Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
UFU Alm.del Bilag 12
Offentligt
2920189_0001.png
Fart på fremtidens
grønne løsninger –
En styrket indsats
for grøn forskning,
innovation og
klimaløsninger
OKTOBER 2024
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0002.png
Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket ind-
sats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger
Oktober 2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
DK-1260 København K
E-mail: [email protected]
www.ufm.dk
ISBN 978-87-94224-83-3
2024/25:04
Publikationen kan hentes på
www.regeringen.dk
www.ufm.dk
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0003.png
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
3
Indhold
Forord
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Regeringens indsatsområder
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indsatsområde 1: Ambitiøse investeringer i grøn forskning og innovation
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indsatsområde 2: Styrkelse af den missionsorienterede indsats med en ny holistisk tilgang
. . . . . . . . . . . . . . .
4
5
6
8
Indsatsområde 3: Turbo på grønne løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv
. . . . . . . . . . . . . .
12
Indsatsområde 4: Fundamentale hensyn for en grøn og sikker fremtid
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16
Oversigter og appendiks
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0004.png
4
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
Forord
Forskning og innovation er afgørende for, at vi
kommer i mål med den grønne omstilling. Ved
at udvikle nye teknologiske løsninger, der både
kan sænke drivhusgasudledningerne og sikre, at
væksten og samfundsudviklingen opretholdes,
kan Danmark være et foregangsland for, hvordan
en attraktiv og holdbar grøn omstilling reelt kan
gennemføres.
Fire år efter lanceringen af Grøn Forskningsstrategi
i 2020, der introducerede en missionsorienteret
indsats, er der behov for at gøre status og styrke
indsatsen for grøn forskning og innovation. Dels
er der brug for et gearskifte i indsatsen, der kan
sætte tempo på udrulning og implementering af nye
grønne løsninger. Og dels er der brug for at styrke
forskningsmiljøer, hvor fremtidens ideer potentielt
udklækkes, og sikre bedre sammenhæng i vores
samlede indsats.
Klimaforandringerne er stadig den helt centrale
udfordring. Temperaturrekorder, oversvømmelser,
tørke og vejrforandringer herhjemme, i Europa og
globalt minder os om, at klimaforandringerne er
reelle og påvirker vores verden. Håndteringen af
klimaforandringerne udgør en af vores generations
helt centrale opgaver. Og skal de løses, er der brug
for grøn forskning og innovation. For vi har ikke
alle løsningerne i dag.
Regeringen har med
Aftale om et Grønt Danmark
vist vejen for, hvordan 70 pct.-målet i 2030 kan
indfries. Nu skal aftalen omsættes til praksis, og
her spiller udvikling og implementering af nye
klimaløsninger i landbrugs- og fødevareerhvervet
en helt central rolle. Nye klimaløsninger skal være
med til at give erhvervet de handlemuligheder, der
gør det muligt at omlægge til en grøn og klima-
venlig produktion – både frem til 2030, men ikke
mindst også frem mod 2045.
Endelig er en succesfuld grøn omstilling betinget
af, at vi i løsningerne formår at tage højde for en
række fundamentale hensyn, der er forudsætnin-
ger for vores samfundsmodel. Det drejer sig om
et øget fokus på sikkerhed – særligt på energi- og
forsyningsområdet – om balancerne i areal-
anvendelsen, hvor nye grønne løsninger kan være
til gavn for både klima, miljø og natur, samt om
at have blik for, hvad der driver adfærden til at
omstille samfundet i praksis.
Derfor vil regeringen:
Sikre en langvarig finansiering til den grønne forsknings- og innovationsindsats
Styrke fokus på klimaeffekt og implementering af missionerne gennem en ny holistisk tilgang
Demonstrere en ny holistisk tilgang i praksis på landbrugs- og fødevaremissionen
Sikre at kommende års indsats indtænker fundamentale hensyn for en grøn og sikker fremtid
God læselyst!
Regeringen
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0005.png
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
5
Regeringens
indsatsområder
1.
Ambitiøse investeringer
i grøn forskning
og innovation
15 mia. kr. til grøn forskning og innovation i
perioden 2025-2030
Øge universiteternes frie forsknings- og inno-
vationsmidler samt langsigtede forskningska-
pacitet med 0,5 mia. kr. i 2025
Prioritere grønne strategiske forskningsmil-
jøer og fri grøn forskning
2.
Styrkelse af den missions-
orienterede indsats med
en ny holistisk tilgang
Styrke fokus på missionernes succes i forhold
til klimaeffekt og reelle løsninger
Styrke kobling mellem missioner, myndighe-
der og internationalt forskningssamarbejde
Styrke fokus på at adressere barrierer paral-
lelt for at øge tempo i udrulning
Investering i grøn forskningsinfrastruktur og
afdækning af behov for grønne for test- og
demonstrationsfaciliteter
Styrke koordinationen i udmøntning af grønne
forsknings- og innovationsmidler
3.
Turbo på grønne løsninger
til fremtidens landbrugs-
og fødevareerhverv
Fast-track på dokumentationsprocessen
Løsninger til et klimavenligt landbrugserhverv
Støbeske for nye grønne fødevarer
Forpligtende implementering og opfølgning
4.
Fundamentale hensyn
for en grøn og
sikker fremtid
Sikkerhed
Arealanvendelse, herunder klimatilpasning
Adfærd
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0006.png
6
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
Indsatsområde 1: Ambitiøse
Ambitiøse investeringer
investeringer i grøn forskning o
i grøn forskning og
innovation
innovation
Indsatsområde 1:
Varige og ambitiøse investeringer i grøn forskning
og innovation er afgørende for, at vi kommer i mål
med den grønne omstilling og vedbliver med at
være et internationalt grønt foregangsland.
Gennem ambitiøse investeringer i grøn forskning
og udvikling kan vi skabe grundlaget for fremtidens
grønne teknologier, som vores virksomheder kan
producere og eksportere. Vores grønne forsknings-
og innovationsindsats i dag udgør dermed et vigtigt
grundlag for vores fremtidige vækst og velstand.
Som led i Grøn Forskningsstrategi (2020) blev de
statslige investeringer i grøn forskning og inno-
vation løftet med cirka 1 mia. kr. i 2020. Det blev i
2022 aftalt med Folketingets partier at fastholde
et samlet niveau for de grønne forskningsmidler på
Tabel 1
Ramme til grøn forskning og innovation 2025-2030
Mia. kr.
Ramme til grøn forskning og innovation
-heraf ramme til målrettet udvikling og
implementering
2025
2,5
0,5
2026
2,5
0,5
2027
2,5
0,5
2028
2,5
0,5
2029
2,5
0,5
2030
2,5
0,5
Anm.: 2024-pl
Kilde: Uddannelses- og
Forskningsministeriet
det statslige forskningsbudget på 2,5 mia. kr. (2024-
pl) frem til og med 2025.
For at sikre et stærkt grundlag for den grønne
omstilling og fremtidens vækst vil regeringen
øremærke mindst 15 mia. kr. til grøn forskning og
innovation frem mod 2030. I takt med at klimamå-
lene nærmer sig og nye idéer spirer frem, er der
brug for et øget fokus i indsatsen for, hvordan nye
teknologier og løsninger bringes op i skala og flyttes
fra laboratoriet ud i virkeligheden. Regeringen vil
derfor målrette minimum 0,5 mia. kr. årligt af stats-
lige investeringer i grøn forskning og innovation til
konkrete udviklings- og implementeringsindsatser
gennem en ny holistisk indsats over de kommende
år,
jf. tabel 1.
Det er samtidig afgørende, at den langsigtede, stra-
tegiske og grundlagsskabende kapacitet på univer-
siteterne styrkes. Vi kender i dag ikke alle svarene
på de langsigtede klimaudfordringer og har behov
for udvikling af ny viden, der kan bane vejen for nye
teknologier og løsninger. Opbygning af langsigtet
kapacitet er afgørende for at skabe grundlaget for
fremtidens løsninger.
Regeringen vil derfor i 2025 prioritere 0,5 mia. kr.
til universiteternes frie forskning, innovation og
langsigtede kapacitetsopbygning, hvilket også vil
understøtte det grønne område. Midlerne kommer
ud over de 2,5 mia. kr. målrettet grøn forskning.
Midlerne kan understøtte universiteternes
opbygning af grønne strategiske forskningsmil-
jøer, herunder bidrage til at udvikle vækstlaget
af fremtidige topforskere og tiltrække talent fra
internationale eliteforskningsmiljøer. De frie midler
danner grundlag for videnskabelige nybrud og
dermed danske forsknings- og erhvervsmæssige
styrkepositioner i fremtiden.
Regeringen vil også i højere grad prioritere midler til
grøn forskning hos Danmarks Frie Forskningsfond,
der støtter grønne forskningsprojekter baseret på
forskernes egne idéer.
For at styrke sammenhængen i investeringer i grøn
forskning og innovation, vil regeringen endvidere
undersøge mulighederne for en stærkere koordina-
tion i udmøntningen af grønne forsknings- og inno-
vationsmidler fra Danmarks Innovationsfond og de
tre statslige udviklings- og demonstrationsprogram-
mer, hhv. EUDP, GUDP og MUDP.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0007.png
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
7
Indsatsområde 1
Ambitiøse investeringer i grøn forskning og innovation
Initiativer:
og
15 mia.
kr. til til grøn
forskning og
innovation
15 mia. kr. til grøn forskning og innovation frem mod 2030
Afsætte mindst 15 mia. kr. til grøn forskning og innovation på
det statslige forskningsbudget frem til og med 2030, hvoraf
minimum 0,5 mia. kr. årligt målrettes udvikling og implemen-
tering af modne klimateknologier.
Øge universiteternes frie forsknings- og innovationsmidler
samt kapacitetsopbygning med 0,5 mia. kr. i 2025
Prioritere yderligere 0,5 mia. kr. i 2025 til universiteter-
nes frie forsknings- og innovationsmidler samt langsigtede
kapacitetsopbygning.
Prioritere grønne strategiske
forskningsmiljøer og fri grøn forskning
Prioritere 140 mio. kr. i 2025 til fortsat opbygning af grønne
strategiske forskningsmiljøer på universiteterne, bl.a. i tilknyt-
ning til den forskningsbaserede myndighedsbetjening.
Prioritere 150 mio. kr. i 2025 til grøn forskning via Danmarks
Frie Forskningsfond: Flere grønne projekter baseret på for-
skernes egne, originale idéer.
Styrke koordinationen i udmøntning af grønne
forsknings- og innovationsmidler
Undersøge muligheder for en styrket koordination i udmønt-
ningen af grønne forsknings- og innovationsmidler fra Dan-
marks Innovationsfond og de tre statslige udviklings- og
demonstrationsprogrammer, EUDP, MUDP og GUDP.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0008.png
8
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
Indsatsområde 2:
Styrkelse af den missions-
orienterede indsats med
en ny holistisk tilgang
Den missionsorienterede tilgang til forskning
inden for udvalgte sektorer skal fortsættes på
områder, hvor der er et særligt behov for at acce-
lerere udviklingen for at nå klimamålene. Det
gælder både på kort og langt sigt. De fire grønne
forskningsmissioner er med til at accelerere denne
udvikling, men der er behov for at fokusere indsat-
sen, så missionernes bidrag til at indfri klimamålene
styrkes.
Derfor vil regeringen videreføre de fire missio-
ner med et fornyet fokus på missionernes effekt
og evne til at drive reelle løsninger frem, der kan
bidrage til at nå vores klimamål. Der er behov for
fokusering og prioritering gennem en strategisk og
sammenhængende forsknings- og innovationsind-
sats målrettet klimamålsætningerne og den nød-
vendige reduktion af CO
2
-udledninger inden for de
fire missionsområder.
Indsatsområde 2:
Styrkelse af den
missionsorienterede
indsats med en
ny holistisk
tilgang
Fangst og lagring eller anvendelse af CO
2
Grønne brændstoffer til transport og industri
(Power-to-X mv.)
Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler
Grøn forskningsstrategi 2020 – Markante investeringer og
lancering af missioner
Grøn Forskningsstrategi
Fremtidens grønne løsninger – strategi for investeringer i grøn forskning,
teknologi og innovation
blev lanceret september 2020 og har siden udgjort den overordnede stra-
tegiske ramme for de offentlige grønne forskningsinvesteringer. Strategien introducerede et
nybrud i tilgangen til grøn forskning gennem en missionsorienteret tilgang.
Tilgangen samler offentlige og private aktører på tværs af værdikæden fra
grundforskning til innovation om fire konkrete udfordringer på det grønne
område.
Strategien lancerede fire forskningsmissioner. Under missionerne findes fire
grønne partnerskaber, der samler virksomhe-
der, videninstitutioner, myndigheder m.fl. om
den enkelte mission:
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0009.png
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
9
Grøn forskning, innovation og nytænkning har
allerede genereret et bredt felt af nye idéer og tek-
nologiske løsninger, som har potentiale til at kunne
levere reelle bidrag til den grønne omstilling. Flere
af dem er relativt modne, men de kan have brug for
at blive afprøvet og testet i stor skala.
Netop test og demonstration skal sikre, at løsnin-
gerne også virker i praksis og kan bane vejen for
udvikling af nye grønne industrier og styrkepositi-
oner, der kan styrke vores konkurrenceevne på det
globale marked for grønne teknologier. Derudover
kan der også være brug for at dokumentere nye
løsningers klimaeffekter på nationalt plan, så de
afspejles retvisende i vores nationale klimaregn-
skab. Vores klimaregnskaber, som i sidste ende er
det, der viser, om vi når vores klimamål, udarbejdes
ud fra FN’s klimapanels retningslinjer. Her spiller
forskningen en central rolle, da der ofte er brug for
videnskabelige felt- og målingsstudier for at doku-
mentere klimaeffekterne af nye grønne løsninger.
Vi skal fortsat investere massivt i grøn forskning og
innovation. Vi skal øge vores fokus på opskalering
og modning af allerede kendte klimateknologier
og accelerere udviklingen og implementeringen af
modne klimateknologier med særligt fokus på mål-
sætningen i 2030 og et nyt klimamål for 2035. Det
haster med at få nye løsninger udviklet og udrullet.
Derfor er der også brug for et gearskifte i den
grønne forsknings- og innovationsindsats. Vi skal
udvikle, teste og udbrede nye teknologier og løsnin-
ger i samfundet, som kan understøtte en reel grøn
omstilling. Barrierer skal kunne spottes hurtigt,
præcist og løses parallelt. Forsknings- og innovati-
onskæden skal tænkes hele vejen igennem – fra den
første prototype i baglokalet til den sidste produkt-
godkendelse i EU. Regeringen foreslår derfor en ny
holistisk tilgang for den grønne forsknings- og inno-
vationsindsats. Den baserer på sig på tre principper:
1. Et perspektiv, som rækker ud over forskning og
innovation, 2. Afstemt parallelitet og 3. Ansvar og
evaluering.
Principper for en ny holistisk tilgang
Et perspektiv, som rækker ud over forskning
og innovation
indebærer, at der tidligt i tilret-
telæggelsen af grønne forsknings- og innovati-
onsindsatser også er fokus på evt. udrulnings- og
implementeringsbarrierer for de løsninger,
som indsatserne prøver at fremme – altså hele
kæden. Det kan f.eks. være behov for forbedret
regulering og fremme af kortere sagsbehand-
lingstider for relevante myndighedsgodkendel-
ser, før ny teknologi kan tages i brug, manglende
incitament til at implementere ny teknologi
eller lokal modstand. Ved et perspektiv ud over
forskning og innovation skabes et tværgående
overblik over eventuelle barrierer fra forskning
til implementering.
Afstemt parallelitet
indebærer, at forskellige
barrierer på tværs af samfundet kan søges
adresseret parallelt frem for trinvist, der hvor
det giver mening. På den måde kan tempoet
i udrulningen og implementeringen af nye
løsninger øges. Afstemt parallelitet tager
udgangspunkt i den teknologiske modenhed
og stabilitet for en løsning. Er modenheden høj,
bør eventuelle barrierer adresseres parallelt
for at fremskynde udrulningen. Er modenheden
lav, kan det være nødvendigt med yderligere
test og demonstration, før andre indsatser
iværksættes.
Ansvar og evaluering
indebærer en tydeli-
gere ansvarsfordeling af hvilke aktører, der er
ansvarlige for at udmønte, følge op og melde
tilbage i forhold til de forskellige initiativer,
som sættes i gang under en samlet indsats. Den
grønne forsknings- og innovationsindsats kan
ikke isoleres til et enkelt ressort, men rækker
ud over hele samfundet. Delegation, koordine-
ring og feedback mellem de mange aktører er
derfor centralt, hvis indsatsen skal lykkes.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0010.png
10
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
Den nye tilgang vil i første omgang blive bragt i
spil inden for forskningsmissionen for ”klima- og
miljøvenlig landbrugs- og fødevareproduktion”, da
vores landbrugs- og fødevareproduktion spiller en
afgørende rolle for en succesfuld grøn omstilling. En
styrket indsats for udvikling og implementering af
klimaløsninger i landbrugs- og fødevareerhvervet er
ligeledes en hjørnesten i
Aftale om et Grønt Danmark,
hvor regeringen sammen med aftalens parter har
forpligtet sig på at præsentere en plan for, hvordan
en række konkrete klimaløsninger bringes ud i
virkeligheden og ind i omstillingen af landbrugs- og
fødevareerhvervet.
Over de kommende år vil regeringen udbrede den
holistiske tilgang til de øvrige grønne missioner,
blandt andet som led i de årlige forhandlinger om
udmøntning af forskningsreserven. Det er en cen-
tral brik i at styrke missionernes evne til at drive
konkrete løsninger frem, der kan bidrage til at nå
vores klimamål.
Nye modne klimaløsninger screenes og afvejes
gennem et nyudviklet screeningsværktøj, der hur-
tigere kan afdække mulige risici og derfra skabe
grundlaget for at formulere konkrete indsatser i
tråd med principperne for en ny holistisk tilgang.
Samtidig vil regeringen styrke koblingen mellem
missionspartnerskaberne og det øvrige forsk-
nings- og innovationsøkosystem – nationalt som
internationalt. Regeringen vil understøtte adgang
til international viden via samarbejde med de
bedste videnmiljøer, herunder øge dansk deltagelse
i EU-partnerskaber samt understøtte danske virk-
somheders og videninstitutioners muligheder for
at opnå bevillinger fra EU’s Innovation Fund. Rege-
ringen vil styrke missionspartnerskabernes mulig-
heder for at tiltrække midler fra eksterne parter og
sikre en mere smidig udmøntning af midler under
Innovationsfonden.
Regeringen vil endvidere afdække behovet for test-
og demonstrationsfaciliteter for grønne styrkepo-
sitioner og investere i grøn forskningsinfrastruktur
(udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter mv.). Prio-
riteringen skal understøtte strategiske grønne sats-
ninger på forskningsinfrastruktur, der kan danne
grundlag for løsninger på centrale samfundsmæs-
sige problemstillinger, herunder særligt udviklingen
af grønne løsninger til indfrielse af klimalovens
målsætninger.
Endelig vil regeringen fortsætte den strategiske
forskningsindsats inden for de syv grønne temaer,
hvor Grøn Forskningsstrategi (2020) kortlagde
forskningspotentialer og -behov: 1) Energiproduk-
tion mv., 2) energieffektivisering, 3) landbrug og
fødevareproduktion, 4) transport, 5) miljø og cirku-
lær økonomi, 6) natur og biodiversitet og 7) bære-
dygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser
(tværgående).
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0011.png
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
11
Indsatsområde 2
Styrkelse af den missionsorienterede indsats med en ny holistisk tilgang
Initiativer:
Styrke fokus på missionernes succes i forhold til klimaeffekt og reelle løsninger
Videreføre de fire forskningsmissioner.
Udforme konkrete milepæle og succeskriterier for missionspartnerskabernes evne til at drive
ideer frem, der kan omsættes til reelle løsninger, der kan bidrage til at nå klimamålene.
Fokusere missionspartnerskabernes roadmaps yderligere, så de i højere grad kan anvendes
som prioriteringsredskab.
Styrke kobling mellem missioner, myndigheder og internationalt forskningssamarbejde
Give relevante ministerier en observatørplads i alle bestyrelser for missionspartnerskaber og
afsøge, hvordan koblingen mellem missionspartnerskaber og myndigheder kan styrkes med
henblik på at koordinere indsatser og adressere barrierer for grønne løsninger i relation til
implementering, f.eks. ved regulering og myndighedsgodkendelser mv.
Investere 20,4 mio. kr. i 2025 til øget dansk medfinansiering af EU’s forskningspartnerskaber
for at styrke danske aktørers deltagelse i EU’s strategiske forskningsindsatser inden for det
grønne område.
Øge missionspartnerskabernes mulighed for at tiltrække midler fra eksterne parter.
Understøtte danske virksomheders og videninstitutioners muligheder for at opnå bevillinger
fra EU’s Innovation Fund.
Styrke fokus på at adressere barrierer parallelt for at øge tempo i udrulning
Et perspektiv, som rækker ud over forskning og innovation, hvor der tidligt i tilrette-
læggelsen af grønne forsknings- og innovationsindsatser er fokus på evt. udrulnings- og
implementeringsbarrierer.
Afstemt parallelitet, hvor barrierer på tværs af samfundet søges adresseret parallelt frem for
trinvist.
Ansvar og evaluering, hvor der er en tydeligere ansvarsfordeling af hvilke aktører, der er
ansvarlige for at udmønte, følge op og melde tilbage ift. de forskellige initiativer, som sættes i
gang.
Investering i grøn forskningsinfrastruktur og afdækning af behov
for grønne for test- og demonstrationsfaciliteter
Investere 44,4 mio.kr. i 2025 i grøn forskningsinfrastruktur (udstyr, databaser, laboratorie-
faciliteter mv.).
Udarbejde et roadmap for test- og demonstrationsfaciliteter
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0012.png
12
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
Indsatsområde 3:
Turbo på grønne løsninger
til fremtidens landbrugs-
og fødevareerhverv
Udvikling og implementering af nye grønne klima-
løsninger er et helt afgørende redskab i en holdbar
og ambitiøs omstilling af landbrugs- og fødevareer-
hvervet i Danmark. Med
Aftale om et Grønt Danmark
har regeringen sammen med aftalens parter lagt de
langsigtede spor for en historisk omlægning af Dan-
marks landbrugs- og fødevareproduktion.
Danmark kan som et af de første lande i verden løse
klimaudfordringerne i landbrugs- og fødevaresekto-
ren. Det kræver reelle løsninger og ny teknologi, der
både kan sænke drivhusgasudledningerne fra pro-
duktionen og samtidig sikre en effektiv produktion
af fødevarer af høj kvalitet.
Med en ny holistisk tilgang præsenterer regeringen
derfor en samlet indsats for, hvordan en række nye
klimaløsninger kan bringes helt i mål inden for land-
brugs- og fødevareerhvervet.
For der er brug for at fjerne de sidste sten på vejen
for, at et sæt af klimaløsninger kan tages i brug ude
hos den enkelte landbruger. Løsningerne skal gøre
det muligt at omstille produktionen, inden en kom-
mende CO
2
-afgift på udledninger fra husdyr træder
i kraft – eller hurtigst muligt derefter. Her er der
blandt andet brug for at tilvejebringe den videnska-
belige dokumentation for løsningernes klimaeffekt,
så de kan indgå i de nationale klimaregnskaber. Ved
at bringe løsningerne ind i klimaregnskabet kan der
gives et retvisende nedslag i afgiften for den klima-
effekt, der leveres.
Derudover er der behov for at teste, afprøve og
videreudvikle nye innovative bioteknologiske løs-
ninger, hvor Danmark har en international styrkepo-
sition, og som har et potentiale til at ændre måden,
vi producerer fødevarer på fundamentalt. Mange af
løsningerne er stadig under udvikling, hvorfor der
er brug for en mere langsigtet indsats her. Der skal
bl.a. skabes et overblik over mulighederne for test
og demonstration i stor skala, da netop faciliteter
i stor skala er afgørende for at kunne teste om de
nye løsninger kan indgå i kommerciel produktion.
Derudover er der behov for en målrettet strategisk
indsats i EU, der sikrer, at reguleringen for nye bio-
teknologiske løsninger følger med tiden og på den
måde åbner dørene til det europæiske marked.
Indsatsområde 3: Turbo
på grønne løsninger til
fremtidens landbrugs- og
fødevareerhverv
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0013.png
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
13
Regeringen vil målrette 0,5 mia. kr. i 2025 til en samlet
indsats, der omfatter:
Fast-track på dokumentationsprocessen
Styrkelse af og ny samarbejdsform med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) om dokumen-
tationsprocessen:
DCE er i Danmark udpeget til at udarbejde de nationale klimaregnskaber. Der
etableres en ny samarbejdsform med DCE om processen for dokumentation af klimaeffekterne ved
nye klimaløsninger med henblik på, at dokumenterede effekter herved kan indarbejdes i de nationale
klimaregnskaber. En ny samarbejdsform vil blandt andet indebære, at DCE konsulteres ved opstart af
nye statslige dokumentationsindsatser, så de planlagte forskningsdesigns og forsøgsplaner kan imø-
dekomme DCE’s faglige kriterier for indarbejdelse i de nationale klimaregnskaber. DCE styrkes i den
forbindelse med ekstra ressourcer til at kunne varetage den nye opgave samt for i endnu højere grad
at kunne varetage opgaven med at dokumentere nye klimateknologier og tiltag.
Vejledning for dokumentation af klimaeffekter:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentlig-
gør en vejledning, der samler og beskriver de kriterier, der skal være mødt, før nye klimaløsninger
er tilstrækkeligt dokumenterede til at kunne indgå i de nationale klimaregnskaber. Vejledningen vil
samtidigt levere en guide til, hvordan dokumentationsindsatser konkret kan rammesættes og afvik-
les, ligesom den kan understøtte den indsats, der pågår i erhvervet med at udvikle og dokumentere
nye klimaløsninger. Vejledningen offentliggøres i oktober 2024.
Internationalt scoping-møde i Danmark for metoderapport under FN’s klimapanel:
Danmark er
fra d. 14.-16. oktober 2024 vært for et internationalt scoping-møde for internationale forskere og
eksperter for en kommende metoderapport under FN’s klimapanel om, hvordan negative udledninger
kan opgøres.
Løsninger til et klimavenligt landbrugserhverv
Test, skala og demonstration:
Der igangsættes test- og demonstrationsprojekter for klimaløsninger
målrettet landbrugsbedrifterne, hvor der er behov for at afprøve og højne løsningernes teknologiske
modenhed i praksis, herunder i større skala. Projekterne skal give svar på, om løsningerne er modne
og stabile nok til, at andre indsatser kan iværksættes. Projekterne igangsættes i 2025.
Fokuseret dokumentation af klimaeffekter:
Der igangsættes en række fokuserede dokumentations-
indsatser for en række modne klimaløsninger med et bedriftsnært fokus. Indsatserne skal levere den
nødvendige dokumentation, så løsningerne kan indgå i de nationale klimaregnskaber. Indsatserne
igangsættes i 2025.
Øvrige forsknings- og innovationsindsatser:
Der igangsættes en indsats, der skal verificere den
teknologiske modenhed for en række klimaløsninger målrettet landbrugsbedrifterne. Indsatsen skal
give klarhed om løsningernes modenhedsniveau og bidrage til at afdække hvilke indsatser, der skal
iværksættes. Herudover igangsættes der en forskningsindsats, der skal afdække evt. negative side-
effekter for f.eks. miljø og sundhed ved en række klimaløsninger med et bedriftsnært fokus. Indsat-
serne igangsættes i 2025.
Målrettet omstillingsstøtte:
Af
Aftale om et Grønt Danmark
fremgår det, at provenuet fra husdyrafgif-
ten tilbageføres til investeringer i klimateknologi, grønne tiltag og produktionsomstilling målrettet de
landbrugere, der rammes hårdest af CO
2
-afgiften og har svært ved at omstille sig, samt at regeringen
vil fremme teknologiomstilling ved brug af EU’s landbrugsstøtte. Der igangsættes en indsats med at
afdække mulighederne for målrettet omstillingsstøtte for at understøtte udrulningen af klimatekno-
logier og -tiltag til omstilling på den enkelte bedrift. Omstillingsstøttens anvendelsesområde vil blive
fastlagt i forbindelse med udmøntningen og finansieres inden for EU’s landbrugsstøtte og de økono-
miske rammer for
Aftale om et Grønt Danmark.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0014.png
14
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
Hurtigere sagsbehandling:
Miljøministeriet og Ministerium for Grøn Trepart udarbejder generelle
regler for en række nationale myndighedsgodkendelser, som den enkelte landbruger vil skulle opnå,
før en række nye klimaløsninger kan installeres og tages i brug. De generelle regler vil forenkle sags-
behandlingen for de relevante myndighedsgodkendelser i stat og kommuner og vil reducere sagsbe-
handlingstiden markant.
Hurtigere vej gennem EU-regulering:
Der igangsættes en fokuseret regelafklaring i relevante
ministerier af centrale EU-retsakter, der kan have betydning for udrulningen og implementering af
en række klimaløsninger med et bedriftsnært fokus. Regelafklaring søges afsluttet senest i løbet
af 2. halvår 2025 og kan bl.a. munde ud i offentlig information og vejledning til virksomheder og
teknologiproducenter.
Reserve til yderligere klimaløsninger:
Der afsættes en reserve på 100 mio. kr. i 2025 til udviklings-
og implementeringsindsatser for yderligere klimaløsninger målrettet landbruget. Dette vil under-
støtte hastigheden i udrulningen af klimateknologier og -tiltag i landbruget. Evt. barrierer for de
klimaløsninger, der prioriteres under reserven, belyses og risikovurderes via den holistiske tilgang.
Reserven udmøntes i 1. halvår 2025. Reserven kan også udmøntes til mindre uforudsete udgifter ved
de igangsatte indsatser.
Støbeske for nye grønne fødevarer
Test, skala og demonstration:
Der afsættes 60 mio. kr. til test og udvikling af nye biosolutions og
bioteknologiske løsninger, der kan producere fødevarer med et lavere klimaaftryk. Midlerne udmøn-
tes gennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Derudover gennemfører Erhvervsministeriet en
kortlægning af testfaciliteter inden for biosolutions og bioteknologiske løsninger. Kortlægningen for-
ventes afsluttet i 2025. Evt. anbefalinger og perspektiver fra kortlægningen bringes ind i kommende
års oplæg til udmøntning af forskningsreserven.
Hurtigere vej gennem EU-regulering:
Der igangsættes et styrket arbejde, der skal se på, om den
gældende EU-regulering for nye biosolutions og bioteknologiske løsninger bør opdateres, forbedres
og accelereres. Dette sker i forlængelse af regeringens Strategi for grønne job i landbrug og følgeer-
hverv fra februar 2024, som beskriver behovet for ændringer i udvalgte konkrete retsakter. Arbejdet
vil munde ud i en samlet interessevaretagelsesindsats for, hvordan reguleringen evt. bør opdateres
og forbedres. Arbejdet koordineres af Udenrigsministeriet med deltagelse af Miljøministeriet, Mini-
sterium for Grøn Trepart, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Erhvervsministeriet.
Relevante virksomheder og interessenter konsulteres for input i arbejdet. Indsatsen forberedes i
2024 og afvikles i 2025. En samlet interessevaretagelsesindsats iværksættes herefter.
Strategisk satsning på biosolutions:
Regeringen foreslår, ud over ovenstående initiativer til et klima-
venligt landbrugserhverv, at afsætte 54 mio. kr. til forskning inden for biosolutions og bioteknologi.
Udmøntningen skal bl.a. have fokus på at understøtte den grønne omstilling af brancher, som ellers
er vanskelige at omstille, bl.a. landbrug, transport og industri. Det inkluderer bl.a. forskning og inno-
vation, som kan bidrage til at reducere landbrugets anvendelse og afhængighed af kemiske bekæm-
pelsesmidler og uorganisk gødning. Bioteknologi er et af de områder, som Europa-Kommissionen
vurderer, er særligt kritisk for Europas sikkerhed og konkurrenceevne på sigt, og hvor det derfor er
vigtigt at styrke den strategiske autonomi.
Forpligtende implementering og opfølgning
Kontinuerlig status og opfølgning:
Status på fremdrift og implementering for samtlige indsatser for-
ankres centralt i regeringen under Grønt Udvalg. Opfølgning sker halvårligt. Når indsatserne afsluttes
tages der stilling til, om der er behov for yderligere indsatser for at drive de udvalgte klimaløsninger
frem ved f.eks. kommende års forhandlinger om udmøntning af forskningsreserven. Endelig vil rege-
ringen tage initiativ til en evaluering af den samlede indsats og arbejdet med en holistisk tilgang i
2027.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0015.png
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
15
Indsatsområde 3
Turbo på grønne løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv
Initiativer:
Fast track på dokumentationsprocessen
Styrkelse af og ny samarbejdsform med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) om doku-
mentationsprojekter:
Tidligere og fast inddragelse af DCE i dokumentationsprocessen samt
ekstra ressourcer til DCE.
Offentliggørelse af vejledning om dokumentation af klimaeffekter:
Vejledning der samler
kriterier for dokumentation iht. gældende retningslinjer, herunder guide til afvikling af
dokumentationsprojekter.
Internationalt scoping-møde i Danmark for metoderapport:
Møde for internationale eksperter
og forskere om metode og regler for opgørelser af klimaeffekter.
Løsninger til et klimavenligt landbrugserhverv
Test, skala og demonstration:
Test og demonstrationsindsatser for udvalgte klimaløsninger.
Fokuseret dokumentation af klimaeffekter:
Dokumentationsindsatser for udvalgte
klimaløsninger.
Øvrige forsknings- og innovationsindsatser:
Indsatser for afdækning af evt. væsentlige nega-
tive sideeffekter, modenhedsvurdering mv.
Målrettet omstillingsstøtte:
Afdække mulighederne for målrettet omstillingsstøtte for at
understøtte udrulningen af klimateknologier og -tiltag til omstilling på den enkelte bedrift.
Hurtigere sagsbehandling:
Indsats for hurtigere nationale myndighedsgodkendelser for
udvalgte klimaløsninger.
Hurtigere vej gennem EU-regulering:
Indsats for mere klar EU-regulering for udvalgte
klimaløsninger.
Reserve til yderligere klimaløsninger:
Der afsættes en reserve til yderligere udviklings- og
implementeringsindsatser for klimaløsninger. Reserven udmøntes i 1. halvår 2025.
Støbeske for nye grønne fødevarer
Test, skala og demonstration:
Test og demonstrationsindsatser for udvalgte klimaløsninger.
Hurtigere vej gennem EU-regulering:
Interessevaretagelsesindsats for bedre EU-regulering for
bioteknologiske klimaløsninger.
Strategisk satsning inden for biosolutions.
Forpligtende implementering og opfølgning
Kontinuerlig status og opfølgning:
Fast og central opfølgning på samtlige indsatser.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0016.png
16
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
Indsatsområde 4:
Fundamentale hensyn
for en grøn og sikker
fremtid
Ud over at sikre en langvarig finansiering til den grønne forskningsindsats, styrke de fire grønne forsknings-
missioner og accelerere udviklingen af udvalgte klimateknologier, vil regeringen have fokus på at indtænke
tre fundamentale hensyn i den grønne forsknings- og innovationsindsats i de kommende år. Det gælder:
Sikkerhed, arealanvendelse og adfærd.
Sikkerhed
Vi står over for en ændret geopolitisk situation. Teknologiske styrkepositioner spiller en stadig vigtigere
rolle i at fremme og beskytte vores nationale sikkerhedsinteresse og mindske vores kritiske afhængigheder
og sårbarheder. Det har betydning for vores forsknings- og innovationsindsats, hvor der i de kommende år
er behov for et øget fokus på sikkerhed, strategisk autonomi og kritiske teknologier.
Det gælder blandt andet på energiområdet, hvor spørgsmålet om sikkerhed stiller krav til mere sikre, flek-
sible og resiliente energisystemer, f.eks. gennem mere integrererede energisystemer og sektorkobling. Det
gælder også fødevareforsyningen, hvor spørgsmålet om forsyningssikkerhed stiller krav om en europæisk
egenproduktion med mere klimaeffektive, bæredygtige og robuste fødevaresystemer.
Også andre kritiske teknologier er nødvendige for at støtte omstillingen til klimaneutralitet, hvor det er
afgørende for både Europas og Danmarks grønne omstilling og økonomiske sikkerhed, at vi har betydelig
europæisk egenkapacitet. Regeringen har allerede igangsat strategiske initiativer inden for kvantetekno-
logi og kunstig intelligens og vil styrke den strategiske indsats inden for biosolutions, hvor Danmark har en
enestående mulighed for at positionere sig som førende inden for blandt andet klimavenligt landbrug og
grøn fødevareproduktion på det internationale marked.
Arealanvendelse, herunder klimatilpasning
Vi står over for markante udfordringer på både miljø-, natur- og klimaområdet. Parallelt med de alvor-
lige klimaforandringer står vi midt i en natur- og biodiversitetskrise og med betydelige udfordringer på
miljøområdet. Med
Aftale om et grønt Danmark
har regeringen og parterne i den grønne trepart banet
vejen for en historisk omlægning af det danske areal, der giver mere plads til naturen og bedre vilkår
for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse. Det bliver afgørende for at nå i mål, at den samlede indsats
inden for klima, miljø og natur samt klimatilpasning er så gennemtænkt og koordineret som muligt, så
indsatsen på ét område i højest mulig grad understøtter indsatsen på de øvrige områder. Der er derfor i
de kommende år behov for et styrket forskningsmæssigt fokus på, hvordan vi anvender vores areal på en
måde, hvor vi mest effektivt og med størst mulig synergi håndterer både klima-, miljø-, biodiversitet- og
klimatilpasningsudfordringer.
Indsatsområde 4:
Fundamentale hensyn for
en grøn og sikker fremtid
Økonomiske, adfærdsmæssige og regulatoriske barrierer for implementering af grønne løsninger
Både klima-, natur- og miljøudfordringer kræver øget viden om, hvordan vi bedst tager højde for samspillet
mellem menneskelig adfærd, samfundsmæssig regulering og håndteringen af udfordringerne i den i den
samlede indsats. Når en ny grøn teknologi udvikles, er det afgørende fra starten at indtænke, hvordan
teknologien spiller sammen med menneskelig adfærd, økonomiske incitamenter og regulatoriske barrierer
for teknologiens udbredelse. Det spiller en helt central rolle for implementeringen af grønne løsninger i
samfundet. Der er derfor i de kommende år behov for et styrket fokus på tværvidenskabelig og tværsek-
toriel forskning, der i højere grad kobler viden om adfærd, regulering og implementering med den grønne
forskningsindsats.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0017.png
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
17
Indsatsområde 4
Fundamentale hensyn for en grøn og sikker fremtid
Initiativer:
Sikkerhed
Øget fokus på sikkerhed og strategisk autonomi i forsknings-
og innovationsindsatsen.
Investering i kritiske teknologier.
Arealanvendelse, herunder klimatilpasning
Investeringer i forskning, som tager højde for
synergi både mellem klima-, miljø-, biodiversitet- og
klimatilpasningsudfordringer.
Fokus på, at den samlede indsats inden for klima, miljø og
natur samt klimatilpasning er gennemtænkt og koordineret,
bl.a. i forhold til udmøntning af midler.
Økonomiske, adfærdsmæssige og regulatoriske
barrierer for implementering af grønne løsninger
Holistisk tilgang til grøn forskning og innovation.
Styrket fokus på tværvidenskabelig og tværsektoriel forsk-
ning, som kobler teknologisk forskning med forskning i
adfærd, regulering og implementering.
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0018.png
18
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
Oversigter og appendiks
Indsatsområde 3:
Teknologier og beskrivelser
Teknologier
Biofilter
Beskrivelse
Metan-holdige dampe fra gylletanke ledes over i et biofilter, som består af kompost
med en høj naturlig forekomst af metan-nedbrydende bakterier. Disse bakterier
omdanner metanen til CO .
²
Opsætning af teltoverdækning og flydelag på gylletanke, som sikrer, at metan fra
gyllen ikke udledes til atmosfæren.
Tilsætningsstof til gødning, som hæmmer nitrifikationsprocessen på marken, der
omdanner kvælstof i gødningen til lattergas.
Mere præcis udbringning af gødning via nye teknologier, der kan monitorere forholde-
ne på marken. Den mere præcise udbringning gør planterne mere effektive i deres
kvælstofoptag, hvorfor der kan opnås samme udbytte med mindre udbragt kvælstof på
marken og dermed også færre lattergasudledningerne forbundet hermed.
Pyrolyseret biomasse fra landbrugsproduktion, der binder kulstof i op til flere
hundrede år og bruges til at lagre CO , der ellers var blevet udledt til atmosfæren.
²
Produktionsproces, hvor biomassemateriale via en forbrænding uden ilt omdannes til
biokul og pyrolysegas eller -olie.
Produktion af mælkeprotein gennem præcisionsfermentering, hvor genmodificerede
mikroorganismer producerer de ønskede proteiner. Proteinerne kan indgå i forarbej-
delsen af fødevarer og kan erstatte animalsk producerede proteinprodukter.
Staldteknologi, der sænker temperaturen i gyllekummer og dermed dæmper de
metanproducerende bakteriers aktivitet. Ved gyllekøling reduceres metanudledningen
fra stalden.
Lagerteknologi, der opfanger og afbrænder metan dannet i gyllebeholdere. Ved
forbrænding af metan udledes CO , der er mindre potent drivhusgas.
²
Fodertilsætningsstof, der reducerer udskillelsen af metan i fordøjelsesprocessen
hos kvæg.
Løbende tilsætning af lav dosis svovlsyre til gylletanke, der hæmmer de metanprodu-
cerende bakteriers aktivitet og begrænser nitrifikationsprocessen i gyllen.
Genmodificerede afgrøder med forbedret kvælstofoptag og evne til at hæmme
nitrifikationsprocessen på marken. Det forbedrede kvælstofoptag reducerer den
nødvendige mængde kvælstof udbragt på marken for en fastholdt produktionsmæng-
de. Samtidigt reducerer teknologien lattergasudledningerne, som opstår fra
nitrifikationen af det udbragte kvælstof.
CO omdannes til protein via en bioreaktor i tre trin. Først samles/produceres de
²
nødvendige råstoffer: CO , brint og ilt. Ved andet trin pumpes CO og brint ind i en
²
²
mikrobiel reaktor fyldt med bakterier, som omdanner CO og brint til eddike. Ved
²
tredje trin filtreres eddiken fra og pumpes ind i en ny reaktor, hvor gærceller omdan-
ner eddiken til protein. Derefter kan proteinet efterbehandles og omdannes til andre
produkter, f.eks. dyrefoder.
Teltoverdækning med ventileret flydelag
Nitrifikationshæmmere
Behov- og præcisionsbestemt gødskning
Biokul på landbrugsjord
Pyrolyse
Mælkeprotein fra præcisionsfermentering²
Gyllekøling
Fakkelafbrænding
Stof X2
Lavdosislagerforsuring
Biologiske nitrifikationshæmmere
CO til protein
²
UFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 12: Regeringens udspil 'Fart på fremtidens grønne løsninger – En styrket indsats for grøn forskning, innovation og klimaløsninger', fra uddannelses- og forskningsministeren
2920189_0019.png
FART PÅ FREMTIDENS GRØNNE LØSNINGER – EN STYRKET INDSATS FOR GRØN FORSKNING, INNOVATION OG KLIMALØSNINGER
19
Indsatsområde 3:
Turbo på grønne løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv
Udgifter ved et grønt forsknings- og innovationsudspil
Mio. kr. (2025-pl)
Fast-track for dokumentationsprocessen
Styrkelse af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE)
Test, skala og demonstration
Opsamling af metangas fra gyllelager
Biologiske nitrifikationshæmmere (pilotforsøg)
Teltoverdækning med ventileret flydelag
Test og demonstration af bioteknologiske klimaløsninger for nye fødevarer med et lavere klimaaftryk
Pyrolyseanlæg
Fokuseret dokumentation af klimaeffekter
Projektmidler til nye emissionsfaktorer mv.
Biokul i landbrugsjord
Nitrifikationshæmmere
Biofilter
Fakkelafbrænding
Kædeeffekter og kombinationseffekter mellem stald- og lagerteknologier til gødningshåndtering
Opdatering af aktivitetsdata
Nitrifikationshæmmere
Øvrige forsknings- og innovationsindsatser
Verifikation af modenhed
Stof X2
Biologiske nitrifikationshæmmere
Lavdosislagerforsuring
Fakkelafbrænding
Afdækning af væsentlige negative sideeffekter
Nitrifikationshæmmere
Biokul i landbrugsjord
Reserve til nye klimateknologier og tiltag
Udgifter i alt
2025
25,3
25,3
205,0
15,0
10,0
20,0
60,0
100.0
118,0
113,0
3,0
25,0
5,0
5,0
75,0
5,0
5,0
51,7
1,7
1,0
0,5
0,1
0,1
50,0
20,0
30,0
100,0
500,0