet. Betingelserne skal være opfyldt under hele

uddannelsesforløbet. Dette er baggrunden for, at de nuværende erhvervskandidatuddannelser ikke er SU-

berettigende, da de gennemføres på deltid med sideløbende lønnet beskæftigelse.

Uddannelses-og forskningsministeren er i SU-lovens § 5, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at der

dog kan gives SU til enkeltfagsundervisning, supplering under 3 måneders varighed og uddannelser, der

omfatter lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet. På den baggrund er der

blandt andet fastsat regler i bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 om statens uddannelsesstøtte (SU-

bekendtgørelsen) om, hvornår enkeltfagsundervisning har et sådant omfang, at det kan berettige til SU, jf.

SU-bekendtgørelsens § 22, og i hvilke perioder, der kan gives SU i en uddannelse, der indeholder perioder

med lønnet praktik, jf. SU-bekendtgørelsens § 18.

3.2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med 3. forligstillæg af 19. december 2024, blev der bl.a. indgået aftale om, at universiteterne skal kunne ud-

byde erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier med mulighed for SU med efterfølgende

deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæftigelse uden mulighed for SU. Se pkt. 3.2.2.1 for

en uddybende beskrivelse af de nye fleksible erhvervskandidatuddannelser.

Der foreslås på den baggrund, at SU-loven ændres, så det fremgår, at erhvervskandidatuddannelser, der er

udbudt sådan, at den uddannelsessøgende kan gennemføre dele af uddannelsen på heltid og den reste-

rende del på deltid med sideløbende beskæftigelse, kan godkendes til SU, selv om ikke hele uddannelsen er

på heltid.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at

der kan gives SU til den del af en erhvervskandidatuddannelse, der gennemføres som heltidsstudier efter

universitetslovens § 4 b, stk. 2.

Med bemyndigelsen vil uddannelses- og forskningsministeren kunne fastsætte regler om, i hvilke måneder af

den foreslåede uddannelse der kan gives SU, og i hvilke måneder der ikke kan gives SU, herunder om ferie-

perioder og orlovsperioder berettiger til SU. Anvendelsen af den foreslåede bemyndigelse vil alene kunne

medføre, at uddannelsessøgende kan modtage SU for den del af den foreslåede erhvervskandidatuddan-

nelse, som gennemføres på heltid.

Det forudsættes i den forbindelse, at perioden med heltidsstudier skal være af minimum 3 måneders sam-

menhængende varighed og være ulønnet, jf. SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2 og 3.

Der ændres med den foreslåede ordning ikke på, hvilke uddannelsessøgende der har ret til SU, jf. SU-lo-

vens kapitel 1, ligesom SU til den foreslåede erhvervskandidatuddannelse i øvrigt vil følge SU-lovens regler

om tildeling af SU til videregående og privat uddannelse (SU inden for klippekortet) i den del af uddannelsen,

der berettiger til SU, jf. SU-lovens kapitel 5. Det betyder blandt andet, at den uddannelsessøgende, der bli-

ver forælder under den SU-berettigende del af erhvervskandidatuddannelsen, kan få ret til ekstra SU i forbin-

delse med fødsel eller adoption, jf. SU-lovens § 19, stk. 3 og 4, og at den uddannelsessøgende får det lave-

ste fribeløb i måneder, hvor de modtager SU, og det mellemste fribeløb i måneder, når de f.eks. fravælger

SU, jf. SU-lovens § 24, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

3.2.4. Højeste fribeløb under sideløbende lønnet beskæftigelse i erhvervskandidatuddannelse

3.2.4.1. Gældende ret

Det følger af SU-lovens § 28, at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og tildeles med endelige be-

løb efter støtteårets afslutning. Den endelige tildeling sker efter udgangen af hvert støtteår i forbindelse med

indkomstkontrollen. Her sammenholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen den uddannelsessøgendes

egenindkomst i støtteåret, jf. § 23 i SU-loven, med årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, jf. § 24 i SU-

loven.

Overstiger egenindkomsten den uddannelsessøgendes årsfribeløb eller uddannelsesfribeløb, skal den ud-

dannelsessøgende tilbagebetale en del af eller hele den modtagne støtte, jf. §§ 22, 22 a og 30 i SU-loven.

Det følger endvidere af SU-lovens § 23, stk. 2 og 3, at egenindkomsten består af enhver positiv indkomst,

der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, der beskattes efter

personskatteloven. Heri fradrages kun SU-stipendium, godtgørelse efter § 9 i lov om befordringsrabat til ud-

dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og § 4 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videre-

gående uddannelser, førtidig udbetaling af feriemidler efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler, arbejdsmarkedsbidrag og renter af beløb, der den 31. december 1993 er opspa-

ret på en uddannelsesopsparingskonto og ikke senere hævet.

Årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, som egenindkomsten sammenholdes med, er sammensat af de

månedlige fribeløb, der fremgår af SU-lovens § 24, stk. 1-3:

– Det laveste fribeløb på 19.799 kr. (2025-niveau), der gælder i måneder, hvor den uddannelsessøgende

modtager SU til videregående eller privat uddannelse (inden for klippekortet).

– Det mellemste fribeløb på 22.517 kr. (2025-niveau), der gælder i de måneder, hvor den uddannelsessø-

gende har fravalgt SU, har orlov fra uddannelsen, er erklæret studieinaktiv eller har været i lønnet praktik

som en del af uddannelse.

– Det højeste fribeløb på 43.340 kr. (2025-niveau), der blandt andet gælder i måneder, hvor den uddannel-

sessøgende er uden for uddannelse eller ved politiets grunduddannelse gennemgår perioder med praktik,

der ikke giver ret til SU.

3.2.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Idet en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrettelagt med både heltids- og deltidsstudier, vil være en ny

type SU-berettigende uddannelse, regulerer gældende ret ikke, hvilket fribeløb der skal gælde i den del af

uddannelsen, der er på deltid med sideløbende lønnet beskæftigelse, og som ikke giver ret til SU. I den del

af uddannelsen, der er på heltid, og dermed giver ret til SU, gælder dog det laveste fribeløb i måneder, hvor

der udbetales SU, og det mellemste fribeløb, hvis den uddannelsessøgende f.eks. har fravalgt SU eller har

orlov fra den del af uddannelsen.

Den uddannelsessøgendes lønindkomst i måneder under den sideløbende lønnede beskæftigelse i den del

af uddannelsen, der er på deltid, vil potentielt overstige det mellemste fribeløb. Dette medfører en risiko for,

at den uddannelsessøgende kan blive mødt af et krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte på

grund af for høj indkomst under deltidsstudierne, hvis ikke den uddannelsessøgende fravælger SU i en eller

flere måneder af den SU-berettigende del af uddannelse.

For at minimere denne risiko, foreslås det, at det højeste fribeløb skal gælde i måneder med deltidsstudier

og med sideløbende lønnet beskæftigelse. Herved forventes den uddannelsessøgendes indkomst at kunne

rummes inden for årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, uden at den uddannelsessøgende må fravælge

SU under heltidsstudiet.

Med en ændring af SU-lovens § 24, stk. 3, foreslås således, at det højeste fribeløb på 43.340 kr. (2025-ni-

veau) skal gælde i de måneder, hvor den uddannelsessøgende som led i en erhvervskandidatuddannelse

gennemfører uddannelsen med deltidsstudier og sideløbende lønnet beskæftigelse, jf. universitetslovens § 4

b, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at det samme fribeløb anvendes i de måneder, hvor den uddannelsessøgende har

orlov fra den del af uddannelsen, der er tilrettelagt på deltid, og hvor den uddannelsessøgende er i sidelø-

bende beskæftigelse. Dette kunne f.eks. være, hvis den uddannelsessøgende får orlov fra uddannelsen på

grund af fødsel eller adoption og har krav på løn under barsel.

De uddannelsessøgendes egenindkomst forudsættes fortsat opgjort efter SU-lovens almindelige bestemmel-

ser herom.

3.3. Justering af rammer for tilskudstildeling og -reducering i forbindelse med dimensionering

3.3.1. Gældende ret

Efter universitetslovens § 4, stk. 1, kan universitetet udbyde bacheloruddannelse på 180 ECTS-point, akade-

misk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, kandidatuddannelse på 120 ECTS-point og ph.d.-uddan-

nelse på 180 ECTS-point.

Efter § 4, stk. 5, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne. Dette beteg-

nes ofte som dimensionering.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der kan fastsættes en maksimal samlet pladsramme, el-

ler at der kan fastsættes et maksimalt optagelsestal for den enkelte uddannelse. Der henvises til Folketings-

tidende 2002-2003, Tillæg A, L 125 som fremsat, side 2820.

Universitetet kan efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 3, på

særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse). Endvidere kan uni-

versitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for perso-

ner i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse). Der henvises til § 4 b, stk. 1

og 2.

Efter § 4 b, stk. 4, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannel-

sen og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Efter § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksom-

hed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet.

Efter § 19, stk. 2, 1. pkt., fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter

§ 4, stk. 1, nr. 1-3, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Der henvises således i § 19, stk. 2, 1. pkt., til lovens bestemmelser om universitetets udbud af bachelorud-

dannelse, akademisk overbygningsuddannelse, kandidatuddannelse, erhvervskandidatuddannelse samt del-

tidsuddannelse.

Ved uddannelser, for hvilke ministeren har fastlagt maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. § 4,

stk. 5, og § 4 b, stk. 4, fastsættes tilskuddet i overensstemmelse hermed. Der henvises til § 19, stk. 2, 3. pkt.

Efter § 19, stk. 7, fastsætter ministeren regler om, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter § 19, stk. 1,

og om opgørelse af antal årsstuderende, og fastsætter regler om, at tilskud efter § 19, stk. 1, kan reduceres

ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Med hjemmel i bl.a. universitetslovens § 19, stk. 7, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 764 af

19. juni 2024 om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne, herunder bl.a. om reducering af til-

skud ved optag ud over en fastsat maksimumsramme (dimensionering) og om beregningen heraf.

Der anvendes i dag to former for dimensionering i forhold til universiteterne – den ledighedsbaserede dimen-

sionering, hvor uddannelser med systematiske ledighedsproblemer blandt nyuddannede bliver dimensione-

ret, og den uddannelsesspecifikke dimensionering, som i dag anvendes til at sætte et loft over autorisations-

uddannelserne til læge, tandlæge, dyrlæge og kiropraktor.

3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at aftalepartierne er

enige om, at der skal indføres sektordimensionering af universiteterne med henblik på at få en bedre ba-

lance i optaget på forskellige videregående uddannelsesniveauer. Sektordimensioneringen indebærer, at der

vil blive fastsat samlede maksimumsrammer for en flerhed af uddannelser.

Sektordimensioneringen skal understøtte ønsket om en reduktion af tilgangen til de akademiske bachelorud-

dannelser over de kommende år, som indgår i aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne

i Danmark.

Som det bl.a. fremgår af forligstillægget om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg, ønsker partierne, at

der ved anvendelsen af sektordimensionering bl.a. tages hensyn til uddannelsernes dimittendledighed, afta-

gernes efterspørgsel efter arbejdskraft, geografisk uddannelsesbalance, små fag (herunder sprogfag) og til-

knyttede forskningsmiljøer samt potentialet for at øge søgningen til de professionsrettede uddannelser på

velfærdsområdet mest muligt. Der kan endvidere henvises til 2. forligstillæg af 18. april 2024 om udmøntning

af sektordimensionering på universiteterne.

Dimensionering vil i øvrigt kunne anvendes til at understøtte aftalens procentvise målsætninger for optagel-

sen på universiteternes kandidatuddannelser i et fremtidigt kandidatlandskab (fordelt på uddannelsernes

normering og mellem kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser).

Det er ministeriets vurdering, at det samlede regelsæt i universitetsloven om maksimumsrammer (dimensio-

nering) bør understøtte anvendelse af sektordimensionering og lignende former for dimensionering. Mens

sektordimensionering og lignende former for dimensionering vurderes at kunne indføres inden for rammerne

af lovens § 4, stk. 5, hvorefter ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne,

så lægges der op til at justere bestemmelserne om tilskudstildeling samt om tilskudsreducering ved optag ud

over en fastsat maksimumsramme.

På den baggrund foreslås det med § 1, nr. 20 og 22, at ændre universitetslovens § 19, stk. 2, 3. pkt., og stk.

7, således at der i bestemmelserne henvises til ”uddannelserne” i stedet for ”uddannelsen”.

Med den foreslåede ændring af § 19, stk. 2, 3. pkt., vil det følge af bestemmelsen, at tilskuddet til uddannel-

ser fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne er

fastlagt for flere uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at tilskuddet fastsættes i overensstemmelse med en fastlagt

maksimumsramme for tilgangen, hvis maksimumsrammen er fastlagt for en enkelt uddannelse.

Den foreslåede ændring af § 19, stk. 7, vil indebære, at ministeren kan fastsætte regler om, at tilskud efter §

19, stk. 1, kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen, også hvor denne

maksimumsramme er fastsat for flere uddannelser.

Det foreslåede har ikke til hensigt at ændre adgangen til at reducere tilskuddet, hvis en fastlagt maksimums-

ramme for en enkelt uddannelse overskrides.

Det er hensigten, at der som følge af de foreslåede ændringer vil blive foretaget sproglige justeringer i bl.a.

bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. ved universiteterne.

3.4. Afvikling af akademisk overbygningsuddannelse

3.4.1. Gældende ret

Med en ændring af universitetsloven i 2019 fik universiteterne mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk

overbygningsuddannelse, der er en forskningsbaseret heltidsuddannelse på 60 ECTS-point.

Den akademiske overbygningsuddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse som overbygning til

bacheloruddannelsen. Den akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt statstilskud. Der er

ikke deltagerbetaling, og der er mulighed for SU. Som overbygning på en bacheloruddannelse er den akade-

miske overbygningsuddannelse indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikations-

rammen for videregående uddannelse (niveau 7). Den akademiske overbygningsuddannelse kan på samme

måde som bachelor- og kandidatuddannelse udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbe-

taling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt de almindelige bemærkninger til forslag til lov nr.

511 af 1. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, Tillæg A, L 201 som fremsat, side 10 og 11.

Der er i medfør af bl.a. universitetslovens § 8, stk. 1, fastsat en række nærmere regler på bekendtgørelsesni-

veau om den akademiske overbygningsuddannelse, herunder om adgang til og optagelse på en akademisk

overbygningsuddannelse og om tilrettelæggelse af uddannelsen.

Det følger herunder af § 28, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 51 af 14. januar 2024 om adgang til universitetsud-

dannelser tilrettelagt på heltid, at adgang til en akademisk overbygningsuddannelse forudsætter, at ansøge-

ren har gennemført en adgangsgivende akademisk bacheloruddannelse.

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på

heltid, at formålet med akademiske overbygningsuddannelser er at udbygge den studerendes faglige viden

og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i for-

hold til bachelorniveauet. Endvidere følger det af bestemmelsen, at formålet er at give den studerende faglig

fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og

metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompe-

tence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsar-

bejde.

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2, kan universitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse på

særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Der er i medfør af bl.a. universitetslovens § 4 b, stk. 6, og § 8, stk. 1, fastsat nærmere regler om den akade-

miske erhvervsoverbygningsuddannelse i bekendtgørelse om akademiske erhvervsoverbygningsuddannel-

ser ved universiteterne og erhvervskandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneri-

ske uddannelsesinstitutioner, jf. bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 som ændret af bekendtgø-

relse nr. 879 af 26. august 2019.

3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det indgik i overvejelserne om at give universiteterne mulighed for at udbyde akademisk overbygningsud-

dannelse og erhvervsoverbygningsuddannelse, at en kandidatuddannelse som overbygning på en bachelor-

uddannelse også fremover skulle være hovedvejen for akademiske bachelorer, men at der skulle være flere

valgmuligheder for de studerende som et alternativ til den eksisterende 2-årige kandidatuddannelse.

Med dette lovforslag foreslås det, at universiteterne får mulighed for at udbyde kandidatuddannelser og er-

hvervskandidatuddannelser med en normering på 75 ECTS-point. Disse uddannelsesudbud vurderes også

at kunne henvende sig til de personer, som ellers ville have overvejet at søge optagelse på en akademisk

overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det vurderes således ikke at være hensigtsmæssigt, at der på længere sigt både udbydes akademiske over-

bygningsuddannelser med en normering på 60 ECTS-point og kandidatuddannelser med en normering på

75 ECTS-point, hvor begge uddannelser bygger oven på en bacheloruddannelse.

På denne baggrund foreslås det at afvikle den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akade-

miske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Det foreslås at gennemføre dette ved at ophæve de bestemmelser, der blev indført ved lov nr. 511 af 1. maj

2019 om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-

nelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er med lovforslaget således hensigten, at universiteterne fra og med 1. januar 2027 ikke længere skal

optage nye studerende på akademiske overbygningsuddannelser og akademiske erhvervsoverbygningsud-

dannelser.

Det er ikke hensigten, at afviklingen af uddannelsen skal have betydning for studerende, der optages på en

akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse før den 1. januar

2027.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 6, stk. 2, at bestemmelser, hvormed regler om den akademiske

overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse ophæves, ikke finder anven-

delse for studerende, der er optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervs-

overbygningsuddannelse før den 1. januar 2027. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i uni-

versitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf, anvendelse,

således at de dermed vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstemmelse med de nugældende reg-

ler.

3.5. Særlig procedure for godkendelse af nye universitetsuddannelser

3.5.1. Gældende ret

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder for akkreditering af videregående ud-

dannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og for akkreditering af disse uddannel-

sesinstitutioners uddannelser. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om akkreditering af videregående uddannel-

sesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021 som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15.

maj 2023 (herefter akkrediteringsloven).

Det følger af akkrediteringslovens § 6, at uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets område gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og sy-

stematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.

En positiv institutionsakkreditering giver uddannelsesinstitutionen mulighed for at oprette nye uddannelser og

nye uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen

udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse uddannelser er præ-

kvalificeret og godkendt, jf. lovens §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser.

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannelsesudbud prækvalificeres af ud-

dannelses- og forskningsministeren før oprettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye ud-

dannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt

og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Det følger af akkrediteringslovens § 21, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren træffer afgørelse om

godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen.

Der er fastsat nærmere regler om akkreditering og prækvalifikation m.v. i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli

2021 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannel-

ser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021 og bekendtgørelse nr. 1228 af 9. okto-

ber 2023 (herefter akkrediteringsbekendtgørelsen). Prækvalifikationskriterierne fremgår af bekendtgørelsens

bilag 4.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, at de videregående uddannelsesinstitutioner ansøger Uddan-

nelses- og Forskningsstyrelsen om prækvalifikation af nye uddannelser, uddannelsesudbud og uddannelses-

filialer.

Der skal bl.a. søges om prækvalifikation, før en uddannelsesinstitution opretter en ny videregående uddan-

nelse eller ændrer udbudssproget i en eksisterende uddannelse fra dansk til et fremmedsprog, jf. bekendtgø-

relsens § 15, stk. 1, nr. 1.

Ansøgning om prækvalifikation kan indgives 2 gange årligt. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgnings-

fristens udløb, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Efter de gældende regler er det RUVU (Rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddan-

nelser), der står for at foretage en vurdering af behov og relevans samt sammenhæng i uddannelsessyste-

met ved en prækvalifikation af uddannelsesinstitutionernes ansøgninger om nye uddannelser og uddannel-

sesudbud.

Det følger af bekendtgørelsens § 18, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen offentliggør ansøgningerne og

forelægger dem for RUVU senest 15 hverdage efter ansøgningsfristens udløb. Styrelsen kan som betingelse

for rettidig afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 4, fastsætte endelig frist for indgivelse af supplerende

oplysninger. RUVU vurderer ansøgningerne i forhold til de relevante kriterier i bekendtgørelsens bilag 4 og

afgiver en begrundet vurdering til styrelsen senest 15 hverdage efter forelæggelsen.

Styrelsen udarbejder indstilling til uddannelses- og forskningsministeren på baggrund af RUVU’s vurdering.

Styrelsen kan tillige indhente supplerende faglig rådgivning i medfør af § 18 i lov om akkreditering af videre-

gående uddannelsesinstitutioner. Efter bekendtgørelsens § 20, stk. 1, træffer ministeren på baggrund af gen-

nemført prækvalifikation afgørelse om godkendelse eller foreløbig godkendelse. Ministeren kan derudover

meddele afslag på godkendelse.

3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne skønnes det, at der vil skulle

udvikles og godkendes ca. 100 til 200 nye universitetsuddannelser i perioden 2025-2030. Det vurderes, at et

så stort omfang ikke vil kunne håndteres inden for de gældende regler om prækvalifikation og godkendelse

af nye uddannelser.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ny § 18 a i akkrediteringsloven, hvorefter uddannelses-

og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om en særlig procedure for godkendelse af nye bachelor-

og kandidatuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og nye erhvervskandi-

datuddannelser, der udbydes efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5 og 8,

og at ministeren i den forbindelse skal kunne fravige akkrediteringslovens bestemmelser om prækvalifikation

og godkendelse i lovens kapitel 4.

Der lægges vægt på, at den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte universiteter, der har op-

nået en positiv institutionsakkreditering. Det indebærer, at der for det enkelte universitet er foretaget en eks-

tern kvalitetsvurdering med fokus på universitetets løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling

af uddannelsernes kvalitet og relevans.

Den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil rette sig mod uddannelser, der oprettes eller tilpasses

som led i implementering af aftalen om reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Proceduren forven-

tes også at omfatte nye engelsksprogede uddannelser og eksisterende dansksprogede uddannelser, der

omlægges til engelsk. Øvrige nye universitetsuddannelser vil som hidtil være omfattet af de almindelige reg-

ler om prækvalifikation og godkendelse i akkrediteringslovens kapitel 4.

Det forventes, at det som led i den særlige godkendelsesproces vil blive fastsat, at Uddannelses- og Forsk-

ningsstyrelsen skal foretage en sagsbehandling af universiteternes ansøgninger om godkendelse og på den

baggrund udarbejde en indstilling til ministeren med henblik på ministerens afgørelse.

Det forventes i den forbindelse fastsat, at uddannelsesinstitutionerne vil skulle indsende grundoplysninger til

styrelsen om den enkelte uddannelse, herunder udbudssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel, længde,

sprog og censorkorps m.v. samt en kort beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter

har været inddraget i udformningen af uddannelsen. Grundoplysningerne vil bl.a. blive brugt til en legalitets-

kontrol, takstfastsættelse samt registrering hos Danmarks Statistik, ligesom ved den nuværende proces for

prækvalifikation.

Som led i den enkelte uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem vil det være institutionen, der skal vur-

dere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov.

Hvis ministeren kan godkende den nye uddannelse på baggrund af indstillingen, vil uddannelsesinstitutio-

nerne kunne udbyde uddannelsen.

Den foreslåede lovændring vil være et midlertidigt initiativ som følge af det ekstraordinært store antal nye

uddannelser, der forventes at skulle godkendes i de kommende år. Lovforslaget indeholder derfor en såkaldt

solnedgangsklausul, jf. lovforslagets § 6, stk. 5, der vil indebære, at den foreslåede nye bestemmelse i ak-

krediteringslovens § 18 a automatisk ophæves den 31. december 2031, medmindre Folketinget forinden be-

slutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

3.6. Ret til dagpenge på grundlag af gennemført uddannelse

3.6.1. Gældende ret

Ifølge § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar

2024, kan en person opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis personen har gen-

nemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervs-

grunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på høje-

ste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, her-

under en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrations-

grunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), hvis a-kassen har modtaget skriftlig

anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. angives uddannelsernes normerede varighed i måneder, jf. oven-

for, mens uddannelsernes normering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område er fastlagt i ECTS-

point, således f.eks. i universitetsloven, jf. pkt. 3.1.1.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan ret til dagpenge på dimittendvilkår således

ikke opnås på baggrund af en kandidatuddannelse, der er normeret til mindre end 18 måneder.

En bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse kan hver for sig danne grundlag for ret til dagpenge på

dimittendvilkår, for så vidt de hver især er af mindst 18 måneders varighed. Samlet kan der også være ret til

dagpenge på dimittendvilkår, hvis uddannelserne tages i forlængelse af hinanden, og det samlede uddannel-

sesforløb er af mindst 18 måneders varighed.

Det fremgår videre af lovens § 54, stk. 1, 2. pkt., at en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til

mindst 18 måneders varighed, tidligst kan anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannel-

sen.

Det fremgår videre af lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge ef-

ter stk. 1, at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne ud-

lændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af endvidere af lovens § 54, stk. 3, 1. pkt., at medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2,

dog har ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder

forud for ledigheden har fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregi-

ster, for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem.

Det fremgår yderligere af lovens § 54, stk. 4, 1. og 2. pkt., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelse af § 54. Der kan herunder fastsættes regler

om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder

om, hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om, hvor-

når en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gen-

nemført uddannelse.

Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for

ret til dagpenge om betingelserne for ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter lovens § 54, her-

under hvornår en uddannelse kan anses for at være normeret til mindst 18 måneder.

Det fremgår yderligere af lovens § 41, stk. 7, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigel-

sesrådet kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af § 41, stk. 1 og 4.

Dette er udmøntet i § 5 i bekendtgørelse nr. 1148 af 5. september 2023 om medlemskab af en a-kasse, hvor

det fremgår, at et medlem, der har gennemført en uddannelse som nævnt i lovens § 54, kan vælge (1) at

blive nyoptaget med dagpengeret efter lovens § 54, eller (2) at blive overført til a-kassen med sine hidtidige

rettigheder.

Det fremgår af lovens § 62 a, stk. 1, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, som deltager i uddan-

nelse. Dog fremgår det af lovens § 62 a, stk. 2, 1. pkt., at et medlem kan bevare dagpengeretten ved delta-

gelse i uddannelse under visse betingelser. Det fremgår af lovens § 62 a, stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. ikke finder

anvendelse på bl.a. erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter.

3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark er det bl.a. aftalt, at der skal ud-

bydes nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår (svarende til 75 ECTS-point) og nye fleksible erhvervskandi-

datuddannelser på 75 til 120 ECTS-point.

Med den nuværende lovgivning om arbejdsløshedsforsikring ville dimittender, der har gennemført en kandi-

datuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5 og 8,

ikke kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af uddannelsen. Det betyder, at de ville

være ringere stillet end dimittender, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til

mindst 18 måneders varighed.

Dette har ikke været hensigten med reformen, og der lægges derfor op til at ændre reglerne i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v., så dimittender, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervs-

kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, vil kunne opnå ret til dagpenge på samme vilkår som dimittender,

der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse normeret til mindst 18 måneders varighed.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at det i økonomien bag aftalen om rammerne for Reform

af universitetsuddannelserne i Danmark er lagt til grund, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point tilrette-

lægges over to semestre efterfulgt af en afsluttende opgave, der skrives henover sommeren.

Det foreslås derfor at ændre § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med henblik på, at et med-

lem, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til uni-

versitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed, vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvil-

kår på baggrund af uddannelsen. Dermed vil personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en

erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point eller mere, være omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås samtidig hermed, at lovens § 54, stk. 1, revideres og sprogligt forenkles ved at opdele stk. 1 i tre

nye stykker og ved at indsætte en punktopstilling i et nyt stk. 1. Dette har til formål at forenkle de gældende

regler om ret til dagpenge på dimittendvilkår, så bestemmelsen bliver mere læsevenlig. Dette har ingen ind-

holdsmæssig betydning, og der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i forhold til gældende regler.

Der foreslås endvidere enkelte lovtekniske ændringer i § 54, stk. 2, der bliver stk. 4, samt i § 62 a, stk. 2. De

foreslåede ændringer har alene til formål at opdatere sprogbrugen og har ingen indholdsmæssig betydning.

3.7. Opholdstilladelse på grundlag af optagelse på en erhvervskandidatuddannelse

3.7.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en

udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus

ved en uddannelsesinstitution her i landet.

De nærmere regler forbundet med udstedelse af en studieopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.

1 og 2, er reguleret i bekendtgørelse nr. 876 af 27. juni 2024 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse

til studerende (studieopholdsbekendtgørelsen).

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i,

stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinsti-

tution kan gives, når uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed, og 1) deltagelsen i uddannelsen er

tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen

er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land,

hvor den pågældende har fast ophold.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i,

stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndig-

hed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når

der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende ud-

dannelse vurderes at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau, og 1) deltagelsen i uddannelsen

er tilrettelagt af den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af

udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågæl-

dende har fast ophold.

En studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, er efter Sty-

relsen for international Rekruttering og Integrations praksis betinget af, at der er tale om fuldtidsstudie.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i,

stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet kan gives, når 1) udlændingen er ind-

skrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændin-

gens ph.d.-uddannelse, eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af

universitetet eller en virksomhed i Danmark.

Der kan ikke gives studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1-3 (med henblik på

at deltage i en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse), hvis der er en vis formodning for, at ud-

lændingens intention ikke er at studere. Ved vurderingen heraf kan der bl.a. indgå oplysninger om udlændin-

gens uddannelsesbaggrund, sprogkundskaber, tidligere ansøgninger om ophold mv. Dette følger af studie-

opholdsbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

En studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, meddeles for højst den norme-

rede længde af den pågældende uddannelse eller den normerede længde af den del af den pågældende

uddannelse, som udlændingen skal følge, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1-5. En studieopholdstilladelse ef-

ter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er

studieaktiv og ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid, jf. bekendtgørelsens §

11, stk. 6-9. En studieopholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 3 (ph.d.-studerende)

kan forlænges i yderligere to år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end to år i for-

hold til den normerede studietid, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 10.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse

efter § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse her i landet, samtidig meddeles opholdstilla-

delse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf. § 9 i,

stk. 1, 5 eller 6, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det følger

samtidig af studieopholdsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, at en udlænding, der meddeles eller er meddelt og

fortsat har opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en dansk ba-

chelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, kan meddeles opholdstilladelse med henblik

på midlertidigt ophold for højst 3 år efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf. § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik

på at søge beskæftigelse efter afslutning af uddannelsen (jobsøgningsperioden).

En udlænding med opholdstilladelse efter studieopholdsbekendtgørelsens § 1, stk. 1-3 eller 7, § 2 eller § 5,

stk. 1-2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2, 6 eller 17, gives samtidig arbejdstilladelse til beskæftigelse ved

deltidsarbejde i indtil 90 timer månedligt og med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne juni, juli og au-

gust. Dette følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 16, stk. 1.

Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang,

den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 90 timer om

måneden og fuld tid i månederne juni, juli og august. Der stilles ikke krav om, at beskæftigelsen skal have

sammenhæng med den uddannelse, som udlændingen er optaget på.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, at opholdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens §

1, stk. 1-3, er betinget af, at udlændingen er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som

danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Det følger af udlændingelovens § 44 d, at hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter bl.a. § 9

i, stk. 1 eller 2, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i

landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændin-

gens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt oplys-

ning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen

ikke består de nødvendige eksaminer, eller hvis udlændingen er studieinaktiv i en længere periode på grund

af sygdom.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1

(studie) og stk. 2, nr. 2 (ulønnet ph.d.-studerende), skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig

hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at opholdstilladelse efter bl.a. bekendtgørelsens §

1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, sti-

pendium, studielån eller lignende. Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., at

opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og § 4 er betinget af, at udlændin-

gen dokumenterer, at vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller

lignende, og at dokumentationskravet kan opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bank-

konto i eget navn med et indestående, der svarer til det månedlige SU-stipendium med udeboendesats i den

periode, der søges opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder. Det følger af studieopholds-

bekendtgørelsens § 7, stk. 2, 3. pkt., at § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke gælder, hvis udlændingen ansøger om

opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, og udlændingen har betalt den på-

krævede studieafgift for uddannelsen, og den af udlændingen erlagte studieafgift mindst udgør betaling for

første semester af uddannelsen.

Modtager en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og § 9 i, stk. 2,

nr. 2, offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet, ind-

beretter kommunalbestyrelsen eller Udbetaling Danmark dette til Styrelsen for International Rekruttering og

Integration. Dette følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2. Offentlig hjælp til forsørgelse omfatter i den

forbindelse bl.a. Statens Uddannelsesstøtte (SU) og dagpenge.

Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. fordi udlændingen ikke

længere er studieaktiv, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19,

stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, at ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser,

herunder opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studie), finder § 26, stk. 1, anven-

delse. For udlændinge omfattet af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, skal der ved afgørelse om inddragelse

dermed tages hensyn til udlændingens og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark mv., jf. § 26,

stk. 1. Dette er i situationer, hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig bela-

stende som følge af udlændingens forhold, herunder udlændingens tilknytning til det danske samfund, ud-

lændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens herboende nære fami-

liemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 16, 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i,

stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse

med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14, må arbejde i ti-

den, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4,

7-9, 13 eller 14.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt.,

kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk.

17, med henblik på at søge beskæftigelse efter bl.a. afslutning af en dansk bachelor-, professionsbache-

lor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, (som ph.d.-studerende)

og som har indgået aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter

indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i

tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Det følger af udlændingelovens § 9 n, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding,

som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk.

1-4 eller 17, når hensynet til sidstnævntes ophold her i landet tilsiger det. Efter Styrelsen for International Re-

kruttering og Integrations praksis kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 n til en æg-

tefælle eller fast samlever og hjemmeboende børn under 18 år.

Det følger af studieopholdsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, at opholdstilladelse til en udlænding, som har fami-

liemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 eller 2 eller

stk. 3, nr. 2, stk. 4 eller 5, eller § 2, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, stk. 3 og 4 (hovedperso-

nen), er betinget af, at 1) familien bor på fælles bopæl i Danmark, at 2) udlændingen ikke modtager hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, og at 3) hovedpersonen dokumenterer at kunne forsørge udlændingen.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af an-

søgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et

gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-

6 og 17. Gebyret for at søge opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og § 9 i, stk. 2-6

og 17, er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.490 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse om indbetaling og tilba-

gebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. (gebyrbe-

kendtgørelsen).

3.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen mener, at udenlandske studerende, som kommer fra et land uden for EU/EØS (tredjelandsstats-

borgere), skal have mulighed for at deltage i en erhvervskandidatuddannelse i Danmark.

Efter gældende ret kan der kun gives studieopholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående

uddannelse, hvis der er tale om et fuldtidsstudie, ligesom udlændingen kun må arbejde i op til 90 timer om

måneden og fuld tid i juni, juli og august. Der er derfor ikke i dag mulighed for at opnå opholdstilladelse i

Danmark med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, som består af studie på deltid og rele-

vant beskæftigelse på gennemsnitligt op til 112,5 timer om måneden og fuldtid i juni, juli og august.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der efter an-

søgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddan-

nelse, der er tilrettelagt på deltid i medfør af universitetslovens § 4 b, hvis uddannelsesinstitutionen forinden

har vurderet, at udlændingen opfylder kravet om at have en dokumenteret ansættelsesaftale med en offent-

lig eller privat arbejdsgiver om sideløbende relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bachelorud-

dannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Forslaget indebærer, at der fremadrettet kan gives opholdstilladelse til et uddannelsesforløb, der er tilrette-

lagt som et deltidsstudie. Efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations nuværende praksis om

meddelelse af opholdstilladelse på studieområdet, er en studieopholdstilladelse, der gives med henblik på at

deltage i en videregående uddannelse, bl.a. betinget af, at der er tale om fuldtidsstudie.

Som beskrevet i pkt. 3.2.2 er det bl.a. en betingelse for at blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse,

at udlændingen har indgået en ansættelsesaftale med en offentlig eller privat arbejdsgiver om sideløbende

relevant beskæftigelse på baggrund af en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller

udenlandsk uddannelse på samme niveau, svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit.

Det vil derfor være en betingelse for at få en studieopholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i ud-

lændingelovens § 9 i, stk. 3, at uddannelsesinstitutionen forinden har vurderet, at kravet om sideløbende re-

levant beskæftigelse er opfyldt, jf. herved § 10, stk. 1, nr. 1, i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Det er såle-

des uddannelsesinstitutionen, som vil skulle vurdere, om ansættelsen udgør relevant beskæftigelse i forhold

til den erhvervskandidatuddannelse, som den studerende har søgt om optagelse på. Det er uddannelsesin-

stitutionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om en ansættelsesaftale er opfyldt.

Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på deltagelse i en erhvervskandidatuddannelse, som er tilrette-

lagt på deltid, skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udlændingen skal doku-

mentere, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at kravet om relevant sideløbende beskæftigelse er op-

fyldt, eksempelvis ved fremsendelse af optagelsesbrevet fra uddannelsesinstitutionen. Herudover vil udlæn-

dingen skulle vedlægge ansættelsesaftalen om sideløbende relevant beskæftigelse. Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration vil lægge uddannelsesinstitutionens vurdering af, om der er tale om relevant

sideløbende beskæftigelse til grund uden prøvelse ved behandlingen af ansøgningen om opholds- og ar-

bejdstilladelse.

En udlænding, der meddeles opholdstilladelse på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilret-

telagt på deltid, vil samtidig få en arbejdstilladelse, der giver ret til beskæftigelse ved deltidsarbejde, i det om-

fang arbejdet er relevant for uddannelsen. En udlænding, der er iværksætter med relevant selvstændig virk-

somhed, kan ikke meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse med henblik på at deltage i

en erhvervskandidatuddannelse.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 15, stk. 2, vil der i studieopholdsbekendt-

gørelsen blive fastsat nærmere regler om arbejdstilladelsen.

Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler, om, at en udlænding, der er optaget på en erhvervskandidatuddan-

nelse, der indebærer sideløbende relevant beskæftigelse, må arbejde i op til 112,5 timer pr. måned i gen-

nemsnit (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september) og fuldtid i månederne juni, juli og au-

gust. Arbejdstilladelsen vil blive meddelt (stedfæstet) til en bestemt arbejdsgiver. Hvis udlændingen skifter

arbejdsgiver, skal udlændingen ansøge om en ny arbejdstilladelse. Udlændingen skal i forbindelse hermed

vedlægge dokumentation for, at uddannelsesinstitutionen har vurderet, at den nye beskæftigelse opfylder

beskæftigelseskravet i medfør af § 10 i erhvervskandidatbekendtgørelsen. Dokumentationen kan f.eks. være

i form af en bekræftelse fra uddannelsesinstitutionen på, at den nye beskæftigelse opfylder kravet om sidelø-

bende relevant beskæftigelse. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at en udlænding, der skif-

ter arbejdsgiver, og som har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i ud-

lændingelovens § 9 i, stk. 3, må arbejde hos pågældende arbejdsgiver i op til 112,5 timer pr. måned i gen-

nemsnit (fordelt på 4 måneders intervaller fra oktober til september), i tiden indtil der er taget stilling til, om

udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. Studieopholdsbekendtgørelsens § 16 vil blive ændret i over-

ensstemmelse hermed. Der vil ikke skulle betales gebyr for at indgive ny ansøgning om arbejdstilladelse.

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse vigtigt, at myndighederne fører kontrol med,

at de udlændinge, der opnår opholdstilladelse i Danmark med henblik på at deltage i en erhvervskandidatud-

dannelse, løbende opfylder betingelserne. Det har bl.a. til formål at modvirke misbrug af ordningen, f.eks. at

en udlænding reelt kun ønsker at anvende opholdet til at arbejde i Danmark

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil derfor som led i kontrolindsatsen på studieområdet

kontrollere, om den studerende arbejder i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i arbejdstilla-

delsen, dvs. om det sideløbende arbejde har haft et større timeomfang end tilladt, og om det udføres hos

den arbejdsgiver, som tilladelsen er stedfæstet til. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations

kontrolindsats på området vil primært blive gennemført på baggrund af registersamkøring, hvor oplysninger

fra styrelsens sagsbehandlingssystem samkøres med oplysninger fra bl.a. Det Centrale Personregister og

indkomstregistret, jf. herved udlændingelovens § 44 a, stk. 10. Det bemærkes, at det af udlændingelovens §

60, stk. 1, følger, at tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter udlændingeloven,

straffes med bøde eller under skærpede omstændigheder med fængsel i indtil 4 måneder. Desuden vil en

udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladelse, kunne straffes med bøde eller fængsel i indtil 1

år, jf. således udlændingelovens § 59, stk. 3.

Det foreslås også, at opholdstilladelse med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, der er

tilrettelagt på deltid, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, skal betinges af,

at udlændingen er studieaktiv, herunder i relevant beskæftigelse. Der henvises også til den foreslåede æn-

dring af udlændingelovens § 44 d.

Det foreslås endvidere, at formodningsreglen i studiebekendtgørelsens § 9, stk. 1, i relevant omfang skal

finde anvendelse i sager, hvor der træffes afgørelse efter den foreslåede bestemmelse om opholdstilladelse

på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid. Det betyder, at Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integration efter en konkret og individuel vurdering vil kunne meddele afslag på

opholdstilladelse efter bestemmelsen, hvis der er en vis formodning for, at udlændingens intention ikke er at

studere i Danmark, jf. herved nærmere i pkt. 3.7.1 om gældende ret.

Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3,

skal betinges af, at udlændingen ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet, jf.

herved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i dag gæl-

der for udenlandske studerende, der søger studieopholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregå-

ende uddannelse.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, vil

der i studiebekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om selvforsørgelseskravet. Det er bl.a. hensigten at

fastsætte regler om, at opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at deltage i en erhvervskandidatud-

dannelse, der er tilrettelagt på deltid, er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne mid-

ler, stipendium, studielån eller lignende. Dokumentationskravet kan opfyldes ved, at udlændingen fremviser

en ansættelseskontrakt med en månedlig indtægt, der svarer til den månedlige sats for SU-stipendium til

udeboende i videregående uddannelse.

Det foreslås herudover, at hvis den erhvervskandidatstuderende modtager offentlig hjælp til forsørgelse, vil

kommunen og Udbetaling Danmark indberette dette til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. her-

ved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2. Det svarer ligeledes til, hvad der i dag

gælder for udenlandske studerende, der søger studieopholdstilladelse med henblik på at deltage i en videre-

gående uddannelse.

Hvis en udlænding ikke længere opfylder betingelserne for vedkommendes opholdstilladelse, f.eks. fordi ud-

lændingen ikke længere er studieaktiv, herunder ikke længere er i relevant beskæftigelse, vil Styrelsen for

International Rekruttering og Integration inddrage opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1

og/eller nr. 3. Der vil dog i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventu-

elle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Er udlændingen blevet overflyttet

til en kandidatuddannelse på heltid af uddannelsesinstitutionen, kan udlændingen søge om studieopholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at ordningen skal indrettes på en måde,

som sender et signal til de udenlandske studerende om, at de er velkomne til at arbejde i Danmark efter at

de har afsluttet deres uddannelse her i landet.

Det foreslås derfor, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i en er-

hvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §

9 i, stk. 3, samtidig skal meddeles opholdstilladelse for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæfti-

gelse her i landet efter afslutning af uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der

meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en erhvervsakademiuddannelse eller en

videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en

udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2. Jobsøg-

ningsopholdets længde på 6 måneder skal bl.a. ses i lyset af, at udlændingen allerede har en tilknytning til

arbejdsmarkedet i kraft af det sideløbende arbejde. Studiebekendtgørelsens § 5 vil blive ændret i overens-

stemmelse hermed. Jobsøgningsopholdet vil blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, jf. ud-

lændingelovens § 9 i, stk. 17. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 i, stk. 17.

Det foreslås samtidig, at en udlænding, der er meddelt et 6 måneders jobsøgningsophold, og som har afslut-

tet sin erhvervskandidatuddannelse, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde

uden begrænsning. Det svarer til, hvad øvrige kandidatstuderende efter ansøgning har ret til at arbejde un-

der et jobsøgningsophold. Tilladelsen giver således den erhvervskandidatstuderende mulighed for at have

en indtægt under jobsøgningsforløbet. Arbejdstilladelsen vil ikke blive stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver,

og udlændingen vil kunne arbejde for en eller flere arbejdsgivere uden en øvre eller nedre timebegrænsning.

Ansøgning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Studiebekendtgørelsen vil

blive ændret i overensstemmelse hermed. Udlændingen vil i forbindelse med ansøgningens indgivelse skulle

fremsende dokumentation for, at vedkommende har afsluttet sit studie. Der vil skulle betales et gebyr på 805

kr. (2025-niveau) for at indgive ansøgning om arbejdstilladelse, medmindre andet følger af EU-reglerne, jf.

således udlændingelovens § 9 h, stk. 13. Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaf-

talekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Associeringsaftalekomplekset

omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963

for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at

gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol

af 23. november 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev med-

lem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for

rammerne af associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

Det foreslås også, at en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter af-

slutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og som har indgået

aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse efter indgivelse af ansøgning

om opholdstilladelse i medfør af ansættelsen, skal kunne opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der

er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring

af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 4. pkt.

Ligeledes foreslås det, at udenlandske erhvervskandidatstuderende skal omfattes af de samme regler om

adgang til opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer som øvrige udenlandske studerende, der er

meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en videregående uddannelse. På den baggrund fore-

slås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til udlæn-

dinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3. Medføl-

gende familie omfatter ægtefælle, registreret partner eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18

år. Eventuelt medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske stude-

rende, være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om

meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk.

3, herunder om varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse. Der henvises til den foreslåede æn-

dring af udlændingelovens § 9 i, stk. 13.

Det er hensigten, at en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3,

skal meddeles for en periode, der svarer til den normerede længde af den uddannelse, som udlændingen er

optaget på. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at opholdstilladelsen kan forlænges, hvis ud-

lændingen er forsinket i sin uddannelse, men fortsat er studieaktiv, forudsat at forsinkelsen maksimalt udgør

1 år ud over den normerede studietid for uddannelsen. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge,

der har opholdstilladelse med henblik på at følge en videregående uddannelse. Studiebekendtgørelsen vil

blive ændret i overensstemmelse hermed.

Herudover foreslås det, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af op-

holdstilladelse med henblik på at deltage i en erhvervskandidatuddannelse, der er tilrettelagt på deltid, jf. den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks

internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Det svarer til, hvad der gælder for andre ud-

lændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse med henblik på

studie, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5.

Pr. 1. januar 2025 udgør gebyret for at indgive ansøgning om en studieopholdstilladelse og forlængelse af

studieopholdstilladelse 2.255 kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1570 af 9. december 2024 om ind-

betaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet

m.v. (gebyrbekendtgørelsen). Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplek-

set mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Associeringsaftalekomplekset omfatter den

aftale, som Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke

de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre

arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. no-

vember 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF,

og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af

associeringsaftalen og trådte i kraft den 1. december 1980.

Afslag på opholdstilladelse, forlængelse af opholdstilladelse og arbejdstilladelse vil kunne påklages til Ud-

lændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Klagen vil skulle være indgivet inden 8 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

For indgivelse af klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse truffet af Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration vil klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen

skulle betale et gebyr på 995 kr. (2025-niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Det følger endvi-

dere af § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at en udlænding kan være undtaget fra at skulle betale klagegebyr, hvis det føl-

ger af EU-reglerne. Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af as-

socieringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være undtaget fra klagegebyrbetaling, jf. ovenfor.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget udmønter dele af aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Med

aftalen lægges der op til, at der i det nye kandidatlandskab samlet kan optages studerende på de nye typer

af kandidatuddannelser – kandidatuddannelser på 75 ECTS-point og erhvervskandidatuddannelser, herun-

der fleksible erhvervskandidatuddannelser, ”1+2-erhvervskandidatuddannelser” og øvrige kombinationsud-

dannelser – på hhv. 20 pct. (2028), 25 pct. (2030) og 30 pct. (2032) af uddannelsespladserne baseret på

den forventede tilgang på kandidatuddannelserne i perioden (2018-2022). Med 3. forligstillæg af 19. decem-

ber 2024 gives der en økonomisk ramme til, at ”1+2-erhvervskandidatuddannelser” på 120 ECTS-point kan

udgøre 5 pct. af kandidatuddannelsespladserne fra 2028. Såfremt tilgangen til ”1+2- erhvervskandidatuddan-

nelser” på 5 pct. ikke realiseres, vil der i stedet kunne oprettes et tilsvarende antal pladser som ordinære

kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Dermed vil uddannelsespladserne på ordinære kandidatuddannel-

ser på 120 ECTS-point kunne udgøre op til 85 pct. fra 2028, 80 pct. fra 2030 og 75 pct. fra 2032. Reform-

økonomien er baseret herpå.

Dette ventes at medføre statslige mindreudgifter på 0,2 mia. kr. (2025-pl) i 2030, mens det i 2075 ventes at

medføre statslige mindreudgifter på omkring 0,4 mia. kr. (2025-pl).

I forlængelse af aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, tillægsaftaler samt

Kandidatudvalgets arbejde ventes universiteterne – inden for de rammer, som følger af dette lovforslag – at

skulle udvikle og udbyde et stort antal nye kandidatuddannelser og tilpasse eksisterende universitetsuddan-

nelser, hvilket forventes at have negative implementeringsmæssige konsekvenser for universiteterne.

Der er med aftalen afsat midler til et kvalitetsløft af bacheloruddannelser, som fremover vil uddanne til nye

kandidatuddannelser, samt 30-40 mio. kr. (2025-pl) årligt i årene 2025 til 2027 til at udvikle og implementere

de nye kandidatuddannelser. Herudover afsættes ca. 25 mio. kr. (2025-pl) til styrket vejledningsindsats i

2027-2028 faldende til ca. 10 mio. kr. fra 2029 og frem samt 20 mio. kr. (2025-pl) i perioden 2028-2032 fal-

dende til 10 mio. kr. (2025-pl) årligt fra 2033 og frem til udvikling og drift af tværgående optagelse til kandi-

datuddannelserne. Disse midler ventes udmøntet via finansloven.

Dimensionering vil kunne anvendes til at understøtte aftalens procentvise målsætninger for optagelsen på

universiteternes kandidatuddannelser i et fremtidigt kandidatlandskab. Som nævnt i dette lovforslags pkt.

3.3. lægges der med aftalen op til sektordimensionering af universiteterne, hvilket skal understøtte ønsket

om en reduktion af tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser over de kommende år.

Lovforslaget vurderes på det foreliggende grundlag at medføre merudgifter til øget sagsbehandling af opholds-

og arbejdstilladelser til erhvervskandidatstuderende samt eventuel medfølgende familie i Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration, svarende til 0,2 mio. kr. i 2025, 0,5 mio. kr. i 2026, 0,8 mio. kr. i 2027, 1,1

mio. kr. 2028 stigende til 2,1 mio. kr. i 2032, når ordningen er fuldt indfaset. Udgifterne gebyrfinansieres inden

for den eksisterende gebyrstruktur.

Endvidere vurderes lovforslaget at medføre merudgifter i Styrelsen for International Rekruttering og Integration

til øget sagsbehandling som følge af udstedelse af nye opholdskort, såfremt udenlandske studerende fra tred-

jelande skifter arbejdsgiver undervejs i uddannelsen. Der afsættes 0,1 mio. kr. i 2026 og 2027, 0,2 mio. kr.

årligt i perioden 2028-2030 og 0,3 mio. kr. årligt fra 2031 og fremover til Styrelsen for International Rekruttering

og Integration. Midlerne udmøntes via finansloven.

Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede merudgifter for politiet, anklagemyndigheden og domstolene,

som kan håndteres inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.

Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser eller implementeringsmæssige konsekvenser af lov-

forslaget for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har inden miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. august 2024 til den 13. september 2024 (28 dage) og fra

den 31. januar 2025 til den 14. februar 2025 (14 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Amnesty Inter-

national, Arkitektskolen Aarhus, ASE, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, An-

lægs- og Trækartellet, CFU, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danes Worldwide, Dan-

marks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske

Råd, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureauforening, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske

Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælps

Ungdom, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk PEN,

Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske

Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisa-

tioner (Dansk Blindesamfund), Danske HF & VUC, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske

Revisorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det

Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Vi-

denskabernes Selskab, Det Nationale Integrationsråd, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Djøf, Erhvervs-

hus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjæl-

land, Erhvervshus Sydjylland, EVA – Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FH – Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,

Folkeskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

FRI, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, HK/Stat, GLS-A, Gymnasieskolernes

Lærerforening, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik – Odense Universitetshospital, Indvandrerråd-

givningen, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, International Community, Erhverv Aar-

hus, IT-Universitetet i København, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed,

Københavns Byret, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Sam-

fund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Ledernes Hovedor-

ganisation, Lif, Maritime uddannelser, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut i Grønland, Plums Fond for

fred, økologi og bæredygtighed, PROSA – Forbundet af it-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk forening, Rektorkollegiet for de

kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Røde Kors, SOS Racisme,

SMVdanmark, Studievalg Danmark, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-

nelser, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-

stay southern denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/merud-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget forventes at med-

føre statslige mindreudgifter på 0,2 føre statslige merudgifter til at ud-

mia. kr. (2025-pl) i 2030; i 2075 på vikle og implementere de nye kan-

omkring 0,4 mia. kr. (2025-pl).

didatuddannelser på 30-40 mio.

kr. (2025-pl) årligt fra 2025-2027,

Der forventes ingen økonomiske og midler afsat til udvikling og drift

konsekvenser for kommuner og re- af tværgående optagelse til kandi-

gioner.

datuddannelserne på 20 mio. kr.

(2025-pl) fra 2028-2032 faldende

til 10 mio. kr. (2025-pl) årligt fra

2033. Herudover afsættes midler

til en styrket vejledningsindsats på

25 mio. kr. (2025-pl) i 2027-2028

faldende til 5 mio. kr. (2025-pl) år-

ligt fra 2029.

Lovforslaget vurderes at med-

føre begrænsede merudgifter for

politiet, anklagemyndigheden og

domstolene, som kan håndteres

inden for Justitsministeriets eksi-

sterende økonomiske rammer.

Der forventes ingen økonomi-

ske konsekvenser for kommuner

og regioner.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Som følge af lovforslaget for-

ventes universiteterne at skulle

udvikle og udbyde et stort antal

nye kandidatuddannelser og til-

passe eksisterende universitets-

uddannelser.

Der forventes ingen implemen-

teringskonsekvenser for kommu-

ner og regioner.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved

implementering af ikke-erhvervs-

rettet EU-regulering) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Universitetsloven gælder for universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Universiteter er

statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af uddannelses- og

forskningsministeren. Der henvises til universitetslovens § 1.

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det

vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller uni-

versitetets udbud af uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddan-

nelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesin-

stitutioner, inden de udbydes.

I universitetslovens § 3, stk. 1, henvises til lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, hvoraf det følger, at universitetet kan

udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb:

1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point, 2) akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point og 3)

kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der henvises i universitetslovens § 3, stk. 1, også til lovens § 5, stk. 1, og efter sidstnævnte bestemmelse

kan universitetet som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter: 1)

Masteruddannelse, 2) anden efter- og videreuddannelse samt 3) supplerende uddannelsesaktivitet med hen-

blik på at opfylde adgangskrav på akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i lovens

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1-3« til »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve uni-

versitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 4, jf. nedenfor, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 2

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det

vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Efter lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller uni-

versitetets udbud af uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddan-

nelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesin-

stitutioner, inden de udbydes.

Det foreslås, at der i

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

efter »§ 4, stk. 1, nr. 1-3,« indsættes »§ 4 b, stk. 1, nr. 2,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt,

afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde med en anden normering efter

den foreslåede nye bestemmelse i universitetslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8, skal

kvalitetssikres, og at nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkredite-

ring af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til

dette lovforslags § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Efter universitetslovens § 3 a, stk. 2, kan universitetet i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde

uddannelser efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus (Erasmus

Mundus-kandidatuddannelser).

Det foreslås, at i

§ 3 a, stk. 2,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 3« til »§ 4, stk. 1, nr. 2«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 4

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne

kan udbyde. Efter § 4, stk. 1, nr. 2, kan universitetet udbyde akademisk overbygningsuddannelse på 60

ECTS-point, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Den akademiske overbygningsuddannelse er en forskningsbaseret heltidsuddannelse som overbygning til

bacheloruddannelsen. Den akademiske overbygningsuddannelse finansieres med fuldt statstilskud. Der er

ikke deltagerbetaling, og der er mulighed for SU. Som overbygning på en bacheloruddannelse er den akade-

miske overbygningsuddannelse indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikations-

rammen for videregående uddannelse (niveau 7). Den akademiske overbygningsuddannelse kan på samme

måde som bachelor- og kandidatuddannelse udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbe-

taling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, samt de almindelige bemærkninger til forslag til lov nr.

511 af 1. maj 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, Tillæg A, L 201 som fremsat, side 10 og 11.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve

§ 4, stk. 1, nr. 2.

Det foreslåede indebærer, at universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddannelse

vil ophøre efter en overgangsperiode, og at der derefter ikke vil kunne optages nye studerende på akade-

misk overbygningsuddannelse.

Det foreslås med dette lovforslags § 6, stk. 2, at bestemmelser, hvormed regler om den akademiske over-

bygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse ophæves, ikke finder anven-

delse for studerende, der før den 1. januar 2027 optages på en akademisk overbygningsuddannelse eller

akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse. For disse studerende finder de hidtil gældende regler i univer-

sitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024, og regler udstedt i medfør heraf anvendelse, såle-

des at de dermed vil kunne færdiggøre deres uddannelse i overensstemmelse med de nugældende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 6, stk.

3, jf. nedenfor.

Til nr. 5

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne

kan udbyde. Efter universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3, kan universitetet udbyde kandidatuddannelser på 120

ECTS-point, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i § 4, stk. 1, nævnte point, når særlige forhold betinger dette, jf. uni-

versitetslovens § 4, stk. 3.

60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 2.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i universitetslovens

§ 4, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4, efter »Kandi-

datuddannelse på« at indsætte »75 eller«.

Det foreslåede vil indebære, at universiteterne som noget nyt kan udbyde kandidatuddannelser, der er nor-

meret til 75 ECTS-point. Universiteterne vil fortsat kunne udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til

dette lovforslags § 2, nr. 1, pkt. 3.5 samt bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil kunne udbydes inden for de samme videnskabelige områder som

kandidatuddannelser på 120 ECTS-point. Et universitet vil kunne omlægge kandidatuddannelser på 120

ECTS-point til 75 ECTS-point, men universiteterne vil også kunne udvikle helt nye kandidatuddannelser på

75 ECTS-point.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point være indplaceret

på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, dvs. samme niveau som en kandidatud-

dannelse på 120 ECTS-point. Der henvises i denne forbindelse til redegørelsen for kvalifikationsrammen, jf.

pkt. 3.1.1.

Som en konsekvens af det foreslåede vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes

nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel,

formål, adgangskrav, retskrav på optagelse, modulopbygning samt afsluttende opgave for den foreslåede

kandidatuddannelse på 75 ECTS-point. Disse bekendtgørelser forventes at være bekendtgørelse om ad-

gang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse

om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (herefter uddannelsesbekendtgørelsen).

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig adgangsbekendtgørelsen, vil blive

fastsat nærmere regler om adgang og optagelse m.v. for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-

point.

Det forventes fastsat, at adgang til den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point – i lighed med den

nuværende kandidatuddannelse på 120 ECTS-point – vil forudsætte, at ansøgeren har gennemført en ad-

gangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller uden-

landsk uddannelse på samme niveau, og at adgang endvidere kan forudsætte, at ansøgeren har bestået

fastsatte sprogkrav.

I forlængelse heraf forventes det fastsat, at adgangskrav til kandidatuddannelser på 75 ECTS-point vil blive

fastsat af universitetet for den enkelte uddannelse.

Efter de gældende regler i adgangsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.1, giver en bestået bacheloruddannelse ret

til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (rets-

krav).

Det forventes, at det med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, vil blive fastsat, at en bestået bachelorud-

dannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, hvis den pågældende kandi-

datuddannelse bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse. Der vil endvidere kunne fastsættes

nærmere regler om betingelser og tidsmæssige rammer m.v.

Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 5, vil der i henhold til universitetslovens § 8, stk. 1, også

kunne fastsættes nærmere regler om tilrettelæggelse af den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-

point.

Det er således hensigten, at der i de relevante bekendtgørelser, navnlig uddannelsesbekendtgørelsen, vil

blive fastsat nærmere regler om bl.a. titel, formål, modulopbygning samt afsluttende opgave m.v. for den fo-

reslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point.

Titlen for den foreslåede kandidatuddannelse på 75 ECTS-point skal afspejle, at der er tale om en kandidat-

uddannelse. Det forventes derfor fastsat, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point giver ret til at anvende

betegnelsen ”cand.” (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse.

Det vil inden for rammerne af universitetslovens § 8, stk. 1, også være muligt at fastsætte regler om en be-

tegnelse for kandidatuddannelser på 75 ECTS-point, som adskiller uddannelserne fra kandidatuddannel-

serne på 120 ECTS-point.

Herudover forventes der fastsat nærmere regler om formålet med den foreslåede kandidatuddannelse på 75

ECTS-point. Det vil herunder med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, kunne fastsættes, på hvilke punk-

ter formålet er det samme, og på hvilke punkter det adskiller sig fra kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

Der vil endvidere kunne fastsættes nærmere regler om fag, fagelementer og valgfag m.v. samt om, hvilke

oplysninger studieordningen skal indeholde.

Titlen for den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse på 120 ECTS-point er kandidatspeciale, der ef-

ter gældende regler i uddannelsesbekendtgørelsen skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår.

Det er ligeledes hensigten, at en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point afsluttes med en opgave. Den nær-

mere titel samt rammen for omfanget af den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75 ECTS-point

forventes fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Universitetslovens § 4, stk. 1, omhandler de forskningsbaserede heltidsuddannelser, som universiteterne

kan udbyde, herunder kandidatuddannelse på 120 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, og ph.d.-uddannelse på

180 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1, nr. 4.

Efter lovens § 4, stk. 4, kan universiteterne indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddan-

nelsen, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.

Det foreslås, at i

§ 4, stk. 4,

ændres »stk. 1, nr. 3 og 4« til »stk. 1, nr. 2 og 3«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre efter en overgangsperiode. Bestemmelsens nr. 3 og 4 bliver dermed nr. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 7

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde stu-

derende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse.

Det foreslås, at i

§ 4 a, stk. 1,

udgår », akademisk overbygnings-«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås at ophæve universitets-

lovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvorefter universiteternes mulighed for at udbyde akademisk overbygningsuddan-

nelse vil ophøre efter en overgangsperiode.

Således indebærer det foreslåede, at universiteterne derefter ikke vil kunne udbyde ekstra uddannelsesakti-

vitet til talentfulde studerende, der er optaget på en akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1,

nr. 4, og til lovforslagets § 6, stk. 3.

Til nr. 8

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan universitetet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatud-

dannelse efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervs-

kandidatuddannelse).

Der henvises således i bestemmelsen til universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Efter denne bestemmelse kan

universitetet udbyde forskningsbaserede heltidsuddannelser i form af kandidatuddannelse på 120 ECTS-

point som selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 2,

kan u

niversitetet udbyde en akademisk overbygningsuddannelse efter §

4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygnings-

uddannelse).

Efter § 4 b, stk. 3, kan ministeren bestemme, at en godkendelse efter § 4 b, stk. 1 bortfalder, således at

yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.

Efter erhvervskandidatbekendtgørelsens § 5 træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om,

hvorvidt uddannelsesinstitutionens udbud af en erhvervskandidatuddannelse kan godkendes.

Efter bekendtgørelsens § 8 træffer ministeren afgørelse på baggrund af en helhedsvurdering af en række

kriterier, herunder bl.a. om en høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater forventes at få beskæfti-

gelse på det private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede kandi-

dater fra eksisterende kandidatuddannelser på heltid, der har beskæftigelse i den private sektor.

Det foreslås at ophæve universitetslovens § 4 b, stk. 1-3, og at der i stedet indsættes nye bestemmelser i § 4

b, stk. 1 og 2.

Med det foreslåede

§ 4 b, stk. 1, nr. 1,

vil universiteterne få ret til at udbyde en kandidatuddannelse efter lo-

vens § 4, stk. 1, nr. 2, som erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende be-

skæftigelse.

Ud over den eksisterende mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på 120 ECTS-point, jf. lovens § 4,

stk. 1, nr. 3, der bliver stk. 1, nr. 2, følger det af dette lovforslags § 1, nr. 5, at universiteterne tillige skal

kunne udbyde kandidatuddannelser på 75 ECTS-point. På denne baggrund vil det foreslåede indebære, at

universiteterne vil kunne udbyde allerede godkendte kandidatuddannelser på enten 75 eller 120 ECTS-point

som erhvervskandidatuddannelser.

Der lægges med lovforslaget op til, at en erhvervskandidatuddannelse, der udbydes på grundlag af en alle-

rede godkendt kandidatuddannelse, vil kunne udbydes af uddannelsesinstitutionen uden forudgående præ-

kvalifikation og godkendelse, da den eksisterende kandidatuddannelse allerede vil være prækvalificeret og

godkendt. Det forventes dog, at uddannelsesinstitutionen vil skulle indsende oplysninger til Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen om uddannelsens titel, hovedområde, adgangskrav og normeret studietid med henblik

på styrelsens legalitetskontrol og uddannelsens optagelse i ministeriets uddannelsesregister m.v.

Med det foreslåede

§ 4 b, stk. 1, nr. 2,

vil universiteterne som noget nyt få ret til at udbyde erhvervskandidat-

uddannelse som et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb på 75 eller 120 ECTS-point og i særlige tilfælde

med en anden normering tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.

Forslaget vil indebære, at der ikke fremover vil blive stillet krav om, at universitetet, for at kunne udbyde en

erhvervskandidatuddannelse, i forvejen skal være godkendt til at udbyde uddannelsen som en kandidatud-

dannelse på heltid.

En ny erhvervskandidatuddannelse, der udbydes som et selvstændigt uddannelsesforløb og således ikke på

grundlag af en allerede godkendt heltidskandidatuddannelse på heltid, vil efter det foreslåede skulle prækva-

lificeres og godkendes efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden

den kan udbydes. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 2.

For så vidt angår kvalitetssikring, herunder den foreslåede særlige procedure for godkendelse, henvises til

dette lovforslags § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil samt pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til, at en erhvervskandidatuddannelse som udgangspunkt

skal være på enten 75 eller 120 ECTS-point, men er der særlige hensyn, der taler for en anden normering,

eksempelvis på 90 ECTS-point, vil dette også være en mulighed. Udbud af en uddannelse med en norme-

ring på mellem 75 og 120 ECTS-point vil dog som udgangspunkt skulle begrundes med dokumentation for,

at der ses et tydeligt behov for en sådan uddannelse fra det omkringliggende arbejdsmarked. Derudover skal

det begrundes, hvordan en uddannelse på en anden normering end 75 eller 120 ECTS-point vil bidrage til

sammenhæng og ensartethed i det samlede erhvervskandidatlandskab.

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 4 b, stk. 1, vil udbud af nye erhvervskandidatuddannelser ikke

længere kræve ministerens særlige godkendelse. Denne del af forslaget skal ses i sammenhæng med, at

det følger af aftalen af 27. juni 2023 om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark, at der

ikke længere skal være et loft over antallet af udbudte erhvervskandidatuddannelser.

Det er hensigten, at der i medfør af ministerens bemyndigelse efter universitetslovens § 4 b, stk. 6, der bliver

stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at den enkelte

uddannelsesinstitution selv skal fastsætte en tidsramme for den enkelte erhvervskandidatuddannelse. Det vil

således ikke længere vil være et krav, at en erhvervskandidatuddannelse skal tilrettelægges, så den stude-

rende kan fuldføre uddannelsen inden for den dobbelte tidsramme af en kandidatuddannelse på heltid, dvs.

4 år.

Uddannelsesinstitutionens fastsættelse af tidsrammen vil skulle tage højde for, at erhvervskandidatuddan-

nelsen skal tilrettelægges med den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med både ar-

bejde og uddannelse, men også med hensyntagen til, at der skal være den fornødne fremdrift og faglige pro-

gression i uddannelsen, så de studerendes faglige viden ikke bliver forældet.

Det forventes at kunne indebære, at tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS-point

f.eks. vil kunne fastsættes til 6 år, mens tidsrammen for en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point

f.eks. vil kunne fastsættes til 4 år.

Det er derudover hensigten, at det vil blive fastsat, at studerende på en erhvervskandidatuddannelse som

hidtil under hele forløbet har krav på at blive overflyttet til en heltidsuddannelse.

Det forventes fastsat, at i de tilfælde, hvor der ikke er en heltidskandidatuddannelse at blive overflyttet til,

fordi erhvervskandidatuddannelsen udbydes som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb uden en til-

svarende kandidatuddannelse på heltid, vil det skulle fremgå af erhvervskandidatuddannelsens studieord-

ning, hvilken ordinær kandidatuddannelse på 75 eller 120 ECTS-point de studerende skal have krav på at

blive overflyttet til.

Det forventes desuden fastsat, at hvis et universitet udbyder kandidatuddannelser på både 75 og 120 ECTS-

point inden for det samme fagområde, vil den studerende have krav på at blive overflyttet til heltidskandidat-

uddannelsen på 75 ECTS-point.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 4 b, stk. 2,

kan en erhvervskandidatuddannelse efter § 4 b, stk. 1, tilret-

telægges sådan, at den studerende kan gennemføre op til 60 ECTS-point tilrettelagt på heltid, jf. § 4, stk. 2,

og derefter kan gennemføre den resterende del af uddannelsen tilrettelagt på deltid med sideløbende be-

skæftigelse.

Dette vil indebære, at universiteterne får mulighed for at udbyde en erhvervskandidatuddannelse som en

kombinationsuddannelse, hvor den første del af uddannelsen gennemføres som heltidsstudier. Efter univer-

sitetslovens § 4, stk. 2, svarer 60 ECTS-point til 1 års heltidsstudier. Der vil for denne del af uddannelsesfor-

løbet være mulighed for SU efter reglerne i SU-loven, jf. lovforslagets § 5. Den resterende del af uddannel-

sen gennemføres som deltidsstudier med sideløbende relevant beskæftigelse uden adgang til SU.

Det er samtidig hensigten, at der skal være mulighed for flere forskellige tilrettelæggelsesformer for en kom-

binationsuddannelse efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 4, stk. 2.