UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af SU-loven

(Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om

SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af

sagsbehandling m.v.)

§1

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023, som ændret ved

§ 11 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, § 6 i lov nr. 632 af 11. juni 2024, lov nr.

685 af 11. juni 2024, og § 23 i lov nr. xx af xx. xx 2025, foretages følgende

ændringer:

§ 1

indsættes som stk. 6:

»Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddan-

nelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til videregående uddannelse, der

gennemføres i forlængelse af opnået kandidatgrad.«

overskriften

til afsnit I indsættes efter »kandidatgrad«: »m.v.«.

§ 10 a, stk. 3,

affattes således:

»Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

tillæg efter stk. 1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg, nær-

mere krav til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen, tids-

punktet der kan modtages tillæg fra og muligheden for afvisning af ansøg-

ninger som følge af manglende indsendelse af dokumentation.«

Efter § 39 indsættes:

»§

39 a.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om an-

vendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøt-

telse af sagsbehandling efter SU-loven, herunder om behandling af person-

oplysninger i forbindelse hermed.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved

ansøgning om SU-handicaptillæg

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.2.

Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale

løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-lo-

ven

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.3.

Præcisering af regler i SU-loven i forhold til SU til solist-

uddannelsen og pastoralseminarieuddannelsen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

10.

11.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Uddannelses- og forskningsministeren nedsatte i november 2023 en Task-

force for ny administration af SU-handicaptillæg (herefter taskforcen) be-

stående af repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Ud-

dannelses- og Forskningsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

Danske Handicaporganisationer og Sammenslutningen af Unge med Han-

dicap, der skulle komme med anbefalinger til en fremtidig indretning af SU-

handicapstillægsordningens administration, der skal understøtte en kortere

sagsbehandlingstid på området.

Baggrunden for nedsættelse af taskforcen var, at sagsbehandlingstiden for

ansøgninger om SU-handicaptillæg de seneste år særligt er steget for uddan-

nelsessøgende på de videregående uddannelser, så sagsbehandlingstiden nu

i gennemsnit er over seks måneder for denne gruppe. Dette skyldes blandt

andet, at der er kommet væsentligt flere ansøgninger, at kompleksiteten i

sagerne er vokset, og at det i et stort antal ansøgninger er nødvendigt at ind-

hente supplerende lægefaglig dokumentation, ofte ad flere omgange, for at

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (herefter styrelsen) kan behandle an-

søgningerne.

Med henblik på at understøtte en kortere sagsbehandlingstid i administrati-

onen af SU-handicaptillæg anbefalede taskforcen (Afrapportering fra Task-

force for ny administration af SU-handicaptillæg, marts 2024) blandt andet,

at der tilvejebringes hjemmel i SU-loven til at fastsætte minimumskrav til

den lægefaglige dokumentation for den uddannelsessøgendes varige funkti-

onsnedsættelse, som skal vedlægges ansøgningen på ansøgningstidspunktet.

Det foreslås på baggrund af taskforcens anbefaling, at uddannelses- og

forskningsministeren i SU-loven bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere

regler om kravene til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

om SU-handicaptillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3. Det foreslås samtidig, at

uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte reg-

ler om afvisning af ansøgninger som følge af manglende indsendelse af do-

kumentation og fastsætte regler om, fra hvilken måned SU-handicaptillæg

tidligst kan udbetales.

Taskforcen anbefalede endvidere, at styrelsen blandt andet etablerer digitale

screeningsværktøjer, der automatisk kan opdele indkomne ansøgninger om

SU-handicaptillæg i henholdsvis tilstrækkeligt oplyste og ikke-oplyste an-

søgninger. Anbefalingen har tæt sammenhæng med taskforcens anbefaling

om minimumskrav til den lægefaglige dokumentation for ansøgers varige

funktionsnedsættelse.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en bemyndigelse i SU-loven

til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der

kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at un-

derstøtte sagsbehandlingen efter SU-loven, herunder om behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse hermed. Bemyndigelsen vil også kunne finde

anvendelse inden for andre dele af administrationen efter SU-loven end SU-

handicaptillæg.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en præcisering af reglerne i

SU-loven om uddannelsesstøtte til solistuddannelsen og pastoralseminarie-

uddannelsen. Der foreslås således en præcisering af reglerne ved, at uddan-

nelses- og forskningsministeren i SU-loven bemyndiges til at fastsætte nær-

mere regler, så det klart fremgår af det samlede regelsæt, at solistuddannel-

sen og pastoralseminarieuddannelsen er omfattet af reglerne om SU til vi-

deregående uddannelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-han-

dicaptillæg

2.1.1. Gældende ret

Statens Uddannelsesstøtte (SU) gives som stipendium og studielån. Til vi-

deregående og privat uddannelse gives SU også som slutlån til afslutning af

en uddannelse. Det følger af § 7, stk. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 395 af 13. april 2023.

Uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse

har mulighed for at modtage et tillægsstipendium (herefter SU-handicaptil-

læg), når den uddannelsessøgende har en varig fysisk eller psykisk funkti-

onsnedsættelse, der giver den uddannelsessøgende betydelige begrænsnin-

ger i evnen til at påtage sig et erhvervsarbejde. Dette følger af SU-lovens §

7, stk. 3.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

SU-handicaptillæg gives som tillæg til stipendium og eventuelt studielån ef-

ter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, eller til uddannelsessøgende i videregå-

ende uddannelse sammen med slutlån efter SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 3. Til-

delingen af SU-handicaptillæg følger herved de almindelige regler for ud-

betaling af SU. Det betyder, at der ikke udbetales SU-handicaptillæg, hvis

den uddannelsessøgende fravælger SU, og at retten til SU-handicaptillæg

bortfalder, hvis retten til SU bortfalder, f.eks. på grund af manglende studie-

aktivitet.

SU-handicaptillægget til uddannelsessøgende i videregående uddannelse ef-

ter SU-lovens § 7, stk. 3, udgør 8.770 kr. pr. måned i 2019-niveau, svarende

til 9.700 kr. kr. i 2024-niveau, mens det til uddannelsessøgende i erhvervs-

uddannelse udgør 5.500 kr. pr. måned i 2019-niveau, svarende til 6.084 kr.

i 2024-niveau, jf. SU-lovens § 10 a, stk. 1.

Der ydes alene SU-handicaptillæg til uddannelsessøgende, der har en varig

funktionsnedsættelse. En varig funktionsnedsættelse er som udgangspunkt

en funktionsnedsættelse, der hverken af sig selv eller ved behandling vil

kunne bedres væsentligt inden for en længere årrække.

Efter SU-lovens § 10 a, stk. 3, kan uddannelses- og forskningsministeren

fastsætte nærmere regler om tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3, herunder om

fremgangsmåden ved tildeling af tillæg.

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (herefter styrelsen), der træffer

afgørelse om tildeling af SU-handicaptillæg. Med hjemmel i SU-lovens §

10 a, stk. 3, er det fastsat i § 35, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar

2024 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), at styrelsen vur-

derer, om den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at kunne mod-

tage SU-handicaptillæg på baggrund af den dokumentation, som den uddan-

nelsessøgende indsender vedrørende graden og arten af funktionsnedsættel-

sen samt funktionsnedsættelsens betydning for den uddannelsessøgendes

evne til at påtage sig et erhvervsarbejde.

Det fremgår videre af SU-bekendtgørelsens § 35, stk. 2, at styrelsen til brug

for afgørelsen af, om der kan gives SU-handicaptillæg efter SU-lovens § 7,

stk. 3, kan indhente en sagkyndig udtalelse om vurderingen efter stk. 1.

Det fremgår videre af SU-bekendtgørelsens § 35, stk. 3, at styrelsen kan

tildele SU-handicaptillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3, for en kortere periode

end støttetiden, jf. lovens § 17, stk. 1 og 2, hvis det på afgørelsestidspunktet

er sandsynliggjort, at arten og graden af den uddannelsessøgendes funkti-

onsnedsættelse er varig, men at dette ikke er endeligt fastslået.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Endelig fremgår det af SU-bekendtgørelsens § 35, stk. 4, at det er en forud-

sætning for fortsat at modtage SU-handicaptillæg, at den uddannelsessø-

gende opfylder betingelserne i lovens § 7, stk. 3.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lov nr. 464 af 29. april 2019 om

ændring af SU-loven, hvormed der bl.a. blev indført SU-handicaptillæg til

uddannelsessøgende i erhvervsuddannelser, at den uddannelsessøgende ved

ansøgning om SU-handicaptillæg skal fremsende fyldestgørende og aktuel

lægelig dokumentation for, at den uddannelsessøgende har en varig funkti-

onsnedsættelse. Dokumentationen skal som udgangspunkt indeholde læge-

lig erklæring om, hvad den uddannelsessøgende fejler og diagnose, hvordan

sygdommen eller lidelsen kommer til udtryk, hvilken behandling den ud-

dannelsessøgende eventuelt modtager, og hvad der i øvrigt måtte være plan-

lagt i forhold til eventuel behandling, samt oplysninger om, hvordan syg-

dommen eller lidelsen påvirker den uddannelsessøgendes erhvervsevne.

Hvis dokumentationen er mangelfuld, kan styrelsen anmode om supple-

rende lægelige oplysninger. Det kan f.eks. enten ske ved, at styrelsen sender

en attest til den uddannelsessøgende, som den uddannelsessøgende skal

have udfyldt hos egen læge eller ved, at styrelsen beder om yderligere op-

lysninger direkte fra hospital, speciallæge eller andet behandlingssted.

Det følger af SU-lovens § 38 a, stk. 3, nr. 1 og 2, at uddannelses- og forsk-

ningsministeren kan fastsætte regler om indhold, udformning samt frister

for ansøgninger om uddannelsesstøtte m.v.

Det følger videre af SU-lovens § 38 b, stk. 2, nr. 1, at SU udbetales forud i

månedlige rater og kan tidligst udbetales fra begyndelsen af den måned,

hvor ansøgning om støtte er modtaget i styrelsens selvbetjeningssystem. Det

indebærer, at når en uddannelsessøgende tildeles SU-handicaptillæg, udbe-

tales tillægget som udgangspunkt fra den måned, hvor ansøgningen er mod-

taget i styrelsen, uanset i hvilken måned styrelsen træffer afgørelse om til-

deling af SU-handicaptillæg.

Afgørelser truffet af styrelsen om grundlaget for tildeling og beregning af

uddannelsesstøtte til en uddannelsessøgende og om en støttemodtagers til-

bagebetaling af uddannelsesstøtte, kan indbringes for Ankenævnet for Sta-

tens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for

Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes inden 4 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår af SU-

lovens § 46, stk. 1.

2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Siden ordningen for SU-handicaptillæg trådte i kraft i 2004, har der været

en løbende stigning i antallet af ansøgninger om SU-handicaptillæg.

I takt med en betydelig stigning i antallet af ansøgninger og mere komplekse

sagsbehandlingsforløb med behov for indhentning af lægefaglig dokumen-

tation, ofte ad omgange, har sagsbehandlingstiderne for ansøgninger om

SU-handicaptillæg over tid været stadigt stigende, hvilket også har skabt og

løbende skaber en større sagspukkel i styrelsen.

Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle ansøgninger om

SU-handicaptillæg udgjorde i 2023 ca. 6,5 måneder. Den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for ansøgninger fra uddannelsessøgende på videregå-

ende uddannelser udgjorde 7,3 måneder. For ansøgninger fra uddannelses-

søgende på videregående uddannelser, hvor styrelsen har måttet indhente

yderligere dokumentation, var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i

2023 op til ca. 10 måneder.

En lang sagsbehandlingstid kan betyde, at uddannelsessøgende med funkti-

onsnedsættelser, der søger om SU-handicaptillæg, i en længere periode op-

lever usikkerhed om deres økonomiske situation.

En væsentlig udfordring for sagsbehandlingstiden er, at mange ansøgninger

om SU-handicaptillæg enten ikke indeholder dokumentation for den uddan-

nelsessøgendes varige funktionsnedsættelse eller ikke indeholder fyldestgø-

rende dokumentation for den uddannelsessøgendes funktionsnedsættelse og

virkningen heraf på den uddannelsessøgendes erhvervsevne.

For så vidt angår afgørelser truffet i 2024 (til og med oktober) manglede der

i 64 procent af sagerne oplysninger i form af eksempelvis lægefaglig doku-

mentation, der beskriver den uddannelsessøgendes aktuelle funktionsni-

veau. Styrelsen bruger derfor væsentlige ressourcer på først at visitere mod-

tagne ansøgninger for at konstatere, om der mangler oplysninger og på der-

efter at indhente de manglende oplysninger, ofte ad flere omgange.

Som led i taskforcens arbejde blev det bl.a. konstateret, at nogle uddannel-

sessøgende er i tvivl om, hvad det er nødvendigt at vedlægge en ansøgning,

ligesom der for nogle uddannelsessøgende kan være udfordringer i graden

af tilgængelighed i de informationer, der er vigtige for, at den uddannelses-

søgende kan indsende en så oplyst sag til styrelsen som muligt.

Med henblik på at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, her-

under en kortere samlet sagsbehandlingstid, i styrelsens behandling af an-

søgninger om SU-handicaptillæg, foreslås det, at uddannelses- og

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kravene til den

dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen om SU-handicaptillæg,

tidspunktet der kan modtages tillæg fra og muligheden for at afvise ansøg-

ninger som følge af manglende indsendelse af dokumentation. Forslaget

skal ses i sammenhæng med taskforcens anbefaling om, at der tilvejebringes

hjemmel i SU-loven til at fastsætte minimumskrav til den lægefaglige do-

kumentation for den uddannelsessøgendes varige funktionsnedsættelse.

Den foreslåede bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om kra-

vene til dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen, tidspunktet der

kan modtages tillæg fra og muligheden for at afvise ansøgninger som følge

af manglende indsendelse af dokumentation, vil supplere uddannelses- og

forskningsministerens eksisterende bemyndigelse i SU-lovens § 10 a, stk. 3,

hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3, herunder om fremgangsmåden ved

tildeling af tillæg.

Den foreslåede bemyndigelse i SU-lovens § 10 a, stk. 3, skal endvidere ses

i sammenhæng med uddannelses- og forskningsministerens eksisterende be-

myndigelse i SU-lovens § 38 a, stk. 3, nr. 1, hvorefter uddannelses- og forsk-

ningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøg-

ning om uddannelsesstøtte m.v.

Det er hensigten med den foreslåede nyaffattelse af SU-lovens § 10 a, stk.

3, at uddannelses- og forskningsministeren fortsat skal være bemyndiget til

at fastsætte nærmere regler om tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3, herunder

om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg.

Den foreslåede bemyndigelse kan herudover anvendes til at fastsætte regler

om konkrete former for dokumentation for funktionsnedsættelsen, der søges

på baggrund af, som den uddannelsessøgende skal vedlægge ansøgningen

om SU-handicaptillæg. Det vil f.eks. kunne være journaloplysninger fra

praktiserende læge eller hospital, epikrise eller speciallægeerklæring.

Bemyndigelsen kan i forlængelse heraf anvendes til at fastsætte regler om,

at hvis der ikke vedlægges den nævnte dokumentation for den funktions-

nedsættelse, der søges på baggrund af, vil styrelsen kunne afvise ansøgnin-

gen uden nærmere realitetsbehandling.

Hvis styrelsen træffer afgørelse om at afvise en ansøgning uden realitetsbe-

handling på grund af manglende indsendelse af dokumentation, vil den ud-

dannelsessøgende kunne søge igen på et senere tidspunkt, når dokumentati-

onen foreligger.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Den foreslåede bemyndigelse forventes herudover anvendt til at fastsætte

regler om, at den vedlagte dokumentation skal vise, at den uddannelsessø-

gende er diagnosticeret med den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-

handicaptillæg på baggrund af.

Hvis den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen på ansøgningstids-

punkt, ikke udgør fyldestgørende dokumentation for, at den uddannelsessø-

gende er diagnosticeret med den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-

handicaptillæg på baggrund af, og hvis den ikke udgør fyldestgørende og

aktuel dokumentation for, hvordan den varige funktionsnedsættelse påvirker

den uddannelsessøgendes erhvervsevne ved siden af uddannelsen, kan sty-

relsen anmode den uddannelsessøgende om at indsende den manglende do-

kumentation herfor. Det er ikke hermed tanken, at der skal påbegyndes en

udredning af en eventuel ikke-diagnosticeret funktionsnedsættelse, men

alene at den uddannelsessøgende skal have mulighed for at godtgøre, at

funktionsnedsættelsen allerede er diagnosticeret.

Hvis den uddannelsessøgende ikke indsender fyldestgørende og aktuel læ-

gefaglig dokumentation for at være diagnosticeret med en varig funktions-

nedsættelse samt dennes indvirkning på erhvervsevnen inden for en af sty-

relsen nærmere fastsat frist, vil styrelsen kunne træffe afgørelse om afslag

på SU-handicaptillæg som følge heraf. Den uddannelsessøgende vil som

hidtil kunne indgive en ny ansøgning om SU-handicaptillæg, herunder f.eks.

når den fornødne dokumentation for en diagnosticeret, varig funktionsned-

sættelse foreligger samt en beskrivelse af påvirkningen heraf på den uddan-

nelsessøgendes erhvervsevne ved siden af uddannelsen.

Endelig forventes den foreslåede bemyndigelse anvendt til at fastsætte reg-

ler om, at hvis den uddannelsessøgende først indsender fyldestgørende og

aktuel lægefaglig dokumentation for at være diagnosticeret med den varige

funktionsnedsættelse, der søges om SU-handicaptillæg på baggrund af, efter

indsendelse af ansøgningen, men inden styrelsen har truffet afgørelse i sa-

gen, vil der tidligst kunne tildeles SU-handicaptillæg fra den måned, hvor

styrelsen har modtaget dokumentationen.

Det er intentionen med ændringerne at gøre det klart, at udredning af den

uddannelsessøgendes funktionsnedsættelse ikke kan ske via SU-administra-

tionen, men at diagnosticering af den varige funktionsnedsættelse, der søges

SU-handicaptillæg på baggrund af, skal være sket, inden der ansøges om og

kan tildeles SU-handicaptillæg.

De regler, der forventes fastsat i medfør af bemyndigelsen, forventes at med-

føre, at styrelsen vil få mulighed for hurtigere at kunne træffe afgørelse om

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

afslag uden realitetsbehandling, når der ikke foreligger nogen dokumenta-

tion for den uddannelsessøgendes diagnosticerede varige funktionsnedsæt-

telse. Endvidere vil styrelsen hurtigere end i dag kunne træffe afgørelse om

afslag på det foreliggende grundlag i sager, hvor der ikke foreligger fyldest-

gørende og aktuel dokumentation for den uddannelsessøgendes eventuelle

diagnosticerede varige funktionsnedsættelse.

Dette forventes samtidig at frigøre administrative ressourcer til at behandle

de sager, hvor den uddannelsessøgende har indsendt fyldestgørende og ak-

tuel lægefaglig dokumentation for, at den uddannelsessøgende har en varig

funktionsnedsættelse, der kan begrunde tildeling af SU-handicaptillæg.

Dette vil være medvirkende til at forkorte sagsbehandlingstiden til gavn for

de uddannelsessøgende, der er i målgruppen for ordningen og for de uddan-

nelsessøgende, der oplyser deres ansøgning fyldestgørende og korrekt på

ansøgningstidspunktet, således at de kan få en hurtigere afklaring af deres

økonomiske situation end i dag.

Styrelsen vil som supplement til fastsættelsen af de nærmere regler om kra-

vene til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen om SU-handi-

captillæg, udstede en vejledning, der skal orientere uddannelsessøgende om

reglernes indhold, herunder hvad der f.eks. forstås ved lægefaglig dokumen-

tation m.v.

2.2. Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til

at understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 4, at uddannelsesstøtte til uddannelse

indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som

led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidat-

niveau i udlandet administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

(herefter styrelsen).

SU-lovens § 39 indeholder nærmere regler om styrelsens administration,

herunder styrelsens egen indhentelse og videregivelse af personoplysninger

samt kriminalforsorgens underretningspligt til styrelsen.

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databeskyt-

telsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger mv.) og databeskyttelsesloven (lov om supplerende bestemmelser

til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger).

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af auto-

matisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behand-

ling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Ved personoplysninger forstås enhver information, der kan henføres til en

identificeret eller identificerbar person (den registrerede), jf. databeskyttel-

sesforordningens artikel 4, nr. 1.

Behandling af personoplysninger skal følge de grundlæggende principper,

der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 5.

For så vidt angår behandling af almindelige personoplysninger følger det af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandlingen af de pågældende

personoplysninger kun er lovlig i det omfang, at mindst et af de behand-

lingsgrundlag, der er oplistet i artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at be-

handling af personoplysninger er lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af

hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-

lagt. Behandlingen af personoplysninger efter artikel 6, stk. 1, litra e, forud-

sætter i medfør af databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr.

45 og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, et retsgrundlag i EU-

retten eller national ret. Denne hjemmel skal opfylde et formål i samfundets

interesse og stå i et rimeligt forhold til det forfulgte formål. Det kan imid-

lertid være tilstrækkeligt med en lov, der danner retsgrundlag for adskillige

databehandlingsaktiviteter, idet der ikke kræves en specifik lov til hver en-

kelt behandling. Dette retsgrundlag bør, i medfør af præambelbetragtning

nr. 41, være klart, præcist og forudsigeligt for personer, der er omfattet af

anvendelsesområdet.

For så vidt angår behandling af særlige kategorier af personoplysninger føl-

ger det af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling heraf

som udgangspunkt er forbudt, medmindre der kan identificeres en undta-

gelse til forbuddet i artikel 9, stk. 2, eller i bestemmelser, der gennemfører

artikel 9, og der samtidig er et lovligt grundlag for behandlingen i artikel 6.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at be-

handling af særlige kategorier af personoplysninger er lovlig, hvis behand-

ling er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag

af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold

til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

databeskyttelse samt sikrer passende og specifikke foranstaltninger til be-

skyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

For så vidt angår behandling af oplysninger om personnummer følger det af

databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle

disse med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Endelig følger det af databeskyttelseslovens § 8, stk. 1, for så vidt angår

behandling af oplysninger om strafbare forhold, at den offentlige forvaltning

ikke må behandle disse oplysninger, medmindre det er nødvendigt for vare-

tagelsen af myndighedens opgaver.

Behandlingen af personoplysninger skal være underlagt de nødvendige sik-

kerhedsmæssige foranstaltninger, og det følger således blandt andet af data-

beskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, om behandlingssikkerhed, at

under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkost-

ningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng

og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske

personers rettigheder og frihedsrettigheder gennemfører den dataansvarlige

og databehandleren passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger

for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-2, at den da-

taansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger om behandlin-

gen. Disse oplysninger skal gives på det tidspunkt, hvor personoplysnin-

gerne indsamles.

Endvidere fremgår det af forordningens artikel 13, stk. 3, at hvis den data-

ansvarlige agter at viderebehandle personoplysninger til et andet formål end

det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige forud for denne vide-

rebehandling den registreredes oplysninger om dette andet formål samt an-

dre relevante oplysninger.

Databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, finder imidlertid ikke an-

vendelse, hvis og i det omfang den registrerede allerede er bekendt med op-

lysningerne.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1 og 2, at den

dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger når person-

oplysninger indsamles hos andre end den registrerede.

Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven er tekno-

logineutrale. Der er i reglerne således ikke fastsat særlige regler om behand-

ling af personoplysninger ved anvendelse af bestemte teknologier som f.eks.

kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger

jf. databeskyttelsesfor-

ordningens præambelbetragtning nr. 15.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Ved kunstig intelligens forstås i medfør af artikel 3, stk. 1, nr. 1, i forord-

ningen om kunstig intelligens (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning

(EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intel-

ligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013,

(EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144

samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828)

”(…)et ma-

skinbaseret system, som er udformet med henblik på at fungere med en va-

rierende grad af autonomi, og som efter idriftsættelsen kan udvise en tilpas-

ningsevne, og som til eksplicitte eller implicitte mål af det input, det mod-

tager, udleder, hvordan det kan generere output såsom forudsigelser, ind-

hold, anbefalinger eller beslutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle

miljøer.”

Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til be-

handling af personoplysninger skal leve op til de krav, der følger af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Datatilsynet vurderede i 2023, i forbindelse med deres udtalelse om behand-

lingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og

omsorgsområdet i Københavns Kommune (journalnummer 2023-212-

0015), at

”udvikling,

drift og gentræning af en AI-løsning, hvor der behand-

les personoplysninger og særlige kategorier af personoplysninger med hen-

blik på at forudsige borgeres behov for og gavn af genoptræning for at undgå

funktionsnedsættelse generelt kan ske på baggrund af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra g”.

Datatilsynet

vurderede i den konkrete sag, at behandling af personoplysninger til udvik-

ling, herunder gentræning af løsningen, kunne ske med henvisning til de

eksisterende bestemmelser i serviceloven, der forpligtede kommunen til at

træffe afgørelser om og levere vedligeholdende træning og rehabiliterende

indsatser. Behandling af personoplysninger som led i driften af løsningen

kunne imidlertid ikke ske inden for rammerne af servicelovens bestemmel-

ser, da der ikke var et tilstrækkeligt klart retsgrundlag set i lyset af, hvor

indgribende en behandlingsaktivitet, der var tale om. Datatilsynet vurde-

rede, at der i det konkrete tilfælde således ikke var en tilstrækkelig klar

hjemmel til at idriftsætte den pågældende løsning.

2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Med henblik på at understøtte en kortere sagsbehandlingstid i administrati-

onen af SU-handicaptillæg anbefalede taskforcen blandt andet, at styrelsen

etablerer digitale screeningsværktøjer, der automatisk opdeler indkomne an-

søgninger i henholdsvis tilstrækkeligt oplyste og ikke-oplyste ansøgninger.

Anbefalingen har tæt sammenhæng med taskforcens anbefaling om mini-

mumskrav til dokumentation på ansøgningstidspunktet.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrelsen vurderer, at etablering af digitale screeningsværktøjer til at under-

støtte sagsbehandlingen på SU-handicapområdet vil indebære udvikling,

træning og idriftsættelse af løsninger baseret på kunstig intelligens eller lig-

nende digitale løsninger. Det vurderes samtidig, at anvendelse af kunstig

intelligens eller lignende digitale løsninger vil være relevant inden for andre

dele af administrationen efter SU-loven.

Der er i dag ikke bestemmelser i SU-loven, som forholder sig til anvendel-

sen af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte

sagsbehandlingen efter SU-loven.

Der stilles efter gældende ret samtidig krav til klarheden af det nationale

retsgrundlag for behandling af personoplysninger i driften af en løsning, der

anvender kunstig intelligens: Jo mere indgribende behandlingen af person-

oplysninger i den pågældende løsning er for borgeren, desto større krav stil-

les til retsgrundlagets klarhed.

Med henblik på at have et klart retsgrundlag for at behandle personoplys-

ninger i forbindelse med anvendelse af løsninger med kunstig intelligens

eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter

SU-loven, foreslås det, at der indføres en bemyndigelse i SU-loven til, at

uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan

anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at under-

støtte sagsbehandlingen efter SU-loven, herunder om behandling af person-

oplysninger i forbindelse hermed.

Med begrebet lignende digitale løsninger tages højde for anvendelse af løs-

ninger med tilsvarende karakteristika som kunstig intelligens, uden at en så-

dan løsning nødvendigvis falder ind under definitionen af kunstig intelli-

gens.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at der eksempelvis vil kunne fast-

sættes nærmere regler om, at styrelsen kan anvende screeningsværktøjer til

at understøtte sagsbehandlingen på SU-handicapområdet.

Ved anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at

understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven, vurderes det, at styrelsen

f.eks. hurtigere vil kunne visitere sager og indhente evt. supplerende doku-

mentation fra ansøger i sager om SU-handicaptillæg, hvilket forventes at

være medvirkende til at understøtte en kortere sagsbehandlingstid på områ-

det end i dag.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer endvidere, at der kan fastsættes

nærmere regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende

digitale løsninger til understøttelsen af sagsbehandling inden for andre dele

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

af administrationen efter SU-loven. Et eksempel er muligheden for at fast-

sætte nærmere regler om, at styrelsen kan anvende kunstig intelligens til at

automatisere de i dag manuelle tjek af ca. 6.600 studieaktivitetsdokumenter

årligt fra uddannelsessøgende på SU på hele uddannelser i udlandet. Dette

vil både reducere ressourceforbruget og minimere risikoen for fejl i tjek af

dokumentationen, så alle indsendte dokumenter kan gennemgås mere effek-

tivt. En sådan løsning vil tilsvarende understøtte sagsbehandlingen efter SU-

loven.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der alene kan fastsættes regler om

anvendelse af kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen efter

SU-loven. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til

at fastsætte regler om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelli-

gens til f.eks. profilering af borgere eller med henblik på at træffe automa-

tiske afgørelser.

Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsætte, at de gene-

relle regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven iagtta-

ges.

Der lægges dog også op til med bemyndigelsen at give uddannelses- og

forskningsministeren mulighed for at fastsætte regler om behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens eller lig-

nende digitale løsninger. Det er således tanken, at der kan fastsættes regler,

der supplerer de generelle databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven, med henblik på at sikre overhol-

delse af disse regler, f.eks. regler om passende og specifikke foranstaltnin-

ger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og inte-

resser.

2.3. Præcisering af regler i SU-loven i forhold til SU til solistuddannel-

sen og pastoralseminarieuddannelsen

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 1, at uddannelsessøgende kan få statens

uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-stu-

dium indtil opnåelse af kandidatgrad.

Det følger endvidere af SU-lovens § 5, at en uddannelse, der giver ret til

SU, skal være tilrettelagt som heltidsuddannelse, være af mindst 3 måne-

ders varighed og som udgangspunkt være ulønnet.

Inden for disse rammer følger det af SU-lovens § 3, stk. 1, at en uddan-

nelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når uddannelses- og forsk-

ningsministeren har godkendt dette, og godkendelsen ikke senere er tilba-

gekaldt.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Der gives SU inden for klippekortet til videregående uddannelse, jf. SU-

lovens § 15, inden for en ramme på 70 klip, jf. SU-lovens § 16, stk. 1.

Det bemærkes, at § 16, stk. 1 i SU-loven er ændret ved lov nr. 685 af 11.

juni 2024 om ændring af SU-loven (reform af SU-systemet på det videre-

gående uddannelsesområde), som træder i kraft den 1. december 2026.

Efter SU-lovens § 16, stk. 3, kan rammen udvides, hvis den samlede nor-

merede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et

lignende uddannelsesforløb, der består af flere trindelte uddannelser, over-

stiger 58 måneder (klip). Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der

bestemmer ved hvilke kandidatuddannelser eller lignende rammen udvides

efter SU-lovens § 16, stk. 3, jf. § 24, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen.

Solistuddannelsen er en videregående overbygningsuddannelse på fuld tid,

hvor den særligt kvalificerede studerende videreuddanner sig inden for et

speciale. Uddannelsen reguleres ved lov om videregående kunstneriske ud-

dannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr.

1133 af 31. oktober 2024, og bekendtgørelse nr. 1324 af 23. november

2023 om musikkonservatorierne og Operaakademiet.

Solistuddannelsen udbydes som en del af musikkonservatorieuddannel-

serne og har en varighed af 2-4 år, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om

musikkonservatorierne og Operaakademiet.

Det følger af § 22 i bekendtgørelse om musikkonservatorierne og Opera-

akademiet, at adgangskravet til solistuddannelsen er en afsluttet kandidat-

uddannelse fra et musikkonservatorium eller tilsvarende kvalifikationer

samt en bestået optagelsesprøve.

Pastoralseminarieuddannelsen er den danske folkekirkes forberedende

præsteuddannelse og sigter mod udøvelse af præstegerningen. Der er tale

om en fuldtidsuddannelse af 19 ugers varighed, der udbydes ved Folkekir-

kens Uddannelses- og Videnscenter.

Uddannelsen hører under By-, Land- og Kirkeministeriet og reguleres ved

lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og

efteruddannelse af præster og bekendtgørelse nr. 13 af 10. januar 2018 om

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Det følger af § 24, stk. 1, i bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses-

og Videnscenter, at teologiske kandidater fra et dansk universitet og

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

øvrige, der kan opnå ansættelse som præst i den danske folkekirke, har ad-

gang til pastoralseminarieuddannelsen

Solistuddannelsen (som en del af musikkonservatorieuddannelserne) og

pastoralseminarieuddannelsen er godkendt som uddannelser, der giver ret

til SU. Begge uddannelser fremgår af listen over godkendte videregående

uddannelser, der er tilgængelig på hjemmesiden www.su.dk. Det fremgår

tilsvarende af hjemmesiden

www.su.dk,

at solistuddannelsen og pastoral-

seminarieuddannelsen giver mulighed for, at rammen for SU til videregå-

ende uddannelse udvides efter SU-lovens § 16, stk. 3.

2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Solistuddannelsen og pastoralseminarieuddannelsen har været godkendt

som videregående uddannelser, der giver ret til SU, gennem en lang år-

række. Det fremgår således af § 1, stk. 1, nr. 2, i den tidligere SU-lov, der

trådte i kraft i 1980, jf. lov nr. 218 af 23. maj 1979 om Statens Uddannel-

sesstøtte, at staten yder uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende over 18

år, som gennemgår offentligt anerkendte videregående uddannelser. Af

både bilaget til bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 218 af 23. maj

1979 og af bilag til bekendtgørelse nr. 209 af 21. maj 1980 om statens ud-

dannelsesstøtte fremgår det, at musikkonservatorieuddannelserne (herun-

der solistuddannelsen) og pastoralseminarieuddannelsen i relation til SU

blev betragtet som støtteberettigende videregående uddannelser. Uddan-

nelserne har siden da været godkendt som uddannelser, der giver ret til SU.

SU gives efter § 1, stk. 1, i den gældende SU-lov til uddannelse indtil kan-

didatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad. Solistuddan-

nelsen og pastoralseminarieuddannelsen påbegyndes, som det fremgår

ovenfor, i forlængelse af en afsluttet kandidatuddannelse.

På baggrund af en samlet vurdering af det oprindelige grundlag for at god-

kende uddannelserne som SU-berettigende sammenholdt med de ændrin-

ger af lovgivningen, der er foretaget siden, er det Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets opfattelse, at solistuddannelsen og pastoralseminarieud-

dannelsen fortsat må betragtes som uddannelser, der er omfattet af bestem-

melserne om SU til videregående uddannelse, og uddannelserne er således

også fortsat godkendt som SU-berettigende uddannelser i dag.

Formuleringen af SU-lovens § 1 vurderes dog ikke at være hensigtsmæs-

sig, og der vurderes at være behov for at præcisere reglerne. Det foreslås

på den baggrund, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til

at fastsætte regler om, at uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

videregående uddannelse, der gennemføres i forlængelse af opnået kandi-

datgrad.

Bemyndigelsen forventes alene anvendt til at fastsætte regler i SU-be-

kendtgørelsen, der præciserer, at solistuddannelsen og pastoralseminarie-

uddannelsen er omfattet af reglerne i SU-loven og SU-bekendtgørelsen om

uddannelsesstøtte til videregående uddannelse, og det er således ikke hen-

sigten at ændre på, til hvilke uddannelser man kan modtage SU.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslagets § 1, nr. 4, for så vidt angår bemyndigelse til anvendelse af

kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbe-

handlingen efter SU-loven, indebærer ikke en fravigelse af de krav til be-

handling af personoplysninger, der stilles i databeskyttelsesforordningen el-

ler databeskyttelsesloven, herunder i forhold til beskyttelsen af de registre-

redes rettigheder.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten,

kommunerne og regionerne.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke have implementeringskonsekvenser

for staten, kommunerne og regionerne.

Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale

om digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar

2018. Det bemærkes således, at lovforslagets indhold understøtter mulighe-

den for digital administration.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet forbundet med lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår minimumskrav til dokumentation

mv. ved ansøgning om SU-handicaptillæg, indebærer blandt andet, at ud-

dannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler

om nærmere krav til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen

om SU-handicaptillæg, tidspunktet der kan modtages tillæg fra og mulighe-

den for afvisning af ansøgninger som følge af manglende indsendelse af do-

kumentation.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

En udmøntning af bemyndigelsen forventes at medføre en kortere sagsbe-

handlingstid til gavn for de uddannelsessøgende, der er i målgruppen for

ordningen og for de uddannelsessøgende, der oplyser deres ansøgning fyl-

destgørende og korrekt på ansøgningstidspunktet.

En udmøntning af bemyndigelsen forventes endvidere at medføre, at uddan-

nelsessøgende vil få et afslag på ansøgning om SU-handicaptillæg, hvis den

uddannelsessøgende ikke sammen med ansøgningen indsender nogen doku-

mentation for den uddannelsessøgendes diagnosticerede varige funktions-

nedsættelse. Herudover forventes en udmøntning af bemyndigelsen at med-

føre, at styrelsen hurtigere kunne træffe afgørelse om afslag på det forelig-

gende grundlag i sager, hvor den uddannelsessøgende ikke har indsendt fyl-

destgørende og aktuel dokumentation for den uddannelsessøgendes eventu-

elle diagnosticerede varige funktionsnedsættelse.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.:

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. december 2024 til den 7.

januar 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Akademikerne, Aka-

demisk Arkitektforening, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakade-

mier, Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation (DESO), Danske

Erhvervsskoler og

–Gymnasier,

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Profes-

sionshøjskoler, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Dan-

ske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliserings-

styrelsen, Djøf, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af Danske

Lægestuderende, Frit Forum

–

Socialdemokratiske Studerende, Ingeniørfor-

eningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, KL (Kommunernes Lands-

forening), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lærerstuderen-

des Landskreds, Organisation for Professionshøjskolestuderende, Pædagog-

studerendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og

kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser,

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende,

Sammenslutningen af Unge med Handicap, Studenterrådgivningen, Studie-

valg Danmark, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Udbetaling

Danmark.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ser/merudgifter (hvis ja, an-

ja, angiv omfang/hvis giv omfang/hvis nej, anfør

nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Ingen

Administrative kon- En udmøntning af be- En udmøntning af bemyndi-

sekvenser for bor- myndigelsen til at fast- gelsen forventes at medføre,

gerne

sætte regler om

at uddannelsessøgende vil få

nærmere krav til den do- et afslag på ansøgning om

kumentation, der skal SU-handicaptillæg, hvis den

vedlægges ansøgningen uddannelsessøgende ikke

om SU-handicaptillæg, sammen med ansøgningen

forventes at medføre en indsender nogen dokumenta-

kortere sagsbehandlings- tion for den uddannelsessø-

tid til gavn for de uddan- gendes diagnosticerede va-

nelsessøgende, der er i rige funktionsnedsættelse.

målgruppen for ordnin-

gen og for de uddannel-

sessøgende, der oplyser

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

deres ansøgning fyldest-

gørende og korrekt på

ansøgningstidspunktet.

Klimamæssige kon-

sekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering (der i re-

levant omfang også

gælder ved imple-

mentering af ikke-

erhvervsrettet EU-

regulering) (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af SU-lovens § 1, stk. 1, at uddannelsessøgende kan få statens

uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-stu-

dium indtil opnåelse af kandidatgrad. Efter SU-lovens § 3, stk. 1, giver en

uddannelse i Danmark ret til uddannelsesstøtte, når uddannelses- og forsk-

ningsministeren har godkendt dette, og godkendelsen ikke senere er tilba-

gekaldt. Solistuddannelsen (som en del af musikkonservatorieuddannel-

serne) og pastoralseminarieuddannelsen er godkendt til SU.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 1, stk. 6,

hvorefter uddannelses- og

forskningsministeren bemyndiges til fastsætte regler om, at uddannelsessø-

gende kan få uddannelsesstøtte til videregående uddannelse, der gennemfø-

res i forlængelse af opnået kandidatgrad.

Den foreslåede bemyndigelse i § 1, stk. 6, forventes alene anvendt til at fast-

sætte regler i SU-bekendtgørelsen om, at solistuddannelsen og pastoralse-

minarieuddannelsen er omfattet af reglerne i SU-loven og SU-bekendtgø-

relsen om uddannelsesstøtte til videregående uddannelse.

Det foreslåede vil indebære, at det vil fremgå klart af SU-reglerne, at solist-

uddannelsen og pastoralseminarieuddannelsen er omfattet af reglerne i SU-

loven og SU-bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte til videregående uddan-

nelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

SU-lovens

afsnit I har overskriften ”Uddannelsesstøtte

til uddannelse indtil

kandidatgrad”

og indeholder SU-lovens

bestemmelser om uddannelses-

støtte til uddannelse indtil kandidatgrad.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Side 22/30

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Det foreslås, at i

overskriften

til SU-lovens

afsnit 1 indsættes ”m.v.” efter

”kandidatgrad”.

Den foreslåede tilføjelse til overskriften til SU-lovens afsnit I er en konse-

kvens af den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter

uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at ud-

dannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til videregående uddannelse, der

gennemføres i forlængelse af opnået kandidatgrad.

Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at videregående uddannelse,

der er fastsat regler om i medfør af den foreslåede bemyndigelse, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 1, og som gennemføres i forlængelse af opnået kandidat-

grad, er omfattet af reglerne om SU i lovens afsnit I.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af SU-lovens § 7, stk. 3, at sammen med stipendium og studie-

lån, jf. SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, eller sammen med slutlån, jf. SU-

lovens § 7, stk. 1, nr. 3, gives et stipendium som tillæg til uddannelsessø-

gende i videregående uddannelse eller i erhvervsuddannelse, som på grund

af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige be-

grænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde.

Efter SU-lovens § 10 a, stk. 1, udgør at det månedlige stipendium som tillæg

efter § 7, stk. 3 8.770 kr. pr. måned i 2019-niveau, svarende til 9.700 kr. kr.

i 2024-niveau for uddannelsessøgende i videregående uddannelse, mens det

til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelse udgør 5.500 kr. pr. måned i

2019-niveau, svarende til 6.084 kr. i 2024-niveau.

Det fremgår af SU-lovens § 10 a, stk. 3, at uddannelses- og forskningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om tillæg efter stk. 1, herunder om frem-

gangsmåden ved tildeling af tillæg.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Side 23/30

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens

§ 10 a, stk. 3.

Efter den forslåede be-

stemmelse kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere

regler om tillæg efter stk. 1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af

tillæg, nærmere krav til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgnin-

gen, tidspunktet der kan modtages SU-handicaptillæg fra og muligheden for

afvisning af ansøgninger som følge af manglende indsendelse af dokumen-

tation.

Der vil med den foreslåede bestemmelse være tale om dels en videreførelse

af gældende ret, dels en udvidelse af den eksisterende bemyndigelse i SU-

lovens § 10 a, stk. 3.

Efter den foreslåede nyaffattelse af SU-lovens § 10 a, stk. 3, vil uddannel-

ses- og forskningsministeren fortsat være bemyndiget til at kunne fastsætte

nærmere regler om tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3, herunder om frem-

gangsmåden ved tildeling af tillæg.

Den foreslåede bemyndigelse forventes som hidtil anvendt til at fastsætte

regler om, at styrelsen kan bestemme, at der gives SU-handicaptillæg ud fra

en vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen og denne funkti-

onsnedsættelses betydning for den uddannelsessøgendes evne til at påtage

sig et erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen. Endvidere forventes be-

myndigelsen fortsat anvendt til at fastsætte regler om, at styrelsen til brug

for afgørelsen kan indhente en sagkyndig udtalelse om vurderingen, og at

der kan gives et midlertidigt SU-handicaptillæg, hvis det på afgørelsestids-

punktet er sandsynliggjort, at arten og graden af den uddannelsessøgendes

funktionsnedsættelse er varig, men at dette ikke er endeligt fastslået.

Den eksisterende bemyndigelse vil med den foreslåede nyaffattelse af SU-

lovens § 10 a, stk. 3, blive suppleret således, at uddannelses- og forsknings-

ministeren også bemyndiges til at kunne fastsætte regler om kravene til den

dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen om SU-handicaptillæg,

tidspunktet der kan modtages SU-handicaptillæg fra og muligheden for af-

visning af ansøgninger som følge af manglende indsendelse af dokumenta-

tion.

Bemyndigelsen i SU-lovens § 10 a, stk. 3, skal endvidere ses i sammenhæng

med uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse i SU-lovens § 38

a, stk. 3, nr. 1, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om indhold og udformning af ansøgning om uddannelsesstøtte m.v.

Side 24/30

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kan der fastsættes regler om

konkrete former for dokumentation for funktionsnedsættelsen, der søges på

baggrund af, som den uddannelsessøgende skal vedlægge ansøgningen om

SU-handicaptillæg. Det vil f.eks. kunne være journaloplysninger fra prakti-

serende læge eller hospital, epikrise eller speciallægeerklæring.

Bemyndigelsen kan i forlængelse heraf anvendes til at fastsætte regler om,

at ved manglende indsendelse af den nævnte dokumentation for den funkti-

onsnedsættelse, der søges på baggrund af, vil styrelsen kunne afvise ansøg-

ningen uden nærmere realitetsbehandling.

Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt til at fastsætte

regler om, at den uddannelsessøgende på ansøgningstidspunktet skal være

diagnosticeret med den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-handi-

captillæg på baggrund af. Mistanke om en diagnose eller oplysning om et

tidligere eller igangværende udredningsforløb for en funktionsnedsættelse

vil således ikke være tilstrækkeligt som lægefaglig dokumentation.

Hvis den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen på ansøgningstids-

punkt, ikke udgør fyldestgørende dokumentation for, at den uddannelsessø-

gende er diagnosticeret med den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-

handicaptillæg på baggrund af, og hvis den ikke udgør fyldestgørende og

aktuel dokumentation for, hvordan den varige funktionsnedsættelse påvirker

den uddannelsessøgendes erhvervsevne ved siden af uddannelsen, kan sty-

relsen anmode den uddannelsessøgende om at indsende den manglende do-

kumentation herfor.

Hvis den uddannelsessøgende ikke indsender fyldestgørende og aktuel læ-

gefaglig dokumentation for at være diagnosticeret med en varig funktions-

nedsættelse samt dennes indvirkning på erhvervsevnen inden for en af sty-

relsen nærmere fastsat frist, vil styrelsen kunne træffe afgørelse om afslag

på SU-handicaptillæg som følge heraf.

Endelig forventes den foreslåede bemyndigelse anvendt til at fastsætte reg-

ler om, at hvis den uddannelsessøgende først indsender lægefaglig doku-

mentation for at være diagnosticeret med den funktionsnedsættelse, der sø-

ges om SU-handicaptillæg på baggrund af, efter indsendelse af ansøgnin-

gen, men inden styrelsen har truffet afgørelse i sagen, vil der tidligst kunne

tildeles SU-handicaptillæg fra den måned, hvor styrelsen har modtaget do-

kumentationen.

Side 25/30

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Aktuel og fyldestgørende lægefaglig dokumentation for den uddannelsessø-

gendes varige funktionsnedsættelse er som udgangspunkt dokumentation,

der er udarbejdet inden for 12 måneder før ansøgningstidspunktet, og som

udførligt beskriver den uddannelsessøgendes diagnosticerede funktionsned-

sættelse, herunder hvordan sygdommen eller funktionsnedsættelsen kom-

mer til udtryk, oplysninger om den uddannelsessøgendes aktuelle behand-

ling, hvilken behandling, der er planlagt (hvis der er planlagt en), hvordan

sygdommen eller funktionsnedsættelsen påvirker den uddannelsessøgendes

erhvervsevne m.v.

Det vil ikke være tilstrækkeligt, at en uddannelsessøgende f.eks. alene ind-

sender oplysning om en diagnose fra en læge eller indsender sit medicinkort,

hvoraf det fremgår, at vedkommende modtager medicin for en bestemt syg-

dom. Endvidere vil styrelsen alene vurdere retten til SU-handicaptillæg i

forhold til den eller de funktionsnedsættelser, som den uddannelsessøgende

søger på baggrund af, uanset om der i dokumentationen nævnes andre for-

hold, der ikke er omfattet af ansøgningen.

Hvis styrelsen træffer afgørelse om afvisning af en ansøgning om SU-han-

dicaptillæg uden realitetsbehandling eller træffer afgørelse om afslag på det

foreliggende grundlag på grund af mangelfuld og ikke-aktuel lægefaglig do-

kumentation, kan den uddannelsessøgende søge igen på et senere tidspunkt,

f.eks. når dokumentationen foreligger. I sådanne tilfælde vil SU-handicap-

tillæg tidligst kunne udbetales fra modtagelsestidspunktet for den nye an-

søgning.

Styrelsens afgørelse om afslag vil kunne påklages til Ankenævnet for Sta-

tens Uddannelsesstøtteordninger.

Styrelsen vil som supplement til fastsættelsen af de nærmere regler om kra-

vene til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen om SU-handi-

captillæg, udstede en vejledning, der skal orientere de uddannelsessøgende

om reglernes indhold, herunder hvad der f.eks. forstås ved lægefaglig doku-

mentation m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Side 26/30

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 36: Lovudkast til lovforslag om ændring af SU-loven (minimumskrav v. ansøgning om SU-handicaptillæg), fra uddannelses- og forskningsministeren

Det følger af SU-lovens § 1, stk. 4, at uddannelsesstøtte til uddannelse indtil

kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en

dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i

udlandet administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (herefter

styrelsen).

SU-lovens § 39 indeholder regler om styrelsens administration, herunder

styrelsens egen indhentelse og videregivelse af oplysninger samt kriminal-

forsorgens underretningspligt til styrelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i SU-loven, som ny

§ 39 a,

indføres en bestemmelse, der

bemyndiger uddannelses- og forskningsministeren til at kunne fastsætte reg-

ler om, at der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løs-

ninger til understøttelse af sagsbehandling efter SU-loven, herunder om be-

handling af personoplysninger i forbindelse hermed.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indebære, at uddannelses- og

forskningsministeren bemyndiges til, inden for rammerne af databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven, at kunne fastsætte regler om, at

der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at

understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der alene kan fastsættes regler om

anvendelse af kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen efter

SU-loven. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til

at fastsætte regler om løsninger, der anvender kunstig intelligens til f.eks.

profilering af borgere eller med henblik på at træffe automatiske afgørelser.

Arbejdet med anvendelsen af konkrete løsninger, der anvender kunstig in-

telligens eller lignende digitale løsninger, vil fortsat forudsætte, at de gene-

relle databeskyttelsesretlige regler er opfyldt.