UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Notat om Den Miljøøkonomiske Rapport, 2024

Det Internationale Sekretariat

Sammenfatning

Dette notat er udarbejdet til brug for mødet den 12. december 2024 kl. 14,

hvor formandskabet for De Økonomiske Råd – de såkaldte økonomiske vis-

mænd - præsenterer deres nyeste miljøøkonomiske rapport. Selve rapporten

blev offentliggjort d. 10. december. Notatet indeholder et kort referat af hvert

kapitel samt forslag til 26 spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for dialo-

gen med vismændene på mødet.

Kapital 1 indeholder vismændenes vurderinger og anbefalinger til den aktu-

elle miljøøkonomiske politik, herunder ”Aftale om Implementering af et Grønt

Danmark”. Folketinget kunne stille følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1. Hvis en klimaeffektiv landbruger ikke afgiftsbelastes, giver af-

giften vel ikke tilskyndelse til at udvikle nye tiltag?

Spørgsmål 2. Anbefaler vismændene ikke længere dyrkningsafgifter? Og

hvorledes skal et kvotesystem udformes?

Spørgsmål 3. Indebærer ”ny model for markregulering af landbrugets drifts-

udledninger af kvælstof” med sikkerhed kvælstofkvoter?

Spørgsmål 4. Kan kompensationen for kvælstofreguleringen knyttes til jor-

den, hvis blot arealfonden får mulighed for at sælge de opkøbte kvoter?

Spørgsmål 5. Hvad er vismændenes vurdering af braklægningspunktet, og

hvorfor kommenterer vismændene det ikke?

Spørgsmål 6. Er vismændene enige i, at braklægningspunktet ikke kan an-

tage en hvilken som helst værdi, hvis den nye markregulering skal have den

ønskede effekt?

Spørgsmål 7. Vil vismændene kunne bidrage til at vurdere styrker og svaghe-

der ved det model-set up, der bruges til at fastlægge braklægningspunktet?

Spørgsmål 8. Skal der tages højde for, at landbrugernes faktiske gennem-

snitlige gødningsanvendelse ligger under normen?

Spørgsmål 9. Er et øget spildevandskrav samfundsøkonomisk optimalt?

Spørgsmål 10. Er aftalen et eksempel på, at investeringsrammen anvendes

som et skjult råderum?

Spørgsmål 11. Hvordan kan økonomer afdække, om incitamentsstrukturen i

”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” er tilstrækkelig?

Kapitel 2 afdækker, at det på grund af usikkerhed vil forbedre de klimapoliti-

ske styringsmuligheder, sikkerheden for målopnåelse og samfundsøkono-

mien, hvis man planlægger efter en overopfyldelse af klimalovens reduktions-

mål. Det samme er tilfældet, hvis klimalovens nuværende mål om reduktioner

i et bestemt fremtidigt år ændres til et drivhusgasbudget over en længere år-

række.

11. december 2024

Birgitte Lange

Økonomisk konsulent

[email protected]

+45 3373 3335

Kathrine Lange

Økonomisk Chefkonsulent

[email protected]

+ 45 3373 3323

Side 1 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Spørgsmål 12. Anbefaler vismændene, at risikoen for nye skøn fremgår ek-

splicit af beslutningsgrundlaget for klimapolitiske tiltag?

Spørgsmål 13.Vil vismændene give et bud på de samfundsøkonomiske om-

kostninger af forskellige 2035-mål inden revisionen af klimaloven?

Spørgsmål 14. Er vismændene enige med Klimarådet i, at ambitiøse natio-

nale mål kan bidrage til vedtagelse af ambitiøse mål i EU?

Spørgsmål 15. Hvorfor advarer vismændene ikke længere mod isolerede

danske klimamål?

Spørgsmål 16. Hvordan vil vismændene vurdere muligheden for at lade en

buffer afhænge af graden af teknologier med usikre effekter?

Spørgsmål 17. Fraråder vismændene modsat Klimarådet sektorpejlemær-

ker?

Spørgsmål 18. Hvis punktmålet fastholdes, anbefaler vismændene, at må-

lene skal opgøres som 3-årige gennemsnit fremfor som 1-årige punktmål?

Spørgsmål 19. Fraråder vismændene et mål fra Danmarks globale klimaaf-

tryk på grund af de data- og metodemæssige udfordringer?

Spørgsmål 20. Anbefaler vismændene en afgift på forbrænding af biomasse?

Spørgsmål 21. Er vismændene enig med L&F i, at budgetmål kan fjerne fo-

kus fra langsigtede løsninger?

Kapitel 3 indeholder en analyse af effekterne af støtte til forskning og udvik-

ling (F&U) i virksomheder med fokus på støtte til grøn F&U. Analysen finder

ingen effekt på mål for produktion og spredning af ny (grøn) viden, og den

primære effekt af støtten synes at være en stigning i eksporten. På den bag-

grund kan det overvejes, om tildelingskriterierne for støtten bør revideres. Di-

alogen kunne tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

Spørgsmål 22. Er tilskud til eksportfremme samfundsøkonomisk optimalt?

Spørgsmål 23. Skal det offentlige ikke støtte demonstrationsprojekter?

Spørgsmål 24. Er det tilfredsstillende, at F&U-aktiviteterne alene øges sva-

rende til støttebeløbet?

Spørgsmål 25. Bidrager analysen til evalueringen af F&U-fradraget?

Spørgsmål 26. Hvad siger vismændene til Dansk Industris kritik?

Resume af kapitel 1: Aktuelle miljøøkonomiske

problemstillinger

Kapitel 1 indeholder vismændenes vurderinger og anbefalinger relateret til

aktuel miljøøkonomisk politik. Nedenfor fokuseres på kommentarer i relation

til ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark”. Boks 1 indeholder et kort

referat af vismændenes kommentarer til øvrige initiativer. Referatet er ikke

fyldestgørende

Side 2 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Boks 1. Referatet af vismændenes kommentarer til øvrige initiativer

Vismændene kommenterer på regeringens overvejelser om at udvide stormflods-

ordningen, så den omfatter flere skader. Vismændene vurderer, at ”Det

kan være

fornuftigt, at flere får reduceret deres finansielle risiko i forbindelse med oversvøm-

melse fra stormflod. Det er dog afgørende, at ordningen også ændres, så forsik-

ringspræmien gøres risikobaseret”.

Vismændene behandlede også emnet i et selv-

stændigt kapitel i ”Økonomi og Miljø, 2023”.

Vismændene skriver også, at Energiø Bornholm er en dyr vej til drivhusgasredukti-

oner. Hvis ikke der kan sandsynliggøres en samfundsøkonomisk gevinst ved pro-

jektet, bør det ifølge vismændene opgives.

Med Finansloven for 2025 genindføres håndværkerfradraget. Vismændene skriver,

at det ikke er hensigtsmæssigt ud fra et konjunkturperspektiv, da fradraget øger ef-

terspørgslen efter arbejdskraft på et i forvejen presset arbejdsmarked.

Vismændene påpeger, at arbejdet med udvikling af det grønne BNP var finansieret

af en midlertidig bevilling, og at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der sikres mid-

ler til at videreføre arbejdet.

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark

Vismændene skriver, at det er positivt, at der med ”Aftale om Implementering

af et Grønt Danmark” nu også indføres en afgift på landbrugets udledninger

af drivhusgasser.

Vismændene anerkender, at landbruget med aftalen vil have stort set samme

marginale afgift som resten af ikke-kvotesektoren fra 2035. Det bidrager til, at

reduktioner i de danske udledninger sker i de erhverv, hvor det er billigst.

Samtidig påpeger vismændene dog, at bundfradraget på 60 pct. fordyrer om-

stillingen. Vismændene vurderer, at den valgte afgiftsmodel indebærer en

ekstraomkostning på 0,2 til 0,4 mio. kr. årligt pr. årsværk, der fastholdes i be-

skæftigelse i landbruget og fødevareindustrien, sammenlignet med en ensar-

tet drivhusgasafgift.

Aftalen indebærer også en reduktion af kvælstofudledningerne. Ifølge vis-

mændene har særligt to tiltag til formål at nedbringe udledningerne af kvæl-

stof: 1) En ny model for markregulering af landbrugets driftsudledninger af

kvælstof og 2) Danmarks Grønne Arealfond, som skal forestå arealomlæg-

ning og opkøbe jord

Det kan bemærkes, at aftalepartierne bag landbrugsaftalen fra 2021 afsatte midler til at igang-

sætte forskning og udvikling af bedriftsregnskaber for landbruget og forbedret kortlægning til en

ny reguleringsmodel.

Side 3 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

En ny model for markregulering af landbrugets driftsudledninger af kvælstof

Vismændene skriver, at ”ny model for markregulering af landbrugets driftsud-

ledninger af kvælstof” vil blive baseret på kvælstofkvoter. De anbefaler i den

forbindelse, at det tillades at handle med kvælstofkvoterne. Et kvotesystem

kan i udgangspunktet sikre, at landmændene får incitamenter til at reducere

kvælstofudledningen omkostningseffektivt inden for den enkelte bedrift. Hvis

det tillige tillades at handle med kvoter inden for det enkelte kystvandopland,

optimeres også på tværs af bedrifter inden for det enkelte kystvandopland.

Danmarks Grønne Arealfond

I forhold til Danmarks Grønne Arealfond understreger vismændene, at priori-

teringen af arealomlægning mellem forskellige jorde bør foretages ud fra en

samlet vurdering af bidragene til alle målsætninger. I denne vurdering bør

klima- og kvælstofeffekter vægtes svarende til klimaafgiften hhv. kvælstofkvo-

teprisen i det relevante kystvandopland. Dvs. hvis kvælstofkvoteprisen er la-

vere end klimaafgiften, bør kvælstofreduktionerne også tillægges mindre

værdi.

Med ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” indføres en drivhus-

gasafgift på udledninger fra lavbundsjorde. Vismændene anbefaler, at der

også indføres en afgift på kvælstofudledning fra lavbundsjorde.

Når Danmarks Grønne Arealfond skal prioritere opkøb/indsatser i forhold til

lavbundjorde i forhold til andre jorde, bør der imidlertid tages hensyn til, at

lavbundsjorderne allerede er pålagt særlige afgifter/ skærpede tilskyndelser.

Med andre ord bør vægtningen af reduktion af udledninger fra disse jorde

nedjusteres med den særlige afgift på lavbundsjorde.

Vismændene er skeptiske overfor implementeringsrækkefølgen

Ifølge ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” igangsættes den nye

udledningsbaserede markregulering først i 2027, mens arealomlægning

ifølge aftalen allerede skal begynde i 2025. Vismændene påpeger, at det kan

betyde, at lodsejere venter med at byde jorde ind til arealomlægning, indtil

rammerne om markreguleringen og forskellige tilskudsordninger er afklaret.

Ifølge vismændene kan det lede til, at de forventede klima- og kvælstofeffek-

ter som følge af arealomlægning ikke realiseres så hurtigt som antaget i afta-

len. Det vil medføre en øget risiko for, at der skal gennemføres dyrere haste-

tiltag for at nå målsætningerne

Jf. side 20 i ”Økonomi og Miljø, 2024”.

Side 4 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Spørgsmål 1.

Hvis en klimaeffektiv landbruger ikke afgiftsbelastes, gi-

ver afgiften vel ikke tilskyndelse til at udvikle nye tiltag?

Vismændene fremfører, at det er væsentligt, at drivhusgasafgiften giver de

rette tilskyndelser til at udvikle mere viden om nye tiltags effekt.

Af ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” fremgår det, at bundfra-

draget i drivhusgasafgiften og afgiftssatserne skal genbesøges i 2032. I den

forbindelse skal man blandt andet tages hensyn til erhvervets konkurrence-

evne

Af ”Aftale om et Grønt Danmark”, fremgår det, at ”Hensigten

med bundfradra-

get er, at det på sigt skal være muligt for den mest klimaeffektive gruppe af

landbrugere at eliminere afgiftsbelastningen for hver dyretype”.

Folketinget kunne spørge vismændene, om en afgift, der fritager de mest kli-

maeffektive landbrugere fra en afgift, vil give de rette tilskyndelser til at ud-

vikle ny viden.

Spørgsmål 2.

Anbefaler vismændene ikke længere dyrkningsafgifter?

Og hvorledes skal et kvotesystem udformes?

I ”Miljø og økonomi, 2017” samt ”Miljø og Økonomi, 2018” anbefaler vismæn-

dene, at kvælstofreduktionerne opnås via dyrkningsafgifter, der varierer med

afgrødevalg og geografi. I praksis implementeres de målrettede dyrkningsaf-

gifter ved, at der fastsættes en afgift pr. udledt kg kvælstof differentieret efter

indsatsbehovet i hvert delvandopland, retention, jordtype mv. for hver be-

drift

Folketinget kunne spørge, hvordan omsættelige kvælstofkvoter afviger fra

dyrkningsafgifter. Spørgsmålet skal blandt andet ses i lyset af, at vismæn-

dene i 2017-rapporten skriver, at der er en risiko for, at de lokale kvotemarke-

der er for små til, at de vil fungere optimalt

Jf. side 15 nederst i ” Økonomi og Miljø, 2024”.

Jf. side 15 i ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark”.

Dette udmeldes som et sæt af dyrkningsafgifter til den enkelte bedrift, så den enkelte landbru-

ger kan se, hvad dyrkningsafgiften pr. ha bliver, afhængig af hvilken afgrøde, der dyrkes. Hus-

dyrhold giver ligeledes et afgiftstillæg, idet brug af husdyrgødning resulterer i en større udled-

ning end brug af kunstgødning, jf. ”Økonomi og Miljø, 2017”.

Jf. side 5 i ”Økonomi og Miljø, 2017”, hvor der står ”Imidlertid bliver visse lokale kvotemarkeder

små, og vil derfor muligvis ikke fungere optimalt. De målrettede afgifter vil med større sikkerhed

mindske omkostningerne ved at nå målsætningen”.

Side 5 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Endvidere kunne udvalget spørge, om der er et større kontrolbehov ved

kvælstofkvoter end ved dyrkningsbasererede afgifter

Endelig kunne Folketinget spørge vismændene, hvorledes et kvotesystem

mere konkret skal udformes, så der skabes omkostningseffektive incitamen-

ter til reduktion af kvælstofudledningen. Er det eksempelvis vigtigt, at der ta-

ges hensyn til retentionen

for den enkelte bedrift, eller skal man ned på

markniveau? Og hvorledes skal man behandle bedrifter, der har jorde på to

forskellige delvandoplande?

Spørgsmål 3.

Indebærer ”ny model for markregulering af landbrugets

driftsudledninger af kvælstof” med sikkerhed kvælstofkvoter?

Af ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” fremgår det, at ”Aftale-

partierne vil primo 2025 på baggrund af et fagligt oplæg drøfte og beslutte de

grundlæggende principper for en ny reguleringsmodel, herunder braklæg-

ningspunktet, samt træffe de politiske beslutninger med betydning for lov-

forslaget, som forventes fremsat i 2026.”

Vismændene synes imidlertid forholdsvis sikre på, at en ny reguleringsmodel

indebærer, at den enkelte bedrift tildeles en given mængde kvælstofkvoter.

Det fremgår imidlertid ikke direkte af ”Aftale om Implementering af et Grønt

Danmark”

Folketinget kunne endvidere spørge vismændene, om ikke aftaleteksten

kunne være forenelig med de dyrkningsafgifter, som vismændene foreslog i

”Miljø og økonomi, 2017” samt ”Økonomi og Miljø, 2018”.

Således skriver vismændene i ”Økonomi og Miljø, 2017” side 44: ” Et væsentligt problem ved

både differentierede normer og normbaserede udvaskningsadgange er, at værdien for den en-

kelte bedrift af et kg kvælstofgødning vil variere meget fra bedrift til bedrift. Hvis en landmand

kun har lov til at bruge lidt gødning på sin bedrift, vil værdien af et ekstra kg gødning således

være høj. Ved en tilstrækkelig stor forskel i værdien af gødning mellem bedrifter, kan det give

incitament til at handle ulovligt med gødning uden om registreringen. Om den ulovlige handel

indtræffer, afhænger dog af flere forhold, såsom risikoen for at blive opdaget, straffens stør-

relse, såfremt den ulovlige handel opdages, transportomkostninger ved ulovlig handel samt

personlige præferencer for ikke at gøre noget ulovligt”.

En del af kvælstoffet i rodzonen havner med tiden i kystvandene. Retentionen betegner, hvor

stor en del af kvælstoffet i rodzonen, der ikke når frem til kystvandet. En høj retention betyder

således, at kun en lille del af det kvælstof, der tabes fra rodzonen, havner i kystvandet.

Det fremgår blandt andet af aftalen, at en ny reguleringsmodel skal: 1) Være baseret på nyeste

viden om jordens retention og med flere tilpasningsmuligheder, som vil indebære, at der ved

markregulering kan opnås større kvælstofeffekt af virkemidler pr. hektar ift. den nuværende

målrettede regulering 2) Inddrage forskelle i udledningen mellem afgrøder, hvor f.eks. majs har

en relativ høj udledning og græs har relativ lav udledning og 3) At der skal gives kompensation

for omkostninger ved målrettet regulering differentieret efter reguleringsniveau.

Side 6 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Spørgsmål 4.

Kan kompensationen for kvælstofreguleringen knyttes til

jorden, hvis blot arealfonden får mulighed for at sælge de op-

købte kvoter?

Af ” Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” fremgår det, at

”Planen

kan indeholde øget statsligt opkøb og/eller midlertidigt øget regulering fra

2027 baseret på ny reguleringsmodel, hvor der gives kompensation for om-

kostninger ved målrettet regulering differentieret efter reguleringsniveau”.

Vismændene fremhæver, at det er vigtigt, at kompensationen er afkoblet be-

drifternes produktionsbeslutninger. Kompensation til udvalgte virkemidler for-

dyrer reduktionsindsatsen, ligesom kompensationen heller ikke bør afhænge

af produktionsniveauet. Kvælstofkvoter bør således eksempelvis ikke tildeles

på baggrund af den løbende årlige produktion.

Det er uklart, om vismændene anbefaler, at kvoterne knyttes til jorderne. Vis-

mændene skriver, at dette som udgangspunkt vil øge jordprisen: ”Det

skyl-

des, at landmænd ved frasalg af jord ikke alene afgiver jorden, men også, af-

hængigt af hvordan kvoter tildeles, kan komme til at afgive den tilhørende

kvælstofkvote. Opkøbene kan dermed blive dyrere, og arealfonden vil i så

fald have finansiering til færre arealer. For at imødegå dette kan det gøres

muligt, at arealfonden kan sælge tilsvarende kvoter til landmænd i kystvand-

oplandet”.

Det skal i den sammenhæng fremhæves, at vismændene skriver: ”Hvis

der

opstår markant stigende jordpriser, kan en forhøjelse af jordbeskatningen

have den modsatte virkning på jordpriserne. Dette vil samtidig være effektivi-

tetsforbedrende, idet landbrugsjord i dag vurderes lavere end i fri handel og

derfor også beskattes lavere, jf. Dansk Økonomi, forår 2024, kapitel I”.

Spørgsmål 5.

Hvad er vismændenes vurdering af braklægningspunktet

og hvorfor kommenterer vismændene det ikke?

Såvel ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” som ”Aftale om et

Grønt Danmark” omtaler et såkaldt braklægningspunkt. Således fremgår det

af aftalerne, at den skærpede miljøgaranti i 2027 fastlægges op til et niveau,

hvor markreguleringen i praksis vil medføre braklægning.

Braklægningspunktet er imidlertid ikke klart defineret. Aftalepartierne vil primo

2025 beslutte de grundlæggende principper for en ny reguleringsmodel, her-

under braklægningspunktet.

Jf. side 20 i ”Økonomi og Miljø, 2024”.

Side 7 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Folketinget kunne spørge vismændene om dette, herunder om det er sam-

fundsøkonomisk optimalt, at alle vandoplande reguleres op til samme brak-

lægningsniveau.

Spørgsmål 6.

Er vismændene enige i, at braklægningspunktet ikke kan

antage en hvilken som helst værdi, hvis den nye markregulering

skal have den ønskede effekt?

Ifølge vismændene skal den nye markregulering bidrage med omtrent halv-

delen af kvælstofreduktionerne på i alt 13.780 ton. Det fremgår ganske rigtig

af aftalen, at ”Den

nye reguleringsmodel skal levere en effekt mindst sva-

rende til forventningerne til stigningen i den målrettede regulering i Land-

brugsaftalen, hvor der var teknisk budgetteret med et markreguleringstryk på

6.500 tons kvælstof”

Aftalen indebærer dog også, at reguleringen underkastes en bibetingelse:

Nemlig, at ”Den

skærpede miljøgaranti i 2027 fastlægges op til et niveau,

hvor markreguleringen i praksis vil medføre braklægning”

. Braklægnings-

punkt er ganske vist som tidligere nævnt endnu ikke defineret

. Men det be-

tyder vel, at det ikke kan afvises, at braklægningspunktet medfører, at den

målrettede regulering ikke vil kunne reducere kvælstofudledningerne med

6.500 tons kvælstof? Alternativt må det betyde, at vismændene tolker aftalen

således, at braklægningspunktet kun kan antage de værdier, der sikrer, at af-

talen har den ønskede effekt.

Endvidere fremgår det af aftalen, at

”Det langsigtede mål er at udfase beho-

vet for regulering på dyrkningsfladen (markregulering), fordi det fulde indsats-

behov er realiseret ved arealomlægning”

Givet bibetingelsen om alene at regulere op til braklægningspunktet samt det

langsigtede mål om at udfase reguleringen er det vel ikke sikkert, at ”ny mo-

del for markregulering af landbrugets driftsudledninger af kvælstof” vil bidrage

med halvdelen af reduktionerne?

Jf. side 6 i ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark”.

Jf. side 5 i ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark”.

Jf. 3 afsnit side 6 i ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark”.

Jf. side 5 i ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark”.

Side 8 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Spørgsmål 7.

Vil vismændene kunne bidrage til at vurdere styrker og

svagheder ved det model-set up, der bruges til at fastlægge

braklægningspunktet?

Regeringen har bestilt flere analyser hos Institut for Fødevare- og Ressource-

økonomi (IFRO) med henblik på at identificere braklægningspunktet. Analy-

serne baserer sig på et bestemt model set-up og data

Spørgsmål 8.

Skal der tages højde for, at landbrugernes faktiske gen-

nemsnitlige gødningsanvendelse ligger under normen?

Med ”Aftale om et Grønt Danmark” og ”Aftale om Implementering af et Grønt

Danmark” indføres et tilskud til reduceret gødningsanvendelse på 750 kr. pr.

ton CO

e fra 2028 ved omlægning af den direkte landbrugsstøtte.

Ifølge Svarer-udvalget anvender landbrugerne ikke deres gødningskvoter

fuldt ud i dag

. Hvis der tildeles et tilskud til reduceret gødningsanvendelse

med udgangspunkt i de gældende gødningskvoter, vil landbruget modtage et

vist tilskud uden at behøve at ændre adfærd. Bør tilskuddet til reduceret gød-

ningsanvendelse tage hensyn til dette? Har vismændene undersøgt, om re-

geringen har taget højde for dette i deres beregninger af effekten af afta-

lerne?

Spørgsmål 9.

Er et øget spildevandskrav samfundsøkonomisk opti-

malt?

Vismændene skriver, at kvælstofudledningerne fra andre brancher alene bør

reduceres, såfremt de samfundsøkonomisk set er billigere end i landbruget

Folketinget kunne spørge, om vismændene i det lys anbefaler yderligere spil-

devandsrensning som skitseret i ”Aftale om et grønt Danmark”

I ”Aftale om implementering af et Grønt Danmark” står der på side 12, at re-

geringen vil ændre spildevandsafgiften, så udledningen af urenset spildevand

Olsen, J.V., Ørum, J.E. (2024). Økonomiske konsekvensberegninger for Ny Kvælstofregule-

ring med mere. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO

Udredning Nr. 2024/19, Olsen, J.V., Ørum, J.E. (2024). Ny Kvælstofregulering: Beregninger af

tilpasningsomkostninger og kvælstofudledning til kyst ved øget braklægning. Institut for Føde-

vare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Udredning Nr. 2024/25 og Olsen,

J.V., Ørum, J.E. (2024): Ny Kvælstofregulering: Supplerende beregninger på variation i tilpas-

ningsomkostninger og braklægning ved øget reguleringstryk. Institut for Fødevare- og Ressour-

ceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Udredning Nr. 2024/29.

Jf. ”Grøn skattereform - endelig afrapportering”, Ekspertgruppen for en grøn skattereform, fe-

bruar 2024

Jf. side 16 i ”Miljø og økonomi, 2024”.

Jf. side 20 i ”Aftale om et Grønt Danmark”: ”I

de områder, hvor der er et indsatsbehov, vil rege-

ringen søge at indgå aftale med de kommuner, hvor der er et potentiale for at nedbringe udled-

ning af næringsstoffer fra spildevand svarende til 860 tons kvælstof”.

Side 9 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

fra overløb får en højere afgift end udledning af renset spildevand. Vismæn-

dene påpeger i den forbindelse, at den nye afgift ikke kan forventes at få den

ønskede effekt. Det skyldes, at vandselskaber, som udgangspunkt får hævet

deres indtægtsrammer (og i sidste ende deres priser) en-til-en i takt med, at

udgiften til grønne afgifter stiger

Spørgsmål 10. Er aftalen et eksempel på, at investeringsrammen anven-

des som et skjult råderum?

Vismændene skriver ”Som

andre politiske aftaler består finansieringen af

flere forskellige elementer. De største offentlige finansieringsbidrag frem mod

2030 kommer fra Råderummet, Grøn fond, EU’s landbrugsstøtte og en stribe

forskellige reserver, der har været i forskellige aftaler”.

Af Økonomisk Rede-

gørelse december 2024 fremgår det imidlertid side 131, at det er de offentlige

investeringer, der beregningsteknisk er nedjusteret som følge af den økono-

miske ubalance i ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark”.

Folketinget kunne spørge, om vismændene er enige i, at investeringsrammen

anvendes som et skjult råderum. Vismændene har før peget på, at det er

uklart, hvordan investeringsrammen konkret er defineret, samt hvor stor en

andel af investeringsrammen, der allerede er udmøntet, jf. ”Dansk Økonomi,

efterår 2022”.

Spørgsmål 11. Hvordan kan økonomer afdække, om incitamentsstruktu-

ren i ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark” er til-

strækkelig?

Et grundlæggende spørgsmål er, om incitamentsstrukturen i ”Aftale om Im-

plementering af et Grønt Danmark” er tilstrækkelig til, at indsatsbehovene i

vandoplandene vil blive nået. Der har bl.a. været debat om, hvorvidt tilskud-

det til skovrejsning giver et tilstrækkeligt incitament.

Folketinget kunne spørge, om vismændene kan skitsere, hvordan økonomer

kan bidrage til at afdække dette spørgsmål, og om der allerede eksisterer

den nødvendige data og modeller såsom f.eks. modellerne SMART og Tar-

getEconN

Af blandt andet denne grund hilser vismændene det velkomment, at der i maj 2024 blev ned-

sat et ”Vandreguleringsudvalg”. Udvalget skal foretage et eftersyn af den økonomiske regule-

ring af drikke- og spildevandsselskaber og komme med faglige anbefalinger til en justeret øko-

nomisk regulering.

Modellerne SMART (Jacobsen, 2022) og TargetEconN (Hasler m.fl. 2022), er tidligere anvendt

til at beregne en omkostningseffektiv opnåelse af det samlede indsatsbehov i Vandområdeplan

2021-2027, som bidrager til Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand i 2027, jf.

Hasler, B. & Jacobsen, B.H. 2022. Økonomiske konsekvensberegninger for vandrammedirekti-

vet i 2027. Sammenligning af resultater fra de økonomiske modeller SMART og TargetEconN.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Ce-ter for Miljø og Energi, 55 s. - Videnskabelig rapport nr.

503.

Side 10 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Resume af kapitel 2: Klimapolitik under usikkerhed

Kapitel 2 afdækker, hvordan klimaloven kan ændres, så styringsudfordrin-

gerne og potentielle samfundsøkonomiske tab kan reduceres. Overvejel-

serne er særligt relevante nu, da klimaloven skal revideres i 2025. Vismæn-

dene vurderer, at der særligt er to forhold, der øger styringsudfordringen i kli-

mapolitikken:



Skærpelsen af EU’s klimapolitik

Usikkerhed om opgørelse af reduktionsbehovet (ændring af skøn).

Skærpelsen af EU’s klimapolitik

Danmarks EU-forpligtelser er blevet skærpet med

Fit for 55,

så EU nu har no-

genlunde samme ambitionsniveau i klimapolitikken som Danmark. Dette øger

ifølge vismændene styringsudfordringen, fordi den danske klimalovs mål for

de samlede danske udledninger og EU's mål for ikke-kvotesektoren og for

LULUCF er delvist overlappende.

Styringsudfordringerne kan ifølge vismændene forbedres ved enten 1) den

danske klimalov alene dækker EU’s mål, dvs. EU's forpligtelser for byrdefor-

delingssektoren og LULUCF eller 2) ved at skærpe målet i den danske klima-

lov, så sandsynligheden for, at EU-målene bliver bindende, reduceres. En

skærpelse af den danske klimalovs mål for de samlede danske udledninger

indebærer samfundsøkonomiske omkostninger, men fører også til større driv-

husgasreduktioner.

Usikkerhed om opgørelse af reduktionsbehovet (ændring af skøn)

Vismændene påpeger også, at risikoen for dyre hastetiltag stiger, jo tættere

man er på målåret. Nye skøn kan betyde, at reduktionsbehovet ikke længere

forventes opnået. For at målet igen forventes nået, vil regeringen med den

nuværende klimalov være forpligtet til at fremlægge reduktionstiltag med hur-

tig effekt, der typisk er samfundsøkonomisk dyrere end tiltag, der annonceres

god tid forinden.

Vismændene vurderer seks mulige ændringer af klimaloven efter tre kriterier:

styringsmulighed, reduktionssikkerhed og samfundsøkonomi. Tabel 1 neden-

for opridser resultaterne af analysen.

Side 11 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Tabel 1: Samlet vurdering af mulige ændringer af mål

Ændring

Styrings-

mulighed

1) Separate mål for sektorer, hvor usikker-

heden knyttet til udledningerne

2) Teknologier med usikker virkning

↑

udelades fra målet

3) Fastfrysning af beregningsforud-

↑

sætninger

4) Tillæg til reduktionsmål

↑

5) Rullende målår

↑

6) Drivhusgasbudget

↑

Reduktions-

sikkerhed

Samfunds-

økonomi

↓

↑

↓

↑

↓

↑

↓

↑

Anm.:

↑

angiver en positiv vurdering,

↓

en negativ vurdering, og

at vurderingen ikke

kan bestemmes.

Vismændene finder, at alene to af de undersøgte justeringsmuligheder/tiltag-

entydigt forbedrer alle tre kriterier. Det ene tiltag går ud på tidligt at plan-

lægge efter en overopfyldelse af klimalovens reduktionsmål ved at indarbejde

et tillæg (en buffer) til reduktionsmålet

. Det andet tiltag går på at ændre de

nuværende punktmål til et budgetmål. De to tiltag kan kombineres som et

budgetmål med tillæg, hvilket yderligere vil forbedre i forhold til alle tre krite-

rier.

Spørgsmål 12. Anbefaler vismændene, at risikoen for nye skøn fremgår

eksplicit af beslutningsgrundlaget for klimapolitiske tiltag?

Vismændene påpeger, at risikoen for nye skøn ikke er en del af standardbe-

slutningsgrundlaget, som politikerne har til rådighed, når de overvejer klima-

politiske tiltag, jf. s 65. Folketinget kunne spørge, om vismændene anbefaler

dette.

I den sammenhæng kan det nævnes, at særlig fagkyndig Mogens Fosgerau i

kommentar

foreslår, at usikkerheden om de fremtidige drivhusgasudled-

ninger i højere grad bør kvantificeres i den årlige klimastatus.

Spørgsmål 13. Vil vismændene give et bud på de samfundsøkonomiske

omkostninger af forskellige 2035-mål inden revisionen af klima-

loven?

Klimarådet er netop kommet med bud på de samfundsøkonomiske omkost-

ninger ved at opnå forskellige reduktionsmål i 2035. Klimarådet finder, et 80-

procentsmål vil kunne nås til under 1.000 kr. pr. ton CO2e, et 85-procentsmål

Vismændene nævner, at tillægget kan fastsættes, når reduktionsmålene offentliggøres ti år før

målåret. Da usikkerheden om reduktionsbehovet mindskes, jo tættere man er på målåret, kan

tillægget aftrappes frem mod målåret. Hvert år vurderes det, om gældende politik vil nå målet

uden tillægget. Hvis ikke, skal regeringen fremlægge politik, som opfylder målet plus det aftrap-

pede tillæg.

Side 12 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

vil kunne nås for under 1.500 kr. pr. ton, mens et 90-procentsmål formentlig

kan holdes under 2.000 kr. pr. ton

Folketinget kunne spørge, om vismændene vil foretage en tilsvarende ana-

lyse. Alternativt kunne Folketinget spørge, om vismændene har bemærknin-

ger til Klimarådet vurdering.

Spørgsmål 14. Er vismændene enige med Klimarådet i, at ambitiøse nati-

onale mål kan bidrage til vedtagelse af ambitiøse mål i EU?

Ifølge Klimarådet skal værdien af nationale mål i høj grad ses i lyset af, at de

kan anvendes som løftestang for at presse på for ambitiøse mål i EU

. Kli-

marådet påpeger, at der skal vedtages nye mål i EU. Det er ikke alle, der

støtter op om Europa-Kommissionens forslag om 90 pct. reduktion i 2040 i

forhold til 1990-niveauet. Et mål som den danske regering støtter. Folketinget

kunne spørge, om vismændene er enig i Klimarådets argument.

Spørgsmål 15. Hvorfor advarer vismændene ikke længere mod isolerede

danske klimamål?

Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, påpeger i en

pressemeddelelse

om vismændenes rapport, at det er bemærkelsesværdigt, at vismændene

ikke advarer mod konsekvenserne af isolerede danske klimamål ligesom tidli-

gere. CEPOS tilføjer, ”Med

udvidelsen af EU’s kvotesystem i 2027, der om-

fatter opvarmning og transport, og med EU-planer om at inkludere landbru-

gets udledninger, er der ikke længere basis for selvstændige danske mål

som hidtil. Danmark kan kun gå foran EU’s mål ved at annullere CO2-kvoter

eller foretage CO2-binding, der ikke påvirker resten af EU”.

Spørgsmål 16. Hvordan vil vismændene vurdere muligheden for at lade

en buffer afhænge af graden af teknologier med usikre effekter?

Mogens Fosgerau som særlig fagkyndig foreslår i en

kommentar

at lade stør-

relsen af en buffer afhænge af, i hvilken grad de forventede fremtidige driv-

husgasudledninger afhænger af usikre teknologier.

Beregningerne er inkl. såkaldte sideeffekter, jf.

Klimarådet (november 2024): Danmarks kli-

mamål i 2035.

Klimarådet (november 2024): Danmarks klimamål i 2035

Side 13 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Spørgsmål 17. Fraråder vismændene modsat Klimarådet sektorpejle-

mærker?

Klimarådet foreslår, at den kommende klimahandlingsplan frem mod 2035 in-

deholder konkrete strategiske pejlemærker

. Strategiske pejlemærker i ud-

valgte sektorer kan ifølge Klimarådet sikre, at usikkerhed i én sektor ikke ska-

ber tvivl om retningen i andre sektorer, hvor usikkerheden er mindre.

Vismændene har også foretaget en vurdering af separate mål for sektorer,

hvor usikkerheden knyttet til udledningerne er særligt stor. Vismændene er

isoleret set enige i, at styringsmulighederne øges for de sektorer, hvor opgø-

relsen er mere sikker.

Vismændene påpeger dog også en række forhold, der taler mod:

1) at det ikke muligt at vurdere, hvorvidt der samlet set er tale om redu-

ceret eller forbedret styringsmulighed, idet styringsmulighederne for-

ringes i de sektorer, hvor opgørelsen af udledningerne er usikker

2) sikkerheden for reduktioner reduceres, da manglende målopfyldelse i

en sektor ikke længere vil kunne kompenseres med ekstra reduktio-

ner i den anden

3) samfundsøkonomien forringes, da det ikke er muligt at reducere om-

kostningerne ved at flytte reduktioner fra den dyre sektor til den bil-

lige, hvis reduktionsomkostningerne er forskellige i de to sektorer.

Folketinget kunne spørge, om vismændene modsat Klimarådet fraråder sek-

torpejlemærker med udgangspunkt i deres vurdering af de opstillede kriterier.

Spørgsmål 18. Hvis punktmålet fastholdes, anbefaler vismændene, at

målene skal opgøres som 3-årige gennemsnit fremfor som 1-

årige punktmål?

Spørgsmålet skal ses i lyset af, at det ifølge Klimarådet har været uklart, om

regeringen styrer efter målene som 3-årige gennemsnit eller som 1-årige

punktmål. Målene for 2025 og 2030 er i loven formuleret som punktmål, men

af lovbemærkningerne fremgår det, at målene skal opgøres som 3-årige gen-

nemsnit for henholdsvis 2024-2026 og 2029-2031. Klimarådet opfordrer til, at

opgørelsesmetoden for 2035-målet fremgår entydigt af lovteksten til en revi-

deret klimalov.

Klimarådet påpeger, at det er vigtigt, at pejlemærkerne ikke bliver alt for detaljerede, for så mi-

stes for meget fleksibilitet i klimapolitikken. Mulige strategiske pejlemærker kan ifølge Klimarå-

det dog fx vedrøre: 1) Udledninger fra afbrænding af fossile brændsler 2) Installeret kapacitet af

vindmøller og solceller 3) Indfanget CO2 fra punktkilder 4) Landbrugsareal udtaget til skov eller

natur. Hvis også mere globalt rettede klimaeffekter medtages, kan mulige pejlemærker ifølge

Klimarådet vedrøre: 1) Udledninger fra brændstof til international skibs- og luftfart tanket i Dan-

mark 2) Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk 3) Klimaaftrykket fra offentlige indkøb 4) Kli-

mastøtte til udviklingslande 5) Nettoimport af bioenergi

Side 14 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Spørgsmål 19. Fraråder vismændene et mål fra Danmarks globale klima-

aftryk på grund af de data- og metodemæssige udfordringer?

Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for drivhus-

gasaftrykket for det danske forbrug samt hæve ambitionerne for Danmarks

aftryk i verden ved at opstille et mål for den danske klimaeffekt forstået som

den internationale klimaeffekt, der følger af den danske eksport af energitek-

nologi og tjenesteydelser, jf. regeringsgrundlaget i 2022.

Vismændene påpeger, at der er store data- og metodemæssige udfordringer

forbundet med at opstille et mål for globale klimaeffekter, som kan anvendes i

praksis. En eventuel målsætning for Danmarks globale klimaaftryk bør dog

ifølge vismændene defineres så bredt som muligt, så man ikke begrænser

sig fra at lade nogle potentielt samfundsøkonomisk billige reduktionstiltag

tælle med i målopfyldelsen. Der bør samtidig opstilles klare retningslinjer for,

hvordan Danmarks globale klimaaftryk skal opgøres, og hvordan målet skal

evalueres.

Spørgsmål 20. Anbefaler vismændene en afgift på forbrænding af bio-

masse?

Klimarådet peger på, at øget import eller reduceret eksport af biogent kulstof

kan øge udledningerne i udlandet, hvilket underminerer hensigten med et

ambitiøst dansk mål

. På den baggrund anbefaler Klimarådet, at Danmarks

fremtidige energisystem ikke baseres på nettoimport af biomasse og bio-

brændstoffer, og at opfyldelsen af danske klimamål ikke baseres på kulstof-

lagring af importeret biomasse.

Vismændene påpeger derimod, at sådanne delmål om at begrænse nettoim-

porten af specifikke produkter kan øge de samfundsøkonomiske omkostnin-

ger ved at reducere Danmarks globale klimaaftryk.

Vismændene nævner, at en alternativ mulighed er at beskatte biomasse, der

anvendes til forbrænding. Det vil give en tilskyndelse til at reducere forbruget

af biomasse i Danmark, hvad enten det er dansk produceret eller importeret.

I en

artikel fra Altinget

d. 10. december nævner Lars Gårn Hansen, at en af-

gift samfundsøkonomisk set vil være billigere end forslaget fra Klimarådet.

Spørgsmål 21. Er vismændene enig med L&F i, at budgetmål kan fjerne

fokus fra langsigtede løsninger?

Landbrug og Fødevarer nævner i deres

kommentar

til ”Økonomi og Miljø

2024”, at ”L&F

finder det meget uhensigtsmæssigt at indføre budgetmål, hvor

der årligt skal gøres status og justeres i indsatserne. Det vil fjerne fokus helt

Jf. ”Klimarådet (2024): Danmarks klimamål i 2050”

Side 15 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

fra de overordnede og langsigtede løsninger, og i stedet åbne op for en pa-

niklignende slingrekurs, helt blottet for transparens og innovation for er-

hvervsliv og andre aktører”.

Resume af kapitel 3: F&U-støtte, innovation og grøn

teknologi

I kapitlet undersøges, hvorvidt støtte til erhvervslivets F&U gennem offentlige

fonde påvirker F&U-indsatsen, produktionen af ny viden og eksporten med

særlig fokus på støtte til grøn forskning.

Analyserne viser, at virksomheder, som modtager støtte til F&U, øger deres

F&U-udgifter med nogenlunde det samme beløb, som den tildelte støtte. Ved

støtte til grøn F&U er der derimod en stigning i virksomhedernes F&U-udgif-

ter, der er betydeligt højere, dvs. skønnet 4 kr. pr. bevilliget støttekrone.

Der er imidlertid ikke tegn på, at støtten har øget virksomhedernes produktion

af ny viden målt ved patent(ansøgninger). Vismændenes analyser antyder, at

F&U støtten nærmere har haft karakter af eksportfremme.

Vismændene pointerer, at såfremt målet med de offentlige fonde skal være at

øge tilvejebringelsen af ny viden, herunder grøn teknologi, bør det overvejes

at ændre på kriterierne for tildelingen af støtte. Deres analyser tyder således

ikke på, at den nuværende F&U-støtte til private virksomheder, har øget grøn

vidensspredning.

Spørgsmål 22. Er tilskud til eksportfremme samfundsøkonomisk opti-

malt?

Virksomheder foretager F&U for egen vinding. F&U kan imidlertid også med-

føre positive sideeffekter for andre end den pågældende virksomhed. Eksem-

pelvis kan den nye viden sprede sig til andre virksomheder, når medarbej-

dere skifter job.

Positive sideeffekter taler for, at det offentlige subsidierer (giver tilskud til)

F&U. Vismændene fremhæver imidlertid, at en virksomheds F&U også kan

generere negative sideeffekter. Det kan eksempelvis være tilfældet, når en

kvalitetsforbedring reducerer eller helt eliminerer værdien af andre virksom-

heders tidligere innovationer (såkaldt kreativ destruktion). Denne effekt træk-

ker i retning af, at det privatøkonomiske afkast ved forskning overstiger det

samfundsøkonomiske afkast. Er det tilfældet bør aktiviteten – som udgangs-

punkt – ikke subsidieres af det offentlige.

Vismændene skriver, at flere studier samlet set finder, at de positive sideef-

fekter ved virksomhedernes F&U overstiger effekten via den ovenfor nævnte

kreativ destruktion, men at dette ikke nødvendigvis gælder alle former for

Side 16 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

F&U-aktiviteter. Folketinget kunne spørge vismændene, om der er stor sand-

synlighed for negative sideeffekter ved eksportfremme.

Videre kunne Folketinget spørge, om vismændene er enige med Ekspert-

gruppen for fremtidens erhvervsstøtte, der skriver ”Gevinsterne

ved eksport-

fremmeordningerne vurderes derfor i overvejende grad at tilfalde de støttede

virksomheder. Derfor bør omkostningerne ved ordningerne også dækkes af

de deltagende virksomheder – og ikke skatteborgerne”

Vismændene skriver, at mål om beskæftigelse og vækst (herunder eksport)

har været en del af tildelingskriterierne for støtte i flere af de offentlige fonde,

der har ydet støtte til virksomhedernes (grønne) F&U

. Bør eksport og be-

skæftigelse slet ikke udgøre en begrundelse for tildeling af støtte?

Spørgsmål 23. Skal det offentlige ikke støtte demonstrationsprojekter?

Vismændene skriver, at de F&U-aktiviteter, der finder sted i den offentlige

sektor typisk i højere grad vil have karakter af grundforskning eksempelvis i

regi af universiteterne, og dermed have væsentlige positive sideeffekter.

Særligt demonstrationsprojekter har derimod kommerciel karakter, hvor der

er begrænsede positive samfundsøkonomiske gevinster

Spørgsmål 24. Er det tilfredsstillende, at F&U-aktiviteterne alene øges

svarende til støttebeløbet?

Vismændenes analyser viser, at virksomheder, som modtager støtte til F&U,

øger deres F&U-udgifter med nogenlunde det samme beløb, som den tildelte

støtte. Ved støtte til grøn F&U er der en stigning i virksomhedernes F&U-ud-

gifter, der er betydeligt højere end støttebeløbet.

Folketinget kunne spørge vismændene, om det er tilfredsstillende, at F&U-

aktiviteterne alene øges med støttebeløbet. Støttebeløbet burde jo alene

svare til de positive sideeffekter. Burde aktiviteten så ikke øges med mere

end støttebeløbet, set i lyset af at virksomheden jo også selv drager fordel af

F&U-aktiviteten.

Endvidere kunne Folketinget spørge, om det helt kan udelukkes, at F&U-ud-

gifterne stiger mindre end støttebeløbet.

Jf. side 89 i ”

Fremtidens erhvervsstøtte KORTLÆGNING, PRINCIPPER OG SANERING”.

Jf. side 9 i ”Økonomi og Miljø, 2024”.

Jf. side 73 i ”Økonomi og Miljø, 2024”.

Jf. side 82 i ”Økonomi og Miljø, 2024”.

Når vismændene kommer frem til, at virksomheder, som modtager støtte til F&U, øger deres

F&U-udgifter med nogenlunde det samme beløb, skyldes det således en antagelse om, at der

Side 17 | 18

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 45: Notat til brug for mødet med formandskabet for De Økonomiske Råd den 12. december 2024

Spørgsmål 25. Bidrager analysen til evalueringen af F&U-fradraget?

Foruden direkte støtte via fonde finansierer den offentlige sektor også er-

hvervslivets F&U indirekte blandt andet via et ekstraordinært stort fradrag for

udgifter til F&U-udgifter i selskabsskatten

I rapporten ”Dansk Økonomi, efterår 2024” finder vismændene det uheldigt,

at fradraget til forsknings- og udviklingsaktiviteter i selskabsskatten, som det

er tilfældet med ””Aftale om Et stærkere erhvervsliv”, øges, uden at det er

sandsynliggjort, at der er en samfundsøkonomisk effektivitetsgevinst herved.

Folketinget kunne spørge vismændene, om de med denne analyse er kom-

met nærmere en evaluering af F&U-fradraget.

Spørgsmål 26. Hvad siger vismændene til Dansk Industris kritik?

I artiklen ” Vismænd: Milliardtilskud skaber ikke ny grøn teknologi” fra Børsen

d. 11 december fremfører vicedirektør i DI Anne Højer Simonsen, at analysen

har nogle betydelige udfordringer. Hun fremhæver, at vismændenes analyse

af patentdata ikke er tilstrækkelig til at konkludere, at der ikke skabes eller

spredes viden som følge af støtten, idet det er muligt, at patenterne først

kommer senere. Samtidig mener hun ikke, at antallet af patenter alene kan

indikere, om der er øget vidensspredning fra en virksomhed eller ej.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

er et konstant forhold mellem lønudgifter og andre udgifter til forskning, jf. side 109 i ”Økonomi

og Miljø, 2024”.

Dvs. et fradrag, der er større end udgiften til F&U og dermed større end fradrag til andre typer

af investeringer.

Side 18 | 18