UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye rammer for akkreditering), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

(Nye rammer for akkreditering)

§1

I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af

12. august 2021, som ændret ved lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændringer:

Overskriften

før § 2 ophæves.

§ 2

ophæves.

overskriften

før § 3 indsættes efter »Akkrediteringsrådet«: »og dets sekretariat«.

§ 3, stk. 2,

ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk. 3« til: »et sekretariat, jf. dog

stk. 6«.

§ 3

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet varetages af en enhed i Uddannelses- og

Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Stk. 4.

Sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser

om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra

centralt fastsatte kriterier.

Stk. 5.

Sekretariatet skal leve op til internationale standarder og skal i den forbindelse samle national

og international erfaring af betydning for akkreditering.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 6-7.

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 6, udgår »eller for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions

konkurrencedygtighed«, og »Danmarks Akkrediteringsinstitution« ændres til: »sekretariatet«.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye rammer for akkreditering), fra uddannelses- og forskningsministeren

§ 3, stk. 4,

der bliver stk. 7, ophæves.

§ 4, stk. 1,

ændres »8« til: »6«.

§ 4, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Ministeren udpeger medlemmerne. 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra relevante or-

ganisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner, og 1 med-

lem udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregående

uddannelsesinstitutioner.«

10.

§ 4, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »medlemmerne« til: »medlemmet«.

11.

§ 5, stk. 2,

udgår »Danmarks Akkrediteringsinstitution og«, og »beretninger om deres« ændres

til: »beretning om rådets«.

12.

§ 7, stk. 1, § 13, stk. 1, § 24, stk. 1, 2. pkt.,

§ 27, stk. 1

ændres »Danmarks Akkrediteringsin-

stitution« til: »sekretariatet«.

13.

§ 7, stk. 4, § 13, stk. 4,

§ 26 a, stk. 1,

ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution« til:

»Sekretariatet«.

14.

§ 9, stk. 1,

ændres »6 år« til: »8 år«.

15.

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i

2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer.

Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure og kriterier for

forlængelse af en positiv institutionsakkreditering efter stk. 1.«

16.

§ 22, stk. 2,

ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitutions« til: »sekretariatets«.

17.

§ 26 a, stk. 2,

ophæves.

18.

§ 27, stk. 4,

ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitutions« til: »Sekretariatets«, og »og opga-

ver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2,« udgår.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Akkrediteringsrådets nye sekretariat

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Justering af Akkrediteringsrådets sammensætning og opgaver

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen har besluttet at omprioritere ressourcer fra statslig administration til borgernær velfærd.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager til omprioriteringen ved blandt andet at reducere ad-

ministrative opgaver.

Den borgernære velfærd skal prioriteres højere, og det kræver, at andre opgaver må nedprioriteres

eller helt bortfalde.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre dele af et politisk prioriteret opgavebortfald på Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets område ved at tilpasse arbejdet med akkreditering af de videregå-

ende uddannelsesinstitutioner og uddannelser.

Akkrediteringsinstitutionen, nu Danmarks Akkrediteringsinstitution, blev oprettet ved lov den 1. april

2007 som et fagligt uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. I 2013 indførtes det nuvæ-

rende akkrediteringssystem, som er baseret på institutionsakkreditering i stedet for uddannelsesak-

kreditering. Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkredite-

ringsrådet.

Det foreslås, at Danmarks Akkrediteringsinstitution nedlægges.

Der lægges ikke op til at ændre den grundlæggende model for akkreditering, som er baseret på insti-

tutionsakkreditering. Uddannelsesinstitutioner og uddannelser skal fortsat akkrediteres, og afgørelser

om akkreditering skal som hidtil træffes af Akkrediteringsrådet.

Det foreslås, at Akkrediteringsrådet fremover betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses-

og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Endvidere foreslås det, at sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediterings-

rådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutioner og uddannelser, at akkrediteringen fo-

retages ud fra centralt fastsatte kriterier, og at sekretariatet nedsætter akkrediteringspaneler.

Herudover foreslås det, at sekretariatet skal leve op til internationale standarder, og at sekretariatet i

den forbindelse skal samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Det foreslås, at en række af de øvrige opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Danmarks Akkredi-

teringsinstitution, overtages af sekretariatet. Det drejer sig bl.a. om vurderinger af private uddannelser

m.v.

Det foreslås også, at visse andre opgaver, der hidtil er blevet varetaget af Danmarks Akkrediterings-

institution, bortfalder. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at påtage sig opgaver som kvalitetssik-

ringsoperatør uden for Danmark.

Desuden foreslås det, at afgørelser om institutionsakkreditering fremover skal gælde i 8 år mod i dag

6 år.

Det foreslås også, at Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv institutions-

akkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsak-

krediteringer.

Endelig foreslås det, at antallet af medlemmer i Akkrediteringsrådet reduceres fra 8 til 6 personer,

ligesom der foreslås en mindre justering af reglerne om udpegning af rådets medlemmer og om rådets

sammensætning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. bekendtgørelse

af lov nr. 1667 af 12. august 2021 (herefter akkrediteringsloven), at loven gælder for akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og for akkredi-

tering af disse uddannelsesinstitutioners uddannelser. Uddannelses- og forskningsministeren kan her-

under bestemme, at loven finder anvendelse for akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitu-

tioner under andre ministerier og lønnede videregående uddannelser, der gennemføres hos en arbejds-

giver som led i et ansættelsesforhold.

Det fremgår af akkrediteringsloven, at Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uafhængig

myndighed inden for den statslige forvaltning, som varetager opgaver i forbindelse med akkreditering

af de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af § 1, og disses uddannelser.

Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediterings-

rådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkrediteringen

foretages ud fra centralt fastsatte kriterier.

Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til internationale standarder og skal i den forbindelse

samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Uddannelses- og Forskningsministeren ansætter efter akkrediteringsloven direktøren for Danmarks

Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet. Der henvises til akkrediteringslo-

vens § 2, stk. 1-4.

Det fremgår endvidere af akkrediteringslovens § 3, stk. 4, at Danmarks Akkrediteringsinstitution

stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet, og af § 3, stk. 2, at Akkrediteringsrå-

det træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannel-

ser, jf. § 1, på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitu-

tion.

2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har besluttet at omprioritere ressourcer fra statslig administration til borgernær velfærd.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager til omprioriteringen ved blandt andet at reducere ad-

ministrative opgaver.

Denne del af lovforslaget har til formål at gennemføre dele af et politisk prioriteret opgavebortfald på

Uddannelses- og Forskningsministeriets område ved at tilpasse arbejdet med akkreditering af de vi-

deregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser.

Det foreslås på den baggrund, at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution. Der henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 1 og 2, som vil indebære, at overskriften før § 2 og § 2 i akkrediteringsloven op-

hæves.

Akkrediteringsrådet vil fortsat skulle træffe afgørelser om akkreditering, og det foreslås derfor, at

Akkrediteringsrådet fremover vil blive betjent af et sekretariat, der oprettes som en særlig enhed i

Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en særlig enhed i en statslig myndighed under ministe-

riet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, samt til pkt. 2.1.2 om Akkrediteringsrådets

nye sekretariat.

2.2. Akkrediteringsrådets nye sekretariat

2.2.1. Gældende ret

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder for akkreditering af videregå-

ende uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og for akkreditering af

disse uddannelsesinstitutioners uddannelser. Der henvises til § 1, nr. 1, i akkrediteringsloven.

Andet afsnit i lovens kapitel 2 omhandler Akkrediteringsrådet, som er et fagligt uafhængigt råd. Ak-

krediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og dis-

ses uddannelser, jf. lovens § 1, på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Ak-

krediteringsinstitution. Dog kan Akkrediteringsrådet af faglige grunde eller for at afprøve Danmarks

Akkrediteringsinstitutions konkurrencedygtighed beslutte at anvende en anden operatør end Dan-

marks Akkrediteringsinstitution til at udarbejde akkrediteringsrapporter. Den valgte operatør skal

være optaget i det europæiske register for kvalitetssikringsorganer. Danmarks Akkrediteringsinstitu-

tion stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet. Der henvises til akkrediteringslo-

vens § 3, stk. 1-4.

Akkrediteringsrådet er i sit virke omfattet af bl.a. forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltnin-

gen og lov om Folketingets Ombudsmand. Heraf følger bl.a., at Akkrediteringsrådets medlemmer

efter omstændighederne kan være inhabile i forhold til behandlingen af bestemte sager, f.eks. hvis et

medlem har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller hvis den pågældende

er tæt knyttet til den uddannelsesinstitution, afgørelsen vedrører. Der henvises til Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 137 som fremsat, side 14.

Efter akkrediteringslovens § 5, stk. 1, offentliggør Akkrediteringsrådet alle akkrediteringsrapporter

og en samlet oversigt over alle akkrediteringsansøgninger og resultatet heraf samt over alle uddan-

nelsesinstitutioner og uddannelser, der er akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Efter § 5, stk. 2, offent-

liggør Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet hvert år beretninger om deres virk-

somhed.

Akkrediteringslovens kapitel 3 omhandler akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

(institutionsakkreditering).

En uddannelsesinstitution omfattet af lovens § 1, stk. 1, gennemgår en institutionsakkreditering med

fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af ud-

dannelsernes kvalitet og relevans. Institutionsakkreditering skal som udgangspunkt gennemføres

samlet for en uddannelsesinstitution som helhed, men i særlige tilfælde kan uddannelsesinstitutionen

anmode Akkrediteringsrådet om, at akkrediteringen af uddannelsesinstitutionen opdeles.

Akkrediteringsrådet hører uddannelses- og forskningsministeren om anmodningen, inden rådet træf-

fer afgørelse. Som led i institutionsakkrediteringen foretages en undersøgelse og vurdering af, om

kvalitetssikringssystemerne i praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveauet og uddan-

nelsesudbudsniveauet. Der henvises til akkrediteringslovens § 6, stk. 1-3.

Akkrediteringslovens § 7 omhandler akkrediteringspaneler m.v. ved institutionsakkreditering. Ved

institutionsakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel. Ak-

krediteringspanelet består af mindst 3 personer og sammensættes af faglige eksperter, der tilsammen

har erfaring med den videregående uddannelsessektor generelt og med international kvalitetssikring

af uddannelsesinstitutioner. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsesinstitutionen.

Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport. Akkre-

diteringsrådet kan efter anmodning fra en uddannelsesinstitution helt eller delvis lægge en akkredite-

ringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund for afgørelsen om institutionsak-

kreditering, i det omfang rapporten dokumenterer, at uddannelsesinstitutionen lever op til kriterierne

fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 2. Der henvises til akkrediteringslovens § 7, stk. 1-5.

Akkrediteringslovens § 13 omhandler akkrediteringspaneler m.v. ved uddannelsesakkreditering. Ved

uddannelsesakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel. Ak-

krediteringspanelet består af mindst 3 personer og sammensættes af faglige eksperter, der tilsammen

har erfaring med den videregående uddannelsessektor generelt og med international kvalitetssikring

af uddannelser. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsen eller uddannelsesudbud-

det. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport. Ak-

krediteringsrådet kan efter anmodning fra en uddannelsesinstitution helt eller delvis lægge en akkre-

diteringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund for afgørelsen om uddannel-

sesakkreditering, i det omfang rapporten dokumenterer, at uddannelsen lever op til kriterierne fastsat

i medfør af lovens § 14, stk. 2. Der henvises til akkrediteringslovens § 13, stk. 1-5.

Efter akkrediteringslovens § 22, stk. 1, kan uddannelses- og forskningsministeren af egen drift eller

efter anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter eller de studerende udtage uddan-

nelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til gennemgang. Efter lo-

vens § 22, stk. 2, fastsætter ministeren regler om gennemgangen, herunder om Danmarks Akkredite-

ringsinstitutions rolle i forbindelse med gennemgangen.

Det følger af akkrediteringslovens § 24, stk. 1, at uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser i

udlandet følger reglerne i akkrediteringsloven, jf. dog lovens § 24, stk. 3. Dog har universiteterne ved

uddannelsesakkreditering valgfrihed, for så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution, jf. univer-

sitetslovens § 3 a. Vælger uddannelsesinstitutionen at bruge Danmarks Akkrediteringsinstitution til

uddannelsesakkrediteringen, opkræves betaling herfor, jf. § 27, stk. 3.

Efter akkrediteringslovens § 26 a, stk. 1, kan Danmarks Akkrediteringsinstitution foretage vurderin-

ger af private uddannelser til brug for andre myndigheders sagsbehandling og af ikkeoffentligt aner-

kendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring. Efter lovens § 26

a, stk. 2, kan Danmarks Akkrediteringsinstitution påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør

uden for Danmark.

Akkrediteringslovens § 27 omhandler økonomiske forhold. Efter lovens § 27, stk. 1, afholder uddan-

nelses- og forskningsministeren udgifterne til Akkrediteringsrådet og til Danmarks

Akkrediteringsinstitution. Efter § 27, stk. 4, udføres Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger

efter § 26 a, stk. 1, og opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2, som

indtægtsdækket virksomhed.

Akkrediteringssystemet skal leve op til European Standards and Guidelines for Quality Assurance

(ESG’erne), hvis der ønskes optagelse i såvel European Association for Quality Assurance in Higher

Education (ENQA) som European Quality Assurance Register for Higher Education (det europæiske

tillæg A, L 137 som fremsat, side 7.

ESG’erne er tilgængelige på EQAR’s hjemmeside (eqar.eu). Retningslinjernes afsnit 3 omhandler

standarder og retningslinjer for kvalitetssikringsagenturer, hvorunder afsnit 3.3. omhandler uaf-

hængighed. Det følger heraf bl.a. (i ministeriets oversættelse), at agenturer bør være uafhængige og

handle selvstændigt, og at de skal have det fulde ansvar for deres operationer og resultaterne af disse

operationer uden tredjeparts indflydelse. Endvidere følger det heraf, at der bl.a. lægges vægt på orga-

nisatorisk uafhængighed, herunder uafhængighed fra videregående uddannelsesinstitutioner og rege-

ringer.

Der er i medfør af akkrediteringsloven fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021

om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddan-

nelser, herunder om institutionsakkreditering, uddannelsesakkreditering og om prækvalifikation af

uddannelser, uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer.

2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den foreslåede nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dette lovforslags § 1, nr.

2, skal der etableres en ny ramme for den betjening, der er nødvendig for, at Akkrediteringsrådet kan

varetage sine opgaver.

Der vil herunder skulle tages stilling til, i hvilket omfang Danmarks Akkrediteringsinstitutions opga-

ver skal videreføres, og hvilken myndighed eller aktør, der skal udføre opgaverne fremover.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis

der så vidt muligt vil kunne anvendes en kendt og afprøvet model for den kommende betjening af

Akkrediteringsrådet, herunder en model der anvendes i lignende sammenhænge, hvor et fagligt uaf-

hængigt råd betjenes af et sekretariat.

Ministeriet henviser i denne forbindelse til redegørelsen for Standards and Guidelines for Quality

Assurance in the European Higher Education Area (ESG), herunder navnlig afsnit 3.3. om uafhængig-

hed, jf. ovenfor pkt. 2.2.1.

I forlængelse heraf har ministeriet i sine overvejelser bl.a. inddraget de retlige rammer for Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, jf. lov nr. 384 af 26. april

2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, her-

under de rammer for sekretariatsbetjening, der følger heraf.

Der lægges på den baggrund op til at etablere et sekretariat med henblik på betjening af Akkredite-

ringsrådet, som etableres som en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig

myndighed under ministeriet.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 3, at overskriften før § 3 tilføjes ”og dets sekretariat”,

således at overskriften til dette afsnit af loven får titlen ”Akkrediteringsrådet og dets sekretariat”.

Som følge af, at det foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, er det ministeriets vur-

dering, at det med henblik på sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet vil være hensigtsmæs-

sigt, hvis sekretariatet overtager en række af Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver.

Derfor foreslås det med lovforslagets 1, nr. 4, at henvisningen til »Danmarks Akkrediteringsinstitu-

tion, jf. dog stk. 3« i § 3, stk. 2, ændres til »et sekretariat, jf. dog stk. 6«.

Det vil dermed fremgå af den foreslåede ændring af bestemmelsen, at Akkrediteringsrådet træffer

afgørelse om akkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af sekretariatet.

Den foreslåede ændring i henvisningen til § 3, stk. 3, der foreslås ændret til stk. 6, beror på lovforsla-

gets § 1, nr. 5.

Det foreslås således med dette lovforslags § 1, nr. 5, at der i akkrediteringslovens § 3 indsættes et nyt

stk. 3, hvorefter sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet varetages af en enhed i Uddannelses-

og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Det foreslåede vil indebære, at enheden kan etableres i ministeriet (departementet) eller i f.eks. en

styrelse under ministeriet (i dag Uddannelses- og Forskningsstyrelsen).

Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af en anden myndighed end Akkredite-

ringsrådet, men sekretariatet vil i varetagelsen af sine opgaver funktionelt blive betragtet som en del

af det organ, det betjener, dvs. Akkrediteringsrådet. Samtidig følger det direkte af loven, at visse

opgaver varetages af sekretariatet.

Ministeriet lægger i denne forbindelse vægt på, at dette sekretariat som det altovervejende udgangs-

punkt skal kunne varetage de samme opgaver som Danmarks Akkrediteringsinstitution, som foreslås

nedlagt, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1 og 2.

Det vil sige, at sekretariatet som led i sin betjening af Akkrediteringsrådet bl.a. skal udarbejde akkre-

diteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinsti-

tutionerne og uddannelserne, og at akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier.

Sekretariatet skal være fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse, og det vil således i faglige spørgs-

mål omfattet af akkrediteringsloven ikke være underlagt uddannelses- og forskningsministerens in-

struktionsbeføjelse.

Sekretariatet skal i relevant omfang leve op til de samme faglige krav som Danmarks Akkrediterings-

institution. Det vil sige, at sekretariatet i varetagelsen af sekretariatsbetjeningen bl.a. skal leve op til

internationale standarder, dvs. European Standards and Guidelines for Quality Assurance

(ESG’erne), og i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for akkredite-

ring.

Efterlevelse af ESG’erne er en forudsætning for fortsat for medlemskab af European Association for

Quality Assurance in Higher Education (ENQA) og for optagelse i European Quality Assurance Re-

gister for Higher Education (EQAR), og er en del af Danmarks forpligtelser i forhold til

Bolognasamarbejdet. Bolognasamarbejdet er et mellemstatsligt, europæisk samarbejde, der bl.a. om-

fatter gensidig anerkendelse af uddannelsesgrader, studieperioder og realkompetence.

Sekretariatet får i forbindelse med sekretariatsbetjeningen til formål at medvirke til at sikre og doku-

mentere kvalitet og relevans af de videregående uddannelser. Sekretariatet vil være omfattet af de

regelsæt, der gælder for staten, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, de

databeskyttelsesretlige regler, lov om Folketingets Ombudsmand og Finansministeriets Budgetvej-

ledning.

Det foreslås endvidere med § 1, nr. 5, at der i akkrediteringslovens § 3 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter

sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om ak-

kreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne, og at akkrediteringen foretages ud fra

centralt fastsatte kriterier.

Dette svarer til opgaver, som i dag udføres af Danmarks Akkrediteringsinstitution i henhold til den

gældende § 2, stk. 2.

Herudover foreslås det med § 1, nr. 5, at der i akkrediteringslovens § 3 indsættes et nyt stk. 5, hvor-

efter sekretariatet skal leve op til internationale standarder og i den forbindelse skal samle national

og international erfaring af betydning for akkreditering.

Dette svarer til, hvad Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til i henhold til den gældende

§ 2, stk. 3.

På baggrund af at der med dette lovforslags § 1, nr. 5, lægges op til, at Akkrediteringsrådets sekretariat

skal være en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under mi-

nisteriet, er det ministeriets opfattelse, at det i mindre grad, end hvad der er tilfældet for Danmarks

Akkrediteringsinstitution, vil være meningsfuldt at tale om, at sekretariatet skal udføre sine opgaver

på en måde, der kan karakteriseres som konkurrencedygtig.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 6, at lovens § 3, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres,

således at Akkrediteringsrådets mulighed for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions kon-

kurrencedygtighed ikke videreføres i forhold til sekretariatet, og Akkrediteringsrådet kan således fort-

sat af faglige grunde anvende en anden operatør til at udarbejde akkrediteringsrapporter. Det foreslås

med samme ændringspunkt, at henvisningen til Danmarks Akkrediteringsinstitution ændres til en

henvisning til sekretariatet.

Det foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 7, at akkrediteringslovens § 3, stk. 4, der bliver stk. 7,

ophæves. Det fremgår af § 3, stk. 4, at Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbistand

til rådighed for Akkrediteringsrådet, og det foreslåede er en konsekvens af, at der med dette lov-

forslags § 1, nr. 5, foreslås indsat en ny § 3, stk. 3, hvorefter sekretariatsbetjeningen af Akkredite-

ringsrådet varetages af en enhed i ministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Efter akkrediteringslovens § 5, stk. 2, offentliggør Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkredi-

teringsrådet hvert år beretninger om deres virksomhed. Som følge af, at det foreslås at nedlægge

Danmarks Akkrediteringsinstitution, foreslås det med dette lovforslag § 1, nr. 11, at ændre bestem-

melsen, så der i bestemmelsen alene henvises til Akkrediteringsrådet. Der lægges således ikke op til,

at Akkrediteringsrådets sekretariat skal offentliggøre en beretning om sin virksomhed.

Som følge af, at det foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, har ministeriet som

ovenfor nævnt vurderet, at det med henblik på sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet vil være

hensigtsmæssigt, hvis sekretariatet overtager en række af Danmarks Akkrediteringsinstitutions opga-

ver.

På den baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 12 og 13, at henvisning til Danmarks

Akkrediteringsinstitution ændres til henvisninger til sekretariatet i akkrediteringslovens § 7, stk. 1 og

4, § 13, stk. 1 og 4, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 26 a, stk. 1, og § 27, stk. 1.

Det foreslåede har til formål at bemyndige sekretariatet til at udføre opgaver, som hidtil er blevet

varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Det foreslåede vil indebære, at sekretariatet ved institutionsakkreditering og ved uddannelsesakkre-

ditering nedsætter et akkrediteringspanel, og at sekretariatet på baggrund af panelets akkrediterings-

vurdering udarbejder en akkrediteringsrapport. Der henvises her til de opgaver, der følger af akkre-

diteringslovens § 7, stk. 1 og 4, og § 13, stk. 1 og 4.

Endvidere vil det foreslåede indebære, at der opkræves betaling, hvis en uddannelsesinstitution væl-

ger af bruge Akkrediteringsrådets sekretariat, for så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution, jf.

universitetslovens § 3 a. Der henvises her til de opgaver, der følger af akkrediteringslovens § 24, stk.

Herudover vil det foreslåede indebære, at sekretariatet kan foretage vurderinger af private uddannel-

ser til brug for andre myndigheders sagsbehandling og af ikkeoffentligt anerkendte uddannelsers ni-

veau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring. Der henvises her til de opgaver, der følger

af akkrediteringslovens § 26 a, stk. 1.

Endelig vil det foreslåede indebære, at uddannelses- og forskningsministeren afholder udgifterne –

som hidtil – til Akkrediteringsrådet og – som noget nyt – til sekretariatet. Der henvises her til akkre-

diteringslovens § 27, stk. 1.

Det foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 16 og 18, at ændre »Danmarks Akkrediteringsinstitutions«

til: »sekretariatets« eller »Sekretariatets« i § 22, stk. 2, og § 27, stk. 4.

Det foreslåede har – ligesom § 1, nr. 12 og 13 – til formål at bemyndige sekretariatet til at udføre

opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Det foreslåede vil – for så vidt angår § 22, stk. 2 – indebære, at ministeren fastsætter regler om sekre-

tariatets rolle i forbindelse med gennemgang af uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kva-

litetsmæssige udfordringer.

For så vidt angår § 27, stk. 4, vil det foreslåede indebære, at sekretariatets vurderinger efter akkredi-

teringslovens § 26 a, stk. 1, udføres som indtægtsdækket virksomhed.

Med henvisning til det overordnede formål med dette lovforslag – statsligt opgavebortfald – er det

ministeriets opfattelse, at Akkrediteringsrådets sekretariat bør fokusere sine ressourcer på kerneop-

gaverne, dvs. betjening af Akkrediteringsrådet. Det er herunder ministeriets opfattelse, at muligheden

for at påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark ikke vil kunne betragtes

som en af sekretariatets kerneopgaver.

Det foreslås på den baggrund med dette lovforslags § 1, nr. 17, at ophæve akkrediteringslovens § 26

a, stk. 2. Det foreslåede indebærer, at sekretariatet ikke vil kunne påtage sig opgaver som kvalitets-

sikringsoperatør uden for Danmark.

Det bemærkes hertil, at Danmarks Akkrediteringsinstitution ikke tidligere har udnyttet muligheden

for at påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 18, at ophæve henvisningen til

akkrediteringslovens § 26 a, stk. 2, i lovens § 27, stk. 4. Bestemmelsen omhandler visse vurderinger

foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at disse vurderinger udføres som indtægtsdækket

virksomhed.

På grund af institutionsakkrediteringens cykliske konstruktion er det ministeriets vurdering, at ar-

bejdsbelastningen for sekretariatet vil kunne variere en del målt over et arbejdsår. Af hensyn til et

hensigtsmæssigt ressourceforbrug i perioder med få akkrediteringsopgaver vil det efter ministeriets

opfattelse være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatets medarbejdere i relevant omfang også kan udføre

andre arbejdsopgaver for den myndighed, hvor sekretariatet er placeret.

Det forudsættes i denne forbindelse, at der konstant er klarhed og transparens om, hvilke arbejdsop-

gaver de pågældende medarbejdere udfører, og for hvilken myndighed disse arbejdsopgaver udføres.

Der henvises i denne forbindelse til det ovenfor anførte om sekretariatets faglige uafhængighed i

opgavevaretagelsen af faglige spørgsmål omfattet af akkrediteringsloven.

I forbindelse med betjeningen af Akkrediteringsrådet kan sekretariatet gøre brug af ministeriets øko-

nomifunktion, bevillingsadministration, HR-afdeling og servicefunktion m.v. og tilsvarende ved en

placering af sekretariatet i en statslig myndighed under ministeriet.

2.3. Justering af Akkrediteringsrådets sammensætning og opgaver

2.3.1. Gældende ret

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og

disses uddannelser, jf. § 1, på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkredi-

teringsinstitution, jf. dog stk. 3.

Akkrediteringsrådet består af 1 formand og 8 medlemmer. Uddannelses- og forskningsministeren

udpeget udpeger formanden. Der henvises til akkrediteringslovens § 4, stk. 1 og 2.

Ministeren udpeger efter akkrediteringslovens § 4, stk. 3, de øvrige medlemmerne, dog således at 2

medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd for

uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren.

Det forudsættes i bemærkningerne, at ministeren rådfører sig med relevante organisationer i forbin-

delse med udpegning af medlemmerne. Ved relevante organisationer forstås rektorforsamlinger, in-

teresseorganisationer, rådgivende organer og lign. Organisationerne kan komme med forslag til kva-

lificerede kandidater, der kan indgå i en bruttoliste, hvorfra ministeren kan udpege. De studerende,

som er indskrevet på uddannelsesinstitutioner på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-

ende Uddannelsers (nu Uddannelses- og Forskningsministeriet) område, har mulighed for at indstille

to medlemmer til Akkrediteringsrådet via studenterrepræsentanterne i uddannelsesinstitutionernes

bestyrelser eller skoleråd. I praksis kan studenterrepræsentanterne enten indstille hver især eller gå

sammen om at indstille et eller begge medlemmer. Ved udpegningen skal der tages hensyn til, at de

forskellige uddannelsestyper har mulighed for at blive repræsenteret samtidig i Akkrediteringsrådet.

Der henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 137 som fremsat, side 15.

Det fremgår endvidere af akkrediteringslovens § 4, stk. 4, at Akkrediteringsrådets formand og med-

lemmer tilsammen skal have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse,

forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Mindst 1 medlem skal have

international erfaring med akkreditering.

Det fremgår af bemærkningerne til stk. 4, at formålet er at sikre, at Akkrediteringsrådets sammensæt-

ning afspejler Akkrediteringsrådets formål og samlede opgaveportefølje. Akkrediteringsrådet skal

videnmæssigt dække alle de videregående uddannelser, som udbydes på de af loven omfattede ud-

dannelsesinstitutioner, og skal derudover også have indsigt i aftagernes behov. Akkrediteringsrådets

medlemmer skal således tilsammen have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående

uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Således kan

Akkrediteringsrådets medlemmer f.eks. have deltaget som eksperter i evalueringer og akkrediteringer

af uddannelser og uddannelsesinstitutioner, haft et ledelsesansvar for kvalitetssikringen af en uddan-

nelsesinstitution eller en uddannelse, have været kvalitetssikringskonsulent eller på anden måde have

opnået de fornødne kvalifikationer. Mindst et medlem skal have arbejdet med akkreditering i en in-

ternational sammenhæng, f.eks. gennem bestyrelsesposter i internationale kvalitetssikringsorganisa-

tioner eller ved deltagelse i internationale evalueringer.

Akkrediteringsrådet er uafhængigt i sin virksomhed. Medlemmerne må således ikke repræsentere

særlige interesser, men skal via deres faglige baggrund sikre, at Akkrediteringsrådet fagligt lever op

til lovens krav og dermed kan varetage de opgaver, som er tillagt Akkrediteringsrådet. Der henvises

til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 137 som fremsat, side 15.

Akkrediteringsrådets formand og medlemmer højst kan sidde i rådet i 8 år fordelt på mindst to ud-

pegningsperioder. Dog kan medlemmerne udpeget efter indstilling fra de studerende, jf. stk. 3, højst

sidde i rådet i 3 år fordelt på mindst to udpegningsperioder. Hvis formanden eller et medlem afgår

inden periodens udløb, udpeges en afløser efter stk. 2 og 3. I forbindelse med udpegningen tages

stilling til udpegningsperiodens længde, jf. 1. pkt. Der henvises til akkrediteringslovens § 4, stk. 5.

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om uddannelsesinstitutionens ansøgning om institutionsakkre-

ditering på baggrund af akkrediteringsrapporten. Afgørelsen kan være en positiv institutionsakkredi-

tering, en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering. Der

henvises til akkrediteringslovens § 8, stk. 1.

En positiv institutionsakkreditering giver mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannel-

sesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød

uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse er prækvalificeret og

godkendt, jf. §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser. Oprettelse af nye uddan-

nelser og uddannelsesudbud og justeringer af eksisterende uddannelser skal ske i overensstemmelse

med uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringspolitik og strategi. En positiv institutionsakkredite-

ring gælder i maksimalt 6 år, jf. dog § 6 a, stk. 2. Inden institutionsakkrediteringsperioden udløber,

skal der foretages en ny akkreditering af uddannelsesinstitutionen. Der henvises til akkrediteringslo-

vens § 9, stk. 1 og 3.

Langt de fleste af de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministe-

riets område har på tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse opnået to positive institutionsak-

krediteringer.

Det fremgår endvidere af § 6 a, stk. 1, i akkrediteringsloven, at ved en sammenlægning af to eller

flere uddannelsesinstitutioner træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om den sam-

menlagte uddannelsesinstitutions akkrediteringsmæssige status. Ministeren kan herunder træffe af-

gørelse om, at de sammenlæggende uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status videre-

føres i en overgangsperiode. Ministeren hører Akkrediteringsrådet, inden der træffes afgørelse.

Tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal institutionsakkrediteres, bortfalder ved en sam-

menlægning. Ministeren fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå

institutionsakkreditering, dog senest 5 år efter sammenlægningen. Der henvises til akkrediteringslo-

vens § 6 a, stk. 2.

2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at bidrage til en omprioritering af ressourcer fra statslig administration til borgernær

velfærd, foreslås det blandt andet at reducere administrative opgaver i forbindelse med akkreditering

af institutioner for videregående uddannelse. Det foreslås herunder at nedlægge Danmarks Akkredi-

teringsinstitution, og at en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndig-

hed under ministeriet fremover skal varetage sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet.

Med forslaget vil Akkrediteringsrådet som hidtil træffe afgørelser om institutionsakkreditering og

akkreditering af disses uddannelser, jf. § 3 i akkrediteringsloven.

En positiv institutionsakkreditering gælder efter de nuværende regler i maksimalt 6 år, og inden in-

stitutionsakkrediteringsperioden udløber, skal der foretages en ny akkreditering af uddannelsesinsti-

tutionen. Erfaringerne fra de institutioner, som har gennemgået en institutionsakkreditering efter de

gældende regler for anden gang – eller er i gang med at gennemgå den anden institutionsakkreditering

– har vist, at institutionerne i dag har veletablerede kvalitetssikringssystemer, der er velfungerende i

praksis. Den eksterne kvalitetssikring, som de videregående uddannelsesinstitutioner har gennemgået

afspejler, at institutioner, der har opnået to positive institutionsakkrediteringer, har et velfungerende

kvalitetssikringssystem, en kvalitetskultur og en praksis for kvalitetssikring, der understøtter uddan-

nelsernes kvalitets og relevans.

Det foreslås på den baggrund med dette lovforslags § 1, nr. 14, at ændre akkrediteringslovens § 9,

stk. 1, så det fremgår, at en positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 8 år, jf. dog § 6 a, stk.

En forlængelse af perioden for en positiv akkreditering fra 6 til 8 år for institutioner, som har gen-

nemført to positive institutionsakkrediteringer, vil både honorere institutionernes arbejde med kvali-

tetssikring og samtidigt understøtte regeringens ambition om bortfald af statslige opgaver og en frem-

adrettet afbureaukratisering i det offentlige.

Med forslaget opretholdes akkrediteringslovens § 6 a, stk. 2, som indebærer at tidsfristen for, hvornår

en uddannelsesinstitution skal institutionsakkrediteres, bortfalder ved en sammenlægning. Ministeren

fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå institutionsakkreditering,

dog senest 5 år efter sammenlægningen.

Med henblik på yderligere at understøtte ambitionerne om bortfald af statslige opgaver og en frem-

adrettet afbureaukratisering foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 15, at der efter § 9 indsættes et

nyt § 9 a, stk. 1, hvorefter Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv institu-

tionsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive instituti-

onsakkrediteringer.

Det foreslås med samme ændringsbestemmelse at indsætte et nyt § 9 a, stk. 2, hvorefter uddannelses-

og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure og kriterier for den 2-årige forlæn-

gelse af en positiv institutionsakkreditering. Det forventes at ville følge af bestemmelser, der fastsæt-

tes med denne bemyndigelse, at det ikke er en forudsætning for, at Akkrediteringsrådet kan træffe

afgørelse om forlængelse, at uddannelsesinstitutionen indgiver en særskilt ansøgning herom.

Det bemærkes, at det foreslåede ikke ændrer på, at Akkrediteringsrådet efter lovens § 23 af egen drift

eller efter anmodning fra uddannelses- og forskningsministeren i løbet af en institutionsakkredite-

ringsperiode kan undersøge, om kriterierne fortsat opfyldes.

Som et led i en fremadrettet afbureaukratisering og bortfald af statslige opgaver vil der blive udviklet

et justeret akkrediteringskoncept. Det nye justerede akkrediteringskoncept vil skulle finde anven-

delse, når institutionerne skal påbegynde den tredje runde af institutionsakkreditering. Den forlæn-

gede akkrediteringsperiode vil betyde, at de første institutioner forventes at skulle påbegynde den

tredje akkrediteringsproces i 2028. Det er hensigten, at konceptet for tredje runde vil blive mindre

omfattende end de forudgående akkrediteringsrunder og vil have mere fokus på udviklingspotentialer

for institutionernes arbejde med sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Konceptet vil skulle

tage udgangspunkt i institutionernes allerede veletablerede kvalitetssikringssystemer og samtidig af-

spejle den kapacitet, som fremover vil blive afsat til akkrediteringsopgaven. Det forventes, at udvik-

lingen af konceptet vil ske med inddragelse af relevante interessenter, herunder særligt de videregå-

ende uddannelsesinstitutioner.

Det er hensigten, at der med hjemmel i akkrediteringsloven § 8, stk. 2, vil blive fastsat justerede regler

for akkrediteringskonceptet i bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstituti-

oner og godkendelse af videregående uddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021.

Som en konsekvens af forslaget om at ændre gyldighedsperioden for en positiv institutionsakkredite-

ring fra 6 til maksimalt 8 år, vil der fremover årligt blive tale om et mindre antal af afgørelser om

institutionsakkreditering. Det er som beskrevet overfor ligeledes forventningen, at det justerede ak-

krediteringskoncept vil blive mindre omfattende.

Det foreslås på den baggrund med lovforslagets § 1, nr. 8, at reducere antallet af medlemmer af Ak-

krediteringsrådet fra i alt 9 til 7 medlemmer. Rådet vil med det foreslåede § 4, stk. 1, bestå af 1

formand og 6 medlemmer. Uddannelses- og forskningsministeren vil som hidtil udpege formanden,

jf. akkrediteringslovens § 4, stk. 2.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 9, at akkrediteringslovens § 4, stk. 3, affattes på ny. Med det

foreslåede § 4, stk. 3, 1. pkt., vil ministeren udpege medlemmerne. Det vil sige, at ministeren udover

formanden også skal udpege de øvrige 6 medlemmer af Akkrediteringsrådet.

Det forudsættes, at ministeren indhenter forslag til kvalificerede kandidater fra relevante organisati-

oner, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner forud for udpegning

af medlemmer til Akkrediteringsrådet. Med henblik på at understøtte og tydeliggøre Akkrediterings-

rådets uafhængighed foreslås det i forlængelse heraf med § 4, stk. 3, 2. pkt., at 3 medlemmer udpeges

efter indstilling af relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddan-

nelsesinstitutioner, og 1 medlem udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i besty-

relserne for de videregående uddannelsesinstitutioner.

Det foreslåede vil indebære, at ministeren forud for udpegning af nye medlemmer af Akkrediterings-

rådet forpligtes til at sikre, at 3 ud af rådets i alt 7 medlemmer til enhver tid er udpeget efter indstilling

af relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner.

Ministeren vil med forslaget skulle bede relevante organisationer om at indstille et antal kvalificerede

personer, som ministeren vil skulle udpege blandt.

Ved relevante organisation forstås f.eks. aftagerorganisationer, videregående uddannelsesinstitutio-

ner og interesseorganisationer.

Det forudsættes, at medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og kompetence og således

ikke repræsenterer bestemte interesser i deres virke som medlemmer af Akkrediteringsrådet.

Med forslaget vil ministeren skulle udpege 1 medlem efter indstilling fra de studerendes repræsen-

tanter i bestyrelserne for de videregående uddannelsesinstitutioner. Forslaget vil således indebære, at

antallet af medlemmer udpeget efter indstilling fra de studerende reduceres fra 2 til 1 i forbindelse

med, at det samlede antal medlemmer af bestyrelsen reduceres med 2.

Det samlede Akkrediteringsråd vil med forslaget fortsat skulle leve op til de krav, som fremgår af

akkrediteringslovens § 4, stk. 4, hvorefter Akkrediteringsrådets formand og medlemmer tilsammen

skal have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udvik-

lingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Mindst 1 medlem skal have international

erfaring med akkreditering.

Ved udpegning af nye medlemmer af Akkrediteringsrådet skal det tilstræbes, at den samlede besty-

relse har en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i overensstemmelse med principperne i li-

gestillingsloven.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre samlede mindreudgifter for staten på 10,4 mio. kr. i 2025 og 20,3

mio. kr. i 2026, 19,9 mio. kr. i 2027 og 19,5 mio. kr. i 2028 og frem.

Lovforslaget indebærer omstillings- og driftskonsekvenser for staten, som skal bidrage til en mere

overskuelig og enkel offentlig sektor samt en administrativ lettelse og mindre ressourcekrævende

institutionsakkrediteringer for de videregående uddannelsesinstitutioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med lov-

forslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november 2024 til den 18. december 2024 (28

dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[…]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-

»Ingen«)

Økonomiske kon- Lovforslaget vurderes at medføre

sekvenser for stat, samlede mindreudgifter for staten på

kommuner og re- 10,4 mio. kr. i 2025 og 20,3 mio. kr. i

gioner

2026, 19,9 mio. kr. i 2027 og 19,5

mio. kr. i 2028 og frem.

Implementerings-

Lovforslaget indebærer omstil-

Ingen

før »Ingen«)

Ingen

konsekvenser for lings- og driftskonsekvenser for sta-

stat, kommuner og ten, som skal bidrage til en mere

regioner

overskuelig og enkel offentlig sektor

samt en administrativ lettelse og min-

dre ressourcekrævende institutionsak-

krediteringer for de videregående ud-

dannelsesinstitutioner.

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering (der i

relevant omfang

også gælder ved

implementering af

ikke-erhvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Akkrediteringslovens § 2 udgør et afsnit, der har overskriften »Danmarks Akkrediteringsinstitution«.

Det foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 1, at overskriften før § 2 ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvori det foreslås, at § 2 ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, samt pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 i akkrediteringsloven, at Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uaf-

hængig myndighed inden for den statslige forvaltning, som varetager opgaver i forbindelse med ak-

kreditering af de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af § 1, og disses uddannelser.

Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediterings-

rådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkrediteringen

foretages ud fra centralt fastsatte kriterier.

Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til internationale standarder og skal i den forbin-

delse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Uddannelses- og Forskningsministeren ansætter direktøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution

efter indstilling fra Akkrediteringsrådet.

Det foreslås med dette lovforslag, at Danmarks Akkrediteringsinstitut nedlægges.

Det foreslås på den baggrund, at akkrediteringslovens

§ 2

ophæves.

Forslaget vil indebære, at akkrediteringsloven fremover ikke vil indeholde bestemmelser om Dan-

marks Akkrediteringsinstitution og dets opgaver.

Akkrediteringsrådet vil fortsat skulle træffe afgørelser om akkreditering, og det foreslås derfor med

dette lovforslags § 1, nr. 5, at Akkrediteringsrådet fremover vil blive betjent af et sekretariat, der

oprettes som en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under

ministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Akkrediteringslovens §§ 3-5 a udgør et afsnit, der har overskriften »Akkrediteringsrådet«.

Afsnittet indeholder bestemmelser om bl.a. Akkrediteringsrådets virksomhedsområde, sammensæt-

ning og væsentligste arbejdsopgaver.

Det foreslås, at der i

overskriften

før § 3 indsættes »og dets sekretariat« efter »Akkrediteringsrådet«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 5, lægges op til at etablere et

sekretariat, der skal betjene Akkrediteringsrådet, herunder at sekretariatsbetjeningen varetages af en

enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter akkrediteringslovens § 3, stk. 1, er Akkrediteringsrådet et fagligt uafhængigt råd.

Det følger af lovens § 3, stk. 2, sammenholdt med § 3, stk. 3, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse

om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser på baggrund af ak-

krediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Akkrediteringsrådet kan dog

vælge en anden operatør end Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. § 3, stk. 3.

Det foreslås, at i

§ 3, stk. 2,

ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk. 3« til: »et se-

kretariat, jf. dog stk. 6«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslag § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Dan-

marks Akkrediteringsinstitution, og at det med dette lovforslags § 1, nr. 5, foreslås, at etablere et

sekretariat, og at sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets

afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne.

Det foreslåede vil indebære, at Det følger af lovens § 3, stk. 2, sammenholdt med § 3, stk. 3, at

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og

disses uddannelser på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af sekretariatet, og at Akkredi-

teringsrådet dog kan vælge en anden operatør end sekretariatet.

Den foreslåede henvisning til § 3, stk. 6, i stedet for stk. 3, er en konsekvens af, at det med § 1, nr. 5,

foreslås at indsætte nye stykker i § 3, hvorved stk. 3 bliver stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. og 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter akkrediteringslovens § 3, stk. 1, er Akkrediteringsrådet et fagligt uafhængigt råd.

Det følger af lovens § 3, stk. 2, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videre-

gående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser på baggrund af akkrediteringsrapporter udar-

bejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Akkrediteringsrådet kan dog vælge en anden operatør

end Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, stiller Danmarks Akkredite-

ringsinstitution sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.

Det foreslås i

§ 3

at indsætte nye stykker efter stk. 2.

Det foreslås i

§ 3, stk. 3,

at sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet varetages af en enhed i

Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Det foreslåede vil indebære, at enheden kan etableres i ministeriet (departementet) eller i f.eks. en

styrelse under ministeriet.

Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af en anden myndighed end Akkredite-

ringsrådet, men sekretariatet vil i varetagelsen af sine opgaver funktionelt blive betragtet som en del

af det organ, det betjener, dvs. Akkrediteringsrådet. Samtidig følger det direkte af loven, at visse

opgaver varetages af sekretariatet.

Ministeriet lægger i denne forbindelse vægt på, at dette sekretariat som det altovervejende udgangs-

punkt skal kunne varetage de samme opgaver som Danmarks Akkrediteringsinstitution, som foreslås

nedlagt, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1 og 2.

Det vil sige, at sekretariatet som led i sin betjening af Akkrediteringsrådet bl.a. skal udarbejde akkre-

diteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinsti-

tutionerne og uddannelserne, og at akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier.

Sekretariatet skal på tilsvarende vis være fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse. Sekretariatet vil

således i faglige spørgsmål omfattet af akkrediteringsloven ikke være underlagt uddannelses- og

forskningsministerens instruktionsbeføjelse.

Sekretariatet skal i relevant omfang leve op til de samme faglige krav som Danmarks Akkrediterings-

institution. Det vil sige, at sekretariatet bl.a. skal leve op til internationale standarder, dvs. European

Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG’erne), og i den forbindelse samle national og

international erfaring af betydning for akkreditering.

Efterlevelse af ESG’erne er en forudsætning for fortsat for medlemskab af European Association for

Quality Assurance in Higher Education (ENQA) og for optagelse i European Quality Assurance Re-

gister for Higher Education (EQAR), og er en del af Danmarks forpligtelser i forhold til Bologna-

samarbejdet. Bolognasamarbejdet er et mellemstatsligt, europæisk samarbejde, der bl.a. omfatter gen-

sidig anerkendelse af uddannelsesgrader, studieperioder og realkompetence. Sekretariatet får til for-

mål at medvirke til at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af de videregående uddannelser.

Sekretariatet vil være omfattet af de regelsæt, der gælder for staten, herunder forvaltningsloven, lov

om offentlighed i forvaltningen, de databeskyttelsesretlige regler, lov om Folketingets Ombudsmand

og Finansministeriets Budgetvejledning.

Det foreslås i

§ 3, stk. 4,

at sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkredite-

ringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkredite-

ringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier.

Det foreslåede svarer til opgaver, som i dag udføres af Danmarks Akkrediteringsinstitution i henhold

til den gældende § 2, stk. 2.

Det foreslås i

§ 3, stk. 5,

at sekretariatet skal leve op til internationale standarder og skal i den forbin-

delse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Det foreslåede svarer til, hvad Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til i henhold til den

gældende § 2, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter akkrediteringslovens § 3, stk. 1, er Akkrediteringsrådet et fagligt uafhængigt råd.

Det følger af lovens § 3, stk. 2, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videre-

gående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser på baggrund af akkrediteringsrapporter udar-

bejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Akkrediteringsrådet kan dog vælge en anden operatør

end Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, stiller Danmarks Akkredite-

ringsinstitution sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.

Det foreslås, at i

§ 3, stk. 3,

der bliver stk. 6, udgår »eller for at afprøve Danmarks Akkrediteringsin-

stitutions konkurrencedygtighed«, og »Danmarks Akkrediteringsinstitution« ændres til: »sekretaria-

tet«.

Første led i det foreslåede indebærer, at Akkrediteringsrådet ikke vil kunne afprøve sekretariatets

konkurrencedygtighed.

Andet led i det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2 og 5, foreslås at

nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at Akkrediteringsrådet vil skulle betjenes af et se-

kretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under

ministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. og 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Akkrediteringslovens § 3 omhandler Akkrediteringsrådet, og efter § 3, stk. 4, stiller Danmarks Ak-

krediteringsinstitution sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.

Det foreslås, at

§ 3, stk. 4,

der bliver stk. 7, ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2 og 5, foreslås at nedlægge

Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at Akkrediteringsrådet vil skulle betjenes af et sekretariat,

der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en enhed i en statslig myndighed under

ministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. og 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af akkrediteringslovens § 4, stk. 1, at Akkrediteringsrådet består af 1 formand og 8 med-

lemmer.

Det foreslås i akkrediteringslovens

§ 4, stk. 1,

at ændre »8« til: »6«.

Forslaget vil indebære, at antallet af medlemmer af Akkrediteringsrådet reduceres fra 1 formand og

8 medlemmer til 1 formand og 6 medlemmer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 9, og til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i akkrediteringslovens § 4, stk. 3, at ministeren udpeger

medlemmerne, dog således at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentan-

ter i bestyrelser og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under mini-

steren.

Det foreslås, at nyaffatte akkrediteringslovens

§ 4, stk. 3.

Det foreslås i

§ 4, stk. 3, 1. pkt.,

at ministeren udpeger medlemmerne.

Forslaget vil indebære, at ministeren, udover formanden, jf. stk. 1, også vil skulle udpege de øvrige

6 medlemmer af Akkrediteringsrådet.

Der foreslås i

§ 4, stk. 3, 2. pkt.,

at 3 medlemmer udpeges efter indstilling af relevante organisationer,

herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner, og 1 medlem udpeges efter

indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregående uddannelsesinstitu-

tioner.

Det foreslåede vil indebære, at ministeren forud for udpegning af nye medlemmer af Akkrediterings-

rådet forpligtes til at sikre, at 3 ud af rådets i alt 7 medlemmer til enhver tid er udpeget efter indstilling

af relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner.

Ministeren vil med forslaget skulle bede relevante organisationer om at indstille et antal kvalificerede

personer, som ministeren vil skulle udpege blandt. Ved relevante organisation forstås f.eks. aftager-

organisationer, videregående uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer.

Det forudsættes, at medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og kompetence, og således