Behov for puljemidler: Alder på medlemskommunernes ø-færger og
kommunernes ambitioner i klimahandleplanerne
Færgesekretariatet havde sammen med Sammenslutningen af danske Småøer og Småøernes
Færgeselskab den 11. september 2024 fornøjelse af at mødes med Folketingets udvalg for
småøer til en dialog om ø-færgefarten.
Udvalget fremsatte i den forbindelse ønske om en oversigt over behovet for investeringer i nye
færger til øerne samt eventuelt manglende finansiering til brug for udvalgets stillingtagen til
behovet for puljemidler.
Færgesekretariatet kan ikke svare på hvor mange puljemidler, der konkret af brug for, da det
afhænger af mange faktorer: Færgernes alder og stand, deres drivmidler, mulighed for retrofitting
eller andre alternative løsninger, kommunale budgetter og budgetlofter, statslig medfinansiering
mv.
En række ansøgere herunder en del af Færgesekretariatets medlemskommuner har ansøgt om
tilskud til at anskaffe nye færger under de tidligere grønne puljer. Det er typisk på ruter, hvor de
eksisterende færger er nedslidte, hvorfor de under alle omstændigheder vil skulle udskiftes inden
for forholdsvis få år. I nogle tilfælde er der ønske om at erstatte eksisterende færger, der er for
store eller små til efterspørgslen på ruten, i andre ønskes kapaciteten opretholdt.
I alle tilfælde er det behovet for at kunne opretholde stabil færgedrift, der er drivkraften bag
udskiftningsbehovet.
Kommunernes klimahandlingsplaner afspejler også ambitionerne om, at færgedriften omstilles til
fossilfri drift. Færgesekretariatet har nedenfor indsat udpluk af de kommunale klimahandlingsplaner
fsva kommunernes egen færgedrift. En omstilling til klimavenlige færger fremfor traditionelle færger
indebærer i sig selv yderligere omkostninger, når færgerne skal udskiftes, men kommunerne
italesætter i klimaplanerne ambitionerne om at bidrage til, at de nationale klimamål kan nås.
I december 2021 var der søgt om tilskud på 851,5 mio. kr. Puljen var på 233 mio. kr. hvilket
betyder, at der allerede dengang var behov for flere puljemidler. Den oprindelige tanke var, at
kommuner og andre operatører kunne opnå op til 25 pct. i tilskud. Pga. den store efterspørgsel
blev støttesatsen også til nogle af de projekter, der blev tildelt midler mindre end forudsat.
Siden har prisstigninger og eksterne hændelser samt mere præcise budgetter udhulet støttesatsen
yderligere. Det betyder, at den reelle tildelte støttesats kun udgør mellem 10 og 15 pct. af
anskaffelsesprisen.
En ny, mindre el-færge formodes at komme til at koste mellem 120-150 mio. kr. Større færger langt
mere. Hertil kommer ombygning af færgeleje og fremføring af elektricitet og ladeinfrastruktur, som
afhænger af den lokale forsyningsgrad og geografi. Men der er tale om betydelige millionbeløb,
som let løber op i 10-30 mio. kr. inkl. tilslutningsafgift.
Et færgeprojekt i kommunale rammer og økonomi er både processuelt, planlægningsmæssigt og
teknisk udfordrende. Det strækker sig over en længere årrække. Derfor er det nødvendigt, at
tilsagn om puljemidler matcher de behov, der er for langsigtet planlægning.
Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se
www.faergesekr.dk
for yderligere kontaktoplysninger