Se den vedlagte høringsliste
Revideret udkast til lovforslag om gennemførelse af elementer fra aftale om
reform af universitetsuddannelserne i Danmark m.v. i supplerende høring
Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed det følgende, reviderede
udkast til lovforslag i høring:
Forslag til
lov om ændring af universitetsloven, lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner og forskellige andre love
(Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, fleksibel erhvervskandidatuddan-
nelse og andre elementer fra aftale om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark m.v.)
Det vedlagte, reviderede lovforslag følger op på centrale dele af aftalen af 27. juni
2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Dan-
marksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om ram-
merne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark og på 1. forligstillæg af
24. august 2023 om et kandidatudvalg. Endvidere følger lovforslaget op på 3. for-
ligstillæg af 19. december 2024.
Opmærksomheden henledes på, at væsentlige dele af lovforslaget tidligere har
været i ekstern høring i perioden fra den 16. august til den 13. september 2024.
Det drejer sig om lovforslagets afsnit 1-3.1 og afsnit 3.3-11.
I forbindelse med den nærværende høring efterspørges derfor eventuelle be-
mærkninger til de følgende nye elementer i lovforslaget, der følger op på 3. forligs-
tillæg af 19. december 2024 (markeret i lovudkastet):
−
Erhvervskandidatuddannelser, der kombinerer fuldtidsstudier med efterføl-
gende deltidsstudier, hvor den studerende er i sideløbende beskæftigelse
(”1+2-erhvervskandidatuddannelse” og øvrige kombinationsuddannelser) og
−
SU til den del af kombinationsuddannelsen, der gennemføres som fuldtids-
studie.
Det drejer sig om lovforslagets afsnit 3.2, herunder navnlig afsnit 3.2.2 og 3.2.3.
3. februar 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Louise Kornmaaler
Thomas Voigt Lund
Tel. 72 31 86 64
Ref.-nr.
2025 - 395
Side 1/2