UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Strategi for rumforskning

og -innovation

Nationale prioriteter for dansk

rumforskning, innovation og

teknologiudvikling 2025-2035

November 2024

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25

UFU Alm.del - Bilag 24

Offentligt

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Forsidefoto:

ESA-illustration

af Arctic Weather Satellite.

AWS er en mindre satellit end

de traditionelle vejrsatellitter.

Den dækker polområderne

flere gange om dagen. Dansk

Meteorologi Institut (DMI)

deltager sammen med de øv-

rige nordiske meteorologiske

institutter i analysen af data

fra AWS, mens DTU Space og

danske virksomheder bidra-

ger med teknologi og know-

how til missionen.

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

DK-1260 København K

Tel. 3392 9700

[email protected]

www.ufm.dk

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN: 978-87-93807-80-8 (trykt version)

ISBN: 978-87-93807-79-2 (digital version)

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Indhold

Forord 4

Indledning 6

En kritisk infrastruktur med stor betydning for

Danmarks sikkerhed og grønne ambitioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Et nyt og mere kommercielt aktørlandskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Den danske rumsektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Strategiske pejlemærker frem mod 2035 10

Større og mere strategiske investeringer 12

Stærkere danske forsknings- og innovationsmiljøer 15

Initivativ 1: Nationalt rumprogram for forskning og innovation . . . . . . . . . . 16

Initiativ 2: Udvikling af videnskabelige instrumenter . . . . . . . . . . . . . . . 18

Initiativ 3: Program for nationale rummissioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Internationalt samarbejde til gavn for Danmark 23

Initiativ 4: Dansk deltagelse i EU’s rumprogrammer og Horizon Europe . . . . . . 24

Initiativ 5: Internationalt samarbejde til gavn for Danmark . . . . . . . . . . . . 26

Initiativ 6: Beskyttelse af dansk forskning og rumteknologi . . . . . . . . . . . 28

Øget anvendelse af rumforskning og - teknologi 31

Initiativ 7: Styrkelse af ESA Business Incubator Denmark. . . . . . . . . . . . . 32

Initiativ 8: Myndigheders rolle for udvikling et hjemmemarked for

rumbaserede løsninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

Initiativ 9: Indsats for kommercialisering af dansk

rumforskning og teknologiudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Implementering af strategien 39

Dialogforum for Rumbaseret Forskning og Innovation (DFRI) . . . . . . . . . . .39

Appendiks 40

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Forord

Så længe vi mennesker har eksisteret, har vi vendt blikket op mod stjernerne. Deroppe

kan man drømme sig væk. For rummet har længe været forbundet med noget uopnåeligt,

men sådan er det ikke mere.

Siden det nu verdenskendte kapløb mod månen er det fjerne rum kun kommet nærmere.

Og nu befinder vi os et sted i historien, hvor det er helt afgørende, at Danmark som nati-

on er med til at udforske dets muligheder og påvirke teknologiudviklingen.

For rummet gemmer på et enormt potentiale. Rumteknologi kan gøre livet på jorden

bedre, grønnere og mere sikkert og indeholder nye spændende muligheder for danske

virksomheder.

Vi lever i en tid, hvor verden udvikler sig i hastigt tempo. Det omskiftelige geopolitiske

landskab fører usikkerhed og konflikt med sig. Mere end nogensinde før er vi afhængige

af vores kritiske infrastruktur og strategiske autonomi – vi skal simpelthen i højere grad

kunne stå på egne ben.

Danmark og EU bliver nødt til fortsat at stå stærkt på rumområdet for ikke at risikere

brud på vores sikkerhed over for dem, der ikke nødvendigvis ønsker os det bedste.

Vi står også midt i en global klimakrise. Ekstreme vejrfænomener hærger kyster, skove

og landarealer og gør store områder ufrugtbare og ubeboelige. Hvis vi ønsker at nå i mål

med den grønne omstilling, skal vi bruge mere satellitdata og vejrmonitorering til effek-

tivt og bæredygtigt at omstille vores landbrugs-, byggeri- og transportsektorer. Her kan

vi ikke gå på kompromis, tværtimod.

Men forskning, innovation og teknologiudvikling inden for rumsektoren skal også ses som

en mulighed. Det danske vækstlag af virksomheder inden for rumområdet skal være med

til at løse problemerne, for der ligger et væsentligt vækstpotentiale inden for rum-

industrien i de kommende år.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Hvis vi skal spille en større rolle i rummet, kræver det, at vi får opbygget et stærkt dansk

økosystem for rumforskning og teknologiudvikling.

Selvom Danmark er et lille land, er vi langt fra ubetydelige inden for rumområdet. Vi har

et særdeles veludviklet forskningsmiljø inden for rumforskning og nogle af verdens

bedste forskere. Det skal vi udnytte.

Vi skal investere massivt i forskning, innovation og teknologiudvikling på rumområdet, og

det gør vi bedst med en effektiv strategi for den danske forsknings- og innovationsind-

sats. Strategien skal indhegne og målrette vores samlede indsats for de danske aktører

for at sikre den bedste brug af vores investeringer og ressourcer.

Men selvom Danmark står godt, er vi i høj grad afhængige af det internationale samar-

bejde. Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er en af de vigtigste platforme for danske

forskere og virksomheder til at indgå i internationale samarbejder.

ESA spiller en afgørende rolle for det europæiske samarbejde på rumområdet og for EU’s

evne til at handle selvstændigt inden for sektoren. Hvis vi står over for det næste kapitel i

rumkapløbet, skal Danmark ikke stå alene, for så risikerer vi at falde bagud.

Vi var mange, der troede, at rumkapløbet sluttede på månen. Men da flaget blev plantet

på overfladen, var det nok i virkeligheden bare startskuddet til det næste kapitel. Et nyt

kapitel af rumhistorien vi som nation og international aktør ikke kan risikere at stille os

uden for.

Denne strategi for den danske forskningsindsats på rumområdet skal være en affyrings-

rampe, der kan føre os sikkert ud i rummet og ind i fremtiden.

Christina Egelund

Uddannelses- og forskningsminister

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Indledning

I 2016 fik Danmark sin første nationale rumstrategi, som i 2021 blev opdateret med nye

målsætninger og indsatser. Her blev rammen lagt for at vise, hvordan rumbaseret tekno-

logi og infrastruktur bidrager til at opnå klimamål, en effektiv digital offentlig sektor, grøn

værdiskabelse samt øget sikkerhed og beredskab i samfundet.

En ny strategi med et selvstændigt fokus på forskning, innovation og teknologiudvikling

øger ambitionerne og sætter en klar retning med strategiske pejlemærker og initiativer

for udvikling af den danske rumsektor. Strategien skal skabe grobund for et øget vækst-

lag af innovative virksomheder og bidrage til at omsætte rumforskning til et styrket

dansk forsvar, sikkerhed og beredskab samt nye løsninger på samfundets klima-, natur-

og biodiversitetskrise. Strategien skal derfor ses i sammenhæng med øvrige regeringspri-

oriteter.

En kritisk infrastruktur med stor betydning for

Danmarks sikkerhed og grønne ambitioner

Ruminfrastruktur (rumteknologi, -data og -services) indgår i moderne navigations- og

kommunikationstjenester til lands, til vands og i luften. Eksempelvis i forbindelse med

militær- og civilt beredskab, vejrtjenester og i form af satellitdata til bæredygtig og ef-

fektiv optimering af bl.a. landbrug, byggeri og transport, ligesom satellitdata hjælper med

at forudse forandringer i natur og miljø.

Samtidig udgør den rumteknologiske udvikling en stigende trussel, idet rumteknologi

har et dobbelt anvendelsespotentiale og kan bruges til både civile og militære formål.

Rumteknologiens dobbeltsidede karakter betyder, at teknologien både udgør en po-

tentiel sikkerhedsrisiko og på samme tid er en forudsætning for at opretholde national

sikkerhed – herunder i Danmarks interessesfære i f.eks. Østersøen og Arktis. Rummet har

fået stigende sikkerhedspolitisk betydning. Ruslands invasion af Ukraine har tydeliggjort

udviklingen. Der er stigende tegn på, at det ydre rum kan blive genstand for et statsligt

kapløb om stormagtsindflydelse og teknologisk dominans, hvilket har øget opmærksom-

heden om de sikkerhedspolitiske aspekter af rummet hos flere internationale organisati-

oner, heriblandt EU, NATO og FN.

Derfor lancerede EU også en rumstrategi for sikkerhed og forsvar i 2023, som er en del

af EU’s indsats for at gøre rumsystemer og -tjenester mere modstandsdygtige og gøre

Europa klar til at reagere på fjendtlige aktiviteter eller trusler. Dertil har NATO siden 2019

erklæret rummet som operativt domæne, ligesom førende rummagter i og uden for EU

betragter rummet på samme vis, hvilket bl.a. afspejles i institutionelle tiltag såsom op-

rettelsen af militære enheder, f.eks. oprettelsen af den amerikanske Space Force i 2019.

En række lande og EU øger således deres strategiske fokus og investeringer i rummet

med ønske om at opnå teknologisk suverænitet, fremme innovation og vækst samt styr-

ke autonomi og sikkerhed i rummet og på jorden.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Et nyt og mere kommercielt aktørlandskab

Engang var det i høj grad stater og nationale/regionale rumorganisationer som den

europæiske rumorganisation ESA og den amerikanske rumorganisation NASA, der alene

drev udviklingen af rumteknologier og brugen af rummet. I dag drives rummets udvikling

i stigende grad af et nyt og mere kommercielt aktørlandskab, der muliggøres af, at det

er blevet lettere og billigere at udforske og udnytte rummet. Eksempelvis transporterer

private virksomheder både proviant og astronauter til Den Internationale Rumstation

(ISS), mens kommercielle partnere arbejder på at udvikle nye internationale rumstationer

for forskning, teknologiudvikling og kommercielle aktiviteter.

Væksten er primært drevet af fremkomsten af Low Earth Orbit (LEO) Economy, som er

konstellationer af satellitter i de lavere baner omkring jorden, som giver mulighed for at

udvikle nye tjenester inden for kommunikation, navigation og jordobservation. Samtidig

forventes både vækst og potentialer for en øget anvendelse at stige i takt med, at satel-

littjenesterne kobles med kunstig intelligens og mere kraftfulde super- og kvantecompu-

tere til at analysere og behandle store mængder af satellitdata.

Mens omkostningerne ved at sende løfteraketter ud i rummet falder hastigt, mulig-

gøres også en bred vifte af helt nye anvendelser. Det gælder eksempelvis laboratorier og

fremstillingsfaciliteter i rummet, der kan udnytte et vægtløst miljø til at udforske, udvik-

le og producere nye innovative produkter, bl.a. farmaceutiske produkter og avancerede

mikrochips. Samtidig er udviklingen i den globale rumindustri drevet af at finde bære-

dygtige løsninger, for eksempel at kunne genbruge opsendelseskapaciteter og forlænge

levetiden på eksisterende satellitter.

Den danske rumsektor

Den danske rumsektor har på trods af sin lille størrelse udviklet stærke forskningsmiljøer

og højt specialiserede og innovative virksomheder inden for specifikke områder. Det gør

de danske uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder til betydningsfulde

aktører inden for bl.a. satellitteknologi (design, udvikling og produktion af små satellitter),

raketteknologi, jordbaserede kontrol- og testsystemer, sensorer og instrumenter (bl.a.

antenne- og signalteknologi, avancerede stjernekamerateknologier, strømforsyningstek-

nologier m.v.) og anvendelse af data til at udvikle digitale grønne løsninger.

Den seneste opgørelse i 2024 viser, at der findes omkring 240 danske virksomheder

(inklusiv startups) som i større og mindre omfang beskæftiger sig med rumrelaterede

økonomiske aktiviteter. Målt på omsætning og beskæftigelse viser den seneste opdate-

ring i 2022, at den totale omsætning var på 5,8 mia. kr. og beskæftigelsen på ca. 2.400

antal årsværk.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

UDFØRENDE

AKTØRER

1. Nationalt

AKTØRER

MYNDIG-

HEDER

FONDE

2. Europæisk

3. Globalt

RUM-

AGENTURER

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

1. Nationalt

UDFØRENDE

AKTØRER

Udførende aktører omfat-

ter universiteter, GTS-

institutter, virksomheder

og klyngeorganisationer

som beskæftiger sig med

rummet med et kommer-

cielt og/eller videnskabe-

ligt formål, herunder inden

for både upstream,

downstream og aktiviteter

i rummet.

2. Europæisk

EU-PROGRAMMER

I EU’s ﬁnansielle periode for

2021-2027 er de ﬂeste

EU-rumaktiviteter samlet i

et program med ﬁre

komponenter: Galileo/EG-

NOS (position, navigation

og tidsstyring), Copernicus

(jordobservation), GOVSAT-

COM (sikker satellitkom-

munikation til myndighed-

er) og SSA (sikker brug af

rummet). I 2023 ﬁk EU også

et nyt rumprogram, IRIS

(opbygning af en satellit-

konstellation for at øge

EU’s kapacitet til at levere

sikker satellitkommunika-

tion til myndigheder).

3. Globalt

Danmark er medlem i de

Forenede Nationers

rum-komite; United

Nations Committee on the

Peaceful Uses of Outer

Space (UNCOPUOS), som

det centrale internationale

forum for rumområdet.

Medlemskabet giver

Danmark mulighed for at

bidrage til og påvirke

udviklingen af nye

politiske og tekniske

retningslinjer for den

internationale rumfarts-

industri.

MYNDIGHEDER

En række af de danske

ministerier og styrelser er

aktive brugere af data og

produkter fra rummet. Der

er etableret et formaliseret

samarbejde mellem

ministerierne med

nedsættelsen af Det

Tværministerielle Rumud-

valg (DTR), med Uddan-

nelses- og Forskningsmin-

isteriet som formand.

Herudover understøtter de

danske myndigheder

sektoren med vejledning,

international markeds-

føring, videnoverførsel og

matchmaking, f.eks. via

Innovation Centre

Denmark (ICDK).

ESA

Den Europæiske Rumorgani-

sation (ESA) er et mellem-

statsligt samarbejde

bestående af 23

medlemslande grundlagt ved

en konvention i 1975 med det

formål at udvikle og anvende

rumteknologi og rumforsk-

ning. Danmark har været

medlem fra begyndelsen og

er i dag aktiv i en lang række

programaktiviteter og

rummissioner. ESA har bl.a.

udviklet og designet EU’s to

store ruminfrastrukturer,

jordobservationsprogrammet

Copernicus og satellitnavi-

gationssystemet Galileo.

NATO

Danmark er medlem i NATO

(North Atlantic Treaty

Organisation) som er en

transatlantisk sammen-

slutning, der samler Europa

og Nordamerika i en

forsvars- og sikkerhed-

spolitisk alliance. I 2019

erklærede NATO rummet

som operativt domæne på

linje med land, sø, luft og

cyber og siden har NATO

iværksat ﬂere tiltag for at

styrke forsvars- og sikker-

hedssamarbejdet på

rumområdet.

FONDE

Offentlige og private

fonde bevilliger midler til

dansk rumforskning,

-innovation og teknologi-

udvikling. Fonde indgår

også i offentlig-private

partnerskaber, f.eks. ESA

Business Incubator

Denmark (ESA BIC DK)

som har et strategisk

samarbejde med

Danmarks Eksport- og

Investeringsfond (EIFO) og

Danmarks Innovationsfond

for at lette virksomhed-

ernes vej til supplerende

ﬁnansiering.

EUSPA

EUSPA er EU’s agentur for

rumprogrammet. EUSPA

leverer tjenester under

Galileo, GOVSATCOM,

IRIS2 og SST, der bl.a.

varsler satellitoperatører

om risiko for kollisioner.

EUSPA skal også udbrede

databrug og tjenester

under EU’s rumprogrammer

og fremme udviklingen af

et europæisk rumøkosys-

tem. Endelig er EUSPA

ansvarlig for sikkerhed

omkring rumprogrammerne.

RUMAGENTURER

Et rumagentur er typisk en

omfattende, selvstændig

organisation dedikeret til

at drive en nations

rumprogram, herunder

f.eks. missionsplanlægning

og udbud af rumprojekter.

Danske forskere og

virksomheder bidrager til

og samarbejder om ﬂere

rummissioner med ruma-

genturer over hele verde-

nen, herunder især ameri-

kanske NASA.

EUMETSAT

EUMETSAT er et mellemstat-

sligt samarbejde bestående af

30 medlemslande. Danmark

har siden 1983 været medlem.

EUMETSAT står for driften af

et system af meteorologiske

satellitter. Satellitterne leverer

døgnet rundt vejr- og klima-

data til medlemslandenes

meteorologiske tjenester

herunder til Danmarks Mete-

orologiske Institut (DMI).

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Strategiske pejlemærker

frem mod 2035

Strategien skal bidrage til at

øge samfundsnytten af dansk

rumforskning, -innovation og

teknologiudvikling. Målet er nye

løsninger på samfundets klima-,

natur- og biodiversitetskrise, et styrket

dansk forsvar, sikkerhed og beredskab

samt et øget vækstlag af innovative

virksomheder.

Pejlemærker

Som grundlag for de langsigtede prioriteter for dansk rumforskning har regeringen

defineret tre strategiske pejlemærker for indsatsen. Disse pejlemærker er styrende for

de nationale prioriteter og investeringer i rummet både nationalt, i EU og gennem dansk

medlemskab i ESA og EUMETSAT.

Pejlemærkerne er tæt forbundne og gensidigt forstærkende:

PEJLEMÆRKE 1

PEJLEMÆRKE 2

PEJLEMÆRKE 3

Stærkere danske

forsknings- og

innovationsmiljøer

Der skal opbygges

kapacitet i de danske

forsknings- og

innovationsmiljøer,

tiltrækkes og udvikles

talent, og rumforskning og

-teknologi skal udbredes

til andre relevante

forskningsområder.

Internationalt

samarbejde til

gavn for Danmark

Danmark skal spille en

større international rolle

og i højere grad præge

udviklingen i EU på

rumområdet. Samtidig

skal dansk rumforskning

og rumteknologi

beskyttes mod misbrug,

spionage, ulovlig

anskaffelsesvirksomhed

og potentiel militær

anvendelse til skade for

Danmarks sikkerhed.

Øget anvendelse

af rumforskning

og rumteknologi

Rumforskning og

rumteknologi skal i

højere grad omsættes

til anvendelse til gavn

for Danmarks sikkerhed,

forsvar og beredskab,

klimamål, natur og miljø

samt dansk erhvervsliv.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

580

mio kr

i 2035

Større og mere strategiske investeringer

mio kr

Hvis Danmark skal kunne mere i rummet og indfri pejlemærkerne,

i 2024

kræver det, at Danmark har et større, langsigtet og mere strategisk

investeringsniveau i dansk rumforskning. Derfor er det regeringens

ambition at øge investeringerne på rumområdet gradvist over en

10-årig periode, herunder fordoble det danske bidrag til ESA’s frivillige programaktiviteter

fra 280 mio. kr. i 2024 til 580 mio. kr. i 2035. En forudsætning for at øge investeringerne

er, at der med strategiens initiativer sker en kapacitetsopbygning og gearing af de

danske miljøer.

I de kommende år igangsættes ni konkrete initiativer for udvikling af den danske rum-

sektor. Efter en midtvejsevaluering i 2030 kan der eventuelt igangsættes flere initiativer

efter behov.

280

INITIATIVER

Nationalt rumprogram

for forskning og innovation

INITIATIVER

Dansk deltagelse i EU’s

rumprogrammer og

Horizon Europe

Internationale

partner-

skaber til gavn for Danmark

INITIATIVER

Styrkelse af ESA

Business Incubator

Denmark

Myndigheders rolle for ud-

vikling af et hjemmemarked

for rumbaserede løsninger

Indsats for kommerciali-

sering af dansk rumforskning

og teknologiudvikling

Udvikling af viden-

skabelige instrumenter

Program for nationale

rummissioner

Beskyttelse af dansk

forskning og teknologi

Til pejlemærkerne er der tilknyttet indikatorer, som muliggør en vurdering af strategiens

fremdrift over de næste 10 år. Strategiens pejlemærker og indikatorer vil løbende blive

fulgt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

INDIKATORER

■

Flere forskere, ph.d.- og

INDIKATORER

■

Øget deltagelse i relevante

INDIKATORER

■

Antallet af virksomheder,

postdoc-studerende inden

for rum

■

Flere tværdisciplinære

projekter, så rum udbredes

til andre forskningsfelter

■

Flere danskledede rum-

missioner udvælges og

gennemføres

EU-programmer og

Horizon Europe

■

Flere aktører modtager

ESA-kontrakter og deltager i

internationale rummissioner

■

Flere udenlandske industri-

kontrakter og mere risikovillig

kapital

■

Flere samarbejdsaftaler

med myndigheder/rumagen-

turer i udvalgte lande

herunder startups, i det

danske rumerhverv stiger

■

Større omsætning i det

danske rumerhverv

■

Virksomheder og myn-

digheder anvender i højere

grad rumbaserede løsnin-

ger, bl.a. inden for sikkerhed,

forsvar, beredskab, klima og

miljø

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Større og mere

strategiske investeringer

Med strategien ønsker regeringen at skabe rammerne for et større investeringsniveau i

dansk rumforskning, -innovation og teknologiudvikling. Det skal bygges op over tid og

prioriteres strategisk, så det bidrager til at opbygge kapacitet i de danske forsknings- og

innovationsmiljøer som grundlag for at øge værdiskabelsen i samfundet samt øget vækst

og omsætning i dansk erhvervsliv.

En mere ambitiøs og langsigtet prioritering af det danske medlemskab i ESA

Centralt for strategien er, at det danske ESA-bidrag øges markant over tid. Regeringens

ambition er, at det danske bidrag til frivillige programaktiviteter i ESA fordobles over en

10-årig periode med sigte på at afsætte over en halv milliard kr. årligt i 2035.

ESA spiller en vigtig rolle for at opbygge kompetencer og forskningskapacitet i Danmark.

ESA gør det muligt for danske virksomheder og forskningsinstitutioner at gennemføre

forskning og teknologiudvikling i en størrelsesorden og betydning, som hverken Danmark

eller noget andet europæisk land ville kunne gøre alene.

ESA medlemslande

ESA samarbejdsaftale

Canada

ESA er et mellemstatsligt samarbejde (p.t. bestående af 23 medlemslande) grundlagt ved en konvention i

1975 med det formål at udvikle og anvende rumteknologi og rumforskning.

Det danske medlemskab i ESA gavner den danske rumsektor bredt set – fra grundvi-

denskabelig udforskning af universet til udvikling af instrumenter for missioner til månen,

Mars og Den Internationale Rumstation (ISS), udvikling af satellitteknologi og nye meto-

der til at indsamle og anvende rumbaseret viden og data på jorden. Danske aktører har

mulighed for at byde på udbud under ESA’s obligatoriske programområder og under de

frivillige ESA-programmer, som Danmark deltager i. I den obligatoriske del finder vi ESA’s

grundvidenskabelige program, som bl.a. støtter den tidlige teknologiudvikling og de nye

eksperimenterende ideer, som kan skabe grundlaget for nye missioner. Medlemslande-

ne bidrager til det obligatoriske program efter en nøgle, som er bestemt af størrelsen på

BNP. ESA’s programmer opererer efter et princip om georetur, hvilket betyder, at ESA er

forpligtet til at give egnede aktører i Danmark kontrakter svarende til det danske bidrag.

Programmerne støtter danske aktører i hele værdikæden, fra forsknings- og udviklings-

aktiviteter til test og demonstration af teknologier og produkter på markedet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

580

mio kr

i 2035

Et øget investeringsniveau skal planlægges gen-

nem flerårige prioriteter, som sikrer kontinuitet og

gode betingelser for, at danske virksomheder og

forskningsinstitutioner øger deltagelsen og opnår

attraktive kontrakter i ESA.

280

mio kr

i 2024

Hvert tredje år på ESA’s ministerkonferencer tilslutter Danmark og øvrige medlemslande

sig programaktiviteter og midler for en treårig budgetperiode. Som forberedelse til mini-

stermøderne skal der foretages en vurdering af den nationale kapacitet og efterspørgsel

efter programaktiviteter i ESA med henblik på at sikre, at et øget investeringsniveau

resulterer i et højt videnskabeligt, økonomisk og samfundsmæssigt afkast (se appendiks

med syv guidende principper for Danmarks langsigtet prioritering i ESA).

Derudover skal de langsigtede prioriteter i ESA løbende tage højde for eventuelle struk-

turelle og institutionelle ændringer i de europæiske rumprogrammer.

Et nyt nationalt rumforskningsprogram

Det er samtidig regeringens ambition, at der målrettes 60 mio. kr. om året i perioden

2025-2028 og 40 mio. kr. om året i perioden 2029-2031 til udmøntning gennem et nyt

nationalt rumforskningsprogram, som skal opbygge kapacitet i de danske forsknings- og

innovationsmiljøer og bidrage til at fremme dansk rumforskning, -innovation og teknolo-

giudvikling inden for strategiske prioritetsområder (initiativ 1).

Figuren nedenfor giver et overblik over regeringens forventninger til et samlet finansie-

ringsniveau i rumforskning, -innovation og teknologiudvikling med strategien. Det vil be-

tyde, at den samlede finansiering stiger med ca. 50 pct. over en tiårig periode fra ca. 522

mio. kr. i 2025 til ca. 771 mio. kr. i 2035.

Samlet ambitionsniveau med strategien, mio kr (2024-pl)

ESA frivillige

Mio. kr.

800

700

600

500

400

300

200

100

2025

2030

2035

ESA obligatorisk

Nationalt rumprogram

Øvrige initiativer

Anm.: Der er i årene 2025-2035 ikke taget højde for prisudvikling (PL og HICP-regulering) eller administrationsbidrag.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Som en del af HERA projektet vil ESA sende to små

satellitter ud i rummet for at undersøge en asteroide, som

NASA tidligere har ramt med en satellit i et forsøg på at

ændre dens bane. Missionerne skal gøre os i stand til at

forsvare os mod asteroider, som har kurs mod Jorden. Den

danske virksomhed GomSpace har lavet den ene satellit,

Juventas, som her lander sikkert i Florida, hvorfra den vil

blive sendt op med en Falcon 9 raket fra SpaceX.

Foto: ESA.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Stærkere danske

forsknings- og

innovationsmiljøer

Der skal investeres i forskning,

innovation og teknologiudvikling på

rumområdet med et strategisk og

langsigtet perspektiv for at opbygge

kapacitet i de danske forsknings-

og innovationsmiljøer, tiltrække og

udvikle talent og udbrede rumforskning

og -teknologi til andre relevante

forskningsområder.

Danmark har en stolt tradition for forskning i videnskabelige opdagelser og teknologisk

udvikling på rumområdet. Inden for specifikke områder har det placeret danske forsk-

ningsinstitutioner og virksomheder helt fremme som en værdifuld partner i internationalt

anerkendte rummissioner i ESA og NASA. Stærke forsknings- og innovationsmiljøer er

afgørende for ikke bare videnskabelige opdagelser, men danner også grobund for ud-

vikling af nye nøgleteknologier, startups og nye løsninger på den grønne omstilling og

Danmarks sikkerhed. Samtidig er stærke danske forsknings- og innovationsmiljøer også

en driver for at tiltrække udenlandske virksomheder og risikovillig kapital til Danmark,

ligesom at udenlandske investeringer i sig selv kan accelerere udviklingen af innovative

løsninger.

Ved at investere i nationale kapacitetsopbyggende tiltag inden for forskning og innova-

tion er det regeringens ambition, at danske institutioner og virksomheder kan tage større

del i den videnskabelige, teknologiske og økonomiske udvikling som tager form i disse år

på rumområdet. Det gælder særligt inden for områder, hvor de danske styrkepositioner

kan udnyttes, herunder f.eks. inden for kvanteteknologi, life science, grønne energi- og

miljøteknologier, kunstig intelligens, klimaovervågning, digitalisering samt robot- og dro-

neområdet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Initivativ 1: Nationalt rumprogram for forskning og innovation

INITIATIV

Nationalt rumprogram for forskning og innovation

Sammenlignet med andre områder foretager de danske forskningsfinansierende fonde –

både private og offentlige – relativt begrænsede investeringer specifikt inden for forsk-

ning og innovation på rumområdet.

Regeringen ønsker derfor at etablere et nyt nationalt program inden for rumforskning og

-innovation under Danmarks Innovationsfond.

Hovedformålet med programmet er at opbygge kapacitet i de danske forsknings- og in-

novationsmiljøer og stimulere stærke privat-offentlige partnerskaber med udgangspunkt

i de konkrete projekter, som programmet støtter.

Dette skal ske gennem investeringer i hele værdikæden – fra talentudvikling og -tiltræk-

ning (ph.d.-stipendier, postdocs) til ambitiøse forsknings- og innovationsprojekter med

høj videnskabelig, økonomisk og samfundsmæssig impact samt konkrete use-cases/de-

monstrationsprojekter, der kan udbrede og modne forskningsresultater til anvendelse og

kommercialisering.

Programmet skal udmøntes gennem tematiske fokusområder med relevans for strategi-

ens målsætning, herunder f.eks. nye rumbaserede grønne løsninger, kvante- og rumba-

seret kommunikation samt udnyttelse af rumdata i kombination med kunstig intelligens,

digitale tvillinger og supercomputere. Programmet skal både understøtte de styrker,

Danmark allerede har inden for rumteknologi og støtte spirende områder, hvor Danmark

potentielt kan opbygge fremtidige styrkepositioner.

ESA og EU samarbejder om at udvikle et nyt satellitprogram, som skal give Europa adgang til sikker

kommunikation baseret på kvantenøgle-kryptering.

Foto: ESA.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Eksempler på strategiske indsatsområder for udmøntning af det nationale rumprogram

inden for forskning og innovation:

Grønne løsninger

Dansk rumbaseret grøn forskning er på en række indikatorer for forskningens

gennemslagskraft og offentlig-privat samarbejde blandt de førende på verdens-

plan

. Rumbaseret grøn forskning er f.eks. undersøgelser af klima-, miljø-, na-

tur- og biodiversitetsændringer (f.eks. udvikling i skov- eller isdække) over store

afstande og tid via satellitdata og -billeder (jordobservation). Rumbaseret grøn

forskning er også udarbejdelsen af vindkort ud fra satellitmålinger, anvendelsen

af positioneringsdata fra satellitter til forskning inden for mobilitet, automatise-

ring og præcisionslandbrug samt anvendelse af satellitdata til at forbedre vejr-

og havprognoser for effektiv planlægning og varsling.

Kvanteteknologi

Danmark har en stærk forskningsmæssig styrkeposition på kvanteområdet med

verdensførende forskningsmiljøer og et spirende dansk erhvervsliv. Derudover har

regeringen med en national strategi for kvanteteknologi (2023) lagt rammerne

for at styrke hele økosystemet, fra forskning og kommercialisering til interna-

tionalt samarbejde og Danmarks sikkerhed. Samtidig rummer kvanteteknologi

et stort potentiale for at højne sikkerhed, modstandsdygtighed og kapaciteten

i satellitbaserede tjenester og kommunikation. Dette afspejler sig også ved, at

kvanteteknologi i disse år introduceres i flere af EU’s og ESA’s rumprogrammer og

-initiativer. Det skaber gode forudsætninger for at udnytte danske kompetencer

og kapabiliteter på både rum- og kvanteområdet til nye løsninger, bl.a. inden for

kvantekryptering, kvantekommunikation og kvantesensorer.

Kunstig intelligens, digitale tvillinger og supercomputere

Over de seneste år er der sket et teknologisk spring inden for brug af machine

learning og kunstig intelligens, som har gjort det muligt at bruge store mængder

satellitdata. Samtidig er der f.eks. med Novo Nordisk Fondens og Danmarks Eks-

port- og Investeringsfonds (EIFO) samarbejde etableret et nationalt center for

kunstig intelligens, der huser en af verdens kraftigste AI-supercomputere, hvilket

har skabt nye potentialer for at udnytte rumdata. Den kommende supercomputer

muliggør for eksempel udviklingen af avancerede digitale tvillinger med potentia-

le til at levere væsentlige bidrag til den grønne omstilling og Danmarks sikkerhed.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2022: Rumbaseret grøn forskning - Bibliometrisk analyse af

Danmarks rumbaserede grønne forskning

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Initiativ 2: Udvikling af videnskabelige instrumenter

Initiativ 3: Program for nationale rummissioner

INITIATIV

Udvikling af videnskabelige instrumenter

Danske forskere og virksomheders adgang til rummet går ofte gennem internationale

rummissioner i regi af ESA’s grundvidenskabelige program, hvor de bidrager med vigtig

teknologi og instrumenter. Når en ny mission bygges, kan danske og europæiske virk-

somheder byde ind på leverancer til rumfartøjet, mens instrumenterne bygges og betales

af instrumentkonsortier, der består af forskningsinstitutioner fra deltagende lande.

Regeringen ønsker at styrke og udvide kapaciteten hos danske forskningsinstitutioner

til at udvikle videnskabelige instrumenter i primært ESA og derigennem øge Danmarks

deltagelse i videnskabelige missioner.

Konkret ønsker regeringen at prioritere flere midler til udmøntning gennem ESA’s program

PRODEX over de kommende år. PRODEX er et centralt virkemiddel for danske forskere til

at opnå støtte til egne aktiviteter i relation til udvikling af videnskabelige instrumenter.

Gennem programmet kan der som udgangspunkt søges støtte til alle faser for videnska-

belige instrumenter, faciliteter, hardware m.v. samt til udvikling af software, der udnytter

rummet. Programmet giver også adgang til at støtte den forskningsmæssige udnyttelse

af data, hvilket ikke hidtil har været prioriteret fra dansk side.

Regeringen vil samtidig igangsætte udarbejdelsen af en roadmap for dansk instrument-

udvikling under PRODEX, som skal understøtte maksimalt videnskabeligt udbytte samt

skabe overblik, struktur og retning for de danske prioriteter i et 10-årigt perspektiv.

INITIATIV

Program for nationale rummissioner

Regeringen vil fremme nationale rummissioner som et nyt strategisk virkemiddel gennem

et nyt program med inspiration fra den videnskabelige Ørstedsatellit, som anses for at

være en væsentlig drivkraft for udvikling af dagens danske rumsektor. Ørstedsatellitten

skabte i 1990’erne grundlaget for, at en række nye teknologiske og videnskabelige kom-

petencer blev fløjet og testet i rummet (bl.a. strømstyring, avancerede stjernekameraer

og magnetometre, kortlægning af jordens magnetfelt og viden om systemintegration af

satellitter).

Programmet for nationale rummissioner skal bidrage til kapacitetsopbygning i den dan-

ske rumsektor ved at opnå resultater med høj videnskabelig, økonomisk og/eller sam-

fundsmæssig værdiskabelse. Det kan eksempelvis være gennem nye videnskabelige eller

kommercielle gennembrud, der sætter Danmark på den internationale rumdagsorden,

knytter tættere internationale samarbejder, øger vækstlaget af nye startups og skaber

begejstring og interesse for både videnskab og rumfart blandt børn og unge. Rummissio-

nerne kan således både have et kommercielt og videnskabeligt sigte.

Missionerne kan desuden bidrage til dansk forsvar, sikkerhed og beredskab, den grøn-

ne omstilling og dansk erhvervsliv. Det kan eksempelvis være til gavn for Forsvarets og

beredskabets opgaveløsning, hvad enten det drejer sig om sejlads i de isfyldte arktiske

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

farvande, eftersøgning, beredskab og redning eller den militære opgavevaretagelse i

prioriterede områder som f.eks. Østersøen og Arktis. Det kan også være i form af bedre

kortlægning af jorden og dermed evnen til at måle og sætte ind over for forandringer i

klimaet, naturen og biodiversiteten samt styrket vejr- og havvarsling.

Programmet forankres i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og vil bl.a. blive finansieret

som en del af det danske bidrag til ESA’s frivillige programaktiviteter. ESA giver danske

aktører adgang til en nødvendig kvalificeret bistand om missionens tekniske løsninger og

projektstyring samt muligheden for at indgå i internationale samarbejder. Missionerne

kan også medfinansieres af både private og offentlige aktører, nationalt og inter-

nationalt.

Over de næste 10 år er det regeringens ambition, at der udvælges og finansieres op til

fire nationale rummissioner, herunder den dansk ledede ”Máni-mission” som den første

potentielle nationale rummission. Máni-missionen har store videnskabelige og kommer-

cielle perspektiver med sigte på at forbedre jordens klimamodeller og være til gavn for

fremtidige bemandede månemissioner.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil i samarbejde med relevante myndigheder og

med en kadence, der følger ESA’s ministerkonferencer hvert tredje år, indkalde til projekt-

forslag for udmøntning af nye nationale rummissioner.

Máni

Máni er navnet på en dansk ansøgning til ESA om en mission til månen. Bag

ansøgningen er et danskledet konsortium med deltagelse af bl.a. Københavns

Universitet og Space Inventor A/S samt en række forskningsinstitutioner og

virksomheder fra Danmark og andre europæiske lande. Ansøgningen udspringer

af ESA’s Space Exploration program, og konsortiet er af ESA blevet udvalgt til at

gå videre sammen med et begrænset antal øvrige ansøgere. I alt forventes 2-3

missioner at blive realiseret.

Máni-missionen har til formål at skabe flervinklede fotometriske observationer

af månen, der kan få stor betydning for fremtidige bemandede rejser til månen,

da missionen har til hensigt at opnå en hidtil uset opløsning og detaljegrad af

månens overflade. Derudover kan teknologien og de konkrete målinger af må-

nens overflade bruges til at forbedre jordens klimamodeller gennem bedre kvan-

tificering af jordens evne til at reflektere lys (jordens albedo).

Med de videnskabelige gennembrud vil missionen kunne skabe synlighed om

Danmark som rumaktør og skabe grobund for nye danske styrkepositioner. Her-

udover vil missionen understøtte innovation og vækst i det danske erhvervsliv,

idet de danske virksomheder vil levere flere af de kritiske komponenter til missi-

onen. Endeligt kan en dansk månemission skabe opmærksomhed og begejstring

for rumfart og videnskab i samfundet og blandt børn og unge.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Ørsted missionen opsendt i

1999 var epokegørende, fordi

det var den første danske

satellit i rummet, og fordi den

samtidig løftede hele den

danske rumindustri og forskning

i kraft af de teknologier og

kompetencer, som blev udviklet

i arbejdet med satellitten.

Ørsted skulle undersøge jordens

magnetfelt.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

ISS.

Danmark var med til at bygge rumstationen og sidenhen levere

kritisk udstyr til astronauter. Mange danske forskere og virksomheder

har brugt rumstationen til at udføre forsøg.

Foto: ESA.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Internationalt

samarbejde til gavn for

Danmark

Danmark skal spille en større

international rolle inden for

rumforskning, -innovation og

teknologiudvikling og i højere

grad præge udviklingen på

området. Samtidig skal dansk

forskning og teknologi beskyttes

mod misbrug, spionage, ulovlig

anskaffelsesvirksomhed og potentiel

militær anvendelse til skade for

Danmarks sikkerhed.

EU’s rumprogrammer og ruminfrastruktur er vigtige for danske myndigheder, forskere og

virksomheders adgang til rumbaserede tjenester, som f.eks. jordobservation, positions-,

timing- og navigationstjenester (GNSS) og kommunikation. Danmarks bidrag til opbyg-

ning af den europæiske ruminfrastruktur er derfor væsentlig for Danmarks sikkerhed og

Europas uafhængige adgang til ruminfrastruktur og -tjenester i en verden præget af

geopolitiske spændinger. En central dansk prioritet i EU og internationalt er samtidig, at

der igangsættes nødvendige tiltag for at sikre en mere bæredygtig udnyttelse af rum-

met, herunder bl.a. ved forebyggelse af rumskrot, for at bevare rummet som en værdifuld

ressource for videnskab, samfundsøkonomi og sikkerhed.

Det er regeringens ambition, at dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forsk-

ning, innovation og udvikling af rumteknologi og tjenester skal styrkes, både inden for

EU-samarbejdet samt med udvalgte lande og aktører uden for EU. I en situation med en

ny stormagtskonkurrence og sikkerhedspolitisk dynamik i rummet vil der samtidig være

et øget behov for at inddrage udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn i tilgangen til

rumteknologi.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Initiativ 4: Dansk deltagelse i EU’s rumprogrammer og Horizon Europe

INITIATIV

Dansk deltagelse i EU’s rumprogrammer

og Horizon Europe

I takt med kapacitetsopbygningen på rumområdet i danske forsknings- og innovations-

miljøer bør danske aktører i højere grad tage del i udviklingen af EU’s rumprogrammer.

Dette gøres i høj grad gennem ESA’s programmer, som gør det muligt at deltage i euro-

pæiske partnerskaber og konsortier, der leverer løsninger til de store udbud under EU’s

rumprogram. Det er særligt gennem ESA, at det er muligt at deltage i udviklingen af de

nøgleteknologier og løsninger, som efterspørges af Europa-Kommissionen.

Forskningsaktiviteterne med relation til udviklingen af EU’s rumprogrammer gennemføres

i regi af Horizon Europe, hvor der ligeledes er fokus på tværfaglige løsninger og samar-

bejdsprojekter som forudsætning for tildeling af støtte. Danske forskere, virksomheder og

myndigheder forventes derfor med tiden ligeledes at øge deres deltagelse i samarbejds-

projekter på rumområdet under EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon

Europe samt på rumområdet under EU's Forsvarsfond (EDF), som støtter forsvarsrelate-

rede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

For at øge den danske deltagelse i både rumprogrammerne, Horizon Europe, EDF og

EUSPA er det vigtigt at fremme danske interesser i EU-regi. Regeringen vil derfor arbej-

de på at få større indflydelse på de formelle og uformelle processer og rammevilkår for

deltagelse i EU’s udbud, dels under EU’s rumprogrammer og dels ved at fremme relevante

opslag i arbejdsprogrammer under Horizon Europe, EDF og EUSPA.

Der skal ligeledes ses på muligheden for at medfinansiere dansk deltagelse i relevante

EU-partnerskaber, herunder f.eks. Agriculture of Data og EuroQCI, ligesom der skal fo-

kuseres på den hjemlige rådgivningsindsats vedrørende netværks- og konsortiedannelse

samt ansøgningsprocesser. Dette vil bl.a. ske i form af matchmaking- og netværksar-

rangementer for danske rumaktører i forbindelse med nye opslag og kommende arbejds-

programmer i Horizon Europe på rumområdet. Fra dansk side vil der blive fokuseret på

sammenhængen mellem rumprogrammerne, Horizon Europe og EU’s Forsvarsfond og på

en klog fælles EU-tilgang til teknologi med dobbelt anvendelsespotentiale i lyset af det

globale kapløb om teknologiudviklingen.

Trækort for Kastellet i

København udviklet af DHI

Danmark baseret på AI

træning. Horizon Europe

projektet 100KTREEs er i færd

med at udvikle et værktøj til

optimering af træplantning

og modellering af økosystem

tjenester baseret på Copernicus

data. Ved at tildele økonomisk

værdi til træernes økosystem-

tjenester, som f.eks. at reducere

forurening, give køling, dæmpe

støj og øge biodiversitet, kan

træernes sande værdi indgå

i strategiske og politiske

beslutninger.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Samtidig vil der fra dansk side blive lagt vægt på at understøtte EU i at iværksætte

nødvendige tiltag for at sikre en mere bæredygtig og sikker udnyttelse af rummet, som

er afgørende for at bevare rummet som en værdifuld ressource for videnskab, økonomi

og sikkerhed. En vigtig dansk prioritet er i den forbindelse arbejdet med EU’s kommende

rumlov, som forventes at etablere en omfattende og sammenhængende juridisk ramme

for EU’s rumaktiviteter med sigte på at fremme bl.a. sikkerhed og bæredygtighed i rum-

met, herunder forebyggelse af rumskrot.

EU’s fokus på rum i en ny geopolitisk situation

Rumprogrammet i EU har et budget på ca. 111 mia. kroner (2021-2027) og består

af fire komponenter: Galileo (positionering, navigation og tidsbestemmelse),

Copernicus (jordobservation), GOVSATCOM (sikker kommunikation til myndig-

heder) og Space Situational Awareness (overvågning af rummet). Ambitionen

med EU’s rumprogram er at fastholde EU’s rolle som global leder og stimulere

europæisk forskning, innovation, teknologiudvikling og vækst.

EU har senest i 2023 besluttet at investere i en selvstændig europæisk konstel-

lation af kommunikationssatellitter – "Infrastructure

for Resilience, Interconne-

ctivity and Security by Satellite’ (IRIS2)".

IRIS2 skal med et budget på ca. 17,9 mia.

kroner levere krypteret kommunikation til myndigheder og på sigt virksomheder

i EU.

På sigt er det forventningen, at EU vil foretage yderligere investeringer i rum-

infrastrukturen. Som led i forberedelserne af det næste flerårige EU-budget er

Europa-Kommissionen f.eks. ved at afdække mulige initiativer inden for løftera-

ketområdet og myndighedsrettede jordobservationstjenester.

Rumområdet indgår i stigende grad i andre EU-initiativer og sammenhænge,

særligt på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område, hvor EU bl.a. har lance-

ret en EU-rumstrategi for sikkerhed og forsvar. EU’s Forsvarsfond (EDF) og Det

Europæiske Forsvarsagentur (EDA) har også fokus på udvikling af rumkapacite-

ter, hvilket i lyset af den geopolitiske udvikling må forventes at fortsætte. Satel-

litter vil desuden indgå i udrulningen af EU’s kvantekommunikationsinfrastruktur,

EuroQCI.

Den ændrede geopolitiske situation med bl.a. krigen i Ukraine har desuden

accentueret behovet for modstandsdygtige rumsystemer, der er sikret mod

angreb og kan aktiveres i sikkerheds- og forsvarsmæssige situationer, hvilket

EU-rumstrategien for sikkerhed og forsvar også er et udtryk for.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Initiativ 5: Internationalt samarbejde til gavn for Danmark

INITIATIV

Internationalt samarbejde til gavn for Danmark

Nogle af verdens førende forsknings- og innovationsmiljøer på rumområdet befinder sig

uden for Europa, og det er derfor i dansk interesse at indgå i strategiske samarbejder

med udvalgte partnere. På grund af den tætte kobling mellem rumbaseret teknologi og

geo- og sikkerhedspolitiske hensyn skal internationalt samarbejde ske i overensstem-

melse med retningslinjerne fra URIS

, og med udgangspunkt i reciprocitet, seriøse risiko-

vurderinger og grundige partnertjek. Ligeledes skal relevant regulering overholdes. Der er

således lande med stærke forskningsmiljøer og ambitiøse mål for rummet, hvor samar-

bejde vil være præget af konkurrence og kompleksitet og ikke nødvendigvis kan baseres

på fælles interesser.

DTU og Københavns Universitet har bidraget til udviklingen af vigtige instrumenter til NASA’s

Perseverance Rover, som bruges til at tage prøver og foretage eksperimenter på Mars.

Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS.

Uden for EU er det særligt USA, Storbritannien, Japan og Sydkorea, der markerer sig med

store ambitioner og stærke miljøer for udvikling og anvendelse af rumteknologi, og hvor

det vurderes, at samarbejde om forskning, innovation og teknologiudvikling kan være

til særlig gavn for danske

interesser. Indien og Israel

har også store ambitio-

ner på området. Det kan i

den forbindelse undersø-

ges nærmere, hvordan et

stærkere samarbejde kan

være til gavn for danske

interesser.

2 Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS) 2022.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Innovation Centre Denmark (ICDK) – de danske innovationscentre – er placeret i flere

af ovenstående lande og regioner. Regeringen ønsker at bruge centrenes globale række-

vidde og netværk til at styrke Danmarks internationale partnerskaber med forskningsin-

stitutioner, myndigheder og virksomheder inden for rumsektoren i lande uden for EU og

dermed give adgang til ny viden, teknologi, talenter og kapital. Aktiviteter i regi af inno-

vationscentrene kan f.eks. være kortlægning af lokale økosystemer, samarbejdspartnere

og finansieringskilder, deltagelse i relevante rumkonferencer, arrangering af delegations-

besøg for virksomheder og forskningsinstitutioner eller talentudviklingsprogrammer med

fokus på innovation og entreprenørskab i partnerskab med private fonde, universiteter og

virksomheder.

Herudover vil Udenrigsministeriet via Invest in Denmark og i samarbejde med de natio-

nale klyngeorganisationer, forskningsinstitutioner og andre relevante dele af det natio-

nale erhvervsfremmesystem identificere og iværksætte tiltag for at tiltrække udenland-

ske investeringer inden for sektoren.

Parallelt vil regeringen se på muligheden for at indgå strategiske partnerskabsaftaler

med myndigheder eller rumagenturer i udvalgte partnerlande. Partnerskabsaftalerne skal

være ramme for og facilitere samarbejde på institutions- og virksomhedsniveau og der-

med bidrage til at tiltrække flere kontrakter til danske aktører.

Der vil være særligt fokus på samarbejdet med myndigheder, forskningsinstitutioner og

virksomheder i USA. I den forbindelse indtræder Danmark i Artemisaftalerne, som er et

internationalt samarbejde om bl.a. anvendelse af Månens ressourcer initieret af US State

Departement og NASA.

Underskrivelse af Artemisaftalerne

Artemisaftalerne er et policy-initiativ udviklet af det amerikanske udenrigsmi-

nisterium i samarbejde med NASA, der sætter en fælles vision for de internatio-

nale partnere i det amerikanske måneprogram, der skal bringe menneskeheden

tilbage til månen.

Underskrivelse af aftalerne styrker Danmarks strategiske partnerskab med USA

på rumområdet til gavn for både forskning og industri. Underskrivelsen af afta-

lerne vil blive efterfulgt af en ambition om bilaterale aftaler med bl.a. NASA, der

skal gøre det nemmere for danske forskere, studerende, myndigheder og industri

at dele viden og udvikle projekter internationalt.

Danske forskere arbejder allerede i dag tæt sammen med NASAs forskningsin-

stitutioner omkring nogle af verdens mest ambitiøse rumprojekter på bl.a. Mars

og i relation til James Webb teleskopet. Der vurderes stadig at være uudnyttede

potentialer på områder som bl.a. jordobservation, Science og Space Exploration.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Initiativ 6: Beskyttelse af dansk forskning og rumteknologi

INITIATIV

Beskyttelse af dansk forskning og rumteknologi

Danmark er en attraktiv international samarbejdspartner inden for en række forsknings-

og teknologiområder, herunder på rumområdet. Denne position er et væsentligt grundlag

for udviklingen af ny dansk forskning og teknologiske løsninger. Men det gør samtidig

danske forskningsinstitutioner og videnstunge virksomheder til attraktive mål for spio-

nage fra eller uønsket overførsel af viden/teknologi til fremmede stater, herunder tekno-

logier som kan anvendes militært.

Derfor vil regeringen videreføre eksisterende tiltag for beskyttelse af dansk forskning

og teknologi, herunder på rumområdet, samtidig med at man fastholder et dynamisk

internationalt forskningsmiljø i Danmark. Det er regeringens mål, at Danmark fortsat skal

ligge på linje med de mest restriktive lande i EU og blandt ligesindede, så længe danske

forskere ikke afskæres fra muligheder, som deres europæiske kollegaer har. Samtidig

skal det også fortsat være muligt at kunne tiltrække eftertragtet udenlandsk talent og

dermed bidrage til at opretholde danske styrkepositioner.

Der er generelt sket en styrkelse af forskningssikkerheden i Danmark. Med URIS-ret-

ningslinjerne

(se boks)

og et tæt samarbejde mellem relevante myndigheder og forsk-

ningsinstitutioner har Danmark et godt udgangspunkt. I lyset af et markant og vedva-

rende trusselsbillede

(PET,

Vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og

Grønland, maj 2023)

er der dog behov for at have opmærksomhed på sikkerhedsarbejdet,

herunder vidensniveauet og sikkerhedsorganiseringen på forskningsinstitutioner og i

videnstunge virksomheder. Danske aktører på rumområdet skal kunne trække på råd-

givning og bistand fra relevante sikkerhedsmyndigheder afhængig af truslens karakter,

så dansk forskning ikke bruges til at fremme udenrigspolitiske mål fra ikke ligesindede

lande, der strider mod international lov eller danske interesser. Der bør være fokus på at

iværksætte sikkerhedstiltag, herunder mitigering og redskaber til at håndtere og mindske

risici, som modsvarer truslen mod dansk forskning og innovation.

Anbefalinger til danske universiteter og forskningsinstitutioner - URIS

I maj 2022 offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriets Udvalg om

retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS) en

række anbefalinger, som indeholder en ny og skærpet tilgang til internationalt

forskningssamarbejde. URIS anbefaler bl.a. universiteterne at identificere og

beskytte deres forskning og undersøge deres internationale samarbejdspartnere

samt afgrænse, hvilke forskningsområder der samarbejdes på. Uddannelses- og

Forskningsministeriet understøtter sammen med PET og andre myndigheder de

danske universiteters og forskningsinstitutioners arbejde med at implementere

udvalgets retningslinjer.

3 PET, Vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland, maj 2023.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Foto: Adobe Stock, AI-genereret

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Earthcare er en satellit, som bl.a. skal

undersøge skyers betydning for den

globale opvarmning. Satellitten er en del

af ESA’s program for jordobservation.

Den danske virksomhed TERMA har

bidraget med software til test af

satellitten.

Foto: ESA

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Øget anvendelse

af rumforskning

og -teknologi

Danmark skal i højere grad omsætte

rumforskning og -teknologi til inno-

vative løsninger for at imødekomme

Danmarks sikkerhedsmæssige behov,

bidrage til løsninger på klima-, natur-

og biodiversitetskrisen og indfri det

erhvervsmæssige potentiale, herunder

i den danske rumindustri.

For at indfri rumområdets fulde potentiale skal der

skabes de rigtige rammer for at omsætte forskning

og teknologiudvikling til innovative løsninger. Anven-

delsen af rumteknologi og rumdata i samfundet skal

øges, herunder ved at stimulere et attraktivt miljø for

udvikling og demonstrering af rumteknologi og rumba-

serede tjenester. Regeringen har en ambition om at øge

omsætningen i det danske rumerhverv, ligesom etable-

rede virksomheder uden for rumsektoren i højere grad

skal kunne udnytte rumteknologiens muligheder. Det

gælder særligt inden for danske styrkepositioner som

f.eks. kvanteteknologi, life science, grønne energi- og

miljøteknologier, kunstig intelligens, digitalisering samt

robotområdet.

Øget anvendelse af

rumforskning og -

teknologi

Det første skridt har regeringen taget med

Aftale om

Iværksætterpakken,

hvormed der er igangsat en række

tiltag for at skabe bedre rammer for kommercialisering

af forskning i Danmark på tværs af forskningsområder

og sektorer, som også vil få betydning for rumsektoren

og vækstlaget af rumvirksomheder herhjemme. Det

gælder bl.a. regeringens ambition om at forbedre virk-

somheders adgang til lokaler og faciliteter på campus i

tæt kontakt med relevante forskningsmiljøer. Regerin-

gen vil med en ændring af ’campusloven’ give univer-

siteterne mere fleksibilitet ift. hvordan de kan tilbyde

virksomheder, start-ups mv. adgang til at samarbejde

om forskning og innovation på campus. Med Strate-

gi for rumforskning og -innovation tager regeringen

næste skridt for at styrke vækstlaget i den danske

rumsektor.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

INITIATIV

Styrkelse af ESA Business Incubator Denmark

ESA’s Business Incubation Center Denmark (ESA BIC DK) er et vellykket program for

iværksætteri og innovation, der har eksisteret siden 2020 og har spillet en central rolle i

at skabe en stærkere kultur for iværksætteri på rumområdet. ESA BIC DK blev udviklet

i partnerskab med Industriens Fond, Otto Mønsteds Fond samt partnere fra industri-

en, som sikrer, at indsatsen er målrettet industriens behov. Virksomheder, der optages

i programmet, bliver del af et toårigt inkubationsforløb, hvor de tilknyttes et af de fire

inkubationsmiljøer som er forankret ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aarhus

Universitet, Aalborg Universitet og – fra 2025 – Syddansk Universitet. Danmarks Eks-

port- og Investeringsfond, ESA og Danmarks Innovationsfond deltager desuden i udvæl-

gelse af startups.

ESA BIC DK er desuden i gang med at implementere en teknologimæglerordning, der

skal øge antallet af virksomheder, der bruger rummet til at optimere deres produkter

og services og tiltrække nye virksomheder til ESA’s programmer. Baseret på ESA BIC

DK’s fremskrivninger forventes det, at der med samme indsats er basis for mere end en

fordobling af antallet af danske virksomheder i rumerhvervet over de kommende 10 år –

heraf omkring 100 startup-virksomheder.

Regeringen ønsker derfor at fastholde indsatsen, herunder teknologimæglerordningen,

over de næste 10 år.

I første omgang vil regeringen forlænge indsatsen til 2028 og herunder arbejde for at ud-

vide den til at omfatte alle danske universiteter med interesse for at deltage og bidrage.

Fortsættelsen bakkes op af Industriens Fond, som fortsætter investeringerne i udviklin-

gen af det danske økosystem.

Fremtidige forlængelser og eventuelle udvidelser af indsatsen vil skulle besluttes og

finansieres i forbindelse med de danske tilsagn til ESA’s ministerkonferencer. Finansie-

ringsbehov og ambitionsniveau afstemmes med de øvrige partnere i indsatsen, herunder

ESA og Industriens Fond.

Initiativ 7: Styrkelse af ESA Business Incubator Denmark

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

ESA Business Incubation Centre

Primær ESA BIC-lokation

ESA Business Incubation Centre

European Space Resources Innovation Centre

Azorerne

Madeira

Fransk Guyana

ESA BIC-netværket er det største netværk for europæiske rumorienterede startups. Netværket tilbyder

lokal kommerciel og teknisk support samt et stærkt internationalt fællesskab. I Danmark er aktiviteterne

fordelt ud på tre hubs på DTU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Et fjerde hub er under

forberedelse på Syddansk Universitet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Initiativ 8: Myndigheders rolle for udvikling et hjemmemarke

rumbaserede løsninger

INITIATIV

Myndigheders rolle for udvikling af et

hjemmemarked for rumbaserede løsninger

En række danske ministerier og styrelser er aktive

brugere af data og produkter fra rummet og har ka-

pacitet og potentiale til at udvikle det danske hjem-

memarked for rumbaserede løsninger, for eksempel

gennem offentlige-private partnerskaber eller i form

af indkøb af rumbaserede tjenester og services fra

virksomheder.

Gennem Det Tværministerielle Rumudvalg (DTR) vil

der blive etableret et mere strategisk samarbejde for

bl.a. at fremskynde myndighedernes udnyttelse af

satellitdata. Der skal bl.a. fokuseres på at nedbringe

barrierer og facilitere nye strategiske partnerskaber

omkring fælles myndighedsbehov og løsninger inden

for grøn omstilling og Danmarks forsvar og sikkerhed.

I relevant omfang kan der indtænkes muligheder for

medfinansiering, enten gennem det nationale rum-

program i regi af Danmarks Innovationsfond (initiativ

1) eller gennem relevante ESA-programmer, der kan

understøtte nye digitale grønne løsninger samt udvik-

lingen og anvendelsen af nye dobbelt anvendelses-

teknologier. Det kan bidrage til tidlig test og demon-

stration af relevante cases, der er nødvendig for at

modne en bæredygtig business case, indtil løsningen

er velafprøvet og direkte anvendelig.

I arbejdet vil DTR sætte fokus på at identificere væ-

sentlige og samfundskritiske behov, potentialer for

samarbejder om innovation og anvendelse af rumba-

serede data og tjenester mellem myndighederne samt

mulige partnerskabsmodeller med virksomheder og

forskningsinstitutioner.

DTR skal herudover også undersøge behovet for at

etablere og investere i fælles ruminfrastruktur på

jorden, blandet andet jordstationer til at modtage

satellitdata, samt muligheder for fælles indkøb og

behandling af rumdata hos offentlige brugere.

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

ed for

Strategi for rumforskning og innovation

Formand

Uddannelses-

og Forsknings-

ministeriet

Ministeriet

for Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Miljø- og

Ligestillings-

ministeriet

Finans-

ministeriet

Transport-

ministeriet

DET

TVÆRMINISTERIELLE

RUMUDVALG

Forsvars-

ministeriet

Udenrigs-

ministeriet

Klima-,

Energi- og

Forsynings-

ministeriet

Erhvervs-

ministeriet

De danske myndigheder

Ressortansvaret for sager vedrørende regulering af danske aktiviteter i det ydre rum,

herunder bla koordinering og samarbejde mellem danske myndigheder med rumrelate-

rede ansvarsområder er placeret i Uddannelses- og Forskningsministeriet ved kongelig

resolution af 8 maj 2015 Der er etableret et formaliseret samarbejde mellem ministe-

rierne med nedsættelsen af Det Tværministerielle Rumudvalg med Uddannelses- og

Forskningsministeriet som formand

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Initiativ 9: Indsats for kommercialisering af dansk

rumforskning og teknologiudvikling

INITIATIV

Indsats for kommercialisering af dansk rumforskning

og teknologiudvikling

Der foregår i dag en accelererende kommerciel udvikling af den internationale rumfart og

-industri, hvor mange nye forretningsmodeller, anvendelsesformer og erhvervsøkonomi-

ske potentialer udspringer, herunder inden for fremstilling af materialer, medicin, fødeva-

rer, robotter samt turisme og underholdning.

Det er en udvikling, der går stærkt og derfor også kræver en strategisk positionering,

hvis danske virksomheder, institutioner og myndigheder skal få del i den økonomiske og

teknologiske vækst.

I takt med at der opbygges kapacitet i de danske rumforsknings- og innovationsmiljøer,

vil regeringen derfor igangsætte en strategisk indsats for at understøtte, at udviklingen

kommer dansk erhvervsliv og samfund til gode.

For at sætte tempo på kommercialisering af dansk rumforskning og teknologiudvikling

er der brug for at synliggøre, hvilke kommercielle muligheder den videnskabelige, tekno-

logiske og økonomiske udvikling af rumfarten medfører for dansk erhvervsliv – både i og

særligt uden for rumsektoren. En vigtig del af arbejdet er at udbrede kendskabet til rum-

teknologiens anvendelsesmuligheder, således at de danske aktører bedre kan positionere

sig i den kommercielle udvikling.

Indsatsen udmøntes gennem Danmarks Innovationsfond i sammenhæng med det natio-

nale program for rumforskning og -innovation under Danmarks Innovationsfond, herun-

der bl.a. udmøntning af konkrete roadmaps, use-cases og demonstrationsprojekter, der

dels kan målrette indsatsen til de mest oplagte danske styrkepositioner og dels udbrede

og modne forskningsresultater til anvendelse og kommercialisering.

Udenrigsministeriet vil gennem den tech-diplomatiske indsats, herunder gennem en

styrket dialog med relevante udenrigspolitiske aktører og den internationale rumindustri,

også bidrage til et øget vidensniveau om nyeste trends, potentialer og mulige udenrigs-

og sikkerhedspolitiske problemstillinger knyttet til den hastige kommercialisering af

rumteknologi.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

New Space Economy

”New Space Economy” refererer til en ny æra inden for rumindustrien, som er ka-

rakteriseret ved en større deltagelse af private virksomheder og iværksættere, der

driver innovation, kommercialisering og økonomisk vækst i rummet. Dette adskiller

sig fra den traditionelle rumindustri, der primært var domineret af statslige aktører

som ESA og NASA.

Det beskriver også en udvikling hvor rummet går fra at være en ”final frontier” til at

være en ”commercial frontier”. De seneste fremskrivninger af den globale rum-

økonomi anslår, at økonomien vil vokse fra omkring 630 milliarder dollars i 2023

til 1,8 billion dollars i 2040

Denne vækst accelereres af nye teknologier, faldende

omkostninger og en markant stigende interesse fra investorer og private virksom-

heder.

Et eksempel på hvad der kan

være på vej inden 2030, er den

genanvendelige raket ’Stars-

hip’ fra den amerikanske rum-

virksomhed SpaceX. Raketten

forventes at kunne indeholde

samme kapacitet som 10 last-

vogne, og med daglige afgange

forventes den at kunne fragte

gods og personer til rummet

for næsten samme pris pr. kg.

som lufttransport. Det kan blive

en væsentlig driver for innova-

tiv produktudvikling og vækst

i mange industrier. Herudover

forberedes et kommercielt

alternativ til Den Internationale

Rumstation (ISS), hvor NASA og

partnere har besluttet at over-

lade den lave jordbane omkring

jorden (LEO) til de nye rumsta-

tioner og dekommissionere ISS.

På de kommercielle rumstationer

forventes der at være facili-

teter til industriel udvikling og

produktion i vægtløshed af bl.a.

avancerede materialer (f.eks.

optiske fibre), bestanddele til

farmaceutiske produkter (f.eks.

proteiner), ingredienser til nye

fødevarer (f.eks. afgrøder) og

avancerede teknologier.

Starship er en løfteraket, som aktuelt er under udvikling

af det amerikanske rumfirma SpaceX. Målet er at

bygge en 100 pct. genbrugelig løfteraket. Det kan

potentielt få stor betydning for rumfarten, bl.a. fordi

prisen på opsendelser forventes at falde ved genbrug af

materialerne.

Foto: Official SpaceX Photos, Flickr

4 McKinsey & Company: Space: "The $1.8 trillion opportunity for economic growth".

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Danske virksomheder er dygtige til at lave små satellitter. Denne Space 16U satellit fra Space Inventor er

den mindste satellit, som nogensinde er sendt i et geostationært kredsløb.

Foto: Space Inventor.

Andreas Mogensen

Foto: ESA

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Implementering af

strategien

Strategiens pejlemærker og indikatorer

vil løbende blive fulgt af Uddannelses-

og Forskningsministeriet. Der gennem-

føres en midtvejsevaluering af strate-

gien i 2030, ligesom der løbende kan

iværksættes nye initiativer efter behov.

Implementering af strategien forudsætter øget aktivitet og koordinering af Danmarks

myndighedsvaretagelse på rumområdet. Regeringen vil derfor styrke kompetencerne i

den danske myndighedsvaretagelse og understøtte en effektiv implementering af strate-

gien, herunder styrket dansk interessevaretagelse og koordination på tværs af danske

virksomheder, myndigheder og institutioner.

Danmark har ikke i dag et nationalt rumagentur, og regeringen mener, at danske rumin-

teresser for nuværende med fordel kan løftes gennem Uddannelses- og Forskningssty-

relsen i tæt samarbejde med ESA. Såfremt der på sigt opstår mere specialiserede behov,

som ikke kan løftes med den nuværende myndighedsstruktur, vil spørgsmålet om even-

tuel etablering af et nationalt rumagentur blive genbesøgt.

Dialogforum for Rumbaseret Forskning og Innovation (DFRI)

Regeringen vil styrke dialogen med rumområdets mange forskellige aktører. Det eksiste-

rende Forum for Rumbaseret Forskning og Innovation (FRIF), ændrer navn til Dialogforum

for Rumbaseret Forskning og Innovation (DFRI) og gøres til det centrale forum for strate-

giske drøftelser på tværs af sektorer, herunder med inddragelse og deltagelse af uddan-

nelses- og forskningsinstitutioner, offentlige og private fonde, brancheorganisationer,

myndigheder og øvrige centrale aktører i den danske rumsektor.

FRIF arbejder i dag med at samle sektorerne og udbrede kendskabet til anvendelse af

rumdata, men DFRI skal i fremtiden også have fokus på at rådgive Uddannelses- og

Forskningsministeriet om implementering af strategiens indsatsområder og initiativer

bredt set, herunder for eksempel Danmarks langsigtede engagement og prioriteter i

ESA, i EU og i samarbejdet med andre internationale partnere, herunder NASA. DFRI kan

ligeledes supplere og bidrage med strategiske overvejelser og rådgivning til den tværmi-

nisterielle koordinering i Det Tværministerielle Rumudvalg (DTR).

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen leder og betjener forummet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Orientering om regeringens strategi for rumforskning- og innovation

Strategi for rumforskning og innovation

Appendiks

guidende principper for Danmarks langsigtede prioritering i ESA

1. En bred rumdagsorden i ESA

Det danske bidrag til ESA skal have en bred investeringsprofil i ESA’s programmer og

understøtte, at ESA udvikler både det videnskabelige og teknologiske grundlag for, at

Europa kan agere selvstændigt og være en central spiller, lige fra udforskning af vores

nære solsystem til nye teknologiske løsninger på jorden.

2. Langsigtede investeringer

Det danske bidrag til ESA’s udvalgte teknologi- og rammeprogrammer skal i videst mu-

ligt omfang være forpligtende over flere år og således bidrage til, at danske virksomhe-

der og forskere kan positionere sig med et langsigtet tidsperspektiv.

3. Kapacitetsopbyggende

Det danske bidrag til ESA skal bruges til både at vedligeholde og opbygge nye kompe-

tencer og kapabiliteter, der dels efterspørges af ESA og dels har potentiale til at under-

støtte de nationale mål med strategien.

4. Udvikling af det danske hjemmemarked

Det danske bidrag til ESA skal bidrage til at styrke det danske hjemmemarked for rum-

teknologi, produkter og tjenester, herunder i Arktis. Et velfungerende hjemmemarked gør

det muligt at demonstrere og markedsmodne nye teknologier inden teknologierne og

produkterne markedsføres globalt.

5. Prioritering af ESA’s rammeprogrammer

ESA’s rammeprogrammer skal prioriteres i det danske bidrag til ESA. Rammeprogram-

merne giver ESA den nødvendige fleksibilitet og mulighed for at placere investeringerne

der, hvor det skaber den største værdi for Europa og Danmark.

6. Komplementaritet og synergi mellem den nationale og den europæiske dagsorden

Det danske bidrag til ESA skal prioritere programmer, hvor der kan opnås komplementari-

tet og synergi mellem nationale og europæiske strategiske målsætninger som eksempel-

vis den grønne omstilling, europæisk konkurrencekraft, strategisk autonomi og sikkerhed.

7. Til gavn for hele samfundet

Det danske bidrag til ESA skal ikke alene være til gavn for udvikling af den danske rum-

sektor. Virksomheder, forskere og myndigheder som ikke er primære aktører i den danske

rumsektor, skal i højere grad end i dag have gavn af og adgang til støtte- og investe-

ringsmulighederne i ESA. Det gælder f.eks. inden for life science-industrien, den grøn-

ne energisektor, fremstilling af fødevarer samt kvante-, robot- og droneområdet, hvor

potentialerne vurderes at være særligt store.

Uddannelses- og Forskningsministeriet