UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Sådan får vi

flere dygtige

lærere,

pædagoger,

socialrådgivere

og sygeplejersker

MVU-netværkets udspil til styrkelse

af uddannelserne til lærere, pædagoger,

socialrådgivere og sygeplejersker.

Sammenslutningen af Danske

Socialrådgiverstuderende

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

Sådan får vi flere dygtige lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker

Krav om uddannede praktikvejledere på alle praktiksteder

Mere øvelsesbaseret undervisning og simulation

Undervisere tæt på praksis

Forpligtende studiemiljøer, der skaber fællesskab og tilknytning

Finansiering af transport under praktik

En bæredygtig økonomi

Anbefalinger til læreruddannelsen

Anbefalinger til pædagoguddannelsen

Anbefalinger til socialrådgiveruddannelsen

Anbefalinger til sygeplejerskeuddannelsen

INDHOLD

SÅDAN FÅR VI FLERE DYGTIGE LÆRERE, PÆDAGOGER,

SOCIALRÅDGIVERE OG SYGEPLEJERSKER

2. udgave, august 2024.

Udgivet af Lærerstuderendes Landskreds (LL), Pædagogstuderendes Landssammenslutning

(PLS), Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)

og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS).

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

Sådan får vi flere dygtige lærere, pædagoger,

socialrådgivere og sygeplejersker

“De varme hænder”. “Velfærdens helte”. “Velfærdsuddannelserne”. Sådan bliver vi ofte omtalt i en sam-

lebetegnelse, men det rummer ikke den komplekse opgave eller mængden af kompetencer og perspek-

tiver vi tager med os ud i verden som fremtidens lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker.

Formålet med dette udspil er at kvalificere debatten og give politikere og interessenter en bedre for-

ståelse og vidensgrundlag om fremtidens professionsbacheloruddannelser, så vi sammen kan styrke

tilslutningen og kvaliteten.

Hver vores uddannelse er unik. Det kræver vidt forskellige kompetencer at undervise teenagere i tysk,

give kemoterapi, udvikle et miljø hvor omsorg, udvikling og læring skaber optimale betingelser for

børn eller træffe juridiske afgørelser i en sagsbehandling. Det kræver også forskellige faciliteter og

undervisningsmetoder at tilegne sig de rette kompetencer.

Hvis fremtidens Danmark skal hænge sammen, er samfundet afhængigt af vores professionalisme og

de kompetencer som vi lærer på hver vores uddannelse. Hvis det skal lykkes, så kræver det velfinan-

sierede uddannelser tæt på praksis og af høj kvalitet, som flere søger mod. Hvis disse ting ikke adres-

seres med en kommende reform, er vi bekymrede for konsekvenserne.

Desværre har de seneste år vist, at færre søger vores uddannelser

, og at der er et højt frafald på ud-

dannelserne

. Det er afgørende at få vendt den negative udvikling.

Vi ser udfordringerne på arbejdspladserne under vores praktikker – ambitiøse, dygtige, hårdtarbejdende

kollegaer, der knækker sammen under arbejdspresset. De mangler dygtige, uddannede kollegaer.

Hver uddannelse har brug for investeringer for at være gode uddannelser for fremtidens lærere, pæ-

dagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, til gavn for fremtidens velfærdssamfund.

Som beskrevet er vi fire meget forskellige grupper af studerende – derfor finder du i slutningen af

denne udgivelse et udspil fra hver af os: Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Lands-

sammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning. Men vi har også seks fælles forslag, der på tværs af vores uddannelser og fag,

kan hæve kvaliteten, gøre uddannelserne mere attraktive og mindske frafaldet på de fire store profes-

sionsuddannelser.

God fornøjelse.

1 Danske professionshøjskoler: “Udviklingen i antal optagne på professionshøjskolerne”,

Danske professionshøjskoler,

juli 2024

2 Danske Professionshøjskoler. “Analysenotat: Frafald på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer

og socialrådgiver.”

Danske Professionshøjskoler,

januar 2023

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

Anneline Larsen, forperson

Lærerstuderendes Landskreds (LL)

Klara Hippe Hansen, forperson

Pædagogstuderendes

Landssammenslutning (PLS)

Rikke Flebbe og Ida Friis Christoffersen, forpersonskab

Sammenslutningen af Danske Socialrågiverstuderende (SDS)

Sammenslutningen af Danske

Socialrådgiverstuderende

Nicolaj Laue Juhl, forperson

Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning (SLS)

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

Krav om uddannede praktikvejledere

på alle praktiksteder

Når studerende skal lære et fag i praksis, er dygtige, uddannede vejledere enormt vigtige

I dag er sygeplejerskeuddannelsen den eneste uddannelse, på tværs af lærere, pædagoger, socialråd-

givere og sygeplejersker, som stiller krav om uddannede vejledere

i praktikken.

Derfor foreslår vi at indføre et krav om vejlederuddannelse for dem, der har studerende i praktik. Det

er ikke en komplet løsning at tilføje et krav, for selv på sygeplejerskeuddannelsen mangler der uddan-

nede vejledere til at tage imod studerende, og derfor skal der løbende være kvalitetssikring af praktik-

stederne.

Med et krav om, at alle praktikvejledere har en vejlederuddannelse, vil niveauet af vejledning og

feedback blive bedre. Individuel feedback er med til at udvikle studerende, når de skal lære faget. Det

er her, hvor der for alvor er plads til refleksion over praksis og hvordan studerende kan blive endnu

dygtigere til deres fag.

Derfor er uddannede vejledere afgørende, når studerende er i praktik.

Vores ønsker til fremtidens praktikvejledere

uddannet i pædagogik

uddannet i at videreformidle

Indsigt i uddannelsen

lyst til at lære fra sig

lyst til at have medansvar for studerendes uddannelse

honoreres ordentligt for opgaven

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

Mere øvelsesbaseret undervisning

og simulation

Det unikke ved professionsuddannelserne bør være vekselvirkningen i uddannelsesforløbet, så

den studerende formår at koble den essentielle teori med den virkelige praksis. I dag er der dog

en tendens til, at teorien primært er noget de studerende møder i undervisningen, og praksis er

forbeholdt praktikken.

For at hæve kvaliteten af professionsuddannelserne kræver det, at koblingen mellem teori og

praksis styrkes, så teorien bliver taget med i praktik, og praktikken tages med ind på uddannel-

sesstedet. Derfor foreslår vi, at der afsættes økonomi til at skabe mere øvelses- og simulations-

baseret undervisning, hvor studerende kan udvikle og øve professionsspecifikke kompetencer

så tidligt som muligt på uddannelsen. Når studerende har god tid til at tilegne sig praktiske

kompetencer, både på uddannelsesstedet og i praktik, vil det øge kvaliteten af alle uddannel-

serne og klæde studerende bedst muligt på til arbejdslivet.

Det kræver øvelse at blive den dygtigste. Derfor er det enormt vigtigt for professionsstuderende

at øve ting fra praksis i trygge omgivelser og ved hjælp af simulation.

Eksempler på, hvad der kunne gøre os dygtigere:

Lærerstuderende:

Lærerstuderende bliver tilknyttet en fiktiv skole. Her kan de studerende øve sig i Aula-

kommunikation med forældre, forholde sig til akutte situationer og planlægge årshjul.

Pædagogstuderende:

Pædagogstuderende øver “den svære samtale” med forældre eller andre pårørende til

borgere og børn, ved hjælp af fx forumteater eller cases.

Socialrådgiverstuderende:

Socialrådgiverstuderende får undervisning tilrettelagt med praksisnære opgaver,

hvor skriftlig kommunikation og formidling trænes.

Sygeplejestuderende:

Sygeplejestuderende træner praktiske og kommunikative færdigheder til den akut syge

patient, f.eks. ved hjertestop og lærer at mestre ABCDE-metoden.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

Undervisere tæt på praksis

Dygtige undervisere på professionsuddannelserne formår at koble teorien til den praksis de stude-

rende skal indgå i, både som studerende på uddannelsen og som færdiguddannede. Det kræver, at

der i højere grad er ansættelsesformer og tid, som gør det muligt for undervisere at bibeholde tilknyt-

ningen til praksis. På den måde vil undervisere altid være bevidste om den virkelighed de studerende

skal ud i, og der åbnes op for at inddrage virkeligheden aktivt i undervisningen.

Derfor foreslår vi, at stat, kommuner og regioner i samarbejde med professionshøjskolerne laver en

handleplan for hvert område, der skal vise hvordan der kan skabes flere kombinationsansættelser,

hvor man eksempelvis kan arbejde som dansklærer i en folkeskole tre dage om ugen og undervise på

læreruddannelsen to dage om ugen.

Dette vil både hæve kvaliteten på uddannelsen og skabe flere karriereveje for færdiguddannede, hvil-

ket kan bidrage til fastholdelse i faget samt bidrage til et uddannelsessystem, der passer til fremtidens

arbejdsmarked.

Forpligtende studiemiljøer,

der skaber fællesskab og tilknytning

Gode studiemiljøer skaber attraktive uddannelser, der både tiltrækker og tilknytter studerende. Det

forudsætter dog, at rammerne indrettes på en måde, hvor de studerende kan mærke hvilken uddan-

nelse de går på, og at de studerende har indflydelse på både rammer og indhold for uddannelsen.

48% af unge oplever i lav grad eller slet ikke at have indflydelse på beslutninger, der påvirker deres

trivsel på deres uddannelse

. Det er et stort problem, da medbestemmelse og indflydelse har betyd-

ning for studerendes engagement og tilknytning til uddannelsen.

Et godt studiemiljø med medbestemmelse og indflydelse hviler på et stærkt lokalt foreningsliv og en

tydelig demokratisk struktur. Den demokratiske struktur skal sikre lige muligheder for indflydelse for

såvel studerende som ledere, samt at de faglige organisationer spiller en tydelig rolle i uddannelsen af

fremtidens lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker.

Derfor foreslår vi, at:

• der i alle udvalg og demokratiske organer skal være et lige antal af studerende, undervisere og

ledelsesrepræsentanter, for at sikre lige muligheder for indflydelse.

• foreningslivet får flere midler til at skabe, genoplive og værne om traditioner og arrangementer for

de enkelte uddannelser og lokale uddannelsessteder.

• studerende skal sikres indflydelse på indretningen af deres uddannelsessted.

• studerende skal have ret til at bruge uddannelsesstedets faciliteter til både studiepolitiske, faglige

og sociale formål.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

Finansiering af transport under praktik

Når studerende skal i praktik under deres uddannelse, kan de blive tildelt praktiksteder, der ligger

langt fra både uddannelsessted og bopæl. Det giver studerende mulighed for at opleve mange for-

skellige sider af deres fag, med stor faglig alsidighed, men skaber også lang transporttid, hvilket gør

det sværere at varetage et studiejob.

Det har også den tydelige konsekvens, at mange studerende i praktik oplever store udfordringer ved

at få økonomien til at hænge sammen i privatlivet, grundet de store ekstraudgifter til transport.

Det rammer alle studerende. Studerende, som bor uden for de store byer, oplever ofte at blive tildelt

et praktiksted mere end en times transporttid fra deres bopæl. Men også studerende som har valgt at

bosætte sig i cykelafstand fra uddannelsesstedet for netop at spare penge på transport, kan stå med

store ekstraudgifter i praktikperioden. For alle gælder det at økonomien på SU presses endnu hårdere.

I dag kan studerende på lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelsen hverken få

refusion af transportudgifter eller kørselsgodtgørelse under praktikken. Vi foreslår at skabe et system,

ligesom på medicinuddannelsen, hvor studerende der har langt til deres praktiksted, kan søge refusi-

on direkte hos den professionshøjskole, hvor de er indskrevet. Det vil forebygge frafald på uddannel-

sen og øge kvaliteten af praktikforløbene, studerende vil opleve færre økonomiske udfordringer og

dermed trives bedre.

Så langt væk kan vi komme i praktik

– og så meget vil det koste:

Lærerstuderende

fra VIA i Aarhus kan komme i praktik nord for Randers. Er den studeren-

de bosat i Århus, tager det 2 timer hver vej med offentlig transport. Da man skal være til

stede på praktikskolen i 37 timer om ugen og derudover bruger 20 timer på transport, vil

det ikke være muligt at have et studiejob i samme periode. Dette hænger dårligt sammen

med den øgede udgift til transport.

En socialrådgiverstuderende

på UC Syd i Aabenraa kommer i praktik i Sønderborg. Hver

dag bruges cirka tre timer på transport med offentlig transport, og det koster 663 kr. om

måneden med ungdomskort. Beløbet udgør mere end 10% af den ordinære SU.

Sygeplejestuderende

på Københavns Professionshøjskole, Tagensvej kan komme i

praktik i Hornbæk. Hvis den studerende er bosat nær skolen, vil transporten tage mere

end 3,5 time og koste over 100 kr. på rejsekortet om dagen.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

En bæredygtig økonomi

Vores uddannelser har i en længere

årrække oplevet et fald i ansøgere, hvilket

har udhulet uddannelsesstedernes øko-

nomi. Problemet er især stort uden for de

fire største byer i Danmark. Det nuværen-

de økonomiske grundlag for uddannel-

serne er uholdbart, når en så markant del

af økonomien er bundet op på antallet af

studerende og dimittender. Det har store

konsekvenser for uddannelserne og de

studerende, fordi behovet for en under-

viser er det samme, uanset om der er 5

eller 25 studerende i lokalet.

Vi ønsker i stedet en bæredygtig

finansieringsmodel, der giver uddannelser

og studiemiljø af den højeste kvalitet.

Derfor foreslår vi at afskaffe resultat

tilskuddet, sænke aktivitetstilskuddet

og hæve grundtilskuddet tilsvarende.

For at sikre uddannelser i alle dele af

Danmark, foreslår vi desuden at det de

centrale tilskud øges og at det individuelle

taxameter erstattes med et holdtaxameter

for uddannelsesudbud udenfor de fire

største byer.

Færre søger mod

uddannelserne.

Derfor

indskrænkes

uddannelsernes

økonomi.

Vi er

havnet i en

ond spiral

Uddannelserne bliver

derfor mindre attraktive for

uddannelsessøgende

Som konsekvens

daler kvaliteten af

uddannelserne

fx ved at undervisere

fyres.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

SÅDAN STYRKES

LÆRERUDDANNELSEN

KRAV OM UDDANNEDE PRAKTIKLÆRERE

Hver fjerde lærerstuderende oplever, at praktiklæreren ikke drøfter koblingen mellem teori og praksis¹,

selvom netop den kobling på mange måder er det, der skaber kvalitet i læreruddannelsen. Derfor foreslår

Lærerstuderendes Landskreds (LL), at der indføres et krav om, at alle praktiklærere skal være uddannede

indenfor vejledning og at der afsættes en national pulje til uddannelse af praktiklærere i hele Danmark.

OPRET EN NATIONAL LÆRERSTARTSORDNING

43% af lærere under 30 år har overvejet at forlade folkeskolen². Det skyldes blandt andet manglende

sammenhæng mellem tid og opgaver. Lærerstuderendes ønsker til vilkårene som nyuddannede viser klart,

at en mentorordning, mere forberedelsestid pr. undervisningstime og mulighed for sparring med andre

nyuddannede vil gøre overgangen fra lærerstuderende til lærere bedre³.

Derfor mener vi, at der skal oprettes en national lærerstartsordning, som skal indebære netop ovenstående

tiltag. Det sikrer, at alle, uanset hvilken kommune nyuddannede får job i, oplever en tryg start på

lærergerningen, tilvælger folkeskolen som arbejdsplads og får rammerne til at lykkes.

FLERE MULIGHEDER FOR EFTER- OG

VIDEREUDDANNELSE

Verden udvikler sig, og kriterierne for god undervisning i folkeskolen bør gøre det samme. Samtidig har hele

16% fravalgt læreruddannelsen, fordi videreuddannelsesmulighederne ikke er gode nok⁴. Vi skal

tiltrække flere til lærergerningen og motivere til at fortsætte arbejdet i folkeskolen. Derfor foreslår LL, at

der oprettes flere muligheder for efter- og videreuddannelse for lærere, der styrker lærernes kompetencer

og faglige udvikling og giver lyst til at fordybe sig endnu mere i lærergerningen.

MENINGSFULD MERIT

På læreruddannelsen er al undervisning i undervisningsfagene bundet op på fagdidaktik. Det betyder, at når

emner som grammatik behandles på danskholdet, så hænger det uløseligt sammen med, hvordan man som

lærer kan undervise eleverne i grammatik. Dette er kernen af lærerfagligheden, og det skal vi værne om for,

at der også i fremtiden er inspirerende og varieret undervisning i folkeskolen.

Derfor mener LL, at merit på den ordinære læreruddannelse altid skal foregå ved en individuel vurdering.

Der skal oprettes et nationalt meritråd på tværs af professionshøjskoler, der sikrer, at studerende uanset

geografi vurderes ud fra samme kriterier.

¹ EVA 2023, “Oplevelsen af praktik på uddannelserne til lærer, pædagog,

sygeplejerske og socialrådgiver”

² Folkeskolen 2023, “DLF vil have lærerstartsordning til alle”

³ LL 2023, “Studielivsundersøgelse”

⁴ EVA 2023, “Valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog,

sygeplejerske og socialrådgiver”

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

PÆDAGOGSTUDERENDES

LANDSSAMMENSLUTNING

EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE MED

MERE UNDERVISNING OG PÆDAGOGIK

SAMT EN STYRKET PRAKTIK

En uddannelse med styrket faglighed og teoretisk grundlag:

Vi vil have et gennemgående pædagogikfag, så faglighed og professionsidentitet har sin

forankring i pædagogikken.

Med en styrket faglighed og et mere solidt teoretisk grundlag i pædagoguddannelsen sikres

det, at vi får en dybere forståelse for pædagogikken og de teoretiske tilgange, der ligger til

grund for det pædagogiske arbejde i praksis.

Kreative og æstetiske elementer i uddannelsen:

En ny pædagoguddannelse skal øge kreativiteten og æstetikken ved at integrere æstetiske og

kreative fag som musik, drama og billedkunst i undervisningen. Dette skal sikre, at

uddannelsen skaber rum, hvor studerende udforsker deres kreative evner og lærer at

udtrykke sig gennem forskellige former for kunstneriske udtryk.

Ved at integrere disse elementer i pædagoguddannelsen kan man skabe et mere

inspirerende og kreativt læringsmiljø, der kan styrke de studerendes evner til at tænke

kreativt og udvikle deres æstetiske sans til fordel for arbejdet med børn og unge.

Inklusion og diversitet:

Pædagoguddannelsen skal have langt større fokus på inklusion og diversitet. Der er behov

for, at specialpædagogik ikke kun er for studerende, der vælger en specialisering med dette

fokus. Alle kommende pædagoger skal arbejde med forskellige børn og unges behov, og skal

vi lykkes med at styrke inklusionen i det pædagogiske arbejde, er det nødvendigt fokus og

vigtigt, at alle studerende får kompetencer til at arbejde med dette.

PLS ønsker en pædagoguddannelse med:

• Flere konfrontationstimer

• Mere feedback og vejledning af de studerende

• Semesterstruktur med mulighed for fordybelse

• Pædagogik og æstetik skal tilbage som fag i uddannelsen

• En væsentlig konkretisering og reduktion i antallet af

videns- og færdighedsmål

• Placeringen af den 2. og 3. praktikperiode ændres, så

opstarten af de lange praktikker ikke falder sammen med

sommerferien

• Krav om uddannede praktikvejledere

• Studerende skal ikke indgå i normeringen i praktikken

• Øget fokus på social-/special-området i grundfagligheden

Læs vores fulde udspil til en ny

pædagoguddannelse med mere

undervisning og pædagogik samt en

styrket praktik her:

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

SAMMEN OM BEDRE

UNDERVISNINGSVILKÅR PÅ

SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN

SPECIALISEREDE

OMRÅDER

Socialrådgiveruddannelsen er en generalistuddannelse, og sådan skal det forblive. Dog er

der manglende nuancer i de borgergrupper vi modtager undervisning i. Da man f.eks. ikke

kan slå alle “voksne udsatte” over samme kam, kræver vi mere specialiseret viden inden for

områderne. Dette skal foregå på tværs af de fire vidensområder. Her kan vi f.eks. tale om

seksualitet, kønsidentitet, integration, sexarbejdere, gældsramte borgere mv. Alle aktuelle

områder vi mangler viden om på uddannelsen. Vi skal som socialrådgiver arbejde med man-

ge forskellige problemstillinger og det er vigtigt at vores undervisning afspejler dette.

UNDERVISNING SKABER RAMMER

FOR ET GODT STUDIEMILJØ

Vi ser et behov for at undervisningen tilrettelægges så der er potentiale for et stærkt samar-

bejde og fællesskab mellem studerende og undervisere. Undervisning skal være med til at

danne rammer for et godt studiegruppearbejde. Hensigtsmæssige gruppedannelsesproces-

ser er omdrejningspunktet for en dannelsesproces. Det vil udvikle stærke kompetencer i at

samarbejde med fremtidige kollegaer. Derfor skal undervisningen foregå på mindre hold af

maksimalt 40 studerende, hvor der er tid til spørgsmål, refleksion og sparring med undervi-

serne. Det er her studerende har mulighed for at stille sig nysgerrige på komplekse målgrup-

per, etiske dilemmaer og de retlige reguleringer i et trygt studiemiljø.

KONFRONTATIONSTIMER

Vi kan ikke nøjes med blot at læse, for at blive dygtige socialrådgivere. Det kræver dialog

med undervisere, refleksion, vejledning og feedback. Derfor kræver vi konfrontationstimer

på mindst 20 timer om ugen. Det giver mulighed for studerende og undervisere at være

tæt på hinanden, hvilket skaber plads til selvudvikling og opkvalificering af den fremtidige

socialrådgiver.

MERE PRAKTIK

Det helt unikke ved en professionsuddannelse er at teori og praksis møder hinanden. Man

får i praksis lov til at sammenkoble teori og anvende det i konkrete situationer og arbejdet

med borgere. Kun gennem praktikken opnår vi sammenslagskraft mellem teori og praksis.

Vi kan nemlig ikke kun blive dygtige til vores arbejde, ved at læse om det. Derudover er

socialrådgiveruddannelsen en generalistuddannelse der skal forholde sig til en bred vifte af

borgere, med hver deres komplekse problemstillinger. Vi ønsker praktikken afspejler dette.

De studerende skal have ret til at udforske forskellige målgrupper indenfor vores fag og

derfor kan vi ikke nøjes med en enkelt praktik.

Sammenslutningen af Danske

Socialrådgiverstuderende

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

Anbefalinger til en bedre og mere

attraktiv sygeplejerskeuddannelse

Bedre kvalitet og mere fleksibilitet i praktik

Praktikkerne fylder en stor del af uddannelsen og giver unikke læringsmuligheder for at koble teori med

praksis. Desværre opnår en del studerende ikke den læring. Blandt dem der overvejer at stoppe uddannelsen

siger 41 % at det skyldes forhold relateret til praktikforløbene (DSR 2024). Det kræver bedre kvalitetssikring

af praktikstederne og tilpasning til den enkeltes læringsbehov og -ønsker.

•

Bedre kvalitetskontrol med kvaliteten på praktiksteder

Mere indflydelse på tilrettelæggelsen af eget praktikforløb

Mulighed for praktik i alle dele af sundhedsvæsenet og på tværs af landet

Ordentlige løn- og arbejdsvilkår med fokus på læring

At være en del af normeringen må ikke gå ud over læringsudbyttet i praktik. 38 % af de sygeplejestuderende

er enige eller overvejende enige i, at de har oplevet i perioder at blive brugt som arbejdskraft uden fokus på

læring”

(DSR 2023). Der skal derfor opsættes tydelige rammer for, hvordan vi sikrer at læringen stadig er

hovedfokus, når vi ansættes i praktik, ligesom øvrige løn- og arbejdsvilkår skal være bæredygtige for et langt

arbejdsliv som sygeplejerske.

•

Læringsudbyttet skal tydeligt fremgå i ansættelseskontrakten

Løn efter kompetencer og kvalifikationer, som afspejler hvor langt man er på uddannelsen

Ansættelse under overenskomst, der forhandles af Dansk Sygeplejeråd

En mere mangfoldig sygeplejerskeuddannelse

Undervisningen på sygeplejerskeuddannelsen skal afspejle det samfund, vi er en del af, og fremme en mere

mangfoldig sygepleje. Det skal for eksempel gøres mere attraktivt for mænd at søge ind på uddannelsen. I

Danmark er kun 8 % af de sygeplejestuderende mænd (Danske Professionshøjskoler 2023), mens det i Norge

er 17 % af de sygeplejestuderende (Sykepleien 2021). Vi kan og skal gøre det markant bedre i Danmark.

•

Målrettede indsatser som kan gøre uddannelsen mere attraktiv for alle køn

Viden om køn, seksualitet, og mangfoldighed skal integreres på uddannelsen

Mere mangfoldighed i undervisningsmaterialet

Læs vores fulde udspil til en bedre

og mere attraktiv uddannelse her:

Kilder:

DSR 2023, DSR Analyse ”NOTAT Praktik og trivsel”.

DSR 2024, DSR Analyse ”Studielivsundersøgelsen 2024”.

Danske Professionshøjskoler 2023, Fakta om sygeplejerskeuddannelsen.

Sykepleien 2021, ”Stadig flere menn vil bli sykepleiere” 21.12.2021.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

Noter

Danske professionshøjskoler: “Udviklingen i antal optagne på professionshøjskolerne”,

Danske professionshøjsko-

ler,

juli 2024

Danske Professionshøjskoler. “Analysenotat: Frafald på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer

og socialrådgiver.”

Danske Professionshøjskoler,

januar 2023

“Oplevelsen af praktik på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver | EVA.”

Danmarks

Evalueringsinstitut,

2023

Retsinformation.

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje,

3 juni 2009

DUF, Ungeanalyse, 2023

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 29: Anmodning om foretræde af 20/11-24 fra Sygeplejestuderendes Landssammenslutning om reform af professionsuddannelserne