Kære Uddannelses- og forskningsudvalg
I Danske Bioanalytikere og Radiografrådet ønsker vi at søge foretræde for at præsentere vores perspektiver
på Regeringens udspil til en uddannelsesreform.
Vi ser flere gode takter i udspillet og er bl.a. glade for, at der lægges op til at investere mere i
professionsuddannelserne og styrke praktikforløbene.
Men vi ønsker at gøre opmærksom på, at der er to elementer i udspillet som går stik imod ambitionen om
at mindske frafaldet og gøre bioanalytiker- og radiografuddannelserne mere attraktive.
Vi er dybt bekymrede over to af forslagene i udspillet, som vi beskriver nedenfor og gerne vil uddybe ved et
foretræde.
Forslaget om, at en 2-årig epx-uddannelse skal være adgangsgivende til bioanalytiker- og
radiografuddannelsen vil øge risikoen for, at frafaldet på uddannelserne bliver endnu højere.
Både bioanalytiker- og radiografuddannelsen stiller høje krav til teoretisk viden inden for det
naturvidenskabelige område, især matematik, fysik og kemi. Vi ved, at der allerede i dag er udfordringer
med, at nogle studerende starter med for lavt niveau på blandt andet kemi, og at dette er årsag til frafald på
uddannelserne.
På bioanalytikeruddannelsen skal de studerende lære at udføre og fortolke biomedicinske analyser i
specialer som biokemi, genetik, immunologi, mikrobiologi, patologi og nuklearmedicin. Som radiograf skal
man korrekt og sikkert kunne betjene teknologisk avancerede røntgenapparater, CT- og MR-scannere samt
udføre undersøgelser i ultralyd, nuklearmedicin og strålebehandling.
Det er derfor nødvendigt, at adgangskravet bliver en 3-årig epx- eller gymnasieuddannelse for at sikre et
stærkt fagligt fundament for de studerende og undgå et endnu højere frafald, end det er i dag.
Behovet for, at adgangskravet til alle professionsbacheloruddannelser skal være en 3-årig
ungdomsuddannelse, bakkes op af forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang. Hun bekræfter,
at det på ingen måde er let at uddanne sig til radiograf eller bioanalytiker, og at det kræver et stærkt fagligt
afsæt samt en vis modenhed at lykkes med professionsuddannelserne.
Forslaget om at forkorte professionsuddannelserne vil gå ud over bachelorprojekterne, der i dag har
klinisk relevans og sikrer specialisering, så de studerende kan træde ud på arbejdsmarkedet.
Bachelorprojektet i bioanalytikeruddannelsen er praksisforankret, og alle studerende er tilknyttet et
laboratorie eller en klinik. Bioanalytikeruddannelsen er en generalistuddannelse, hvor de studerende skal
introduceres til mange specialer, og det er først i bachelorprojektet, at de får mulighed for at fordybe sig og
opnå specialiseret viden. På radiografuddannelsen kobler de studerende teori og praksis inden for et
selvstændigt væsentligt område af deres fag, og det er i bachelorprojektet, at de studerende har mulighed
for faglig fordybelse, innovation og udvikling. Projekterne på begge uddannelser har altså både solid klinisk
relevans og er afgørende for, at de studerende kan træde ud på arbejdsmarkedet.