UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 18
Offentligt

Det første år på

arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders trivsel, deres veje efter kandidatuddannelsen

og oplevelse af match mellem uddannelse og job

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

INDHOLD

Det første år på

arbejdsmarkedet

2.1

2.2

2.3

Resumé

Indledning

Baggrund

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Datagrundlag, design og metode

3.1

3.2

Kandidatdimittenders veje efter dimission

Sværere overgang til arbejdsmarkedet for dimittender fra højledighedsuddannelser

Dimittenders overgange til arbejdsmarkedet

4.1

4.2

4.3

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

Dimittenders tilgange til jobsøgning

Dimittender har skullet lære at være jobsøgende

Oplevelse af trivsel og mistrivsel i jobsøgningen

5.1

5.2

Kandidatdimittenders generelle trivsel

En større andel dimittender fra uddannelser med høj ledighed er i stor risiko for mistrivsel 36

En større andel er stressede blandt dimittender fra uddannelser med høj

dimittendledighed

5.3

Dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed er oftere ensomme

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

6.1

6.2

6.3

Kandidatdimittender i job

Beskæftigede dimittendernes oplevelser af, hvorfor de fik jobbet

Brug af faglighed, erfaringer og kompetencer i jobbet

Dimittenders faglighed og det sociale på arbejdspladsen

Appendiks A – Litteraturliste

Appendiks B – Datagrundlag, design og metode

Appendiks C – Vægtning

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

1 Resumé

I denne rapport formidler Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) resultaterne af en undersøgelse af,

hvordan dimittender fra kandidatuddannelser med høj dimittendledighed oplever overgangen fra

uddannelse til arbejdsmarked sammenlignet med dimittender fra uddannelser med lav og middel

dimittendledighed.

De videregående uddannelsers arbejdsmarkedsrelevans og dimittendledigheden har det seneste

årti været i fokus i forskellige regeringsgrundlag, den uddannelsespolitiske debat, kommissionsar-

bejde og reformer på det videregående område. Særligt har der været fokus på kandidatuddannel-

ser med høj dimittendledighed, hvor den nuværende regerings ambition om, at 20 % af de kandi-

datstuderende skal optages på en erhvervskandidatuddannelse, og 10 % skal optages på kandi-

datuddannelser på 1,25 studieår, udgør seneste forsøg på at styrke koblingen mellem uddannelse

og arbejdsmarked (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2023). Trods reformerne og det politi-

ske fokus på området var der i 2022 stadig stor variation i dimittendledighedsgraderne blandt de

videregående uddannelser og blandt forskellige udbud af samme uddannelse (Aziz & Lind, 2020a-

d; Dansk Erhverv, 2022; Uddannelses- og Forskningsministeriet, u.å., a).

Selvom der har været meget fokus på at fremme arbejdsmarkedsrelevansen af de videregående

uddannelser, mangler der viden om dimittendernes perspektiver, da det vil bidrage til at pege på,

hvad uddannelser, arbejdsgivere og beslutningstagere skal være særligt opmærksomme på, når

uddannelser og navnlig afslutning på uddannelser skal tilrettelægges. Hvordan er vejene fra dimis-

sion til job for dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed sammenlignet med for di-

mittender fra uddannelser med middel og lav dimittendledighed? Hvordan er dimittendernes ople-

velser, erfaringer, følelser og trivsel i forbindelse med jobsøgning, ledighed og første job? Hvilke for-

hold oplever beskæftigede dimittender har været afgørende for, at de fik jobbet? Og hvordan mat-

cher deres uddannelsesbaggrund og kompetencer praktisk, fagligt og socialt med jobbet? Alt det

belyser vi i denne undersøgelse.

Målgruppen for rapporten er politiske beslutningstagere og ledelser på universiteterne, herunder fx

personer med ansvar for organiseringen af uddannelserne og arbejdsmarkedsrettede aktiviteter

såsom studieledere og karrierevejledere. Rapportens resultater vil også være relevante for arbejds-

givere, som er interesserede i at udvide deres rekrutteringsgrundlag og integrere medarbejdere

med mindre traditionelle fagligheder. Rapporten kan herudover spille ind i de aktuelle debatter

om de videregående uddannelsers relevans og uddannelsernes rolle i at facilitere overgangen til

arbejdsmarkedet. Det er vores håb, at rapporten kan hjælpe til at kvalificere udformningen og ud-

møntningen af kandidataftalen.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Resumé

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra kandidatuddannel-

ser et år efter deres dimission, hvor vi sammenligner studerende fra uddannelser med henholdsvis

høj, middel og lav dimittendledighed, samt en kvalitativ undersøgelse blandt kandidatstuderende

fortrinsvis på uddannelser med høj dimittendledighed.

Kandidatuddannelser med høj, middel og lav dimittendledighed

Analyserne i rapporten skelner mellem uddannelser med høj, middel og lav dimittendledighed. Vi

definerer de tre grupper således:

• Lav dimittendledighed: 10 % eller mindre er ledige 12 måneder efter dimission.

• Middel dimittendledighed: 11 % til 29 % er ledige 12 måneder efter dimission.

• Høj dimittendledighed: 30 % eller mere er ledige 12 måneder efter dimission.

Nyere kandidatuddannelser, hvor det ikke har været muligt at udregne en dimittendledighedsgrad,

indgår ikke i rapportens analyser. Dette kræver nemlig, at første kohorte af kandidater fra uddannel-

sen har dimitteret minimum 12 måneder før seneste beskæftigelsesdata i registret.

Hovedresultater

Undersøgelsen er gennemført i en tid med højkonjunktur, hvor vi har set relativt lave og faldende

dimittendledighedsgrader på tværs af kandidatuddannelserne. Alligevel har dimittender fra ud-

dannelser med høj dimittendledighed ofte en sværere overgang til arbejdsmarkedet med længere

ledighedsperioder, en vanskelig jobsøgningsproces, oftere tidsbegrænsede stillinger og mere eller

mindre ufrivillige perioder som selvstændige.

Dimittender fra uddannelser med høj ledighed har det også gennemsnitligt sværere, når de kom-

mer i job. Færre oplever, at de kan anvende deres uddannelsers kernefaglighed direkte, og færre

oplever, at der er et godt match mellem job og arbejdsopgaver og deres faglige profil og kompe-

tencer fra uddannelsen. Færre oplever også, at deres faglige profil er genkendelig for deres arbejds-

giver, og at de bliver anerkendt for deres faglighed og får kvalificeret faglig sparing fra deres kolle-

ger. Mange dimittender fra uddannelser med høj ledighed ser derfor også deres nuværende job og

arbejdsopgaver som et midlertidigt skridt mod job og/eller arbejdsopgaver, der bedre matcher de-

res kompetencer og interesser. Undersøgelsen viser også, at dimittender fra uddannelser med høj

ledighed, og særligt langtidsledige dimittender, generelt har dårligere trivsel, ligesom flere oplever

stress og ensomhed.

Resultaterne udfoldes mere detaljeret nedenfor.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Resumé

Sværere overgang til arbejdsmarkedet for dimittender fra

højledighedsuddannelser

Dimittender fra uddannelser med høj ledighed har ofte en sværere overgang til arbejdsmarkedet

end andre kandidatdimittender. Ca. et år efter dimission er 48 % fastansat i en fuldtidsstilling, 19 %

i en tidsbegrænset stilling, mens 20 % er ledige, og 4 % af de ledige angiver, at de har fået et job,

men ikke er startet endnu. Til sammenligning er 79 % af dimittenderne fra uddannelser med lav

ledighed fastansat i en fuldtidsstilling, og 5 % erklærer sig ledige (heraf erklærer 23 %, at de har fået

et job, men bare ikke er startet endnu).

Ca. hver tredje af de ledige dimittender fra uddannelser med høj ledighed har i løbet af det første år

efter dimission haft arbejde, inden de blev ledige. De har ofte været i tidsbegrænsede ansættelser,

ansat på deltid eller arbejdet som selvstændige/freelance. Selvstændige dimittender fra højledig-

hedsuddannelser svarer markant oftere, at de blev selvstændige, fordi de havde svært ved at finde

et job, og at de vil tage imod det, hvis de får et godt fuldtidsjob. Samtidig er der markant færre af

disse, der klarer sig økonomisk godt eller trives som selvstændige. Flere af de interviewede dimit-

tender fra uddannelser med høj ledighed fortæller, at de har valgt at tage ufaglært eller andet ar-

bejde under deres kvalifikationsramme for at slippe for ledighed.

Færre dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed, der har været i job, oplever, at de

fik jobbet pga. faglig viden (32 %) samt metoder og færdigheder fra studiet (26 %), end tilsvarende

dimittender fra uddannelser med lav ledighed (hhv. 63 % og 40 %). 48 % af beskæftigede dimitten-

der fra højledighedsuddannelser oplever, at de har fået deres job pba. erhvervserfaring fra studie-

job, og 40 % pga. netværk, hvor de tilsvarende tal for dimittender fra uddannelser med lav ledighed

er hhv. 26 % og 17 %. De interviewede dimittender kan fortælle, at individuelle arbejdsgiveres

kendskab til deres uddannelse og faglige profil kan være afgørende for, om de får et job.

Vanskelig og frustrerende jobsøgningsproces for dimittender fra

højledighedsuddannelser

Et år efter dimission oplever mange dimittender fra højledighedsuddannelser, at overgangen til ar-

bejdsmarkedet og jobsøgningsprocessen er vanskelig. Fx oplever 57 % af dimittenderne fra uddan-

nelser med høj dimittendledighed, at det er svært at finde jobopslag, der henvender sig til folk med

deres uddannelse, mens dette kun gør sig gældende for 15 % af dimittenderne fra uddannelser

med lav dimittendledighed. Der er også højere andele, der oplever udfordringer med at finde

jobopslag, der henvender sig til folk med deres faglige kompetencer, samt med at sætte ord på de-

res faglige kompetencer i jobansøgninger. Mange ledige dimittender oplever stor frustration over

at være ledige og kæmper med at bevare en optimistisk indstilling. Dimittender, der har været le-

dige længe, kan få en følelse af modløshed, få lavt selvværd og en følelse af ikke at lykkes.

Flere af de interviewede dimittender beskriver dog, at de gennem en læreproces gradvist er blevet

bedre til jobsøgningen. Dimittenderne beskriver, at de har skullet lære at finde at finde relevante

stillinger, at tillære sig en særlig jobsøgningsattitude og tilpasse deres ansøgninger til de enkelte

stillingsopslag.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Resumé

Flere i mistrivsel blandt dimittender fra uddannelser med høj ledighed

Kandidatdimittender fra uddannelser med høj ledighed har generelt værre trivsel – i form af dårli-

gere generel trivsel og højere forekomster af stress og ensomhed – end hvad der gælder for dimit-

tender fra uddannelser med mellem og lav dimittendledighed. 35 % af dimittender fra højledig-

hedsuddannelser er således i risiko eller stor risiko for mistrivsel mod 20 % af dimittender fra lavle-

dighedsuddannelser. Ledighed, og især lang ledighed, ser ikke overraskende ud til at hænge sam-

men med dårligere trivsel. Blandt de ledige dimittender er andelen i risiko eller stor risiko for mistri-

vsel således 45 %, og blandt dimittender, der har været ledige i mere end 12 måneder, er andelen

51 %. Samme mønster ses i forhold til stress og ensomhed.

Dårligere jobmatch for dimittender fra uddannelser med høj ledighed

Denne undersøgelse viser, at der er forskel også blandt de beskæftigede dimittender. 41 % af di-

mittenderne fra uddannelser med høj ledighed vurderer, de kan anvende deres uddannelsers ker-

nefaglighed direkte i deres job på dimittendarbejdsmarkedet mod 62 % dimittender fra uddannel-

ser med lav ledighed. 53 % af dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed oplever, at

deres arbejdsopgaver er fagligt udfordrende, mod 73 % dimittender fra uddannelser med lav ledig-

hed. Flere af de interviewede dimittender oplever endvidere, at det kan være svært at indgå såvel

fagligt som socialt på arbejdspladsen, hvis ens faglighed ikke er genkendelig for såvel leder som

kolleger. Det kan bl.a. handle om, at man føler sig udenfor i de sociale samtaler; at man ikke tør

stille spørgsmål eller udtale sig kritisk; eller at man savner sparring eller ikke får tildelt opgaver, der

passer til ens kompetencer. Grundet udfordringerne med at få gode jobmatch ser mange dimitten-

der fra uddannelser med høj ledighed derfor også deres nuværende job og arbejdsopgaver som et

midlertidigt skridt mod job og/eller arbejdsopgaver, der bedre matcher deres kompetencer og in-

teresser.

Dimittendundersøgelsen bekræfter fund fra undersøgelse blandt

kandidatstuderende

I undersøgelsen af kandidatstuderendes oplevelse af overgangen til arbejdsmarkedet (EVA, 2024)

fandt vi, at mange kandidatstuderende fra uddannelser med høj ledighed fandt overgangen til ar-

bejdsmarkedet og jobsøgningsprocessen vanskelig allerede under uddannelsen. De fandt det van-

skeligt at finde relevante jobopslag, sætte ord på faglige kompetencer i ansøgninger samt at finde

arbejdsgivere, der kender deres uddannelse og faglighed. Mange bekymrede sig allerede under ud-

dannelsen om udsigten til en potentielt lang ledighedsperiode af økonomiske og mentale grunde,

og mange var stressede med ledighedsfrygt som begrundelse og i stor risiko for mistrivsel. Der er

således en høj grad af konsistens fra de kandidatstuderendes tanker og bekymringer før dimission

til deres oplevelser ca. et år efter dimission.

Perspektivering

Undersøgelsen viser, at dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed ofte har en svæ-

rere overgang til arbejdsmarkedet, og at der er udfordringer i matchet mellem dimittend og job,

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Resumé

også når de har landet deres første ansættelse. Den svære overgang har konsekvenser for dimitten-

dernes trivsel, men undersøgelsen indikerer også, at der for arbejdsgiverne kan være uudnyttede

muligheder for at få mere gensidig glæde af den højtuddannede arbejdskraft, de ansætter i stillin-

ger, hvor matchet mellem faglighed og opgaver ikke i udgangspunktet er helt optimalt. Endelig pe-

ger undersøgelsen på, at det fortsat er vigtigt at stræbe efter gennemsigtighed i uddannelsesvej-

ledningen, så de studerende i videst muligt omfang vælger uddannelse på et oplyst grundlag, også

hvad angår udsigterne til relevant beskæftigelse.

Hvad kan uddannelserne gøre?

Undersøgelsen peger på, at der kunne være nogle relativt konkrete håndtag for uddannelserne at

skrue på, hvis uddannelserne – særligt dem med høj dimittendledighed – skal hjælpe deres stude-

rende i overgangen til arbejdsmarkedet.

For det første giver flere dimittender klart udtryk for, at de har været udfordrede af, at mange ar-

bejdsgivere ikke kender deres uddannelse og dimittendernes faglighed. Uanset deres kompeten-

cer og evner til at oversætte kompetencerne i en god ansøgning er deres erfaring, at de bliver sor-

teret fra til fordel for dimittender fra uddannelser, arbejdsgiverne kender. Hvis det er rigtigt, kan en

del af udfordringen imødegås ved at skabe et bedre kendskab til disse uddannelser blandt rele-

vante arbejdsgivere. Det kunne fx ske ved at systematisere samarbejdet med relevante arbejds-

pladser om formidling af kontakt vedrørende projektorienterede forløb (praktik), specialesamar-

bejder eller de forpligtende virksomhedsforløb, der er lagt op til i kandidatreformen. Uddannel-

serne kunne også overveje at gøre mere ud af at opdyrke og vedligeholde alumnenetværk eller ar-

bejde med ambassadørordninger for at få permanente repræsentanter på de arbejdspladser, der

allerede har ansat dimittender fra deres uddannelse.

For det andet viser undersøgelsen, at mange dimittender stadig har svært ved at omsætte og over-

sætte deres faglighed til at finde relevante job og skrive gode jobansøgninger selv et år efter dimis-

sion. Det virker oplagt, at der ikke er nogen nemme løsninger til at udbedre dette problem, men

det er relevant for uddannelsessted og dimittender at forholde sig til, hvordan denne oversættelse

kan ske bedst muligt med henblik på i ansøgningerne at en beskrive en faglighed, der i højere grad

vækker genklang hos arbejdsgivere. Det kan måske foregå i samarbejde med ovennævnte netværk,

mere aktiv brug af aftagerpaneler eller ved inddragelse af ekstern kommunikativ ekspertise.

For det tredje bekræfter undersøgelsen, i overensstemmelse med tidligere undersøgelser, at rele-

vante studiejob, praktik og netværk kan være med til at hjælpe dimittenderne i job. Uddannelserne

bør så vidt muligt facilitere, at sådanne supplerende aktiviteter er mulige at varetage for de stude-

rende, samtidig med at de er studieaktive. Dette er også et opmærksomhedspunkt, som er værd at

tage med i arbejdet med at implementere de nye 75-ECTS-kandidatuddannelser, der er kortere

end de hidtidige toårige kandidatuddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Resumé

Hvad kan arbejdsgiverne gøre?

I en tid, hvor mange brancher har rekrutteringsvanskeligheder, vil der alt andet lige være flere ar-

bejdsgivere, der oplever at få medarbejdere ind med en uddannelse og faglighed, som er utraditio-

nel i forhold til branchen. Arbejdsgiverne kan derfor også have fordel af aktivt at engagere sig i di-

mittender, der har en faglighed, som ikke som udgangspunkt er velkendt, foruden at arbejdsgi-

verne også kan arbejde aktivt med at skabe bedre match mellem dimittender og relevante arbejds-

pladser. Undersøgelsen peger på, at det også efter ansættelse er væsentligt at være opmærksom

på, hvordan dimittender med mindre kendte uddannelser bliver en del af det faglige og sociale

fællesskab på arbejdspladsen, og hvordan de bedst får lov at sætte deres kompetencer i spil. De

interviewede dimittender påpeger fx selv, at nysgerrighed, anerkendelse og mulighed for sparring

fra både chef og kolleger kan betyde meget for dimittendernes motivation for at blive i jobbet.

Hvad kan politikerne gøre?

Undersøgelsens resultater kan rejse spørgsmålet, om der stadig optages for mange studerende på

de kandidatuddannelser, der er præget af høj dimittendledighed. Det er i den forbindelse vigtigt at

være opmærksom på, at vi endnu ikke har set den fulde effekt af de allerede gennemførte tiltag i

form af dimensionering, nedlægning af studiepladser og sammenlægning af uddannelser. Dertil

kommer, at der er en række forskellige andre hensyn, som bør tages med i betragtning, hvis man

politisk overvejer at regulere optaget yderligere. Herunder hvilken betydning det har for oprethol-

delsen af forskningsmiljøer på mindre uddannelser, regional uddannelsesdækning samt behovet

for specialiserede kompetencer og viden i samfundet nu og på længere sigt.

Datagrundlaget

Analyserne i rapporten baserer sig på tre datakilder:

• Spørgeskemadata fra EVA’s survey blandt kandidatdimittender

• Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) samt Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM)

• Kvalitative interview blandt udvalgte kandidatdimittender fortrinsvis fra kandidatuddannelser

med høj dimittendledighed.

I surveyen bestod populationen af alle aktive kandidatstuderende per 1. oktober 2021, der havde

start på deres kandidatuddannelse før 2021, i alt 34.792 studerende. Spørgeskemaet blev udsendt til

denne målgruppe i slutningen af august 2023, dvs. lige over 12 måneder efter at de skulle have af-

sluttet deres kandidatuddannelse, såfremt de afsluttede på normeret tid. Svarprocenten er mini-

mum 25.

Se appendiks B for yderligere om datagrundlag, design og metode. Se appendiks C for yderligere op-

lysninger om vægtning, bortfald og vægtningsstrategi.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

2 Indledning

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) formidler i denne rapport resultaterne af en undersøgelse af

overgangen til arbejdsmarkedet for kandidatdimittender fra uddannelser med høj og lav dimit-

tendledighed. Vi undersøger, hvilke veje dimittenderne tager mod arbejdsmarkedet efter dimis-

sion, matchet mellem kandidatuddannelse og job, deres jobsøgning og håndtering af ledighed

samt de(t) første job og deres trivsel i både ledighed og job. Vi har særligt fokus på, om nogle af de

forskelle mellem kandidatstuderende fra uddannelser med høj og lav dimittendledighed, vi fandt i

EVA’s rapport om kandidatstuderendes overgang til arbejdsmarkedet (EVA, 2024), kan genfindes et

år efter deres kandidatdimission.

2.1 Baggrund

Fra starten af 00’erne og frem til omkring 2012 steg optaget til de videregående uddannelser, her-

under universitetsuddannelserne, kraftigt (EVA, 2015, 2018). Optaget blev også øget på uddannel-

ser, der i dag har en høj dimittendledighed. En del af baggrunden for stigningen var de politiske

målsætninger om, at flere unge skulle have en videregående uddannelse. I regeringsgrundlaget fra

2011,

Et Danmark, der står sammen,

fremgår det fx, at regeringen ville hæve målsætningen om,

hvor stor en andel af en ungdomsårgang der gennemfører en videregående uddannelse, til 60 % i

2020. Samtidig ville regeringen indføre en ny målsætning om, at mindst 25 % af en ungdomsår-

gang skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Den daværende regering lagde dog vægt

på, at den øgede volumen skulle følges af en højere

kvalitet

relevans

af de videregående uddan-

nelser (Regeringen, 2011).

Til at hjælpe med at fremme arbejdet for at styrke kvalitet og relevans af de videregående uddan-

nelser i lyset af det stigende optag blev Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddan-

nelser (Kvalitetsudvalget) nedsat. Udvalget nåede frem til, at de store stigninger i optaget ville

medføre store forandringer af, hvilket arbejdsmarked fremtidens akademikere ville møde, hvor en

langt højere andel ifølge udvalget skal ansættes i den private sektor fremadrettet (Uddannelses- og

Forskningsministeriet, 2015).

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Indledning

Kvalitetsudvalget konkluderede derfor, at der var behov for et stigende fokus på at sikre dimitten-

dernes relevans på det private arbejdsmarked. Udvalget var endvidere kritiske over for den relativt

store stigning i optaget på uddannelser med høj dimittendledighed og anbefalede på den bag-

grund en kraftigere dimensionering af disse uddannelser (Uddannelses- og Forskningsministeriet,

2015).

På baggrund af Kvalitetsudvalgets analyser og anbefalinger blev der i 2015 gennemført ledigheds-

bestemt dimensionering (Uddannelses- og Forskningsministeriet, u.å.,b), mens der i 2019 blev ind-

ført et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, hvor de resultatbaserede bevillinger

bl.a. afhænger af dimittendledighedsgraderne (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2019). Lov-

krav om aftagerpaneler (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2007, § 13), institutionsakkredite-

ring (AI, u.å.) og prækvalifikation af nye uddannelser (Uddannelses- og Forskningsministeriet,

2022c, 2022d) har også som formål at styrke arbejdsmarkedsrelevansen af de videregående ud-

dannelser.

Det udbredte fokus på uddannelser med høj dimittendledighed afspejler sig også i universiteternes

oplæg til udmøntningen af aftalen

Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark

fra 2021

(Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2022e), hvor universiteterne har lagt op til at nedskalere

særligt uddannelser med høj dimittendledighed i de store byer.

Aftalen havde som mål at flytte

videregående uddannelsespladser ud af de fire største danske byer (Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, 2022e).

Reformkommissionen og den tidligere S-regering foreslog at reformere en stor del af særligt de hu-

manistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser i Danmark med målet om at øge

deres arbejdsmarkedsrelevans (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2022f; Reformkommissio-

nen, 2022a). Denne ambition blev videreført af SVM-regeringen, som i deres regeringsgrundlag,

An-

svar for Danmark,

ligeledes lagde op til at omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne

til 1-årige kandidatuddannelser med et tydeligt arbejdsmarkedssigte eller erhvervskandidatuddan-

nelser. Derudover tilkendegav regeringen at overveje en dimensionering af udvalgte videregående

uddannelser, så de bedre matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet (Regeringen, 2022).

Med det udgangspunkt indgik Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Dan-

marksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti 27. juni 2023

Aftale om ram-

merne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

(Uddannelses- og Forskningsministeriet,

2023). Aftalen indebærer følgende:

Københavns Universitet (KU) har meldt ud, at det agter at skære 10 % af deres årlige optag af studerende frem mod 2030 – i alt

1.590 studiepladser, hvoraf 40 % af dem vil blive taget fra de humanistiske fag (KU, 2021). Copenhagen Business School (CBS) har

meldt ud, at de i første omgang vil nedlægge 334 studiepladser ved at lukke seks uddannelser (CBS, 2021). Aarhus Universitet (AU)

har meldt ud, at de i første omgang vil nedlægge eller udflytte 745 studiepladser ved blandt andet at lukke syv uddannelser (Omni-

bus, 2021).

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Indledning

• 10 % af de kandidatstuderende skal optages på en kandidat, der forkortes fra 2 studieår (sva-

rende til 120 ECTS) til 1 ¼ studieår (svarende til 75 ECTS).

• 20 % af de kandidatstuderende skal optages på kandidater, der omlægges til fleksible erhvervs-

kandidater på enten 120 eller 75 ECTS. Det nuværende loft på 50 erhvervskandidatuddannelser

fjernes.

• Dimittender med en kandidatuddannelse på 75 ECTS får mulighed for videreuddannelse.

• Optaget på bacheloruddannelserne reduceres fra 2025 med 8 %.

• Universiteterne kan oprette 1.100 engelsksprogede studiepladser på de ordinære kandidatud-

dannelser hvert år i perioden 2024-2028 og 2.500 pladser fra 2029. Det er aftaleparternes ambi-

tion, at halvdelen af pladserne på erhvervskandidatuddannelserne tildeles internationale stude-

rende.

• Ifølge aftalen skal kandidatuddannelserne afsluttes en måned tidligere end i dag, fx ved tidligere

studiestart.

Der er således udsigt til en omfattende reform af kandidatuddannelserne. I forbindelse med ud-

møntningen og implementeringen af aftalen er det relevant at være opmærksom på, hvilke ele-

menter af overgangen til arbejdsmarkedet kandidatdimittender oplever som særligt vigtige eller

vanskelige inden for de eksisterende uddannelser.

2.1.1

Faglig kontekst

Trods det stærke fokus på arbejdsmarkedsrelevansen af de videregående uddannelser og særligt

kandidatuddannelser med høj dimittendledighed mangler der viden om perspektivet fra de mange

dimittender fra disse uddannelser, der skal finde deres vej ud på arbejdsmarkedet og til job, deres

kandidatuddannelser har forberedt dem til. Denne rapport fra EVA vil søge at udfylde dette videns-

hul.

Reformkommissionen har udgivet rapporten

Nye Reformveje 1

(Reformkommissionen, 2022a) samt

en række baggrundsanalyser, der blandt andet beskæftiger sig med kandidatuddannelserne og

kandidatdimittenders syn på overgangen til arbejdsmarkedet (Reformkommissionen, 2022b,

2022c, 2022d). Reformkommissionen finder blandt andet, at kandidatdimittender samlet set har

gode kompetence- og jobmatch sammenlignet med dimittender fra andre videregående uddan-

nelser, men der er dog variation mellem hovedområder.

”Udgangspunktet for reformen er, at tilgangen til heltidskandidatuddannelserne på 120 ECTS eller mere fra 2032 maksimalt kan

udgøre 70 % af den samlede tilgang til kandidatuddannelserne. Partierne er enige om en målsætning om, at 20 % af de kandidat-

studerende fremover skal tage deres uddannelse som en erhvervskandidat eller som en ny erhvervsrettet kandidatuddannelse med

virksomhedsforløb. Såfremt dette ikke sker, vil et tilsvarende antal kandidatuddannelsespladser i stedet skulle udbydes på kandi-

datuddannelser på 1¼ studieår, så tilgangen på erhvervskandidatuddannelserne (eller de nye erhvervsrettede kandidatuddannel-

ser med virksomhedsforløb) og kandidatuddannelserne på 1¼ studieår udgør 30 % af den samlede tilgang. Reformøkonomien er

således baseret herpå.” (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2023, s. 7)

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Indledning

Reformkommissionen finder også, at kandidatdimittender oplever, at de iht. deres arbejdsgiveres

behov har opnået for meget teoretisk viden og metoder fra deres uddannelse, hvorimod de har op-

nået for lidt evne til at arbejde med virkelige problemstillinger og løsninger.

Reformkommissionens analyser leverer vigtig viden om særligt arbejdsmarkedsmatchet for kandi-

datdimittenderne. Deres analyser omhandler dog ikke kandidatdimittenders oplevelse af ledighed

og de(t) første job samt trivslen i de forskellige faser i overgangen til arbejdsmarkedet.

De videregående uddannelser samt fagforeninger som DJØF foretager dimittendundersøgelser lø-

bende. Disse er typisk spørgeskemaundersøgelser blandt dimittender, der spørger ind til deres syn

på deres uddannelsers arbejdsmarkedsrelevans

. Denne rapport supplerer disse dimittendunder-

søgelser ved også at inddrage kvalitative data fra interview med dimittender, hvorved billedet nu-

anceres.

Uddannelses- og Forskningsministeriet udgav i september 2022 notatet

Resultater fra Danmarks

Studieundersøgelse 2021 – Dimittenders overgang til Arbejdsmarkedet

(Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, 2022b). Notatet viste blandt andet, at i alt 42 % af dimittenderne fra kandidatud-

dannelser erklærede sig helt enige eller enige i, at overgangen fra deres uddannelse til arbejdsmar-

kedet var svær. Mellem hver tredje og hver fjerde erklærede sig også helt enige eller enige i udsagn

om manglende kompetencematch eller jobmatch mellem uddannelse og arbejde som årsag til, at

overgangen til arbejdsmarkedet var svær.

Uddannelses- og Forskningsministeriets notat skelner mellem sektorer af videregående uddan-

nelse, men ikke mellem hovedområder eller kandidatuddannelser med hhv. høj og lav dimittend-

ledighed.

EVA udgav tidligere i 2024 rapporten

Overgangen fra kandidat til arbejdsmarkedet – Kandidatstude-

rendes opfattelser, strategier og handlinger ift. arbejdsmarkedet samt oplevelse af uddannelsernes

støtte,

som viste, at mange kandidatstuderende fra uddannelser med høj ledighed fandt overgan-

gen til arbejdsmarkedet og jobsøgningsprocessen vanskelig allerede under uddannelsen. De fandt

det vanskeligt at finde relevante jobopslag, sætte ord på faglige kompetencer i ansøgninger samt

at finde arbejdsgivere, der kender deres uddannelse og faglighed. Nærværende rapport følger op

med en undersøgelse af, hvordan kandidater oplever overgangen et år efter dimission.

Se fx:

https://www.kvalitet.aau.dk/evalueringer-undersoegelser/dimittendundersoegelser/

https://medarbejdere.au.dk/stra-

tegi/uddannelse/kvalitetsarbejde-paa-aarhus-universitet/dokumentation/beskaeftigelsesundersoegelsen/

https://uddannelses-

kvalitet.ku.dk/kvalitetssikring/faelles-procedurer/dimittendundersoegelser/

https://www.djoef.dk/-/media/docu-

ments/djoef/d/dj-oe-f-analyse/s-aa-dan-fik-de-jobbet-2020.ashx.

Reformkommissionens, DM’s og UFM’s analyser samt andre dimittendundersøgelser er retrospektive undersøgelser, hvor man be-

der dimittenderne huske tilbage på og vurdere forhold på deres uddannelse. Surveyforskningen har vist, at der forekommer en

række metodiske problemer herved, der kan medføre bias og upræcision i besvarelserne. Respondenterne kan for det første have

svært ved at huske ting, der ligger tilbage i tiden. For det andet har respondenter ofte en tendens til at genfortolke fortiden, så de

passer med det nutidige billede, de har af sig selv.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Indledning

2.2 Formål og undersøgelsesspørgsmål

Formålet med rapporten er at levere ny viden om kandidatdimittenders overgang til arbejdsmar-

kedet set fra deres perspektiv. Vi sammenligner løbende dimittender fra uddannelser med høj og

lav dimittendledighed. Vi vil i rapporten besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

Hvordan er dimittendernes veje til job efter kandidatuddannelsen? Hvilke forskelle er der mel-

lem dimittender fra uddannelser med høj og lav ledighed? Og hvilke forskellige typer af veje

kan man identificere?

Hvordan er dimittendernes oplevelser og erfaringer med jobsøgning og ledighed? Hvordan na-

vigerer de i jobsøgningsverdenen, og hvad er deres tilgang til jobsøgning? Hvordan er deres

følelser af fx optimisme og modløshed i relation til ledighed og jobsøgning?

Hvordan er trivslen blandt forskellige grupper af dimittender, herunder dimittender fra uddan-

nelser med høj og lav ledighed? Forskellig arbejdsmarkedsstatus? Og ledige dimittender med

forskellige ledighedslængder?

Hvordan er beskæftigede dimittenders oplevelser af, hvilke faktorer var afgørende for, at de fik

jobbet, og er de gået på kompromis med deres ønsker til job? Hvordan er deres oplevelser af

overensstemmelser eller mangler på samme mellem kompetencer, uddannelsesfaglighed og

jobbet, samt hvordan deres faglighed og uddannelsesbaggrund spiller sammen med det soci-

ale på jobbet?

2.3 Datagrundlag, design og metode

Analyserne i rapporten baserer sig på tre datakilder:

• Spørgeskemadata fra EVA’s survey blandt kandidatdimittender

• Registerdata fra Danmarks Statistik (DST) samt Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM)

• Kvalitative interview blandt udvalgte kandidatdimittender.

Analyserne baserer sig på 7.776 besvarelser, hvilket svarer til 25 % af den samlede population på

31.100 dimittender. Den reelle svarprocent er formentlig højere, da en ukendt andel af populatio-

nen må formodes ikke at have afsluttet på normeret tid og derfor ikke har åbnet surveyen, da de

pba. følgebrevet ikke har tænkt, at de er i målgruppen. Under dataindsamlingen var en stor del af

henvendelserne i mail-hotlinen netop fra personer, der fortalte, at de endnu ikke er dimitteret fra

deres kandidatuddannelse. Af de 31.100 har 8.517 personer eller 27 % åbnet surveyen, og heraf har

7.776 svaret ja til, at de er dimitteret, og har derfor fået de resterende spørgsmål i surveyen.

Der er gennemført semistrukturerede interview med 16 kandidatdimittender. De interviewede di-

mitterede fra ti forskellige kandidatuddannelser med fortrinsvis høj dimittendledighed, men også

enkelte med mellem og lav dimittendledighed. Uddannelserne lå på forskellige universiteter og var

inden for forskellige hovedområder.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Indledning

I rapporten sammenligner vi kvantitativt spørgeskemabesvarelser fra dimittender på kandidatud-

dannelser med høj dimittendledighed med tilsvarende fra kandidatuddannelser med lav dimit-

tendledighed. De kvalitative interview bruges især til at udfolde dimittendernes oplevelser med ud-

dannelser med hhv. høj og lav ledighed.

Se appendiks B for yderligere oplysninger om data, måling, undersøgelsesdesign og metode.

2.3.1

Vægtning af data

Observationerne i rapportens surveydata er vægtet ved hjælp af propensity score-vægtning for at

sikre, at resultaterne i videst muligt omfang er gyldige for den population af kandidatdimittender,

vi ønsker at udtale os om. Vægtningen tager højde for skævheder i repræsentativiteten efter køn,

alder, startår på kandidatuddannelsen, dimittendledighed for uddannelsen, institution, hovedom-

råde, og om respondenterne har registreret et telefonnummer eller ej.

Se appendiks C for yderligere oplysninger om vægtning, bortfald og vægtningsstrategi.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

3 Kandidatdimittenders veje efter

dimission

Resultaterne fra både de kvalitative og kvantitative analyser viser, at overgangen til arbejdsmarke-

det kan foregå på mange forskellige måder. Dimittender fra uddannelser med høj ledighed har dog

selv i en højkonjunktur ofte en sværere overgang til arbejdsmarkedet med længere ledighedsperio-

der, tidsbegrænsede stillinger og mere eller mindre ufrivillige perioder som selvstændige. Resulta-

terne viser, at der er tydelige forskelle mellem grupperne af dimittender fra hhv. uddannelser med

høj og lav dimittendledighed:

• Kun 5 % af dimittenderne fra uddannelser med lav ledighed erklærer sig ledige, og 79 % er fast-

ansat i en fuldtidsstilling, når de bliver adspurgt til deres nuværende arbejdsmarkedsstatus.

Samtidig erklærer hver fjerde af de ledige dimittender fra uddannelser med lav ledighed, at de

har fået et job, men bare ikke er startet endnu (23 %). På uddannelser med høj dimittendledig-

hed er kun 48 % fastansat i en fuldtidsstilling. Til gengæld er 20 % ledige, 19 % i en tidsbegræn-

set stilling, og 4 % af de ledige angiver, at de har fået et job, men bare ikke er startet endnu.

• Blandt dimittender fra uddannelser med høj ledighed har langt flere har været i tidsbegrænsede

ansættelser, ansat på deltid eller arbejdet som selvstændige/freelance, inden de blev ledige,

end det gælder for dimittender fra uddannelser med lav ledighed.

• Selvstændige dimittender fra højledighedsuddannelser svarer markant oftere, at de blev selv-

stændige, fordi de havde svært ved at finde et job, og at de vil tage imod det, hvis de fik et godt

fuldtidsjob. Samtidig er der markant færre af disse, der klarer sig økonomisk godt eller trives

som selvstændige.

• Et dimittendjob er ikke bare et dimittendjob: De interviewede kan fortælle om en bred vifte af

erfaringer med arbejdsmarkedet efter dimission. Således er der eksempler på faste såvel som

midlertidige ansættelser, ansættelser på deltid eller fuldtid eller selvstændigt/freelance arbejde,

ligesom der er eksempler på dimittender, der har udført akademisk arbejde i det første job, og

andre, der har udført faglært eller ufaglært arbejde.

• De forskellige skridt ind på arbejdsmarkedet kan forekomme i vidt forskellig rækkefølge: Nogle

dimittender undgår helt en periode med jobsøgning, idet deres studiejob leder til en ansættelse

efter dimission, mens andre har perioder med midlertidige ansættelser afløst af perioder med

jobsøgning. For andre kan barsel være en faktor, der gør, at jobsøgningen sættes på pause.

Mange ting kan foregå sideløbende med hinanden, og flere søger fx job, mens de er i ansættelse.

• Overgangen til arbejdsmarkedet er en lang proces, der ikke sluttes, når dimittenderne får deres

første job: I stedet opfattes det ofte som et trin på vejen til et bedre job.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders veje efter dimission

3.1 Sværere overgang til arbejdsmarkedet for dimittender fra

højledighedsuddannelser

Vores spørgeskemadata er indsamlet i august 2023, dvs. en periode med høj beskæftigelse og lav

dimittendledighed. Alligevel viser vores spørgeskemaresultater, at der stadig er forskel på overgan-

gen til arbejdsmarkedet for dimittender fra uddannelser med høj og lav ledighed.

3.1.1

Større andele af dimittenderne er ledige eller i tidsbegrænsede

stillinger på uddannelser med høj dimittendledighed

Figur 3.1 viser alle dimittenders svar på, hvilken arbejdsmæssig situation de er i lige nu, fordelt på

uddannelser med henholdsvis høj, mellem og lav ledighed.

Figur 3.1

Dimittender fordelt på arbejdsmarkedsstatus

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed.

48%

Fastansat i lønnet arbejde, fuldtid

67%

79%

Ledig, herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv.

20%

12%

I tidsbegrænset, lønnet stilling, fx projektansættelse,

barselsvikariat mv.

19%

13%

Fastansat i lønnet arbejde, deltid

Barsel

Selvstændig/freelance på deltid

Sygemeldt

Selvstændig/freelance på fuldtid

Høj dimittendledighed (n = 1.200)

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Mellem dimittendledighed (n = 3.779)

Lav dimittendledighed (n = 2.750)

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”Hvilke(t) af følgende passer på din situation lige nu? Jeg er...” Responden-

terne har kunnet markere flere kategorier. Figuren viser andelene i procent, der har markeret i hver kategori. Resultaterne er vægtet

efter populationen. N = 7.729.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders veje efter dimission

Figuren viser, at de fleste dimittender på tværs af uddannelsestype er fastansat i fuldtidsstillinger i

august 2023. Andelene er dog lavere blandt dimittenderne fra uddannelser med høj ledighed, der

oftere er ledige, ansatte i tidsbegrænsede stillinger eller i deltidsstillinger. Figuren viser således, at

48 % af dimittenderne fra uddannelser med høj ledighed er fastansat i fuldtidsstillinger mod 79 %

af dimittenderne fra uddannelser med lav ledighed. Blandt dimittender fra uddannelser med høj

ledighed er der til gengæld 20 % ledige, 19 % i tidsbegrænsede stillinger og 7 % i deltidsstillinger,

mod hhv. 5 %, 9 % og 2 % på uddannelser med lav ledighed.

3.1.2

Hver fjerde ledige dimittend fra uddannelser med lav ledighed har fået

et job, men er ikke startet endnu

Figur 3.2 viser ledige dimittenders svar på, hvornår de forventer at få et lønnet arbejde, fordelt på

uddannelser med henholdsvis høj, mellem og lav ledighed.

Figur 3.2

Ledige dimittenders forventninger til, hvornår de får et lønnet job

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed.

Høj dimittendledighed (n = 247)

53%

35%

Mellem dimittendledighed (n = 465)

58%

30%

Lav dimittendledighed (n = 136)

23%

52%

19%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Ved ikke

100%

Jeg har fået job men er ikke startet

Inden for 0-6 måneder

Inden for 7-12 måneder

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”Hvornår forventer du at få et lønnet job?” Spørgsmålet er kun stillet til re-

spondenter, der har markeret ”Ledig, herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv.” på spørgsmålet ”Hvilke(t) af følgende passer på din

situation lige nu? Jeg er...” Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 848.

Figuren viser, at hver fjerde ledige dimittend (23 %) fra uddannelser med lav dimittendledighed har

fået et job, som de ikke er startet på endnu. Den tilsvarende andel for uddannelser med høj eller

mellem dimittendledighed er 4 %. Omkring halvdelen af de ledige dimittender fra alle tre typer af

uddannelser forventer, at der vil gå mellem 0-6 måneder, inden de får et job, og 8 % af de ledige

dimittender fra uddannelser med høj ledighed forventer, at der går mellem 7-12 måneder, mod 5

% på uddannelser med lav ledighed.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders veje efter dimission

3.2 Dimittenders overgange til arbejdsmarkedet

Vores spørgeskema- og interviewdata viser, at mange dimittender ikke har en simpel overgang fra

kandidatuddannelse til fast fuldtidsjob, evt. med en ledighedsperiode imellem. I stedet har mange

i løbet af det første år efter dimission haft et job og er blevet ledige igen eller har arbejdet som selv-

stændige eller freelance i kortere eller længere perioder.

3.2.1

Omkring hver tredje ledige dimittend har haft et lønnet arbejde efter

dimission

Figur 3.3 viser ledige dimittenders svar på, om de har haft et lønnet arbejde efter dimission, fordelt

på dimittender fra uddannelser med henholdsvis høj, mellem og lav ledighed.

Figur 3.3

Ledige dimittenders angivelse af, om de har haft job siden dimission

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed.

Høj dimittendledighed (n = 238)

32%

Mellem dimittendledighed (n = 448)

41%

Lav dimittendledighed (n = 132)

33%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”Har du haft lønnet arbejde, siden du dimitterede fra din kandidatuddannelse?

Med lønnet arbejde mener vi også arbejde som selvstændig.” Figuren viser andelene, der har svaret ja til spørgsmålet. Spørgsmålet er

kun stillet til respondenter, der har markeret ”Ledig, herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv.” på spørgsmålet ”Hvilke(t) af følgende

passer på din situation lige nu? Jeg er...” Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 817.

Figuren viser, at en stor andel af de ledige dimittender på tværs af uddannelser har haft et lønnet

arbejde på et tidspunkt i det år, der er gået efter deres dimission. For alle tre typer af uddannelser

er andelen omkring hver tredje, således hhv. 32 %, 41 % og 33 % på uddannelser med høj, mellem

og lav dimittendledighed.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders veje efter dimission

3.2.2

Store andele af de ledige dimittender fra uddannelser med lav ledighed

har været fuldtidsansat i lønnet arbejde siden dimission

Figur 3.4 viser, hvilke stillingstyper de ledige dimittender har haft erfaring med siden dimission.

Figur 3.4

Seneste stillingstype for ledige dimittender

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed.

Høj dimittendledighed (n =73)

19%

21%

39%

11%

Mellem dimittendledighed (n = 177)

32%

14%

42%

Lav dimittendledighed (n = 42)

54%

29%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Fastansat i lønnet arbejde, fuldtid

Fastansat i lønnet arbejde, deltid

I tidsbegrænset, lønnet stilling, fx projektansættelse, barselsvikariat mv

Selvstændig/freelance på deltid

Andet

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”Hvilken type stilling [har du i jobbet/havde du i jobbet/havde du i det seneste

job]?” Figuren viser andelene, der markerer i hver stillingstype. Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der både har markeret ”Ledig,

herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv.” på spørgsmålet ”Hvilke(t) af følgende passer på din situation lige nu? Jeg er...” og ja på

spørgsmålet ”Har du haft lønnet arbejde, siden du dimitterede fra din kandidatuddannelse? Med lønnet arbejde mener vi også arbejde

som selvstændig.” Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 292.

Figuren viser, at der er relativt store forskelle i andelene, der har haft de forskellige typer af stillinger

blandt ledige dimittender fra uddannelser med høj og lav dimittendledighed. For 54 % af de ledige

dimittender fra uddannelser med lav dimittendledighed, der har været i job siden dimission, var

jobbet at være fastansat i en fuldtidsstilling. På uddannelser med høj dimittendledighed er den til-

svarende andel 19 % – en forskel på 25 procentpoint. På uddannelser med høj dimittendledighed

er der til gengæld flere, der har været deltidsansatte (21 % mod 9 % på uddannelser med lav dimit-

tendledighed), i tidsbegrænsede stillinger (39 % mod 21 % på uddannelser med lav ledighed) og

selvstændige/freelance (11 % mod 7 % på uddannelser med lav ledighed).

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders veje efter dimission

3.2.3

Mange selvstændige fra uddannelser med høj ledighed blev

selvstændige, fordi de havde svært ved at finde et job

Figur 3.5 viser selvstændige/freelancearbejdende dimittenders svar på en række udsagn om deres

tilværelse som selvstændig/freelance, fordelt på uddannelser med henholdsvis høj, mellem og lav

ledighed.

Figur 3.5

Selvstændige eller freelancearbejdende dimittender

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed

Viden og kompetencer fra min uddannelse er afgørende for

det jeg laver som selvstændig

55%

50%

69%

Hvis jeg kan få et godt fuldtidsjob, vil jeg tage imod det

20%

53%

46%

Jeg trives som selvstændig

52%

59%

75%

Jeg blev selvstændig, fordi jeg havde svært ved at finde et job

efter jeg blev færdig med min kandidatuddannelse

39%

23%

Jeg er sikker på, at jeg stadig er selvstændig om fem år

34%

32%

60%

Jeg søger aktivt efter jobs

14%

33%

31%

Jeg klarer mig økonomisk godt som selvstændig

18%

23%

55%

Høj dimittendledighed (n = 48)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Lav dimittendledighed (n = 35)

Mellem dimittendledighed (n = 86)

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”I hvilken grad er du enig i følgende udsagn om din tilværelse som selvstæn-

dig/freelance?” Figuren viser andelene, der i alt har svaret ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” til hvert udsagn. Spørgsmålet er kun stillet

til respondenter, der har markeret ”Selvstændig/freelance på fuldtid” eller ”Selvstændig/freelance på deltid” på spørgsmålet ”Hvilke(t)

af følgende passer på din situation lige nu? Jeg er...” Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 169.

Figuren viser store forskelle i oplevelsen af tilværelsen som selvstændige eller freelance mellem di-

mittender fra uddannelser med høj og lav dimittendledighed. Selvstændige eller freelancearbej-

dende dimittender fra uddannelser med høj ledighed angiver markant oftere, at de blev selvstæn-

dige, fordi de havde svært ved at finde et job (39 % mod 9 % på uddannelser med lav dimittendle-

dighed), at de vil tage imod det, hvis de kan få et godt fuldtidsjob (53 % mod 20 % på uddannelser

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders veje efter dimission

med lav ledighed), og at de aktivt søger efter job (33 % mod 14 % på uddannelser med lav ledig-

hed). Samtidig angiver markant færre, at de klarer sig økonomisk godt som selvstændig (18 % mod

55 % på uddannelser med lav ledighed), at de er sikre på, at de vil være selvstændige om fem år (34

% mod 60 % på uddannelser med lav ledighed), og at de trives som selvstændige (52 % mod 75 %

på uddannelser med lav ledighed).

3.2.4

Overgangen til arbejdsmarkedet kan se ud på mange måder

Det kvalitative materiale viser, at dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet kan se ud på

mange forskellige måder. Denne variation beskriver vi nedenfor. Det er vigtigt at pointere, at de

snørklede veje optræder på tværs af uddannelser, dvs. både for dimittender fra høj- og lavledig-

hedsuddannelser.

Et job er ikke bare et job

Vores interviewede dimittender har været ansat i mange forskellige stillingstyper. Dette betyder, at

det ikke er fyldestgørende at sige, at de er kommet i job. En ansættelse kan fx variere ved at være

enten fast eller midlertidig og enten omfatte akademisk, faglært eller ufaglært arbejde. Ansættel-

serne varierer også ved enten at være deltid eller fuldtid eller ved at være et arbejde som free-

lance/selvstændig.

De forskellige skridt ind på arbejdsmarkedet kan forekomme i vidt forskellig

rækkefølge

Nogle dimittender oplever, at overgangen til arbejdsmarkedet er karakteriseret ved mange skift og

usikkerhed, således at de gentagne gange inden for en kortere periode oplever at være både job-

søgende og i job. Andre dimittender undgår derimod helt at søge job, idet deres studiejob leder til

en ansættelse efter dimission, og for atter andre kan barsel være en faktor, der gør, at jobsøgnin-

gen sættes på pause. Mange ting kan foregå sideløbende med hinanden, og nogle søger fx job,

mens de er i ansættelse.

Overgangen slutter ikke altid ved det første job

Overgangen til arbejdsmarkedet er ikke altid en afsluttet proces, når dimittender starter i deres før-

ste job. Det kvalitative materiale viser, at det første job i mange tilfælde blot er endnu et skridt på

vejen ind på arbejdsmarkedet, enten fordi stillingen er midlertidig, eller fordi stillingen ikke er for-

enelig med dimittendens ønsker til sit arbejdsliv. Ofte vil den eller de første stilling(er) være afkla-

rende ift. prioriteter og et afsæt for den videre vej ind i arbejdslivet qua afklarende effekt og styrket

erfaringsgrundlag at ansøge nye stillinger på.

Fire eksempler på forskellige forløb efter dimission

Morten arbejdede deltid sideløbende med sit studie på en lavledighedsuddannelse. Da han dimitte-

rede, fortsatte han i samme stilling, men nu på fuldtid og med en fastansættelse. Kort efter fik han

tilbudt en anden stilling, også en fastansættelse, på samme arbejdsplads. Han takkede ja til denne

stilling og arbejder der fortsat ved tidspunktet for interviewet.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders veje efter dimission

Mette dimitterede fra en lavledighedsuddannelse, hvorefter hun gik i gang med at søge job. Efter tre

måneder tog hun en stilling som ufaglært, som hun besad i tre måneder, hvorefter hun genoptog

jobsøgningen. Hun har været jobsøgende siden da og var det stadig ved tidspunktet for interviewet.

Ulrikke dimitterede fra en højledighedsuddannelse og fik en fastansættelse efter tre måneder som

jobsøgende. Ulrikke sagde op pga. dårligt arbejdsmiljø efter en ansættelsesperiode på omkring tre

måneder, hvorefter hun igen begyndte at søge jobs. Omkring ti måneder efter sin dimission be-

gyndte hun i en virksomhedspraktik på en måned og fortsatte derefter i løntilskud på samme ar-

bejdsplads. Ved interviewtidspunktet havde hun netop fået en midlertidig stilling på fem måneder i

udlandet med opstart, to uger efter løntilskudsstillingen ophører. Den nye midlertidige ansættelse er

med mulighed for forlængelse.

Dina arbejdede deltid som rengøringsassistent sideløbende med sit studie på en højledighedsud-

dannelse. Da hun dimitterede, fortsatte hun i denne stilling, men på fuldtid og som fastansat. Efter et

par måneder begyndte hun at søge fagrelevante stillinger og startede i en fuldtidsansættelse et halvt

år efter sin dimission. Ved interviewtidspunktet har Dina besluttet at flytte landsdel og søger derfor

nyt arbejde, mens hun stadig er i job.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

4 Kandidatdimittenders oplevelse af

jobsøgning og ledighed

Resultaterne fra både de kvantitative og kvalitative analyser viser, at dimittender fra højledigheds-

uddannelser og særligt med stigende ledighedslængde skifter fra at gå efter det, de omtaler som

”drømmejobbet”, til at anlægge en mere pragmatisk tilgang til jobsøgningen. Mange dimittender

fra højledighedsuddannelser har fundet overgangen til arbejdsmarkedet vanskelig, men er gen-

nem en læringsproces gradvist blevet bedre til jobsøgningen. Mange ledige dimittender oplever

dog stor frustration over at være ledige og kæmper med at bevare en optimistisk indstilling. Dimit-

tender, der har været ledige længe, kan få en følelse af modløshed, få lavt selvværd og en følelse af

ikke at lykkes. Resultaterne viser, at jobsøgningsprocessen opleves ret forskelligt for de to grupper

af dimittender:

• Dimittender fra uddannelser med høj ledighed søger oftere bredere end blot stillinger, der mat-

cher deres faglige profil. Det kvalitative materiale viser, at der blandt dimittenderne er to over-

ordnede tilgange til jobsøgning: Man kan enten ”gå efter drømmejobbet” eller anlægge en mere

pragmatisk tilgang. Dimittender fra højledighedsuddannelser anlægger oftere en pragmatisk

tilgang, ligesom mange dimittender skifter gradvist fra at ”gå efter drømmejobbet” til en mere

pragmatisk tilgang, jo længere de er ledige.

• Selv længe efter dimission oplever mange dimittender fra højledighedsuddannelser stadig

mange udfordringer i forhold til at finde relevante jobopslag, sætte ord på faglige kompetencer i

ansøgninger samt at finde arbejdsgivere, der kender deres uddannelse og faglighed. Flere dimit-

tender beskriver dog, at de gennem en læreproces gradvist er blevet bedre til jobsøgningen. Di-

mittenderne beskriver, at de har skullet lære at finde at finde relevante stillinger, at tillære sig en

særlig jobsøgningsattitude og tilpasse deres ansøgninger til de enkelte stillingsopslag.

• Jobsøgningen opleves oftere frustrerende for dimittender fra uddannelser med høj ledighed, og

de er mindre tilbøjelige til at have en optimistisk indstilling til jobsøgningen. Det gælder i særlig

grad, hvis dimittenderne har været ledige i lang tid. Interviewmaterialet viser, at dimittendernes

humør kan svinge meget i løbet af en ledighedsperiode. Flere dimittender fortæller, at de i peri-

oder har en høj grad af optimisme og tro på, at de nok skal lykkes med at finde et job. I andre

perioder er de mere modløse og oplever det som hårdere at være jobsøgende. Dimittender, der

har været ledige længe, kan få en følelse af modløshed, få lavt selvværd og en følelse af ikke at

lykkes. Det kvalitative materiale viser også, at dimittendernes humør påvirkes af deres omgivel-

ser og de forventninger, de bliver mødt med.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

4.1 Dimittenders tilgange til jobsøgning

4.1.1

Markant flere ledige dimittender fra uddannelser med høj

dimittendledighed søger job, der ikke passer på deres faglige profil

Figur 4.1 viser de ledige dimittenders svar på udsagnet ”Jeg søger udelukkende job, der passer på

min faglige profil fra min kandidatuddannelse”, fordelt på uddannelser med henholdsvis høj, mel-

lem og lav ledighed.

Figur 4.1

”Jeg søger udelukkende job, der passer på min faglige profil fra min

kandidatuddannelse”

Andele af ledige dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed

Høj dimittendledighed (n = 229)

22%

Mellem dimittendledighed (n = 431)

36%

Lav dimittendledighed (n = 101)

61%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser andelene, der i alt har svaret ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” til udsagnet ”Jeg søger udelukkende job, der passer

på min faglige profil fra min kandidatuddannelse”. Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har markeret ”Ledig, herunder i prak-

tik, løntilskud, aktivering mv.” på spørgsmålet ”Hvilke(t) af følgende passer på din situation lige nu? Jeg er...” Resultaterne er vægtet

efter populationen. N = 761.

Figuren viser, at markant flere ledige dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed sø-

ger job, der ikke passer på deres kandidatuddannelses faglige profil, end tilsvarende dimittender

fra uddannelser med lav ledighed. 22 % af de ledige dimittender fra uddannelser med høj ledighed

angiver således, at de i høj eller i meget høj grad er enige i, at de udelukkende søger job, der passer

på deres kandidatuddannelses faglige profil. Den tilsvarende andel for ledige dimittender fra ud-

dannelser med lav ledighed er 61 %, dvs. en forskel på 39 procentpoint.

4.1.2

Dimittender vælger en pragmatisk tilgang

De interviewede dimittender beskriver stort set alle, at der overordnet er to måder at søge job på;

enten går man efter drømmejobbet, eller også følger man en pragmatisk tilgang. Andreas beskriver

det således:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

Du kan have to strategier, når du er færdig [med uddannelsen]. Enten går du

benhårdt efter at søge dit drømmejob og noget, du virkelig kan bruge fagligt. Og

ellers prøver du at kaste dig ud i noget, og så tager du det job, du får muligheden

for at få.

ANDREAS, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Underforstået i Andreas’ beskrivelse af strategier er, at drømmejobstrategien er ambitiøs og svær,

mens den anden skaber bedre muligheder for at komme hurtigt i job.

Sammenholder man de to forskellige jobsøgningstilgange med resultaterne i figur 4.1, kunne det

tyde på, at større andele af de ledige dimittender fra uddannelser med høj ledighed anvender den

bredere og mere pragmatiske jobsøgningsstrategi.

En lang ledighedsperiode kan føre til ændring i tilgang til jobsøgning

De fleste interviewede dimittender har anlagt den pragmatiske jobsøgningsstrategi fra start, men

enkelte startede deres ledighedsperiode med højere ambitioner. Mette fortæller, at hun havde

store drømme, da hun dimitterede, men efter en ledighedsperiode på næsten et år har hun måttet

erkende, at det er svært at få den type stillinger, hun oprindeligt gik efter.

Jeg bliver nødt til at få et job og komme ud og komme i gang med min er-

hvervserfaring, og jeg bliver nødt til at komme ud og få nogle kolleger. Og så bli-

ver man sådan lidt desperat. Men der er jo heller ikke noget job, der er spildt,

tænker jeg, uanset om det lever op til ens faglige kompetencer eller ej, så er det

jo stadigvæk erfaring på en eller anden måde. Jeg tror i hvert fald, det er den ind-

stilling, jeg har fået nu, som jeg måske ikke havde, lige da jeg var færdig.

METTE, DIMITTEND FRA EN LAVLEDIGHEDSUDDANNELSE

Mette synes, det er hårdt at være på dagpenge, hun savner kolleger, og hun vil ikke ”gå på kompro-

mis med [sin] psyke”. Derfor anvender hun en pragmatisk jobsøgningstilgang og søger stillinger,

der ligger langt væk fra det, hun egentlig gerne ville.

Drømmejobbet er centralt i dimittenders bevidsthed, men ofte som en abstrakt

størrelse

Nogle af de interviewede dimittender har en klar idé om, hvordan deres drømmejob ser ud, men

for de fleste er det svært at blive konkrete. Alligevel refererer de fleste til ”drømmejobbet” i deres

overvejelser om jobsøgning. Snarere end at være et konkret job eller jobkategori bruges ”drømme-

jobbet” derfor som en abstraktion uden for rækkevidde, som de ikke kan tillade sig selv at forvente,

hvorfor de i stedet må forlade sig på at være ”realistiske”.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

4.2 Dimittender har skullet lære at være jobsøgende

4.2.1

Dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed oplever i

højere grad udfordringer i deres jobsøgning

Figur 4.2 viser de ledige dimittenders svar på en række udsagn omkring deres oplevelser med job-

søgning, fordelt på uddannelser med henholdsvis høj, mellem og lav ledighed.

Figur 4.2

Ledige dimittenders oplevelse af jobsøgning

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed

Jeg oplever, at det er svært at finde jobopslag, der henvender

sig til folk med min uddannelse

57%

32%

14%

Jeg oplever, at det er svært at sætte ord på mine faglige

kompetencer i jobansøgninger

38%

32%

26%

Jeg oplever, at det er svært at finde jobopslag, der henvender

sig til folk med mine faglige kompetencer

36%

27%

18%

Høj dimittendledighed (n = 229)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Lav dimittendledighed (n = 101)

Mellem dimittendledighed (n = 431)

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”I hvilken grad er du enig i følgende udsagn om din jobsøgning?” Figuren viser

andelene, der i alt har svaret ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” til hvert udsagn. Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har

markeret ”Ledig, herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv.” på spørgsmålet ”Hvilke(t) af følgende passer på din situation lige nu? Jeg

er...” Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 761.

Figuren viser, at ledige dimittender fra uddannelser med høj ledighed i højere grad oplever udfor-

dringer end ledige dimittender fra uddannelser med lav ledighed. Figuren viser fx, at 57 % af dimit-

tenderne fra uddannelser med høj dimittendledighed oplever, at det er svært at finde jobopslag,

der henvender sig til folk med deres uddannelse, hvilket i samme grad kun gør sig gældende for 15

% af dimittenderne fra uddannelser med lav dimittendledighed. Der er også højere andele, der op-

lever udfordringer med at finde jobopslag, der henvender sig til folk med deres faglige kompeten-

cer, samt at sætte ord på deres faglige kompetencer i jobansøgninger. Disse resultater er bemær-

kelsesværdigt parallelle til tilsvarende resultater blandt kandidatstuderende på uddannelser med

høj og lav ledighed før dimission (EVA, 2024, afsnit 3.2).

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

4.2.2

Dimittender skal lære at forstå og navigere i jobsøgningsverdenen

Flere af de interviewede dimittender udtrykker, at jobsøgningsprocessen er svær, og de har skullet

lære at søge jobs. Både de dimittender, der har fået job, og dem, der på interviewtidspunktet var

ledige, fortæller, at det har overrasket dem, hvor svært det er at søge job. De har skullet lære at na-

vigere i forskellige digitale platforme, dagpengeregler og implicitte forståelser. Herudover er der

mindst fire ting ved jobsøgningen, der ifølge dimittenderne kan udfordre:

At finde relevante stillinger

At sætte ord på faglige kompetencer

Tidskrævende tilpasninger af ansøgninger

Tillæring af en særlig jobsøgningsattitude.

1. Vanskeligt at finde relevante stillinger

Figur 4.2 viser bl.a., at det er svært for dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed at

finde jobopslag, der henvender sig til folk med deres uddannelse og faglige kompetencer. Inter-

viewene peger i samme retning, især blandt dimittender fra uddannelser, som dimittenderne be-

skriver som mindre kendte. Dimittenderne har således måttet være kreative i deres jobsøgning, ek-

sperimentere med mange forskellige søgeord samt analysere en bred vifte af jobopslag og prøve at

læse deres egne evner ind i stillingsbeskrivelserne, selv om opslaget ikke henvendte sig direkte til

folk med deres uddannelsesbaggrund:

Det er jo lidt en fluffy ende at søge job i, for der bliver brugt rigtigt

mange forskellige begreber for det samme. Så det var heller ikke altid helt

let at søge job faktisk. Man skulle lede rigtig meget, prøve rigtig mange

forskellige ord og synonymer, både på dansk og engelsk.

MIA, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Oskar fortæller, at kun 3 ud af 30-40 jobopslag, han søgte, direkte efterspurgte dimittender med

hans uddannelsesbaggrund.

Mia og Oskars erfaringer står i kontrast til fx Mortens oplevelse med jobsøgning. Morten er dimitte-

ret fra en uddannelse med lav ledighed og beskriver sin uddannelsesbaggrund som et prestigefyldt

og eftertragtet ”generaliststudie” på jobmarkedet, hvor masser af jobopslag specifikt nævner, at de

søger dimittender fra hans studie.

2. Svært at sætte ord på faglige kompetencer

Figur 4.2 viser, at flere ledige dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed oplever det

som svært at sætte ord på deres faglige kompetencer i jobansøgninger. Dina beskriver denne ople-

velse således:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

Jeg er lidt dårlig til at spille på min faglighed, jeg promoverer mig selv

meget på min personlighed, hvem jeg er som menneske, hvordan jeg be-

handler andre. Selvfølgelig også de klassiske, som at jeg er god til teamar-

bejde, og at jeg også kan arbejde selvstændigt, og det er også rigtigt, jeg

har lavet meget af begge dele på mit studie. Men jeg kunne helt klart lære

noget stadig med hensyn til at slå hårdt på ens faglige kompetencer.

DINA, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Dina fortæller, at hun i et vist omfang erstatter beskrivelsen af sine faglige kompetencer med at

fremhæve sine personlige kompetencer.

3. Tidskrævende at tilpasse ansøgninger

For flere af de interviewede er det kommet som en overraskelse, hvor meget tid det kræver at udar-

bejde jobansøgninger. De fortæller, at det tager lang tid at skrive en god jobansøgning, og særligt

til job, de meget gerne vil have, hvor de derfor gør sig ekstra umage. Oskar uddyber herunder:

Det tager betydeligt mere tid, end man tror. Og derfor bliver dét at

skulle lave x antal ansøgninger om ugen faktisk et større job, end jeg

tænkte, det oprindeligt var. Jeg tænkte, at når man nu havde fået sat sit

CV og sin standardansøgning nogenlunde op, så skal den selvfølgelig

adapteres til det [enkelte] job, men den tilpasning kan vel ikke tage mere

end en time eller to, og så kan man vel have tre ansøgninger afsted om da-

gen. Det var min meget uvidende oprindelige tanke. I realiteten er det

ikke sådan, det er.

OSKAR, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Især dimittender, som søger bredt og altså søger meget forskellige job, kan ikke bare genbruge en

standardansøgningsskabelon, men må lægge et stort arbejde i at tilpasse ansøgningen og i at for-

klare deres uddannelse og kompetencer.

Oskar beskriver dog, at det med tiden er lykkedes ham at finde en god form på sine ansøgninger og

CV, hvilket har lettet hans jobsøgningsproces. Dette eksemplificerer en anden oplevelse blandt di-

mittenderne; nemlig at det kan blive nemmere og mindre tidskrævende at sende ansøgninger, i

takt med at de bliver bedre til at skrive jobansøgninger og opbygger et repertoire af ansøgninger,

de kan trække på.

4. Beskedenhed og usikkerhed kan stå i vejen for ”den rigtige jobsøgningsattitude”

Der er eksempler i materialet på, at dimittenders beskedenhed og usikkerhed kan være er en hin-

dring i deres jobsøgning. Dina fortæller, at hun aktivt arbejder på ikke at sortere stillingsopslag fra,

blot fordi hun ikke kan tjekke af ved samtlige kvalifikationsbeskrivelser i opslaget:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

Jeg er storslem til at sidde der og læse [et jobopslag] og så: Den kan jeg tjekke

af, den kan jeg tjekke af, det kan jeg ikke, heller ikke den der, er det så noget for

mig? Er jeg så overhovedet relevant til at søge denne stilling? Jeg har heldigvis

læst nogle artikler om, at man bare skal søge det, fordi du sagtens kan lære det

på jobbet, men det kan være frustrerende nogle gange.

DINA, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Næsten alle interviewede dimittender fortæller ligeledes, at det kan være svært og grænseoverskri-

dende at promovere sig selv på LinkedIn eller i en ansøgning. De fortæller, at det kræver et særligt

sprog og attitude, som ikke falder alle naturligt og behageligt, men som de alligevel opfatter som

en del af spillets regler:

Det er jo også svært at skrive en ansøgning, for man skal ligesom være sådan

lidt cocky: ”Jeg kan alt muligt, jeg kommer lige med en frisk bemærkning, så I

lægger mærke til mig”. Og også LinkedIn-verdenen er på en måde modbydelig,

synes jeg, men det er bare også der, man skal ind, det må man bare erkende, at

det er en del af spillet.

METTE, DIMITTEND FRA EN LAVLEDIGHEDSUDDANNELSE

Der er således også en læringsproces i at forstå og formidle sit studie på en måde, der har gennem-

slagskraft i en ansøgning eller på LinkedIn. Det kan være en særlig udfordring for de dimittender,

der ikke oplever at kunne trække på konkrete erfaringer og faglige kompetencer fra deres uddan-

nelse.

4.3 Oplevelse af trivsel og mistrivsel i jobsøgningen

4.3.1

Dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed føler sig i

højere grad frustrerede og pessimistiske i jobsøgningsprocessen

Figur 4.3 viser de ledige dimittenders svar på en række udsagn omkring deres følelser relateret til-

deres jobsøgning, fordelt på uddannelser med henholdsvis høj, mellem og lav ledighed.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

Figur 4.3

Ledige dimittenders jobsøgningsrelaterede følelser

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed, der svarer ”I høj grad”

eller ”I meget høj grad”

65%

Det gør mig ofte frustreret at sidde og søge job

37%

59%

63%

Jeg er stolt af mine faglige kompetencer

62%

69%

50%

Jeg er ofte flov over, at jeg ikke kan få mig et job

31%

46%

41%

Jeg bliver ofte anspændt og nervøs, når jeg sidder og søge

32%

29%

26%

Jeg kan godt lide at finde stillinger at søge

26%

22%

Jeg har en optimistisk indstilling til at skulle sidde og søge job

26%

43%

Høj dimittendledighed (n = 236)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Lav dimittendledighed (n = 132)

Mellem dimittendledighed (n = 444)

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”De næste spørgsmål handler om, hvordan du har det med din jobsøgning. I

hvilken grad er du enig i følgende udsagn?” Figuren viser andelene, der i alt har svaret ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” til hvert ud-

sagn. Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har markeret ”Ledig, herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv.” på spørgsmålet

”Hvilke(t) af følgende passer på din situation lige nu? Jeg er...” Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 812.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

Figuren viser, at ledige dimittender fra uddannelser med høj ledighed oftere har negative følelser

tilknyttet deres jobsøgning end ledige dimittender fra uddannelser med lav ledighed. Figuren viser

fx, at 66 % af dimittender fra uddannelser med højdimittendledighed ofte oplever at blive frustreret

over at søge job, mens det kun gør sig gældende for 37 % af dimittender fra uddannelser med lav

ledighed. Blandt ledige dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed er der derudover

20 %, der har erklæret sig enige eller meget enige i, at de har en optimistisk indstilling til jobsøg-

ning, mens andelen hos ledige dimittender fra uddannelser med lav dimittendledighed er 42 %.

4.3.2

Det gode humør kræver arbejde og påvirkes af omgivelserne

De svære følelser gør sig navnlig gældende for dimittender fra højledighedsuddannelser. Kathrine

udtaler fx, at det er hårdt mentalt arbejde at bevare det gode humør. Kathrine er gennem sit job-

center blevet del af en gruppe med andre jobsøgende dimittender. Hun har været glad for at del-

tage i gruppen, hvor der er sparring og socialt samvær med andre i samme situation. Alligevel har

hun ved tidspunktet for interviewet valgt at trække sig lidt, da hun syntes, det var hårdt at deltage i

gruppen, fordi hendes humør bliver påvirket:

Jeg tror, at alle rammes af de der op- og nedture som jobsøgende, men på et

tidspunkt kunne jeg mærke, at jeg skulle holde en pause fra [gruppen], fordi det

lidt tyngede min energi, at jeg kom og var i godt humør, og så var der nogle, der

var kede af det med jobbet. Eller det stressede mig, at de havde haft fire kaffemø-

der den uge.

KATHRINE, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Interviewmaterialet viser, at det er en udbredt oplevelse blandt dimittenderne, at de skal arbejde

for at bevare en positiv tilgang til deres jobsøgning.

4.3.3

Dimittender, der har været ledige længe, har markant flere negative

jobsøgningsrelaterede følelser

Figur 4.4 viser de ledige dimittenders svar på en række udsagn omkring deres følelser relateret til-

deres jobsøgning, fordelt på deres ledighedslængde.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

Figur 4.4

Ledige dimittenders jobsøgningsrelaterede følelser, opdelt på ledighedslængde

Andele, der svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad”

Det gør mig ofte frustreret at sidde og søge job

68%

50%

40%

Jeg bliver ofte anspændt og nervøs, når jeg sidder og søger job

43%

37%

27%

29%

70%

Jeg er ofte flov over, at jeg ikke kan få mig et job

56%

29%

24%

Jeg er stolt af mine faglige kompetencer

56%

61%

66%

70%

Jeg har en optimistisk indstilling til at skulle sidde og søge job

23%

20%

30%

41%

Jeg kan godt lide at finde stillinger at søge

21%

24%

25%

34%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

12-24 måneder (n = 197)

6-11 måneder (n = 209)

2-5 måneder (n = 264)

0-1 måneder (n = 142)

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”De næste spørgsmål handler om, hvordan du har det med din jobsøgning. I

hvilken grad er du enig i følgende udsagn?” Figuren viser andelene, der i alt har svaret ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” til hvert ud-

sagn. Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har markeret ”Ledig, herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv.” på spørgsmålet

”Hvilke(t) af følgende passer på din situation lige nu? Jeg er...” Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 812.

Figuren viser, at jo længere de ledige dimittender har været ledige, jo flere negative og jo færre po-

sitive jobsøgningsrelaterede følelser har de typisk. Figuren viser fx, at 70 % af de ledige dimittender,

der har været ledige i mellem 12 og 24 måneder, i høj grad eller i meget høj grad er enige i, at de er

flove over, at de ikke kan få et job. Den tilsvarende andel for dimittender, der har været ledige i 0-1

måneder er 24 % – en forskel på 46 procentpoint.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders oplevelse af jobsøgning og ledighed

4.3.4

En lang ledighedsperiode kan give en følelse af ikke at lykkes

Der er således flere negative følelser forbundet med jobsøgningen, jo længere tid dimittender har

været ledige. De kvalitative interview bekræfter billedet og indikerer, at dette særligt er tilfældet,

når dimittendernes forventninger til sig selv ikke indfries, og det sker typisk, hvis de går ledige i

længere tid end forventet. Længere ledighedsperioder kan ifølge disse dimittender være karakteri-

seret ved, at de bliver modløse og får lavt selvværd. Et eksempel herpå er Mette, der har været job-

søgende i et års tid:

Jeg var overrasket over, hvor hårdt dagpengesystemet egentlig ramte mig, så-

dan mentalt, altså at blive sat sammen med den gruppe [af ledige]. Jeg synes, det

ramte mig lidt. Jeg tror, at mit selvværd er røget lidt ned. Jeg har svært ved at

skabe en hverdag og blive ved med at tro på mig selv og have det der drive.

[…] Det er en flovhed over, at jeg endnu ikke har fundet et job. […] Det er det der

med, at jeg ikke er lykkedes på en eller anden måde. At jeg ikke er lykkedes på

det professionelle niveau.

METTE, DIMITTEND FRA EN LAVLEDIGHEDSUDDANNELSE

Mette fortæller videre, at hun finder det grænseoverskridende at række ud til sit netværk i sin job-

søgning, da hun finder det ubehageligt at fremstå desperat og tiltrække sig denne type af opmærk-

somhed. Mette er således et eksempel på, hvordan en lang ledighedsperiode kan medføre et la-

vere selvværd og en oplevelse af ikke at slå til professionelt, hvilket er noget, hun skammer sig over

og nødigt vil gøre opmærksom på over for andre.

Nogle dimittender er dog lykkedes med at bevare en positiv indstilling til deres jobsøgning, trods

dage hvor humøret er lavt. Dette gælder særligt dimittender, der kun har været ledige i kort tid eller

har erhvervserfaring at trække på, som fx Mia:

Jeg ville prøve noget nyt, prøve mig selv af. Og jeg kan bare huske, at jeg glæ-

dede mig helt vildt, og jeg syntes faktisk, at selv om det også var hårdt at søge

job, og man ikke vidste, hvor man endte, og hvor lang tid det ville tage, så var jeg

måske en af de få, som faktisk syntes, at det er en lidt sjov proces og måske også

endnu sjovere, når man har tid til det.

MIA, DIMITTEND FRA EN LAVLEDIGHEDSUDDANNELSE

Et andet eksempel er Dina, som var ansat i en fast stilling, da hun begyndte at søge et nyt job.

Dette, mener hun, har mindsket presset for hurtigt at skulle finde et nyt job og giver derfor ro i ma-

ven i jobsøgningen, fordi hun ved, at hun samtidig opbygger anciennitet og erfaring i sit nuvæ-

rende job.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

5 Kandidatdimittenders generelle trivsel

I EVA (2024) viste vi, at kandidatstuderende fra uddannelser med høj ledighed inden dimission, og

særligt studerende, der forventede en lang ledighedsperiode, oftere var stressede med ledigheds-

frygt som begrundelse og i stor risiko for mistrivsel (kap. 4). Resultaterne viser, at billedet stadig i

høj grad er det samme, ca. et år efter at de studerende er dimitteret:

• Kandidatdimittender fra uddannelser med høj ledighed har således ofte en dårligere trivsel – i

form af lavere generel trivsel, højere stress og større risiko for ensomhed – end dimittender fra

uddannelser med mellem og lav dimittendledighed.

• Deler vi det op på dimittendernes arbejdsmarkedsstatus, ser vi endnu større forskelle i risikoen

for mistrivsel mellem ledige og dimittender i beskæftigelse. Det gælder i endnu højere grad le-

dige dimittender med en lang ledighedsperiode.

5.1 En større andel dimittender fra uddannelser med høj

ledighed er i stor risiko for mistrivsel

Figur 5.1 viser dimittenders generelle trivsel målt på den validerede skala WHO5, fordelt på uddan-

nelser med henholdsvis høj, mellem og lav ledighed.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders generelle trivsel

Figur 5.1

Generel trivsel blandt alle dimittender (skala: WHO-5)

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed

Høj dimittendledighed (n = 1.091)

15%

20%

65%

Mellem dimittendledighed (n = 3.408)

16%

76%

Lav dimittendledighed (n = 2.420)

14%

79%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Stor risiko for mistrivsel

Risiko for mistrivsel

Ikke risiko for mistrivsel

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes fordeling i trivselskategorier baseret på deres score på WHO-5, som er en skala for generel trivsel

konstrueret på baggrund af fem spørgsmål om trivsel (jf. boks). Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 6.920.

Figuren viser, at større andele af dimittenderne fra uddannelser med høj dimittendledighed er i ri-

siko eller i stor risiko for mistrivsel, end det gælder for dimittender fra uddannelser med lav ledig-

hed. 15 % af dimittenderne fra uddannelser med høj dimittendledighed er således i stor risiko for

mistrivsel, mens 20 % er i risiko for mistrivsel. Blandt dimittender fra uddannelser med lav dimit-

tendledighed er det 6 %, der er i stor risiko, og 14 %, der er i risiko for mistrivsel.

Skala for generel trivsel (WHO-5)

WHO-5-skalaen er udregnet ved hjælp af fem spørgsmål om, hvordan respondenten har haft det i

løbet af de seneste to uger. De fem spørgsmål er:

• Har jeg været glad og i godt humør?

• Har jeg følt mig rolig og afslappet?

• Har jeg følt mig aktiv og energisk?

• Er jeg vågnet frisk og udhvilet?

• Har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig?

Spørgsmålene besvares på en svarskala fra 0-5 med kategorierne ”Hele tiden”, ”Det meste af tiden”,

”Lidt mere end halvdelen af tiden”, ”Lidt mindre end halvdelen af tiden”, ”Lidt af tiden”, ”På intet

tidspunkt”.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders generelle trivsel

WHO-5 er et valideret mål for trivsel og måler graden af positive oplevelser og kan anvendes som et

mål for personers generelle trivsel eller velbefindende (Sundhedsstyrelsen, 2017). WHO-5 er en skala

fra 0-100, hvor 0 er lavest mulige trivsel, og 100 er højest mulige trivsel. Scoren kan inddeles i tre triv-

selskategorier, som er:

• Stor risiko for mistrivsel (pointtal mellem 0-35): Der kan være stor risiko for depression eller

stressbelastning.

• Risiko for mistrivsel (pointtal mellem 36-50): Der kan være risiko for depression eller stressbelast-

ning.

• Ikke risiko for mistrivsel (pointtal over 50): Der er ikke umiddelbart risiko for depression eller

stressbelastning.

5.1.1

Ledige dimittender er i oftere i stor risiko for mistrivsel

Figur 5.2 viser dimittenders generelle trivsel målt på den validerede skala WHO5, fordelt på dimit-

tendernes arbejdsmarkedsstatus.

Figur 5.2

Generel trivsel blandt alle dimittender (skala: WHO-5), fordelt på

arbejdsmarkedsstatus

Andele i procent

Fastansat i lønnet arbejde, fuldtid (n = 4.587)

15%

80%

I tidsbegrænset, lønnet stilling, fx projektansættelse,

barselsvikariat mv. (n = 904)

16%

76%

Ledig, herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv. (n = 748)

20%

25%

55%

Stor risiko for mistrivsel

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ikke risiko for mistrivsel

Risiko for mistrivsel

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes fordeling i trivselskategorier baseret på deres score på WHO-5, som er en skala for generel trivsel

konstrueret på baggrund af fem spørgsmål om trivsel (jf. boks

Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 6.239.

Figuren viser, at flere ledige dimittender end beskæftigede er i risiko eller i stor risiko for mistrivsel.

Andelen i risiko eller i stor risiko for mistrivsel er lidt højere blandt dimittender i en tidsbegrænset

lønnet stilling end blandt fuldtidsansatte dimittender. Figuren viser således, at 20 % af de ledige

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders generelle trivsel

dimittender er i stor risiko for mistrivsel mod 9 % for dimittenderne i en tidsbegrænset stilling og 8

% blandt fuldtidsansatte.

5.1.2

Næsten hver tredje langtidsledige dimittend er i stor risiko for

mistrivsel

Figur 5.3 viser ledige dimittenders generelle trivsel målt på den validerede skala WHO-5, fordelt på

dimittendernes selvangivne ledighedsperiode efter dimission.

Figur 5.3

Generel trivsel blandt alle dimittender (skala: WHO-5), fordelt på selvangiven

ledighedslængde

Andele i procent

12-24 måneder (n = 194)

28%

23%

49%

6-11 måneder (n = 203)

22%

28%

50%

2-5 måneder (n = 260)

15%

24%

60%

0-1 måned (n =136)

16%

27%

57%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Stor risiko for mistrivsel

Risiko for mistrivsel

Ikke risiko for mistrivsel

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes fordeling i trivselskategorier baseret på deres score på WHO-5, som er en skala for generel trivsel

konstrueret på baggrund af fem spørgsmål om trivsel (jf. boks). Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 793.

Figuren viser, at andelene i stor risiko for mistrivsel er højere med længere ledighedslængde. Fx er

28 % af dimittenderne med den længste ledighedsperiode (12-24 måneder) i stor risiko for mistriv-

sel, mens det samme kun gør sig gældende for 16 % af dimittenderne med den korteste ledigheds-

periode (0-1 måned).

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders generelle trivsel

5.2 En større andel er stressede blandt dimittender fra

uddannelser med høj dimittendledighed

Figur 5.4 viser andelen af dimittender, der føler stress, fordelt på uddannelser med henholdsvis høj,

mellem og lav ledighed.

Figur 5.4

Følelsen af stress blandt alle dimittender

Har du i løbet af den seneste måned følt dig stresset?

Høj dimittendledighed (n = 1.097)

28%

51%

20%

Mellem dimittendledighed (n = 3.428)

21%

53%

25%

Lav dimittendledighed (n = 2.437)

16%

55%

28%

10%

20%

Ja, lidt

30%

40%

50%

60%

Ved ikke

70%

80%

90%

100%

Ja, meget

Nej, overhovedet ikke

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”Har du i løbet af den seneste måned følt dig stresset?”. Resultaterne er vægtet

efter populationen. N: 6.962; lav dimittendledighed n: 2.437; mellem dimittendledighed n: 3.428; høj dimittendledighed n: 1.097.

Figuren viser, at flere dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed føler sig meget stres-

sede. 28 % af denne gruppe føler sig meget stressede, mens den tilsvarende andel blandt dimitten-

der fra uddannelser med lav dimittendledighed er 16 %.

Følelsen af stress (enkeltitem)

De studerendes følelse af stress måles kun af et enkelt spørgsmål. Dette skyldes, at pågældende en-

keltspørgsmål tidligere har vist sig at indfange de studerendes oplevelse af stress på tilfredsstillende

vis. Spørgsmålet måler ikke en klinisk definition af stress, men EVA har tidligere vist, at stressede stu-

derende – målt på det pågældende enkeltspørgsmål – blandt andet har lavere studiemotivation og

højere frafaldsrisiko end studerende, der svarede, at de ikke var stressede (EVA, 2019, 2023).

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders generelle trivsel

5.2.1

40 % af de ledige dimittender føler sig meget stressede

Figur 5.5 viser andelen af dimittender, der føler sig stressede, fordelt på dimittendernes arbejds-

markedsstatus.

Figur 5.5

Følelsen af stress blandt alle dimittender, fordelt på arbejdsmarkedsstatus

Har du i løbet af den seneste måned følt dig stresset?

Fastansat i lønnet arbejde, fuldtid (n = 4.615)

17%

55%

27%

I tidsbegrænset, lønnet stilling, fx projektansættelse,

barselsvikariat mv. (n = 909)

19%

55%

25%

Ledig, herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv. (n = 752)

40%

46%

14%

Ja, meget

Ja, lidt

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Nej, overhovedet ikke

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”Har du i løbet af den seneste måned følt dig stresset?”. Resultaterne er vægtet

efter populationen. N = 6.279.

Figuren viser, at markant flere ledige end beskæftigede dimittender føler sig meget stressede. An-

delen af ledige dimittender, der føler sig meget stressede, er 40 %, mens det samme blot er gæl-

dende for 17 % af de fuldtidsansatte dimittender og 19 % af dimittenderne, der er ansat i en tidsbe-

grænset stilling.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders generelle trivsel

5.2.2

Over halvdelen af de langtidsledige dimittender føler sig meget

stressede

Figur 5.6 viser andelen af dimittender, der føler stress, fordelt på dimittendernes selvangivne ledig-

hedsperiode efter dimission.

Figur 5.6

Følelsen af stress blandt alle dimittender, fordelt på selvangiven ledighedslængde

Har du i løbet af den seneste måned følt dig stresset?

12-24 måneder (n = 195)

54%

37%

10%

6-11 måneder (n = 205)

41%

45%

12%

2-5 måneder (n = 261)

29%

53%

17%

0-1 måned (n = 136)

38%

45%

17%

10%

20%

Ja, meget

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ja, lidt

Nej, overhovedet ikke

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”Har du i løbet af den seneste måned følt dig stresset?”. Resultaterne er vægtet

efter populationen. N = 797.

Figuren viser, at der er en større andel af dimittenderne, der føler sig meget stresset i den seneste

måned, blandt dem, der har haft en længere ledighedsperiode. 54 % af dimittenderne, der har væ-

ret ledige i 12-24 måneder, svarer, at de er meget stressede. Andelen er 38 % for de dimittender,

der har været ledige i 0-1 måneder. Figuren viser også, at andelen af dimittender, der er meget

stressede, er mindre for dimittender, der har været ledige i 2-5 måneder (29 %), end for dimitten-

der, der har været ledige i 0-1 måneder, hvilket er lidt påfaldende.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders generelle trivsel

5.3 Dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed

er oftere ensomme

Figur 5.7 viser graden af ensomhed (T-ILS) hos dimittenderne, fordelt på uddannelser med høj,

mellem og lav ledighed.

Figur 5.7

Ensomhed blandt alle dimittender (skala: T-ILS)

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed

Høj dimittendledighed (n = 1.098)

17%

49%

34%

Mellem dimittendledighed (n = 3.429)

11%

50%

39%

Lav dimittendledighed (n = 2.438)

48%

43%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ensomme

Periodisk ensomme

Ikke-ensomme

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes fordeling i ensomhedskategorier baseret på deres score på skalaen Three item loneliness scale (T-

ILS). Skalaen er konstrueret på baggrund af tre spørgsmål om ensomhed. Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 6.965.

Figuren viser, at flere dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed er ensomme (17 %)

end dimittender fra uddannelser med lav ledighed (9 %).

Skala for ensomhed (T-ILS)

Skalaen for ensomhed er dannet af følgende tre spørgsmål:

• Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?

• Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?

• Hvor ofte føler du dig holdt udenfor?

De tre spørgsmål er et udtræk af den såkaldte

UCLA Loneliness Scale,

der oprindeligt består af 20

items. Udtrækket på tre items går ofte under betegnelsen

Three-Item Loneliness Scale

(T-ILS) og er

tidligere brugt til at måle, hvor mange studerende der kan karakteriseres som værende ensomme

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders generelle trivsel

(EVA, 2023c, 2021b; Hughes et al., 2004). På baggrund af spørgsmålene konstrueres en skala gående

fra 3-9 point, hvor angivelsen ”Sjældent” svarer til 1 point, ”En gang imellem” svarer til 2 point, og

”Ofte” svarer til 3 point.

• Studerende, som samlet scorer 3 point, har altså svaret ”Sjældent” til alle tre spørgsmål, og de

karakteriseres herefter som ikke-ensomme.

• Studerende, som samlet scorer 4-6 point, karakteriseres som periodisk ensomme.

• Studerende, som samlet scorer 7-9 point, karakteriseres som ensomme.

5.3.1

Næsten hver tredje ledige dimittend er ensom

Figur 5.8 viser graden af ensomhed (T-ILS) hos dimittenderne, fordelt på dimittendernes arbejds-

markedsstatus.

Figur 5.8

Ensomhed blandt alle dimittender (skala: T-ILS), fordelt på arbejdsmarkedsstatus

Andele i procent

Fastansat i lønnet arbejde, fuldtid (n = 4.618)

48%

44%

I tidsbegrænset, lønnet stilling, fx projektansættelse,

barselsvikariat mv. (n = 909)

10%

52%

38%

Ledig, herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv. (n = 752)

30%

51%

19%

Ensomme

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ikke-ensomme

Periodisk ensomme

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes fordeling i ensomhedskategorier baseret på deres score på skalaen Three item loneliness scale (T-

ILS). Skalaen er konstrueret på baggrund af tre spørgsmål om ensomhed. Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 6.279.

Figuren viser, at markant større andele af de ledige dimittender er ensomme sammenlignet med

dimittender i beskæftigelse. 30 % af de ledige dimittender er således ensomme, mens det samme

er gældende for 8 % af de fuldtidsansatte og 10 % af dimittenderne med tidsbegrænsede stillinger.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittenders generelle trivsel

5.3.2

Fire ud af ti af de langtidsledige dimittender er ensomme

Figur 5.9 viser graden af ensomhed (T-ILS) hos ledige dimittender, fordelt på dimittendernes selv-

angivne ledighedsperiode efter dimission.

Figur 5.9

Ensomhed blandt alle dimittender (skala: T-ILS), fordelt på selvangivet

ledighedslængde

Andele i procent

12-24 måneder (n = 195)

40%

46%

14%

6-11 måneder (n = 205)

31%

52%

18%

2-5 måneder (n = 261)

27%

55%

18%

0-1 måned (n = 136)

18%

50%

32%

10%

20%

Ensomme

30%

40%

50%

60%

Ikke-ensomme

70%

80%

90%

100%

Periodisk ensomme

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes fordeling i ensomhedskategorier baseret på deres score på skalaen Three item loneliness scale (T-

ILS). Skalaen er konstrueret på baggrund af tre spørgsmål om ensomhed. Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 797.

Figuren viser, at andelen af ensomme er højere blandt ledige dimittender, jo længere ledighedspe-

riode de har haft efter dimission. Figuren viser, at 40 % af de dimittender, der har været ledige i 12-

24 måneder, er ensomme, mens det samme blot er gældende for 18 % af dimittenderne, der har

været ledige i 0-1 måned.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

6 Kandidatdimittender i job

Resultaterne fra både de kvantitative og kvalitative analyser viser, at beskæftigede dimittender fra

højledighedsuddannelser er mere tilbøjelige til at opleve, at de har fået deres job pba. erhvervser-

faring fra studiejob og netværk:

• Færre dimittender fra uddannelser med høj ledighed oplever, at de har fået deres første job på

grund af den faglige viden, metoder og færdigheder, de har med fra studiet. I stedet vurderer hø-

jere andele, at deres erhvervserfaring fra studiejob og netværk uden for studiet har haft betyd-

ning. Dimittender fra både høj- og lavledighedsuddannelser har oplevet, at konkret erfaring,

kompetencer og netværk opnået gennem et relevant studiejob vejer tungt, når man er ude efter

det første job. Dertil påpeger dimittenderne, at arbejdsgivernes kendskab til uddannelsernes

faglighed har stor betydning, og at det især for de mindre uddannelser kan være meget person-

afhængigt, om der er nogen på en arbejdsplads, der tilfældigvis har hørt om en bestemt uddan-

nelse og derfor kan se potentialet i at ansætte en med den pågældende faglighed. Endelig er

der eksempler på dimittender, som oplever, at de har fået job, fordi de har været villige til at gå

på kompromis og tage job, der er uden for deres faglige kerneområde eller helt uden for kvalifi-

kationsrammen, fx ufaglærte job.

• En mindre andel af de beskæftigede dimittender fra uddannelser med høj ledighed vurderer, at

de kan anvende deres uddannelsers kernefaglighed direkte i deres job på dimittendarbejdsmar-

kedet, ligesom færre dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed oplever et godt

match mellem job og arbejdsopgaver samt deres faglige profil og kompetencer fra uddannel-

sen. Nogle dimittender har svært ved at gennemskue, i hvilken grad de bringer deres uddannel-

ses faglighed i spil i forbindelse i deres arbejde. Nogle har således svært ved at genkende, at de

bruger fagligheden, hvis der ikke er et match på fx konkrete opgaver eller sagsområder, som de

har beskæftiget sig med under uddannelsen, mens andre har nemmere ved at se, hvordan deres

mere generelle kendskab til et fagligt felt hjælper dem i et arbejde, også selv om deres konkrete

opgaver er nye.

• Færre højledighedsdimittender i job oplever, at deres faglige profil er genkendelig for deres ar-

bejdsgiver, og at de bliver anerkendt for deres faglighed og får kvalificeret faglig sparring fra de-

res kolleger. Det kan være svært at indgå såvel fagligt som socialt på arbejdspladsen, hvis ens

faglighed ikke er genkendelig for såvel leder som kolleger. Det kan bl.a. handle om, at man føler

sig udenfor i de sociale samtaler; at man ikke tør stille spørgsmål eller udtale sig kritisk; eller at

man savner sparring eller ikke får tildelt opgaver, der passer til ens kompetencer.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

6.1 Beskæftigede dimittendernes oplevelser af, hvorfor de fik

jobbet

6.1.1

Færre dimittender fra uddannelser med høj ledighed oplever, at de får

job baseret på deres faglige viden, metoder og færdigheder fra studiet

Figur 6.1 viser svar fra ledige dimittender, som har været i job. Dimittenderne har svaret på, hvor

stor betydning en række forskellige forhold har haft for at få jobbet, fordelt på uddannelser med

henholdsvis høj, mellem og lav ledighed.

Figur 6.1

Dimittenders opfattelse af betydningsfulde faktorer for at få job

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav ledighed, som har svaret ”Stor betydning”

eller ”Meget stor betydning”.

Jeg klarede mig rigtig godt til jobsamtalen

50%

51%

48%

Relevant erhvervserfaring

26%

48%

45%

Jobbet passede virkelig godt til min faglige profil

42%

51%

49%

Andet netværk

17%

40%

38%

Faglig viden fra studiet

32%

39%

63%

Metoder og færdigheder fra studiet

26%

34%

40%

Jeg kontaktede min chef direkte

26%

24%

25%

Netværk fra studiet

16%

17%

21%

Der er få ledige dimittender med min faglige profil

11%

17%

Høj dimittendledighed (n = 73)

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Mellem dimittendledighed (n = 176)

Lav dimittendledighed (n = 42)

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet: ”Hvor stor betydning tror du, hvert af følgende forhold havde for, at du fik

[jobbet/det seneste job]?” Figuren viser andelene, der i alt har svaret ”Meget stor betydning” eller ”Stor betydning” til hvert udsagn.

Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der både har markeret ”Ledig, herunder i praktik, løntilskud, aktivering mv.” på spørgsmålet

”Hvilke(t) af følgende passer på din situation lige nu? Jeg er...” og ”Ja” på spørgsmålet ”Har du haft lønnet arbejde siden du dimitterede

fra din kandidatuddannelse? Med lønnet arbejde mener vi også arbejde som selvstændig.” Resultaterne er vægtet efter populationen.

N = 291.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

Færre dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed, der har været i job, oplever, at de

fik jobbet pga. faglig viden (32 %) samt metoder og færdigheder fra studiet (26 %), end tilsvarende

dimittender fra uddannelser med lav ledighed (hhv. 63 % og 40 %). Flere oplever til gengæld, at re-

levant erhvervserfaring og netværk havde stor eller meget stor betydning for, at de fik jobbet (hhv.

48 % og 40 % af dimittender fra uddannelser med høj ledighed vs. 26 % og 17 % på uddannelser

med lav ledighed).

6.1.2

Erfaring og netværk fra studiejob er højt værdsat

Også i det kvalitative materiale ser vi, at dimittender tilskriver det, at de har fået job, erhvervserfa-

ring og netværk samt i mindre grad uddannelsen. Denne distinktion fremgår bl.a. af følgende citat:

[Min uddannelse] tæller selvfølgelig også med i en eller anden form for vægt-

ning, men det handler lige så meget om min erfaring, fra jeg var deltidsansat, og

de relationer, jeg har skabt derigennem. […] Jeg

bruger

min uddannelse, men

det er ikke

på grund af

min uddannelse, at jeg har det job, som jeg har i dag. Det

er det til dels selvfølgelig også, men jeg tror, jeg var blevet tilbudt jobbet allige-

vel, hvis jeg havde læst noget andet.

MORTEN, DIMITTEND FRA EN LAVLEDIGHEDSUDDANNELSE

Erhvervserfaring og netværk opnået via relevante studiejob fremhæves af dimittender som særligt

betydningsfuldt for deres ansættelse:

Jeg har jo så været ret heldig, synes jeg, fordi mine chefer har jeg egentlig væ-

ret ansat ved, mens jeg var studerende, og så har jeg arbejdet ved dem i lige knap

fire år. Jeg fik faktisk tilbudt jobbet, inden jeg overhovedet var færdig.

RASMUS, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Dette underbygger pointen fra EVA (2024) om, at relevante studiejob er afgørende for navnlig dimit-

tender fra højledighedsuddannelser.

Andre af de supplerende aktiviteter som praktik, virksomhedsprojekter og projektarbejde opleves

dog også af nogle dimittender at have bidraget til, at de fik jobbet. Der er fx eksempler på, at dimit-

tender har fremhævet kompetencer og erfaringer, de har opnået gennem uddannelsens projekt-

processer og gennem praktik, og på denne måde med held italesat disse erfaringer som sammen-

lignelige med erhvervserfaring. Dimittender fortæller, at de har lagt vægt på kompetencer som så-

som projekt- og tidsstyring, at arbejde praksisnært og løsningsorienteret samt indsigt i alle projekt-

processens dele fra start til slut. På denne måde kan dimittenderne altså godt opleve, at elementer

fra deres uddannelse kan bruges i jobsøgningsprocessen.

Endelig bringes det op af nogle dimittender, at de oplever at være blevet ansat, fordi de var et godt

personligt match i stillingen og på arbejdspladsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

6.1.3

Arbejdsgivers kendskab til uddannelse og faglig profil eller

arbejdsgiver under studiet kan være afgørende

For nogle dimittender er det en udfordring at forklare deres faglige profil og kompetencer på en

måde, som gør, at arbejdsgiveren kan se dem som en kvalificeret kandidat til jobbet (jf. kapitel 4). I

visse tilfælde kan arbejdsgiveres kendskab til dimittendens arbejdsgiver under studiet træde i ste-

det for kendskab til uddannelsens faglige profil:

Jeg fik en anbefaling fra min chef, som jeg brugte i min jobansøgning, og det

var et ret godt værktøj, fordi jeg tror, at hende, jeg var til samtale hos i mit nuvæ-

rende job, godt kendte det sted, og jeg tror, hun tænkte: ”Nå ja, det kender jeg

godt, det er et meget fedt sted.” Så jeg tror helt sikkert, det har hjulpet mig, at jeg

har været der og fået den erfaring.

BENEDICTE, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Nogle dimittender oplever, at virksomhederne direkte efterspørger deres uddannelse og faglige

profil. Dette behøver ikke kun at være tilfældet for dimittender fra lavledighedsuddannelser, hvilket

bl.a. fremgår af nedenstående citat fra interviewet med Oskar:

De søgte direkte én [med min uddannelse] her på [min arbejdsplads]. Det

gjorde de, fordi de havde hørt om det fra en af cheferne, som snakkede meget

om det, og tænkte, det kunne være, de kunne bruge det til noget.

OSKAR, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Oskars eksempel peger på, at det kan være meget personafhængigt, om en arbejdsplads er op-

mærksom på, at en bestemt faglig profil kan være relevant for dem.

6.1.4

Villighed til at gå på kompromis med faglig relevans og

kvalifikationsramme

Der er forskellige grader af, hvor meget dimittenderne oplever, at de er nødt til at søge uden for de-

res faglighed, og ligeledes er der forskel på, hvorvidt de kan se det første job som et skridt på vejen

til et mere uddannelsesrelevant arbejde. Der er eksempler i interviewmaterialet på dimittender,

som fortæller, at de har fået deres nuværende job som resultat af, at de har været villige til at gå på

kompromis med jobbets relevans i forhold til deres uddannelse. Der er således dimittender, som

har taget job, der ikke falder inden for deres kandidatuddannelses kvalifikationsramme (fx ufag-

lærte job), eller som har at gøre med arbejdsopgaver eller områder, som er perifere i forhold til det

faglige indhold på kandidatuddannelsen.

Nogle dimittender fortæller, at de har taget mindre relevante job for at komme ud af de økonomi-

ske og mentale problemer, ledigheden kan medføre:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

Det var faktisk mest af alt det der med at få en hverdag, få noget at stå op til og

komme hjem og være træt. Altså det er faktisk nogle lidt basale ting, man savner,

når man er i dagpengesystemet, og også det der med sociale sammenhænge.

METTE, DIMITTEND FRA EN MELLEMLEDIGHEDSUDDANNELSE

Resultatet er parallelt til fundet i EVA (2024), hvor kandidatstuderende fra uddannelser med høj le-

dighed beskrev, at udsigten til en lang ledighedsperiode bekymrede dem både af økonomiske og

mentale grunde (kap. 3).

Der er også eksempler på dimittender, der har accepteret et mindre relevant job, men som håber

på, at de efterhånden kan få mere fagligt relevante opgaver:

Det er jo ikke en fagligt tung stilling, jeg sidder i nu […]. Vi er jo i en udvik-

lingsproces, og det er fair nok. Det er ikke, fordi jeg skal være kreativ direktør fra

dag ét, men at man ligesom på sigt får mulighed for at præge det. Og hvis det går

for langsomt, så må jeg jo håbe på, at jeg kan finde et andet sted, hvor de så kan

tage det med, jeg har haft nu, og den uddannelse, jeg har.

ANDREAS, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Det skal siges, at nogle af informanterne fortæller, at selvom de har taget et ufaglært job, kan de

godt lide jobbet, fordi de godt kan lide enten det fysiske arbejde i jobbet eller den daglige kontakt

til kolleger.

6.2 Brug af faglighed, erfaringer og kompetencer i jobbet

6.2.1

Dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed anvender i

mindre grad faglig viden, metoder og færdigheder fra studiet på jobbet

Figur 6.3 viser dimittendernes svar på, i hvilken grad de bruger forskellige typer af erfaringer og

kompetencer i deres nuværende job, fordelt på uddannelser med henholdsvis høj, mellem og lav

ledighed.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

Figur 6.2

Brug af erfaringer og kompetencer i nuværende job

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav ledighed, som har svaret ”I høj grad” eller ”I

meget høj grad”.

Evnen til at samarbejde godt med andre

84%

85%

81%

Evne til at strukturere min tid og mine opgaver

81%

83%

80%

Evne til at tænke kritisk og analytisk

78%

83%

88%

Evne til at skrive klart, effektivt og struktureret

76%

77%

72%

Evne til at tale klart, effektivt og struktureret

73%

74%

72%

Evne til at løse komplekse, virkelige problemstillinger i praksis

71%

78%

82%

Erhvervserfaring fra tidligere lønnet arbejde, projektorienteret

forløb/praktik, specialesamarbejde eller frivilligt arbejde

69%

71%

68%

Metoder og færdigheder fra studiet

49%

48%

62%

Faglig viden fra studiet

41%

47%

62%

Høj dimittendledighed (n = 831)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Lav dimittendledighed (n = 2.192)

Mellem dimittendledighed (n = 2.902)

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”De følgende spørgsmål handler om dit nuværende job. I de følgende spørgs-

mål vil vi gerne spørge ind til, i hvilken grad du bruger forskellige typer erfaringer og kompetencer i dit nuværende job”. Figuren viser

andelene, der i alt har svaret ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” til hvert udsagn. Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har

markeret ”Fastansat i lønnet arbejde, fuldtid eller deltid”, ”Selvstændig/freelance på fuldtid eller deltid” eller ”I tidsbegrænset, lønnet

stilling, fx projektansættelse, barselsvikariat mv.” på spørgsmålet ”Hvilke(t) af følgende passer på din situation lige nu? Jeg er...” Resul-

taterne er vægtet efter populationen. N = 5.925.

Figuren viser, at beskæftigede dimittender fra uddannelser med både høj og lav ledighed vurderer,

at de i høj eller i meget høj grad anvender en lang række af generelle arbejdsmarkedskompetencer

i deres job såsom samarbejdsevner, organiseringsevner og kritisk tænkning. Færre beskæftigede

dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed angiver dog, at de anvender faglig viden

samt metoder og færdigheder fra studiet. Andelen af dimittender i job fra uddannelser med lav di-

mittendledighed, der vurderer, at de i høj eller i meget høj grad bruger faglig viden fra studiet på

deres nuværende job, er 62 %. Samtidig vurderer en lige stor andel på 62 % fra samme gruppe, at

de i høj eller i meget høj grad bruger metoder og færdigheder fra studiet på deres nuværende job.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

De tilsvarende andele af dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed, der vurderer det

samme, er hhv. 41 % og 49 %. Samlet kan resultaterne tolkes således, at en mindre andel af dimit-

tenderne fra uddannelser med høj ledighed kan anvende deres uddannelsers kernefaglighed di-

rekte i deres job på dimittendarbejdsmarkedet.

6.2.2

Det kan være vanskeligt at bringe teoretiske og brede uddannelsers

faglighed i spil på jobbet

En række af de interviewede dimittender giver tilsvarende udtryk for, at de oplever at kunne bruge

kompetencer, de har tilegnet sig gennem bl.a. studiejob, praktikker og tidligere eller supplerende

uddannelses- eller kursusforløb.

Det er derimod ikke gennemskueligt for alle dimittenderne, hvordan de bruger deres uddannelses

faglighed på jobbet. Nogle oplever, at de mere abstrakte eller teoretiske dele fra uddannelsen im-

plicit bliver en del af, hvordan de går til deres arbejde, og gør dem i stand til bedre at kunne løse

deres opgaver. Andre oplever ikke at trække på deres uddannelse, hvis de ikke direkte arbejder

med ting, de har specialiseret sig i, eller hvis ikke deres arbejdsopgaver direkte berører viden eller

metoder, som de har tilegnet sig under uddannelsen. Det gælder fx Dina, der arbejder inden for et

felt, der er relevant for hendes uddannelse. Alligevel oplever hun ikke, at hun bruger sin uddan-

nelse, fordi hendes arbejdsopgaver ikke berører de fagområder og interesser, hun har haft på sin

uddannelse:

Jeg kan stadig have svært ved at se det med de deciderede faglige kompeten-

cer, jeg har fra mit studie, men det er også, fordi jeg ikke rent faktisk har arbej-

det med dem.

DINA, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Der er også dimittender, der giver udtryk for, at de ikke har fået nødvendige kompetencer med fra

uddannelsen som fx konkrete metoder og værktøjer, forståelse for projektprocesser og tidsstyring

mv., som de opfatter som nødvendige for at kunne håndtere problemstillinger i praksis:

Hvis en chef eller [interessenter] vil have et notat, får vi ikke at vide: ”Du gør

sådan her. Det skal se sådan her ud” – og det har jeg ikke lært på min uddan-

nelse. […] Jeg synes, det er meget oppe i den teoretiske sky. […] Det er i hvert

fald det, man oplever. Det er denne her følelse af, at de forventer, at du skal

være forsker. Men jeg skal ikke være forsker!

MORTEN, DIMMITEND FRA EN LAVLEDIGHEDSUDDANNELSE

Dimittenderne oplever, at teoretisk orienterede uddannelser med en bred, generel kernefaglighed

kan have den ulempe, at dimittender selv skal finde ud af, hvordan de kan applicere dette i en

hverdagskontekst på arbejdsmarkedet. De oplever, at generelle arbejdsmarkedskompetencer så-

som formidling, kritiske og analytiske evner samt forståelse for forskellige perspektiver er givtige,

men at de ikke kan stå alene.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

6.2.3

Færre dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed oplever

et godt match mellem arbejdsopgaver og kompetencer fra

uddannelsen

Figur 6.4 viser dimittendernes svar på, i hvilken grad de er enige i en række udsagn om deres nuvæ-

rende job, fordelt på uddannelser med henholdsvis høj, mellem og lav ledighed.

Figur 6.3

Dimittender i jobs opfattelse af sammenhængene mellem uddannelse og

arbejdsmarked

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav ledighed, som har svaret ”I høj grad” eller ”I

meget høj grad”.

63%

Jeg er tilfreds med afstanden mellem mit job og min bopæl

65%

68%

55%

Mine arbejdsopgaver passer til mit uddannelsesniveau

60%

72%

53%

Mine arbejdsopgaver er fagligt udfordrende

60%

73%

Jeg kunne godt finde på at søge et andet job inden for et år fra

45%

41%

39%

Der er god overensstemmelse mellem min løn og mine

kvalifikationer

40%

42%

48%

Jeg anvender i høj grad mine kompetencer fra studiet i mit

daglige arbejde

39%

41%

58%

35%

Min uddannelse har klædt mig godt på til mit job

42%

57%

Høj dimittendledighed (n = 805)

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Lav dimittendledighed (n = 2.153)

Mellem dimittendledighed (n = 2.813)

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”I hvilken grad er du enig i følgende udsagn om dit nuværende job?”. Figuren

viser andelene, der i alt har svaret ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” til hvert udsagn. Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der

har markeret ”Fastansat i lønnet arbejde, fuldtid eller deltid”, ”Selvstændig/freelance på fuldtid eller deltid” eller ”I tidsbegrænset, løn-

net stilling, fx projektansættelse, barselsvikariat mv.” på spørgsmålet ”Hvilke(t) af følgende passer på din situation lige nu? Jeg er...”

Resultaterne er vægtet efter populationen. N =5.771.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

Figuren viser, at færre dimittender i job fra uddannelser med høj dimittendledighed oplever et godt

match mellem deres job og arbejdsopgaver samt uddannelsesniveau, kompetencer og faglige pro-

fil fra studiet. Fx angiver 53 % af dimittenderne i job fra uddannelser med høj dimittendledighed sig

i meget høj grad eller i høj grad enige i, at deres arbejdsopgaver er fagligt udfordrende. Blandt di-

mittender i job fra uddannelser med lav ledighed er den tilsvarende andel 73 %. Der er tilsvarende

markant lavere andele af de beskæftigede dimittender fra uddannelser med høj ledighed, der er-

klærer sig enige i udsagnene:

• ”Min uddannelse har klædt mig godt på til mit job”

• ”Jeg anvender i høj grad mine kompetencer fra studiet i mit daglige arbejde”

• ”Mine arbejdsopgaver passer til mit uddannelsesniveau”.

Samlet er der klart færre dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed, der oplever et

godt match mellem job og arbejdsopgaver samt deres faglige profil og kompetencer fra uddannel-

sen.

6.2.4

Et ”godt match” kan udgøres af flere forskellige elementer

De interviewede dimittender oplever, at der er en del forskellige elementer, der kan være med til at

konstituere jobbet som et ”godt match” for dem. Det er dog fremherskende, at de kobler et godt

match med at føle, at de kan bruge deres uddannelse i jobbet og gør brug af viden, faginteresse og

kompetencer. Nogle dimittender som Morten synes at udtrykke, at matchet i deres nuværende stil-

ling er nogenlunde, men kunne være endnu bedre:

Da jeg blev ansat, lavede vi en aftale om, at jeg skulle løse de her opgaver, som har me-

get med organisering at gøre […]. Det var egentlig min kæphest, at det ville jeg have. Og

det er klart, at jeg har brugt det første års tid på at få styr på basisopgaven. […] Efter et

halvt års tid så kørte det. Og så har jeg gået og ventet lidt på, hvornår det andet mon kom,

og også givet udtryk for, at jeg var klar på nogle flere opgaver. Men de er også kommet

nu. Jeg fik tre her for en måneds tid siden, som jeg synes er sjove eller sjovere i hvert

fald. Og jeg kan mærke, at vi er enige om, at det er den vej, jeg skal gå. […] Men sådan

noget tager tid. Jeg tror, jeg kommer til at være her i rigtig, rigtig mange år, men det kan

sagtens være, at jeg om tre år kun arbejder med organisering.

MORTEN, DIMITTEND FRA EN LAVLEDIGHEDSUDDANNELSE

Nogle dimittender, fx Oskar, udtrykker, at de særligt oplever at trives i deres job, hvis det er fagligt

udfordrende for dem:

Jeg har lidt for meget at lave lige nu arbejdsmæssigt, men selv det er fedt, og det er en

læringsproces. Hvis ikke det nogle gange bliver alt for meget […] hvis det ikke eksiste-

rede det første år, så bliver jeg heller ikke udfordret her. Og det vil jeg gerne.

OSKAR, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

Et godt jobmatch kan også handle om arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, som, hvis de ikke er på plads,

kan bidrage til, at dimittenderne hurtigt søger videre til et nyt job. I nogle tilfælde fremhæver dimit-

tenderne, at et godt socialt kollegaskab på arbejdspladsen kan opveje et mangelfuldt match i for-

hold til interesser eller kompetencer:

Det sidste, jeg i hvert fald skulle, var at være ansat [sådan et sted], fandeme nej, om jeg

skulle sidde bag en computerskærm og lave administrativt arbejde. Men derfor læste jeg

jo stadigvæk de stillingsopslag, fordi det var dem, der var flest af, og så faldt jeg over mit

arbejde […], og det syntes jeg oprigtigt lød spændende. Det handler jo i sidste ende også

om de kolleger, man har.

DINA, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

På tværs af uddannelsernes ledighedsstatus foregår der således en afklaringsproces for dimitten-

derne i de første job efter endt uddannelse, hvor de bliver mere afklarede med, hvilket miks af fag-

lig relevans, opgavesammensætning, arbejdsmiljø og kollegaskab der tilsammen udgør et godt

match for dem.

6.3 Dimittenders faglighed og det sociale på arbejdspladsen

6.3.1

Færre dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed

oplever, at deres faglige profil var genkendelig for deres arbejdsgiver

Figur 6.4 viser dimittender i jobs svar på, i hvilken grad de er enige i en række udsagn om modta-

gelsen fra kolleger og arbejdsgiver på deres nuværende job, fordelt på uddannelser med henholds-

vis høj, mellem og lav ledighed.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

Figur 6.4

Oplevelse af faglig anerkendelse på jobbet

Andele af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav ledighed, som har svaret ”I høj grad” eller ”I

meget høj grad”.

Jeg bliver anerkendt for min faglighed af mine kolleger

65%

66%

70%

Jeg får kvalificeret faglig sparring fra mine kolleger på jobbet

63%

68%

77%

Min faglige profil var genkendelig for min arbejdsgiver fra dag

ét

44%

57%

78%

Høj dimittendledighed

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Lav dimittendledighed

Mellem dimittendledighed

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”I hvilken grad er du enig i følgende udsagn om dit nuværende job?”. Figuren

viser andelene, der i alt har svaret ”I meget høj grad” eller ”I høj grad” til hvert udsagn. Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der

har markeret ”Fastansat i lønnet arbejde, fuldtid eller deltid”, ”Selvstændig/freelance på fuldtid eller deltid” eller ”I tidsbegrænset, løn-

net stilling, fx projektansættelse, barselsvikariat mv.” på spørgsmålet ”Hvilke(t) af følgende passer på din situation lige nu? Jeg er...”

Resultaterne er vægtet efter populationen. N = 5.771.

Figuren viser, at færre dimittender fra uddannelser med høj ledighed oplever, at deres faglige profil

var genkendelig for deres arbejdsgiver, og at de bliver anerkendt for deres faglighed og får kvalifice-

ret faglig sparing fra deres kolleger. Fx angiver 44 % af dimittenderne i job fra uddannelser med høj

dimittendledighed sig i meget høj grad eller i høj grad enige i, at deres faglige profil var genkende-

lig for deres arbejdsgiver fra dag ét. Blandt dimittender i job fra uddannelser med lav ledighed er

den tilsvarende andel 78 %.

6.3.2

Genkendelig faglig profil letter de faglige og sociale fællesskaber på

arbejdspladsen

Nogle af de interviewede dimittender giver udtryk for, at de oplever, at kollegers og chefers mang-

lende kendskab til deres uddannelses faglige profil kan have en indvirkning på, hvordan de indgår i

arbejdspladsens faglige og sociale fælleskaber. Det varierer, i hvilket omfang dimittenderne ople-

ver, at dette har skabt begrænsninger for dem og påvirket måden, de indgår i fællesskaber på ar-

bejdspladsen.

Dimittender som Morten oplever en manglende forståelse for og anerkendelse af hans faglighed og

kompetencer fra uddannelsen fra sine kolleger og ledere, hvilket resulterer i, at han fortæller om at

være meget påpasselig med bringe sine faglige kompetencer frem:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

Hvis jeg spørger mine nærmeste kolleger om [et fagspecifikt emne], så får vi

ikke nogen samtale omkring det. Det bliver ikke relevant. De ting går ligesom

død på en eller anden måde […]. Jeg er bange for at fremstå arrogant, for jeg har

mange kolleger, der ikke har en universitetsuddannelse, og jeg er meget op-

mærksom på, at bare det, at jeg har en universitetsuddannelse, så er der en

sandsynlighed for, at de synes, jeg er arrogant.

MORTEN, DIMITTEND FRA EN LAVLEDIGHEDSUDDANNELSE

Nogle dimittender som fx Dina oplever det modsat som styrkende for det faglige fællesskab på ar-

bejdspladsen at være omgivet af kolleger med mange forskellige uddannelsesbaggrunde og kom-

petencer:

Men jeg kan faktisk rigtig godt lide, at det er forskellige uddannelser, for så er

der altid en eller anden, man kan spørge. […] Selvfølgelig ville vi altid kunne

sidde og snakke om [mit fagområde], men i forhold til at få udført et arbejde sy-

nes jeg, det er enormt givende at have forskellige fagligheder.

DINA, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Dina oplever, at alle på kontoret – inklusive hende selv – har noget forskelligt at byde ind med, og

at det skaber et anerkendende fagligt fællesskab.

Trods forskelle i uddannelsesbaggrund indikerer interviewmaterialet, at integrationen i fællesska-

berne på arbejdspladsen kan lettes for dimittenderne, hvis de deler andre karakteristika med de

andre ansatte. Det kan fx være, hvis de har samme køn, aldersgruppe og familiesituation. Modsat

indikerer materialet, at det er ekstra udfordrende, hvis man er markant yngre end ens kolleger.

6.3.3

Usikkerhed som nyuddannet i første job kan mindskes af faglig

sparring og anerkendelse af faglige kompetencer

Flere dimittender udtrykker en generel usikkerhed i jobbet, der betyder, at de prøver at undgå at

stille ”dumme” spørgsmål og sige nej til opgaver. Følelsen af at være i en usikker position synes

delvist blot at være noget, mange dimittender generelt oplever ved at være nyuddannet i første

job. Interviewmaterialet tyder også på, at dette forstærkes for dimittender, hvis første job er en

midlertidige ansættelse som vikariat, projektansættelse mv., og hvis muligheder for forlængelse

eller fastansættelse ikke er afklaret. Benedicte beskriver fx, at hendes usikre position som nyud-

dannet i en tidsbegrænset stilling gør, at hun ikke vil sige fra, men i stedet tager alle opgaver på sig:

Jeg tror stadig, at jeg gerne vil gøre et godt indtryk og have ja-hatten på. Jeg

prøver at sige til mig selv, at jeg kan godt, og rolig nu, og du må også godt kunne

sige fra, eller du må godt have en holdning til det her.

BENEDICTE, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Kandidatdimittender i job

Den usikre position kan også give en usikkerhed omkring, hvordan de kan indgå i fællesskaberne

på arbejdspladsen. Denne usikkerhed kan dog ifølge dimittenderne dæmpes, hvis de oplever, at

deres kolleger anerkender dem og deres faglighed som ligeværdige. Det synes her vigtigt, at de har

mulighed for at sparre med og understøttes af kolleger eller ledere, samt hvorvidt deres ledere for-

står at bringe deres faglige kompetencer i spil på en måde, der giver mening. I en række af inter-

viewene synes det klart, at sammensætningen af fagligheder på arbejdspladsen har stor betydning

for dimittendernes muligheder for at søge sparring:

Hvis man sidder i en større afdeling, hvor man har flere kolleger at spejle sig i

og sparre med, så vil man måske i højere grad opleve en faglig sparring, et fagligt

fællesskab omkring det, man laver, og de opgaver, man varetager, hvor, når man

sidder i en mindre virksomhed, som jeg gør, er det meget sådan noget med lige

at prøve sig frem. Der er ikke rigtig nogen, der kan fortælle mig, hvad der er det

rigtige at gøre for mig, det er meget sådan selvledende.

MIA, DIMITTEND FRA EN HØJLEDIGHEDSUDDANNELSE

Nogle dimittender oplever modsat udfordringer, idet deres leder ikke har forståelse for, hvordan

deres faglighed kan bringes i spil. At lederen ikke som udgangspunkt har en forståelse for, hvad en

dimittends kompetencer kan bruges til, kan også betyde, at en nyuddannet i job potentielt skal

bruge meget tid på at forklare dette eller selv finde på de arbejdsopgaver, de skal varetage. Endelig

har det i enkelte tilfælde også en indflydelse, at lederen tildeler dimittenden opgaver, der ikke mat-

cher deres kompetencer eller faglighed i særligt høj grad.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Appendiks A – Litteraturliste

AI (u.å).

Akkreditering i Danmark.

Holbæk: Danmarks Akkrediteringsinstitution. Lokaliseret 13. de-

cember 2022 på:

https://akkr.dk/akkreditering/.

Aziz, N., & Lind, B. (2020a).

Ledighed blandt humanistiske dimittender.

København: DI Analyse.

Aziz, N., & Lind, B.(2020b).

Ledighed blandt naturvidenskabelige dimittender.

København: DI Ana-

lyse.

Aziz, N., & Lind, B. (2020c).

Ledighed blandt samfundsvidenskabelige dimittender.

København: DI

Analyse.

Aziz, N., & Lind, B. (2020d).

Ledighed blandt teknisk videnskabelige dimittender.

København: DI Ana-

lyse.

CBS. (2021).

Optaget på CBS skal reduceres frem mod 2030.

Frederiksberg: Copenhagen Business

School - Handelshøjskolen. Lokaliseret 13. december 2022 på:

https://www.cbs.dk/pressen/nyhe-

der/optaget-paa-cbs-reduceres-frem-2030.

Cohen, S., Kamarck, T., & Mermelstein, R. (1983). A global measure of perceived stress.

Journal of

Health and Social Behavior,

24, 385-396.

Dansk Erhverv. (2022).

Brug for oprydning i uddannelsesjunglen.

København: Politisk notat – Dansk

Erhverv.

Danske Magistre. (2022).

Analyse – studiejob og stress.

København: DM.

Eskildsen A., Dalgaard V.L., Nielsen K.J., Andersen J.H., Zachariae R., Olsen L.R., Jørgensen A., &

Christiansen D.H. (2015). Cross-cultural adaptation and validation of the Danish consensus version

of the 10-item Perceived Stress Scale.

Scandinavian Journal of Work, Environment & Health

2015;41(5):486-490.

EVA. (2015).

Fordeling af det stigende optag på universiteterne.

København: Danmarks Evaluerings-

institut.

EVA. (2018).

Udvikling i optaget.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2019).

Følelsen af stress blandt studerende – En undersøgelse af forholdet mellem studerendes

følelse af stress, motivation og frafald.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2021).

Handlingsplan 2021.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut. Lokaliseret 13. december

2022 på:

https://www.eva.dk/sites/eva/files/2021-04/Handlingsplan%202021.pdf.

EVA. (2023).

Kortlægning af trivsel på universiteterne.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks A – Litteraturliste

EVA. (2024).

Overgangen fra kandidat til arbejdsmarkedet - Kandidatstuderendes opfattelser, strate-

gier og handlinger ift. arbejdsmarkedet samt oplevelse af uddannelsernes støtte.

Holbæk: Danmarks

Evalueringsinstitut. Lokaliseret 5. juli 2024 på:

https://eva.dk/udgivelser/2024/jun/overgangen-fra-

kandidat-til-arbejdsmarkedet.

Fan Li, K. L. M., & Zaslavsky, A. M. (2017). Balancing Covariates via Propensity Score Weighting.

Jour-

nal of the American Statistical Association,

32(19), 3373-3387.

Hughes, M.E., Waite, L.J., Hawkley, L.C., & Cacioppo J.T. (2004).

A Short Scale for Measuring Loneli-

ness in Large Surveys: Results From Two Population-Based Studies.

Res Aging.

KU. (2021).

Udflytningsplan fjerner 1.600 studiepladser i København.

København: Københavns uni-

versitet. Lokaliseret 13. december 2022 på:

https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2021/10/udflyt-

ningsplan-fjerner-1.600-studiepladser-i-koebenhavn/.

Omnibus. (2021).

Udflytning: Aarhus Universitet lægger op til at udflytte eller nedlægge 745 studie-

pladser.

Aarhus: Omnibus – Uafhængig universitetsavis på Aarhus Universitet. Lokaliseret 13. de-

cember 2022 på:

https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/udflytning-aarhus-universitet-laegger-op-

til-at-udflytte-eller-nedlaegge-745-studiepladser/.

Pike, G. R. (2008). Using Weighting Adjustments to Compensate for Survey Nonresponse.

Research

in Higher Education,

49(2), 153-171.

Reformkommissionen. (2022a).

Nye reformveje 1.

København: Reformkommissionen. Lokaliseret

13. december 2022 på:

https://reformkommissionen.dk/media/25523/nye-reformveje-1_web.pdf.

Reformkommissionen. (2022b).

Dokumentation for Reformkommissionens vurdering af virkninger af

nye kandidatuddannelsesveje.

København: Reformkommissionen. Lokaliseret 13. december 2022

på:

https://reformkommissionen.dk/media/25522/dokumentation-for-reformkommissionens-vur-

dering-af-virkninger-af-nye-kandidatuddannelsesveje.pdf.

Reformkommissionen. (2022c).

Analyse om jobmatch for dimittender fra de videregående uddannel-

ser.

København: Reformkommissionen. Lokaliseret 13. december 2022 på:

https://reformkommis-

sionen.dk/media/25516/analyse-om-jobmatch-for-dimittender-fra-de-videregaaende-uddannel-

ser.pdf.

Reformkommissionen. (2022d).

Analyse om søgeadfærd for dagpengeledige dimittender.

Køben-

havn: Reformkommissionen. Lokaliseret 13. december 2022 på:

https://reformkommissio-

nen.dk/media/25514/analyse-om-soegeadfaerd-for-dagpengeledige-dimittender.pdf.

Regeringen. (2011).

Et Danmark, der står sammen.

København: Statsministeriet pva. regeringen.

Regeringen. (2015).

Sammen for fremtiden - Regeringsgrundlag.

København: Statsministeriet på

vegne af regeringen.

Regeringen. (2016).

For et friere, rigere og mere trygt Danmark.

København: Statsministeriet på

vegne af regeringen.

Regeringen. (2022).

Ansvar for Danmark.

København: Statsministeriet på vegne af regeringen.

Rosenbaum, P. R., & Rubin, D. B. (1983). The Central Role of the Propensity Score in Observational

Studies for Causal Effects.

Biometrika,

70, 41–55.

Sundhedsstyrelsen. (2017).

Guide til trivselsindekset: WHO-5.

København: Sundhedsstyrelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks A – Litteraturliste

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2007).

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets-

loven).

Lokaliseret 13. december 2022 på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/1368.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2013).

Kommissorium - Udvalg for kvalitet og relevans i de

videregående uddannelser.

København: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2015).

Nye veje og høje mål – Kvalitetsudvalgets samlede

analyserapport.

København: Uddannelses- og Forskningsministeriet på vegne af Udvalg for Kvalitet

og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget).

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2019).

Bevillingssystemet for de videregående uddannel-

ser.

København: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Lokaliseret 13. december 2022 på:

https://ufm.dk/uddannelse/institutioner-og-drift/okonomi/tilskud/nyt-bevillingssystem-for-de-

videregaende-uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2022a).

Optagelsen 2022 – Overblik.

København: Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2022b).

Resultater fra Danmarks Studieundersøgelse 2021

– Dimittenders overgang til Arbejdsmarkedet.

København: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2022c).

Styring af uddannelsesudbud.

København: Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet. Lokaliseret 13. december 2022 på:

https://ufm.dk/uddannelse/in-

stitutioner-og-drift/styring-af-uddannelsesudbud.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2022d).

Vejledning til digital prækvalifikation.

København:

Uddannelses- og Forskningsministeriet. Lokaliseret 13. december 2022 på:

https://ufm.dk/praekva-

lifikation/guide.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2022e).

Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Dan-

mark.

København: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Lokaliseret 13. december 2022 på:

https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-flere-og-bedre-uddannelsesmuligheder-i-hele-

danmark.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2022f).

Danmark kan mere III - Reform af universitetsstruk-

turen i Danmark.

København: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Lokaliseret 13. december

2022 på:

https://ufm.dk/uddannelse/temaer-og-indsatsomrader/reform-af-universitetsstrukturen-

i-danmark/reform-af-universitetsstrukturen-i-danmark.pdf.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2023).

Aftale om rammerne for Reform af universitetsud-

dannelserne i Danmark.

København: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Lokaliseret 7. novem-

ber 2023 på:

https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-reform-af-universitetsuddannel-

serne-i-danmark/aftale-om-rammerne-for-reform-af-universitetsuddannelserne-i-danmark.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (u.å.,a).

Uddannelseszoom.

https://www.ug.dk/va-

erktoej/uddannelseszoom/.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (u.å.,b).

Den ledighedsbaserede dimensionering.

Lokalise-

ret 13. december 2022 på:

https://ufm.dk/uddannelse/institutioner-og-drift/styring-af-uddannel-

sesudbud/dimensionering/ledighedsbaseret-dimensionering.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks A – Litteraturliste

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2023).

Aftale om rammerne for Reform af universitetsud-

dannelserne i Danmark.

København: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Lokaliseret 7. novem-

ber 2023 på:

https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-reform-af-universitetsuddannel-

serne-i-danmark/aftale-om-rammerne-for-reform-af-universitetsuddannelserne-i-danmark.

Winship, C., & Radbill, L. (1994). Sampling Weights and Regression Analysis.

Sociological Methods

and Research,

23(2), 230-257.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Appendiks B – Datagrundlag,

design og metode

Analyserne i rapporten baserer sig på tre datakilder. Spørgeskemadata fra EVA’s survey blandt di-

mittender fra kandidatuddannelser, registerdata fra Danmarks Statistik (DST) samt Uddannelses-

og Forskningsministeriet og kvalitative interview blandt udvalgte dimittender.

I rapporten anvendes et triangulerende mixed methods-design, hvor vi undersøger samme temaer

via en kombination af surveydata blandt dimittender, der har været på arbejdsmarkedet i lige un-

der 12 måneder, hvis de har taget deres kandidatuddannelse på normeret tid, samt kvalitative in-

terview blandt dimittender fra uddannelser med høj ledighed, 12 måneder efter de dimitterede,

hvis de afsluttede deres kandidatuddannelse på normeret tid.

Vi udnytter her surveydatas evne til at beskrive tendenser i hele populationen af dimittender, der

har deltaget i undersøgelsen, og vil her bruge uddannelser med lav dimittendledighed som kon-

trast til uddannelser med høj dimittendledighed. Vi udnytter også kvalitative datas evne til at be-

skrive oplevelser, refleksioner, argumenter, mening, følelsesmæssige aspekter og nuancer blandt

dimittender fra uddannelser med høj og lav dimittendledighed.

Spørgeskemaundersøgelse

Kontaktgrundlaget for surveyen er et udsnit af det kontaktgrundlag, som de videregående uddan-

nelsesinstitutioner fremsendte til Uddannelses- og Forskningsministeriet i forbindelse med Dan-

marks Studieundersøgelse 2021. Kontaktgrundlaget bestod af kontaktoplysninger på alle aktive

kandidatstuderende per 1. oktober 2021, der havde start på deres kandidatuddannelse før 2021,

og i denne målgruppe var 34.792 kandidatstuderende. Spørgeskemaet blev udsendt til denne mål-

gruppe i slutningen af august 2023, dvs. lige over 12 måneder efter at de skulle have afsluttet deres

kandidatuddannelse, såfremt de afsluttede på normeret tid. I kontaktgrundlaget indgik ikke alle

personer i den reelle population af to overordnede grunde.

For det første kunne vi ikke sende surveyen til alles e-boks via deres CPR-numre. Der var en række

forskellige grunde hertil, men den klart mest fremtrædende grund var, at 1.314 personer var uden-

landske studerende, der var fraflyttet Danmark efter dimission. Trækkes de i alt 1.365 personer fra,

vi ikke kunne sende surveyen til, får vi et nettokontaktgrundlag på 32.737 personer (se tabel B.1).

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks B – Datagrundlag, design og metode

Appendiks-tabel B.1

Brutto- og nettokontaktgrundlag

Postkassen findes ikke

Is closed (sandsynligvis døde)

Person kan ikke findes

Fritaget

Ugyldigt CPR (udenlandske studerende)

Total

Nettokontaktgrundlag

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

1.314

1.365

34.102-1.365 = 32.737

For det andet var det ikke alle personer i vores kontaktgrundlag, der var dimitteret fra deres kandi-

datuddannelse. I det første spørgsmål i surveyen spørger vi netop hertil, og det svarer ca. 5 % nej til

– vægtet og uvægtet (se figur B.1). Som konsekvens heraf trækker vi yderligere 5 % fra vores netto-

kontaktgrundlag for at få vores population. Dvs. populationen er på: 32.737 – 5 % = 31.100 perso-

ner.

Det skal dog nævnes, at vi regner med, at der er et stort mørketal i antallet, der endnu ikke er dimit-

teret, uanset om vi vægter eller ej. Årsagen er, at mange af dem, der endnu ikke er dimitteret, slet

ikke vil åbne surveyen, da de pba. følgebrevet ikke vil tænke, at de er i målgruppen for surveyen.

Under dataindsamlingen var en stor del af henvendelserne i mail-hotlinen netop fra personer, der

fortalte, at de endnu ikke er dimitteret fra deres kandidatuddannelse. Den reelle population er der-

for sandsynligvis på endnu færre personer.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks B – Datagrundlag, design og metode

Appendiks-figur B.1

Alle respondenters angivelse af, om de er dimitteret fra deres kandidatuddannelse

Andele af respondenter fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed, der svarer, de er di-

mitteret

Høj dimittendledighed

95%

Mellem dimittendledighed

96%

Lav dimittendledighed

94%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet ”Hvilke af følgende aktiviteter er du blevet tilbudt af din uddannelsesinstitu-

tion under din kandidatuddannelse?” Figuren viser andelene i procent, der har svaret ”Ja, jeg har dimitteret fra min kandidatuddan-

nelse”. Resultaterne er vægtet efter populationen. N: 8.217; lav dimittendledighed n: 2.962; mellem dimittendledighed n: 3.975; høj di-

mittendledighed n: 1.280.

I alt har 7.776 svaret ja til det første spørgsmål. Den overordnede svarprocent er derfor:

7.776/31.100*100 = 25. Bemærk igen, at den reelle svarprocent sandsynligvis er endnu højere, fordi

den reelle population består af et færre antal personer.

Uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed

Vi har i rapporten opdelt dimittenderne efter, om de har studeret på en kandidatuddannelse med

henholdsvis høj, mellem eller lav dimittendledighed. Vi definerer de tre grupper af uddannelser

som følger:

• Lav dimittendledighed: 10 % eller mindre af dimittenderne er ledige 12 måneder efter dimission.

• Mellem dimittendledighed: Over 10 %, men under 30 % af dimittenderne er ledige 12 måneder

efter dimission.

• Høj dimittendledighed: 30 % eller mere af dimittenderne er ledige 12 måneder efter dimission.

Tabellen nedenfor viser fordelingen af dimittender i henholdsvis populationen og surveydatasæt-

tet.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks B – Datagrundlag, design og metode

Appendiks-tabel B.2

Fordelingen af dimittender fra uddannelser med høj, mellem og lav dimittendledighed

i populationen og surveydatasættet

Nettokontakt-

grundlag

Populationen*

Surveydatasættet – ”Ja” til Q1

(både ”Ja” og ”Nej” til Q1 i paren-

tes).

1.349 (1.429)

3.837 (4.015)

Svarpro-

center

Høj dimittendledighed

Mellem dimittendledig-

hed

Lav dimittendledighed

I alt

5.198

15.781

4.938

15.150

27,3 %

25,3 %

11.758

32.737

11.053

31.100

2.590 (2.773)

7.776 (8.217)

23,4 %

25,0 %

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Note: * Populationen er udregnet ved at trække hhv. 5 %, 4 %, 6 % og 5 % for nettokontaktgrundlagene for de tre typer uddannelser

samt det samlede tal. Jf. figur B.1.

Registerdata

Ud over spørgeskemadata indgår der også registerdata fra DST samt Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet. Herved får vi oplysninger om eksempelvis dimittendernes køn og alder, hvornår dimit-

tenderne startede på deres kandidatuddannelse, hvilken kandidatuddannelse de studerede på,

dimittendernes forældres uddannelse, etniske herkomst og karakterer på ungdomsuddannel-

serne. Registerdata og surveydata kobles sammen på individniveau på DST’s forskerserver.

Kvalitative interviewdata

For at opnå indsigt i dimittendernes oplevelser, argumenter, mening, følelsesmæssige aspekter og

nuancer omkring overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet har vi i vores kvalitative del af

analysen foretaget en kvalitativ, tematisk analyse, der var tænkt ud fra en mixed methods-tilgang

for hele den samlede undersøgelse.

Analysen bygger på semistrukturerede interview med 16 dimittender, omkring 12 måneder efter de

dimitterede fra deres kandidatuddannelse. Hvert interview varede omkring en time og foregik on-

line. De deltagende dimittender blev udvalgt ud fra deres uddannelsers dimittendledighedssatser

samt ud fra andre udvalgte karakteristika og kriterier ved uddannelserne og dimittenderne. For så

vidt muligt at indfange bredden i dimittendernes oplevelser har vi udvalgt dimittender, der på de

nævnte parametre er så forskellige som muligt, dvs. efter en max-diff-sampling.

Som udgangspunkt prioriterede vi at geninterviewe så mange som muligt af de dimittender, vi

også interviewede ifm. dataindsamlingen til EVA (2024). I EVA (2024) interviewede vi 12 kandidat-

studerende, hvoraf vi fik mulighed for at geninterviewe 7. De resterende 9 ud af de 16 interview er

nye interview. I alt endte vi blandt de interviewede dimittender med at have ti uddannelser og fem

forskellige universiteter repræsenteret i undersøgelsen. Uddannelserne er udvalgt ud fra følgende

kriterier:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks B – Datagrundlag, design og metode

• Uddannelsessted: Vi forsøgte at repræsentere forskellige universiteter.

• Uddannelsestrin: Vi afgrænsede undersøgelsen til udelukkende dimittender fra kandidatuddan-

nelser.

• Dimittendledighedssats: Vi udvalgte primært dimittender fra uddannelser med høj dimittendle-

dighed. Derudover udvalgte vi for nuancering yderligere nogle dimittender fra uddannelser med

hhv. mellem og lav dimittendledighed.

• Faglige profiler: Vi udvalgte uddannelser, der havde varierende faglige profiler og variation på

hovedområder. Her fravalgtes sundhedsområdet, da der i højere grad uddannes direkte til pro-

fessioner.

• Kontaktgrundlag og mængde: Uddannelserne også til dels udvalgt ud fra antallet af dimitten-

der, og hvorvidt der vurderedes at være et tilstrækkeligt kontaktgrundlag.

For yderligere at prøve at opnå et mere nuanceret billede af dimittendernes oplevelser har vi i vo-

res rekruttering af deltagere i interviewene forsøgt at tage højde for følgende:

• Ligelig fordeling: Vi forsøgte at få en nogenlunde ligelig fordeling af antal af dimittender fra hver

af uddannelserne med høj ledighed, dvs. 2-3 interview per uddannelse. Vi rekrutterede dog kun

1-2 dimittender fra uddannelser med hhv. mellem og lav dimittendledighed.

• Tid siden dimission: Vi søgte dimittender, der havde dimitteret inden for de sidste par år og

havde haft omkring et års tid siden afslutning.

• Kønsfordeling: Vi søgte en ligelig fordeling af henholdsvis mandlige og kvindelige dimittender.

• Beskæftigelsesstatus: Vi søgte både dimittender, der var i beskæftigelse, og dimittender, der gik

ledige eller var i en eller anden form for aktivering.

Vi endte på en ligelig kønsfordeling, idet otte mandlige og otte kvindelige dimittender deltog i in-

terviewene. I tilfælde, hvor tre dimittender deltog fra en uddannelse, var det, fordi disse var genin-

terview fra (EVA, 2024).

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks B – Datagrundlag, design og metode

Af appendiks-tabel B.2 fremgår den fordeling af interviewede dimittender, som vi endte ud med.

Appendiks-tabel B.2

Fordelingen af interviewede dimittender

Uddannelsens dimittendledighed

Høj dimittendledighed

Mellem dimittendledighed

Lav dimittendledighed

Område

Humaniora

Natur

Samfund

Teknisk

Humaniora

Natur

Humaniora

Samfund

Teknisk

Institution

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Aalborg Universitet

Syddansk Universitet

Københavns Universitet

Danmarks Tekniske

Universitet

Københavns Universitet

Dimittender*

Lukas

Ulrikke

Dina

Rasmus

Anders

Kathrine

Mia

Oskar

Sam

Andreas

Benedicte

Mette

Sandra

Morten

Niklas

Geninterview

Nej

Uden dimittendledighedsgrad**

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Teknisk

Olivia

Nej

Note: *Navne, der fremgår af listen, er dimittendernes pseudonymer. **Da kandidatuddannelsen blev oprettet for forholdsvist nyligt,

fremgår der ikke reelle beregninger af dimittendledighed for uddannelsen.

Faldgruber og opmærksomhedspunkter

I undersøgelsens kvalitative interview har i alt 16 dimittender fra forskellige uddannelser med for-

skellige dimittendledighedssatser deltaget. Selvom vi finder, at markant større andele af dimitten-

derne er ledige eller i tidsbegrænsede stillinger på uddannelser med høj dimittendledighed (jf. fi-

gur 3.1), er hele 12 ud af 16 af vores interviewede dimittender i job. Fordelingen er således:

• Høj dimittendledighed: tre ud af ni dimittender i gruppen var ledige, hvoraf én af dem ved tids-

punktet for interviewet var i en form for jobaktivering.

• Mellem dimittendledighed: én ud af tre dimittender i gruppen var ledig.

• Lav dimittendledighed: ingen ud af tre dimittender i gruppen var ledige, men én var selvstæn-

dig.

• Rest: Dimittenden i gruppen var i beskæftigelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks B – Datagrundlag, design og metode

Vi tænker, at overvægten af rekrutterede dimittender i job bl.a. kan tilskrives, at vi i forbindelse

med rekruttering havde udfordringer med at rekruttere dimittender, der gik ledige. Her udtrykte

flere, vi kontaktede, at de ikke ønskede at deltage, fordi de på det tidspunkt gik arbejdsløse, og vi

tænker, at det var sårbart for dem at tale med os om.

Vi bestræbte os på at afholde så mange geninterview som muligt, men i alt deltog kun 7 ud af de 12

oprindelige dimittender. Her var vi enten ikke i stand til at kontakte dem, eller også ønskede de

ikke at deltage på grund af forhold relateret til tid og overskud i hverdagen, eller fordi de endnu

ikke var blevet færdige med deres uddannelse grundet forsinkelser.

De interviewede dimittender er ikke blevet færdige med deres uddannelser på samme tidspunkt.

Af denne grund er deres erfaring med hhv. tid efter studiet, arbejdsmarked og ledighed ikke ens.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Appendiks C – Vægtning

For at vores surveydata kan bruges til at sige noget om populationen af kandidatstuderende efter

første år af deres kandidatuddannelse i Danmark, er det vigtigt, at vores stikprøver fordeler sig som

populationen på centrale variable.

Af appendiks-tabel C.1 fremgår, at populationen af kandidatdimittender og surveydatasættet afvi-

ger en smule fra hinanden på en række centrale variable.

For at imødegå disse skævheder i de indsamlede data har EVA beregnet vægte til data, som anven-

des i analysens deskriptive dele.

Balancetabel

Appendiks-tabel C.1

Balancetabel (i tabellen vises andele i procent)

Population

Køn

Kvinder

Mænd

Alder

22-25

26-27

28-29

30-78

Kandidatstartsår

2004 -2017

2018

2019

2020

Dimittendledighed

Høj

15,9

17,5

15,7

1,7

5,3

25,4

67,6

1,2

5,1

24,6

69,1

1,6

5,4

25,4

67,6

8,2

36,4

28,7

26,6

7,2

36,1

28,7

28,1

7,6

26,5

58,2

41,8

62,3

37,7

58,1

41,9

Surveypopulation

Vægtet surveypopulation

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks C – Vægtning

Population

Mellem

Lav

Uddannelsesinstitution

AAU

CBS

DTU

ITU

RUC

SDU

Kunstneriske uddannelser

Hovedområde på uddannelse

Humaniora

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Teknisk videnskab

Registreret telefonnummer

Total (N)

Antal

Kilde: EVA’s dimittendsurvey 2023 samt registerdata.

Surveypopulation

48,8

33,8

Vægtet surveypopulation

48,2

36,1

48,2

35,9

10,6

22,9

11,6

7,9

1,5

27,2

4,6

12,1

1,5

13,2

6,3

6,4

1,4

23,7

5,6

14,2

1,1

10,6

22,7

11,7

7,8

1,5

27,7

4,5

11,9

1,5

19,5

12,2

38,8

15,4

21,8

13,1

35,7

16,1

13,3

19,6

12,3

38,8

15,3

13,9

54,6

69,1

54,6

32.737

8.517

Note: Alle tal i tabellen er angivet i procent, undtagen N. Surveypopulationen og den vægtede surveypopulationnkluderer personer, der

bliver ledt ud af surveyen. Dvs. personer, der i første spørgsmål har svaret, at de ikke har dimitteret fra deres kandidatuddannelse, samt

personer, der erklærer sig sygemeldte i andet spørgsmål.

Beregning af vægte

Med adgang til data for den fulde population er sandsynligheden for at besvare surveyen beregnet

vha. en logistisk regressionsmodel. Modellens afhængige variabel angiver, om en respondent har

besvaret den pågældende survey eller ej, og som kontrolvariable inddrages samtlige af ovenstå-

ende variable fra balancetabellen. Ud fra denne model estimeres den forudsagte sandsynlighed for

at besvare surveyen – også kaldet propensity-scoren:

��(��)

��(��

= 1|��)

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Appendiks C – Vægtning

Propensity scoren er sandsynligheden for at besvare surveyen betinget på en vektor af de kontrol-

variable (X) (Rosenbaum & Rubin, 1983). Propensity score-vægten beregnes herefter som den in-

verse funktion af sandsynligheden for at have besvaret surveyen (Fan Li & Zaslavsky, 2017). Hvis fx

sandsynligheden for, at en given respondent besvarer surveyen, er 0,1, så tildeles respondenten en

vægt på 1/0,1 = 10. På den måde vil svarene fra respondenter med en lavere beregnet sandsynlig-

hed for at besvare surveyen tælle mere i analyserne. Af hensyn til at undgå uhensigtsmæssigt me-

get støj i målingen er vægte over 35 frasorteret.

På samtlige variable opnås mere balancerede fordelinger i stikprøverne efter vægtning i forhold til

stikprøverne før vægtning, når de sammenlignes med populationen, hvilket fremgår af tabel D.1.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Det første år på arbejdsmarkedet

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Foto: iStock

ISBN (www) 978-87-7182-767-5

UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Rapporten Det første år på arbejdsmarkedet, fra EVA

Danmarks Evalueringsinstitut

– analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og

dagtilbud.

Danmarks

Evalueringsinstitut

+45 35 55 01 01

[email protected]