Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2965588_0001.png
NR. 52
20-12-2024
Kan forskning og innovation redde Finland?
Finland har med bred politisk opbakning besluttet at
hæve investeringerne i forskning og innovation til 4 pct.
af BNP i 2030. Det skal sikre økonomisk vækst efter 17 års
stagnation. DFIR har været på studietur i Finland og kom-
mer hjem med inspiration til dansk forsknings- og inno-
vationspolitik. Det bør særligt fremhæves, at den finske
regering og den private sektor har givet håndslag på, at
private FoU-investeringer øges markant. VTT - Technical
Research Centre of Finland har fokus på udvikling af for-
svarsteknologi efter et nyt paradigme. Endelig nyder fin-
ske universiteter en høj grad af autonomi og har en stærk
fælles stemme i den forsknings- og innovationspolitiske
debat, mens de lokale myndigheder finansierer og enga-
gerer sig aktivt i forsknings- og innovationsaktiviteterne
ved de finske universiteter for anvendte videnskaber
(UAS). DFIR besøgte en af disse institutioner, Metropolia,
som er stærkt forankret i sit lokalsamfund.
I december 2024 var DFIR på studietur i Finland. Det er et
land, hvor forsknings- og innovationspolitikken står højt på
den politiske dagsorden. Det blev tydeligt på mødet med
DFIR’s finske søsterråd
The Research and Innovation
Council.
Her er det statsministeren, som sidder for
bordenden med følgeskab af fire andre ministre samt
repræsentanter fra den finske forsknings- og innovations-
sektor. Det er dette råd, som har fremlagt en køreplan for
den finske forsknings- og innovationspolitik, der skal sikre,
at landet øger de samlede offentlige og private
investeringer til 4 pct. af BNP i 2030. Aftalen har været
undervejs i mange år og blev i sommer vedtaget i det
finske parlament.
Finske virksomheders forskning og innovation
Fuldt indfaset vil aftalen øge de offentlige midler fra 0,94
pct. af BNP i 2022 til 1,33 pct. i 2030. De offentlige
investeringer skal geares med private investeringer, der
skal forøges fra 2,02 pct. i 2022 til 2,67 pct. i 2030.
Denne ambitiøse gearing underbygges af en række greb.
De mere tillidsbaserede greb indbefatter et håndslag
mellem regeringen og 56 FoU-intensive virksomheder om
at øge de private FoU-investeringer. Der er også
gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt en bred
kreds af virksomheder, hvor virksomhederne indikerer, at
de er villige til at øge investeringerne, såfremt den finske
stat øger de offentlige bevillinger.
I den mere håndfaste ende arbejdes der med bevillings-
instrumentet VETURI under Business Finland, der en offent-
lig fond på linje med Danmarks Innovationsfond. Det er et
program målrettet store, teknologiførende virksomheder,
hvor bevillingerne er betinget af, at virksomhederne øger
egne FoU-investeringer og aktivt opbygger et FoU-
økosystem af virksomheder og videnmiljøer omkring en
fælles mission. Det kombinerer Business Finland med en
række åbne funding calls, der skal sikre startups og spin-
outs midler til forskning, innovation og markedsmodning.
Endelig indfases den øgede offentlige finansiering over en
årrække, og det forventes, at politikerne vil stoppe
indfasningen, såfremt de private investeringer ikke
løbende øges.
Det er DFIRs vurdering, at disse greb vil styrke de private
investeringer i de kommende år. Mere interessant bliver
det at følge om de private investeringer vil lede til øget
vækst og produktivitet. DFIR bemærker, at skatteincita-
menter ikke spiller en væsentlig rolle i den finske reform.
Figur 1
FoI-investeringer som pct. af BNP særskilt for Dan-
mark og Finland. 2006-2022. Pct.
4,0
Procent
3,5
3,0
2,5
2,0
2020
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Danmark
Finland
Kilde: OECD statistics, Science and Technology Indicators
Arven fra Nokia
Den ambitiøse forsknings- og innovationspolitik skal ses i
lyset af, at Finland står i en økonomisk krise. Der har ikke
været vækst i det finske BNP i 17 år. Der er betydelige og
uhåndterede demografiske udfordringer med en markant,
forventet stigning i andelen af ældre og statsgælden er i
en nordisk sammenhæng meget høj. I Finland rimer succes
på Nokia. Finland oplevede senest økonomisk fremgang i
Nokias storhedstid i slutningen af 00’erne.
Nokia var eksceptionelt FoU-intensiv. I 2008 var Nokia i en
global top-10 over de mest FoU-intensive virksomheder i
verden og nummer et i Europa. Så når Finland skal sikre
økonomisk vækst, samles de finske politikere og
befolkningen om et nationalt kompromis, hvor hele den
offentlige sektor skal spare med undtagelse af tre områder:
forsvar, forskning og uddannelse. Det skal i den
sammenhæng bemærkes, at den finske FoU-sektor blev
underlagt massive besparelser i 10’erne.
1
2022
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd - Brief #52: Finland
2965588_0002.png
Figur 2
BNP og offentlig bruttogæld pr. indbygger særskilt
for Danmark og Finland. 2005-2023. 1000 Euro, 2010-priser.
1000 Euro pr. indbygger, 2010-priser
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
og startups i samarbejde med den etablerede
forsvarsindustri, forskningsinstitutioner og forsvarsinteres-
senter. Det skal accelerere udviklingen af ny forsvarstekno-
logi gennem anvendelsen af teknologi, udviklet til civile
formål og gennem en smidig administration med færre
barrierer for virksomhederne.
Rådet besøgte også Metropolia Ammattikorkeakoulu, et
universitet for anvendte videnskaber. Metropolia er ejet af
de fem kommuner i Helsinki Hovedstadsregion. Metropolia
er fysisk placeret i en udsat bydel i Helsinki og solidt
forankret i dette lokalmiljø. Metropolia udbyder f.eks.
sundhedsydelser
i
forlængelse
af
Metropolias
sundhedsuddannelser. Institutionen samarbejder tæt med
de lokale myndigheder, der også bidrager til at finansiere
forsknings- og innovationsaktiviteterne.
En gennemgående observation og inspiration er finnernes
evne til at tænke langsigtet og strategisk gennem fælles
fremsynsprocesser (foresight). I DFIR’s optik fører det
arbejde til en større grad af forudsigelighed og konsensus
samt tydeliggør hovedaktørernes handlemuligheder.
Rådet
noterede
sig
navnlig
fremsynsarbejdets
institutionalisering, og at de finske statsrevisorer har
konkluderet, at tænkningen er implementeret bredt på
tværs af centraladministrationen.
DFIR har over de seneste fire år besøgt Schweiz,
Nederlandene, Belgien og Finland. Rådet ser, at der på
tværs af disse lande og Danmark er betydelige sammenfald
i, hvilke teknologiske styrkepostioner der prioriteres. Det
giver anledning til at overveje, om samarbejdet og
arbejdsdelingen kan styrkes mellem disse og lignende
lande.
Yderligere oplysninger:
Frede Blaabjerg
Formand for DFIR
Telefon: 21 29 24 54
E-mail:
[email protected]
2010
2017
2005
2006
2007
2008
2009
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2018
2019
2020
2021
2022
Danmarks BNP
Danmarks gæld
Finlands BNP
Finlands gæld
Kilde: EuroStat, Danmarks Statistik og egne beregninger.
I DFIR’s optik bør den danske læring være, at det ikke er
nok at investere i FoU. Nokia og Finland investerede
massivt igennem 00’erne. Der er
derimod behov for kloge
og diversificerede investeringer. DFIR opfordrer til, at
Danmark styrker sin robusthed ved at sikre private FoU-
investeringer blandt en bred vifte af virksomheder og
sektorer. Der er betydelige risici forbundet med at være for
afhængig af en enkelt virksomhed eller sektor.
Yderligere inspiration
DFIR besøgte en række institutioner, herunder Aalto
Universitet, Helsinki Universitet og VTT foruden de finske
universiteters interesseorganisation, UniFi samt Metropolia
og de finske professionshøjskolers interesseorganisation,
Arene. Nedenfor følger en række observationer til
inspiration
for
den
danske
forsknings-
og
innovationspolitiske debat.
Finske universiteter har udbredt autonomi og en stærk
fælles stemme i den finske debat om forsknings-,
innovations- og uddannelsespolitik. Aalto Universitet er
født gennem en fusion i 2010 mellem tre universiteter og
etableret som en privat fond. Aalto har en større
egenkapital, hvorfra afkastet finansierer 10% af
universitetets udgifter. Dette styringsregime giver en
udstrakt autonomi fra det politiske system, hvilket
tilsyneladende bærer frugt i form af en positiv udvikling
målt på diverse internationale rankings. Aalto Universitet er
som følge af denne autonomi ikke forpligtet til at imple-
mentere en bestemt regeringspolitik, men indgår ifølge
rektor altid beredvilligt i forhandlinger med det finske vi-
denskabs- og kulturministerium.
Rådet mødte også VTT, som er en statslig forsknings- og
innovationsudførende aktør, der bedst svarer til et dansk
GTS-institut. VTT har formået at etablere en
bemærkelsesværdig
spin-outkultur
omkring
sine
aktiviteter. Desuden har VTT kastet sig ind i udviklingen af
ny forsvarsteknologi under
overskriften ”New Defence”.
Udviklingen af ny forsvarsteknologi er her drevet af
konsortier og økosystemer af civile dual-use virksomheder
2023
Mette Birkedal Bruun
Næstformand for DFIR
Telefon: 24 87 46 48
E-mail:
[email protected]
2