UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Fremtidens

kandidatlandskab

Kandidatudvalgets afrapportering

November 2024

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Udgivet af

Kandidatudvalget

Bredgade 42

Postboks 2135

1260 København K

Tel.: 3393 9700

[email protected]

www.ufm.dk/kandidatudvalget

ISBN (elektronisk publikation): 978-87-93807-81-5

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Indhold

Indledning

1.1 Kandidatudvalgets opgave

1.1.1 Afrapporteringens opbygning

1.2 Input til udvalgets arbejde

Overvejelser i relation til de nye kandidatuddannelser

2.1 Nye kandidatuddannelser på 75 ECTS

2.2 Nye fleksible erhvervskandidatuddannelser

2.3 Nye efter- og videreuddannelsesmuligheder

2.3.1 Overvejelser om et kandidattillægsbevis

2.4 Forskerveje for dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS

2.5 Undervisningstilrettelæggelse i et nyt kandidatlandskab

Scenarier for fremtidens kandidatlandskab

3.1 Tværgående hensyn i omlægningen

3.2 Scenarier for fremtidens kandidatlandskab

3.2.1 Hovedscenarie for fremtidens kandidatlandskab

3.2.2 Forskellige scenarier for fremtidens kandidatlandskab fordelt på

uddannelsesgrupper

3.2.3 Model for udarbejdelse af scenarier for fremtidens kandidatlandskab

3.3 Det videre arbejde: Dekangrupper og institutionsplaner

Nye kunstneriske kandidatuddannelser

4.1 Overvejelser om en ny kandidatuddannelse på designområdet

4.1.1 Uddannelsesmodel A: Ny kandidatuddannelse i design på 105 ECTS

4.1.2 Uddannelsesmodel B: Ny 120 ECTS-kandidatuddannelse i design med

større erhvervsretning

4.1.3 Provenu ved ny kandidatuddannelse i design

Appendikser

Udtalelser

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik sammen med Socialistisk Folke-

parti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i juni 2023

Aftale om

rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Forligspartierne ønskede, at den konkrete udvikling og implementering af de nye kandidatuddan-

nelser sker med tæt involvering af dem, der er tættest på uddannelserne. Derfor blev aftalen fulgt

op med forligstillægget

Kommissorium for kandidatudvalg

fra

august 2023, hvormed Kandidatud-

valget blev nedsat.

Kandidatudvalget har arbejdet inden for de fastlagte rammer i

Aftale om rammerne for reform af

universitetsuddannelserne i Danmark.

I juni 2024 afleverede Kandidatudvalget en delafrapportering til uddannelses- og forskningsmini-

steren, der gav indblik i udvalgets foreløbige drøftelser. Kandidatudvalgets arbejde er nu afsluttet,

og udvalgets endelige anbefalinger til fremtidens kandidatlandskab fremlægges i nærværende af-

rapportering.

Delafrapporteringen og den endelige afrapportering afspejler udvalgets overvejelser og anbefalin-

ger. Det videre arbejde med fremtidens kandidatlandskab beskrives nærmere i afsnit 3.3. Den kon-

krete implementering af det nye kandidatlandskab vil foregå på de enkelte universiteter.

Universitetsrektorerne og repræsentanterne for de studerende har hver især ønsket at give en ud-

talelse, som blandt andet vedrører de fastlagte rammer, der følger af den politiske aftale. Udtalel-

serne er vedlagt afrapporteringen.

1.1

Kandidatudvalgets opgave

Kandidatudvalgets kommissorium fastlægger udvalgets opgave, som falder inden for seks spor og

er uddybet i udvalgets delafrapportering. Kandidatudvalgets organisering og medlemmer fremgår

af appendiks 1.

1.1.1 Afrapporteringens opbygning

Kandidatudvalgets afrapportering er inddelt i fire kapitler. Kapitel 1 er afrapporteringens indledning.

Kapitel 2 indeholder overvejelser om uddannelserne i fremtidens kandidatlandskab, herunder kan-

didatuddannelser på 75 ECTS, de nye erhvervskandidatuddannelser, de nye efter- og videreuddan-

nelsesmuligheder, forskerveje for dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS samt overvejel-

ser om undervisningstilrettelæggelse i fremtidens kandidatlandskab.

Kapitel 3 indeholder Kandidatudvalgets overvejelser om fremtidens kandidatlandskab, herunder en

række scenarier for, hvordan fremtidens kandidatlandskab konkret kan se ud baseret på 18 uddan-

nelsesgrupper på tværs af de fem hovedområder. Kapitlet beskriver desuden arbejdet i de dekan-

grupper, der er nedsat i forlængelse af udvalgets arbejde.

I kapitel 4 fremgår

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelsers

anbefalinger til en ny tilret-

telæggelse af kandidatuddannelsen i design.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

1.2 Input til udvalgets arbejde

Der er i tillæg til Kandidatudvalget blandt andet nedsat et kandidatpartnerskab og et referencepa-

nel. På baggrund af udvalgets delafrapportering blev der desuden afholdt et stormøde for at mod-

tage offentlighedens input til udvalgets videre drøftelser.

Kandidatpartnerskab

Kandidatpartnerskabet er indgået mellem Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Regioner, KL, Med-

arbejder- og Kompetencestyrelsen, Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministe-

riet.

Partnerskabet har givet en række input til udvalgets arbejde, herunder vedrørende nye uddannel-

sesmodeller, udmøntning af sektordimensionering samt udmøntning af flere engelsksprogede ud-

dannelsespladser på universiteterne.

For indblik i første del af kandidatpartnerskabets drøftelser og input henvises til afsnit 5.3 i Kandi-

datudvalgets delafrapportering. I efteråret 2024 har kandidatpartnerskabet endvidere været fore-

lagt processen for Kandidatudvalgets udarbejdelse af scenarier for fremtidens kandidatlandskab,

herunder det igangsatte arbejde i dekangrupperne samt det kommende arbejde med institutions-

planer. Som det fremgår af dekangruppernes opgavebeskrivelse, vil Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet drøfte dekangruppernes arbejde i kandidatpartnerskabet, når dette foreligger.

Referencepanel

Referencepanelet består af repræsentanter fra erhvervsorganisationer, offentlige arbejdsgivere,

faglige organisationer, relevante ministerier, professionshøjskolesektoren og erhvervsakademisek-

toren. Referencepanelet har været forelagt dele af Kandidatudvalgets arbejde, herunder tilrette-

læggelsen af kandidatuddannelserne på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelserne, som medlem-

merne har haft mulighed for at give input til.

For indblik i første del af referencepanelets drøftelser og input henvises til afsnit 5.2 i Kandidatud-

valgets delafrapportering.

I efteråret 2024 har referencepanelet endvidere drøftet processen for Kandidatudvalgets udarbej-

delse af scenarier for fremtidens kandidatlandskab, herunder det igangsatte arbejde i dekangrup-

perne samt det kommende arbejde med institutionsplaner.

Stormøde

Kandidatudvalget afholdte i juni 2024 et offentligt stormøde på Syddansk Universitet, hvor udval-

gets foreløbige overvejelser om det nye kandidatlandskab blev præsenteret. Herefter var der mu-

lighed for spørgsmål og formel mulighed for at give input til udvalgets foreløbige og videre arbejde.

Derudover blev der afholdt en paneldebat om uddannelse i samarbejde med erhvervslivet. Alle in-

teresserede parter havde mulighed for at deltage i mødet.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

2. Overvejelser i relation til de nye

kandidatuddannelser

Forligspartierne bag

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

ønsker,

at universitetsstuderende i fremtiden får mulighed for flere forskellige veje til en kandidatgrad.

I delafrapporteringen fra juni 2024 beskæftigede Kandidatudvalget sig særligt med de nye kandi-

datuddannelser på 75 ECTS og de fleksible erhvervskandidatuddannelser. Derudover indgik der i

delafrapporteringen en række modeller for en erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksom-

hedsforløb.

Kandidatudvalget har i efteråret 2024 arbejdet med selve omlægningen af kandidatuddannelserne.

Det indebærer blandt andet, at udvalget har arbejdet med en række scenarier for, hvordan fremti-

dens kandidatlandskab kan se ud i henholdsvis 2028, 2030 og 2032, ligesom udvalget har nedsat

en dekangruppe for hvert hovedområde til at kvalificere scenarierne for omlægning, jf. boks 16.

Udvalget har desuden blandt andet drøftet mulige forskerveje for dimittender fra kandidatuddan-

nelser på 75 ECTS, nye videre- og efteruddannelsesmuligheder, et nyt kandidattillægsbevis samt

undervisningstilrettelæggelse i fremtidens kandidatlandskab.

Kandidatudvalget har endvidere

–

i tillæg til anbefalingerne i delafrapporteringen

–

gjort sig yder-

ligere overvejelser om de nye typer af kandidatuddannelser.

I relation til kandidatuddannelsen på 75 ECTS har udvalget blandt andet fokuseret på, hvordan kva-

litetsambitioner for uddannelserne, som er understøttet med en højere takst, kan omsættes til vir-

kelighed, når institutionerne i de kommende år skal arbejde med udvikling og oprettelse af de nye

kandidatuddannelser, jf. afsnit 2.1.

I relation til den nye erhvervskandidatuddannelse har udvalget drøftet, hvordan uddannelsen kan

blive tilstrækkelig attraktiv for studerende og aftagere. Kandidatudvalget har i den forbindelse

drøftet, at der på en erhvervskandidatuddannelse, hvor uddannelsen er tilrettelagt med færre end

120 ECTS og/eller over kortere tid, vil være et lavere krav til sideløbende beskæftigelse. Det åbner

op for erhvervskandidatuddannelsesmodeller, hvor den samlede arbejdsbelastning for de stude-

rende (dvs. studietid og sideløbende beskæftigelse) kan være lavere end i de uddannelsesmodeller,

som er skitseret i udvalgets delafrapportering, jf. afsnit 2.2, hvilket dog stadig er højere end på ar-

bejdsmarkedet bredt set.

Udvalget skitserede i delafrapporteringen ni modeller for en ny

erhvervsrettet kandidatuddannelse

med virksomhedsforløb

(EKV), der alle holdt sig inden for rammerne i den politiske aftale. Modellerne

er beskrevet og kommenteret i udvalgets delafrapportering, jf. afsnit 2.3.

Udvalget har i sit arbejde i efteråret 2024 ikke afsøgt yderligere uddannelsesmodeller for en er-

hvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsforløb (EKV) end de ni forskellige modeller, der

er skitseret i delafrapporteringen, da udvalget ikke finder det muligt at skitsere yderligere relevante

modeller inden for de i kommissoriet angivne rammer.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

2.1 Nye kandidatuddannelser på 75 ECTS

I delafrapporteringen fremgik udvalgets drøftelser af den overordnede tilrettelæggelse af de nye

kandidatuddannelser på 75 ECTS, herunder uddannelsestypens profil. Samtidig indeholdt delafrap-

porteringen en række overvejelser og anbefalinger vedrørende blandt andet uddannelsens titel,

navn på den afsluttende opgave og valgfag, jf. boks 1.

Kandidatudvalget har ikke fundet anledning til generelt at ændre anbefalingerne fra delafrappor-

teringen i relation til kandidatuddannelser på 75 ECTS. Disse er således fortsat gældende.

Boks 1

Kandidatudvalgets anbefalinger fra delafrapporteringen

–

kandidatuddannelser på 75 ECTS

Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

De nye kandidatuddannelser på 75 ECTS får en tydelig faglig profil, og at den faglige profil

beskrives i den enkelte uddannelses studieordning.

Universiteterne får gode muligheder for fleksibilitet i udviklingen og tilrettelæggelsen af de

nye kandidatuddannelser på 75 ECTS mhp. at kunne skabe uddannelser af høj kvalitet inden

for forskellige fagområder. Dette indebærer blandt andet, at der både skal være mulighed for

at udvikle uddannelser med plads til høj grad af valgfrie fagelementer og uddannelser, som

primært består af konstituerende fagelementer.

Der i udvalgets videre drøftelser frem mod udvalgets endelige afrapportering arbejdes med at

finde en tydeligere profil for kandidatuddannelserne på 75 ECTS, samt at dette er i fokus i den

videre implementering på universiteterne.

Den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75 ECTS ikke benævnes

speciale,

men i

stedet

afsluttende hovedopgave.

Dele af Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Rektor for AAU, rektor for AU, rektor for CBS, rektor for DTU, rektor for ITU, rektor for KU,

rektor for RUC og rektor for SDU anbefaler, at der i titlen for dimittender fra kandidatuddan-

nelser på 75 ECTS

–

efter den latinske betegnelse for uddannelsen

–

indsættes et

brevis,

som

er den latinske betegnelse for kort. Dette gøres for tydeligt at kunne formidle de forskellige

uddannelsestyper overfor blandt andet arbejdsgiverne og signalere, at der er tale om en ud-

dannelse på 75 ETCS. Det anbefales endvidere, at

brevis

eller en anden betegnelse kan bort-

falde, hvis dimittenden gennemfører efter- og videreuddannelse svarende til 45 ECTS.

Formanden, næstformanden, styrelses- og vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrel-

sen samt forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF anbefaler, at der ikke gøres

forskel på titlerne for dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS og kandidatuddannel-

ser på 120 ECTS, da dette potentielt vurderes at kunne bidrage til en opfattelse af A/B-hold

og på den måde påvirke attraktiviteten af de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS negativt.

Forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF anbefaler, at kandidatuddannel-

serne på 75 ECTS består af valgfag svarende til minimum 10 ECTS.

I efteråret 2024 har Kandidatudvalget drøftet kvalitetsambitionerne for de nye uddannelser.

Drøftelserne har taget afsæt i, at det i den politiske aftale er fastlagt, at de nye kandidatuddannel-

ser på 75 ECTS får en højere takst pr. STÅ, end tilfældet er for de nuværende kandidatuddannelser.

I forbindelse med Kandidatudvalgets delafrapportering berørte udvalget indledningsvist, at takst-

forhøjelsen blandt andet skal udmøntes til høj kvalitet på de nye uddannelsestyper.

I efteråret 2024 har udvalget blandt andet drøftet hvilke overordnede kvalitetsambitioner, der er

relevante for kandidatuddannelser på 75 ECTS. Kandidatudvalget har i den forbindelse lagt vægt

på, at større interaktion mellem undervisere og studerende kan bidrage til et øget læringsudbytte.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Det kan for eksempel være gennem flere undervisningstimer, øget individuel feedback, tilrettelæg-

gelse på mindre hold og lignende. Det kan også være i form af øvrige kvalitetsunderstøttende akti-

viteter i forbindelse med enkelte fag, eksaminer eller den afsluttende hovedopgave.

Derudover har Kandidatudvalget fundet det relevant, at det er bredt anerkendt, at der er sammen-

hæng mellem undervisernes didaktiske kompetencer og læringsudbyttet hos de studerende. Dele af

udvalget finder det på den baggrund væsentligt, at der på de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS

blandt andet investeres i stærke didaktiske underviserkompetencer.

Kandidatudvalget har derudover drøftet sammenhængen mellem trivsel og højt læringsudbytte.

Udvalget lægger på den baggrund vægt på, at der på de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS ar-

bejdes med kvalitetsunderstøttende aktiviteter med fokus på trivsel og et godt læringsmiljø.

Det har desuden været drøftet i udvalget, hvordan der kan skabes rum til, at den højere takst pr.

STÅ kan anvendes forskelligt inden for forskellige fagområder med henblik på at understøtte den

størst mulige kvalitet inden for de enkelte fagområder. Det kan eksempelvis ske ved, at uddannel-

sesinstitutionen i forbindelse med udformningen og ansøgningen om en ny kandidatuddannelse på

75 ECTS beskriver hvilke kvalitetstiltag, der arbejdes med, og hvordan disse afspejles i uddannelsen.

Dette kan desuden understøtte, at der sker en hensigtsmæssig inddragelse af fagmiljøerne i forhold

til, hvordan kvalitetsmidlerne bedst anvendes på den enkelte uddannelse.

Kandidatudvalget har i relation hertil drøftet, hvordan arbejdet med høj kvalitet på de nye kandi-

datuddannelser kan følges. Her har udvalget lagt vægt på, at der allerede i dag eksisterer et omfat-

tende kvalitetssikringssystem for de videregående uddannelser.

Efter første trin i implementeringen af universitetsaftalen skal der laves en erfaringsopsamling,

hvori det kan være relevant at forholde sig til udmøntningen af de øgede midler til kvalitet. Det er i

udvalget desuden blevet rejst, at det kan være relevant, at en ekstern aktør ser på, hvordan kvali-

tetsambitionerne er blevet implementeret på tværs af universiteterne.

Udvalgets nye anbefalinger vedrørende kandidatuddannelser på 75 ECTS er samlet i boks 2.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Boks 2

Kandidatudvalgets nye anbefalinger

–

kandidatuddannelser på 75 ECTS

Kandidatudvalget anbefaler, at kvalitetsambitionerne for de nye kandidatuddannelser tager ud-

gangspunkt i følgende:

Øget kontakt mellem studerende og undervisere

Der kan på de nye kandidatuddannelser lægges vægt på øget kontakt mellem studerende og

det videnskabelige personale (i forhold til sammenlignelige kandidatuddannelser på 120 ECTS).

Det kan for eksempel være flere undervisningstimer eller andre læringsformater såsom indivi-

duel feedback, tilrettelæggelse på mindre hold og lignende. Det kan også være i form af kvali-

tetsunderstøttende aktiviteter i forbindelse med eksaminer eller den afsluttende opgave eller

kvalitetsunderstøttende aktiviteter i forbindelse med virksomhedssamarbejde og andre former

for praksisinddragelse.

Stærke didaktiske kompetencer

Der kan på de nye kandidatuddannelser lægges vægt på at styrke de pædagogiske og didak-

tiske kompetencer i fagmiljøet på uddannelserne. Det kan eksempelvis ske gennem opkvalifi-

cering af undervisere, udvikling af nye læringsformer samt planlægning af undervisning med

fokus på inddragende og aktiverende tilrettelæggelsesformer.

Bedre trivsel og godt studiemiljø

Der kan på de nye kandidatuddannelser lægges vægt på at understøtte en høj trivsel og et

godt studiemiljø. Det kan for eksempel være ekstra kvalitetsunderstøttende aktiviteter i stu-

diestarten eller aktiviteter, der understøtter de fysiske, sociale og læringsmæssige rammer for

studiemiljøet på uddannelserne.

Kandidatudvalget anbefaler desuden, at uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med udformningen

og ansøgningen om nye kandidatuddannelser på 75 ECTS beskriver hvilket kvalitetssigte, der arbej-

des med, og hvordan dette afspejles i uddannelsen. Kvalitetstiltagene vil typisk blive udformet med

inddragelse af de faglige miljøer, så der er mulighed for variation på tværs af uddannelser og fagom-

råder.

Dele af Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Formanden, næstformanden, styrelses- og vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen,

rektor for AAU, rektor for AU, rektor for CBS, rektor for DTU, rektor for ITU, rektor for KU, rektor

for RUC og rektor for SDU anbefaler, at opfølgningen på kvalitetsambitionerne sker som led i

den allerede eksisterende kvalitetssikring og styring på det videregående uddannelsesområde.

Forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF anbefaler, at kvalitetsambitionerne

følges tæt af en ekstern aktør, eksempelvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

2.2 Nye fleksible erhvervskandidatuddannelser

I delafrapporteringen fremgik Kandidatudvalgets overvejelser om, hvordan den nye erhvervskandi-

datuddannelse kan gøres mere fleksibel sammenlignet med den nuværende erhvervskandidatord-

ning.

Udvalgets overvejelser i delafrapporteringen handlede blandt andet om, hvordan erhvervskandidat-

uddannelsen bedst kan tilrettelægges med henblik på at understøtte samspil mellem uddannelse og

beskæftigelse, samt hvordan tilrettelæggelsen kan variere på baggrund af forskelle mellem bran-

cher, fagområder og geografi, jf. boks 3. Udvalget lagde blandt andet vægt på muligheden for flek-

sibel tilrettelæggelse på de enkelte universiteter i samarbejde med konkrete virksomheder, så der

kan skabes gode forudsætninger for, at de studerende kan koble uddannelse og beskæftigelse. I den

forbindelse var der i delafrapporteringen vist tre illustrative eksempler på en fleksibel tilrettelæg-

gelse af den nye erhvervskandidatuddannelse.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Af delafrapporteringen fremgik desuden overvejelser vedrørende de nye erhvervskandidatuddan-

nelsers faglige progression.

Boks 3

Kandidatudvalgets anbefalinger fra delafrapporteringen

–

nye erhvervskandidatuddannelser

Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Universiteterne

–

inden for de rammer, der er i reformen

–

får gode muligheder for at udvikle

og tilrettelægge de fleksible erhvervskandidatuddannelser med henblik på at kunne skabe

uddannelser og studiemiljøer af høj kvalitet inden for forskellige fagområder og i samarbejde

med konkrete virksomheder og offentlige arbejdsgivere.

Reglerne omkring den nye erhvervskandidatuddannelse gør det muligt for universiteterne

–

tæt samarbejde med virksomheder og studerende

–

at indrette fleksible forløb inden for for-

skellige fagområder.

Der i de enkelte studieordninger kan fastsættes en maksimal studietid for erhvervskandidat-

uddannelsen mhp. blandt andet at understøtte de studerendes faglige progression.

Dele af Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Rektor for AAU, rektor for AU, rektor for CBS, rektor for DTU, rektor for ITU, rektor for KU,

rektor for RUC, rektor for SDU samt forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF

anbefaler, at der

–

med henblik på at understøtte et gennemsigtigt og overskueligt uddan-

nelseslandskab

–

alene udbydes erhvervskandidatuddannelser på enten 75 eller 120 ECTS.

Rektor for AAU, rektor for AU, rektor for CBS, rektor for DTU, rektor for ITU, rektor for KU,

rektor for RUC, rektor for SDU samt forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF

finder ikke, at der på forsvarlig vis kan laves en generel uddannelsesmodel for en fleksibel

erhvervskandidat, der er tilrettelagt på under 4 år, når det lægges til grund, at uddannelsen

skal være 120 ECTS, samt at den samlede arbejdsbelastning for den studerende ikke må

overstige normen på arbejdsmarkedet.

Yderligere overvejelser om tilrettelæggelse af den nye erhvervskandidatuddannelse

Beskæftigelseskravet for studerende på en erhvervskandidatuddannelse var en central del af drøf-

telserne i forbindelse med Kandidatudvalgets delafrapportering. Udvalget overvejede i den forbin-

delse

–

særligt begrundet i, at universitetsrektorerne og repræsentanterne for de studerende øn-

skede at sænke beskæftigelseskravet for at understøtte, at de studerende fik mere tid til at fordybe

sig i deres studier

–

hvorvidt beskæftigelseskravet for studerende på en ny erhvervskandidatud-

dannelse på 120 ECTS ville kunne sænkes til 20 timer ugentligt inden for de rammer, der er fastlagt

i den politiske aftale.

En ændring i erhvervskandidatens beskæftigelseskrav på minimum 25 timer i gennemsnit om ugen

uden modgående justeringer af ordningen, som eksempelvis færre ECTS, vil imidlertid have en ne-

gativ virkning på den strukturelle beskæftigelse, hvilket vil have negativ virkning på den offentlige

saldo og være forbundet med et velstandstab, jf. boks 3 i delafrapporteringen.

Inden for rammerne af økonomien i den politiske aftale er det således alene muligt at sænke be-

skæftigelseskravet til under i gennemsnit 25 timer om ugen for erhvervskandidatuddannelser på

120 ECTS, hvis der foretages øvrige modgående justeringer af ordningen. Kandidatudvalget be-

mærkede i den forbindelse i delafrapporteringen, at der forventeligt kunne fastsættes et lavere be-

skæftigelseskrav end 25 timer pr. uge, såfremt erhvervskandidatuddannelsens længde var kortere

end 120 ECTS. Som det fremgik, ville udvalget drøfte muligheden herfor frem mod den endelige af-

rapportering.

Kandidatudvalget er i øvrigt opmærksomme på, at der med beskæftigelseskravet på minimum 25

timer om ugen for en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS er tale om en gennemsnitsbetragt-

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

ning. Udvalget finder det således hensigtsmæssigt for fleksibiliteten i erhvervskandidatuddannel-

sen, at beskæftigelsen pr. uge i praksis vil kunne variere over en periode, hvilket kan bidrage til en

fleksibel tilrettelæggelse for den studerende og virksomheden, herunder eksempelvis perioder med

henholdsvis fuldtidsstudie og fuldtidsarbejde.

Yderligere overvejelser om sideløbende beskæftigelse på den nye erhvervskandidatuddannelse

Kandidatudvalget har i efteråret 2024 drøftet muligheden for at sænke kravet til den sideløbende

beskæftigelse i erhvervskandidatordningen parallelt med, at der foretages øvrige modgående ju-

steringer af ordningen i form af færre ECTS og/eller kortere varighed.

En ændring i erhvervskandidatuddannelsens beskæftigelseskrav på minimum 25 timer om ugen vil

som nævnt isoleret set have en negativ virkning på den strukturelle beskæftigelse, hvilket vil have

negativ virkning på den offentlige saldo og være forbundet med et velstandstab. Modgående juste-

ringer i antal ECTS/uddannelsens varighed kan dog muliggøre et lavere beskæftigelseskrav

inden

for

rammerne af økonomien i den politiske aftale.

Som det fremgår af tabel 1, kan en erhvervskandidatuddannelse på 75 og 90 ECTS således tilret-

telægges med en lavere gennemsnitlig minimumsbeskæftigelse, end det er tilfældet for en er-

hvervskandidatuddannelse på 120 ECTS. Derudover vil en erhvervskandidatuddannelse på 120

ECTS, tilrettelagt over en kortere periode end 46 måneder, kunne tilrettelægges med et lavere be-

skæftigelseskrav. En justering i uddannelsens varighed med fastholdt ECTS-belastning vil dog på-

virke den gennemsnitlige ugentlige studiebelastning (idet den studerende alt andet lige antages at

studere mere pr. semester), hvormed effekten på den samlede arbejdsbelastning helt eller delvist

neutraliseres.

Flere universitetsrektorer samt studenterrepræsentanterne i udvalget har rejst, at de ikke finder

erhvervskandidatuddannelser tilrettelagt med 75 og 90 ECTS attraktive samt finder, at de kan øge

kompleksiteten i kandidatlandskabet. Andre universitetsrektorer finder det imidlertid relevant at

kunne arbejde med modellerne i fremtidens kandidatlandskab. Samlet set ønsker universitetsrek-

torerne ikke at fjerne fleksibiliteten for de universiteter, der i fremtiden måtte ønske at udbyde er-

hvervskandidatuddannelser tilrettelagt med 75 eller 120 ECTS. Udvalgets formandskab vurderer

dog, at alle modeller for en fleksibel erhvervskandidatuddannelse på 75-120 (jf. udvalgets kommis-

sorium) kan være relevante at arbejde videre med, herunder modeller på 90 ECTS med en lavere

gennemsnitlig minimumsbeskæftigelse.

Kandidatudvalget bemærker således, at det

–

inden for reformøkonomien i den politiske aftale

–

muligt at arbejde med et lavere gennemsnitligt minimumskrav til den sideløbende beskæftigelse i

erhvervskandidatordningen. Udvalget finder på den baggrund, at dette kan afspejles i det lovforslag,

hvori reglerne for den nye erhvervskandidatordning fastsættes. Studenterrepræsentanterne i ud-

valget ønsker dog at fremhæve, at den samlede belastning i alle modellerne er højere end 37 timer

om ugen, som er normen på arbejdsmarkedet.

Tabel 1

Eksempler på modgående justeringer i beskæftigelseskrav og varighed

Eksempel

ECTS

120

Varighed

(måneder)

Beskæftigelseskrav

(timer/uge)

Studiebelastning

(timer/uge)

Samlet belastning

(timer/uge)

39*

Anm.: Studiebelastningen er en gennemsnitsbetragtning regnet på baggrund af Bologna-standard. Beskæftigel-

seskravet ved en erhvervskandidatuddannelse på henholdsvis 90 ECTS og 75 ECTS er beregningsteknisk fast-

lagt, så der opnås samme arbejdsudbud som en erhvervskandidatuddannelse på 120 ECTS med 25 timers be-

skæftigelse pr. uge. *Den samlede belastning i eksempel D summer ikke grundet afrunding til heltal.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Udvalgets nye anbefalinger vedrørende den nye fleksible erhvervskandidatuddannelse er samlet i

boks 4.

Overvejelser om tilbagegangsret for studerende på en erhvervskandidatuddannelse

Kandidatudvalget har drøftet, at erhvervskandidatstuderende

–

ligesom tilfældet er i den eksiste-

rende ordning

–

skal have mulighed for at fuldføre en kandidatuddannelse, selvom de eksempelvis

mister deres arbejde undervejs i uddannelsen.

Kandidatudvalget har i den forbindelse drøftet, at der kan stilles krav om, at universiteterne i stu-

dieordningen for en erhvervskandidatuddannelse fastsætter, hvilken kandidatuddannelse den stu-

derende har tilbagegangsret til inden for rammerne af den politiske aftale, herunder at maksimalt

70 pct. af kandidatpladserne må udgøres af ordinære kandidatuddannelser på 120 ECTS.

Som det fremgår af delafrapporteringen og Kandidatudvalgets kommissorium, skal der inden for

ingeniørområdet i udgangspunktet alene omlægges til fleksible erhvervskandidatuddannelser

og/eller erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb. Dette blandt andet henset

til, at civilingeniør udgør ca. 90 pct. af uddannelsespladserne, samt at der i forvejen findes velfun-

gerende kortere uddannelsesforløb i form af diplomingeniøruddannelsen. Det er således ikke hen-

sigten, at der skal oprettes en ny 75 ECTS-kandidat på ingeniørområdet.

Universiteterne vil derfor løbende skulle sikre

–

inden for rammerne af, hvor mange uddannelses-

pladser, som med aftalen kan være ordinære 2-årige kandidatuddannelser

–

at der er plads til, at

de studerende på ingeniørområdet, som måtte falde fra deres erhvervskandidatuddannelse, fordi

de mister deres beskæftigelse undervejs i erhvervskandidatuddannelsen, kan afslutte deres uddan-

nelse

–

eller alternativt en anden model.

Boks 4

Kandidatudvalgets nye anbefalinger

–

nye fleksible erhvervskandidatuddannelser

Dele af Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Formanden, næstformanden, styrelses- og vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen,

rektor for AAU, rektor for AU, rektor for CBS, rektor for DTU, rektor for ITU, rektor for KU, rektor

for RUC og rektor for SDU bemærker, at erhvervskandidatuddannelserne på 75 og 90 ECTS vil

kunne tilrettelægges med en lavere gennemsnitlig minimumsbeskæftigelse, ligesom erhvervs-

kandidatuddannelser på 120 ECTS tilrettelagt over en kortere periode end 46 måneder vil

kunne indeholde et lavere krav til gennemsnitlig minimumsbeskæftigelse (dog modsvaret af en

højere studietidsbelastning).

Formanden, næstformanden, styrelses- og vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen,

rektor for AAU, rektor for AU, rektor for CBS, rektor for DTU, rektor for ITU, rektor for KU, rektor

for RUC og rektor for SDU anbefaler på den baggrund, at erhvervskandidatuddannelsesmodel-

lerne med lavere gennemsnitlig minimumsbeskæftigelse reflekteres i lovgivningen vedr. den

nye erhvervskandidatordning.

Rektor for AAU, rektor for AU, rektor for CBS, rektor for DTU, rektor for ITU, rektor for KU, rektor

for RUC og rektor for SDU bemærker, at det kan vise sig vanskeligt at tiltrække udenlandske

studerende til en ny erhvervskandidatuddannelse, da uddannelsen ikke indeholder en periode

med fuldtidsstudie i starten, hvor den studerende kan etablere kontakt til en arbejdsgiver.

Forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF bemærker, at der i modellerne for en

erhvervskandidatuddannelse er en arbejdsbelastning, som er højere end 37 timer pr. uge. Ud-

valgsmedlemmerne finder på den baggrund, at den højere arbejdsbelastning kan indebære øget

risiko for præstationspres, stress og mistrivsel for de studerende samt de facto lavere fagligt

udbytte. Forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF kan på den baggrund ikke

anbefale, at der arbejdes videre med nogle af de drøftede modeller for en ny erhvervskandi-

datuddannelse.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

2.3 Nye efter- og videreuddannelsesmuligheder

I delafrapporteringen fremgik det, at Kandidatudvalget indledningsvist havde drøftet de nye efter-

og videreuddannelsesmuligheder for personer med en af de nye kandidatuddannelser, jf. boks 5.

Udvalgets foreløbige drøftelser omhandlede blandt andet muligheden for at vende tilbage til uni-

versitetet og tage fag, moduler og særlige kandidatforløb for de personer, som har taget en kandi-

datuddannelse på 75 ECTS, nye muligheder i det eksisterende voksen- og efteruddannelsessystem

samt muligheden for en ny kandidatuddannelse efter to år.

Boks 5

Kandidatudvalgets anbefalinger fra delafrapporteringen

–

nye efter- og videreuddannelsesmu-

ligheder og forløb

Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Der er potentiale i de nye efter- og videreuddannelsesmuligheder for dimittender fra 75 ECTS

kandidatuddannelser, herunder i forhold til at gøre kandidatuddannelserne på 75 ECTS at-

traktive for både studerende og arbejdsgivere. Potentialet ligger blandt andet i, at dimitten-

derne får gode muligheder for at uddanne sig senere i livet, hvor de blandt andet kan tilegne

sig nyeste viden

–

eksempelvis på områder med teknologiske nybrud

–

eller søge videreud-

dannelse med henblik på sporskifte i deres arbejdsliv.

Kandidatudvalget vil frem mod udvalgets endelige afrapportering fortsætte drøftelserne om,

hvilke konkrete uddannelsestilbud der kan udvikles, samt en model for et kandidattillægsbe-

vis.

Yderligere overvejelser om fag, moduler og særlige kandidatforløb på erhvervskandidatlignende vil-

kår

Kandidatudvalget har

–

med udgangspunkt i input fra en arbejdsgruppe under Danske Universiteter

–

fortsat drøftelserne af de fag, moduler og særligt udviklede kandidatforløb på erhvervskandidat-

lignende vilkår, der skal udvikles til dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS, jf. boks 6.

Idet indhold i og rammer for efter- og videreuddannelse i det eksisterende voksen- og efteruddan-

nelsessystem er velkendte, har udvalgets drøftelser særligt centreret sig om potentialet for nye fag,

moduler og forløb på erhvervskandidatlignende vilkår samt rammerne for et nyt kandidattillægsbe-

vis.

Kandidatudvalget har drøftet flere forskellige typer fag, moduler og særligt udviklede kandidatfor-

løb til dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS, herunder hvordan de nye uddannelsesmu-

ligheder kan gøres tilgængelige og relevante for den enkelte i løbet af arbejdslivet. Udvalget har i

den forbindelse drøftet tre forskellige eksempler på, hvordan videreuddannelsen kan foregå

–

faglig

specialisering, sporskifte samt enkeltvise fag og moduler

–

som gennemgås nedenfor.

Kandidatudvalget anbefaler, at de nye fag, moduler og særligt udviklede kandidatforløb både kan

udbydes som en samlet pakke af fag med faglig progression (tilrettelagt af universiteterne) og be-

stå af en række nye eller eksisterende fag, som der kan vælges frit iblandt. Samlede fagpakker kan

eksempelvis være henvendt til personer, som ønsker yderligere specialisering inden for vedkom-

mendes fag, eller personer, som ønsker sporskifte eller tværfaglige kompetencer ud over eget fag.

Udvalget finder dog, at der ligeledes skal være mulighed for, at dimittender fra kandidatuddannelser

på 75 ECTS kan vende tilbage og tage et eller flere enkelte fag og moduler (som ikke er tilrettelagt

som en fagpakke med faglig progression), sådan at

dimittenden ”fag-for-fag” kan

supplere sin ek-

sisterende kandidatuddannelse. Det bør således være muligt frit at sammensætte fag og moduler

på samme måde som i det eksisterende efter- og videreuddannelsessystem.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Kandidatudvalget har endvidere drøftet, at dimittender fra 75 ECTS-kandidatuddannelser skal

kunne få adgang til efter- og videreuddannelseselementer i form af fag, moduler og særligt udvik-

lede kandidatforløb på

alle

danske universiteter, sådan at tilbuddet ikke er begrænset til videreud-

dannelse på det universitet, vedkommende er dimitteret fra. Derudover har udvalget drøftet, at de

særligt udviklede kandidatforløb skal kunne bestå af både nye fag samt allerede eksisterende fag

og moduler fra fuldtidsuddannelser.

Udvalget bemærker i øvrigt, at de nye efter- og videreuddannelsesmuligheder ikke kun gælder for

personer, som har gennemført en kandidatuddannelse på 75 ECTS, men ligeledes er gældende for

personer, som har taget øvrige kandidatuddannelser under 120 ECTS, eksempelvis personer, som

har taget en erhvervskandidatuddannelse tilrettelagt med 90 ECTS.

Boks 6

Input fra arbejdsgruppen under Danske Universiteter

En arbejdsgruppe under Danske Universiteter har arbejdet med oplæg til modeller for og eksempler

på efter- og videreuddannelsesaktiviteter for dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS.

Arbejdsgruppen lægger op til, at modellerne for videreuddannelsestilbuddene skal give rum til, at

institutionerne kan være innovative i udviklingen af de nye tilbud.

Arbejdsgruppen ser potentialer i, at udbud af fag og moduler kan tilrettelægges som et kandidat-

forløb. Det kan give mulighed for faglig progression i forløbet.

Arbejdsgruppen har endvidere gjort sig overvejelser om, at udbuddet kan være bygget op om ek-

sisterende kandidatkurser, for eksempel efter samme model som tompladsordningen.

Eksempel A: Fag, moduler og særlige forløb mhp. faglig specialisering

I eksempel A er videreuddannelsestilbuddene kendetegnet ved at være en samlet pakke af fag med

faglig progression, som universiteterne har tilrettelagt. Det kan både være som et særligt tilrettelagt

forløb, som understøtter en yderligere faglig specialisering for dimittenden, eller bestå af en række

nye eller eksisterende fag, som dimittenden kan vælge blandt, jf. boks 7.

Universiteterne vil

–

eksempelvis med afsæt i deres forskellige styrkepositioner

–

kunne tilbyde nye

videreuddannelsesmuligheder, som vurderes relevante i forhold til universitetets uddannelses- og

forskningsprofil. Der kan således være særlige geografiske hensyn til eksempelvis specifikke afta-

gere, der taler for forskellige muligheder på universiteterne.

Boks 7

Eksempel A

–

faglig specialisering

En studerende gennemfører en naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig kandidatuddan-

nelse på 75 ECTS og får efterfølgende job i IT-branchen. Efter at have været på arbejdsmarkedet

i eksempelvis otte år ønsker dimittenden at specialisere sig inden for et nyt område inden for faget.

Det kan eksempelvis være en fagpakke på 30 ECTS, som specialiserer dimittenden inden for kun-

stig intelligens eller digital innovation. Fagpakken kan være målrettet, så den har faglig sammen-

hæng til dimittendens forudgående kandidatuddannelse på 75 ECTS.

Eksempel B: Fag, moduler og særlige forløb til sporskifte

I eksempel B er videreuddannelsestilbuddene kendetegnet ved at være en samlet pakke af fag, der

udbydes bredt til dimittender med forskellige faglige baggrunde, der gerne vil skifte spor i deres

arbejdsliv.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Eksemplet er således kendetegnet ved, at fag og moduler på forhånd er sammensat af universitetet,

jf. boks 8.

Boks 8

Eksempel B

–

sporskifte

Den studerende gennemfører en humanistisk kandidatuddannelse på 75 ECTS. Senere i arbejdsli-

vet gennemfører dimittenden et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb sideløbende med beskæf-

tigelse.

Det kan for eksempel være en fagpakke på 15, 20 eller 30 ECTS om forvaltningsret eller formidling,

der giver dimittenden viden inden for et nyt fagligt område

–

og dermed mulighed for et arbejds-

mæssigt sporskifte. Fagpakken er ikke målrettet dimittender fra bestemte kandidatuddannelser,

men kan tages af et bredt udsnit af dimittender.

Eksempel C: Individuelt valg af fag og moduler

I eksempel C er videreuddannelsestilbuddene kendetegnet ved at være fuldt fleksible, så dimitten-

den kan vælge fag og moduler, som giver relevante kompetencer. Det er i dette eksempel lagt til

grund, at dimittender har et godt overblik over mulige fag og moduler, der kan vælges blandt, jf. boks

Boks 9

Eksempel C

–

enkelte fag og moduler

Den studerende gennemfører en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse på 75 ECTS og fin-

der efterfølgende beskæftigelse i staten. Senere i arbejdslivet gennemfører dimittenden fag og

moduler sideløbende med beskæftigelse mhp. at understøtte opgaveløsningen eller for at blive

opdateret på et fagområde. Vedkommende finder

–

eventuelt i dialog med sin arbejdsgiver

–

frem

til de fag og moduler, der passer bedst til egne interesser eller opgaveløsningen på arbejdspladsen.

Det kan for eksempel være, at dimittenden

–

som led i sit arbejdsliv

–

får behov for nye kompe-

tencer inden for eksempelvis grøn omstilling eller udvidet statistisk metode. Det kan også være, at

dimittenden kan se nytte i at tage et fag eller et modul, der ligger i forlængelse af vedkommendes

tidligere kandidatuddannelse, men hvor der er sket stor forskningsmæssig udvikling siden studie-

tiden.

2.3.1 Overvejelser om et kandidattillægsbevis

Det fremgår af Kandidatudvalgets kommissorium, at udvalget skal udforme en model for et tillægs-

bevis, så dimittender fra en kandidatuddannelse på 75 ECTS, der har gennemført efter- og videre-

uddannelsesaktiviteter svarende til 45 ECTS, kan få et formelt bevis, som dokumenterer, at de har

gennemført uddannelse på kandidatniveau svarende til i alt 120 ECTS.

Kandidatudvalget har i efteråret 2024 drøftet rammerne og forudsætningerne for et sådant

kandi-

dattillægsbevis

til studerende, der har gennemført videreuddannelsesaktiviteter svarende til 45

ECTS.

Kandidatudvalget lægger vægt på, at det skal være muligt i løbet af arbejdslivet at tage fag og

moduler som efter- og videreuddannelsesaktivitet på alle otte universiteter, og at denne aktivitet

skal kunne indgå som grundlag for et kandidattillægsbevis. Udvalget er enige om, at universiteterne

selv skal kunne fastsætte adgangskrav til de enkelte fag, moduler og særligt udviklede forløb, der

kan indgå i tillægsbeviset.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Udvalget har endvidere drøftet, i hvilken grad faglig progression mellem fagene skal have betydning

for opnåelsen af et kandidattillægsbevis.

Kandidatudvalget ser flere forskellige veje til at opnå et kandidattillægsbevis. Én vej kan være, at

dimittenden tager et særligt udviklet kandidatforløb på samlet 45 ECTS, som universitetet udbyder

inden for det uddannelsesområde, hvor dimittenden har taget sin kandidatuddannelse på 75 ECTS.

I det tilfælde vil der være tale om et uddannelsesforløb med progression, som ligger i naturlig faglig

forlængelse af den allerede gennemførte kandidatuddannelse, og som på forhånd er godkendt af

det relevante studienævn.

En anden vej til at opnå et kandidattillægsbevis kan være, at dimittenden gennemfører et tværfag-

ligt kandidatforløb, hvor ét eller flere universiteter i samarbejde udbyder en fagrække eller en række

fagpakker (der ikke ligger i naturlig faglig forlængelse af dimittendens kandidatuddannelse på 75

ECTS), som tilbyder dimittenden kompetencer inden for eksempelvis ny teknologi, nye metoder eller

nye tværfaglige områder. Der vil i denne situation ligeledes være tale om prædefinerede fagpak-

ker/forløb med faglig progression, som må forventes at være godkendt af det relevante institut/stu-

dienævn. Tillægsforløbet vil også kunne fungere som sporskifte for personer, der måtte finde dette

relevant.

Udvalget har desuden drøftet, at det som en tredje vej til et kandidattillægsbevis kan være muligt

for dimittender at blive indskrevet på ét universitet med henblik på, at universitetet løbende kan

registrere enkeltvise fag til kandidattillægsbeviset samt løbende forhåndsgodkende de fag, som

dimittenden ønsker skal indgå i tillægsbeviset. Naturligvis forudsat, at dimittenden opfylder ad-

gangskravene til de relevante fag, moduler mv. Denne løbende forhåndsgodkendelse vil eksempelvis

kunne foregå i det relevante studienævn.

Udvalget finder, at det samtidig bør være muligt, at dimittender fra kandidatuddannelser på 75

ECTS kan få overført fag/moduler gennemført som videreuddannelse på et andet universitet til

vedkommendes kandidattillægsbevis forudsat, at det relevante studienævn på det universitet, der

udsteder tillægskandidatbeviset, kan godkende de pågældende fag/moduler.

Kandidatudvalgets anbefalinger vedrørende nye videreuddannelsesmuligheder og et nyt kandidat-

tillægsbevis er samlet i boks 10.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Boks 10

Kandidatudvalgets anbefalinger

–

nye videreuddannelsesmuligheder og kandidattillægsbevis

Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Kandidatudvalget anbefaler, at dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS gives mulig-

hed for at tage fag, moduler og særligt udviklede kandidatforløb på alle danske universiteter.

Udvalget lægger samtidig op til, at de særligt udviklede kandidatforløb, der udbydes på er-

hvervskandidatlignende vilkår, skal kunne bestå af både nye fag og moduler og allerede eksi-

sterende fag og moduler fra fuldtidsuddannelser.

Kandidatudvalget anbefaler endvidere, at de nye videreuddannelsesmuligheder for dimittender

fra kandidatuddannelser på 75 ECTS både målrettes faglig specialisering, sporskifte samt kom-

petenceudvikling/opkvalificering via enkelte fag og moduler. Udvalget finder i den forbindelse,

at fag, moduler og særligt udviklede kandidatforløb både bør kunne udbydes i samlede pakker

af fag med faglig progression, som universiteterne har tilrettelagt

–

eksempelvis mhp. yderli-

gere fagspecialisering eller sporskifte

–

og som enkelte fag og moduler, hvor der frit kan sam-

mensættes fag og moduler på samme måde som i det eksisterende efter- og videreuddannel-

sessystem.

Kandidatudvalget anbefaler, at det bliver muligt for studerende at tage et tillægsbevis på alle

otte universiteter. Udvalget er desuden enige om, at universiteterne selv bør kunne fastsætte

adgangskrav til de enkelte fag, moduler og særligt udviklede forløb, der kan indgå i tillægsbe-

viset.

Kandidatudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med flere forskellige veje til at opnå et kan-

didattillægsbevis, herunder:

a) forhåndsgodkendte kandidatforløb på for eksempel 45 ECTS, som universitetet udbyder

inden for det uddannelsesområde, hvor dimittenden har taget sin kandidatuddannelse på

75 ECTS,

b) tværfaglige kandidattillægsforløb, hvor ét eller flere universiteter i samarbejde udbyder en

prædefineret fagrække eller en række fagpakker, som tilbyder dimittenden kompetencer

inden for eksempelvis ny teknologi, nye metoder eller nye tværfaglige områder samt

c) løbende forhåndsgodkendelse af enkelte fag og moduler, som dimittenden ønsker skal

indgå i et selvtilrettelagt kandidattillægsbevis, herunder med fokus på faglig progression

og sammenhæng.

Dele af Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF anbefaler, at det er studienævnene,

som godkender kandidattillægsbeviser.

2.4 Forskerveje for dimittender fra kandidatuddannelser på 75

ECTS

Det fremgår af

Forligstillæg om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg,

at der ikke må opstå

blindgyder for dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelser,

som på et tidspunkt ønsker at forfølge en forskerkarriere. Kandidatudvalget skal derfor udforme en

eller flere relevante modeller for forskerspor for dimittender fra den nye kandidatuddannelse på 75

ECTS.

På den baggrund nedsatte udvalget

–

som det også fremgik af delafrapporteringen

–

i foråret 2024

en arbejdsgruppe under Danske Universiteter, som skulle belyse fordele og ulemper ved en eller flere

relevante modeller for forskerveje for dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS. Gruppen

skulle derudover forholde sig til, hvordan de foreslåede modeller vil påvirke den internationale re-

kruttering til de danske forskeruddannelser, herunder tiltrækningen af udenlandske forskertalenter

med kortere kandidatuddannelser.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Kandidatudvalget har i efteråret 2024

–

på baggrund af input fra den nedsatte universitetsgruppe,

jf. boks 12

–

drøftet en række forskellige veje til en forskeruddannelse for dimittender, der har taget

en kandidatuddannelse på 75 ECTS, herunder erhvervskandidatuddannelser.

Vejene til forskeruddannelsen søger blandt andet at tage højde for, at der ikke opstår blindgyder for

dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS, der ønsker at forfølge en forskerkarriere, samt at

der tages hensyn til forskningsområder, hvor der ikke længere vil være udbudt kandidatuddannelser

på 120 ECTS. Udvalgets formandskab har samtidig lagt vægt på, at vejene til en forskeruddannelse

understøtter universiteternes mulighed for at rekruttere dimittender fra udenlandske universiteter,

der har en kandidatuddannelse på under 120 ECTS.

Boks 11

Uddybende om ph.d.-uddannelsen på de danske universiteter

Gældende rammer for ph.d.-uddannelsen

Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse af tre års varighed, svarende til 180 ECTS. Uddannel-

sen kvalificerer den studerende til at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i

den private og offentlige sektor. Det er det enkelte universitet, der afgør, hvem der optages som

ph.d.-studerende. Det skal fremgå af institutionens regler, hvilke kriterier institutionen lægger til

grund for optagelsen.

Adgang til ph.d.-uddannelsen skal niveaumæssigt baseres på et gennemført kandidatstudium eller

tilsvarende. Universiteterne kan i dag indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-ud-

dannelsen sådan, at ph.d.-uddannelsen strækkes over 3 til 5 år. Indskrivningen kan finde sted un-

dervejs i kandidatuddannelsen, eksempelvis efter ét år (den såkaldte 4+4-ordning). Indskrivning

kan også finde sted allerede, når kandidatuddannelsen påbegyndes (den såkaldte 3+5-ordning).

Universiteterne har pligt til at sikre, at de studerende under forløbet opnår en kandidatgrad.

International rekruttering og mobilitet

Efter de gældende regler forudsætter adgang til ph.d.-uddannelsen niveaumæssigt et gennemført

kandidatstudium, der som hovedregel er på 120 ECTS, jf. universitetsloven. Universiteterne har

derfor hidtil måtte indskrive internationale studerende på en 4+4 ordning frem for at ansætte dem

direkte i en ph.d.-stilling, når de søger på baggrund af udenlandske kandidatuddannelser på mindre

end 120 ECTS. Det gælder blandt andet ansøgere fra Storbritannien og USA, hvor kandidatuddan-

nelserne typisk er etårige.

Rammerne for adgang til ph.d.-uddannelsen på danske universiteter har forventeligt betydning for,

om dimittender fra danske kandidatuddannelser på 75 ECTS har mulighed for optagelse på en

ph.d.-uddannelse i udlandet. Dette skyldes, at man i international sammenhæng oftest spejler de

nationale vilkår. Såfremt en kandidatuddannelse på 75 ECTS ikke vurderes direkte adgangsgi-

vende til en ph.d.-stilling i Danmark, forventes den heller ikke at være det i udlandet.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Boks 12

Universitetsgruppens overvejelser om forskerveje

Forskerveje for de nye kandidatuddannelser på 75 ECTS har været drøftet i Kandidatudvalget på

baggrund af et oplæg fra universitetsgruppen for forskerspor.

Universitetsgruppen anbefaler, at dimittender fra en kandidatuddannelse på 75 ECTS gennemgår

et opkvalificeringsforløb inden ph.d.-uddannelsen.

Universitetsgruppen foreslår et forskningsforberedende opkvalificeringsforløb, som i omfang sva-

rer til 45 ECTS. Derefter følger en treårig ph.d.-uddannelse, såfremt det forberedende forløb be-

stås/godkendes. Universitetsgruppen har gjort sig overvejelser om, at forløbet eventuelt kan gen-

nemføres med (sideløbende) ansættelse på universitetet.

Universitetsgruppen mener, at det vil være vanskeligt at anvende 4+4 ordningen som inspiration

til et forskerspor. Det skyldes begrænsede muligheder for at forskningsrette en kandidatuddan-

nelse på 75 ECTS, og at den ph.d.-studerende ikke er i arbejde før opnåelse af kandidatgraden.

Overvejelser om veje til en forskeruddannelse

Henset til at en kandidatuddannelse på 75 ECTS er en forskningsbaseret kandidatuddannelse på

lige fod med øvrige kandidatuddannelser, har udvalget drøftet muligheden for, at kandidatuddan-

nelsen på 75 ECTS gøres adgangsgivende til en dansk ph.d.-uddannelse.

Danske dimittender forventes tilsvarende at få adgang til at tage en ph.d.-uddannelse i udlandet,

såfremt det pågældende land tilsvarende spejler de danske vilkår. Samtidig åbnes der for, at danske

universiteter kan rekruttere internationale ansøgere med eksempelvis en 1-årig masteruddannelse.

Det forventes, at det kan øge den internationale rekrutteringsbase for danske ph.d.-uddannelser

inden for nogle fag.

Én vej til en forskeruddannelse kan således være, at dimittenden vælger at søge en ph.d.-stilling

efter at have gennemført en kandidatuddannelse på 75 ECTS. Universiteterne får dermed mulighed

for at ansætte dimittender direkte i forlængelse af deres kandidatuddannelse, hvilket vil gælde både

dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS og internationale talenter fra 1-årige kandidatud-

dannelser.

Det kan overvejes, hvordan ph.d.-uddannelsen tilrettelægges bedst muligt for dimittender fra kan-

didatuddannelser på 75 ECTS, da de

–

alt andet lige

–

har gennemført 45 ECTS mindre sammenlig-

net med dimittender fra kandidatuddannelser på 120 ECTS, ligesom dimittender fra kandidatud-

dannelser på 75 ECTS vil have afsluttet deres kandidatuddannelse med en afsluttende hovedop-

gave på 15 ECTS frem for et speciale på 30 ECTS.

Udvalget er enige om, at det i alle tilfælde, som hidtil, vil være det enkelte universitet, der afgør,

hvilken ansøger der er bedst kvalificeret. Udvalget lægger desuden vægt på, at det vil stå alle di-

mittender frit for at vende tilbage til universitetet og tage supplerende fag eller moduler som efter-

og videreuddannelse, hvis dimittenden for eksempel vurderer, at det vil ruste vedkommende bedre

til at søge en ph.d.-uddannelse.

Udvalget har endvidere

–

i forlængelse af universitetsgruppens arbejde

–

drøftet, at en anden vej

til en forskeruddannelse kan være, at dimittender med en kandidatuddannelse på 75 ECTS får mu-

lighed for at gennemføre et

forforløb

på 45 ECTS i starten af deres ph.d.-uddannelse. På den måde

vil der kunne tages hensyn til forskningsområder, hvor flest ph.d.-ansøgere i fremtiden vil komme

fra kandidatuddannelser på 75 ECTS. Derudover vil man kunne give internationale ansøgere fra et-

årige masteruddannelser en tilsvarende mulighed på de fagområder, hvor der i fremtiden ikke ud-

bydes kandidatuddannelser på 120 ECTS. På et

forforløb

vil den studerende skulle modtage løn,

forventeligt svarende til en ph.d.-stipendiat. Det vil være universiteterne, der vil skulle afholde ud-

gifterne til forforløb i det omfang, de ønsker at tilbyde denne mulighed.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Udvalgets nye anbefalinger vedrørende veje til en forskeruddannelse for dimittender fra kandidat-

uddannelser på 75 ECTS er samlet i boks 13.

Boks 13

Kandidatudvalgets nye anbefalinger

–

forskerveje for dimittender fra kandidatuddannelser på 75

ECTS

Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Kandidatudvalget finder det afgørende, at der ikke opstår blindgyder for dimittender fra kan-

didatuddannelser på 75 ECTS, der ønsker at forfølge en forskerkarriere. Samtidig finder udval-

get det væsentligt, at der tages hensyn til forskningsområder, hvor der ikke længere vil være

udbudt kandidatuddannelser på 120 ECTS.

Kandidatudvalget anbefaler, at dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS får mulighed

for at gennemføre et forforløb på 45 ECTS i starten af deres ph.d.-uddannelse. Den ph.d.-stu-

derende er i beskæftigelse og modtager løn under forforløbet.

Kandidatudvalget finder det positivt, at det vil stå alle dimittender frit for at vende tilbage til

universitetet og tage fag eller moduler som efter- og videreuddannelse, hvis dimittenden for

eksempel vurderer, at det vil ruste vedkommende bedre til at søge en ph.d.-uddannelse.

Dele af Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Formanden, næstformanden og styrelses- og vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrel-

sen anbefaler, at kandidatuddannelserne på 75 ECTS bliver direkte adgangsgivende til en ph.d.-

uddannelse, sådan at universiteterne får mulighed for at ansætte dimittender fra både kandi-

datuddannelser på 75 ECTS og internationale ansøgere fra 1-årige kandidatuddannelser di-

rekte i forlængelse af deres kandidatuddannelse. Det vil dog, som hidtil, være det enkelte uni-

versitet, der afgør, hvilken ansøger der er bedst kvalificeret.

Rektor for AAU, rektor for AU, rektor for CBS, rektor for DTU, rektor for ITU, rektor for KU, rektor

for RUC, rektor for SDU, forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF anbefaler, at

der kan være forskellige modeller for adgang til ph.d.-uddannelsen, men at det i alle modeller

sikres, at den samlede ECTS-mængde, man har opnået gennem bachelor-, kandidat- og ph.d.-

uddannelse, udgør 480 ECTS.

Forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF mener, at begge forskerveje kommer

til at skabe ulighed i adgang til ph.d. mellem uddannelseslængder.

2.5 Undervisningstilrettelæggelse i et nyt kandidatlandskab

Det fremgår af

Forligstillæg om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg,

at Kandidatudvalget

skal tage højde for og forholde sig til, hvordan administration og undervisningstilrettelæggelse til-

passes i det nye uddannelseslandskab på universiteterne.

Udvalget skal desuden forholde sig særskilt til, hvordan kandidatuddannelserne fremover skal til-

rettelægges, så de studerende afslutter deres kandidatuddannelse en måned tidligere, eksempelvis

ved tidligere studiestart, jf. boks 14.

Kandidatudvalget har i efteråret 2024 drøftet fire eksempler på, hvordan fremtidens kandidatud-

dannelser kan tilrettelægges. Der indgår en sammenligning af eksemplerne i appendiks 2.

Tre af eksemplerne

–

A, B og C

–

er baseret på en struktur, hvor semestret påbegyndes henholdsvis

1. august, 15. august og 1. september for alle årgange. I eksempel D er der arbejdet med studiestart

1. august for kandidatuddannelsen på 75 ECTS og andet år på kandidatuddannelsen på 120 ECTS,

mens øvrige uddannelsestyper/årgange har studiestart 1. september.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Eksemplerne er udarbejdet med semesterstruktur. Der lægges ikke op til at lægge begrænsninger

på universiteterne i forhold til eksempelvis at arbejde videre med trimesterstruktur eller modulstruk-

tur.

I eksemplerne er der afsat 13-15 uger til undervisning, 3-4 uger til eksamen, 9�½-12 uger til den af-

sluttende opgave (inkl. bedømmelse) og 21 uger til specialet (inkl. bedømmelse). Dette tager ud-

gangspunkt i oplægget for universitetsgruppen, hvor der var afsat 14�½-15 uger til undervisning, 3-

4 uger til eksamen, 9-12 uger til den afsluttende opgave (inkl. bedømmelse) og 19-21 uger til speci-

alet (inkl. bedømmelse).

Da der er tale om eksempler på mulig tilrettelæggelse, vil antallet af undervisnings- og eksamens-

uger, ferieperioder, dage mellem semestre samt tiden afsat til den afsluttende opgave og specialet

kunne se anderledes ud på det enkelte universitet og fra år til år. Der har derfor været fremført

overvejelser i udvalget om, at arbejdet med den afsluttende opgave for kandidatuddannelsen på 75

ECTS kan påbegyndes inden, at undervisningen i semestret er afsluttet. Universiteterne og studie-

nævnene vil i den forbindelse kunne overveje, om en eller flere eksaminer kan omlægges til projekter

eller opgaver, der skrives i løbet af semestret, eller at undervisningstimer omlægges til vejledning og

lignende. Dette vil potentielt kunne give mere fleksibilitet til undervisningsplanlægning i løbet af

semestret, herunder blandt andet da eksamensuger kan omdannes til undervisningsuger. Den kon-

krete tilrettelæggelse vil

–

inden for rammerne i aftalen

–

i sidste ende være op til det enkelte uni-

versitet, herunder det relevante studienævn.

Boks 14

Tidligere studieafslutning

Det fremgår af

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark,

at forligs-

partierne er enige om, at kandidatuddannelserne fremover skal tilrettelægges, så de studerende af-

slutter deres kandidatuddannelse en måned tidligere, eksempelvis ved tidligere studiestart.

Den politiske aftale indebærer, at undervisningen i et fremtidigt kandidatlandskab skal tilrettelæg-

ges ud fra følgende principper:

Kandidatuddannelser på 120 ECTS afsluttes 1. juni.

Kandidatuddannelser på 75 ECTS afsluttes 1. august.

Kandidatuddannelsen på 120 ECTS kan have en varighed på op til 22 måneder ved sommer-

start og op til 24 måneder ved vinterstart.

Kandidatuddannelsen på 75 ECTS kan have en varighed på op til 12 måneder.

Kandidatudvalget har i forbindelse med eksemplerne drøftet, at en fremrykket studiestart til enten

1. eller 15. august vil give mulighed for, at kandidatuddannelser på 75 ECTS kan tilrettelægges over

12 måneder. Det er dog et væsentligt opmærksomhedspunkt, at den fremrykkede studiestart vil

medføre, at processen med optag til bachelor- og kandidatuddannelserne vil skulle justeres. Det vil

potentielt indebære, at flere vil skulle optages betinget grundet en uafsluttet bacheloruddannelse

ved ansøgningsfrist og studiestart på grund af reeksamen eller sygeeksamen.

Det har samtidig været et opmærksomhedspunkt i udvalget, at en fremrykket studiestart kan med-

føre en række praktiske barrierer for, at internationale studerende kan starte på studiet, blandt an-

det grundet opholdstilladelse og færdiggørelsen af deres bacheloruddannelse. Derudover har det

været løftet i udvalget, at en fremrykket studiestart forventes at forudsætte øget planlægning for

så vidt angår ferieafholdelse og konferencedeltagelse for medarbejdere og videnskabeligt perso-

nale i sommerperioden.

Udvalget har omvendt drøftet, at eksemplerne på tilrettelæggelse, hvor de studerende påbegynder

en kandidatuddannelse på 75 ECTS 1. september og samtidig afslutter deres kandidatuddannelse

en måned tidligere end hidtil, vil medføre et intensivt studieforløb, da kandidatuddannelsen på 75

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

ECTS med denne tilrettelæggelse vil skulle gennemføres på 11 måneder, hvorved den ugentlige ar-

bejdsbelastning for de studerende vil blive mærkbart højere.

Tilrettelæggelseseksempel D, hvor studiestarten er 1. august for kandidatuddannelser på 75 ECTS

og andet år for kandidatuddannelsen på 120 ECTS, mens den er 1. september for øvrige årgange, vil

betyde, at der skal planlægges efter to forskellige semesterstrukturer. Det har været løftet i udval-

get, at dette kan give større administrative byrder på universiteterne, ligesom mulighederne for

samlæsning på tværs af semestre kan blive væsentligt mindre.

Boks 15

Kandidatudvalgets nye anbefalinger

–

administration og undervisningstilrettelæggelse

Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Kandidatudvalget vurderer overordnet, at en tidligere studieafslutning er administrativt mulig

for så vidt angår kandidatuddannelser på 120 ECTS eller mere.

Kandidatudvalget bemærker, at undervisningstilrettelæggelse, der tager udgangspunkt i en

fremrykket studiestart

–

for eksempel 1. eller 15. august

–

kan medføre udfordringer for inter-

nationale studerende, udfordringer med ferieafholdelse for studerende og ansatte samt kon-

ferencedeltagelse i sommerperioden, ligesom en større andel studerende vil skulle optages be-

tinget grundet en uafsluttet bacheloruddannelse ved ansøgningsfrist og studiestart.

Kandidatudvalget bemærker endvidere, at en undervisningstilrettelæggelse, der tager ud-

gangspunkt i studiestart 1. september for alle kandidatuddannelser vil indebære et intensivt

studieforløb for de studerende, da den ugentlige arbejdsbelastning vil blive mærkbart højere

på kandidatuddannelser på 75 ECTS. Det udgør dog forventeligt en mere attraktiv tilrettelæg-

gelse for blandt andet medarbejdere på universiteterne og internationale studerende, idet det

blandt andet giver bedre mulighed for ferieafholdelse samt afslutning og bedømmelse af ba-

cheloruddannelserne.

Dele af Kandidatudvalget anbefaler/bemærker:

Givet at udvalgets anbefalinger til ny tilrettelæggelse/tidligere studieafslutning skal holde sig

inden for de økonomiske rammer i den politiske aftale, vurderer formanden, næstformanden

og styrelses- og vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens, at tilrettelæggelsesek-

sempel D, hvor studiestarten er 1. august for kandidatuddannelser på 75 ECTS og andet år for

kandidatuddannelsen på 120 ECTS (men 1. september for øvrige årgange), vil være den mest

hensigtsmæssige tilrettelæggelse af de opstillede illustrative eksempler.

Rektor for AAU, rektor for AU, rektor for CBS, rektor for DTU, rektor for ITU, rektor for KU, rektor

for RUC og rektor for SDU kan hverken anbefale et studieforløb for 75 ECTS-uddannelsen, der

strækker sig fra 1. august til 1. august, eller en forkortelse af kandidatuddannelsen på 75 ECTS

med en måned.

Forperson og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF bemærker, at de generelt ikke kan

bakke op om de drøftede illustrative eksempler, da de vurderer, at de alle vil medføre væsent-

lige negative konsekvenser for de studerendes trivsel og medføre dårlige studieforløb på frem-

tidens kandidatuddannelser, idet mange studerende vil få begrænset mulighed for ferie og

markant højere ugentlig arbejdstid end normen på arbejdsmarkedet. Derudover bemærker for-

person og uddannelsespolitisk næstforperson for DSF, at for de studerende, som ikke har af-

sluttet deres bacheloruddannelse ved deres kandidatuddannelses studiestart, kan det betyde

en udsættelse af deres kandidatuddannelse med et år.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

3. Scenarier for fremtidens

kandidatlandskab

Som det fremgår af Kandidatudvalgets kommissorium, har udvalget fået til opgave at komme med

forslag til udformningen af fremtidens kandidatlandskab. Udvalget skal således forholde sig til, på

hvilke uddannelsesområder der skal udvikles og udbydes uddannelser som henholdsvis kandidat-

uddannelser på 75 ECTS, erhvervskandidatuddannelser og kandidatuddannelser på 120 ECTS eller

mere.

Udvalgets arbejde tager udgangspunkt i kommissoriets formulering om en trinvis indfasning af re-

formen, hvor den politiske ambition er, at der:

−

I 2028 skal optages 10 pct. på en kandidatuddannelse på 75 ECTS og 10 pct. på en er-

hvervskandidatuddannelse.

−

I 2030 skal optages yderligere 5 pct. på en erhvervskandidatuddannelse.

−

I 2032 skal optages yderligere 5 pct. på en erhvervskandidatuddannelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af udvalgets delafrapportering indmeldte hver universitetsrektor

som medlem af udvalget en foreløbig grovskitse for omlægningen på det enkelte universitet. De

foreløbige indmeldinger var på daværende tidspunkt ikke koordineret på tværs af institutionerne.

Udvalget fandt derfor i delafrapporteringen, at der udestod ”et

væsentligt arbejde, herunder i koor-

dination mellem universiteterne før, at udvalget kan komme med sine endelige anbefalinger til det

samlede fremtidige kandidatlandskab”.

Udvalget fremhævede samtidig i delafrapporteringen, at

”det

er vigtigt at inddrage de faglige miljøer på institutionerne, herunder med henblik på at under-

støtte kvaliteten i uddannelsesudviklingen og omlægningen”.

I forlængelse heraf har Kandidatudvalget efter sommerferien 2024 besluttet at nedsætte en de-

kangruppe for hvert hovedområde med det formål at intensivere arbejdet med uddannelsesomlæg-

ning på de enkelte universiteter samt understøtte koordinationen på tværs af institutionerne.

Det er udvalgets vurdering, at dekangruppernes arbejde er centralt for, at den endelige og konkrete

implementering af reformen kan blive succesfuld. Det skyldes ikke mindst, at det er dekanerne og

de faglige miljøer, som dekanerne inddrager, som kender uddannelserne, og som kan tage de for-

nødne relevante hensyn, når der skal arbejdes med omlægning af de enkelte kandidatuddannelser.

Dekangruppernes opgavebeskrivelse fremgår af appendiks 3. Det videre arbejde i grupperne er nær-

mere beskrevet i boks 16.

Med henblik på at denne endelige afrapportering har kunnet indeholde mere detaljeret viden om

fremtidens kandidatlandskab, har udvalget i efteråret 2024 arbejdet videre fra rektorernes forelø-

bige indmeldinger i delafrapporteringen til at formulere en række scenarier for fremtidens kandidat-

landskab. Dekangrupperne vil i deres videre arbejde skulle bidrage væsentligt til at kvalificere dem,

jf. boks 16.

I forbindelse med scenarierne har udvalget arbejdet med en opdeling af alle eksisterende kandidat-

uddannelser i 18 uddannelsesgrupper på tværs af de fem hovedområder. Inddelingen i uddannelses-

grupper er uddybet i appendiks 4.

Idet det af udvalgets kommissorium fremgår, at ”omlægningen

af kandidatuddannelser i udgangs-

punktet skal ske, så hele uddannelser samt beslægtede uddannelser omlægges til kandidatuddan-

nelser på 75 ECTS,”

har udvalget endvidere arbejdet med at kategorisere beslægtede uddannelser.

I vurderingen af beslægtede uddannelser er der taget udgangspunkt i dimittendernes titel, uddan-

nelsens kompetenceprofil og faglige indhold. Derudover kan der være andre forhold, der taler for, at

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

uddannelser er beslægtede

–

eksempelvis uddannelser med nært beslægtet indhold, men hvor di-

mittendernes titel varierer.

Kategoriseringen af beslægtede uddannelser er i efteråret 2024 kvalitetssikret af dekangrupperne.

Kategoriseringen af beslægtede uddannelser fremgår af appendiks 5.

Boks 16

Nedsættelse af dekangrupper

Med henblik på at sikre inddragelse af de faglige miljøer i arbejdet med fremtidens kandidatlandskab

samt koordination på tværs af institutioner og uddannelsesområder har Kandidatudvalget i septem-

ber 2024 tilsluttet sig, at der nedsættes en dekangruppe for hvert hovedområde.

Dekangrupperne har fået følgende opgave:

At kvalificere udvalgets oplæg til beslægtede uddannelser inden medio oktober 2024.

At kvalificere de scenarier, der indgår i denne afrapportering med henblik på, at Kandidatudval-

gets afrapportering og dekangruppernes videre arbejde kan ligge til grund for udarbejdelsen af

institutionsplaner for de enkelte universiteter.

Hensyn og forudsætninger

Dekangruppernes arbejde skal blandt andet forholde sig til en række hensyn, som følger af udvalgets

kommissorium. Disse inkluderer blandt andet gode muligheder for at tage en kandidatuddannelse i

alle dele af Danmark samt hensyn til små forskningsmiljøer og gymnasierettede uddannelser.

Dekangrupperne har i forbindelse med arbejdet fået udleveret: Et hjælpeværktøj til at arbejde med

konkrete omlægningsscenarier for fremtidens kandidatlandskab, teknisk vejledning til brug af hjæl-

peværktøjet, Kandidatudvalgets oplæg til kategorisering af beslægtede uddannelser samt en over-

sigt over uddannelsesgrupper med dertilhørende uddannelser.

Proces og organisering

Det er Rektorkollegiet, der i praksis har nedsat dekangrupperne. Kontakten mellem dekangrupper og

Rektorkollegiet varetages af Danske Universiteters sekretariat.

Rektorkollegiet kvalificerer de forskellige input og videreformidler det samlede resultat til Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet og Danske Studerendes Fællesråd senest primo december 2024. I for-

længelse heraf inviteres Rektorkollegiet og Danske Studerendes Fællesråd af Uddannelses- og

Forskningsministeriet til drøftelse af dekangruppernes arbejde. Uddannelses- og Forskningsministe-

riet vil endvidere drøfte dekangruppernes arbejde i kandidatpartnerskabet, hvor de private og of-

fentlige arbejdsgivere er repræsenteret.

Inddragelse

Dekangruppernes medlemmer er hver især ansvarlige for at sørge for inddragelse af studerende og

medarbejdere. Dekanerne forventes desuden at inddrage relevante aftagere.

Institutionsplaner

På baggrund af Kandidatudvalgets afrapportering og dekangruppernes arbejde vil universiteterne

skulle udarbejde egentlige institutionsplaner, som indsendes til Uddannelses- og Forskningsministe-

riet i januar 2025. Institutionsplanerne vil give yderligere information om, hvilke typer af kandidatud-

dannelser universiteterne vil udbyde i 2028. Universiteterne vil i forlængelse heraf kunne informere

uddannelsessøgende, som søger ind på en bacheloruddannelse i 2025, om det nye kandidatlandskab

på universitetet.

Der kan læses mere om dekangruppernes arbejde og opgavebeskrivelse på Kandidatudvalgets hjem-

meside og i appendiks 3.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Rammer fastlagt i Kandidatudvalgets kommissorium

Ambitionen for fremtidens kandidatlandskab er, at 10 pct. af de kandidatstuderende skal op-

tages på kandidatuddannelser på 75 ECTS, mens 20 pct. skal optages på erhvervskandidat-

uddannelser.

Kandidatlandskabet skal indfases trinvist, hvor den politiske ambition er, at der i 2028 skal

optages 10 pct. på en kandidatuddannelse på 75 ECTS og 10 pct. på en erhvervskandidatud-

dannelse. I 2030 skal der optages yderligere 5 pct. på en erhvervskandidatuddannelse, og i

2032 skal der optages yderligere 5 pct. på en erhvervskandidatuddannelse.

Kandidatlandskabet skal udarbejdes med udgangspunkt i, at ca. 35 pct. af pladserne på hu-

maniora, ca. 40 pct. på samfundsvidenskab, ca. 30 pct. på naturvidenskab, ca. 10 pct. på

sundhedsvidenskab og ca. 15 pct. på teknik omlægges.

Kandidatudvalget kan på baggrund af en konkret faglig vurdering komme med anbefalinger

til en omlægning inden for hovedområderne, der afviger fra det skitserede udgangspunkt, for-

udsat at dette er foreneligt med de overordnede politiske ambitioner og den samlede omlæg-

ningsprocent på 30 pct.

3.1 Tværgående hensyn i omlægningen

Forligstillæg om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg

fremgår det, at Kandidatudvalget skal

basere sit oplæg til fremtidens kandidatlandskab på en række tværgående hensyn.

Med henblik på at kunne applicere en række af de tværgående hensyn i arbejdet med omlægnings-

scenarierne samt udarbejde en fyldestgørende opgavebeskrivelse til dekangrupperne har udvalget

drøftet, hvordan hensyn til blandt andet gymnasierettede kandidatuddannelser, store uddannelser

og undtagne uddannelser kan operationaliseres.

Uddybende om gymnasierettede kandidatuddannelser

Kandidatudvalget drøftede i forbindelse med delafrapporteringen en række modeller for omlægning

af de gymnasierettede kandidatuddannelser. Udvalget anbefalede på den baggrund, at de gymna-

sierettede uddannelser delvist kan omlægges, sådan at eksisterende gymnasierettede kandidat-

uddannelser opdeles i henholdsvis ikke-gymnasierettede kandidatuddannelser og gymnasierettede

kandidatuddannelser, jf. boks 17. På den baggrund har udvalget i sine omlægningsscenarier (samt i

dekangruppernes opgavebeskrivelse) arbejdet med, at der for de gymnasierettede kandidatuddan-

nelser sker en delvis omlægning. Dette er i scenariet med middelvægt konkret implementeret ved,

at 85 pct. af uddannelsespladserne på de gymnasierettede kandidatuddannelser bevares som 120

ECTS-kandidatuddannelser, mens 15 pct. omlægges til 75 ECTS. Studenterrepræsentanterne i ud-

valget bemærker, at de ikke er enige i denne implementering, da disse uddannelser også kan om-

lægges til erhvervskandidatuddannelser.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Boks 17

Kandidatudvalgets anbefalinger i delafrapporteringen

–

gymnasierettede kandidatuddannelser

Kandidatudvalget anbefaler, som beskrevet i udvalgets delafrapportering, en model, hvor de gym-

nasierettede uddannelser omlægges delvist, således at universiteterne har mulighed for at opsplitte

nuværende gymnasierettede kandidatuddannelser i ikke-gymnasierettede og gymnasierettede

kandidatuddannelser. Den gymnasierettede kandidatuddannelse vil fortsat være 120 ECTS, mens

den ikke-gymnasierettede kandidatuddannelse vil kunne omlægges til en af de nye typer kandidat-

uddannelser.

Kandidatudvalget anbefaler desuden, som beskrevet i udvalgets delafrapportering, at ovenstående

model kan suppleres ved, at de gymnasierettede uddannelser, hvor undervisningsfaget har et be-

grænset omfang i gymnasieskolen, kan omlægges, så studerende fremadrettet kun kan læse faget

som gymnasierettet sidefag. Det vurderes dog, at der vil være en begrænset gruppe af fag, der vil

være relevante at omlægge, så der fremadrettet udbydes et gymnasierettet sidefag, men ikke et

gymnasierettet centralt fag. Derfor vil der være tale om et supplement til den primære model.

Uddybende om store uddannelser

Kandidatudvalget har fået til opgave at vurdere, om en række store uddannelser/uddannelsesom-

råder med fordel kan omlægges til både kandidatuddannelser på 75 ECTS og 120 ECTS, hvis der

kan sandsynliggøres en efterspørgsel fra arbejdsmarkedet herpå. Det kan eksempelvis være ud-

dannelser, der i dag uddanner til et relativt bredt arbejdsmarked, hvor to parallelle uddannelser giver

mulighed for en tydeligere toning/fagretning.

Med henblik på at kunne

operationalisere betegnelsen ’store uddannelser’ i arbejdet med omlæg-

ningsscenarierne (samt i dekangruppernes opgavebeskrivelse) har udvalget drøftet forskellige tær-

skelværdier for uddannelsesstørrelse. Udvalget er i den forbindelse nået til enighed om at lægge til

grund i scenariearbejdet samt dekangruppernes opgavebeskrivelse, at uddannelser (eller beslæg-

tede uddannelser) med en samlet kandidattilgang i 2022 på over 250 studerende på landsplan vil

kunne omlægges til både 75 og 120 ECTS, såfremt der på uddannelsen kan være faglige toninger

eller en særlig efterspørgsel fra arbejdsmarkedet, jf. boks 18. I praksis er hensynet implementeret

således, at store uddannelser (eller beslægtede uddannelser) i hovedscenariet tildeles en højere om-

lægningsprocent end omlægningsprocenten for uddannelsens hovedområde, jf. appendiks 6.

Den højere omlægningsprocent skal ses i sammenhæng til, at de store uddannelser har bedre mu-

lighed for fleksibilitet, idet de nemmere kan opsplittes i flere spor. Derudover er der en forventning

om, at de store uddannelser har et potentiale for at udbyde flere uddannelsestyper, som med for-

skellig tilrettelæggelse og toning kan imødekomme forskellige funktioner/aftagere på arbejdsmar-

kedet. Studenterrepræsentanterne i udvalget er ikke enige i denne implementering af kriteriet, da

de ikke mener, at der er noget, der tilsiger, at store uddannelser kan omlægges mere end andre ud-

dannelser.

Boks 18

Store kandidatuddannelser

Kandidatudvalget har valgt at definere store uddannelser som uddannelser eller beslægtede uddan-

nelser, der på landsplan har en samlet beregnet årlig 2022-tilgang på minimum 250 studerende.

Yderligere overvejelser om retskrav i relation til store uddannelser

Det fremgår af

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark,

at de aka-

demiske bachelorer fortsat skal have retskrav på optagelse på en eller flere fuldtidskandidatud-

dannelser, der ligger i naturlig forlængelse af deres bacheloruddannelse.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

I de tilfælde, hvor store uddannelser eller uddannelsesområder omlægges til både kandidatuddan-

nelser på 75 og 120 ECTS, fremgår det af Kandidatudvalgets kommissorium, at udvalget skal gøre

sig overvejelser om de studerendes retskrav.

Kandidatudvalget bemærker i den forbindelse, at i de tilfælde, hvor en uddannelse har flere spor, vil

udgangspunktet være, at den studerende får retskrav til en kandidatuddannelse på 75 ECTS.

Uddannelser undtaget omlægning

Forligstillæg om et kommissorium for et nyt Kandidatudvalg

er det præciseret, at Kandidatudval-

get skal tage højde for, at nogle uddannelser skal leve op til specifikke faglige forudsætninger for,

at dimittenderne kan udøve specifikke erhverv. Det gælder eksempelvis autorisationsuddannelser

samt uddannelser, der er en forudsætning for at kunne varetage bestemte lovregulerede erhverv.

I Kandidatudvalgets delafrapportering fremgik de uddannelser, som udvalget indtil videre har for-

udsat undtaget omlægning til kandidatuddannelser på 75 ECTS. I Kandidatudvalgets scenarier er

kandidatuddannelsen i psykologi ligeledes undtaget omlægning til kandidatuddannelser på 75

ECTS, jf. boks 19, idet det fremgår af regerings

Lovprogram for folketingsåret 2024-2025,

at ud-

dannelsen forventes at blive autorisationsgivende.

Det bemærkes, at dimittender fra nogle uddannelser i forlængelse af kandidatgraden kan opnå au-

torisation til et lovreguleret erhverv, hvilket som regel vil ske i forlængelse af yderligere uddannel-

sesforløb.

Dette gælder eksempelvis en uddannelse som jura, hvor dimittender kan opnå beskikkelse som ad-

vokat. Kandidatudvalget lægger ikke op til, at disse uddannelser undtages omlægningen, idet der

ikke er en direkte kobling mellem opnåelsen af kandidatgrad og autorisation. Udvalget anbefaler, at

der i stedet tages højde for problematikken i dekangruppernes arbejde samt universiteternes udar-

bejdelse af de institutionsspecifikke planer for uddannelsesomlægning.

Boks 19

Uddannelser undtaget omlægning

Følgende uddannelser undtages fra omlægning på grund af autorisation:

Farmaci

Klinisk biomekanik

Medicin

Odontologi

Veterinærmedicin

Psykologi

Forskelligt potentiale for erhvervskandidatuddannelser

Forligstillæg om et kommissorium for et nyt Kandidatudvalg

indgår beskrivelse af potentialerne

for nye uddannelsestyper inden for hvert hovedområde. Blandt andet fremgår det, at der på det

naturvidenskabelige hovedområde vurderes særligt potentiale for at omlægge pladser til erhvervs-

kandidatuddannelser og erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb, men også

kandidatuddannelser på 75 ECTS inden for uddannelser med potentiale for en større arbejdsmar-

kedskobling. For det humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområde er potentialet beskre-

vet mere ligevægtigt mellem de forskellige uddannelsestyper.

Kandidatudvalget har løbende drøftet, at der naturligt vil være forskelle i potentialet for de forskel-

lige uddannelsestyper på tværs af hovedområderne. Blandt andet har det været drøftet, at der på

https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/lovprogram-for-folketingsaaret-2024-2025/

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

det samfundsvidenskabelige hovedområde formentlig er et højere potentiale for erhvervskandidat-

uddannelser sammenlignet med eksempelvis det humanistiske hovedområde.

Med henblik på at tage højde for at der på hovedområderne således vurderes forskelligt potentiale

for eksempelvis erhvervskandidatuddannelser, er dette søgt indarbejdet i scenarierne (i forlængelse

af de øvrige hensyn). Det betyder, at der på det samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige

hovedområde er indarbejdet et højere potentiale for erhvervskandidatuddannelser sammenlignet

med det humanistiske hovedområde, jf. appendiks 6.

3.2 Scenarier for fremtidens kandidatlandskab

Kandidatudvalget har med udgangspunkt i kommissoriet, de tværgående hensyn skitseret i afsnit

3.1 samt udvalgets anbefalinger/bemærkninger udarbejdet en række scenarier for, hvordan fremti-

dens kandidatlandskab kan se ud. Scenarierne kvalificeres som tidligere nævnt af de nedsatte de-

kangrupper forud for, at hvert universitet udarbejder en plan for institutionens kandidatomlægning.

Mens udvalgets delafrapportering indeholdt en række foreløbige indmeldinger fra rektorerne, tager

scenarierne i denne endelige afrapportering udgangspunkt i den trinvise indfasning af ambitionerne

i den politiske aftale, som følger af udvalgets kommissorium.

Det vil sige, at scenarierne viser en kandidatomlægning, hvor de politiske målsætninger i henholds-

vis 2028, 2030 og 2032 søges indfriet. Idet optag på erhvervskandidatuddannelsespladser på de

enkelte universiteter i praksis vil forudsætte, at der indgås aftale mellem den studerende, universi-

tetet og en privat eller offentlig virksomhed er det afgørende for rektorerne i udvalget at under-

strege, at scenarierne illustrerer en fremtidig situation, hvor dette faktisk sker. Rektorernes vurde-

ring er fortsat, at det i praksis kan blive særdeles vanskeligt at opnå det antal erhvervskandidater,

der matcher de politiske ambitioner. Studenterrepræsentanterne i udvalget vurderer ligeledes, at

det er urealistisk at få så mange studerende til at søge en erhvervskandidatuddannelse under de

gældende vilkår.

Universiteterne vil i de kommende år arbejde målrettet efter, at ambitionerne indfries, men kan så-

ledes ikke på forhånd garantere, at de institutionelle måltal for hvert universitet vil kunne nås (i alle

tre reformindfasningsår), da optag på erhvervskandidatuddannelsespladser som nævnt forudsæt-

ter, at der indgås aftale mellem den studerende, universitetet og en virksomhed.

Studenterrepræsentanterne har, som medlemmer af udvalget, ønsket at fremhæve, at de ikke me-

ner, at udvalgets scenarier bør tage udgangspunkt i en indfrielse af de politiske målsætninger, men

i rektorernes foreløbige indmeldinger til grovskitser, som indgik i delafrapporteringen, hvor 7 pct. var

indmeldt omlagt til erhvervskandidater. Dette bunder i, at studenterrepræsentanterne, som er med-

lemmer af Kandidatudvalget, ikke mener, at der siden delafrapporteringen er sket noget fagligt ar-

bejde på universiteterne for at kvalificere nærmere, hvor mange procent kandidatuddannelser, der

er realistisk at omlægge til erhvervskandidatuddannelser.

Kandidatudvalgets formand har dog vurderet, at scenarierne i udgangspunktet skal søge at indfri

de politiske målsætninger, da det er denne opgave, som udvalget er blevet givet i sit kommissorium.

Dekangruppernes arbejde hviler ligeledes på, at de politiske målsætninger søges indfriet.

I det følgende gennemgås først et hovedscenarie, som viser, hvordan fremtidens kandidatlandskab

kan se ud på hovedområdeniveau i henholdsvis 2028, 2030 og 2032, når de politiske ambitioner

søges indfriet. Derefter følger en mere detaljeret beskrivelse af kandidatlandskabet i 2028 på ud-

dannelsesgruppeniveau, idet rektorerne i udvalget vurderer, at det for nuværende ikke er muligt at

vise 2030/2032-fordelingen på uddannelsesgruppeniveau. Dette svarer til dekangruppernes opga-

vebeskrivelse, hvor de politiske ambitioner i 2028 søges indfriet på uddannelsesgruppeniveau, mens

2030/2032-måltallene søges indfriet på hovedområdeniveau.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Endelig følger en beskrivelse af den metodiske tilgang til udarbejdelse af scenarierne på uddannel-

sesgruppeniveau.

3.2.1 Hovedscenarie for fremtidens kandidatlandskab

Udvalgets hovedscenarie for fremtidens kandidatlandskab fremgår af tabel 2. Fordelingen af ud-

dannelsestyperne på de fem hovedområder giver her et overordnet billede af, hvordan udbuddet af

forskellige typer kandidatuddannelser kan fordele sig på tværs af de fem hovedområder i henholds-

vis 2028, 2030 og 2032, når de politiske ambitioner i aftalen søges indfriet.

Som det fremgår af tabellen, er der forskel på, hvordan omlægningen ser ud inden for hvert hoved-

område. Eksempelvis indfries omlægningsprocenten på det humanistiske område ved et relativt

større udbud af kandidatuddannelser på 75 ECTS frem for omlægning til erhvervskandidatuddan-

nelser.

Omvendt nås omlægningsprocenten på eksempelvis det naturvidenskabelige område ved et rela-

tivt større udbud af erhvervskandidatuddannelser, ligesom omlægningen på det tekniske område

tilsvarende sker ved en stor omlægning til erhvervskandidatuddannelser. Sidstnævnte skyldes sær-

ligt, at der på det tekniske område udbydes flest ingeniøruddannelser, og at disse uddannelser, jf.

den politiske aftale, udelukkende skal omlægges til erhvervskandidatuddannelser.

Tabel 2

Hovedscenarie for fremtidens kandidatlandskab

–

fordeling af nye uddannelsestyper på tværs af

hovedområder, pct., 2028-2032

Kandidatlandskab

(2028)

Samlet

om-

EKA/

læg-

ECTS EKV

ning

Kandidatlandskab

(2030)

Samlet

omlæg-

ning

ECTS

EKA/

EKV

Kandidatlandskab

(2032)

Samlet

omlæg-

ning

ECTS

EKA/

EKV

Hovedområder

Humanistisk

Naturvidenskabeligt

Samfundsvidenskabe-

ligt

Sundhedsvidenskabe-

ligt

Teknisk

Total

Anm: Scenariet fra 2028 er fremskrevet til 2030 og 2032. For begge år er fremskrivningen indarbejdet ved, at

2030 udgør 5/6 af den samlede indfasning for hovedområderne, mens der for 2032 er sket fuld indfasning. Ta-

bellen viser hovedscenariet med middel vægtning af de tværgående hensyn. På grund af afrundinger stemmer

summerne i tabellen ikke nødvendigvis.

Forskellene mellem hovedområderne afspejler blandt andet, at de tværgående hensyn, udvalget har

arbejdet med, slår forskelligt igennem på de enkelte underliggende uddannelser. Når hensynene ap-

pliceres på uddannelserne inden for hovedområderne, giver det således forskellig omlægning til hen-

holdsvis kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelser.

For eksempel er der samlet set relativt få gymnasierettede uddannelsespladser på det samfunds-

videnskabelige område sammenlignet med det humanistiske og naturvidenskabelige område. På de

to sidstnævnte hovedområder betyder en større andel af gymnasierettede uddannelser, at der for

en relativt stor del af uddannelsespladserne tages hensyn til ambitionen om en fortsat uddannelse

af dimittender på 120 ECTS, der kan få ansættelse i gymnasieskolen.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Tilsvarende er der på det samfundsvidenskabelige område flere store uddannelser og beslægtede

uddannelser, som tilsammen udgør store uddannelser. Det har den betydning, at der på dette ho-

vedområde i højere grad tages højde for, at der kan udbydes kandidatuddannelser og erhvervskan-

didatuddannelser på både 75 og 120 ECTS inden for samme uddannelsesområde.

Scenarier fordelt på uddannelsesgrupper

Som beskrevet viser hovedscenariet i tabel 2, hvordan fremtidens kandidatlandskab kan se ud på

hovedområdeniveau i henholdsvis 2028, 2030 og 2032, når de politiske ambitioner i aftalen søges

indfriet. Idet scenariet baserer sig på en underliggende fordeling af uddannelsestyper i uddannel-

sesgrupperne, er det dog muligt at vise et mere detaljeret 2028-billede af, hvordan fremtidens kan-

didatlandskab kan se ud på tværs af de 18 uddannelsesgrupper, som Kandidatudvalget har arbejdet

med.

Dette 2028-scenarie fremgår af tabel 3. Som det ses, er der betydelige forskelle i, hvor stor en andel

af uddannelsesgrupperne, der består af henholdsvis kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervs-

kandidatuddannelser. Forskellene varierer

–

ligesom i tabel 2

–

mellem hovedområderne. Der er dog

også en væsentlig variation mellem uddannelsesgrupperne inden for samme hovedområde.

Tabel 3

Hovedscenarie for fremtidens kandidatlandskab

–

fordeling af nye uddannelsestyper på tværs af

uddannelsesgrupper, pct., 2028

Samlet

omlægning

Humanistisk

Historie, religion, filosofi og arkæologi

Journalistik, it, kommunikation og formidling

Kunst-, kultur- og mediestudier

Pædagogik og didaktik

Sprog og områdestudier

Naturvidenskabeligt

Biologi, biomedicin og biokemi

Fødevarer, ernæring og idræt

Landbrug, naturressourcer og miljø

Matematik, fysik, kemi og statistik

Naturvidenskabelige IT-uddannelser

Samfundsvidenskabeligt

Erhvervsøkonomi

Forvaltning, planlægning, økonomi og jura

Sociale studier

Sundhedsvidenskabeligt

Autorisationsuddannelser

Biomedicin og lægemiddelvidenskab

Folkesundhed

Teknisk

Ingeniøruddannelser

Øvrige tekniske uddannelser

Total

75 ECTS

EKA/EKV

Anm: Tabellen viser hovedscenariet med middel vægtning af de tværgående hensyn. Totalen for hovedområdet

er den vægtede andel af totalerne for de underliggende uddannelsesgrupper. På grund af afrundinger stemmer

summerne i tabellen ikke nødvendigvis.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Eksempelvis er der inden for det naturvidenskabelige hovedområde forskelle mellem uddannelses-

gruppernes samlede omlægning, ligesom der er forskel på omlægningen til de forskellige uddannel-

sestyper. Dette er blandt andet et resultat af det forventede potentiale for erhvervskandidatud-

dannelser på nogle områder, men også et resultat af, at der tages hensyn til gymnasierettede kan-

didatuddannelser.

I uddannelsesgruppen

”Naturvidenskabelige

IT-uddannelser” vægter potentialet for erhvervskandi-

datuddannelser eksempelvis højt, hvorfor fordelingen har en hovedandel af netop denne uddannel-

sestype. For uddannelsesgruppen

”Matematik,

fysik, kemi og statistik” er en stor andel af uddan-

nelserne kategoriseret som gymnasierettede kandidatuddannelser. Det betyder, at der for denne

uddannelsesgruppe fastholdes en højere andel af kandidatuddannelser på 120 ECTS sammenlignet

med nogle af de øvrige uddannelsesgrupper på det naturvidenskabelige hovedområde.

3.2.2 Forskellige scenarier for fremtidens kandidatlandskab fordelt på ud-

dannelsesgrupper

Som beskrevet har udvalget arbejdet med et hovedscenarie for fremtidens kandidatlandskab, der

viser, hvordan omlægningen kan se ud i 2028, 2030 og 2032, når de politiske ambitioner i aftalen

søges indfriet. Kandidatudvalget har dog drøftet en

række

mulige scenarier for fordelingen mellem

uddannelsestyper på hovedområderne. I alle scenarier er de tværgående hensyn beskrevet i afsnit

3.1 lagt til grund.

I hvert scenarie har sekretariatet arbejdet med at skrue op og ned for vægtningen af de tværgående

hensyn til blandt andet gymnasierettede uddannelser og store uddannelser. Scenarierne ændrer sig

således alt efter hvilken vægt, de tværgående hensyn tillægges. Derudover er der for de enkelte

hovedområder indarbejdet en vurdering af, hvor stort potentiale der vurderes at være for erhvervs-

rettede kandidatuddannelser.

En relativ lav vægtning af de tværgående hensyn medfører, at forskellene mellem uddannelsesgrup-

perne inden for det enkelte hovedområde bliver relativt små. Når der lægges begrænset vægt på

uddannelsesområdernes forskelle for så vidt angår andelen af gymnasierettede uddannelser og

store uddannelser, resulterer det således i en mere ligelig fordeling af den samlede omlægning og

omlægning til erhvervskandidatuddannelser inden for hvert hovedområde. Tilsvarende medfører en

høj vægtning af de tværgående hensyn, at forskellene mellem de enkelte uddannelsesområder bliver

større og mere afhængig af, om der på det enkelte uddannelsesområde eksempelvis er relativt

mange gymnasierettede uddannelser eller store uddannelser.

I tabel 4 vises effekten af varierende vægtninger (lav, middel og høj vægtning) af de tværgående

hensyn. Når der ændres i vægtningen af de tværgående hensyn, har det betydning for fordelingen

af udbud af nye uddannelsestyper mellem uddannelsesgrupperne inden for et givent hovedområde.

De forskellige scenarier, der indgår i tabel 4, har dannet grundlag for Kandidatudvalgets valg af

hovedscenarie, som er scenariet med middel vægtning.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Tabel 4

Scenarier for fremtidens kandidatlandskab på baggrund af forskellig vægtning af tværgående hen-

syn

–

fordeling af nye uddannelsestyper på tværs af uddannelsesgrupper, pct., 2028.

Samlet omlægning

Vægt af tværgående hensyn

Lav

Humanistisk

Historie, religion, filosofi og

arkæologi

Journalistik, it, kommunika-

tion og formidling

Kunst-, kultur- og mediestu-

dier

Pædagogik og didaktik

Sprog og områdestudier

Naturvidenskabeligt

Biologi, biomedicin og biokemi

Fødevarer, ernæring og idræt

Landbrug, naturressourcer og

miljø

Matematik, fysik, kemi og sta-

tistik

Naturvidenskabelige IT-ud-

dannelser

Samfundsvidenskabeligt

Erhvervsøkonomi

Forvaltning, planlægning, øko-

nomi og jura

Sociale studier

Sundhedsvidenskabeligt

Autorisationsuddannelser

Biomedicin og lægemiddelvi-

denskab

Folkesundhed

Teknisk

Ingeniøruddannelser

Øvrige tekniske uddannelser

Total

Middel

Høj

Heraf EKA/EKV

Vægt af tværgående hensyn

Lav

Middel

Høj

Anm: Tabellen viser scenarier for fremtidens kandidatlandskab med henholdsvis lav, middel og høj vægtning af

de tværgående hensyn til gymnasierettede uddannelser og store uddannelser. Scenariet med middel vægt er

hovedscenariet, som også fremgår af tabel 2, 3, og 5.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

3.2.3 Model for udarbejdelse af scenarier for fremtidens kandidatlandskab

I arbejdet med scenarierne er der

–

uanset vægtning af de tværgående hensyn

–

anvendt en trinvis

model for implementering af forskellige faglige hensyn. Scenarierne er således udarbejdet ved, at

der

trin for trin

inddrages en række hensyn for omlægningen. Det er de hensyn, der er skitseret i den

politiske aftale, Kandidatudvalgets kommissorium og afsnit 3.1. Det gælder eksempelvis autorisa-

tionsuddannelser, ingeniøruddannelser, gymnasierettede kandidatuddannelser og lignende. Den

trinvise metode uddybes i det følgende og i appendiks 6.

Tabel 5 illustrerer effekterne af den trinvise metode, når de enkelte trin indarbejdes. Scenariet be-

væger sig fra en fuld mekanisk model (trin 0), hvor omlægningsprocenten på det enkelte hovedom-

råde indfries ved en forholdsmæssig omlægning på de enkelte uddannelsesområder

–

alene ud fra

uddannelsesområdernes størrelse. I trin 1 indarbejdes hensynene til autorisations- og ingeniørud-

dannelser, som er givet på forhånd i Kandidatudvalgets kommissorium. I trin 2 indarbejdes de over-

ordnede tværgående hensyn til gymnasierettede uddannelser og store uddannelser, som Kandidat-

udvalget har anbefalet. Endelig er der i trin 3 taget højde for på hvilke områder, der kan være po-

tentiale for erhvervskandidatuddannelser, hvilket varierer mellem de forskellige hovedområder.

Virkningen af at tilføje de enkelte trin varierer væsentligt mellem hovedområderne og uddannelses-

grupper, fordi de forskellige typer af uddannelser, der tages hensyn til, fylder mere og mindre på de

forskellige hovedområder og inden for de enkelte uddannelsesgrupper.

trin 1

undtages autorisationsuddannelserne som det første fra omlægning, hvilket medfører, at

øvrige uddannelsesområder på det sundhedsvidenskabelige område udbyder en større andel af nye

uddannelsestyper, så omlægningsprocenten for hovedområdet fortsat indfries. Dernæst implemen-

teres hensynet til, at hele omlægningen på ingeniøruddannelserne sker gennem udbud af erhvervs-

kandidatuddannelser (10 pct.). Dette hensyn får betydning for andre uddannelsesgrupper på tværs

af hovedområder, hvor andelen af erhvervskandidater falder. Det skal ses i lyset af, at ingeniørud-

dannelserne ender med at ”bære” en relativt stor del af den samlede omlægning til erhvervskandi-

dater

–

både på det tekniske hovedområde og på tværs af hovedområder.

trin 2

er det særligt effekten af hensynene til gymnasierettede uddannelser, der ændrer på omlæg-

ningerne mellem uddannelsesgrupperne. Hensynet til de gymnasierettede uddannelser er indarbej-

det ved, at der fastholdes en høj andel kandidatuddannelser på 120 ECTS. Mens hensynet ikke æn-

drer det store mellem hovedområderne, har det en effekt på fordelingen mellem uddannelsesgrup-

perne under for eksempel det humanistiske hovedområde. Effekten er særligt synlig for uddannel-

sesgruppen

”Historie,

religion, filosofi og arkæologi”, hvis omlægningsprocent falder som følge af en

stor andel af gymnasierettede uddannelser. Den modsatrettede effekt af det faglige hensyn til

gymnasierettede uddannelser finder sted på uddannelsesgruppen

”Pædagogik

og didaktik”, hvor

der er færre gymnasierettede uddannelser.

trin 3

tages der hensyn til, at der i Kandidatudvalgets kommissorium er beskrevet forventninger til,

hvordan potentialet for erhvervskandidatuddannelser fordeler sig på hovedområderne. Her fremgår

det blandt andet, at der vurderes at være et særligt potentiale for erhvervskandidatuddannelser på

det naturvidenskabelige hovedområde. Modsat er det vurderingen, at potentialet for erhvervskan-

didatuddannelser er mindre på det humanistiske hovedområde. I trin 3 udmønter dette hensyn sig

konkret i, at der for en given samlet omlægning på det humanistiske område udbydes relativt

flere

kandidatuddannelser på 75 ECTS frem for erhvervskandidatuddannelser, mens der for en given

samlet omlægning på det naturvidenskabelige område udbydes relativt

færre

kandidatuddannelser

på 75 ECTS og

flere

erhvervskandidatuddannelser. Effekten af at indarbejde hovedområdespeci-

fikke potentialer for erhvervskandidatuddannelser har således betydning for begge disse hoved-

områder, men i hver sin retning.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Tabel 5

Scenarier for fremtidens kandidatlandskab med trinvis indarbejdelse af hensyn fra Kandidatudval-

gets kommissorium, pct., 2028

Trin 0

Fuld

mekanisk

I alt

Humanistisk

Historie, religion, filosofi og

arkæologi

Journalistik, it, kommuni-

kation og formidling

Kunst-, kultur- og medie-

studier

Pædagogik og didaktik

Sprog og områdestudier

Naturvidenskabeligt

Biologi, biomedicin og bio-

kemi

Fødevarer, ernæring og

idræt

Landbrug, naturressourcer

og miljø

Matematik, fysik, kemi og

statistik

Naturvidenskabelige IT-

uddannelser

Samfundsvidenskabeligt

Erhvervsøkonomi

Forvaltning, planlægning,

økonomi og jura

Sociale studier

Sundhedsvidenskabeligt

Autorisationsuddannelser

Biomedicin og lægemid-

delvidenskab

Folkesundhed

Teknisk

Ingeniøruddannelser

Øvrige tekniske uddannel-

ser

Total

EKA/

EKV

Trin 1

Autorisati-

onsuddan-

nelser

I alt

EKA/

EKV

Ingeniør-

uddannel-

ser

I alt

EKA/

EKV

Trin 2

Gymnasie-

rettede ud-

dannelser

I alt

EKA/

EKV

Store ud-

dannelser

I alt

EKA/

EKV

Trin 3

Potentiale

for EKA

I alt

EKA/

EKV

Anm: I tabellen tages udgangspunkt i hovedscenariet med middel vægtning af de tværgående hensyn. Der er

udarbejdet yderligere to scenarier med en henholdsvis høj og lav vægtning, som dekangrupperne har fået udle-

veret i forbindelse med deres arbejde.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Boks 20

Illustration af den trinvise tilgang for det naturvidenskabelige hovedområde

Den trinvise indarbejdelse af hensyn fra Kandidatudvalgets kommissorium er nedenfor illustreret for

uddannelsesgrupper under det naturvidenskabelige hovedområde.

Trin 0:

I 2028 er den samlede omlægningsprocent på det naturvidenskabelige hovedområde fastsat

til 20 pct., svarende til 2/3 af omlægningsprocenten på 30 pct. i 2032

–

i overensstemmelse med

Kandidatudvalgets kommissorium. I den mekaniske fordeling (trin 0) har alle uddannelsesgrupper

under det naturvidenskabelige hovedområde samme omlægningsprocent på 20 pct. og samme an-

del erhvervskandidater på 10 pct.

Trin 1:

På dette trin reduceres omlægningsandelen for erhvervskandidater fra 10 pct. til 9 pct. for

alle de naturvidenskabelige uddannelsesgrupper. Det afspejler, at der i trin 1 indregnes hensynet til,

at hele omlægningen på ingeniøruddannelserne skal ske via omlægning til erhvervskandidater. Dette

hensyn får betydning for andre uddannelsesgrupper på tværs af hovedområder (herunder det na-

turvidenskabelige), hvor andelen af erhvervskandidater falder, således at den samlede omlægning

til erhvervskandidater på tværs af hovedområder fastholdes på 10 pct.

Trin 2:

På dette trin indarbejdes de overordnede tværgående hensyn til gymnasierettede uddannel-

ser og store uddannelser, som Kandidatudvalget har arbejdet med. Konkret er det for de gymnasie-

rettede uddannelser antaget, at 85 pct. af tilgangen fastholdes til kandidatuddannelser på 120

ECTS, mens 15 pct. mekanisk forudsættes omlagt til kandidatuddannelser på 75 ECTS. Det står dog

dekangrupperne frit for at arbejde med, at en andel af pladserne i stedet omlægges til erhvervskan-

didatuddannelser. Indregningen af dette hensyn indebærer for de naturvidenskabelige uddannelses-

grupper, at omlægningsprocenten for henholdsvis ”Fødevarer, ernæring og idræt” og ”Matematik,

fysik, kemi og statistik” reduceres, fordi de gymnasierettede uddannelser her udgør en relativ stor

andel af uddannelsesgruppen. Derimod øges omlægningsprocenten (mekanisk) for de øvrige uddan-

nelsesgrupper under det naturvidenskabelige hovedområde for at indfri den samlede omlægning på

20 pct. for hovedområdet.

Indregningen af hensynet til store uddannelser indebærer, at omlægningsandelen øges lidt for ud-

dannelsesgruppen ”Naturvidenskabelige IT-uddannelser”, fordi de beslægtede uddannelser inden for

datalogi her indgår som en stor uddannelse. For de øvrige uddannelsesgrupper under det naturvi-

denskabelige hovedområder reduceres omlægningsandelen derimod lidt ved indregning af hensynet

til store uddannelser (men det fremgår ikke af tabel 5 pga. afrunding).

Trin 3:

På dette trin indregnes hensynet til, at det af Kandidatudvalget kommissorium fremgår, at

der vurderes at være et særligt potentiale for erhvervskandidatuddannelser på det naturvidenska-

belige hovedområde. Dette hensyn er konkret indregnet ved at fastsætte andelen af erhvervskan-

didater på det naturvidenskabelige hovedområde til 11 pct. og indebærer dermed et løft i andelen af

erhvervskandidater for alle uddannelsesgrupperne under det naturvidenskabelige hovedområde

sammenlignet med trin 2.

3.3 Det videre arbejde: Dekangrupper og institutionsplaner

Scenarierne for fremtidens kandidatlandskab, som udvalget i efteråret 2024 har arbejdet med, giver

en første indikation af, hvordan fremtidens kandidatlandskab kan komme til at se ud på uddannel-

sesgruppeniveau, når de politiske ambitioner og hensyn appliceres på de eksisterende kandidatud-

dannelser.

Scenarierne er sammen med dekangruppernes opgavebeskrivelse tænkt som et udgangspunkt for

det videre arbejde med kandidatomlægningen. Der vil dog

–

som nævnt

–

være behov for at kvali-

ficere og videreudvikle scenarierne.

Kandidatudvalget har på den baggrund nedsat en dekangruppe for hvert hovedområde, som blandt

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

andet skal bidrage til at sikre inddragelse af de faglige miljøer samt koordination på tværs af ud-

dannelser/områder, som udbydes på flere universiteter.

I arbejdet vil dekangrupperne

–

som det fremgår af opgavebeskrivelsen i boks 16

–

endvidere skulle

tage højde for særlige geografiske hensyn og små fagmiljøer, ligesom grupperne vil skulle forholde

sig til de tilknyttede forskningsmiljøer. Samtidig kan der være en række øvrige hovedområdespeci-

fikke hensyn, som ikke er opfanget i forbindelse med Kandidatudvalgets arbejde.

Dekangrupperne forventes at afslutte deres arbejde senere på året. På baggrund af Kandidatud-

valgets afrapportering og dekangruppernes arbejde vil universiteterne skulle udarbejde egentlige

institutionsplaner, som indsendes til Uddannelses- og Forskningsministeriet i januar 2025.

Institutionsplanerne vil give yderligere information om, hvilke typer af kandidatuddannelser univer-

siteterne vil udbyde i 2028. Universiteterne vil i forlængelse heraf kunne informere uddannelsessø-

gende, som søger ind på en bacheloruddannelse i 2025, om det nye kandidatlandskab på universitet.

Der kan læses mere om dekangruppernes arbejde og opgavebeskrivelse på Kandidatudvalgets

hjemmeside og i appendiks 3.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

4. Nye kunstneriske kandidatud-

dannelser

Det fremgår af kommissoriet for Kandidatudvalget, at der etableres et udvalg for de kunstneriske

kandidatuddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Medlemmerne af Udval-

get for de kunstneriske kandidatuddannelser fremgår af appendiks 1.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser har haft til opgave at behandle de samme emner

som Kandidatudvalget og ud fra samme hensyn. Der skal på de kunstneriske kandidatuddannelser

på designområdet således som udgangspunkt ske en omlægning på niveau med omlægningen af

universiteternes kandidatuddannelser. Det vil sige, at ca. 30 pct. af pladserne i udgangspunktet skal

omlægges til kandidatuddannelser på 75 ECTS, erhvervskandidatuddannelser eller erhvervsrettede

kandidatuddannelser med virksomhedsforløb, mens ca. 70 pct. af de kandidatstuderende fortsat

kan optages på en kandidatuddannelse på 120 ECTS.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser har i efteråret 2024 afholdt et aftagermøde om

designuddannelsen og kandidatreformen med deltagelse af erhvervs- og brancheorganisationer og

virksomheder i designbranchen. Her blev det blandt andet fremført, at det er vigtigt for den danske

konkurrenceevne, at de danske designuddannelser er på højde med de tilsvarende, førende interna-

tionale uddannelser. Det blev også påpeget, at forskningsbaserede designuddannelser og forsker-

uddannelser bidrager til, at branchen er rustet til den grønne omstilling og digitalisering.

4.1 Overvejelser om en ny kandidatuddannelse på designområdet

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser har med udgangspunkt i kommissoriets formu-

leringer drøftet flere forskellige modeller for, hvordan kandidatuddannelsen i design kan omlægges,

så omlægningen svarer til, at ca. 30 pct. af pladserne vil være omlagt til kandidatuddannelser på 75

ECTS.

Et væsentligt hensyn i udvalgets arbejde har været, at det af Kandidatudvalgets kommissorium

fremgår, at der som udgangspunkt skal ske omlægning af hele uddannelser til kandidatuddannelser

på 75 ECTS. Kandidatudvalget skal samtidig vurdere, om en række store uddannelser/uddannelses-

områder med fordel kan omlægges til både kandidatuddannelser på 75 ECTS og 120 ECTS, hvis der

kan sandsynliggøres en efterspørgsel fra arbejdsmarkedet herpå. Det kan eksempelvis være ud-

dannelser, der i dag uddanner til et relativt bredt arbejdsmarked, hvor to parallelle uddannelser giver

mulighed for en tydeligere toning/fagretning.

Som det fremgår af kapitel 3, har Kandidatudvalget i den forbindelse defineret en stor uddannelse

som en uddannelse, der har en samlet kandidattilgang på landsplan på over 250 studerende årligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er henholdsvis ca. 80 og 60 studerende fordelt på Det Kon-

gelige Akademi og Designskolen Kolding, som er de to institutioner, der udbyder en kandidatuddan-

nelse i design. Kandidatuddannelsen i design har således en samlet tilgang på ca. 140 studerende

årligt på landsplan og falder derfor ikke inden for denne definition.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser finder, at dette taler for ikke at omlægge kandi-

datuddannelsen i design til flere spor, men i stedet arbejde med en fuld omlægning af uddannelsen,

ligesom tilfældet er for en stor del af de omlagte kandidatuddannelser på universiteterne.

Drøftelserne i udvalget har på den baggrund taget udgangspunkt i modeller, hvor alle pladser på

kandidatuddannelsen i design omlægges. Det skal også ses i lyset af, at rektorerne og studenterre-

præsentanten i udvalget har rejst, at institutionerne vil kunne opleve udfordringer med at drive flere

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

parallelle kandidatuddannelser i design. Det gælder både i forhold til vejlednings- og undervisnings-

timer samt administrationen af flere typer kandidatuddannelser på et relativt begrænset fagfelt.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser har i sit arbejde drøftet en række modeller for en

ny kandidatuddannelse i design, hvor tilrettelæggelsen og antallet af ECTS varierer. Rektorerne og

de studerende i udvalget har vurderet, at en omlægning af designuddannelsen til en ny, fleksibel

erhvervskandidatuddannelse ikke vil være realistisk eller hensigtsmæssig. Det skyldes blandt andet,

at designere tidligt i karrieren ofte møder et arbejdsmarked med korte ansættelsesforløb. Rekto-

rerne og studenterrepræsentanten i udvalget har heller ikke fundet de modeller for en erhvervsrettet

kandidatuddannelse med virksomhedsforløb, som Kandidatudvalget har arbejdet med på universi-

tetsområdet (og som fremgår af delafrapporteringen), relevante på designområdet.

Udvalget har på den baggrund dels arbejdet med en omlægningsmodel, hvor alle kandidatuddan-

nelsespladser i design fremover tilrettelægges med 105 ECTS, dels med en model hvor alle kandi-

datuddannelsespladser i design fortsat tilrettelægges med 120 ECTS, men hvor uddannelsen får en

større erhvervsretning. De to modeller beskrives nærmere i det følgende.

Det er værd at bemærke, at omlægningen af de videregående kunstneriske kandidatuddannelser

opgøres særskilt fra reformøkonomien på universitetsområdet, jf. boks 21.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser har således ikke arbejdet inden for de reform-

økonomiske bindinger, som gælder for universitetsområdet. Jævnfør kommissoriet har udvalget dog

arbejdet med, at de nye kandidatuddannelser på designområdet skal svare til en omlægning af ca.

30 pct. af pladserne til kandidatuddannelser på 75 ECTS.

Boks 21

Særskilt reformøkonomi for de videregående kunstneriske uddannelser

Omlægningen af de videregående kunstneriske kandidatuddannelser er i reformøkonomien i den po-

litiske aftale opgjort særskilt fra den øvrige reformøkonomi på universitetsområdet. Det indebærer,

at der ikke på forhånd er indregnet et provenu eller en strukturel beskæftigelseseffekt af omlægnin-

gen af de kunstneriske kandidatuddannelser i økonomien i aftalen.

Omvendt er der heller ikke på forhånd

–

som på universitetsområdet

–

indregnet eksempelvis forhø-

jet takst (uddannelsestilskud) eller nye muligheder for efter/videreuddannelse for personer, der har

gennemført en af de nye kandidatuddannelser i design.

Dertil kommer, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner har en anden økonomisk

styring end universiteterne, da institutionerne ikke er taxameterstyret, men har en fast ramme på

finansloven.

4.1.1 Uddannelsesmodel A: Ny kandidatuddannelse i design på 105 ECTS

Udvalget har drøftet en omlægning af hele kandidatuddannelsen i design til en ny kandidatuddan-

nelse på 105 ECTS samt mulighed for, at der parallelt tænkes i, at dimittenderne fra uddannelsen i

løbet af deres arbejdsliv kan vende tilbage til de videregående kunstneriske uddannelser og tage

eksempelvis fag og moduler.

I model A er alle pladser på kandidatuddannelsen i design omlagt, så uddannelsen fremover tilret-

telægges som en heltidsuddannelse på 105 ECTS, jf. figur 1. Omlægningen af 15 ECTS for alle kan-

didatuddannelsespladserne indebærer, at dimittenderne fra designuddannelser vil træde ud på ar-

bejdsmarkedet tre måneder tidligere end i dag. Det svarer stort set til en omlægning af 45 ECTS for

30 pct. af kandidatuddannelsespladserne på design, som fremgår af udvalgets kommissorium, jf.

tabel 6.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Figur 1

Eksempel på ny kandidatuddannelse i design på 105 ECTS med mulighed for senere videreuddan-

nelse

Fuldtidsstudie

75 ECTS

Speciale

30 ECTS

Dimittender

træder ud på

arbejdsmarkedet

3 måneder tidligere

Evt. mulighed for

efter- og

videreuddannelse

Kandidatuddannelsen på 105 ECTS kan eksempelvis være opbygget med 75 ECTS obligatoriske og

valgfri moduler samt et afsluttende speciale på 30 ECTS. Sammenlignet med den nuværende kan-

didatuddannelse i design vil uddannelsen dermed primært blive ændret gennem et tilpasset fagud-

bud af obligatoriske eller valgfrie moduler. Som hidtil vil kandidatuddannelsen i design kunne tilret-

telægges sådan, at der kan indgå virksomhedsprojekter i enkelte dele af den designstuderendes

uddannelsesforløb.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser har drøftet, at tilrettelæggelsen i model A imø-

dekommer de politiske intentioner med universitetsreformen, idet der i modellen er tale om en

egentlig omlægning af kandidatuddannelsen i design, svarende til ca. 30 pct. af kandidatpladserne

på uddannelserne. Modellen øger tilsvarende den strukturelle beskæftigelse, ligesom tilfældet er, når

universitetsdimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS træder tidligere ud på arbejdsmarke-

det.

Det har i udvalgets drøftelser været rejst, at en kandidatuddannelse på 105 ECTS kan betyde, at

aftagerne vil have sværere ved at skelne kandidatuddannelser i design fra designuddannelser på

professionsbachelorområdet. Derudover er det blevet rejst, at en uddannelseslængde på 105 ECTS

vil have betydning for mulighederne for at have tværfaglige samarbejder med universiteter om kan-

didatuddannelser.

Udvalget har endvidere drøftet, at det

–

tilsvarende omlægningen af universiteternes kandidatud-

dannelser, hvor de omlagte ECTS kan tages senere i livet

–

vil være relevant at geninvestere det

provenu, som modellen genererer, i øget kvalitet og/eller i at udvikle videreuddannelsesmulighe-

derne på området, herunder inden for eksempelvis ny teknologi, nye materialer, grøn omstilling mv.

Det vil give dimittenderne en række nye videreuddannelsesmuligheder, idet de senere i arbejdslivet

kan vende tilbage til de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og tage fag og moduler

(i det omfang, der er ledige pladser).

Udvalget har drøftet, at der skal være mulighed for, at dimittender, som på et tidspunkt ønsker det,

kan forfølge en forskerkarriere. Udvalget har i den forbindelse drøftet, at der med kandidatuddan-

nelsen på 105 ECTS kan være et opmærksomhedspunkt ift. dimittendernes forskningsfaglige for-

udsætninger. Formanden for Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser vurderer dog, at der

–

alt andet lige

–

er tale om en mindre problematik end på universitetsområdet, da omlægningen

svarer til et halvt semester, hvilket er markant mindre end omlægningen på universitetsområdet. En

kandidatuddannelse på 105 ECTS vil således i en del tilfælde kunne forberede den studerende på

en forskerkarriere på nogenlunde samme vis som en kandidatuddannelse på 120 ECTS. Der kan dog

tænkes i, at de veje til en forskeruddannelse, som er beskrevet i afsnit 2.4, ligeledes vil kunne finde

anvendelse på det kunstneriske område. Rektorerne og studenterrepræsentanten bemærker, at der

kan være forskellige modeller for adgang til ph.d.-uddannelsen, men finder det væsentligt, at det i

alle modeller sikres, at den samlede ECTS-mængde, man har opnået gennem bachelor-, kandidat-

og ph.d.-uddannelse, udgør 480 ECTS.

4.1.2 Uddannelsesmodel B: Ny 120 ECTS-kandidatuddannelse i design med

større erhvervsretning

Rektorerne og studenterrepræsentanten i Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser har

–

som et alternativ til omlægning af ECTS

–

foreslået en uddannelsesmodel, hvor kandidatuddannel-

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

sen i design fortsat er tilrettelagt med 120 ECTS, men hvor uddannelsen får en større erhvervsret-

ning. I modellen sker dette blandt andet gennem øget virksomhedssamarbejde i undervisningen, et

obligatorisk praktikforløb på 30 ECTS med mål for læringsudbytte samt obligatorisk samarbejde

med en virksomhed i det afsluttende speciale, jf. figur 2.

Rektorerne og studenterrepræsentanten i udvalget har i den forbindelse fremhævet, at designud-

dannelsen har erfaring med, at erhvervssamarbejder er det mest sikre middel til lavere dimittendle-

dighed, fordi de studerende opnår større erhvervsrettede kompetencer og opbygger et personligt

netværk i branchen. Samtidig kan studerende bringe ny forskningsbaseret viden i spil i virksomhe-

derne.

Figur 2

Eksempel på ny 120 ECTS-kandidatuddannelse i design med større erhvervsretning

Fuldtidsstudie

(øget virksomhedssamarbejde)

60 ECTS

Virksomhedselementer

(praktik og projekter)

30 ECTS

Speciale

(i samarbejde med

virksomhed)

30 ECTS

Udvalget finder på den baggrund, at der kan være en række fordele ved modellen. Formanden for

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser bemærker dog, at modellen ikke indebærer en

egentlig ECTS-omlægning af kandidatuddannelserne i design, samt at modellen i sig selv ikke ge-

nererer et provenu, som kan geninvesteres i eksempelvis livslang læring. Modellen vurderes derfor

–

isoleret set

–

i mindre grad at levere på opgaven i udvalgets kommissorium, når der sammenlignes

med uddannelsesmodel A.

Tidligere studieafslutning på de kunstneriske uddannelser som alternativt reformgreb

Som følge af

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

skal universi-

teternes kandidatuddannelser fremover tilrettelægges, så de studerende afslutter deres kandidat-

uddannelse en måned tidligere. De kunstneriske kandidatuddannelser er i udgangspunktet ikke om-

fattet af initiativet om tidligere studieafslutning.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser har dog drøftet, at det kan overvejes, at en ny

kandidatuddannelse i design på 120 ECTS (uddannelsesmodel B)

–

i tillæg til en ny og mere er-

hvervsrettet profil

–

kan tilrettelægges, sådan at de studerende fremover afslutter deres uddan-

nelse en måned tidligere (tilsvarende kandidatuddannelserne på universiteterne).

En tidligere studieafslutning vil generere et provenu gennem en højere strukturel beskæftigelse

samt mindreudgifter til SU, som aftalepartierne vil kunne disponere over. Udvalget bemærker, at et

sådant initiativ

–

forudsat at det omfatter alle kunstneriske kandidatuddannelser, herunder arki-

tektuddannelsen (som er undtaget kandidatomlægningen)

–

vil skabe et provenu, som tilnærmel-

sesvis svarer til provenuet ved en omlægning af ca. 30 pct. af pladserne til kandidatuddannelser på

75 ECTS, jf. tabel 6. Alle tre kunstneriske institutioner

–

herunder Arkitektskolen Aarhus

–

kan til-

slutte sig initiativet.

4.1.3 Provenu ved ny kandidatuddannelse i design

Det vil være forligskredsen, der disponerer over provenuet fra en omlægning på designuddannelsen.

Udvalget har dog drøftet muligheden for at anvende provenuet på nye videreuddannelsesmulighe-

der målrettet dimittender fra de kunstneriske kandidatuddannelser samt understøttelse af øget

virksomhedssamarbejde. Det kan således overvejes at anvende hele eller dele af provenuet til at

give de kunstneriske institutioner et bedre økonomisk grundlag for at udvikle fag og moduler, der

giver dimittenderne mulighed for, efter en årrække på arbejdsmarkedet, at vende tilbage og tage

nye fag og moduler.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Tabel 6

Provenu som følge af omlægning m.v. af pladserne på kandidatuddannelsen i design, mio. kr.

(2024-pl)

Tidligere studieafslutning

Omlægning af 30 pct. af Omlægning af alle pladser ifm. kandidatuddannelse

pladserne til kandidatud- til kandidatuddannelser på 120 ECTS med større

dannelser på 75 ECTS

på 105 ECTS

erhvervsretning

Samlet provenu

- heraf SU

- heraf arbejdsudbud

Anm: Afrundet til nærmeste million. Modellen med mere erhvervsrettede kandidatuddannelser omfatter tidligere

studieafslutning på alle kunstneriske kandidatuddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort.

*Det samlede provenu summer ikke grundet afrunding til heltal.

Boks 22

Anbefalinger fra Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser anbefaler/bemærker:

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser anbefaler, at der

–

frem for en delvis om-

lægning af 30 pct. af kandidatpladsen på designuddannelserne

–

sker en omlægning af alle

kandidatpladser på designuddannelsen på henholdsvis Det Kongelige Akademi og Designsko-

len Kolding.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser har drøftet, at en omlægning af kandidat-

uddannelsen i design kan tage udgangspunkt i en af følgende uddannelsesmodeller:

Uddannelsesmodel A: En ny kandidatuddannelse på 105 ECTS kombineret med nye

muligheder for efter- og videreuddannelse for dimittenderne fra de kunstneriske ud-

dannelser.

Uddannelsesmodel B: En 120 ECTS-kandidatuddannelse med større erhvervsretning,

herunder obligatorisk praktik og virksomhedssamarbejde om blandt andet det af-

sluttende speciale.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser finder desuden, at det, hvis der arbejdes

videre med en ny kandidatuddannelse i design med større erhvervsretning på 120 ECTS, vil

være relevant at kombinere uddannelsesmodellen med et initiativ om, at dimittender fra alle

de videregående kunstneriske kandidatuddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets ressort træder en måned tidligere ud på arbejdsmarkedet.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser anbefaler, at et eventuelt provenu fra om-

lægning eller ændret studieafslutning anvendes til at investere i nye videreuddannelsesmulig-

heder og/eller understøttelse af virksomhedssamarbejde.

Dele af Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser anbefaler/bemærker:

Rektor for Det Kongelige Akademi, rektor for Designskolen Kolding og forperson for Danske

Studerendes Fællesråd anbefaler, at kandidatuddannelsen i design fortsat tilrettelægges med

120 ECTS, men at der sker en større erhvervsretning af uddannelsen, jf. uddannelsesmodel B.

Rektor for Det Kongelige Akademi, rektor for Designskolen Kolding og forperson for Danske

Studerendes Fællesråd mener således, at en kandidatuddannelse på 105 ECTS kan føre til, at

aftagerne vil have svært ved at skelne kandidatuddannelser i design fra designuddannelser på

professionsbachelorområdet, ligesom udvalgsmedlemmerne mener, at en uddannelseslængde

på 105 ECTS kan gøre det vanskeligere at have tværfaglige samarbejder om kandidatuddan-

nelser med universiteter.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Appendiks 1

Medlemmer og organisering af Kandidatudvalget

Det fremgår af

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark,

at det er

afgørende for den konkrete udvikling og implementering af de nye kandidatuddannelser, at der sker

tæt involvering af dem, der er tættest på uddannelserne. Forligskredsen har derfor ønsket, at ud-

valget sammensættes med repræsentanter fra universiteterne, de studerende samt Uddannelses-

og Forskningsministeriet. Medlemmerne af Kandidatudvalget er:

−

Departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Hanne Meldgaard (formand).

Direktør i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Janus Breck (stedfortrædende formand).

Styrelsesdirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Mikkel Leihardt.

Vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Martin Madsen.

Rektor på Københavns Universitet, Henrik Wegener.

Rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen.

Rektor på Syddansk Universitet, Jens Ringsmose.

Rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.

Rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev.

Rektor på Copenhagen Business School, Peter Møllgaard.

Rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.

Rektor på IT-Universitetet, Per Bruun Brockhoff.

Forperson for Danske Studerendes Fællesråd, Esben Bjørn Salmonsen.

Uddannelsespolitisk næstforperson fra Danske Studerendes Fællesråd, Lauge Lunding Bach.

Direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard (bisidder).

Udvalget har mødtes månedligt og har nedsat en forberedende arbejdsgruppe, som mødes parallelt

med udvalget og behandler relaterede emner. Den forberedende arbejdsgruppe består af to repræ-

sentanter fra hvert universitet, de studerende samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Den forberedende arbejdsgruppe blev nedsat i oktober 2023 og består af:

−

Direktør i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Janus Breck (formand).

Programchef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kirstine Brejning Skygebjerg.

Kontorchef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Linda Kirketoft Hansen.

Vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Martin Madsen.

Kontorchef i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Pernille Ulrich.

Prorektor på Københavns Universitet, Kristian Cedervall Lauta.

Souschef på Københavns Universitet, Peter Bøcher.

Prorektor på Aarhus Universitet, Berit Eika.

Vicedirektør for AU Uddannelse på Aarhus Universitet, Anna Bak Maigaard.

Prorektor på Syddansk Universitet, Helle Waagepetersen.

Universitetsdirektør på Syddansk Universitet, Thomas Buchvald Vind.

Prorektor på Aalborg Universitet, Anne Marie Kanstrup.

Universitetsdirektør på Aalborg Universitet, Søren Lind Christiansen.

Studiechef og direktør for Afdeling for Uddannelse og Studerede på Danmarks Tekniske Uni-

versitet, Jørgen Jensen.

Kontorchef på Danmarks Tekniske Universitet, Camilla Mørk.

Uddannelsesdekan på Copenhagen Business School, Anna Thomasson.

Universitetsdirektør på Copenhagen Business School, Arnold Boon.

Vicedirektør for Uddannelse og Studerende på Roskilde Universitet, Trine Højbjerg Sand.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

−

Universitetsdirektør på Roskilde Universitet, Henrik Zobbe.

Prorektor på IT-Universitetet, Jens Christian Godskesen.

Studiechef på IT-Universitetet, Lene Rehder.

Forperson for Danske Studerendes Fællesråd, Esben Bjørn Salmonsen.

Uddannelsespolitisk næstforperson fra Danske Studerendes Fællesråd, Lauge Lunding Bach.

Direktør i Danske Universiteter, Jesper Langergaard (bisidder).

I relation til arbejdet i Kandidatudvalget har udvalget desuden valgt at nedsætte en række øvrige

grupper til at drøfte og belyse udvalgte faglige problemstillinger.

Derudover er der nedsat et referencepanel, der har mødtes tre gange i løbet af Kandidatudvalgets

arbejde og givet input til udvalget. Referencepanelet består af repræsentanter fra erhvervsorgani-

sationer, offentlige arbejdsgivere, faglige organisationer og relevante ministerier.

Der er endvidere nedsat et kandidatpartnerskab, der har givet input til udvalgets arbejde. Kandi-

datpartnerskabet har blandt andet beskæftiget sig med udbredelsen af nye fleksible erhvervskan-

didatuddannelser, ligesom partnerskabet har givet input til fordelingen af pladser til flere internati-

onale studerende. Kandidatpartnerskabet består af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen, KL, Danske Regioner, Danske Universiteter og Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet.

Der er som en del af Kandidatudvalgets organisering nedsat et udvalg for de kunstneriske kandi-

datuddannelser. Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser har arbejdet parallelt med Kan-

didatudvalget med at komme med input til et nyt kandidatlandskab på det kunstneriske område.

Udvalget for de kunstneriske kandidatuddannelser består af:

−

Direktør i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Janus Breck (formand).

Vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Martin Madsen.

Rektor på Det Kongelige Akademi, Lene Dammand Lund.

Rektor på Designskolen Kolding, Lene Tanggaard.

Forperson for Danske Studerendes Fællesråd, Esben Bjørn Salmonsen.

Designstuderende ved Designskolen Kolding, Simone Aslak (bisidder)

Designstuderende ved Det Kongelige Akademi, Nis Kongsgaard (bisidder)

Chef for uddannelse på Designskolen Kolding, Eva Kappel (bisidder)

Prorektor på Designskolen Kolding, Anne-Mette Hummel Holm (bisidder)

Dekan for design på Det Kongelige Akademi, Mathilde Aggebo (bisidder)

Prorektor på Det Kongelige Akademi, Svend Lawaetz (bisidder)

Specialkonsulent i Danske Universiteter, Lisa Maria Hindsgaul (bisidder).

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Organiseringen af Kandidatudvalget og tilhørende arbejds- og universitetsgrupper, samt Udvalget

for de kunstneriske kandidatuddannelser fremgår af figur 1.

Figur 1

Kandidatudvalgets organisering

Referencepanel

KANDIDATUDVALGET

Repræsentanter fra universiteterne, Danske Uni-

versiteter, de studerende og Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

Erhvervsorganisationer, offentlige arbejds-

givere, faglige organisationer, repræsentan-

ter for professionshøjskolesektoren og er-

hvervsakademisektoren.

Kandidatpartnerskabet

Repræsentanter fra DI, DE, MEDST, KL,

Danske Regioner og Danske Universiteter.

Forberedende arbejdsgruppe

Repræsentanter fra universiteterne, Danske Univer-

siteter, de studerende og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet.

Udvalget for de kunstneriske

kandidatuddannelser

Repræsentanter fra Designskolen Kolding

og Det Kongelige Akademi, Danske

Universiteter, de studerende og Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet.

Universitets-

Underarbejds-

Universitets-

gruppe vedr.

gruppe for de

gruppe for

forskerspor for

gymnasierettede administration

dimittender fra

kandidatuddan- og uddannelses

kandidatuddan-

nelser

tilrettelæggelse

nelser på 75

ECTS

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Appendiks 2

Administration og undervisningstilrettelæggelse i fremtidens kandidat-

landskab

Nedenfor fremgår en sammenligning af de fremlagte illustrative eksempler på undervisningstilret-

telæggelse i fremtidens kandidatlandskab, jf. tabel 1.

Tabel 1

Illustrative eksempler for undervisningstilrettelæggelse

Eksempel

Studiestart 75 ECTS

Dimission 75 ECTS

Studiestart 120 ECTS

Dimission 120 ECTS

Undervisningsuger

efterår

Undervisningsuger forår

Eksamensuger efterår

Eksamensuger forår

Afsluttende opgave 75

ECTS inkl. bedømmelse

(uger)

Speciale inkl. bedøm-

melse (uger)

1. august

1. juni

9�½

15. august

1. august

15. august

1. juni

3�½

9�½

1. september

1. august

1. september

1. juni

1. august

År 1: 1. sep.

År 2: 1. august

1. juni

14 �½

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Appendiks 3

Opgavebeskrivelse for dekangrupper, som den er udleveret

Indledning

Kandidatudvalgets endelige afrapportering vil indeholde mere detaljeret viden om fremtidens kan-

didatlandskab end udvalgets delafrapportering. I afrapporteringen forventes der således at indgå

en række omlægningsscenarier baseret på de 18 uddannelsesgrupper, som Kandidatudvalget har

drøftet i efteråret 2024.

Med henblik på at kunne intensivere arbejdet med uddannelsesomlægning på de enkelte universi-

teter samt koordinationen på tværs af institutionerne har Kandidatudvalget besluttet, at der skal

nedsættes en dekangruppe for hvert hovedområde.

Dekangrupperne får blandt andet til opgave at arbejde videre med Kandidatudvalgets scenarier for

fremtidens kandidatlandskab, herunder på tværs af universiteterne.

Uddybende om opgaven i dekangrupperne

Dekangrupperne får følgende opgave:

Beslægtede uddannelser

Som det fremgår af Kandidatudvalgets kommissorium, skal omlægningen af kandidatud-

dannelser i udgangspunktet ske, så hele uddannelser samt beslægtede uddannelser uaf-

hængigt af udbudssted omlægges til kandidatuddannelser på 75 ECTS eller til erhvervs-

kandidatuddannelser (EKA/EKV), se dog pkt. 2b fsva. store uddannelser.

Som en del af arbejdet vil dekangrupperne skulle kvalificere det oplæg til kategorisering af

beslægtede uddannelser, som er vedlagt opgavebeskrivelsen. Dekangrupperne skal melde

resultatet tilbage til Rektorkollegiet senest den 10. oktober 2024.

Arbejde videre med Kandidatudvalgets scenarier for fremtidens kandidatlandskab

Dekangrupperne skal kvalificere de scenarier, der indgår i Kandidatudvalgets afrapporte-

ring med henblik på, at Kandidatudvalgets afrapportering og dekangruppernes videre ar-

bejde kan ligge til grund for udarbejdelsen af institutionsplaner for de enkelte universiteter.

Dekangrupperne skal afslutte denne opgave senest den 22. november 2024 og viderefor-

midle resultatet til Rektorkollegiet. I arbejdet skal dekangrupperne tage højde for følgende:

De politiske ambitioner for fremtidens kandidatlandskab skal søges indfriet. Dette

indebærer, at de scenarier som grupperne arbejder med, vil skulle søge at indfri de

i kommissoriet angivne omlægningsambitioner, hvad angår fordeling mellem ud-

dannelsestyper (75 ECTS og EKA/EKV) i henholdsvis 2028 (10 og 10 pct.), 2030

(10 og 15 pct.) og 2032 (10 og 20 pct.).

Hensyn til kategorisering af uddannelser i forlængelser af drøftelser i Kandidat-

udvalget:

i. Store uddannelser med en samlet beregnet kandidattilgang i 2032 på over

250 studerende på landsplan, som kan omlægges til både 75 og 120 ECTS,

hvis det kan ske hensigtsmæssigt med hensyn til faglige toninger eller efter-

spørgslen på arbejdsmarkedet.

ii. De gymnasierettede uddannelser, som kan omlægges delvist, således at

der er mulighed for at opsplitte nuværende gymnasierettede kandidat-

uddannelser i ikkegymnasierettede og gymnasierettede kandidatuddan-

nelse. Den gymnasierettede kandidatuddannelse vil fortsat være 120

ECTS, mens den ikke-gymnasierettede kandidatuddannelse vil være til-

gængelig for omlægning til én af de nye typer kandidatuddannelser. I

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

iii.

iv.

vi.

hjælpearket fremgår en indikator, der viser de gymnasierettede uddan-

nelser. Derudover fremgår det, hvor stor en andel af dimittenderne fra

disse uddannelser, der 2-4 år efter uddannelsens afslutning har været

beskæftiget med undervisning på gymnasieniveau i perioden 2020-2022,

jf. vejledning til hjælpeværktøj.

Autorisationsgivende uddannelser, som ikke omlægges.

Ingeniøruddannelser, hvor omlægning skal ske til EKA/EKV.

Uddannelser, som ikke falder under punkt i, ii, iii eller iv, men som er be-

slægtede med andre udbud, og hvor omlægningen skal koordineres på

tværs af landet.

Uddannelser, som ikke falder under punkt i, ii, iii eller iv og som ikke er

beslægtede med andre udbud, og hvor omlægningen ikke skal koordine-

res på tværs af landet.

Beskrivelse af rammerne for arbejdet med scenariet

Af hjælpeværktøjet fremgår det, hvor mange pladser på kandidatuddannelser på 120 ECTS, 75 ECTS

og EKA/EKV, kandidatlandskabet i 2028, 2030 og 2032 forventes at bestå af, når der foretages en

mekanisk fordeling af ambitionerne i den politiske aftale. Datagrundlaget er det samme, som blev

anvendt af universitetsrektorerne i de indmeldte grovskitser forud for Kandidatudvalgets delafrap-

portering.

Et sigtepunkt for andelen af omlagte kandidatpladser (til 75 ECTS eller EKA/EKV) for 2028 angives

i nedenstående tabel (pba. det foreløbige datagrundlag). Derudover angives for hvert hovedområde

et sigtepunkt for andelen af pladser omlagt til 75 ECTS. Dekanerne skal søge at indfri ambitionerne

for disse omlægningsprocenter for hovedområderne

–

og dermed i udgangspunktet også fordelin-

gen mellem kandidatuddannelser på 75 ECTS og EKA/EKV på hovedområdeniveau.

Tabel 1

Sigtepunkter for fordeling af omlagte kandidatpladser (til 75 ECTS og EKA/EKV) for hvert hovedområde i

henhold til den politiske ambition, pct., 2028

HUM

Samlet omlægning

Heraf 75 ECTS

NAT

SAMF

SUND

TEK

Med omlægningsprocenterne i tabel 1 vil sektoren opfylde de politiske målsætninger om 10 pct.

kandidatuddannelser på 75 ECTS og 10 pct. EKA/EKV-uddannelser i 2028.

Der kan være tilfælde, hvor der er faglige argumenter for, at der bør ske ændringer mellem fordelin-

gen af den samlede omlægningsprocent på hovedområderne. Ligeledes vil det være gældende, at

såfremt der ønskes en højere andel af 75 ECTS-kandidatuddannelser på et hovedområde, vil der

skulle ske modsvarende forøgelse af EKA/EKV-pladser på andre hovedområder. I begge tilfælde

skal dekanerne forelægge ønsket om ændringerne for universiteternes rektorer. Eventuelle ændrin-

ger kan udelukkende forekomme, såfremt der er enighed på tværs af universiteterne. Derudover kan

der kun ske ændringer, såfremt de politiske ambitioner samlet set opfyldes, jf. pkt. 2a.

Det er den politiske ambition, at EKA/EKV i 2030 og 2032 udgør henholdsvis 15 pct. og 20 pct. af

de samlede uddannelsespladser. Af tabel 2 fremgår andelene af omlagte kandidatpladser i 2030 og

2032 fordelt på hovedområder.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Tabel 2

Sigtepunkter for fordeling af omlagte kandidatuddannelser (til 75 ECTS eller EKA/EKV) for hvert

hovedområde i henhold til den politiske ambition, pct., 2030 og 2032

Samlet omlægning

2030

2032

HUM

NAT

SAMF

SUND

TEK

Dekangruppernes indmelding på 2028-scenariernes skal som minimum være på uddannelsesgrup-

peniveau. Omlægningen i 2030 og 2032 skal som minimum være på hovedområdeniveau.

Hensyn og forudsætninger

I arbejdet skal dekanerne være opmærksom på følgende hensyn og forudsætninger:

Geografiske hensyn

Dekangrupperne skal i deres arbejde tage højde for, at der i det nye kandidatuddannelses-

landskab fortsat skal være gode muligheder for at tage en kandidatuddannelse i alle dele

af Danmark, herunder uden for de største byer.

Små forskningsmiljøer og gymnasierettede uddannelser

Dekangrupperne skal i deres arbejde tage hensyn til små forskningsmiljøer, små- og sprog-

fag samt Kandidatudvalgets anbefalinger om en delvis omlægning af de gymnasierettede

uddannelser.

Forskerveje for kandidatuddannelser på 75 ECTS

Som det fremgår af kommissoriet, må der ikke opstå blindgyder for dimittender fra kandi-

datuddannelser på 75 ECTS, som på et tidspunkt ønsker at forfølge en forskerkarriere. Kan-

didatudvalget vil udforme en eller flere relevante modeller for forskerspor for dimittender

fra de nye kandidatuddannelser. Dekangrupperne kan arbejde under den forudsætning, at

denne problematik er løst.

Retskrav

For uddannelser, der udbydes både i en 75-ECTS- og en 120-ECTS-version, gives ved ba-

cheloroptag retskrav til 75-ECTS-versionen. Senere i studiet kan den studerende søge op-

tagelse på 120-ECTS-uddannelsen.

Dekangrupperne får til brug for arbejdet udleveret:

Hjælpeværktøj (Excel-ark) til at udarbejde scenarier for fremtidens kandidatlandskab.

Teknisk vejledning til brug af hjælpeværktøjet.

Oplæg til kategorisering af beslægtede uddannelser.

Oversigt over uddannelsesgrupper med dertil hørende uddannelser.

Proces og organisering

Rektorkollegiet nedsætter dekangrupperne. Kontakten mellem dekangrupper og Rektorkollegiet va-

retages af Danske Universiteters sekretariat. Den enkelte dekan forudsættes at være i tæt dialog

med vedkommendes rektor.

Dekanerne skal som forberedelse til drøftelserne i deres dekangruppe udarbejde et scenarie for de-

res hovedområde på deres universitet, hvor de lever op til måltallene angivet ovenfor

–

alternativt

de måltal, de har aftalt med deres rektor (som stadig respekterer, at det samlede antal 120-ECTS-

pladser ligger fast, samt at de politiske ambitioner for EKA/EKV skal søges indfriet).

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Flere steder deles ansvaret for uddannelserne på et hovedområde (som defineret i Kandidatudval-

get) af flere dekaner. I det tilfælde udarbejdes scenariet af den dekan, der har de fleste uddannelser

under hovedområdet i dialog med de andre dekaner.

Dekangrupperne udnævner en tovholder, der varetager den daglige kontakt med sekretariatet i

Danske Universiteter. Grupperne sekretariatsbetjenes af Danske Universiteter. På basis af de ud-

arbejdede hovedområdescenarierne for de forskellige universiteter skal dekangrupperne tilse, at der

opnås enighed om, hvorledes beslægtede uddannelser omlægges. Eventuelle uenigheder, der ikke

kan løses af gruppen, forelægges dekanernes rektorer til beslutning.

Tovholderne skal løbende (ca. hver anden uge) afrapportere fremskridt til rektorerne og til sekreta-

riatet i Danske Universiteter.

Som slutprodukt skal dekangrupperne udfylde de fremsendte skemaer med de omlægninger, der er

opnået enighed om og viderebringe dem til Rektorkollegiet senest den 22. november 2024.

Rektorkollegiet kvalificerer de forskellige input og videreformidler det samlede resultat til Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet senest den 2. december 2024.

I forlængelse heraf inviterer Uddannelses- og Forskningsministeriet primo december 2024 Rektor-

kollegiet og Danske Studerendes Fællesråd til drøftelse af dekangruppernes arbejde. Uddannelses-

og Forskningsministeriet vil endvidere drøfte dekangruppernes omlægningsscenarier i kandidat-

partnerskabet, hvor de private og offentlige arbejdsgivere er repræsenteret.

Dog skal dekangruppernes input til kategoriseringen af beslægtede uddannelser afleveres til Rek-

torkollegiet senest den 10. oktober 2024 mhp., at gruppernes input kan oversendes til Kandidatud-

valgets sekretariat samt forventeligt indgå i Kandidatudvalgets endelige afrapportering.

Der vil i dekangruppernes arbejde være behov for transparens og åbenhed mellem deltagerne. Det

forventes i den sammenhæng, at der udvises en høj grad af fortrolighed i dekangrupperne. Deka-

nerne kan således dele egne uddannelsesplaner med deres bagland, mens det omvendt forventes,

at konkrete informationer om andre universiteters uddannelsesplaner holdes fortroligt.

Eventuelle spørgsmål og behov for afklaringer under dekangruppernes arbejde koordineres via Dan-

ske Universiteter.

Inddragelse

Dekangruppernes medlemmer er hver især ansvarlige for at sørge for behørig inddragelse af stude-

rende og medarbejdere. Dekanerne forventes desuden

–

i det omfang dette er muligt

–

at inddrage

relevante aftagere i arbejdet.

Studenterrepræsentanterne fra Danske Studerendes Fællesråd har mulighed for at sende skriftligt

input til dekangrupperne tidligt i deres arbejde. Inputtet kan blandt andet indeholde hovedområde-

specifikke hensyn

–

set fra de studerendes perspektiv

–

der kan indgå i dekangruppernes arbejde.

Input sendes til Rektorkollegiet, der videreformidler til dekangrupperne samt til Kandidatudvalgets

sekretariat.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Appendiks 4

Uddannelsesgrupper

Det fremgår af

Forligstillæg om et kommissorium for et nyt kandidatudvalg,

at Kandidatudvalget

skal præsentere et oplæg til en samlet plan for kandidatuddannelserne på tværs af universiteterne.

Til arbejdet har Kandidatudvalget foretaget en underopdeling af hovedområderne i uddannelses-

grupper.

Kandidatudvalget har inddelt hvert hovedområde i to til fem uddannelsesgrupper.

Inden for det humanistiske hovedområde er kandidatuddannelserne inddelt i grupperne

”Historie,

religion, filosofi og arkæologi”,

”Journalistik,

it, kommunikation og formidling”,

”Kunst-,

kultur- og mediestudier”,

”Pædagogik

og didaktik” samt

”Sprog

og områdestudier”.

Det naturvidenskabelige hovedområde er inddelt i grupperne

”Biologi,

biomedicin og bio-

kemi”,

”Fødevarer,

ernæring og idræt”,

”Landbrug,

naturressourcer og miljø”, Matematik, fy-

sik, kemi og statistik” samt

”Naturvidenskabelige

IT-uddannelser”.

Inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde er kandidatuddannelserne inddelt i

grupperne

”Erhvervsøkonomi”, ”Forvaltning,

planlægning, økonomi og jura” samt

”Sociale

studier”.

Det sundhedsvidenskabelige hovedområde er inddelt i

”Autorisationsuddannelser”, ”Bio-

medicin og lægemiddelvidenskab” samt

”Folkesundhed”.

Det tekniske hovedområde er inddelt i de to grupper

”Ingeniøruddannelser”

”Øvrige

tekniske

uddannelser”.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Humaniora

Historie, religion, filosofi og arkæologi

Arkæologi forhistorisk, kand.2år

Arkæologi klassisk, kand.2år

Europas religiøse rødder, kand.2år

Europæisk etnologi, kand.2år

Filosofi, kand.2år

Historie, kand.2år

Interreligiøse islamstudier, kand.2år

Nærorientalsk arkæologi, kand.2år

Religionsvidenskab, kand.2år

Teologi, kand.2år

Filosofi og videnskabsteori, kand.2år

Historie, kand.2år

Filosofi, kand.2år

Historie, kand.2år

Religion studier/religionsvidenskab, kand.2år

Anvendt filosofi, kand.2år

Historie, kand.2år

Arkæologi, kand.2år

Bæredygtig kulturarvsmanagement, kand.2år

Diakoni, kand.2år

Filosofi, kand.2år

Historie, kand.2år

Idehistorie, kand.2år

Religion studier/religionsvidenskab, kand.2år

Teologi, kand.2år

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Journalistik, it, kommunikation og formidling

Informationsvidenskab og kulturformidling, kand.2år

IT og kognition, kand.2år

Kognition og kommunikation, kand.2år

Kommunikation og IT, kand.2år

Retorik, kand.2år

Journalistik, kand.2år

Kommunikation, kand.2år

Media and Communication, kand.2år

International virksomhedskommunikation, kand.2år

Journalistik, cand.mag.2år

Journalistik, kand.2år

Information Science, kand.2år

Informationsvidenskab, kand.2år

Interaktive digitale medier, kand.2år

It og læring, organisatorisk omstilling, kand.2år

Kommunikation, kand.2år

Digital design, kand.2år

Informationsvidenskab, kand.2år

Journalistik, kand.2år

Journalistik, medier og globalisering, kand.2år

Kognitiv semiotik, kand.2år

Oplevelsesøkonomi, kand.2år

Retorik, kand.2år

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Kunst-, kultur- og mediestudier

Anvendt kulturanalyse, kand.2år

Film- and Media Studies, kand.2år

Film- og medievidenskab, kand.2år

Kunsthistorie, kand.2år

Litteraturvidenskab, kand.2år

Moderne kultur, kand.2år

Musikvidenskab/Musik, kand.2år

Teatervidenskab og performancestudier, kand.2år

Tværkulturelle studier, kand.2år

Urban Studies, kand.2år

Visuel kultur, kand.2år

Designledelse, kand.2år

Designstudier, kand.2år

Kultur og kulturformidling, kand.2år

Litteraturvidenskab, kand.2år

Medievidenskab, kand.2år

Kultur, kommunikation og globalisering, kand.2år

Media Arts Cultures, kand.2år

Musikterapi, kand.2år

Musikvidenskab/Musik, kand.2år

Oplevelsesdesign, kand.2år

Turisme, kand.2år

Children’s Literature, Media and Culture, kand.2år

Dramaturgi, kand.2år

Kunsthistorie, kand.2år

Litteraturhistorie, kand.2år

Medievidenskab, kand.2år

Musikvidenskab/Musik, kand.2år

Æstetik og kultur, kand.2år

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Pædagogik og didaktik

Audiologopædi, kand.2år

Pædagogik, kand.2år

Socialpsykologi og læring, kand.2år

Audiologi, kand.2år

Audiologopædi, kand.2år

Pædagogik, kand.2år

Læring og forandringsprocesser, kand.2år

Didaktik, dansk, kand.2år

Didaktik, matematik, kand.2år

Didaktik, materiel kultur, kand.2år

Didaktik, musikpædagogik, kand.2år

Generel pædagogik, kand.2år

IT-didaktisk design, kand.2år

Pædagogisk antropologi, kand.2år

Pædagogisk filosofi, kand.2år

Pædagogisk psykologi, kand.2år

Pædagogisk sociologi, kand.2år

Uddannelsesantropologi og globalisering, kand.2år

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Sprog og områdestudier

Afrikastudier, kand.2år

Asienstudier, kand.2år

Assyriologi, kand.2år

Dansk, kand.2år

Engelsk, kand.2år

Fransk sprog, litteratur og kultur, kand.2år

Græsk, klassisk, kand.2år

Grønlandske og arktiske studier, kand.2år

Interkulturelle markedsstudier, kand.2år

Italiensk sprog og kultur, kand.2år

Latin, klassisk, kand.2år

Lingvistik, kand.2år

Mellemøstens sprog og samfund, kand.2år

Migrationsstudier, kand.2år

Spansk- og latinamerikansk sprog og kultur, kand.2år

Sprogpsykologi, kand.2år

Tysk sprog, litteratur og kultur, kand.2år

Østeuropastudier, kand.2år

Dansk, kand.2år

Kulturmødestudier, kand.2år

Amerikanske studier, kand.2år

Dansk, kand.2år

English, kand.2år

Erhvervsøkonomi og erhvervssprog, kand.2år

Erhvervsøkonomi-erhvervssprog, engelsk, kand.2år

Erhvervsøkonomi-erhvervssprog, tysk, kand.2år

Mellemøststudier, kand.2år

Oldtidskundskab, kand.2år

Tysk sprog, litteratur og kultur, kand.2år

Dansk, kand.2år

Engelsk, kand.2år

Internat. Virksomhedskommunikation, engelsk, kand.2år

Tysk sprog, litteratur og kultur, kand.2år

Arabisk- og islamstudier, kand.2år

Engelsk, kand.2år

Erhvervsspr.-internat. Erhvervskomm, engelsk, kand.2år

Erhvervsspr.-internat. Erhvervskomm, fransk, kand.2år

Erhvervsspr.-internat. Erhvervskomm, spansk, kand.2år

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Erhvervsspr.-internat. Erhvervskomm, tysk, kand.2år

Europastudier, kand.2år

Fransk sprog, litteratur og kultur, kand.2år

Globale områdestudier, kand.2 år

Interkulturelle studier i fransk, kand.2år

Interkulturelle studier i Latinamerika og Spanien, kand.2år

Interkulturelle studier i tysk, kand.2år

Interkulturelle studier, kand.2år

Klassisk filologi, kand.2år

Linguistics, kand.2år

Nordisk sprog og litteratur, kand.2år

Aarhus Universitet

Spansk- og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur (AU),

Aarhus Universitet

kand.2år

Tysk sprog, litteratur og kultur, kand.2år

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Naturvidenskab

Biologi, biomedicin og biokemi

Bioinformatik, kand.2år

Biokemi, kand.2år

Biology, kand.2år

Bioteknologi (NAT), kand.2år

Medicinalkemi, kand.2år

Molecular Biomedicine, kand.2år

Neuroscience, kand.2år

Chemical Biology, kand.2år

Molecular Health Science, kand.2år

Biochemistry and Molecular Biology, kand.2år

Biology, kand.2år

Biomedicin, kand.2år

Biomedicinsk informatik, kand.2år

Medicinalkemi, kand.2år

Biologi, kand.2år

Bioinformatik, kand.2år

Biology, kand.2år

Medicinalkemi, kand.2år

Molecular Biology, kand.2år

Molekylær biomedicin /Molekylær medicin, kand.2år

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Fødevarer, ernæring og idræt

Fødevareinnovation og sundhed, kand.2år

Fødevarevidenskab, kand.2år

Human ernæring, kand.2år

Humanfysiologi, kand.2år

Københavns Universitet

Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab, kand.2år Københavns Universitet

Mejeribrug, kand.2år

Idræt/Idræt og sundhed, kand.2år

Klinisk videnskab og teknologi, kand.2år

Idræt/Idræt og sundhed, kand.2år

Molekylær ernæring og fødevareteknologi, kand.2år

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Landbrug, naturressourcer og miljø

Agricultural Development, kand.2år

Agronomi, kand.2år

Geography/Geography and Geoinformatics, kand.2år

Husdyrvidenskab, kand.2år

Jordbrugsøkonomi, kand.2år

Klimaforandringer, kand.2år

Landskabsarkitektur, kand.2år

Miljø- og naturessourceøkonomi, kand.2år

Miljøvidenskab, kand.2år

Naturforvaltn. Landskab-biodiversitet-planlægn., kand.2år

Skovbrugsvidenskab, kand.2år

Sustainable Forest and Nature Management, kand.2år

Environmental Science, kand.2år

Geography/Geography and Geoinformatics, kand.2år

Agrobiologi, kand.2år

Jordbrug, natur og miljø, kand.2år

Dyrevidenskab

Plante- og fødevarevidenskab

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Matematik, fysik, kemi og statistik

Forsikringsmatematik, kand.2år

Chemistry, kand.2år

Geologi/Geologi-geoscience, kand.2år

Mathematics, kand.2år

Mathematics-Economics, kand.2år

Nanoscience, kand.2år

Physics, kand.2år

Statistik, kand.2år

STEM-undervisning

Mathematics, kand.2år

Mathematical Bioscience, kand.2år

Physics and Scientific Modelling, kand.2år

Anvendt matematik, kand.2år

Chemistry, kand.2år

Matematik-økonomi, kand.2år

Mathematics, kand.2år

Physics, kand.2år

Fysik, kand.2år

Matematik, kand.2år

Matematik-økonomi, kand.2år

Astronomi, kand.2år

Chemistry, kand.2år

Geofysik, kand.2år

Geologi/Geologi-geoscience, kand.2år

Kemi, kand.2år

Mathematics, kand.2år

Mathematics-Economics, kand.2år

Nanoscience, kand.2år

Physics, kand.2år

Statistik, kand.2år

Videnskabsstudier, kand.2år

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Naturvidenskabelige it-uddannelser

Computer Science, kand.2år

Data Science, kand.2år

Digital design og interaktive teknologier, kand.2år

Digital innovation og management, kand.2år

Softwaredesign, kand.2år

Spil, kand.2år

Computer Science, kand.2år

Digital transformation, kand.2år

Computer Science, kand.2år

Datavidenskab, kand.2år

STEM/IT, Vejle

Datalogi (IT), kand.2år

Datalogi, kand.2år

Datavidenskab og machine learning, kand.2år

Digitalisering og applikationsudvikling, kand.2år

Interaktionsdesign, kand.2år

Ledelse af digital kommunikation, kand.2år

Lysdesign, kand.2år

Medialogi, kand.2år

Service systems design, kand.2år

Cognitive Science, kand.2år

Computer Science, kand.2år

Datavidenskab, kand.2år

IT-produktudvikling, kand.2år

IT-universitetet i København

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi

Business Administration and Data Science, kand.2år

Business Administration and Digital Business, kand.2år

Economics and Business Administration, kand.2år

Erhvervsøkonomi og bioentrepreneurskab, kand.2år

Erhvervsøkonomi og informationsteknologi, kand.2år

Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.)2år

Erhvervsøkonomi og matematik, kand.2år

Erhvervsøkonomi og politik, kand.2år

Erhvervsøkonomi og psykologi, kand.2år

Erhvervsøkonomi, kand.2år

Erhvervsøkonomi-business, language and culture, kand.2år

Erhvervsøkonomi-filosofi, kand.2år

Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation, kand.2år

Human resource management, kand.2år

Management creative business processes, kand.2år

Organisation, innovation og entrepreneurship, kand.2år

Politisk kommunikation og ledelse, kand.2år

Revision, kand.2år

Sundhedsinnovation, kand.2år

Business Administration and Leadership, kand.2år

Social Entrepreneurship and Management, kand.2år

Virksomhedsledelse, kand.2år

Economics and Business Administration, kand.2år

Erhvervsøk-erhv.spr, internat. turisme-fritidsman, kand.2år

Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.)2år

Erhvervsøkonomi, kand.2år

Revision, kand.2år

Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.)2år

Erhvervsøkonomi, kand.2år

Revision, kand.2år

Economics and Business Administration, kand.2år

Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.)2år

Erhvervsøkonomi, cand.soc.2år

It, kommunikation og organisation, kand.2år

Revision, kand.2år

CBS

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Forvaltning, økonomi, planlægning og jura

Avanceret økonomi og finansiering, kand.2år

Economics, kand.2år

Jura, cand.soc.2år

Jura, kand.2år

Samfundsfag, cand.soc.2år

Sikkerheds- og risikoledelse, kand.2år

Statskundskab, kand.2år

Økonomi, kand.2år

By og plan, kand.2år

International Politics and Governance, kand.2år

Nordic Urban Planning Studies, kand.2år

Politik og forvaltning, kand.2år

Economics, kand.2år

International sikkerhed og folkeret, kand.2år

Jura, kand.2år

Komparativ politik og velfærdsstudier, kand.2år

Miljø og ressource management, kand.2år

Samfundsfag, cand.soc.2år

Statskundskab, kand.2år

Jura, kand.2år

Politik og administration, kand.2år

Samfundsfag, cand.soc.2år

Økonomi, kand.2år

Economics, kand.2år

Human security, kand.2år

Jura, kand.2år

Samfundsfag, cand.soc.2år

Statskundskab, kand.2år

CBS

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Sociale studier

Anthropology, kand.2år

Antropologi, kand.2år

Global udvikling, kand.2år

Psykologi, kand.2år

Social Data Science, kand.2år

Sociologi, kand.2år

Arbejdsliv, kand.2år

Global and Development Studies, kand.2år

Social intervention, kand.2år

Socialvidenskab, kand.2år

Kultursociologi, kand.2år

Psykologi, kand.2år

Avanceret udvikling i socialt arbejde, kand.2år

Internationale forhold, kand.2år

IT-ledelse, kand.2år

Kriminologi, kand.2år

Psykologi, kand.2år

Socialt arbejde, kand.2år

Sociologi, kand.2år

Anthropology, kand.2år

Antropologi, kand.2år

Internationale studier, kand.2år

Psykologi, kand.2år

Uddannelsesvidenskab, kand.2år

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Sundhedsvidenskab

Autorisationsuddannelser

Farmaci, kand.2år

Medicin, kand.3år

Odontologi, kand.2år

Veterinærmedicin, kand.2�½år

Farmaci, kand.2år

Klinisk biomekanik, kand.2år

Medicin, kand.3år

Odontologi, kand.2år

Veterinærmedicin, kand.2�½år

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Biomedicin og lægemiddelvidenskab

Farmaceutisk videnskab, kand.2år

Humanbiologi, kand.2år

Immunologi og inflammation, kand.2år

Lægemiddelvidenskab, kand.2år

Medicin med industriel specialisering, kand.2år

Biomedicinsk teknik, kand.2år

Københavns Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Folkesundhed

Optometri og synsvidenskab, kand.2år

Folkesundhedsvidenskab, kand.2år

Global sundhed, kand.2år

Sundhed og informatik, kand.2år

Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, kand.2år

Sygepleje, kand. 2 år.

Tværvidenskabelige sundhedsstudier, kand.2år

Ergoterapi, kand.2år

Fysioterapi, kand.2år

Jordemodervidenskab, kand.2år

Klinisk sygepleje, kand.2år

Public Health, kand.2år

Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, kand.2år

Folkesundhedsvidenskab, kand.2år

Muskuloskeletal fysioterapi, kand.2år

Folkesundhedsvidenskab, kand.2år

Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, kand.2år

Sygepleje, kand.2år

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Teknisk videnskab

Ingeniøruddannelser

Anvendt kemi, civilingeniør 2år

Autonome systemer, civilingeniør 2år

Bioinformatik og systembiologi, civilingeniør 2år

Bioteknologi, civilingeniør 2år

Business analytics, civilingeniør 2år

Byggeteknologi, civilingeniør 2år

Bygningsdesign, civilingeniør 2år

Bæredygtig energi, civilingeniør 2år

Design og innovation, civilingeniør 2år

Elektroteknologi, civilingeniør 2år

Danmarks Tekniske Universitet

Engineering (Biomaterial Engineering for Medicine), civilinge-

Danmarks Tekniske Universitet

niør 2år

Engineering (Engineering Light), civilingeniør 2år

Engineering (Engineering Physics), civilingeniør 2år

Danmarks Tekniske Universitet

Engineering (Sustainable Fisheries and Aquaculture), civilin-

Danmarks Tekniske Universitet

geniør 2år

Farmateknologi, civilingeniør 2år

Fødevareteknologi, civilingeniør 2år

Geofysik og rumteknologi, civilingeniør 2år

Industriel økonomi og teknologiledelse, civilingeniør 2år

Informationsteknologi, civilingeniør 2år

Kemisk og biokemisk teknologi, civilingeniør 2år

Danmarks Tekniske Universitet

Kommunikationsteknologier og systemdesign, civilingeniør

Danmarks Tekniske Universitet

2år

Konstruktion og mekanik, civilingeniør 2år

Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering, civilingeniør 2år

Lyd og akustisk teknologi, civilingeniør 2år

Matematisk modellering og computing, civilingeniør 2år

Materiale- og procesteknologi, civilingeniør 2år

Medicin og teknologi, civilingeniør 2år

Menneskeorienteret kunstig intelligens, civilingeniør 2år

Miljøteknologi, civilingeniør 2år

Olie- og gasteknologi, civilingeniør 2år

Technology Entrepreneurship, kand.2år

Transport og logistik, civilingeniør 2år

Vindenergi, civilingeniør 2år

Elektronik, civilingeniør 2år

Energisystemer, civilingeniør 2år

Engineering, Innovation and Business, civilingeniør 2år

Danmarks Tekniske Universitet

Syddansk Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Kemi og bioteknologi (SDU), civilingeniør 2år

Konstruktionsteknik, civilingeniør 2år

Mekatronik, civilingeniør 2år

Miljøteknologi, civilingeniør 2år

Operations Management, civilingeniør 2år

Physics and Technology (SDU, Odense), civilingeniør 2år

Produktudvikling og innovation, civilingeniør 2år

Robotteknologi, civilingeniør 2år

Software Engineering, civilingeniør 2år

Spiludvikling og læringsteknologi, civilingeniør 2år

Syddansk Universitet

Sundheds- og velfærdsteknologi (teknisk videnskab), civilin-

Syddansk Universitet

geniør 2år

Advanced Power Electronics, civilingeniør 2år

Arkitektur, civilingeniør 2år

Bioengineering, civilingeniør 2år

Bioteknologi, civilingeniør 2år

By-, energi- og miljøplanlægning, civilingeniør 2år

Bygge- og anlægskonstruktion, civilingeniør 2år

Byggeledelse, civilingeniør 2år

Bæredygtig byudvikling, civilingeniør 2år

Bæredygtig energiteknik, civilingeniør 2år

Bæredygtigt design, civilingeniør 2år

Communication Technologies, civilingeniør 2år

Computer Engineering (AAU), civilingeniør 2år

Cyber Security, civilingeniør 2år

Electronic Systems, civilingeniør 2år

Energiteknik, civilingeniør 2år

Indeklima og energi, civilingeniør 2år

Industrielt design, civilingeniør 2år

Aalborg Universitet

Innovativ kommunikationsteknik-entrepreneursk., civilinge-

Aalborg Universitet

niør 2år

Intelligente pålidelige systemer, civilingeniør 2år

Kemi, civilingeniør 2år

Kemiteknik, civilingeniør 2år

Lyd- og musikteknologi, civilingeniør 2år

Management Engineering, civilingeniør 2år

Matematik-teknologi, civilingeniør 2år

Materials and Nanotechnology, civilingeniør 2år

Mechanical Engineering, civilingeniør 2år

Nanobioteknologi, civilingeniør 2år

Produkt og designpsykologi, civilingeniør 2år

Aalborg Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Robotteknologi, civilingeniør 2år

Software, civilingeniør 2år

Sundhedsteknologi, civilingeniør 2år

Urbant design, civilingeniør 2år

Vand og miljø, civilingeniør 2år

Veje og trafik, civilingeniør 2år

Vision, grafik og interaktive systemer, civilingeniør 2år

Biomedicinsk teknologi, civilingeniør 2år

Byggeri, civilingeniør 2år

Computerteknologi, civilingeniør 2år

Elektroteknologi, civilingeniør 2år

Kemi og bioteknologi, civilingeniør 2år

Mekanik, civilingeniør 2år

Teknologibaseret forretningsudvikling, civilingeniør 2år

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Øvrige tekniske uddannelser

Integrerede fødevarestudier, kand.2år

Bæredygtig omstilling (Tek-Sam), kand.2år

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Information Technology in IT, Communication and Organisa-

Syddansk Universitet

tion, kand.2år

IT-produktdesign, kand.2år

Webkommunikation, kand.2år

Byggeledelse og bygningsinformatik, kand.2år

Bygningers energidesign, kand.2år

Landinspektørvidenskab, cand.geom.2år

Landinspektørvidenskab, cand.scient.tech.2år

Ledelse og informatik i byggeriet, kand.2år

Miljøvidenskab, cand.tech.2år

Produktion, kand.2år

Sikkerhed og risikostyring, kand.2år

Technology

kand.2år

(Entrepreneurial

Business

Engieneering),

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Teknoantropologi, kand.2år

Urbant design, cand.scient.tech.2år

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Appendiks 5

Kategorisering af beslægtede uddannelser

I nedenstående oversigt fremgår de kandidatuddannelser, der har en eller flere beslægtede uddan-

nelser, samt hvor mange udbud der findes af de enkelte uddannelser.

Kategoriseringen af beslægtede uddannelser er foretaget ved, at Kandidatudvalget har drøftet et

oplæg, som efterfølgende er blevet fagligt kvalificeret af de nedsatte dekangrupper.

For nogle af grupperne er uddannelsesnavnene identiske på tværs af universiteterne, ligesom der er

uddannelser, som på samme universitet udbydes forskellige steder. Disse uddannelser fremgår kun

med et enkelt uddannelsesnavn med angivelse af det samlede antal udbud.

Kandidatuddannelser, der ikke er kategoriseret som beslægtede med andre, fremgår ikke af over-

sigten.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Humaniora

Uddannelse

Anvendt filosofi, kand.2år

Filosofi og videnskabsteori, kand.2år

Filosofi, kand.2år

Historie (RUC), kand.2år

Historie, kand.2år

Dansk (RUC), kand.2år

Dansk, kand.2år

Nordisk sprog og litteratur, kand.2år

Engelsk, kand.2år

English, kand.2år

Interkulturelle studier i fransk, kand.2år

Interkulturelle studier i Latinamerika og

kand.2år

Interkulturelle studier i tysk, kand.2år

Interkulturelle studier, kand.2år

Arkæologi forhistorisk, kand.2år

Arkæologi klassisk, kand.2år

Arkæologi, kand.2år

Nærorientalsk arkæologi, kand.2år

Generel pædagogik, kand.2år

Pædagogik, kand.2år

Information Science, kand.2år

Informationsvidenskab, kand.2år

Erhvervsspr.-internat. erhvervskomm, engelsk, kand.2år

Erhvervsspr.-internat. erhvervskomm, fransk, kand.2år

Erhvervsspr.-internat. erhvervskomm, spansk, kand.2år

Erhvervsspr.-internat. erhvervskomm, tysk, kand.2år

Journalistik (RUC), kand.2år

Journalistik, cand.mag.2år

Journalistik, kand.2år

Tysk sprog, litteratur og kultur, kand.2år

Musikvidenskab/Musik, kand.2år

Litteraturhistorie, kand.2år

Litteraturvidenskab, kand.2år

Religion studier/religionsvidenskab, kand.2år

Religionsvidenskab, kand.2år

International virksomhedskommunikation, kand.2år

Antal udbud

Spanien,

Tilgang (2022)

204

132

137

124

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Kommunikation, kand.2år

Kommunikation (RUC), kand.2år

Media and Communication, kand.2år

Medievidenskab, kand.2år

Erhvervsøkonomi-erhvervssprog, engelsk, kand.2år

Erhvervsøkonomi-erhvervssprog, tysk, kand.2år

Pædagogisk filosofi, kand.2år

Linguistics, kand.2år

Lingvistik, kand.2år

Fransk sprog, litteratur og kultur, kand.2år

Spansk- og latinamerikansk sprog og kultur, kand.2år

Spansk- og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

(AU), kand.2år

Film- and Media Studies, kand.2år

Film- og medievidenskab, kand.2år

Pædagogisk sociologi, kand.2år

Kunsthistorie, kand.2år

Klassisk filologi, kand.2år

Latin, klassisk, kand.2år

Teologi, kand.2år

Mellemøstens sprog og samfund, kand.2år

Mellemøststudier, kand.2år

Pædagogisk antropologi, kand.2år

Turisme, kand.2år

Pædagogisk psykologi, kand.2år

Socialpsykologi og læring, kand.2år

Audiologopædi, kand.2år

It og læring, organisatorisk omstilling, kand.2år

Læring og forandringsprocesser, kand.2år

128

136

102

260

123

Anm: Uddannelser hvor tilgangen er 5 eller derunder vil ikke indgå med den præcise tilgangsværdi grun-

det diskretionsgrænse. Det kan samtidig være udtryk for, at der ikke var tilgang på uddannelsen i 2022.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Naturvidenskab

Uddannelse

Computer Science (RUC), kand.2år

Computer Science, kand.2år

Data Science (ITU), kand.2år

Datalogi (IT), kand.2år

Datalogi, kand.2år

Datavidenskab (AU), kand.2år

Humanfysiologi, kand.2år

Humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab,

kand.2år

Idræt/Idræt og sundhed, kand.2år

Matematik, kand.2år

Mathematics, kand.2år

Biologi, kand.2år

Biology, kand.2år

Fysik, kand.2år

Physics, kand.2år

Chemistry, kand.2år

Kemi, kand.2år

Matematik-økonomi, kand.2år

Mathematics-Economics, kand.2år

Medicinalkemi, kand.2år

Biochemistry and Molecular Biology, kand.2år

Biokemi, kand.2år

Biomedicin, kand.2år

Molecular Biology, kand.2år

Molecular Biomedicine, kand.2år

Molecular Health Science, kand.2år

Molekylær biomedicin /Molekylær medicin, kand.2år

Bioinformatik, kand.2år

Biomedicinsk informatik, kand.2år

STEM-undervisning, kand.2år

Antal udbud

Tilgang (2022)

386

193

250

177

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Statistik, kand.2år

Environmental Science, kand.2år

Miljøvidenskab, kand.2år

Agrobiologi, kand.2år

Agronomi, kand.2år

Medialogi, kand.2år

Geography/Geography and Geoinformatics, kand.2år

Geologi/Geologi-geoscience, kand.2år

Nanoscience, kand.2år

Anm: Uddannelser hvor tilgangen er 5 eller derunder vil ikke indgå med den præcise tilgangsværdi grun-

det diskretionsgrænse. Det kan samtidig være udtryk for, at der ikke var tilgang på uddannelsen i 2022.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Samfundsvidenskab

Uddannelse

Business Administration and Leadership, kand.2år

Economics and Business Administration, kand.2år

Erhvervsøkonomi, kand.2år

Virksomhedsledelse, kand.2år

Avanceret økonomi og finansiering, kand.2år

Economics, kand.2år

Økonomi, kand.2år

Jura, cand.soc.2år

Jura, kand.2år

It, kommunikation og organisation, kand.2år

Politik og administration, kand.2år

Politik og forvaltning, kand.2år

Statskundskab, kand.2år

Psykologi, kand.2år

Revision, kand.2år

Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.)2år

Samfundsfag, cand.soc.2år

Anthropology, kand.2år

Antropologi, kand.2år

Socialt arbejde, kand.2år

Global and Development Studies, kand.2år

Global Studies, kand.2år

Global udvikling, kand.2år

Internationale forhold, kand.2år

Internationale studier, kand.2år

Erhvervsøk-erhv.spr,

internat.

turisme-fritidsman,

kand.2år

Erhvervsøkonomi-business, language and culture,

kand.2år

Uddannelsesvidenskab, kand.2år

Antal udbud

Tilgang (2022)

100

2258

561

243

305

1158

189

549

732

665

307

135

122

102

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Sociologi, kand.2år

Socialvidenskab (RUC), kand.2år

118

Sundhedsvidenskab

Uddannelse

Ergoterapi, kand.2år

Fysioterapi, kand.2år

Jordemodervidenskab, kand.2år

Klinisk sygepleje, kand.2år

Muskuloskeletal fysioterapi, kand.2år

Optometri og synsvidenskab, kand.2år

Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, kand.2år

Sygepleje, kand.2år

Folkesundhedsvidenskab, kand.2år

Global sundhed, kand.2år

Public Health, kand.2år

Sundhed og informatik, kand.2år

Tværvidenskabelige Sundhedsstudier, kand.2år

Antal udbud

Tilgang (2022)

153

135

139

Anm: Autorisationsuddannelserne fremgår ikke af ovenstående oversigt, da de er kategoriseret i en

samlet uddannelsesgruppe.

Teknisk videnskab

Uddannelse

Landinspektørvidenskab, cand.scient.tech.2år

Landinspektørvidenskab, cand.geom.2år

Teknoantropologi, kand.2år

Antal udbud

Tilgang (2022)

Anm: Ingeniøruddannelserne fremgår ikke af ovenstående oversigt, da de er kategoriseret i en samlet

uddannelsesgruppe. Uddannelser hvor tilgangen er 5 eller derunder vil ikke indgå med den præcise til-

gangsværdi grundet diskretionsgrænse. Det kan samtidig være udtryk for, at der ikke var tilgang på

uddannelsen i 2022.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Appendiks 6

Metodebeskrivelse for scenarier

Kandidatudvalgets hovedscenarie for fremtidens kandidatlandskab giver et overordnet billede af,

hvordan udbuddet af forskellige typer kandidatuddannelser kan fordele sig på tværs af de fem ho-

vedområder i henholdsvis 2028, 2030 og 2032, når de politiske ambitioner i aftalen søges indfriet.

2028-scenarierne er mere detaljerede. Uddannelserne inden for de fem hovedområder er her opdelt

i 18 uddannelsesgrupper, som Kandidatudvalget har fastlagt, jf. appendiks 4.

Nedenfor beskrives den metode, der er anvendt til udarbejdelsen af henholdsvis:

•

Hovedscenariet i 2028 (opdelt på uddannelsesgrupper).

•

Hovedscenariet i 2030 og 2032 (opdelt på hovedområder).

•

Alternative scenarier i 2028 (opdelt på uddannelsesgrupper).

Hovedscenariet i 2028

Hovedscenariet tager udgangspunkt i en trinvis metode, hvor det på alle trin sikres, at scenariet

søger at indfri

både

de politiske ambitioner for omlægningsprocenter i 2028, hvor 10 pct. optages

på en kandidatuddannelse på 75 ECTS og 10 pct. optages på en erhvervskandidatuddannelse

(10:10)

omlægningsprocenterne på hovedområderne, som beskrevet i Kandidatudvalgets kom-

missorium.

Udgangspunktet for den trinvise metode er en situation (trin 0), hvor alle uddannelsesgrupper inden

for de enkelte hovedområder får samme omlægningsprocent som hovedområdet, og hvor kandidat-

uddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelser bidrager ligeligt til omlægningen i 2028.

Derefter følger trin, som i nedenstående rækkefølge medtager en række af de hensyn, som Kandi-

datudvalget har arbejdet med. Disse omfatter:

Trin 1.: Autorisationsuddannelser og ingeniøruddannelser.

Trin 2: Gymnasierettede uddannelser og store uddannelser.

Trin 3: Potentiale for erhvervskandidatuddannelser.

For hvert trin tilføjes kriterier, der kan ændre på fordelingen af de forskellige typer af kandidatud-

dannelser inden for (og mellem) uddannelsesgrupperne. Konkret foregår indlæggelsen af hensynene

på de enkelte trin i tre beregningsstep, som (på hvert trin)

dels

sikrer, at de politiske ambitioner for

typer af nye uddannelser (henholdsvis 10 pct. kandidatuddannelser på 75 ECTS og 10 pct. erhvervs-

kandidatuddannelser, det vil sige 10:10) indfries, og

dels

at omlægningsprocenterne på hovedom-

råderne fastholdes, jf. boks 1.

Når der i første trin for eksempel friholdes autorisationsuddannelser på det sundhedsvidenskabelige

område, har det således den konsekvens, at øvrige uddannelser på det sundhedsvidenskabelige

område skal udbyde en større andel nye uddannelser, så omlægningsprocenten for hovedområdet

fortsat indfries.

I takt med at der bliver indregnet flere hensyn, vil flere og flere kandidatuddannelser gradvist blive

”låst” og derfor som udgangspunkt ikke

kunne tilpasses i efterfølgende trin.

Omlægningsprocenterne for de enkelte hovedområder er i kommissoriet angivet for 2032. I overensstemmelse med

drøftelser i Kandidatudvalget fastsættes omlægningsprocenten for 2028 og 2030 som henholdsvis 4/6 og 5/6 af om-

lægningsprocenten for 2032. For de samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor omlægningsprocenten i kommissoriet,

er angivet til 40 pct., svarer det i 2028 til 27 pct. Det bemærkes, at omlægningsprocenterne på de enkelte hovedområder

beregningsteknisk er opjusteret med 0,4 pct.-point for at ramme målsætningen om 70 pct. 2-årige kandidatuddannelser

i 2032 på baggrund af de foreløbige forventninger til kandidattilgangen i 2032.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Boks 1

Metode til indregningen af de enkelte hensyn i trin

Indregningen af hensynene på de enkelte trin foretages i nedenstående tre beregningsstep

(for hvert trin):

Indlæggelse af hensyn:

Omlægningsprocenterne for henholdsvis kandidatuddannelser på

75 ECTS og erhvervskandidater fastsættes for de uddannelser, trinnet vedrører. For ek-

sempel sættes omlægningsprocenten for autorisationsuddannelser til 0 pct. på grund af

friholdelse af disse uddannelser.

Forhold mellem kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelser

(EKA/EKV) tilpasses:

Efter beregningsstep 1 passer det samlede antal omlagte uddannel-

ser til henholdsvis kandidatuddannelser på 75 ECTS og EKA/EKV ikke længere til den po-

litiske ambition (10:10). Der fastsættes derfor en skaleringsfaktor, som

–

når den ganges

på den omlagte tilgang (for de uddannelser, som kan justeres i det pågældende trin)

–

sik-

rer, at forholdet mellem kandidatuddannelser på 75 ECTS og EKA/EKV (10:10) genetable-

res

på tværs af

hovedområder.

Tilpasning på hovedområder:

Efter beregningsstep 2 ovenfor stemmer omlægningsprocen-

ten på de enkelte hovedområder ikke nødvendigvis med de omlægningsprocenter, der er

angivet i kommissoriet for Kandidatudvalget. For at sikre dette beregnes, hvor mange

pladser der er i ”overskud” eller ”underskud” i forhold til de enkelte hovedområder. Disse

pladser tillægges/fratrækkes på hovedområdet. Den beregnede forskel (positiv eller nega-

tiv) indlægges ligeligt mellem kandidatuddannelser på 75 ECTS og EKV/EKA for at opret-

holde fordelingen fra beregningsstep 2 ovenfor.

Til indlæggelsen af de enkelte hensyn i step 1 er det for hver kandidatuddannelse markeret,

om uddannelsen er omfattet af det pågældende hensyn i modellen. I trin 1 opgøres således

for hver enkelt uddannelse, om der er tale om en autorisationsuddannelse, mens der i trin 2

opgøres, om de enkelte uddannelser er gymnasierettede og/eller store.

Scenarierne er udarbejdet på baggrund af den beregnede tilgang til de enkelte kandidatud-

dannelser i 2032, der ligeledes lå til grund for rektorernes foreløbige indmeldinger i delafrap-

porteringen.

Trin 1

–

Autorisations- og ingeniøruddannelser

I trin 1 indarbejdes to hensyn, der fremgår i den politiske aftale og Kandidatudvalgets kommisso-

rium. Autorisationsgivende kandidatuddannelser er fritaget omlægning, mens ingeniøruddannel-

serne fortsat skal udbydes som kandidatuddannelser på 120 ECTS (og deraf ikke omlægges). Der

vurderes dog potentiale for erhvervskandidatuddannelser på ingeniørområdet, hvilket er afspejlet i

scenarierne.

I hovedscenariet er hensynene indarbejdet på følgende måde:

•

Autorisationsuddannelser friholdes omlægning.

10 pct. af ingeniøruddannelser omlægges til erhvervskandidatuddannelser.

Trin 2

–

Gymnasierettede og store uddannelser

I trin 2 indarbejdes hensynet til de gymnasierettede uddannelser samt hensynet til store uddannel-

ser. I hovedscenariet er hensynene indregnet på følgende måde:

•

På gymnasierettede kandidatuddannelser, hvor mindst 10 pct. af dimittenderne finder an-

sættelse i gymnasieskolen efter endt uddannelse, sker der

ikke

omlægning for 85 pct. af

optaget, mens de resterende 15 pct. omlægges til kandidatuddannelser på 75 ECTS.

Store uddannelser, der uddanner til et bredt arbejdsmarked, omlægges mindst 2,5 pct.-po-

int mere end omlægningsprocenten for hovedområdet. Omlægningen på store uddannelser

antages at give plads til flere faglige toninger og fordeles derfor ligeligt mellem flere nye

•

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

uddannelsestyper, henholdsvis kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatud-

dannelser.

Store uddannelse er afgrænset som uddannelser (eller beslægtede uddannelser) med en samlet

kandidattilgang i 2022 på over 250 studerende på landsplan.

Trin 3

–

Potentiale for erhvervskandidatuddannelser

I Kandidatudvalgets kommissorium er der angivet forskellige forventninger til potentialet for er-

hvervskandidatuddannelser på tværs af hovedområder. Dette hensyn er indarbejdet i trin 3. Særligt

fremgår det af Kandidatudvalgets kommissorium, at der for det naturvidenskabelige hovedområde

vurderes potentiale for at omlægge pladser til erhvervskandidatuddannelser og erhvervsrettede

kandidatuddannelser med virksomhedsforløb.

For det humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområde fremgår det, at der vurderes po-

tentiale for både kandidatuddannelser på 75 ECTS, erhvervskandidatuddannelser og erhvervsret-

tede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der på

disse områder er en relativt lav andel studerende, som efterfølgende tager en ph.d.-uddannelse.

I hovedscenariet er i trin 3 indarbejdet følgende hensyn:

•

For uddannelsesgrupperne på det naturvidenskabelige hovedområde øges andelen, der

omlægges til erhvervskandidatuddannelser (målt i forhold til trin 2), således at den samlede

andel erhvervskandidater på hovedområdet bliver 11 pct. Det betyder, at der sker en større

omlægning til erhvervskandidatuddannelser end til kandidatuddannelser på 75 ECTS.

For uddannelsesgrupperne på det humanistiske hovedområde reduceres andelen, der om-

lægges til erhvervskandidatuddannelser (målt i forhold til trin 2), således at den samlede

andel erhvervskandidatuddannelser på hovedområdet bliver 4 pct. Det betyder, at uddan-

nelserne på hovedområdet i højere grad omlægges til kandidatuddannelser på 75 ECTS.

For uddannelsesgrupperne på det samfundsvidenskabelige hovedområde øges andelen,

der omlægges til erhvervskandidatuddannelser (målt i forhold til trin 2), således at den

samlede andel erhvervskandidatuddannelser på hovedområdet bliver 14,5 pct. Det betyder,

at der på hovedområdet omlægges en lidt større andel til erhvervskandidatuddannelser

end til kandidatuddannelser på 75 ECTS.

•

Hovedscenariet i 2030 og 2032

I 2030 og 2032 er hovedscenariet fastsat ud fra henholdsvis hovedscenariet for 2028 opdelt på

hovedområder samt de politiske ambitioner i aftalen om yderligere 5 pct. optag på erhvervskandi-

datuddannelser i henholdsvis 2030 og 2032.

Konkret er omlægningsandelen til erhvervskandidater på de enkelte hovedområder i 2030 fastsat

som andelen, der omlægges til erhvervskandidater i 2028, tillagt 1/6 af den samlede omlægnings-

procent for hovedområdet i 2032. Andelen af kandidatuddannelser på 120 ECTS reduceres tilsva-

rende fra 2028 til 2030. Fra 2030 til 2032 indregnes en tilsvarende forskydning på yderligere 1/6 i

retning af flere erhvervskandidatuddannelser og færre kandidatuddannelser på 120 ECTS på de

enkelte hovedområder i overensstemmelse med de politiske ambitioner.

Alternative scenarier i 2028

I de alternative scenarier i afsnit 3.2.2 er det alene vægtningen af de tværgående hensyn til gymna-

sierettede uddannelser og store uddannelser, der varieres mellem scenarierne. Scenarierne ændrer

sig således alt efter hvilken vægt, de tværgående hensyn tillægges (lav, middel og høj). De øvrige

hensyn, herunder potentialet for erhvervskandidater på de enkelte hovedområder, er indregnet på

samme måde i de tre scenarier.

I scenariet med høj vægt på de tværgående hensyn er det eksempelvis indregnet, at store uddan-

nelser har en omlægningsprocent på (mindst) 5 pct.-point mere end omlægningsprocenten for det

tilhørende hovedområde. Til sammenligning er der i hovedscenariet (med middel vægt) indregnet en

meromlægning på (mindst) 2�½ pct.-point, jf. tabel 1.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Tabel 1

Forskelle i tværgående hensyn i

de forskellige scenarier for fremtidens kandidatlandskab

Vægt af tværgående hensyn

Lav

Gymnasiale uddannelser

- Andel kandidatuddannelser på 120 ECTS

- Andel kandidatuddannelser på 75 ECTS

Store uddannelser

- Krav til meromlægning på store uddannel-

ser i forhold til omlægningsprocent for ho-

vedområdet

(mindst)

0 pct. point

(mindst)

2�½ pct. point

(mindst)

5 pct. point

80 pct.

20 pct.

85 pct.

15 pct.

90 pct.

10 pct.

Middel

(hovedscenarium)

Høj

Anm: Tabellen viser forskelle i beregningsantagelser i scenarier for fremtidens kandidatlandskab med

henholdsvis lav, middel og høj vægtning af de tværgående hensyn til gymnasierettede uddannelser og

store uddannelser.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fælles udtalelse fra rektorerne

18. NOVEMBER 2024

Kandidatudvalget har haft en stor og omfattende opgave, og de danske universite-

ter er gået konstruktivt ind i arbejdet med at indfri de politiske ambitioner i refor-

men. De danske universiteter vil naturligvis arbejde loyalt for at leve op til reformens

målsætninger, og skabe nogle gode og fagligt meningsfulde uddannelser. Men det er

vores vurdering, at det ikke er realistisk at kunne indfri alle de politiske ambitioner

inden for reformens nuværende rammer.

Med henblik på at øge sandsynligheden for en virkeliggørelse af reformens ambitio-

ner og sikre en succesfuld implementering heraf, har de danske universiteter en

række anbefalinger angivet nedenfor.

Erhvervskandidaten skal gøres smidigere

Det er vores vurdering, at det vil være meget vanskeligt at indfri de politiske ambiti-

oner om, at 10 procent skal tage en erhvervskandidatuddannelse i 2028 stigende til

20 procent i 2032. Resultatet af manglende målopfyldelse vil som følge af den poli-

tiske aftale blive, at andelen af 75 ECTS-kandidater væsentligt vil overstige de politi-

ske ambitioner om 10 procent.

Erhvervskandidatuddannelsen er i udgangspunktet en god ide at udbrede og et po-

sitivt og konstruktiv bud på at bygge bro mellem uddannelse og fremtidens arbejds-

marked. Men rektorerne er også overbeviste om, at hvis antallet af erhvervskandida-

ter skal tidobles, og der skal skabes 4.500 erhvervskandidater hvert år, så skal mo-

dellen skrues anderledes sammen end den model vi kender i dag. Det har desværre

ikke været muligt inden for de begrænsninger, som reformøkonomien sætter at etab-

lere en ny fleksibel erhvervskandidat med 120 ECTS, som vil være attraktiv for både

studerende og virksomheder. Forslagene i rapporten fra Kandidatudvalget løser der-

med ikke de grundlæggende udfordringer med at skabe betydeligt flere erhvervskan-

didater i fremtiden og dermed øge arbejdsudbuddet.

Med henblik på at gøre det mere attraktivt for studerende at tilvælge en erhvervs-

kandidatuddannelse og for virksomheder at ansætte studerende i sådanne forløb har

vi følgende forslag:

•

Det bør være muligt for de studerende at tage første år på erhvervskandidatud-

dannelsen, som et ordinært fuldtidsstudium med fuld SU på universitetet,

efterfulgt af to år med sideløbende beskæftigelse. Det vil forkorte uddannelses-

forløbets længde og det øger også sandsynligheden for, at internationale stude-

rende vil tilvælge uddannelsen, får fodfæste i Danmark og sikrer bedre mulighed

for at få ansættelse i en virksomhed.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

•

Det skal være muligt at lade erhvervskandidatuddannelserne delvist erstatte af

120 ECTS-uddannelser med obligatoriske projektorienteret virksomhedsforløb

af varighed på et semester (30 ECTS).

Endeligt bør det ugentlige minimumstimetal for gennemsnitlig leveret arbejds-

tid hos arbejdsgiveren nedsættes til 20 timer, så den samlede arbejdsbelastning

for de studerende ikke overstiger normen på arbejdsmarkedet.

•

Tilbagefaldsmulighed for erhvervskandidater, særligt på ingeniørområ-

det

Ifølge den politiske aftale har erhvervskandidatstuderende på ingeniørområdet ikke

en reel tilbagefaldsmulighed til en etårig kandidatuddannelse, da den ikke kan op-

rettes på ingeniørområdet. Derfor bør der etableres en tilbagefaldsmulighed fra er-

hvervskandidatuddannelsen til en ordinær kandidatuddannelse på 120 ECTS. Dette

bør gælde både, hvis den studerende ikke får en erhvervskandidatplads i en virksom-

hed, eller må afbryde sit erhvervskandidatforløb. Hvis ikke denne tilbagefaldsmulig-

hed kan findes, vil det resultere i en yderligere dimensionering af ingeniøruddannel-

serne.

Generelt er tilbagefaldsmulighed en udfordring i det kommende kandidatlandskab,

hvor 20 procent af studiepladserne skal være på erhvervskandidatuddannelser. Der

er risiko for et overudbud af 75 ECTS-pladser, når der på forhånd skal kunne anvises

tilbagefald.

Studieåret for 75 ECTS-kandidaten bør fastsættes af universiteterne

I rapporten fremgår det, at 75 ECTS-kandidaten skal påbegynde studiet 1. august og

afslutte 1. august året efter. Det er vores vurdering, at denne tilrettelæggelse vil in-

debære en begrænset mulighed for inddragelse af erhvervsliv i den studerendes af-

sluttende opgave, den vil forringe undervisernes mulighed for forskning, og uddan-

nelsen vil være mindre tilgængelig for internationale studerende. Vi foreslår, at pe-

rioden for uddannelsen fastsættes af universiteterne, alternativt at den løber fra 1.

september til 1. september.

Overgang til forskeruddannelser savner løsninger

Der udestår at finde realiserbare løsninger på, hvordan dimittender fra 75 ECTS-

kandidatuddannelser kan få adgang til ph.d.-uddannelse. En ph.d.-grad skal afspejle

et ensartet kvalifikationsniveau, så man ved færdiggørelsen har gennemført uddan-

nelseselementer svarende til 480 ECTS. Vores vurdering er, at kandidater fra 75

ECTS-kandidatuddannelser vil skulle have et forskningsforberedende forløb enten

forud for eller integreret i ph.d.-uddannelsen. Reelt set er mulighederne for dimit-

tender fra 75 ECTS-uddannelser adgang til ph.d.-niveau meget små, uden tilveje-

bringelse af et forskningsforberedende forløb, da de i udgangspunktet vil være i kon-

kurrence med dimittender fra 120 ECTS-uddannelser.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Der mangler desuden et grundlag for finansiering af det forberedende forløb. Hvis

hele udgiften lægges på universiteterne, vil det både blive administrativt lettere og

billigere at ansætte dimittender fra 120 ECTS-uddannelser fra andre fagmiljøer eller

fra udlandet, der i deres uddannelsesforløb har haft flere muligheder for at blive

klædt på til at kunne gå forskervejen.

Reformen bør evalueres i 2028

Reformen er omfattende og indeholder flere uprøvede initiativer, hvor udfaldet på

nuværende tidspunkt er usikkert. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at der udar-

bejdes en evaluering i 2028, hvorefter politikerne kan vurdere, om der skal ske yder-

ligere ændringer i rammerne.

Vi håber, at disse forslag modtages, som de er tænkt: et konstruktivt bidrag til at

finde løsninger på, hvordan implementeringen af reformen kan leve op til de politi-

ske målsætninger.

Henrik Wegener (KU), Brian Bech Nielsen (AU), Anders Bjarklev (DTU), Jens Ringsmose,

(SDU), Per Michael Johansen, (AAU), Peter Møllgaard (CBS), Hanne Leth Andersen (RUC),

Per Bruun Brockhoff (ITU)

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) finder det beklageligt, at Kandidatudvalgets afrapportering ikke op-

fylder de mål og de ambitioner, som den politiske forligskreds har opstillet, og som fremgår af kommis-

soriet for kandidatudvalget.

Den essentielle opgave for Kandidatudvalget har været at anvise scenarier for fremtidens kandidatlandskab

og at kvalificere disse med henblik på implementering med afsæt i denne ambition:

Udvalgets arbejde tager udgangspunkt i kommissoriets formulering om en trinvis indfasning af reformen,

hvor den politiske ambition er, at der:

•

I 2028 skal optages 10 pct. på en kandidatuddannelse på 75 ECTS og 10 pct. på en erhvervskandi-

datuddannelse.

I 2030 skal optages yderligere 5 pct. på en erhvervskandidatuddannelse.

I 2032 skal optages yderligere 5 pct. på en erhvervskandidatuddannelse.

Denne opgave er i afrapporteringen fra Kandidatudvalget ikke løst, for der er fortsat ikke vist en vej til at

erhvervskandidaten bliver attraktiv nok til, at 20 procent af de studerende vælger den. Allerede ved Kandi-

datudvalgets delrapportering ultimo juni stod det klart, at det kun ville være muligt at 7 procent af kandi-

datuddannelserne kunne omlægges til erhvervskandidat.

På grund af reformøkonomien i aftalen, vil der i det omfang at man ikke når indfasningen af 20 procent

erhvervskandidater frem mod 2032, blive omlagt et tilsvarende antal 2-årige kandidatuddannelser til 1-

årige kandidatuddannelser på 75 ECTS-point. Det betyder at kandidatreformen styrer mod at

hele 23 pro-

cent

–

og ikke som der står

i den politiske aftale kun 10 procent

- af kandidatuddannelserne omlægges til

1-årige kandidatuddannelser på 75 ECTS-point.

Her ved udvalgets endelige rapportering er der fortsat ikke givet nye veje til at erhvervskandidaten bliver

attraktiv. Udvalget har i stedet overgivet en række tekniske scenarier for fremtidens kandidatlandskab som

en række dekangrupper for hvert hovedområde skal kvalificere og fremlægge for Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet senest 2. december. At overlade den del af arbejdet til dekangrupperne løser dog ikke det

centrale, nemlig at erhvervskandidaten med de givne rammer ikke er attraktiv for 20 procent af de stude-

rende.

Proces og gennemskuelighed

DSF konstaterer, at der allerede 16. august blev sendt lovforslag til ændring af Universitetsloven i høring,

hvor det lovmæssige grundlag for reformen er indarbejdet. Høringsfristen var 13. september og lovforslaget

er på Lovprogrammet for november. Forslag til lovændring er altså sendt i høring inden Kandidatudvalget

har afgivet rapportering og ventes påbegyndt behandling inden de nu nedsatte dekangrupper rapporterer

til Uddannelses- og Forskningsministeriet senest 2. december.

DSF finder ikke at en så omfattende reform kan få den tilstrækkelige kvalitet i lovbehandlingen i november,

Danske Studerendes Fællesråd

Jernbanegade 4, 2.t.v.

Telefon: +45 28 19 45 01

DK-1608 København V

E-mail:

[email protected]

www.dsfnet.dk

Side

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren

når man iagttager at grundlaget for fremtidens kandidatlandskab endnu ikke er på plads. Derfor opfordrer

DSF til at lovforslaget justeres og sendes i høring igen.

DSF bemærker desuden, at de første studerende der skal gå på de omlagte kandidatuddannelser skal søge

ind allerede til februar. Det betyder at udviklingsprocessen af de kommende kandidatuddannelser ikke får

den tid den har brug for, hvilket vil være udfordre kvaliteten af uddannelserne, og den viden de studerende

har i valget af uddannelse.

Udvalget har ikke trykprøvet målsætningen om 20 procent erhvervskandidater hos aftagerne

Rapportens scenarier for de modeller, som man nu beder dekangrupperne om at kvalificere, afgives med

vurderingen fra rektorerne om,

”at

det det i praksis kan blive særdeles vanskeligt at opnå det antal erhvervs-

kandidater, der matcher de politiske ambitioner”

(3.2).

Rapporten konstaterer også at

”optag på erhvervskandidatuddannelsespladser på de enkelte universiteter

i praksis vil forudsætte, at der indgås aftale mellem den studerende, universitetet og en privat eller offentlig

virksomhed”

(3.2).

I rapporten er der et fravær af om man hos aftagerne har undersøgt realismen i denne forudsætning. Finder

virksomheder og offentlige institutioner erhvervskandidaten attraktiv og kan de se for sig, at den største

enkeltkomponent i fremtidens landskab er, at der fra 2028 - 2032 er indgået 18.000 aftaler med erhvervs-

kandidater om ansættelse i 4-årige bindende studierelevante jobs minimum 25 timer ugentligt. Har man

fulgt udmeldingerne fra erhvervslivet i medier og til Kandidatudvalgets Stormøde i forbindelse med udval-

gets delrapportering får man ikke det indtryk, at erhvervskandidatuddannelsen når i nærheden af det poli-

tiske mål under de givne rammer. Derfor er afrapporteringen langt fra at sandsynliggøre oprettelsen af et

tilstrækkeligt antal erhvervskandidater.

Reformøkonomien gør kandidatreformen uløselig

Når man læser både Kandidatudvalgets delrapportering og den endelige afrapportering er det kendeteg-

nende, at det der står i vejen for gode løsninger, der kan implementeres, er den økonomi der er lagt ned

over reformen. Herunder særligt den grundlæggende forudsætning, at i det omfang man ikke når indfas-

ningen af 20 procent erhvervskandidater frem mod 2032, så skal et tilsvarende antal kandidatuddannelser

omlægges til 1-årige kandidatuddannelser på 75 ECTS-point

–

udover de 10 procent der er en del af aftalen.

Det betyder i den nuværende implementering af reformen, at op mod hver fjerde kandidatuddannelser i

fremtiden bliver en 75 ECTS-kandidatuddannelse.

Danske Studerendes Fællesråd tror ikke, at denne konsekvens har været forligskredsens ambition, da det

ikke stemmer overens med den politiske aftale. Derfor er der brug for at rette op, og få reformøkonomi til

at møde ambitionerne i den politiske aftale, hvilket kun kan ske ved en politisk genforhandling af kandidat-

reformen.

Danmark har brug for kandidatuddannede, hvor faglighed og fordybelse er i højsædet. Til gavn for den

enkelte og samfundet. Konsekvenserne af reformøkonomiens stramme bånd betyder kortere uddannelser

og et fattigere Danmark.

Danske Studerendes Fællesråd

Jernbanegade 4, 2.t.v.

Telefon: +45 28 19 45 01

DK-1608 København V

E-mail:

[email protected]

www.dsfnet.dk

Side

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Kandidatudvalgets afrapportering, fra uddannelses- og forskningsministeren